MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 296: MFU spm. om metoden med udsætning af store græssende dyr (rewilding) er videnskabeligt forankret eller er et rent eksperiment, til miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

J.nr. 2021-1647

Den 11. december 2021

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 136 (MOF alm. del) stillet 5. november efter ønske fra Pia

Kjærsgaard (DF).

Spørgsmål nr. 136

”Vil ministeren kommentere debatindlægget ”Ministeren misinformerer om naturnationalparker”, Jyl-

lands-Posten, den 9. oktober 2021, herunder om ministeren er enig i indlæggets indhold/konklusion?”

Svar

Jeg er ikke enig i påstanden i artiklen om, at beslutningen om udlæg af urørt skov og naturnationalpar-

ker er bygget på spin. Tværtimod bekymrer det mig, at jeg oplever en tendens til at forsøge at under-

kende et omfattende videnskabeligt og fagligt arbejde, der gentagne gange har belyst, at naturens til-

stand i Danmark på en lang række områder er i ugunstig tilstand.

I arbejdet med naturnationalparker og urørt skov er der stort fokus på det faglige grundlag. Konkret er

der nedsat rådgivende grupper med forskere og eksperter for urørt skov og naturnationalparker. Der-

udover er der adskillige rapporter mv., der fagligt underbygger det generelle billede af, at naturen er

under pres, og at naturen har brug for mere plads, selvom der også er konkrete eksempler på arter og

naturtyper, der trives eller er i fremgang.

FN’s biodiversitetspanel, IPBES (The Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and

Ecosystem Services), konkluderede i den globale rapport om status for biodiversitet og økosystemtje-

nester fra 2018, at biodiversiteten i Europa og Centralasien er i vedvarende stærk tilbagegang, og at

ændring af arealanvendelse er den største direkte drivkraft.

I Miljøstyrelsens analyse af behov på naturområdet fra 2017 fremgår det bl.a., at den danske natur er

udsat for en række udfordringer. Udnyttelse af landarealer til jordbrug, byer og infrastruktur, har ført

til opdeling af naturen på mindre og mere isolerede arealer. Samtidig er kvaliteten af mange sårbare

naturtyper og levesteder faldet på baggrund af bl.a. tilgroning, påvirkning med næringsstoffer og æn-

dret hydrologi. Fragmentering af naturarealer og negativ påvirkning af naturtypers og arters levevilkår

inden for naturarealerne, kan overordnet opsummeres til, at naturen mangler plads.

Hvert sjette år skal Danmark, jf. habitatdirektivets Artikel 17, rapportere bevaringsstatus for naturty-

per og arter til EU-kommissionen. I den seneste rapportering fra 2019 fremgår, at af de 60 rapporte-

rede naturtyper er 95 pct. i enten stærkt ugunstig eller moderat ugunstig bevaringsstatus, og af de 84

rapporterede arter er 57 pct. i stærkt eller moderat ugunstig status. Når det gælder skovene fremgår

det, at en række parametre er vurderet stærkt ugunstige for alle skovtyperne, og arealandelen i en gun-

stig bevaringsstatus er yderst begrænset. I rapporten vurderes, at en stor del af skovenes samlede bio-

diversitet er knyttet til gamle og døende træer, og at det ud fra overvågningsdata ses, at skovene i ud-

præget grad mangler dødt ved, levende træer med hulheder og råd, store træer, og i nogen grad også

Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 296: MFU spm. om metoden med udsætning af store græssende dyr (rewilding) er videnskabeligt forankret eller er et rent eksperiment, til miljøministeren

blomstrende træer og buske med nektar og pollenressourcer til insekter. I rapporten vises også udvik-

lingen i bevaringsstatus i den seneste 12-årige periode (2007-2018) for naturtyperne. Fem pct. af na-

turtyperne er vurderet til at være i fremgang, 13 pct. er stabile og 33 pct. vurderes at være i tilbagegang.

For halvdelen af naturtyperne kan der endnu ikke angives en udviklingstendens.

Den seneste Skovstatistik fra 2020 viser bl.a. i forhold til mængden af dødt ved i skovene tegn på en

svag, men stabil stigning fra 2005-2019. Fra 2019 til 2020 er der en svag stigning i nåletræ og et svagt

fald for løvtræ. Dødt ved er valgt som indikator for skovbiodiversitet, da hovedparten af de truede arter

som er knyttet til skov, er afhængige af tilgængelighed af dødt ved. Skovstatistikken ser også på udvik-

ling i strukturel diversitet, hvor der generelt ses en nedgang i ensaldrende bevoksninger og en frem-

gang i fleraldrende bevoksninger, hvilket umiddelbart styrker biodiversitetspotentialet.

I en ekspertudtalelse fra 2020 om genopretning af biodiversitet og økosystemer i Danmark, der er afgi-

vet i forbindelse med det danske IPBES-samarbejde fra en lang række universitetsforskere i biodiversi-

tet, peges på fem handlemuligheder til at imødegå hovedtruslerne mod Danmarks natur. Fire af disse

omhandler direkte eller indirekte initiativer med at udlægge urørt skov og etablere naturnationalpar-

ker. Det drejer sig om etablering af flere selvforvaltende naturområder på mere end 1000 ha, genop-

retning af naturlig hydrologi, udlægning af urørt skov og genopretning af nøglearter og deres økosy-

stemfunktioner herunder udsætning af vilde planteædere, herunder forvildede husdyr.

I artiklen nævnes, at der er ca. 275 skovarter i statens skove. I en analyse af artsdata alene fra Natur-

styrelsens arealer fra 2018 er der viden om 626 truede skovarter, hvoraf ca. halvdelen i tilbagegang,

f.eks. mange sommerfugle, og de øvrige arter er så sjældne, at de er i risiko for at uddø alene grundet

deres sjældenhed. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der også er registreret truede arter på sta-

tens skovarealer, som er i fremgang, f.eks. flere store rovfugle og visse dødtvedsarter.

I artiklen nævnes endelig, at der skal være 23 indhegnede naturnationalparker, og at udlæg af 75.000

hektar urørt skov koster 5-6 mia. Det er ikke korrekt. Der er med natur -og biodiversitetspakken afsat

888 mio. kr. i 2021-2024 til finansiering af bl.a. urørt skov og op til 13 naturnationalparker – i tillæg til

naturnationalparkerne Fussingø og Gribskov, der er besluttet særskilt. Den enkelte naturnationalpark

vil som udgangspunkt skulle hegnes med et ydre hegn, der skal holde de udsatte planteædere inden for

området, således at naturnationalparken græsses som et samlet område. Hegnstypen vil afhænge af,

hvilke store planteædere der ønskes udsat i det enkelte område. Det vil være muligt at etablere et lavt

hegn eller et højt hegn. Det vil også være muligt at etablere naturnationalparker uden hegn. I den kom-

mende naturnationalpark i Tranum i Jammerbugt er der tale om lave hegn med to tråde, som vi ken-

der det fra utallige steder rundt om i Danmark, hvor der er fri bevægelighed for vildtet. Og i naturnati-

onalparken i Stråsø mellem Holstebro og Herning vil det være det samme eller ingen hegn. Alt sam-

men med udgangspunkt i det naturområde, som vi taler om.

Grundlæggende har der over mange år og bredt videnskabeligt funderet været påpeget, at tilstanden

for naturen i Danmark på en lang række parametre er blevet ringere. Der kan findes lyspunkter, hvor

en i øvrigt aktiv indsats bærer frugt, men at konkludere, at naturen i Danmark har det fint ville være i

strid med den brede og fagligt velfunderede videnskabelige konsensus. Det er ikke en vej, jeg mener,

der bør betrædes.

Jeg kan i øvrigt henvise til svar på spørgsmål nr. 132 (MOF alm. del) om sammenligning af rødlisten

2010 og 2019.

Lea Wermelin

Charlotte Brøndum