Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2474732_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-6683
Den 6. november 2021
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 28 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 11. oktober 2021. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 28 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Der er udarbejdet kortmateriale over lavbundsarealer i Danmark med en opgørelse over områder med
henholdsvis over 6-12 pct. tørv og over 12 pct. tørv. Vil ministeren oplyse, hvor mange jordprøver eller
andet der ligger til grund for at tegne kulstofkortene for de enkelte områder, og om disse undersøgel-
ser/registreringer er så grundige, at det kan udgøre det faglige grundlag for at prioritere bestemte lav-
bundsområder?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet et bidrag fra Landbrugsstyrelsen, som oplyser
følgende:
”De kulstofrige lavbundsjorder i Danmark er kortlagt i Tekstur2014-kortet, som er et modelleret kort
baseret på ca. 10.000 individuelle jordprøver. Kortet er udarbejdet af Aarhus Universitet og er nærmere
beskrevet i videnssyntesen om kulstofrig lavbundsjord.
1
Fordelingen af jordprøveboringer varierer på tværs af landet, og det er ikke muligt at angive, hvor mange
jordprøver der ligger til grund for kortlægningen af et specifikt lavbundsområde i Tekstur2014-kortet.
Udpegning af kulstofrige arealer på kortet er udelukkende et udtryk for den forventede forekomst af
kulstofrig jord. Kortet kan således ikke alene anvendes til prioritering af arealer til udtagning.
For at kunne vurdere, hvorvidt et areal er egnet til udtagning og vådlægning, kræves der viden om de
konkrete forhold, herunder miljø- og klimaeffekter, miljøkonsekvenser mv. Disse belyses i forundersø-
gelser, som foretages i forbindelse med projekterne.
Landbrugsstyrelsen er i samarbejde med Miljøstyrelsen i gang med at udvikle et screeningsværktøj til
sammenligning og indledende prioritering af lavbundsarealer. Screeningsværktøjet forventes klar til
brug i 2023.”
1
https://pure.au.dk/portal/files/214394346/Vidensyntese_kulstofrig_lavbundsjord_3003_2021_rev.pdf.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om, hvor mange jordprøver m.m. er så grundige, at det kan udgøre det faglige grundlag for at prioritere bestemte lavbundsområder, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Rasmus Prehn
/
Sofus Rex
2