Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2501370_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-4023
Den 14. december 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 294 (MOF alm. del) stillet den 13. december af
ikkemedlem af udvalget (MFU) Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 294
”Vil ministeren oplyse, om Naturstyrelsen anvender faguddannede
(landbrugsuddannede med speciale i dyrehold eller agronomer med speciale i
dyrehold) og dyrlæger til den del af naturforvaltningen, hvori der indgår græssere?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Naturstyrelsen, som oplyser at:
”Naturstyrelsens medarbejdere, der har ansvar for dyr på statens arealer, er dyrepassere med
forskellig uddannelses- og erfaringsmæssig baggrund. Nogle er agronomer med speciale i
dyrehold, andre er landbrugs- eller skovbrugsuddannede med erfaring i pasning af dyrehold.
I november 2021 har Naturstyrelsen i samarbejde med det faglige rådgivningsfirma SEGES, som
er en del af Landbrug & Fødevarer, gennemført kurser i dyrevelfærd for alle de medarbejdere i
styrelsen, der har ansvar for at passe dyr. I 2022 vil Naturstyrelsen tilbyde yderligere kurser i
dyrevelfærd.
Ved rekruttering af nye medarbejdere til naturpleje og hold af dyr er der fokus på, at de besidder
den nødvendige faglighed. Naturstyrelsen har ansat en dyrlæge, der skal give dyrlægefaglig
bistand til styrelsens dyrepassere.”
Lea Wermelin
/
Signe Nepper Larsen
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk