Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2512954_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-2322
Den 13. december 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 249 (MOF alm. del) stillet den 7. december efter ønske
fra Preben Bang Henriksen (V).
Spørgsmål nr. 249
"Vil ministeren oplyse, hvad planerne er for systematisk rapportering af ulykker med store græssere i
naturnationalparkerne og i græsset urørt skov på statens arealer?"
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Naturstyrelsen, som oplyser at:
”Naturstyrelsen
vil have stor fokus på samspillet mellem mennesker og de store planteædende
pattedyr, som sættes ud i de kommende indhegninger både i naturnationalparker og i græsset urørt
skov samt i de mange eksisterende indhegninger, som i dag findes på statens arealer som led i
naturforvaltningen af områderne.
Når Naturstyrelsen bliver opmærksom på evt. ulykker inden for naturnationalparker og styrelsens
indhegninger i øvrigt, vil dette naturligvis blive registreret bl.a. for at understøtte den fremtidige
forvaltning og sikre et samlet overblik over, hvor der - mod forventning - måtte opstå særlige
udfordringer.”
Lea Wermelin
/
Signe Nepper Larsen
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk