Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-4023
Den 14. december 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 288 stillet den 13. december af ikkemedlem af
udvalget (MFU) Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 288
”Vil ministeren oplyse, hvilke private og andre aktører Naturstyrelsen har aftaler med
angående køb eller leje af dyr til naturnationalparker og andre naturprojekter med
helårsgræsning?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Naturstyrelsen, som oplyser at:
”Naturstyrelsen er i dialog med en mulig privat leverandør af stude til Naturnationalpark
Gribskov, mens Naturstyrelsen forventer selv at kunne levere stude fra egne besætninger til
Naturnationalpark Fussingø.
Som led i naturforvaltningen på statens arealer har Naturstyrelsen desuden 50-70 lokaliteter med
helårsgræsning, hvor der indgår dyr fra private dyreholdere. Disse aftaler foregår ved udbud af en
forpagtningskontrakt på det naturareal, hvor der ønskes helårsgræsning. Endelig gennemfører
Naturstyrelsen også helårsgræsning med dyr fra egne besætninger.”
Lea Wermelin
/
Signe Nepper Larsen
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk