Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021 - 3877
Den 14. december 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 276 (MOF alm. del) stillet 9. december 2021 efter ønske
fra ikkemedlem af udvalget Pia Kjærsgaard (DF).
Spørgsmål nr. 276
”Vil ministeren oplyse, hvorfor det ikke fra starten var besluttet at have dyrlæger med i de
videnskabelige følgegruppe i forbindelse med Naturnationalparkerne og samtidig, hvad begrundelsen
er for, at de efterfølgende blev tilknyttet?”
Svar
Den videnskabelige arbejdsgruppe og arbejdsgruppen for interessenter blev oprindeligt nedsat i
forbindelse med forberedelsen af de to naturnationalparker henholdsvis i Gribskov i Nordsjælland og i
Fussingø ved Randers. Herefter er de blevet forlænget to gange for at bistå med forberedelserne af
Tranum, Stråsø og Almindingen, samt arbejdet med de næste op til ti naturnationalparker.
Udgangspunktet for naturnationalparkerne har således været at understøtte biodiversiteten i
Danmark.
I den oprindelige videnskabelige arbejdsgruppe var Det Dyreetisk Råd repræsenteret. For at styrke den
vetrinærfaglige indsigt yderligere, blev arbejdsgruppen for interessenter udvidet med
Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation (DOSO) og den videnskabelige arbejdsgruppe
blev udvidet med Professor Peter Sandøe.
Efter ønske fra Den Danske Dyrlægeforening og Dyrenes Beskyttelse, blev Den Danske
Dyrlægeforening inviteret til at deltage i interessentarbejdsgruppen d. 2. juli 2021.
For også at tilføje kompetencer indefor husdyrvidenskab i den videnskabelige gruppe, blev den
videnskabelige arbejdsgruppe udvidet en forsker inden for dyrevelfærd d. 30 august 2021.
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk