Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1 240 København K
J.nr. 2021 - 41 18
Den 21 . januar 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 309 (MOF alm. del) stillet 1 4. december 2021 efter ønske
fra (MFU) Kristian Pihl Lorentzen (V ).
Spørgsm ål nr. 309
”Er ministeren bekendt med, at det ikke er biodiversiteten direkte som registreres i NOV ANA, men i
stedet såkaldte indikatorer, og at man ikke har en dokumenteret sammenhæng mellem disse
indikatorer og biodiversiteten? Er ministeren samtidig bekendt med, at der således sav nes
v idenskabeligt grundlag for de konklusioner, som drages i rapporten fra DCE – Nationalt Center for
Miljø og Energi ”Danmarks Biodiv ersitet 2020 – Tilstand og udv ikling” om naturens tilstand i de
danske skov e generelt?”
Sv ar
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser at:
"Både i Danmark og globalt anv endes en række parametre og indikatorer til at afspejle bl.a. status for
arterne og deres levesteder. En af de v igtigste indikatorer for udviklingen i biodiversiteten er, som det
også fremgår af DCEs rapport om Danmarks Biodiv ersitet 2020, udviklingen i tilstanden, udbredelsen
og arealet af lev esteder, der er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven og habitatdirektivet, fordi disse
lev esteder tilsammen huser de fleste truede arter i Danmark.
I det nationale ov ervågningsprogram for v and og natur (NOV ANA) indsamles der data til en række
parametre/indikatorer, der bl.a. anvendes til at afrapportere bevaringsstatus hv ert sj ette år for de
naturty per (og dermed levesteder) og arter, der er omfattet af habitatdirektivet til EU.
I NOV ANA -programmet indgår overvågning af forskellige, typisk sjældne, arter. Sjældne danske arter
er ofte tilkny ttet sjældent forekommende levesteder. Forekomst og udbredelse af disse arter v il ofte
giv e et godt fingerpeg om kv aliteten af lev estederne. I NOV ANA -programmet overvåges også en række
såkaldte indikatorarter, som er en række mosser, sv ampe og la rver på træer. De fleste af
indikatorarterne forekommer kun på ældre eller meget gamle træer og flere af indikatorarterne stiller
krav til et fugtigt mikroklima i skov en. V ed systematisk at indsamle v iden om indikatorarterne opnås
dels v iden om skov ens kv alitet som levested og dels v iden om udbredelse og forekomst af disse arter.
Endelig opnås v iden om skovens potentiale i biodiversitetssammenhæng. Når det gælder de
parametre, der overvåges i skov ene, er disse udvalgt i et samarbejde mellem Københavns Univ ersitet
og Aarhus Univ ersitet.
I NOV ANA -programmet foretages overvågningen af skov ene med henblik på at kunne udtale sig om de
skov naturtyper, der er omfattet af habitatdirektivet, herunder om kv aliteten af skov ene som levesteder
for forskellige arter. En række af de ting, der ov ervåges for at kunne v u rdere tilstanden f.eks. antallet af
gamle træer med huller og råd, skovbryns forekomst og sammensætning og om der er afvandet/grøftet
Mi l jømi nisteriet • Slotsholmsgade 12 • 1 216 Køb enhavn K
Tl f . 38 1 4 21 42 • Fax 33 1 4 50 42 • CV R 12854358 • EA N 5798000862005 • mi m@mi m.dk • www.mim.dk