Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2517516_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021 - 4115
Den
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 302 (MOF alm. del) stillet 14. december 2021 efter ønske
fra (MFU) Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 302
”Kan ministeren bekræfte, at Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen allerede fik kendskab til rapporten
”Biodiversitetseffekter af rewilding” i november 2020, hvor nævnte styrelser havde lejlighed til at
kommentere rapporten, som dog først udkom i januar 2021 – måneden efter, at Natur- og
Biodiversitetspakken var præsenteret den 4. december 2020? Vil ministeren samtidig oplyse om der i
den forbindelse er taget behørigt hensyn til armslængdeprincippet mellem embedsværk og den gruppe
forskere, der skulle udarbejde rapporten?”
Svar
Jeg har forelagt Miljøstyrelsen spørgsmålet, der oplyser følgende:
”Rapporten er bestilt i foråret 2020 af Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen som et tværgående projekt
mellem Aarhus Universitet og Københavns Universitet. Det var planlagt, at litteraturstudiet skulle
udkomme i december 2020.
Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen modtog et rapportudkast til kommentering den 31. oktober 2020
med en 14-dages frist. Der blev sendt svar fra til Aarhus Universitet fra Naturstyrelsen den 16.
november 2020 og fra Miljøstyrelsen den 18. november 2020. Den 24. november 2020 bad Aarhus
Universitet om en udskydelse af afleveringen, hvilket blev accepteret med en forespørgsel om, hvorvidt
rapporten ville være klar inden udgangen af januar 2021. Rapporten blev udgivet af Aarhus Universitet
den 21. januar 2021 uden forudgående orientering af de, at to styrelser.
Det er sædvanlig praksis, at styrelserne får mulighed for at kommentere et udkast til de rapporter, der
er bestilt. Styrelsernes bemærkningerne er offentligt tilgængelige via et link i rapporten. Styrelserne
har herudover ikke været involveret i udarbejdelsen af ovennævnte rapport.”
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk