Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2510764_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-4023
Den 10. januar 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 291 (MOF alm. del) stillet 13. december efter ønske fra
Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 291
” Vil ministeren redegøre for, om Naturstyrelsen selv eller via mellemmand importerer dyr, og i givet
fald hvorfra, ud fra hvilket regelsæt og med hvilke kontrolforanstaltninger?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Naturstyrelsen, som oplyser:
”Naturstyrelsen vil som udgangspunkt anvende dyr fra egne besætninger til naturpleje med
helårsgræsning. Dette inkluderer kvæg, heste og bison fra egne besætninger, samt hjortevildt fra
dyrehaver. I det omfang at der er behov for at importere dyr, gælder ”Bekendtgørelse om indførsel af
visse levende hovdyr” og andet relevant lovgivning.
I den kommende Naturnationalpark Gribskov er der behov for at importere elge. Elgene forventes
hentet fra svenske dyreparker med hjælp fra en privat rådgiver, der vil varetage kontakten til de
svenske dyreparker og hjælpe med at få tilladelserne til import af elge på plads.”
Lea Wermelin
/
Signe Nepper Larsen
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk