Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-4288
Den 13. januar 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 339 (MOF alm. del) stillet den 17. december 2021 efter
ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Pia Kjærsgaard (V).
Spørgsmål nr. 339
” Ministeren har tilkendegivet, at de græssende dyr på statens arealer ikke skal sulte. Vil ministeren
redegøre for, hvordan det kan være sandt, når formålet med at udsætte græssende dyr i
naturnationalparkerne uden tilskudsfodring er, at dyrene skal blive så sultne, at de græsser
vegetationen helt ned? Dvs. at ideen med at udsætte dyrene fortabes, hvis dyrene ikke sulter.”
Svar
Det er ikke rigtigt, at formålet med at udsætte dyr i naturnationalparker er, at dyrene skal blive så
sultne, at de græsser vegetationen helt ned.
For en redegørelse om græsningstryk ved brug af græssende dyr i naturpleje vil jeg henvise til
rapporten ” Skovgræsning med biodiversitetsformål” fra IGN v. Københavns Universitet.
I en ekspertudtalelse fra 2020 om genopretning af biodiversitet og økosystemer i Danmark, der er
afgivet i forbindelse med det danske IPBES-samarbejde fra en lang række universitetsforskere i
biodiversitet beskrives, at græsningstrykket blandt vilde planteædere ligger under det naturlige
græsningstryk. Det fastslås ydermere, at græsningstrykket fra landbrugsdyr i traditionel naturpleje
typisk er en del højere end det naturlige græsningstryk, da tætheden af dyrene er høj, da dyrene kun er
på arealerne i en kort periode eller tilskudsfodres. Desuden beskrives det, at man får den bedste
tilnærmelse af det naturlige græsningstryk i naturpleje ved at praktisere helårsgræsninger med det
antal dyr, som kan klare sig igennem vinteren uden tilskudsfodring. For en nærmere beskrivelse heraf
henvises til ekspertudtalelsen.
For hver naturnationalpark skal der udarbejdes projekt- og forvaltningsplaner, hvori Naturstyrelsen
bl.a. redegør for, hvordan de vil sikre det optimale græsningstryk til, at biodiversiteten kan udvikle sig i
netop det område. Det er hverken korrekt, at dyrene skal græsse vegetationen i bund eller at dyrene
skal sulte før at det gavner biodiversiteten. Store dyr er en nøglefaktor for biodiversitet og
økosystemfunktioner både gennem græsning, men ligeledes gennem de andre forstyrrelser de skaber,
herunder spredning af frø samt omsætning og spredning af organisk materiale.
./.
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk