Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2512950_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-4219
Den 13. januar 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 334 (MOF alm. del) stillet den 16. december efter ønske
fra Miljø- og Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 334
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 14/12-21 fra Tilgængelig Natur-gruppen, under Mols i
Udvikling til brug for foretrædet 15/12-21 om udpegning af naturnationalparker, jf. MOF alm. del -
bilag 173?”
Svar
Det er vigtig for mig at understrege, at der ikke endnu er truffet beslutninger om, hvor de næste op til
ti naturnationalparker skal placeres, eller hvordan de kommer til at se ud.
Miljøministeriet samler tilbagemeldinger fra bl.a. forskere, interessenter, kommuner og lokale
naturvandringer, som vil indgå i det videre arbejde frem mod den endelige politiske beslutning om
udvælgelse af op til ti naturnationalparker i aftalekredsen, som består af regeringen, Radikale Venstre,
SF, Enhedslisten og Alternativet.
Når naturnationalparkerne er udvalgt, udarbejdes projektbeskrivelser og forvaltningsplaner for hver af
naturnationalparkerne. Her vil der blive nedsat lokale projektgrupper, som skal være med til at finde
gode lokale løsninger bl.a. i forhold til god adgang og faciliteter som fx stier. Det bemærkes desuden, at
der er afsat fem millioner kroner pr. naturnationalpark til friluftsliv. Herefter vil planerne blive sendt i
offentlig høring, hvor alle - borgere, kommuner og organisationer - kan komme med deres
kommentarer.
./.
Jeg vil herudover gerne henvise til min besvarelse af spørgsmål 147, 152, 197, 249 og 275 (MOF alm.
del), samt spørgsmål 262 og 273 (MOF alm. del 2020/2021).
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk