MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 268: MFU spm. om, hvorvidt der foreligger en status for biodiversiteten i Danmark og samtidig redegøre for udviklingen i biodiversitet gennem de seneste årtier, til miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt

BEVARINGSSTATUS FOR

NATURTYPER OG ARTER – 2019

Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering

Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

nr. 340

2019

AARHUS

UNIVERSITET

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

[Tom side]

BEVARINGSSTATUS FOR

NATURTYPER OG ARTER – 2019

Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering

Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

nr. 340

2019

Jesper Fredshavn

Bettina Nygaard

Rasmus Ejrnæs

Christian Damgaard

Ole Roland Therkildsen

Morten Elmeros

Peter Wind

Liselotte Sander Johansson

Anette Baisner Alnøe

Karsten Dahl

Erik Haar Nielsen

Helle Buur Pedersen

Signe Sveegaard

Anders Galatius

Jonas Teilmann

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

AARHUS

UNIVERSITET

DCE – NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

Datablad

Serietitel og nummer:

Titel:

Undertitel:

Forfatter(e):

Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 340

Bevaringsstatus for naturtyper og arter – 2019

Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering

Jesper Fredshavn

, Bettina Nygaard

, Rasmus Ejrnæs

, Christian Damgaard

Ole Roland Therkildsen

, Morten Elmeros

, Peter Wind

, Liselotte Sander Johansson

Anette Baisner Alnøe

, Karsten Dahl

, Erik Haar Nielsen

, Helle Buur Pedersen

Signe Sveegaard

, Anders Galatius

& Jonas Teilmann

Institution(er):

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

Udgiver:

URL:

Udgivelsesår:

Redaktion afsluttet:

Faglig kommentering:

Kvalitetssikring, centret:

Finansiel støtte:

Bedes citeret:

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ©

http://dce.au.dk

Oktober 2019

Flemming Skov

Kirsten Bang

Miljøstyrelsen

Jesper Fredshavn, Bettina Nygaard, Rasmus Ejrnæs, Christian Damgaard,

Ole Roland Therkildsen, Morten Elmeros, Peter Wind, Liselotte Sander Johansson,

Anette Baisner Alnøe, Karsten Dahl, Erik Haar Nielsen, Helle Buur Pedersen, Signe

Sveegaard, Anders Galatius & Jonas Teilmann

. 2019. Bevaringsstatus for naturtyper

og arter – 2019. Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering. Aarhus Universitet, DCE –

Nationalt Center for Miljø og Energi, 52 s. Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt

Center for Miljø og Energi nr. 340

http://dce2.au.dk/pub/SR340.pdf

Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse

Hvert sjette år skal Danmark, jf habitatdirektivets Artikel 17, rapportere bevaringsstatus

for naturtyper og arter til EU-kommissionen. August 2019 fremsendte Miljøstyrelsen

Danmarks rapportering i form af en Acces-database. Denne rapport er et kort overblik

over den fremsendte database. Af de 60 rapporterede naturtyper er 95 pct. i enten

stærkt ugunstig eller moderat ugunstig bevaringsstatus og af de 84 rapporterede arter

er 57 pct. i stærkt eller moderat ugunstig status. For både naturtyper og arter bygger

vurderingen af bevaringsstatus på en række delstatusvurderinger, der fremgår af

rapporten.

Habitatdirektivet, Artikel 17, bevaringsstatus.

Grafisk Værksted, AU Silkeborg

Grøn mosaikguldsmed.

Biopix, J. Madsen.

978-87-7156-437-2

2244-9981

Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) som

http://dce2.au.dk/pub/SR340.pdf

Sammenfatning:

Emneord:

Layout og illustrationer:

Foto forside:

ISBN:

ISSN:

Sideantal:

Internetversion:

Indhold

Forord

Indledning

Naturtyper

2.1 Marine naturtyper

2.2 Strande og strandenge

2.3 Kystklitter

2.4 Søer og vandløb

2.5 Indlandsklitter, hede og krat

2.6 Overdrev, eng og klipper

2.7 Moser

2.8 Skove

Arter

3.1

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

3.7

3.8

Pattedyr

Flagermus

Havpattedyr

Krebsdyr og fisk

Padder og krybdyr

Guldsmede og sommerfugle m.m.

Snegle, muslinger og igler

Karplanter, mosser og laver

Opgavefordeling

Referencer

Bilag 1

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 268: MFU spm. om, hvorvidt der foreligger en status for biodiversiteten i Danmark og samtidig redegøre for udviklingen i biodiversitet gennem de seneste årtier, til miljøministeren MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 268: MFU spm. om, hvorvidt der foreligger en status for biodiversiteten i Danmark og samtidig redegøre for udviklingen i biodiversitet gennem de seneste årtier, til miljøministeren

Forord

Hvert sjette år skal Danmark, jf. Habitatdirektivets Artikel 17, rapportere be-

varingsstatus for naturtyper og arter samt Natura 2000-forvaltningsindsatsen

til EU-kommissionen. Miljø- og fødevareministeriet fremsendte i august 2019

Danmarks Artikel 17-rapportering for perioden 2013-2018. Rapporteringen i

2019 er foretaget af Miljøstyrelsen som ansvarlig myndighed på grundlag af

rådgivning og metodevalg fastlagt af DCE, Aarhus Universitet.

Denne rapport er et kort koncentrat af den fremsendte database til EU-kom-

missionen. Rapportens tabeller er trukket direkte fra databasen, og teksten

redegør kort for statusvurderingerne.

Selv om rapporteringen er resultatet af et tæt samarbejde mellem DCE og

Miljøstyrelsen har der været en klar opgavefordeling. DCE har leveret ana-

lyser og vurderinger på grundlag af data fra det nationale overvågningspro-

gram NOVANA. Miljøstyrelsen har leveret oplysninger om forvaltningsind-

satsen i Natura 2000-planerne, fremtidsudsigterne for naturtyper og arter,

og det er Miljøstyrelsen som ansvarlig myndighed, der har fortolket habitat-

direktivet og fremsendt den endelige database til EU-kommissionen.

Dette er den tredje Artikel 17-rapportering fra Danmark (2007, 2013 og 2019),

der bygger på et egentligt overvågningsprogram, og rapporteringen giver

derfor mulighed for en vurdering af udviklingen gennem årene for de fleste

naturtyper og arter. Generelt bygger rapporteringen på en omfattende viden

fra mange fagkolleger i NOVANA-overvågningsprogrammet, og forfatterne

ønsker at takke Miljøstyrelsen, ikke mindst MST’s kontaktperson Anders

Bergholtz Friis, men også de mange kolleger ved MST og DCE der har bidra-

get til arbejdet.

1 Indledning

Vurderingen af bevaringsstatus for naturtyper og arter er resultatet af flere

underliggende statusvurderinger. Vurderingerne foretages inden for hver af

de to biogeografiske regioner, den

atlantiske

og den

kontinentale region,

der

findes i Danmark (Figur 1.1). Grænsen mellem de to regioner går midt ned

gennem Jylland. De marine naturtyper og arter inddeles i to marine regioner,

den

marin atlantiske region,

der er Nordsøen, Skagerrak og de nordlige dele af

Kattegat, og den

marin baltiske region,

der er den sydlige del af Kattegat, de

indre danske farvande og Østersøen.

For hver af de 60 danske habitatnaturtyper vurderes fire statuselementer i

den samlede bevaringsstatus: udbredelsesareal, forekomstareal, struktur/

funktion samt fremtidsudsigter for hver biogeografisk region (Figur 1.2). Til-

svarende vurderes de i alt 84 habitatarters udbredelsesområde, bestandsstør-

relse, levesteders tilstand (habitatkvalitet) og fremtidsudsigter, og der udar-

bejdes en samlet vurdering af artens bevaringsstatus inden for hver af de to

biogeografiske regioner.

Figur 1.1.

Afgrænsning af Dan

marks to biogeografiske regio

ner og de to marine regioner.

4°Ø

6°Ø

8°Ø

10°Ø

12°Ø

14°Ø

16°Ø

58°N

Marin atlantisk region

Marin baltisk region

Kattegat

56°N

Østersøen

Nordsøen

54°N

100 km

4°Ø

6°Ø

8°Ø

10°Ø

12°Ø

14°Ø

16°Ø

54°N

56°N

58°N

Danmarks

territorialgrænse

Atlantisk region

Kontinental region

Boreal region

Skagerrak

Figur 1.2.

Bevaringsstatus er en

samlet vurdering af fire del

status.

Udbredelse

Areal

Bestand

Struktur og funktion

Levesteder

Fremtidsudsigter

Samlet vurdering af naturtypens/artens bevaringsstatus

Moderat

ugunstig

Stærkt

ugunstig

Gunstig

Ukendt

For hvert af de fire statuselementer vurderes status som

gunstig

(grøn),

moderat ugunstig

(gul),

stærkt ugunstig

(rød) eller

ukendt

(hvid). Hvis der er fire

gunstige vurderinger, eller tre gunstige og én ukendt, er den samlede beva-

ringsstatus gunstig. Er blot én af delvurderingerne stærkt ugunstig er beva-

ringsstatus stærkt ugunstig. Er én eller flere delvurderinger moderat ugunstig

og ingen er stærkt ugunstig, så er bevaringsstatus moderat ugunstig, og i de

øvrige tilfælde er bevaringsstatus ukendt.

Figur 1.3 giver en samlet oversigt over vurderingerne af bevaringsstatus for

hhv. naturtyper og arter, hvor det fremgår at 95 % af naturtypevurderinger-

ne og 57 % af artsvurderingerne er ugunstige. Det er en stigning i forhold

til 2013-vurderingerne, hvor 90 % af naturtyperne og 39 % af arterne havde

ugunstig bevaringsstatus. Bag denne stigning gemmer sig nye data, og i flere

tilfælde også nye metoder at foretage vurderingerne på. Procenttallene er der-

for ikke i alle tilfælde umiddelbart sammenlignelige. Men i Artikel 17-rap-

porteringen indgår også en analyse af udviklingen i den foregående 12-årspe-

riode. For flertallet af naturtyper og arter er udviklingstendenserne beregnet

ud fra overvågningsdata og derfor ikke påvirket af ændrede analyse- eller

opgørelsesmetoder. En oversigt over denne udvikling er vist i indledningen

til de to samlede kapitler for hhv. naturtyper og arter, og der er ydermere

foretaget en sammenligning af udviklingen for hele landet og i de udpegede

Natura 2000-områder.

Danmark har frem til 2018 udpeget 261 habitatområder, udpeget på grundlag

af forekomsten af én eller flere af naturtyperne angivet på habitatdirektivets

Bilag I og arterne på habitatdirektivets Bilag II. Medlemslandene er forpligtet

til at gøre en særlig indsats i disse områder, hvor naturtyperne og arterne

samtidig er særligt beskyttede. Artikel 17-rapporteringen giver således et

overblik over status og udvikling i hele landet og udviklingen i de særligt

beskyttede Natura 2000-områder.

Figur 1.3.

Den procentvise

fordeling af bevaringsstatus

for de vurderede 60 naturtyper

og 84 arter omfattet af habitat

direktivet.

Naturtyper

18%

24%

Arter

18%

Bevaringsstatus

Gunstig

Moderat ugunstig

Stærkt ugunstig

Ukendt

25%

77%

32%

2 Naturtyper

Overdrev, Jernhatten.

Henriette Bjerregaard.

60 habitatnaturtyper angivet i Habitatdirektivets Bilag I forekommer i Dan-

mark. Der er otte marine naturtyper, otte ferskvandsnaturtyper og 44 terre-

striske naturtyper hvoraf 10 er skovnaturtyper. For naturtyperne indgår fire

statuselementer i den samlede bevaringsstatus: Udbredelsesareal, forekomst-

areal, struktur og funktion samt fremtidsudsigter. Figur 2.1 viser den procent-

vise fordeling af alle statusvurderingerne fordelt på de fire statuskategorier,

gunstig

(grøn),

moderat ugunstig

(gul),

stærkt ugunstig

(rød) og

ukendt

(hvid).

Hovedparten af naturtyperne forekommer i to biogeografiske regioner og de

tæller

dobbelt i statusvurderingerne. Samlet er der foretaget 111 statusvurde-

ringer på de 60 naturtyper. Figuren viser fordelingen for de fire delstatus og

nederst det samlede resultat for bevaringsstatus.

Heraf fremgår, at 5 %, svarende til 6 statusvurderinger, var gunstige, og 95 %

var ugunstige. Heraf var 18 % moderat ugunstige og 77 % stærkt ugunstige.

De tilsvarende tal for Artikel 17-rapporteringen i 2013 var 5 % gunstige, 22 %

moderat ugunstige, 68 % stærkt ugunstige og i 2013 var 5 % ukendt. Andelen

af ugunstige er altså steget fra 90 % til 95 %, og der er ikke længere naturtyper

med ukendt bevaringsstatus.

Udbredelsesareal og i mange tilfælde også forekomstareal har for de fleste na-

turtyper en gunstig status. Arealerne er sammenlignet med arealstørrelserne

ved direktivets ikrafttræden i 1994, og et stabilt eller stigende areal vurderes

gunstigt. Kun hvis arealet er for lille til, at naturtypen vurderes at kunne op-

retholde sig selv fremover, eller det signifikant er svundet siden 1994, vur-

deres areal og udbredelsesområde ugunstigt. Det er fx tilfældet for enårig

strandengsvegetation, indlandshede og kalkrig overdrev.

Det er hovedsagligt status for naturtypernes struktur og funktion, der er af-

gørende for, at størstedelen har ugunstig bevaringsstatus. Vurderingen er

foretaget ud fra indikatorer indsamlet i det nationale overvågningsprogram,

NOVANA, der viser, at artssammensætning, tilgroning, næringsstatus eller

hydrologiske forhold ikke er gunstige.

For hver af statusvurderingerne er der angivet en udviklingstrend som hhv.

fremgang (+), stabil (=), tilbagegang (–), usikker (?) eller ukendt (×). Ligeledes

er der for den samlede vurdering af bevaringsstatus angivet en udvikling-

strend dog således, at usikker og ukendt er vist samlet. Figur 2.2 viser

udvik-

lingen

i bevaringsstatus i den seneste 12-års periode, 2007-2018, for alle natur-

typerne. Tre marine naturtyper, svarende til 5 % af naturtyperne er vurderet

at være i fremgang, 13 % er stabile og 33 % er vurderet at være i tilbagegang.

For halvdelen af naturtyperne kan der endnu ikke angives en udviklingsten-

dens.

For naturtyperne omfatter statusvurderingerne:

Udbredelsesareal

er det areal, der omslutter samtlige forekomster af natur-

typen. Status for udbredelsesareal er gunstig, hvis naturtypens naturlige

udbredelsesområde svarer til det aktuelle udbredelsesareal og naturtypen

kan opretholdes på længere sigt inden for dette område. Hvis det gunstige

udbredelsesareal er 0 til 10 pct. større end det aktuelle areal, er status mo-

derat ugunstig, og hvis det er mere end 10 pct. Større, er status stærkt ugun-

stig. Eventuelt er udbredelsesarealet ukendt. Med trendsymboler er angivet

om udbredelsesarealets udvikling i seneste 12-års periode er stigende (+),

stabil (=), faldende (–), usikker (?) eller ukendt (×).

Forekomstareal

er de konkrete kendte forekomster af habitatnaturtypen. Sta-

tus for forekomstarealet er gunstigt, hvis det aktuelle forekomstareal kan

opretholde naturtypen på længere sigt, og hvis der kræves et op til 10 pct.

større areal, er det moderat ugunstig, og hvis det krævede areal er mere end

10 pct. større end det aktuelle forekomstareal, er status stærkt ugunstig. Even-

tuelt er forekomstarealet ukendt. Med trendsymboler er angivet, om udbre-

delsesarealets udvikling i seneste 12-års periode er stigende (+), stabil (=),

faldende (–), usikker (?) eller ukendt (×).

Struktur og funktion

er strukturer og processer, der er nødvendige for opret-

holdelse af naturtypen på lang sigt, og vurderet i forhold til andelen af fore-

komstarealet i god tilstand. Efter EU-kommissionens guidelines vurderes

struktur og funktion som gunstig, hvis arealandelen i god tilstand overstiger

90 %, stærkt ugunstig, hvis arealet i ikke-god tilstand overstiger 25%, og mo-

derat ugunstigt i de øvrige tilfælde. For de øvrige naturtyper er foretaget en

faglig vurdering af data, og i nogle tilfælde er data så ufuldstændige, at status

er vurderet ukendt. Status er angivet med farvesymboler, og udviklingen i

struktur og funktion er vist ved trendsymboler.

Fremtidsudsigterne

er en vurdering af naturtypernes forventede udvikling de

kommende 12 år under hensyntagen til de aktuelle påvirkningsfaktorer og de

forvaltningstiltag, der skal modvirke disse. Vurderingen er foretaget af Miljø-

styrelsen. Status er angivet med farvesymbolerne, og udviklingen i fremtids-

udsigter er vist ved trendsymbolerne.

Bevaringsstatus

er den samlede vurdering på grundlag af de fire grundlæg-

gende statusvurderinger af udbredelse, forekomstareal, struktur og funktion

samt fremtidsudsigter. Status er angivet med farvesymbolerne, og udviklin-

gen er vist ved trendsymbolerne.

Natura 2000-andel

er den procentdel af forekomstarealet, der ligger inden for

de udpegede Natura 2000-områder. Medlemslandene er kun forpligtet til at

gøre en indsats inden for Natura 2000-områderne. En lille Natura 2000-andel

kan altså betyde, at selv en stor forvaltningsindsats i habitatområderne ikke

har tilstrækkelig effekt på den samlede nationale status, der vurderes for hele

landet. Foruden Natura 2000-andelen er angivet udviklingen i den del af area-

let, der er i god tilstand inden for Natura 2000-området.

I det følgende bliver naturtyperne præsenteret i otte overordnede økosyste-

mer, hvor hvert økosystem er vist på et opslag med en beskrivelse af natur-

typerne, en oversigt over

bevaringsstatus,

de vigtigste

påvirkningsfaktorer

samt

tre tabeller med statusvurderinger, påvirkningsfaktorer og en oversigtstabel

med centrale arealtal og Natura 2000-andele.

Tabel a

i hvert opslag viser statusvurderinger af udbredelse, forekomst-

areal, struktur og funktion, fremtidsudsigter og den samlede bevaringsstatus

angivet som farvede cirkler med et trendsymbol for udviklingen som enten

stigende

(+),

faldende

(–),

stabil

(=),

usikker

(×) eller

ukendt

(?).

Tabel b

viser en række overordnede påvirkningsfaktorers betydning for na-

turtyperne. For hver naturtype er angivet, om påvirkningen har

høj

(H) eller

middel

(M) betydning for naturtypens tilstand.

Tabel c

i hvert opslag giver de konkrete tal for udbredelsesareal, forekomst-

areal, arealandel i god tilstand og Natura 2000-andel samt udviklingstrend i

Natura 2000-områderne for naturtyperne.

Udbredelsesareal

3% 2%1%

Forekomstareal

12%

11%

Struktur og funktion

3% 4%

Fremtidsudsigter

Bevaringsstatus

18%

95%

74%

76%

77%

Figur 2.1.

Procentvis fordeling

af statusvurderingerne for de 60

naturtyper for hhv. udbredelses

areal, forekomstareal, struktur

og funktion, fremtidsudsigter

og nederst den samlede beva

ringsstatus. I alt er foretaget 111

vurderinger.

Gunstig

Moderat ugunstig

Stærkt ugunstig

Ukendt

Figur 2.2.

Procentvis fordeling

af udviklingstrend i bevarings

status for de 60 naturtyper både

i hele landet (yderste ring) og i

Natura 2000områderne (inder

ste ring).

50%

Udviklingstrend

13%

16%

19%

N2000

32%

28%

33%

Fremgang

Stabil

Faldende

Usikker

Ukendt

2.1 Marine naturtyper

Sandbanke (1110)

er dannet ved materialetransport

langs kysterne fx i form af revler, der kan være ube-

voksede eller evt. med ålegræs.

Flodmunding (1130)

fra større åer er indskæringer i kysten eller bunden af

fjorde evt. med aflejringer i form af delta (Skjern å).

Vadeflade (1140),

der blotlægges ved ebbe, forekom-

mer selvfølgelig primært i Vadehavet, men findes

også i de indre danske farvande fra Læsø til Lolland.

Lagune (1150)

er brakvandssøer afsnøret fra havet, og

udgør dermed en overgangszone mellem de inden-

landske søer og kysthabitaterne.

Bugt (1160)

er lav-

vandede områder med begrænset fersk påvirkning,

og udgør dermed størstedelen af fjordene i de indre

farvande.

Rev (1170)

er områder på havbunden med

hård bund, fx stenrev, ofte med en stor artsrigdom af

dyr og planter.

Boblerev (1180)

er helt unikke dannel-

Tabel 2.1a.

Statusvurderinger for marine naturtyper i de to marine regioner. Statuscirklernes farver er hhv. grøn (gunstig),

gul (moderat ugunstig), rød (stærkt ugunstig) eller hvid (ukendt). Symbolerne i cirklerne er udviklingen, stigende (+),

stabil (=), faldende (–), usikker (?) eller ukendt (×).

Kode

Naturtype

Udbredelse

ATL CON

1110

1130

1140

1150

1160

1170

1180

8330

Sandbanke

Flodmunding

Vadeflade

Lagune

Bugt

Rev

Boblerev

Havgrotte

Forekomstareal

ATL CON

Struktur og

funktion

ATL CON

Fremtidsudsigter

ATL CON

Bevaringsstatus

ATL CON

–

Foto 2.1.

Stenrev i det centrale Kattegat.

Karsten Dahl.

Tabel 2.1b.

Påvirkningsfaktorer på marine naturtyper.

Udvaskning fra land

Klimaforandringer

Bevaringsstatus

De marine naturtyper er endnu ret mangel-

fuldt kortlagt, og fortrinsvist i de udpegede

Natura 2000-områder. Det er den primære

grund til at Natura 2000-andelen af sand-

banker, flodmundinger og vadeflader angi-

vet til nær 100 procent. Bevaringsstatus for

de marine naturtyper bygger primært på

faglige skøn baseret på overvågningsdata,

vandplanerne og kendte påvirkningsfakto-

rer. Struktur og funktion i de kortlagte fore-

komster er vurderet at være stærkt ugun-

stig, også selvom udviklingen i status for

sandbanker, laguner og baltiske bugte og

vige vurderes at være i fremgang. Den sta-

bile udvikling for rev og fremgang for sand-

banker er inden for Natura 2000-områder,

men da der stort set ikke er lavet biologiske

undersøgelser af rev og sandbanker uden

for Natura 2000-områderne, så er status her

helt ukendt. Kendskabet til havgrotterne på

Bornholm er så mangelfuldt at status for

struktur og funktion er ukendt.

Kode

1110

1130

1140

1150

1160

1170

1180

8330

Naturtype

Sandbanke

Flodmunding

Vadeflade

Lagune

Bugt

Rev

Boblerev

Havgrotte

M M M

M M

Påvirkningsfaktorer

De marine naturtyper er fortsat under på-

virkning af for store mængder næringsstof-

fer tilført fra overfladevand og fra atmosfæ-

risk nedfald. Forurening med fremmede og

invasive arter er et udbredt problem i de marine naturtyper,

der kun kan forventes at stige i takt med klimaændringerne.

Et eksempel herpå er stillehavsøsters, der fortrænger blå-

muslinger i vadehavet samt den nye asiatisk strandkrabbe

som også findes i vadehavet. Fiskeri med slæbende redska-

ber som trawl og muslingeskrab fjerner vigtige nøglearter på

rev, boblerev som ikke er omfattet af den regulering som er

under indførelse i Natura 2000-områder og på andre marine

naturtyper både inden for og uden for Natura 2000-områder.

Vandstandsstigninger som følge af klimaforandringerne vil få

betydning for bl.a. rev, hvor vanddybden har betydning for

lystilgængeligheden og dermed forekomsten af dyr og plan-

ter. Råstofindvinding er også en faktor af væsentlig betydning

på sandbanker hvor indvindingen påvirker faunaen og på sigt

de marine naturtypers arealer.

Tabel 2.1c.

Udbredelses og forekomstareal i kvadratkilometer, God tilstand er arealandel i god tilstand i pct. og N2000 Pct

er procentandel af forekomstareal i Natura 2000områder. N2000 Udvikling er udvikling i Natura 2000områder for marine

naturtyper i de to marine regioner. Udviklingscirklernes farve er grøn (fremgang), blå (stabil), rød (faldende), grå (usikker)

og hvid (ukendt). Symbolerne i cirklerne er stigende (+), stabil (=), faldende (–), usikker (?) eller ukendt (×).

Kode

Naturtype

Udbredelse

ATL

CON

20863

356

5860

7980

6211

52707

4911

16163

5606

14551

15643

29450

0,03

100

Forekomstareal

ATL

CON

1405

17,5

570

3715

3713

305

2,1

25,5

1308

5955

God tilstand

Pct

ATL

CON

N2000

Pct

ATL

CON

100

N2000

Udvikling

ATL CON

1110

1130

1140

1150

1160

1170

1180

8330

Sandbanke

Flodmunding

Vadeflade

Lagune

Bugt

Rev

Boblerev

Havgrotte

Ukendte trusler

Råstofgravning

Invasive arter

Fiskeri, trawl

Eutrofiering

Forurening

Transport

Dræning

ser af sammenkittede sandsten forårsaget

af årtusinders udstrømmende metangasser

fra dybe lag under havbunden. Boblerevene

rummer et meget artsrigt dyreliv.

Havgrotte

(8330)

findes kun på klippeøen Bornholm.

2.2 Strande og strandenge

Langs Danmarks 7.000 km lange kystlinje dannes,

ved havets og vindens kraft, en lang række forskelli-

ge naturtyper, der hører til Danmarks mest uberørte

og dynamiske natur. På

stenede eller grusede strande

hvor havet aflejrer tang eller grus dannes

strandvolde

med enårige planter (1210)

strandvolde med flerårige

planter (1220),

med hhv. en ret ustabil enårig domi-

neret vegetation og en mere stabil flerårig vegetati-

on. På de stejle klinter og klipper ganske nær havet,

præget af saltpåvirkning og naturlige forstyrrelser,

findes habitattypen

kystklint eller -klippe (1230).

Langs

de beskyttede kyster, hvor vind- og bølgeenergien

er reduceret på grund af en lavere vanddybde og

læ dannes en række strandengstyper præget af en

stærk zonering, skabt af de tidvise oversvømmelser

med saltvand. Ud over den egentlige

strandeng (1330)

med salttolerante græsser og urter, findes pletvis

en-

årig strandengsvegetation (1310)

og flerårige pioner

vegetationer domineret af

vadegræssamfund (1320)

hvor saltholdigheden er høj. Endelig findes den

sjældne

indlandssalteng (1340)

på indlandslokaliteter

den kontinentale region, hvor saltholdigt grundvand

træder frem.

Bevaringsstatus

Selvom kystzonen rummer den mest uberørte natur

i Danmark vurderes det at seks ud af syv strand- og

strandengstyper har moderat eller stærkt ugunstig

bevaringsstatus. Det er således kun vadegræssam-

fund der har gunstig bevaringsstatus. For de fleste

kysttyper er areal og udbredelsesområde vurderet

stabilt og tilstrækkeligt stort til en langsigtet opret-

holdelse. Det vurderes at arealet med enårig stran-

dengsvegetation er utilstrækkeligt i begge biogeo-

grafiske regioner og stærkt ugunstigt i den atlantiske

region. For de seks kystnære typer er det usikkert om

Tabel 2.2a.

Statusvurderinger for strande og strandeenge i de to biogeografiske regioner. Symboler ses Tabel 2.1a side 12.

Kode

Naturtype

Udbredelse

ATL CON

1210

1220

1230

1310

1320

1330

1340

Strandvold med enårige pl.

Strandvold med flerårige pl.

Kystklint/klippe

Enårig strandengsvegetation

Vadegræssamfund

Strandeng

Indlandssalteng

Forekomstareal

ATL CON

Struktur og

funktion

ATL CON

Fremtidsudsigter

ATL CON

Bevaringsstatus

ATL CON

–

Foto 2.2.

Strandvold med flerårige planter.

Henriette Bjerregaard.

Tabel 2.2b.

Påvirkningsfaktorer på strande og strandeenge.

arealet er i tilbagegang som følge af hav-

stigninger. Struktur og funktion er vurderet

gunstig for enårig strandengsvegetation i

kontinental region og for vadegræssam-

fund i begge regioner. Strandvoldstyperne

(1210 og 1220) vurderes moderat ugunstige

(1220 dog stærkt ugunstig i kontinental re-

gion) blandt andet pga. udbredelsen af in-

vasive arter (rynket rose), omend de har en

høj arealandel med tang-, sten- eller grus-

volde, en artsrig flora og bølgepåvirket

rullestenskyst. Synlig næringspåvirkning

fra landbrugsdrift, dominans af næringsel-

skende arter og udbredelse af invasive arter

(sitkagran og rynket rose) er hovedårsagen

til at struktur og funktion vurderes stærkt

ugunstig for kystklint og -klippe. Enårig

strandengsvegetation i atlantisk region er

moderat ugunstig som følge af en tæt og

høj artsfattig vegetation med dominans

af græsser. På strandeng er vegetationen

påvirket af næringsstoffer og de sårbare

strandengsplanter er i stort omfang udkon-

kurreret af næringselskende arter, hvilket er

særligt udpræget i den kontinentale region.

Indlandssalteng har stærkt ugunstig beva-

ringsstatus som følge af næringsstofpåvirk-

ning og tilgroning. Overvågningsdata viser

endvidere tegn på en forværring af tilstan-

den i strandeng. Udviklingen for de øv-

rige seks naturtyper vurderes ukendt pga.

ufuldstændige tidsserier.

Næringsrig overfl.Vand

Grundvandindvinding

Int. Sommergræsning

Græsningsophør

Kystbeskyttelse

Kode

1210

1220

1230

1310

1320

1330

1340

Naturtype

Strandvold med enårige pl.

Strandvold med flerårige pl.

Kystklint/klippe

M M

Enårig strandengsvegetation H

Vadegræssamfund

Strandeng

Indlandssalteng

M M

Påvirkninger

De vigtigste påvirkningsfaktorer for strand-

og strandengstyperne er begrænsninger af

den naturlige dynamik, næringsbelastning,

afvanding, tilgroning, forekomst af invasive

arter og havstigninger som følge af klimaændringer. I kyst-

økosystemet har naturlige processer som oversvømmelser,

erosion og aflejring været med til at skabe varierede leveste-

der for dyr og planter og en af de største trusler mod naturty-

pernes opretholdelse er kystsikring i form at høfder og diger,

der effektivt begrænser den naturlige dynamik. Næringsbe-

lastning i form af direkte gødskning, afdrift fra omkringlig-

gende marker, næringsbelastet dræn og overfladevand og

atmosfærisk deposition favoriserer kvælstofelskende plante-

arter på bekostning af de mere fåtallige og sjældne nøjsomme

arter. For nogle typer er invasive arter en særlig udfordring.

Således er tilgroning med rynket rose en af de væsentligste

påvirkningsfaktorer i flerårig strandvoldsvegetation. Afvan-

ding i form af grøfter og dræn påvirker især de indre dele

af strandengen og indlandssaltengene. Og selvom rørsumpe

kan rumme sjældne arter medfører manglende græsning at en

række levesteder for varme- og lyskrævende dyr og planter

på strandeng og indlandssalteng forsvinder. Og endelige kan

havstigninger som følge af klimaændringer føre til tab af leve-

steder (coastal squeezing).

Tabel 2.2c.

Udbredelses og forekomstareal, arealandel i god tilstand samt procentandel i Natura 2000områder og Natura

2000udvikling for strande og strandeenge i de to biogeografiske regioner. Forklaring og symboler ses Tabel 2.1c side 13.

Kode

Naturtype

Udbredelse

ATL

CON

4390

4970

4390

200

16810

9850

16810

530

Forekomstareal

ATL

CON

0,08

3,12

2,55

5,18

0,56

168

1,35

12,8

7,06

9,38

0,27

227

0,27

God tilstand

Pct

ATL

CON

43 75

100

24 52

4 55

N2000

Pct

ATL

CON

N2000

Udvikling

ATL CON

1210

1220

1230

1310

1320

1330

1340

Strandvold med enårige pl.

Strandvold med flerårige pl.

Kystklint/klippe

Enårig strandengsvegetation

Vadegræssamfund

Strandeng

Indlandssalteng

–

Havstigninger

Invasive arter

Omlægning

Gødskning

Afvanding

2.3 Kystklitter

Langs de ubeskyttede kyster, der er særligt udsatte

for havets og vindens påvirkning, foregår en omfat-

tende materialetransport af havsand ind over land,

hvorved kystklitterne dannes. Yderst langs havet

dannes habitattyperne

forklit (2110)

hvid klit (2120)

og i de stabile klitter længere inde i landet findes en

række forskellige vegetationstyper afhængig af san-

dets kalkindhold, fugtighed og forstyrrelsesgrad.

Grå/grøn klit (2130)

består af et mere eller mindre luk-

ket plantedække med græsser, urter, mosser og la-

ver. Typen dækker over to undertyper, hvor grå klit

er de mest udvaskede og sure klitter med en særlig

rig mos og lavflora. Hvor sandet har et højt kalkind-

hold findes den artsrige grønsværsklit. Ved en yder-

ligere udvaskning og stabilisering af sandet dannes

klithede (2140)

med dominans af dværgbuske og

enebærklit (2250)

med buske af enebær. Hvor grund-

vandsstanden er høj ses fugtige eller vanddækkede

klitlavning (2190)

med en række forskellige plante-

samfund såsom enge, rørsumpe og små klitsøer.

Uden naturlige forstyrrelser, der holder vegetatio-

nen åben, vil klitterne gro til i mere eller mindre åbne

krat med forskellige træer og buske. På kalkrig bund

dannes

havtornklit (2160)

ofte med islæt af havtorn og

på mere sur og udvasket bund findes

grårisklit (2170)

med pilearten gråris. Som sidste stadie i tilgroningen

etableres egentlig

skovklit (2180),

der hører sammen

med de øvrige skovtyper i afsnit 2.8. Kystklitterne

er dynamiske med en stor variation i topografi, jord-

bundskemi og mikroklima, og naturtyperne findes

derfor ofte i mosaik og som overgangsformer.

Bevaringsstatus

Selvom kystklitterne rummer den mest uberørte

natur i Danmark vurderes det at bevaringstilstan-

den kun er gunstig i forklit i den atlantiske region.

Tabel 2.3a. Statusvurderinger for kystklitter i de to biogeografiske regioner. Symboler ses Tabel 2.1a side 12.

Kode

Naturtype

Udbredelse

ATL CON

2110

2120

2130

2140

2160

2170

2190

2250

Forklit

Hvid klit

Grå/grøn klit

Klithede

Havtornklit

Grårisklit

Klitlavning

Enebærklit

Forekomstareal

ATL CON

Struktur og

funktion

ATL CON

Fremtidsudsigter

ATL CON

Bevaringsstatus

ATL CON

–

Foto 2.3.

Mosaik med grå/grøn klit og enebærklit.

Henriette Bjerregaard.

Tabel 2.3b.

Påvirkningsfaktorer på kystklitter.

Hvid klit og klithede i begge regioner,

samt grårisklit i atlantisk region har mo-

derat ugunstig bevaringsstatus, medens de

øvrige klittyper har stærkt ugunstig beva-

ringsstatus. For alle otte klittyper er areal

og udbredelsesområde vurderet stabilt og

tilstrækkeligt stort til en langsigtet opret-

holdelse. Struktur og funktion er vurderet

stærkt ugunstig for forklit i kontinental re-

gion pga. begrænsninger af de dynamiske

processer (i form af vindbrud og haverode-

ring). I hvid klit er bevaringsstatus moderat

ugunstig, blandt andet som følge af en ud-

bredt tilgroning med den invasive planteart

rynket rose. Påvirkning af næringsstoffer og

mangel på naturlige forstyrrelser i form af

erosion, sandpålejring og græsning gør det

vanskeligt at opretholde de varme og lysåb-

ne levesteder, der er karakteristiske for grå/

grøn klit, klithede, klitlavning og enebær-

klit og er hovedårsagerne til den ugunstige

tilstand i disse naturtyper. Havtornklitterne

er vurderet stærkt ugunstige, da vegetatio-

nen er monoton og artsfattig med indførte

nåletræer og rynket rose, og forekomsten

af invasive arter (rynket rose og bjergfyr) er

også den primære årsag til den ugunstige

bevaringsstatus i grårisklit. Overvågnings-

data viser endvidere tegn på en forværring

af tilstanden i grå/grøn klit, klithede, klit-

lavning og enebærklit. Udviklingen for de

øvrige fire naturtyper vurderes ukendt pga.

ufuldstændige tidsserier.

Næringsrig overfl.Vand

Grundvandindvinding

Kvælstofdeposition

Græsningsophør

Kystbeskyttelse

Fragmentering

Havstigninger

Kode

2110

2120

2130

2140

2160

2170

2190

2250

Naturtype

Forklit

Hvid klit

Grå/grøn klit

Klithede

Havtornklit

Grårisklit

Klitlavning

Enebærklit

M M

M M M

M M

Påvirkningsfaktorer

De vigtigste påvirkningsfaktorer for kyst-

klitterne er begrænsninger af den naturlige

dynamik, atmosfærisk deposition og tilgroning med invasive

arter. I klitøkosystemet har dynamiske processer i form af ero-

sion og sandaflejring været med til at skabe de meget vari-

erede levesteder for dyr og planter og en af de største trusler

mod klittypernes opretholdelse er kystsikring og sanddæm-

pende foranstaltninger, der effektivt begrænser den naturlige

dynamik. Næringsbelastning, primært i form af atmosfærisk

deposition, øger produktionen af plantebiomasse i klitterne

og forringer konkurrencevilkårene for de lavtvoksende og

nøjsomme urter, laver og mosser. Tilgroning med invasive ar-

ter (rynket rose og bjergfyr) er en særlig udfordring for mange

klittyper og fravær af græsning medfører at en række leve-

steder for varme- og lyskrævende dyr og planter forsvinder.

Afvanding, eksempelvis i form af vandindvinding, sænker

grundvandsstanden i kystklitterne og forringer de økologiske

kår i fugtig klitlavning. Og endelige kan havstigninger som

følge af klimaændringer føre til ændringer i de dynamiske

processer og tab af levesteder.

Tabel 2.3c.

Udbredelses og forekomstareal, arealandel i god tilstand samt procentandel i Natura 2000områder og Natura

2000udvikling for kystklitter i de to biogeografiske regioner. Forklaring og symboler ses Tabel 2.1c side 13.

Kode

Naturtype

Udbredelse

ATL

CON

590

750

530

Forekomstareal

ATL

CON

4,75

8,96

183

3,09

7,2

0,01

3,87

8,52

5,73

2,16

5,85

God tilstand

Pct

ATL

CON

97 97

76 76

24 54

64 81

40 75

56 74

28 52

54 77

18 57

42 73

35 56

21 50

N2000

Pct

ATL

CON

N2000

Udvikling

ATL CON

2110

2120

2130

2140

2160

2170

2190

2250

Forklit

Hvid klit

Grå/grøn klit

Klithede

Havtornklit

Grårisklit

Klitlavning

Enebærklit

–

Invasive arter

Kratrydning

Afvanding

2.4 Søer og vandløb

Lobeliesø (3110)

er kalk- og næringsfattige søer og

vandhuller karakteriseret ved især grundskudsplan-

ter og lav pH.

Søbred med småurter (3130)

er ret næ-

ringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske

planter ved bredden.

Kransnålalgesø (3140)

er kalkrige

søer og vandhuller med kransnålalger, der typisk er

ganske rene eller kun lidt eutrofierede.

Næringsrig sø

(3150)

er næringsrige søer og vandhuller, typisk med

flydeplanter eller store vandaks.

Brunvandet

sø (3160)

er søer og vandhuller, hvor vandets farve skyldes et

højt indhold af humusstoffer. Typisk er det også ret

sure søer med lave pH-værdier på 3-6.

Vandløb med

vandplanter (3260)

findes vidt udbredt over hele lan-

det. Ligeledes forekommer

urtebræmme (6430)

med

høj urtevegetation skønsmæssigt langs 80 procent

af danske vandløb, ligesom naturtypen også findes

langs skyggende skovbryn, uden at dens forekomst

her er kendt.

Åmudderbanke

(3270)

er vandløb med

tidvist blottede mudderflader med forekomst af én

årige planter. Naturtypen forekommer yderst spredt

og typisk kun som få kvadratmeter store flader i stør-

re vandløb.

Bevaringsstatus

Sønaturtyperne er overvåget siden 2004, og det vur-

deres, at de alle har moderat ugunstig eller stærkt

ugunstig bevaringsstatus. Lobeliesøerne har mode-

rat ugunstig bevaringsstatus i både den atlantiske og

den kontinentale zone. Naturtypen er den mest sår-

bare af alle sønaturtyperne, og grunden til at den kun

har moderat ugunstig status er formentlig, at ved en

forringelse (øget eutrofiering) ændres artssammen-

sætningen i plantesamfundet. Derved skifter søen

type til én af de mere næringsrige sønaturtyper og

tæller ikke med i opgørelsen af lobeliesøer. Krans-

nålealgesøerne, de næringsrige søer og de brun-

vandede søer vurderes alle at have stærkt ugunstig

bevaringsstatus i den atlantiske zone og moderat

Tabel 2.4a.

Statusvurderinger for søer og vandløb i de to biogeografiske regioner. Symboler ses Tabel 2.1a side 12.

Kode

Naturtype

Udbredelse

ATL CON

3110

3130

3140

3150

3160

3260

3270

6430

Lobeliesø

Søbred med småurter

Kransnålalgesø

Næringsrig sø

Brunvandet sø

Vandløb

Åmudderbanke

Urtebræmme

Forekomstareal

ATL CON

Struktur og

funktion

ATL CON

Fremtidsudsigter

ATL CON

Bevaringsstatus

ATL CON

–

Foto 2.4.

Brunvandet sø, Sepstrup strande.

Martin Søndergaard.

Tabel 2.4b.

Påvirkningsfaktorer på søer og vandløb.

ugunstig bevaringsstatus i den kontinen-

tale zone. Søbred med småurter er vurderet

til at have stærkt ugunstig bevaringsstatus

i begge zoner. Generelt er status for både

udbredelse og forekomstareal vurderet til

at være gunstig for alle sønaturtyperne. I

forhold til den forrige afrapportering er det

totale areal af kortlagte søer øget væsentligt

og datagrundlaget er dermed forbedret,

men kortlægningen af sønaturtyper i Na-

tura 2000-områderne er endnu ikke afslut-

tet. Det betyder, at den generelle udvikling

både i Natura 2000 og på landsplan ikke

kan beskrives med sikkerhed.

Vandløb er overvåget siden 2004, mens

åmudderbanke og urtebræmme først er

overvåget fra og med 2012. Bevaringsstatus

for alle tre vandløbstilknyttede naturtyper

er vurderet stærkt ugunstig. I alle tilfælde

skyldes det en generelt ugunstig status for

struktur og funktion, samt stærkt ugunstigt

udbredelse og areal for åmudderbankerne.

Vandløb var tidligere vurderet moderat

ugunstig, men med et forbedret datagrund-

lag er status nu stærkt ugunstig. Tilsvaren-

de var status for åmudderbanke tidligere

ukendt, men nu stærkt ugunstig, også pga.

forbedret datagrundlag.

Opgravning,udretning

Grundvandindvinding

Forurening fra bebyg.

Kvælstofdeposition

Ændret hydrologi

Kode

3110

3130

3140

3150

3160

3260

3270

6430

Naturtype

Lobeliesø

Søbred med småurter

Kransnålalgesø

Næringsrig sø

Brunvandet sø

Vandløb

Åmudderbanke

Urtebræmme

M M

Påvirkningsfaktor

Den største trussel mod sønaturtyperne er

generelt eutrofieringen med næringssalte

via direkte tilløb og diffus tilførsel fra op-

landet, bl.a. forårsaget af intensiv land-

brugsdrift på naboarealerne. Overskud

af næringssalte forårsager øget algevækst

og forstyrrer den økologiske balance mellem søens planter,

rovfisk, dyreplankton og smådyr. Jo mere næringsfattig en

sø er, des mere sårbar er den overfor tilledning af nærings-

salte. Grundskudsplanter, som er typedefinerende for de næ-

ringsfattige lobeliesøer og søbred med småurter samt krans-

nålalger i søer af type 3140, vil fx være i risiko for at blive

udkonkurreret af mere næringskrævende arter. Ændret hy-

drologi i form af afvanding og dræning i oplandet til søerne

vil mindske levestederne for søens dyr og planter. Vandløb

påvirkes primært af forstyrrelser i form af grødeskæring og

bundoprensning, samt i et vist omfang eutrofiering i form af

forhøjede koncentrationer af fosfor. Urtebræmme påvirkes

primært af næringsstoftilførsel fra tilstødende dyrkede area-

ler, og desuden af forstyrrelser i form af slåning og græsning,

samt af tilgroning med buske/træer og store invasive urter.

Åmudderbanke er især følsomme for fysiske forstyrrelser og

ændringer i den naturlige hydrologi, samt af tilgroning.

Tabel 2.4c.

Udbredelses og forekomstareal, arealandel i god tilstand samt procentandel i Natura 2000områder og Natura

2000udvikling for søer og vandløb i de to biogeografiske regioner. Forklaring og symboler ses Tabel 2.1c side 13.

Kode

Naturtype

Udbredelse

ATL

CON

4799

13500

13227

1070

13020

3605

17743

29200

28419

1600

28410

Forekomstareal

ATL

CON

4,6

10,4

2,9

7,6

2,3

276

15,6

0,04

God tilstand

Pct

ATL

CON

N2000

Pct

ATL

CON

N2000

Udvikling

ATL CON

3110

3130

3140

3150

3160

3260

3270

6430

Lobeliesø

Søbred med småurter

Kransnålalgesø

Næringsrig sø

Brunvandet sø

Vandløb

Åmudderbanke

Urtebræmme

Kystbeskyttelse

Optrampning

Eutrofiering

Dræning

2.5 Indlandsklitter, hede og krat

Uden for kystzonen kan der opstå klitter på flyve-

sandsaflejringer fra den sidste istid. Disse indlands-

klitter findes på meget tør, varm, sur og udvasket

sandbund og vegetationen er anderledes end i kyst-

klitterne. Indlandsklitterne omfatter

visse-indlands-

klit (2310)

revling-indlandsklit (2320),

der begge er

præget af hedevegetation og

græs-indlandsklit (2330)

med en overdrevslignende vegetation domineret af

græsser og urter. På sandede, næringsfattige jorder

med typisk mordannelse findes hederne hvor vege-

tationen er domineret af dværgbuske og ofte en rig

mos og lavflora. På fugtige og våde arealer findes

våd hede (4010)

ofte med klokkelyng og en rig urteve-

getation og på den tørre bund findes

tør hede (4030)

med hedelyng, revling, tyttebær og hede-melbærris.

Og på heder og overdrev hvor der sker tilgroning

med enebær findes naturtypen enekrat (5130). Na-

turtypen findes oftest, hvor kreaturer eller hjorte har

afgræsset området og skabt mulighed for, at enebær

kan spire og gro.

Bevaringsstatus

I atlantisk region har alle seks naturtyper stærkt

ugunstig bevaringsstatus. I kontinental region har de

to indlandsklittyper med hhv visse og revling mo-

derat ugunstig bevaringsstatus, medens de øvrige

fire naturtyper er vurderet stærkt ugunstige. For

våd hede i den kontinentale region vurderes at ud-

bredelsesområdet er utilstrækkeligt til at opretholde

naturtypen i dens fulde variationsbredde, medens

Tabel 2.5a.

Statusvurderinger for indlandsklitter, hede og krat i de to biogeografiske regioner.

Symboler ses Tabel 2.1a side 12.

Kode

Naturtype

Udbredelse

ATL CON

2310

2320

2330

4010

4030

5130

Visseindlandsklit

Revlingindlandsklit

Græsindlandsklit

Våd hede

Tør hede

Enekrat

Forekomstareal

ATL CON

Struktur og

funktion

ATL CON

Fremtidsudsigter

ATL CON

Bevaringsstatus

ATL CON

–

Foto 2.5.

Enebærkrat.

Henriette Bjerregaard.

Tabel 2.5b.

Påvirkningsfaktorer på indlandsklitter, hede og krat.

udbredelsesområdet i den atlantiske region

og for de øvrige typer er vurderet stabilt og

tilstrækkeligt stort til en langsigtet opret-

holdelse. Der er registreret en tilbagegang i

dækningen af klokkelyng på den våde hede

og dværgbuske på den tørre hede, hvilket

peger på at naturtypernes areal er utilstræk-

kelige og i tilbagegang. I den kontinentale

region er arealet med de meget sporadisk

forekommende indlandsklittyper visse-

indlandsklit og græs-indlandsklit moderat

ugunstigt. Struktur og funktion er vurderet

moderat ugunstig for visse-indlandsklit og

revling-indlandsklit i den kontinentale re-

gion og stærkt ugunstig i atlantisk. Struktur

og funktion er vurderet stærkt ugunstig i

begge regioner for græs-indlandsklit. Den

ugunstige tilstand skyldes især mangel på

forstyrrelser, der kan holde indlandsklit-

ternes plantedække lavt og åbent, og for

revling-indlandsklit også udbredelsen af

invasive arter (bjergfyr, stjernebredribbe og

arter af gran). Hedernes struktur og funk-

tion vurderes stærkt ugunstig i begge re-

gioner, primært som følge af forsuringen

af jordbunden samt ophobning og mobili-

sering af kvælstofpuljer i jorden, der fører

til dominans af næringselskende arter, men

også tilgroning med vedplanter og invasive

arter (især bjergfyr) som følge af manglende

forstyrrelser. Enebærkrat vurderes stærkt

ugunstig i begge regioner som følge af

manglende forstyrrelser der kan holde ve-

getationen i et relativt ungt succesionssta-

dium. Overvågningsdata viser endvidere

tegn på en forværring af tilstanden i våd

hede og tør hede. Udviklingen for de øvrige

fire naturtyper vurderes ukendt pga. ufuld-

stændige tidsserier.

Grundvandindvinding

Int. Sommergræsning

Kvælstofdeposition

Græsningsophør

Maskinel høslæt

Fragmentering

Kode

2310

2320

2330

4010

4030

5130

Naturtype

Visseindlandsklit

Revlingindlandsklit

Græsindlandsklit

Våd hede

Tør hede

Enekrat

M M

M M M M M

M M

Påvirkningsfaktorer

De vigtigste påvirkningsfaktorer for indlandsklitter, heder og

enekrat er næringsbelastning, tilgroning som følge af græs-

ningsophør og forekomst af invasive arter. Næringsbelast-

ning, især i form af atmosfærisk deposition, men også direkte

gødskning og afdrift fra omkringliggende marker, favoriserer

kvælstofelskende plantearter (særligt græsser) og forringer

konkurrencevilkårene for dværgbuske og lavtvoksende, nøj-

somme urter, laver og mosser. Ophørt græsning og tilgroning

med invasive vedplanter (især bjergfyr, glansbladet hæg og

rynket rose) medfører at en række levesteder for varme- og

lyskrævende dyr og planter i indlandsklitter, heder og enekrat

forsvinder. Afvanding i form af grundvandsindvinding samt

grøfter og dræn påvirker våd hede negativt. Endelig påvirker

intensiv sommergræsning og maskinel naturpleje samt frag-

mentering naturtypernes struktur og funktion.

Tabel 2.5c.

Udbredelses og forekomstareal, arealandel i god tilstand samt procentandel i Natura 2000områder og Natura

2000udvikling for indlandsklitter, hede og krat i de to biogeografiske regioner. Forklaring og symboler ses Tabel 2.1c side 13.

Kode

Naturtype

Udbredelse

ATL

CON

700

13240

13580

12730

150

13090

24130

29050

Forekomstareal

ATL

CON

5,04

0,87

150

2,79

0,55

0,11

God tilstand

Pct

ATL

CON

21 72

21 52

61 69

14 57

0 51

17 60

18 88

20 75

11 44

2 29

19 59

N2000

Pct

ATL

CON

N2000

Udvikling

ATL CON

2310

2320

2330

4010

4030

5130

Visseindlandsklit

Revlingindlandsklit

Græsindlandsklit

Våd hede

Tør hede

Enekrat

–

Invasive arter

Kratrydning

Gødskning

Afvanding

2.6 Overdrev, eng og klipper

Overdrev er naturligt lysåbne, urtedominerede

vegetationer

på veldrænet bund,

der er under på-

virkning af tilbagevendende forstyrrelser, typisk i

form af græsning. Den sjældne naturtype

tørt kalk-

sandsoverdrev (6120)

er kendetegnet ved naturligt

at opretholde en lav, artsrig vegetation på grund af

tørke og hyppige forstyrrelser.

Kalkoverdrev (6210)

surt overdrev (6230)

på hhv. kalkrig og kalkfattig bund

findes i mange varianter og overgangsformer afhængig af

jordbundsforholdene.

Tidvis våd eng (6410)

er først og

fremmest betinget af en fluktuerende vandstand og i

mindre grad af jordbunden. Den er derfor meget va-

riabel; den kan på de vådeste og mest kalkrige fore-

komster ligne rigkær, mens der på kalkfattig bund er

tale om mere eller mindre fugtig, mager græs-urte-

vegetation med færre arter. Naturtypen findes ofte

i overgangen mellem vådbundstyper og overdrev

eller hede.

Indlandsklippe (8220)

indlandsklippe med

pionerplanter (8230)

findes på Bornholm på tørre,

blottede kalkfattige klipper (typisk af granit, serpen-

tinit og gnejs), som ikke ligger ud til havet.

Bevaringsstatus

De tre overdrevstyper og tidvis våd eng har stærkt

ugunstig bevaringsstatus i begge biogeografiske

regioner, dog er status moderat ugunstig for surt

overdrev i atlantisk region. Bevaringsstatus for ind-

landsklipperne er ukendt pga. utilstrækkelig viden

Tabel 2.6a.

Statusvurderinger for overdrev, eng og klipper i de to biogeografiske regioner. Symboler ses Tabel 2.1a side 12.

Kode

Naturtype

Udbredelse

ATL CON

6120

6210

6230

6410

8220

8230

Tørt kalksandsoverdrev

Kalkoverdrev

Surt overdrev

Tidvis våd eng

Indlandsklippe

Indlandsklippe m. pionerpl.

Forekomstareal

ATL CON

Struktur og

funktion

ATL CON

Fremtidsudsigter

ATL CON

Bevaringsstatus

ATL CON

–

Foto 2.6.

Surt overdrev, Fussingø.

Henriette Bjerregaard.

Tabel 2.6b.

Påvirkningsfaktorer på overdrev, eng og klipper.

om deres struktur og funktion. For alle seks

naturtyper er udbredelsesområdet vurderet

stabilt og tilstrækkeligt stort til en langsigtet

opretholdelse. For tørt kalksandsoverdrev

og kalkoverdrev er forekomstarealet vurde-

ret utilstrækkeligt til at opretholde naturty-

pen, og arealet desuden i tilbagegang. Fore-

komstarealet med tidvis våd eng er gunstigt

i atlantisk, men stærkt ugunstigt i kontinen-

tal region, da forekomstarealet med den

kalkrige variant af naturtypen er utilstræk-

keligt. Til gengæld vurderes arealet med

surt overdrev samt indlandsklipper at være

tilstrækkeligt stort. Status for struktur og

funktion er vurderet ugunstig for alle tre

overdrevstyper og tidvis våd eng. Særligt

for tørt kalksandsoverdrev er arealandelen

i en gunstig tilstand meget lille, hvilket pri-

mært hænger sammen med at vegetationen

er sluttet og med få åbninger. For de øvrige

overdrevstyper og tidvis våd eng er vegeta-

tionen tydeligt præget af næringselskende

arter og der mangler i nogen grad naturlige

forstyrrelser (fx græsning), der kan holde

plantedækket i et ungt succesionsstadium

med en lav og åben vegetation. Overvåg-

ningsdata viser endvidere tegn på en for-

værring af tilstanden i kalkoverdrev og surt

overdrev, mens tilstanden er stabil i tørt

kalksandsoverdrev og tidvis våd eng. Ud-

viklingen for indlandsklipperne vurderes

ukendt pga. ufuldstændige tidsserier.

Næringsrig overfl.Vand

Int. Sommergræsning

Kvælstofdeposition

Græsningsophør

Maskinel høslæt

Kode

6120

6210

6230

6410

8220

8230

Naturtype

Tørt kalksandsoverdrev

Kalkoverdrev

Surt overdrev

Tidvis våd eng

Indlandsklippe

Indlandsklippe m. pionerpl.

M M M M

M M

Påvirkningsfaktorer

De vigtigste påvirkningsfaktorer for eng,

overdrev og indlandsklipper er eutrofiering

og tilgroning som følge af græsningsophør

på nogle arealer og intensiv

sommergræs-

ning på andre. For enge og indlandsklipper

er afvanding og ændret hydrologi endvidere en vigtig på-

virkningsfaktor. Næringsbelastning ved direkte gødskning,

randpåvirkning fra tilgrænsende dyrkede marker, tilførsel i

form af næringsrigt overfladevand og grundvand samt atmo-

sfærisk deposition favoriserer kvælstofelskende plantearter

(særligt græsser) og forringer konkurrencevilkårene for de

lavtvoksende og nøjsomme arter (urter, halvgræsser, laver

og mosser). Tidligere tiders brug af fosforholdig gødning

på overdrevene øger risikoen for at kvælstoftilførsel fra luf-

ten giver øget plantevækst og tab af arter. Ophørt græsning

og tilgroning med høje urter og vedplanter, medfører at en

række levesteder for varme- og lyskrævende dyr og planter

på overdrev, enge og indlandsklipper forsvinder og intensiv

sommergræsning eller maskinel høslæt fjerner blomsterne fra

arealerne og dermed nektar og pollenkilderne til insekterne.

For flere af naturtyperne er forekomsten af invasive arter en

særlig udfordring. Afvanding i form af vandindvinding samt

lokale grøfter og dræn reducerer de naturlige fluktuationer i

grundvandsstanden på tidvis våd eng negativt. Endelig påvir-

ker flisning af vedplanter samt fragmentering (gælder særligt

tørt kalksandsoverdrev) naturtypernes struktur og funktion.

Tabel 2.6c.

Udbredelses og forekomstareal, arealandel i god tilstand samt procentandel i Natura 2000områder og Natura

2000udvikling for overdrev, eng og klipper i de to biogeografiske regioner. Forklaring og symboler ses Tabel 2.1c side 13.

Kode

Naturtype

Udbredelse

ATL

CON

7553

9420

13470

29440

29540

Forekomstareal

ATL

CON

1,24

116

1,2

12 50

30 82

16 43

God tilstand

Pct

ATL

CON

6 22

28 68

23 69

17 44

N2000

Pct

ATL

CON

N2000

Udvikling

ATL CON

6120

6210

6230

6410

8220

8230

Tørt kalksandsoverdrev

Kalkoverdrev

Surt overdrev

Tidvis våd eng

Indlandsklippe

Indlandsklippe m. pionerpl.

–

Invasive arter

Kratrydning

Gødskning

Afvanding

Forsuring

2.7 Moser

Moser findes naturligt på arealer med en høj vand-

stand og rummer en lang række plantesamfund,

hvoraf syv er omfattet af Habitatdirektivet.

Hænge-

sæk (7140)

er en variabel naturtype, der starter ved

at danne et flydende plantedække i vand, langs søer

og kildevæld eller i lavninger i kær og heder. Ved

tilgroning med især sphagnum-arter kan tørvelaget

gradvist miste kontakt til grundvandet og den eks-

tremt næringsfattige og sure mosetype,

aktiv højmo-

se (7110),

udvikles hvor vand- og næringstilførslen

alene kommer via nedbøren. Ved afvanding og/el-

ler næringsbelastning udvikler den aktive højmose

sig til en degenereret udgave, der i Habitatdirektivet

opfattes som en selvstændig naturtype,

nedbrudt høj-

mose (7120).

Tørveskrælning, optrædning eller natur-

lig dynamik kan give anledning til den sjældne na-

turtype

tørvelavning (7150),

der findes naturligt som

pionervegetation på blottet tørv i højmoser og hede-

moser. Naturlig dynamik omfatter fx frost- og vand-

eroderede partier eller våde og tidvis oversvømmede

sandflader i fugtige heder og moser, der kan udvikle

sig til tørvelavninger. På kalkrig, fugtig bund med

høj grundvandstand udvikles den artsrige naturtype

rigkær (7230).

Dominerer den anselige halvgræs, hvas

avneknippe, henføres naturtypen til

avneknippemose

(7210). Kildevæld (7220)

findes hvor fremvældende

kalkrigt grundvand danner frit rindende vand i ho-

vedparten af året.

Bevaringsstatus

Med undtagelse af hængesæk i atlantisk og aktiv

højmose i kontinental region, hvor bevaringsstatus

Tabel 2.7a. Statusvurderinger for moser i de to biogeografiske regioner. Symboler ses Tabel 2.1a side 12.

Kode

Naturtype

Udbredelse

ATL CON

7110

7120

7140

7150

7210

7220

7230

Højmose

Nedbrudt højmose

Hængesæk

Tørvelavning

Avneknippemose

Kildevæld

Rigkær

Forekomstareal

ATL CON

Struktur og

funktion

ATL CON

Fremtidsudsigter

ATL CON

Bevaringsstatus

ATL CON

–

Foto 2.7.

Rigkær, Kastbjerg ådal.

Henriette Bjerregaard.

Tabel 2.7b.

Påvirkningsfaktorer på moser.

er moderat ugunstig (da Tofte Mose udgør

hovedparten af arealet), er bevaringsstatus

vurderet stærkt ugunstig for alle mosety-

perne i begge regioner. For alle syv natur-

typer er udbredelsesområdet vurderet sta-

bilt og tilstrækkeligt stort til en langsigtet

opretholdelse. Forekomstarealet med aktiv

højmose og tørvelavning er utilstrækkeligt,

mens arealet er stabilt og tilstrækkeligt stort

for de øvrige. Det er ukendt om arealet med

tørvelavning er stabilt. Struktur og funktion

er vurderet stærkt ugunstig for alle mosety-

perne, undtaget aktiv højmose i kontinental

region og hængesæk i atlantisk, hvor tilstan-

den er moderat ugunstig. Særligt for aktiv

højmose i atlantisk og nedbrudt højmose i

begge regioner er arealandelen i en gunstig

tilstand meget lille. For de fleste mosetyper

er vegetationen tydeligt præget af nærings-

elskende arter og løvets næringsindhold ty-

der på en vis næringspåvirkning fra omgi-

velserne. Der mangler endvidere naturlige

forstyrrelser (fx græsning og grundvands-

påvirkning), der kan holde plantedækket i

et ungt succesionsstadium med en lav og

åben vegetation. Overvågningsdata viser

endvidere tegn på en forværring af tilstan-

den i hængesæk, kildevæld og rigkær, mens

tilstanden er stabil i aktive højmose, tørve-

lavning og avneknippemose. Udviklingen

for nedbrudt højmose vurderes ukendt pga.

ufuldstændige tidsserier.

Næringsrig overfl.Vand

Grundvandindvinding

Int. Sommergræsning

Kvælstofdeposition

Græsningsophør

Maskinel høslæt

Fragmentering

Kode

7110

7120

7140

7150

7210

7220

7230

Naturtype

Højmose

Nedbrudt højmose

Hængesæk

Tørvelavning

Avneknippemose

Kildevæld

Rigkær

M M

Påvirkningsfaktorer

De vigtigste påvirkningsfaktorer for mose-

typerne er eutrofiering, ændret hydrologi

og tilgroning som følge af græsningsophør.

Næringsbelastning ved atmosfærisk depo-

sition, direkte gødskning, afdrift fra omkringliggende marker

samt via overfladevand og grundvand favoriserer kvælstof

elskende plantearter (særligt græsser) og forringer konkur-

rencevilkårene for både dværgbuske og lavtvoksende, nøj-

somme urter, halvgræsser og mosser. Ændret hydrologi som

følge af vandindvinding og udtørring pga. lokale grøfter og

dræn sænker vandstanden og reducerer grundvandstrykket,

hvilket fører til en forøget tilgængelighed af næringsstoffer og

en accelereret tilgroning med vedplanter. Skygningen fra høje

planter på grund af ophørt græsning medfører, at en række

levesteder for varme- og lyskrævende dyr og planter i rigkær

og kildevæld forsvinder Og i rigkærene fjerner intensiv som-

mergræsning eller maskinel høslæt blomsterne fra arealerne

og dermed nektar og pollenkilderne til insekterne. Særligt for

tørvelavning er forekomsten af de invasive vedplanter bjerg-

fyr og sitkagran en udfordring. Endelig påvirker fragmente-

ring struktur og funktion i tørvelavninger.

Tabel 2.7c.

Udbredelses og forekomstareal, arealandel i god tilstand samt procentandel i Natura 2000områder og Natura

2000udvikling for moser i de to biogeografiske regioner. Forklaring og symboler ses Tabel 2.1c side 13.

Kode

Naturtype

Udbredelse

ATL

CON

2840

9940

13470

13120

8320

19450

29540

11550

11715

13470

29540

0,84

Forekomstareal

ATL

CON

0,51

7,67

3,3

29,5

18,7

0,45

4,04

8,24

2 42

4 41

God tilstand

Pct

ATL

CON

45 77

39 69

9 75

21 63

22 62

5 45

3 27

4 26

N2000

Pct

ATL

CON

N2000

Udvikling

ATL CON

7110

7120

7140

7150

7210

7220

7230

Højmose

Nedbrudt højmose

Hængesæk

Tørvelavning

Avneknippemose

Kildevæld

Rigkær

–

Invasive arter

Gødskning

Afvanding

2.8 Skove

I Danmark findes 10 skovnaturtyper, der er beskyt-

tet af Habitatdirektivet og de har alle deres hoved-

udbredelse i den kontinentale region. Skovtyperne

omfatter fire bøgeskovstyper, tre egeskovstyper, en

skovtype, der dannes langs de eksponerede kyster

og to sumpskovstyper, der udvikles på fugtig-våd

bund.

Skovklit (2180)

findes som naturlige skovsam-

fund i kystklitterne, både som egentlig skov og som

krat. I bøgeskove på sur og morbundsdannende

bund findes

bøg på mor (9110)

bøg på mor med krist-

torn (9120),

der begge har sparsom bundflora præget

af surbundsarter.

Bøg på muld (9130)

er arealmæssigt

den mest udbredte bøgeskovstype med en stor va-

riation i artsindhold, afhængig af jordbundens sur-

hedsgrad og fugtighed. På meget kalkrig bund eller

på tertiært plastisk ler findes

bøg på kalk (9150)

med

en rig bundflora af kalkelskende arter.

Ege-blandskov

(9160)

er en variabel skovtype med eg og avnbøg på

relativt kalkholdig, og ofte lidt vandlidende bund,

der hindrer bøgen i at trives og ask i at dominere.

Den sjældne skovtype

vinteregeskov (9170)

omfatter

naturlige egeskove med mere vinter-eg end stilk-eg.

Og i egeskove på mager, sur bund med dominans af

stilkeg findes

stilkegekrat (9190),

der ofte har artsrig

træsammensætning og et rigt bunddække af bregner

og andre nøjsomhedsplanter.

Skovbevokset tørvemose

(91D0)

er domineret af birk, skovfyr eller rødgran, og

forekommer på relativ næringsfattig, sur bund med

højt grundvandsspejl.

Elle- og askeskov (91E0)

findes

på naturlig næringsrig, kalkholdig og ret fugtig jord-

bund og er typisk domineret af vådbundstolerante

og grundvandselskende træarter såsom el og ask.

Tabel 2.8a.

Statusvurderinger for skove i de to biogeografiske regioner. Symboler ses Tabel 2.1a side 12.

Kode

Naturtype

Udbredelse

ATL CON

2180

9110

9120

9130

9150

9160

9170

9190

91D0

91E0

Skovklit

Bøg på mor

Bøg på mor med kristtorn

Bøg på muld

Bøg på kalk

Egeblandskov

Vinteregeskov

Stilkegekrat

Skovbevokset tørvemose

Elle og askeskov

Forekomstareal

ATL CON

Struktur og

funktion

ATL CON

Fremtidsudsigter

ATL CON

Bevaringsstatus

ATL CON

–

Foto 2.8.

Elle og askeskov, Bjerre skov.

Henriette Bjerregaard.

Tabel 2.8b.

Påvirkningsfaktorer på skove.

Fældning af store træer

For samtlige skovtyper er bevaringsstatus

vurderet stærkt ugunstig i begge biogeo-

grafiske regioner. Med undtagelse af de to

sjældne skovtyper, bøg på kalk og vinter-

egeskov, vurderes areal og udbredelsesom-

råde for alle skovtyperne at være stabilt og

tilstrækkeligt stort til en langsigtet opret-

holdelse. Udbredelsesområdet for bøg på

kalk vurderes tilstrækkeligt stort, medens

det er ukendt om forekomstarealet med

skovtypen er gunstigt. Det er også ukendt

om udbredelsesområdet for vinteregeskov

er tilstrækkeligt stort, medens forekomst-

arealet vurderes stærkt ugunstigt. Struktur

og funktion er vurderet stærkt ugunstig for

alle skovtyperne og arealandelen i en gun-

stig tilstand er yderst begrænset. En stor del

af skovenes samlede biodiversitet vurderes

at være arter knyttet til gamle og døende

træer. Overvågningsdata viser, at skovene

i udpræget grad mangler dødt ved, leven-

de træer med hulheder og råd, store træer

samt i nogen grad også blomstrende træer

og buske med nektar- og pollenressourcer

til insekter. Der er endvidere tegn på en for-

værring af tilstanden i bøg på mor, bøg på

muld, bøg på kalk, ege-blandskov, stilkege-

krat og skovbevokset tørvemose, mens det

er usikkert om tilstanden er i tilbagegang

for de øvrige fire skovtyper.

Grundvandsindvinding

Bevaringsstatus

Fjernelse af dødt ved

Konvertering af skov

Kvælstofdeposition

Fragmentering

Intensiv hugst

Kode

2180

9110

9120

9130

9150

9160

9170

9190

91D0

91E0

Naturtype

Skovklit

Bøg på mor

Bøg på mor med kristtorn

Bøg på muld

Bøg på kalk

Egeblandskov

Vinteregeskov

Stilkegekrat

Skovbevokset tørvemose

Elle og askeskov

M M

M M M

Påvirkningsfaktorer

De vigtigste påvirkningsfaktorer i skovene

er intensiv forstlig drift med hugst, fæld-

ning af store træer, udtynding af bevoksninger, fjernelse af

dødt ved og døende stammer, konvertering af skov, flisning

af ved samt afvanding. Eutrofieringen af skovene er sjældent

i form af gødskning, men snarere en generelt højere afsætning

af luftbåret kvælstof da de rager op i landskabet. Sjældne og

sårbare arter knyttet til gamle træer og dødt ved er ofte så frag-

menterede og spredte at deres genetiske udveksling og spred-

ningsmuligheder er begrænsede. Særligt små forekomster af

de to sumpskovstyper (91D0 og 91E0) er meget påvirkelige

over for vandindvinding og afvanding ved grøfter og dræn

og eutrofiering fra næringsbelastet overflade og grundvand.

Endelig er tilstanden i skovklit påvirket af kystbeskyttelse og

sanddæmpende foranstaltninger, der hæmmer de naturlige

dynamiske processer i kystklitterne.

Tabel 2.8c.

Udbredelses og forekomstareal, arealandel i god tilstand samt procentandel i Natura 2000områder og Natura

2000udvikling for skove i de to biogeografiske regioner. Forklaring og symboler ses Tabel 2.1c side 13.

Kode

Naturtype

Udbredelse

ATL

CON

750

4827

2430

2433

528

22623

7180

26521

2895

4661

25704

225

11186

13473

13864

29544

13,3

8,1

7,81

9,9

Forekomstareal

ATL

CON

2,06

1,5

2,55

2,42

8,32

176

378

6,66

0,75

185

God tilstand

Pct

ATL

CON

0 16

N2000

Pct

ATL

CON

100

N2000

Udvikling

ATL CON

2180

9110

9120

9130

9150

9160

9170

9190

91D0

91E0

Skovklit

Bøg på mor

Bøg på mor med kristtorn

Bøg på muld

Bøg på kalk

Egeblandskov

Vinteregeskov

Stilkegekrat

Skovbevokset tørvemose

Elle og askeskov

–

Invasive arter

Udtynding

Afvanding

3 Arter

Spættet sæl.

Anders Galatius.

82 arter angivet i Habitatdirektivets Bilag II, IV og V forekommer i Danmark.

Desuden optræder nogle få arter så sporadisk, at de ikke afrapporteres her.

Arterne spænder over alle medier, både havet, de ferske vande og landjorden,

og lige fra større pattedyr til undseelige mosskorpioner og snegle. For arterne

indgår fire statusvurderinger i den samlede bevaringsstatus: udbredelses

areal, bestandsstørrelse, habitatkvalitet (levested) og fremtidsudsigter. Figur

3.1 viser den procentvise fordeling af alle statusvurderingerne fordelt på de

fire statuskategorier,

gunstig

(grøn),

moderat ugunstig

(gul),

stærkt ugunstig

(rød) og

ukendt

(hvid). Hvis arten forekommer i begge biogeografiske regio-

ner tæller statusvurderingerne med to gange. Samlet er der foretaget 130 sta-

tusvurderinger på de 84 arter. Figuren viser fordelingen for de fire delstatus

og nederst det samlede resultat for bevaringsstatus.

Heraf fremgår, at 18 % var gunstige, og 57 % var ugunstige. Heraf var 25 %

moderat ugunstige og 32 % stærkt ugunstige. 24 % af vurderingerne havde

ukendt bevaringsstatus. De tilsvarende tal for Artikel 17-rapporteringen i

2013 var 30 % gunstige, 12 % moderat ugunstige, 27 % stærkt ugunstige og i

2013 var 31 % ukendt. Andelen af ugunstige er altså steget fra 39 % til 57 %, og

der er færre arter med gunstig bevaringsstatus ligesom andelen med ukendt

status er faldet.

Udbredelsesarealet er vurderet ud fra artens forventede naturlige udbredelse

ved direktivets ikrafttræden i 1994, og et stabilt eller stigende areal vurderes

gunstigt. Hvis udbredelsen er for lille til at arten vurderes at kunne opret-

holde sig selv fremover, eller det signifikant er svundet siden 1994 vurderes

status for udbredelsesområde ugunstigt.

Status for arternes bestandsstørrelser er i mange tilfælde vurderet ugunstigt.

Vurderingen er foretaget ud fra data indsamlet i det nationale overvågnings-

program, NOVANA, og hovedsagelig bygger vurderingerne på antallet af

positive fund snarere end et egentlig individantal. Habitatkvalitet er kvali-

teten af artens levesteder. Denne vurdering bygger kun sjældent på data fra

artens overvågningsprogram, men hyppigere på en generel viden om leve-

stedernes kvalitet ud fra kendskab til naturtyperne eller det fødeudbud, der

er tilgængeligt.

For hver af statusvurderingerne er der angivet en udviklingstrend som hhv.

fremgang (+), stabil (=), tilbagegang (–), usikker (?) eller ukendt (×). Ligele-

des er der for den samlede vurdering af bevaringsstatus angivet en udvik-

lingstrend dog således, at usikker og ukendt er vist samlet. Figur 3.2 viser

udviklingen

i bevaringsstatus i den seneste 12-års periode, 2007-2018, for alle

arterne. 25 % af habitatarterne er vurderet at være i fremgang, 17 % er stabile

og 22 % er vurderet at være i tilbagegang. For godt en tredjedel af arterne kan

der ikke angives en udviklingstendens endnu.

For arterne omfatter statusvurderingerne:

Udbredelsesareal

er det areal, der omslutter samtlige artens forekomster. Sta-

tus for udbredelsesareal er gunstig, hvis artens naturlige udbredelsesområde

svarer til det aktuelle udbredelsesareal og arten kan opretholdes på længere

sigt inden for dette område. Hvis det gunstige udbredelsesareal er 0 til 10 pct.

større end det aktuelle areal er status moderat ugunstig, og hvis det er mere

end 10 pct. større er status stærkt ugunstig. Eventuelt er udbredelsesarealet

ukendt. Med trendsymboler er angivet om udbredelsesarealets udvikling i

seneste 12-års periode er stigende (+), stabil (=), faldende (–), usikker (?) eller

ukendt (×).

Bestandsstørrelse

er det samlede antal individer i hvert af de to biogeografiske

områder. I de fleste tilfælde har det ikke været muligt ud fra overvågnings-

data at kalkulere en bestandsstørrelse i antal individer, og i stedet har med-

lemslandene mulighed for at angive indirekte mål såsom

antal lokaliteter

(lok),

antal aktive bosteder

(bo),

antal kvadrater á 10×10 km

(kv10),

antal kvadrater á 1×1

(kv1),

antal kvadratmeter med arten

) eller

antal voksne individer

(adults).

Ingen enhed betyder, at tallet er antal individer. Status for bestandsstørrelsen

er vurderet i forhold til den bestandsstørrelse, der er nødvendig for at sikre

arten på længere sigt. Svarer den aktuelle bestandsstørrelse til dette tal, eller

er den større end det, så er status gunstig. Hvis denne størrelse er op til 25

pct. større end den aktuelle størrelse, så er status moderat ugunstig, og er den

mere end 25 pct. større end den observerede bestandsstørrelse, så er status

stærkt ugunstig. Eventuelt er det ukendt. Med trendsymboler er angivet om

bestandsstørrelsens udvikling i seneste 12-års periode er stigende (+), stabil

(=), faldende (–), usikker (?) eller ukendt (×).

Habitatkvalitet

er en vurdering af artens levesteder. For at opnå en gunstig

status for habitatkvalitet skal både arealet af levesteder være tilstrækkeligt

stort, og kvaliteten af levestederne skal være tilstrækkelig til, at arten kan op-

retholde sig på længere sigt. Er areal eller kvalitet utilstrækkelig, er status

stærkt ugunstig, og i de øvrige tilfælde er det moderat ugunstig. Status for

habitatkvalitet bygger i mangel af data ofte på en ekspertvurdering. Status er

angivet med farvesymbolerne, og udviklingen er vist med trendsymbolerne.

Fremtidsudsigterne

er en vurdering af arternes udvikling de kommende 12 år

under hensyntagen til de aktuelle påvirkningsfaktorer og de forvaltningstil-

tag, der skal modvirke disse. Vurderingen er foretaget af Miljøstyrelsen. Sta-

tus er angivet med farvesymbolerne, og udviklingen i fremtidsudsigterne er

vist ved trendsymbolerne.

Bevaringsstatus

er den samlede vurdering på grundlag af de fire grundlæg-

gende statusvurderinger af udbredelse, bestandsstørrelse, habitatkvalitet og

fremtidsudsigter. Status er angivet med farvesymbolerne, og udviklingen er

vist ved trendsymbolerne.

Natura 2000-andel

er den procentdel af bestandsstørrelsen, der forekommer

inden for de udpegede Natura 2000-områder. Andelen er kun angivet for

Bilag II-arterne, da alene de optræder som udpegningsarter for habitatom-

råderne. Medlemslandene er kun forpligtet til at gøre en indsats for Bilag

II-arterne inden for Natura 2000-områderne. En lille Natura 2000-andel kan

altså betyde, at selv en stor forvaltningsindsats i habitatområderne ikke har

den store effekt på artens nationale status, der vurderes for hele landet. For-

uden Natura 2000-andelen er angivet udviklingen i bestandsstørrelse inden

for Natura 2000-området.

I det følgende bliver arterne præsenteret i otte artsgrupper, hvor hver arts-

gruppe indeholder en beskrivelse af arterne, en oversigt over

bevaringsstatus,

de vigtigste

påvirkningsfaktorer

samt tre tabeller med statusvurderinger, på-

virkningsfaktorer og en oversigtstabel med centrale bestandsoplysninger og

Natura 2000-andele.

Tabel a

i hvert opslag viser statusvurderinger af udbredelse, bestandsstør-

relse, habitatkvalitet, fremtidsudsigter og den samlede bevaringsstatus an-

givet som farvede cirkler med et trendsymbol for udviklingen som enten

stigende

(+),

faldende

(–),

stabil

(=),

usikker

(×) eller

ukendt

(?).

Tabel b

viser en række overordnede påvirkningsfaktorers betydning for ar-

terne. For hver art er angivet om påvirkningen har

høj

(H) eller

middel

(M)

betydning for artens bestandsudvikling.

Tabel c

i hvert opslag giver de konkrete tal for udbredelsesareal, bestands-

størrelser, Natura 2000-andel samt udviklingstrend i Natura 2000-områderne

for arterne.

Udbredelsesareal

Bestandsstørrelse

Levestedskvalitet

Fremtidsudsigter

Bevaringsstatus

26%

28%

32%

41%

22%

43%

27%

25%

24%

18%

19%

24%

13%

30%

16%

27%

22%

32%

25%

Figur 3.1.

Procentvis fordeling

af statusvurderingerne for de

84 habitatarter for hhv. udbre

delsesareal, bestandsstørrelse,

habitatkvalitet, fremtidsudsigter

og nederst den samlede beva

ringsstatus. I alt er foretaget 130

vurderinger.

Gunstig

Moderat ugunstig

Stærkt ugunstig

Ukendt

Figur 3.2.

Procentvis fordeling

af udviklingstrend i bevarings

status for de 84 habitatarter

både i hele landet (yderste ring)

og i Natura 2000områderne

(inderste ring).

Udviklingstrend

36%

33%

21%

25%

N2000

12%

32%

17%

Fremgang

Stabil

Faldende

Usikker

Ukendt

22%

3.1 Pattedyr

Hasselmus

kan findes i små bestande i løvskovsom-

råder på Fyn og Sjælland.

Birkemus

er fundet i enge,

moser og andre naturtyper med høj fugtighed og et

tæt urtedække tæt på områder med egnede vinter-

rastesteder.

Bæver

findes i ferskvandssystemer i et

mindre område af Nordvestjylland. Langs vandløb,

søer og uforstyrrede kyststrækninger i Jylland findes

en vidt udbredt bestand af

odder,

der nu har spredt

sig til Fyn. På Sjælland er fundet spor af odder i et

større område end tidligere, bl.a. hjulpet på vej af

translokation af tre individer fra Jylland.

Skovmår

fin-

des i små bestande i skovområder i Jylland syd for

Limfjorden og på Sjælland.

Ilder

findes i det meste af

landet med undtagen Bornholm og mindre øer.

Bevaringsstatus

Hasselmus findes kun i den kontinentale region,

hvor der stedvis findes egnede habitater for hassel-

mus. Arten er tilsyneladende forsvundet i Jylland.

Tilbagegangen, habitatfragmentering og manglende

spredningskorridorer mellem de få levesteder bety-

der, at arten har stærkt ugunstig bevaringsstatus. På

baggrund af de seneste overvågningsdata af birke-

mus vurderes dens status som ukendt i begge bio-

geografiske regioner. Der mangler generel viden om

dens udbredelse, levesteder og bestandsstørrelser.

Forekomsten synes meget spredt og fragmenteret.

Bæver har moderat ugunstig bevaringsstatus i den

atlantiske region. Udbredelsen og bestandsstørrelsen

er fortsat lav efter re-introduktionen for 20 år siden,

men begge parametre for arten er stigende. Odder

vurderes at have gunstig bevaringsstatus i den atlan-

tiske region og i Jylland som helhed, mens der findes

en lille forekomst på øerne i den kontinentale region,

der vurderes at have moderat ugunstig bevaringssta-

tus. Der er dog tegn på fremgang efter genindvan-

dringen af odder til Fyn. Bevaringsstatus for skov-

mår og ilder vurderes som hhv. ukendt og moderat

Tabel 3.1a.

Statusvurderinger for pattedyr i de to biogeografiske regioner. Statuscirklernes farver er hhv. grøn (gunstig),

gul (moderat ugunstig), rød (stærkt ugunstig) eller hvid (ukendt). Symbolerne i cirklerne er udviklingen, stigende (+),

stabil (=), faldende (–), usikker (?) eller ukendt (×).

Kode

Artsnavn

Udbredelse

ATL CON

1337

1341

1343

1355

1357

1358

Bæver

Hasselmus

Birkemus

Odder

Skovmår

Ilder

Bestandsstørrelse

ATL CON

Levested

ATL CON

Fremtidsudsigter

ATL CON

Bevaringsstatus

ATL CON

–

Foto 3.1a.

Hasselmus.

Saxifraga, F.J. Woltman.

Foto 3.1b.

Bæver.

Saxifraga, Mark Zekhuis.

Tabel 3.1b.

Påvirkningsfaktorer på pattedyr.

ugunstige i begge biogeografiske regioner.

Arterne ikke overvåges i NOVANA. Skov-

mår findes i små spredte bestande, men ar-

ten synes at kunne trives i fragmenterede

kulturlandskaber, hvor der er spredte skove

med gode spredningsmuligheder imellem.

Arten er dog forsvundet fra Fyn. Ilderen sy-

nes ifølge vildtudbyttestatistikken at være i

tilbagegang, men det er uvist i hvilken grad.

Menneskelig forstyrrelse

Fældning af store træer

Opgravning,udretning

Fjerne småbiotoper

Fjerne gamle træer

Intensiv landbrug

Fragmentering

Afvanding

Kode

1337

1341

1343

1355

1357

1358

Artsnavn

Bæver

Hasselmus

Birkemus

Odder

Skovmår

Ilder

M M

M M M

M M

M M M M M

Påvirkningsfaktorer

Hasselmusens levevilkår er påvirket af in-

tensiv skov- og landbrugsdrift og intensiv

græsning i skov, der ikke levner tilstrække-

ligt med krat, hegn og underskov, hvor ar-

ten kan trives, og ikke giver muligheder for

spredning mellem de spredte områder med

levesteder. Birkemus er ligeledes under på-

virkning af intensiv landbrugsdrift, habi-

tatfragmentering og nedgræsning af dens

levesteder. For odder er de vigtigste men-

neskeskabte mortalitetsfaktorer formentlig

trafikdrab. Bestandene af skovmår og ilder

er ligeledes påvirket af bl.a. trafikdrab og

udsat for giftmidler via byttedyrene. Ilder

reguleres fortsat i begrænset omfang, men

de væsentligste årsager til bestandens til-

bagegang kendes ikke.

M M M M

M M

Tabel 3.1c.

Udbredelsesareal i kvadratkilometer, bestandsstørrelse i antal individer eller forkortelser fra s. 30, N2000 Pct er

bestandsandel i Natura 2000områder i procent og N2000 Udvikling er udviklingen i Natura 2000områderne for pattedyr

i de to biogeografiske regioner. Udviklingscirklernes farve er grøn (fremgang), blå (stabil), rød (faldende), grå (usikker) og

hvid (ukendt). Symbolerne i cirklerne er stigende (+), stabil (=), faldende (–), usikker (?) eller ukendt (×).

Kode

Artsnavn

Bilag

Udbredelsesareal

ATL

CON

II,IV

898

13448

2923

1551

19587

8 kv10

153 kv10

Bestandsstørrelse

ATL

46 bo

15 kv10

0 kv10

182 kv10

CON

N2000

Pct

ATL

CON

N2000

Udvikling

ATL CON

1337

1341

1343

1355

1357

1358

Bæver

Hasselmus

Birkemus

Odder

Skovmår

Ilder

Transport

Biocider

3.2 Flagermus

hvorved de kan have vanskeligt ved at overleve hele

vinteren og det insektfattige forår.

Bevaringsstatus

Der findes 17 flagermusarter i Danmark, som alle

overvåges i NOVANAprogrammet. Tretten arter fin-

des i både den atlantiske og den kontinentale biogeo-

grafiske region, mens de sidste tre kun er registreret i

den kontinentale region. Sommerens yngle- og raste-

steder skal være beskyttet mod fjender, uforstyrrede,

relativt varme og have gode ind og udflyvningsmu-

ligheder. De skal samtidig være placeret i nærheden

af fødesøgningsområder, hvor der er mange insekter

gennem hele sommerhalvåret. Overvintringskvar-

terne skal være uforstyrrede og kølige, men frostfri

og uden træk. Selv små ændringer i de fysiske for-

hold og forstyrrelser i vinterperioden betyder at fla-

germusene vågner op og forbruger af fedtreserverne,

De fleste flagermusarter har gunstig bevaringssta-

tus i begge regioner. Det gælder primært arter som

sydflagermus, troldflagermus, pipistrelflagermus,

dværgflagermus og skimmelflagermus, som har

tilpasset sig menneskeprægede landskaber og kan

have yngle- og rastesteder i bygninger. Derudover

har brunflagermus, vandflagermus, og damflager-

mus også gunstig bevaringsstatus. Trods en begræn-

set udbredelse i den kontinentale region og en relativ

lille bestand vurderes bredøret flagermus ligeledes

at have gunstig bevaringsstatus. Bevaringsstatus for

Bechsteins flagermus og skægflagermus vurderes

at være moderat ugunstig. De to arter findes kun i

små bestande på Bornholm. Bechsteins flagermus er

udelukkende tilknyttet løvskove domineret af gamle

egetræer, med en stor variation både i træaldre og

træarter, og den findes primært i èt skovområde.

Skægflagermus har en større forekomst, men den er

meget fåtallig. Nordflagermus har ligeledes moderat

ugunstig bevaringsstatus. Arten yngler sandsynlig-

vis nu i begge biogeografiske regioner i Danmark,

men bestandene er endnu meget små. Brandts fla-

germus, frynseflagermus og langøret flagermus har

begrænset forekomst og vurderes at have ukendt be-

Tabel 3.2a.

Statusvurderinger for flagermus i de to biogeografiske regioner. Symboler ses Tabel 3.1a side 32.

Kode

Artsnavn

Udbredelse

ATL CON

1308

1309

1312

1313

1314

1317

1318

1320

1322

1323

1326

1327

1330

1331

1332

5009

Bredøret flagermus

Pipistrelflagermus

Brunflagermus

Nordflagermus

Vandflagermus

Troldflagermus

Damflagermus

Brandts flagermus

Frynseflagermus

Bechsteins flagermus

Langøret flagermus

Sydflagermus

Skægflagermus

Leislers flagermus

Skimmelflagermus

Dværgflagermus

Bestandsstørrelse

ATL CON

Levested

ATL CON

Fremtidsudsigter

ATL CON

Bevaringsstatus

ATL CON

Foto 3.2.

Langøret flagermus.

Saxifraga, Kees Marijnissen.

Tabel 3.2b.

Påvirkningsfaktorer på flagermus.

Menneskelig forstyrrelse

Fældning af store træer

Rekreative aktiviteter

Konvertering af skov

Fjerne småbiotoper

Fjerne gamle træer

Intensiv landbrug

Træfældning

Bebyggelse

Kode

1308

1309

1312

1313

1314

1317

1318

1320

1322

1323

1326

1327

1330

1331

1332

5009

Artsnavn

Bredøret flagermus

Pipistrelflagermus

Brunflagermus

Nordflagermus

Vandflagermus

Troldflagermus

Damflagermus

Brandts flagermus

Frynseflagermus

Bechsteins flagermus

Langøret flagermus

Sydflagermus

Skægflagermus

Leislers flagermus

Skimmelflagermus

Dværgflagermus

Påvirkningsfaktorer

M M M M M M M

M M M

M M

M M M

M M M M

M M M

M M M M M

M M M M

M M M M M

M M M

M M

M M M

M M

M M M

M M

M M M

Status for flagermusarter med yngle og

rastesteder i hulheder i træer i skov, parker,

alléer og lignende er følsomme over for in-

tensiv skovdrift og pleje, der enten fælder

egnede træer eller forhindrer at de opstår.

Flagermusarterne er følsomme over for

nedrivning og renovering af bygninger med

yngle og rastesteder. Alle flagermusarter

reagerer negativt på forstyrrelse på deres

yngle- og rastesteder. På overvintringsra-

stestederne er de meget følsomme over for

forstyrrelser og selv små ændringer i mi-

kroklimaet. Alle flagermusarter er karakte-

riseret ved lange levetider, lave reprodukti-

onsrater og relativt lave bestandstætheder.

Flagermusenes bestandsstatus er derfor ge-

nerelt følsomme over for øget dødelighed

forårsaget af fx vindmøller.

M M M

M M

Tabel 3.2c.

Udbredelsesareal, bestandsstørrelse samt procentandel i Natura 2000områder og Natura 2000udvikling for

flagermus i de to biogeografiske regioner. Forklaring og symboler ses Tabel 3.1c side 33.

Kode

Artsnavn

Bilag

Udbredelsesareal

ATL

CON

II,IV

8596

8019

113

12246

11568

12698

8680

100

5054

5050

1581

11196

27402

360

26586

27504

11545

390

1538

100

12014

25987

100

203

18449

27151

9 lok

15 lok

1 lok

34 lok

38 lok

36 lok

13 lok

0 lok

1 lok

13 lok

7 lok

Bestandsstørrelse

ATL

CON

10 lok

41 lok

114 lok

8 lok

119 lok

117 lok

35 lok

5 lok

18 lok

2 lok

37 lok

117 lok

1 lok

2 lok

42 lok

129 lok

100

N2000

Pct

ATL

CON

N2000

Udvikling

ATL CON

1308

1309

1312

1313

1314

1317

1318

1320

1322

1323

1326

1327

1330

1331

1332

5009

Bredøret flagermus

Pipistrelflagermus

Brunflagermus

Nordflagermus

Vandflagermus

Troldflagermus

Damflagermus

Brandts flagermus

Frynseflagermus

Bechsteins flagermus

Langøret flagermus

Sydflagermus

Skægflagermus

Leislers flagermus

Skimmelflagermus

Dværgflagermus

Vindmøller

varingsstatus i den atlantiske region mens

de alle tre har gunstig bevaringsstatus i den

kontinentale region. Leislers flagermus har

ukendt status i begge regioner. Generelt for

flagermusene gælder at overvågningen gi-

ver meget dårlige muligheder for at vurdere

bestandsstørrelser og udviklingstendenser.

3.3 Havpattedyr

i det sydlige Kattegat, Bælthavet, Øresund og den

vestlige Østersø. Bestanden i Østersøen blev i 2011-

13 under SAMBAH projektet estimeret til 500 indivi-

der. Det er på basis af disse optællinger at vurderin-

gen i denne rapport er foretaget.

Hvidnæse, vågehval,

grindehval, spækhugger

finhval

forekommer i den

danske Nordsø og indgår også i denne vurdering.

Bevaringsstatus

Danmarks tre mest talrige havpattedyr er

spættet sæl,

gråsæl

marsvin. Spættet sæl

blev næsten og

gråsæl

blev totalt udryddet i 1930’erne. Da

spættet sæl

heref-

ter blev totalfredet i 1977, var der anslået kun et par

tusinde individer tilbage. Samtidig med fredningen

oprettedes en række reservater omkring hvile- og

ynglepladser. Optællinger af de spættede sæler blev

indledt i 1979 og bestanden har været støt stigende,

kun afbrudt af to udbrud af virussygdommen Pho-

cine Distemper Virus (PDV). PDV er kun dødelig for

de spættede sæler, og slog ca. 50 procent af sælerne

ihjel i 1988 og 2002. I 2018 blev bestanden af spættede

sæler estimeret til ca. 13.000.

Gråsælen

blev totalfredet

allerede i 1967 men forekom på daværende tidspunkt

kun sporadisk i landet. Siden 2000 er arten registreret

jævnligt og med stigende antal i Vadehavet, Katte-

gat, den vestlige Limfjord og i Østersøen. I den dan-

ske Østersø er der siden 2010 registreret forekomster

på flere hundrede dyr, med en stadigt stigende ten-

dens. Siden 2003 er gråsælen igen ynglende i Dan-

mark med op til 15 unger pr. år.

Marsvin

blev i 2011

en del af NOVANA-overvågningen. I 1994, 2005 og

2016 gennemførtes europæiske optællinger af mar-

svin og andre hvaler vha. linje-transektmetoden fra

skib og fly. I 2012 blev den samme metodik anvendt

Bevaringsstatus for spættet sæl vurderes som gun-

stig i begge marine regioner. Arten forekommer i

Danmark i fire populationer: Vadehavet, Limfjorden,

Kattegat og Østersøen. Bestandene i Vadehavet og

Kattegat (delt med hhv. Holland/Tyskland og Sve-

rige) er store og langsigtet levedygtige, mens bestan-

dene i Limfjorden og Østersøen er mindre og mere

sårbare. Arten er i fremgang i alle områder undtagen

i Limfjorden og forekommer i alle danske farvande.

Gråsælens status vurderes som ugunstig, men i bed-

ring i begge marine regioner. Gråsælen har siden

2003 etableret sig som ynglende art og forekommer

i stigende antal i danske farvande. Gråsæler i Dan-

mark stammer fra to overordnede populationer i hhv.

Nordsøen med udbredelse blandt andet omkring De

Britiske Øer og Vadehavet og en bestand fra den cen-

trale Østersø. Gråsælerne i Vadehavet, Limfjorden og

en del af sælerne i Kattegat stammer fra bestanden

i Nordsøen. Gråsælerne i de indre farvande, bortset

fra dele af Kattegat, stammer fra den centrale Østersø.

Begge disse populationer har en størrelse, der sikrer

stor sandsynlighed for langsigtet overlevelse. Fore-

komsten og yngleaktiviteten i Danmark vurderes dog

at være meget langt fra områdets bæreevne og histo-

risk reference, og arten vurderes i de indre farvande

ikke at være udbredt til alle egnede områder, hvad

angår hvilepladser på land. Bevaringsstatus for mar-

svin er vurderet gunstig i den marine atlantiske re-

Tabel 3.3a.

Statusvurderinger for havpattedyr i de to marine regioner. Symboler ses Tabel 3.1a side 32.

Kode

Artsnavn

Udbredelse

ATL CON

1351

1364

1365

2027

2029

2032

2618

2621

Marsvin

Gråsæl

Spættet sæl

Spækhugger

Langluffet grindehval

Hvidnæse delfin

Vågehval

Finhval

Bestandsstørrelse

ATL CON

Levested

ATL CON

Fremtidsudsigter

ATL CON

Bevaringsstatus

ATL CON

Foto 3.3.

Gråsæl.

Saxifraga, Bart Vastenhouw.

Tabel 3.3b.

Påvirkningsfaktorer på havpattedyr.

gion, idet optællinger i Nordsøen i 1994, 2005 og 2016

ikke viste nogen nedgang i antal. I den baltiske region

lever to bestande i dansk farvand: én i de indre dan-

ske farvande og én i den indre Østersø inkl. farvan-

det omkring Bornholm. Disse to bestande vurderes

samlet at have stærk ugunstig bevaringsstatus, idet

optællinger af bestanden i Østersøen er meget lille og

betragtes som kritisk truet af IUCN mens bestanden

i de indre farvande har vist en mindre nedgang fra

1994 til 2016. Bestandsestimaterne i indre danske far-

vande i 2012 og 2016 er ens og højere end i 2005, men

pga. statistiske usikkerheder kræves flere tællinger

for at vide om denne trend er stabil.

Optællinger af hvidnæse og vågehval i 1994, 2005

og 2016 tyder på stabile forekomster og udbredel-

ser for begge arter. Begge arter er derfor vurderet at

have gunstig bevaringsstatus i den atlantiske region.

Forekomst i den baltiske region er kun sporadisk og

vurderes ikke. Spækhugger, finhval og grindehval

forekommer kun sporadisk i den danske del af den

atlantiske region, og her er datagrundlaget for spar-

somt til at foretage vurderinger af antal, udbredelse

og trends.

Menneskelig forstyrrelse

Rekreative aktiviteter

Undervandsstøj

Skibstransport

Fiskeri, trawl

Forurening

Kode

1351

1364

1365

2027

2029

2032

2618

2621

Artsnavn

Marsvin

Gråsæl

Spættet sæl

Spækhugger

Langluffet grindehval

Hvidnæse delfin

Vågehval

Finhval

M M M M M M M

M M M M M

M M M

M M

M M M M M M

M M M M

M M M

sæler drukner i fiskeredskaber. De mindre hvalarter,

især marsvinet, er sårbare over for bifangst.

Miljøfremmede stoffer som fx tungmetaller, organo-

kloriner og perfluorerede stoffer kan påvirke helbred

og forplantning hos alle havpattedyrarter. Disse stof-

fer opkoncentreres i fødekæden og forekommer såle-

des i de højeste koncentrationer hos toprovdyr som

havpattedyr. Støjforurening fx fra seismiske under-

søgelser, ramninger ved havmøllekonstruktioner og

eksplosioner er vigtige påvirkningsfaktorer i form af

forstyrrelser og muligvis høreskader for alle tre arter.

Konstruktioner til havs, støj og skibstrafik kan tilsam-

men påvirke havpattedyr ved at forringe og fragmen-

tere levestederne og for sælernes vedkommende også

forringe adgang til ynglepladser. Hvidnæsen er sår-

bar over for klimaforandringer, da undersøgelser af

dens forekomst viser, at den er knyttet til et snævrere

interval af kølige havtemperaturer end de andre arter.

Påvirkningsfaktorer

Forstyrrelser forårsaget af skibsfart, anlægsarbejder

(fx broer og havmølleparker) og fritidsaktiviteter på

havet kan påvirke alle havpattedyrarterne i form af

støj, habitatreduktion og fysiske forstyrrelser. Sæler

på land er fx meget sårbare over for forstyrrelser fra

mennesker uanset om det er fra land, vand eller luft.

Fiskeri kan påvirke alle tre arter ved at reducere til-

gængelig fødemængde samt ved utilsigtet bifangst,

eller ved habitatnedbrydning i forbindelse med f.eks.

bundtrawl. Bifangst vurderes ikke at have populati-

onsmæssig betydning for spættet sæl, men en del grå-

Tabel 3.3c.

Udbredelsesareal, bestandsstørrelse samt procentandel i Natura 2000områder og Natura 2000udvikling for

havpattedyr i de to marine regioner. Forklaring og symboler ses Tabel 3.1c side 33.

Kode

Artsnavn

Bilag

Udbredelsesareal

ATL

CON

II,IV

II,V

76600

37000

28700

17200

Bestandsstørrelse

ATL

246526 495752

350 600

11000 13000

19000 62000

8000 27500

CON

23448 77749

800 1200

4000 5000

N2000

Pct

ATL

CON

N2000

Udvikling

ATL CON

1351

1364

1365

2027

2029

2032

2618

2621

Marsvin

Gråsæl

Spættet sæl

Spækhugger

Langluffet grindehval

Hvidnæse delfin

Vågehval

Finhval

–

Vindmøller

Bifangst

3.4 Krebsdyr og fisk

i øvre Gudenå, hvor der findes veletablerede be-

stande.

Laks

er knyttet til vore største jyske åer i både

den atlantiske og den kontinentale region. Mens den

naturlige bestand for længst er forsvundet fra Gu-

denå, har det været muligt at redde de oprindelige

bestande i flere vestjyske vandløb (fx Skjernå) fra to-

tal udryddelse.

Bevaringsstatus

Bæklampret

er udbredt over det meste af landet. Den

forekommer især i de jyske vandløb, hvorimod fore-

komsten er mere spredt på øerne og særligt Sjæl-

land. De voksne lever kortvarigt og gyder på grus-

bund, mens larverne lever ca. 5 år i blød bund med

lav strømhastighed.

Pigsmerling

findes i vandløb og

søer på Fyn, Sjælland, Lolland og Als. Den er knyttet

til siltet-sandet bund med spredt vegetation. Lakse-

fisken

snæbel

er en totalfredet og prioriteret art på

Bilag II og IV, der kun findes i sydvestjyske åer med

udløb i Vadehavet, hvor den gyder og de små larver

vokser op, inden de vandrer ud i havet. Dens nære

slægtning,

stallingen,

er ligeledes naturligt knyttet til

en række vestjyske, sandede vandløb, men er udsat

Der er ikke tegn på tilbagegang i bestandene af bæk-

lampret, hverken i den atlantiske eller den konti-

nentale region, og da forbedringerne af vandløbene

givetvis har medført en øgning i antallet af egnede

levesteder vurderes bevaringsstatus at være gunstig

i begge regioner. Bevaringsstatus for både hav- og

flodlampret var tidligere ukendt, men med et forbed-

ret datagrundlag er de nu vurderet stærkt ugunstigt,

fordi den samlede bestand er faldet og meget lav.

Pigsmerling findes kun i den kontinentale region,

hvor den har en mindre historisk udbredelse. Den

er således vurderet at have moderat ugunstig beva-

ringsstatus. Udsætningen af lakseyngel og smolt i

de jyske åer har båret frugt, og laksebestanden er i

stigning, særligt i den atlantiske bioregion. Det kan

ikke afgøres om bestandene er stabile og levedygtige

i sig selv, da udsætningerne fortsætter og bevarings-

status vurderes derfor i den atlantiske region samlet

at være moderat ugunstig. Udsættelsen i Storeåen er

dog stoppet, og tiden vil vise om bestanden er stor

nok til at kunne opretholde sig selv her. Gudenåbe-

standen er ikke oprindelig, og er afhængig af udsæt-

ning, så i den kontinentale region er bevaringsstatus

Tabel 3.4a.

Statusvurderinger for krebsdyr og fisk i de to biogeografiske regioner. Symboler ses Tabel 3.1a side 32.

Kode

Artsnavn

Udbredelse

ATL CON

1091

1095

1096

1099

1103

1106

1109

1113

1145

2492

6353

6963

Flodkrebs

Havlampret

Bæklampret

Flodlampret

Stavsild

Laks

Stalling

Snæbel

Dyndsmerling

Heltling

Helt

Pigsmerling

Bestandsstørrelse

ATL CON

Levested

ATL CON

Fremtidsudsigter

ATL CON

Bevaringsstatus

ATL CON

–

Foto 3.4. Bæklampret.

Saxifraga, Jelmer Reyntjes.

Tabel 3.4b.

Påvirkningsfaktorer på krebsdyr og fisk.

stærkt ugunstig. Bevaringsstatus for stalling

er stærkt ugunstig i begge regioner, fordi

bestandene er små og i stadig tilbagegang.

Den samlede bestand af snæbel er endnu

meget lav, og bevaringsstatus for snæbel

vurderes derfor at være stærkt ugunstig.

For helt og heltling vurderes det, at de fore-

liggende data ikke er tilstrækkelige til at

kunne vurdere disse arters bevaringsstatus.

Bestanden af helt bliver i nogen grad opret-

holdt pga. udsætning (Berg, 2012b).

Opgravning,udretning

Kode

1091

1095

1096

1099

1103

1106

1109

1113

1145

2492

6353

6963

Artsnavn

Flodkrebs

Havlampret

Bæklampret

Flodlampret

Stavsild

Laks

Stalling

Snæbel

Dyndsmerling

Heltling

Helt

Pigsmerling

M M

M M M

Påvirkningsfaktorer

Eutrofiering og forurening med nærings-

stoffer, okker, miljøfremmede stoffer m.m.

kan lokalt være et problem. I søerne vurde-

res forurening med næringsstoffer at være

en vigtig negativ påvirkningsfaktor for helt-

ling, da reduceret sigtbarhed i vandet vil

forringe dens fødesøgning. Udsætning af

sandart, som har samme fourageringsstra-

tegi som heltling, anses også for at påvirke

bestanden af heltling negativt. Helt er af-

hængig af at kunne vandre mellem salthol-

digt vand og ferskvand i forskellige stadier

af dens livscyklus og vil derfor være nega-

tivt påvirket, hvis fysiske spærringer for-

ringer mulighederne for denne vandring. I

vandløbene er krebsdyr og fisk dog gene-

relt mest påvirket af fysiske forringelser i

form af uddybning/udretning af naturlige

vandløb, hvilket reducerer den naturlige

variation, samt etablering af anlæg, der forhindrer nødven-

dige vandringer til og fra gydepladserne. Forbedret adgang

til gyde- og opvækstområderne for snæbel og laks, samt for-

øgelse og kvalitetsforbedring af disse områder har haft positiv

effekt. Men specielt for snæblen mangler der at blive genskabt

bagvande, hvor den spæde yngel kan vokse op på dens vej

mod Vadehavet. Skarven kan tids- og stedvis være en alvorlig

trussel mod stalling og laks.

Tabel 3.4c.

Udbredelsesareal, bestandsstørrelse samt procentandel i Natura 2000områder og Natura 2000udvikling for

krebsdyr og fisk i de to biogeografiske regioner. Forklaring og symboler ses Tabel 3.1c side 33.

Kode

Artsnavn

Bilag

Udbredelsesareal

ATL

CON

II,V

II,IV

5831

2074

9840

4051

5327

5041

3195

400

3168

4353

26 kv10

15805

729

7 kv10

43 kv10

11 kv10

0 kv1

4500 7500 adults

23 lok

3500 adults

0 kv1

0 kv10

72 kv10

6 kv10

0 kv1

0 lok

Bestandsstørrelse

ATL

CON

N2000

Pct

ATL

CON

N2000

Udvikling

ATL CON

1091

1095

1096

1099

1103

1106

1109

1113

1145

2492

6353

6963

Flodkrebs

Havlampret

Bæklampret

Flodlampret

Stavsild

Laks

Stalling

Snæbel

Dyndsmerling

Heltling

Helt

Pigsmerling

–

Ændret hydrologi

Ukendte trusler

Fragmentering

Invasive arter

Konkurrence

Eutrofiering

Dæmninger

Forurening

Gødskning

3.5 Padder og krybdyr

ofte lavvandede vandhuller med rent vand og rig

undervands eller flydebladsvegetation, mens

spids-

snudet frø

springfrø

foretrækker vandhuller, som

indgår i sammenhængende naturområder, især enge

og moser. Det eneste danske krybdyr på habitat-

direktivets Bilag er

markfirben,

der forekommer

spredt i store dele af landet på åbne og varme, solrige

lokaliteter som jernbane- og vejskråninger, sten- og

jorddiger, heder, overdrev, grusgrave, strandenge,

kystskrænter, klitter og sandede bakkeområder.

Bevaringsstatus

Alle danske paddearter er afhængige af adgang til

vandhuller og vådområder for at kunne yngle. Nogle

arter – som fx

klokkefrø

stor vandsalamander

– be-

nytter også vandhuller og søer som levested uden for

yngletiden. For andre arter kan vandhullet underti-

den fungere som overvintringssteder. De enkelte ar-

ter varierer i udbredelse og foretrukne ynglehabita-

ter.

Stor vandsalamander, løgfrø

løvfrø

foretrækker

lysåbne, vegetationsrige vandhuller med rent vand.

Grønbroget tudse

strandtudse

foretrækker lysåbne

vandhuller og markoversvømmelser, ofte med ringe

eller ingen vegetation.

Klokkefrø

er knyttet til lysåbne,

Udbredelsesområdet for butsnudet frø har i de se-

nere år været stabilt i begge regioner, mens antallet

af lokaliteter på landsplan er reduceret med cirka en

tredjedel. Arealet af klokkefrøs udbredelse og leve-

steder er reduceret over de senere år, mens antallet

af lokaliteter omvendt er øget. For springfrø ses tegn

på tilbagegang i både bestandsstørrelse og udbredel-

sesområde. Bestanden af strandtudse har været i til-

bagegang gennem en længere årrække. Arten er nu

forsvundet fra de fleste indlandslokaliteter og fore-

kommer i små, spredte og isolerede bestande med lav

genetisk diversitet. For løvfrø er der tale om en min-

dre fremgang i antallet af lokaliteter, mens udbredel-

sesområdet i den kontinentale region synes stabilt. I

den atlantiske region har der i de senere års overvåg-

ning været tegn på fremgang i udbredelsen af spids-

snudet frø, mens antallet af lokaliteter er gået tilbage.

I den kontinentale region har der været tilbagegang

i bestandsstørrelse, udbredelsesområde og arealet af

levesteder. For løgfrø er der tilsyneladende sket en

Tabel 3.5a.

Statusvurderinger for padder og krybdyr i de to biogeografiske regioner. Symboler ses Tabel 3.1a side 32.

Kode

Artsnavn

Udbredelse

ATL CON

1166

1188

1197

1203

1209

1213

1214

1261

6284

6938

6976

6997

Stor vandsalamander

Klokkefrø

Løgfrø

Løvfrø

Springfrø

Butsnudet frø

Spidssnudet frø

Markfirben

Strandtudse

Latterfrø

Grøn frø

Grønbroget tudse

Bestandsstørrelse

ATL CON

Levested

ATL CON

Fremtidsudsigter

ATL CON

Bevaringsstatus

ATL CON

–

Foto 3.5.

Løvfrø.

Saxifraga, Rudmer Zwerver.

Tabel 3.5b.

Påvirkningsfaktorer på padder og krybdyr.

positiv udvikling på alle parametre, selvom

det er vanskeligt at vurdere, om denne er

reel. For grønbroget tudse ses en overordnet

stabil udvikling. Samlet set er stor vandsa-

lamander fundet i markant færre kvadrater,

ligesom antallet af lokaliteter og arealet af

levesteder er reduceret. Overordnet set har

der været en negativ udvikling i forekomst

og udbredelse for markfirben i både den at-

lantiske og kontinentale region, hvilket især

skyldes, at arten er forsvundet fra et større

antal lokaliteter i Jylland og på Fyn.

Bevaringsstatus for klokkefrø, butsnudet

frø, spidssnudet frø, løvfrø, springfrø og

stor vandsalamander er vurderet som mo-

derat ugunstig i de biogeografiske regioner,

hvor de forekommer. Løgfrø, grønbroget

tudse og strandtudse har alle stærkt ugun-

stig bevaringsstatus i de regioner, hvor de

forekommer. For latterfrø og grøn frø, der

ikke overvåges, er det ikke muligt at vur-

dere bevaringsstatus, som derfor er ukendt.

Markfirben er vidt udbredt i begge biogeo-

grafiske regioner, men forekomsten er me-

get klumpet fordelt med mange isolerede

bestande. Det gælder især for indlandsbe-

standene, men der spores en tilsvarende

tendens for de tidligere kontinuerte bestan-

de langs kysterne. Bevaringsstatus er derfor

vurderet som stærkt ugunstig for markfir-

ben i begge biogeografiske regioner.

Fjerne småbiotoper

Kvælstofdeposition

Græsningsophør

Kode

1166

1188

1197

1203

1209

1213

1214

1261

6284

6938

6976

6997

Artsnavn

Stor vandsalamander

Klokkefrø

Løgfrø

Løvfrø

Springfrø

Butsnudet frø

Spidssnudet frø

Markfirben

Strandtudse

Latterfrø

Grøn frø

Grønbroget tudse

Påvirkningsfaktorer

De fleste paddearter er i højere eller mindre grad påvirket af

vandforurening i form af eutrofiering. Generelt er der størst

ynglesucces i vandhuller beliggende i tilknytning til større,

udyrkede eller ekstensivt drevne arealer – eller i rene natur-

områder. Opfyldning og dræning af vandhuller samt tilgro-

ning af levestederne kan – især lokalt – påvirke paddebestan-

dene negativt. Desuden kan veje og store, intensivt udnyttede

landbrugsarealer fragmentere og opsplitte bestandene og

medføre øget mortalitet og indavlsrisiko.

Tabel 3.5c.

Udbredelsesareal, bestandsstørrelse samt procentandel i Natura 2000områder og Natura 2000udvikling for

padder og krybdyr i de to biogeografiske regioner. Forklaring og symboler ses Tabel 3.1c side 33.

Kode

Artsnavn

Bilag

Udbredelsesareal

ATL

CON

II,IV

4185

106 lok

13024

11595

9447

3068

6489

6897

24293

1273

12507

4837

4586

22398

21689

20791

12731

139 lok

108 lok

41 lok

79 lok

48 lok

Bestandsstørrelse

ATL

49 lok

CON

445 lok

134 kv1

133 lok

89 lok

97 lok

250 lok

242 kv1

144 lok

115 lok

N2000

Pct

ATL

CON

N2000

Udvikling

ATL CON

1166

1188

1197

1203

1209

1213

1214

1261

6284

6938

6976

6997

Stor vandsalamander

Klokkefrø

Løgfrø

Løvfrø

Springfrø

Butsnudet frø

Spidssnudet frø

Markfirben

Strandtudse

Latterfrø

Grøn frø

Grønbroget tudse

–

Ukendte trusler

Invasive arter

Fiskeri, trawl

Eutrofiering

Gødskning

Afvanding

Indavl

3.6 Guldsmede, sommerfugle m.m.

vesteder er tørre, varme lokaliteter såsom overdrev,

heder og klitter med forekomst af værtsplanterne

timian og/eller merian samt en specifik værtsmyre.

Bred vandkalv

lys skivevandkalv

findes i både store

og små søer, der kan være naturligt såvel som kun-

stigt dannede. Søerne er gerne permanente og sol-

beskinnede med ret klart eller brunligt vand med

en bredvegetation af forskellige sumpplanter.

Bred

vandkalv

kendes især fra Bornholm, men er også fun-

det på enkelte lokaliteter i Jylland.

Lys skivevandkalv

findes især på Bornholm og Sjælland, men er i nyere

tid også fundet på en enkelt lokalitet i Jylland.

Ere-

mit

(billeart) og

Stellas mosskorpion

er knyttet til hen-

smuldrende ved i hule løvtræer, ofte i forbindelse

med boer af bier, hvepse og fugle. De findes især i

løvtræer i gamle skove, fx dyrehaver, men også ofte i

ældre park eller allètræer uden for skovene.

Grøn kølleguldsmed

er en rentvandsart, der yngler i

hurtigt strømmende og rene, iltrige vandløb, og den

forekommer i fem store vandløbssystemer i Jylland.

Stor kærguldsmed

yngler sær i rene, næringsfattige

søer og vandhuller, men findes også i brunvandede

skovsøer og ved gamle, delvis tilgroede tørvegrave

med surt vand. Arten har to hovedudbredelsesom-

råder i Østdanmark, henholdsvis Nordøstsjælland

og Falster-Møn.

Grøn mosaikguldsmed

er knyttet til

forskellige vande, ofte med værtsplanten krebseklo,

som hunnen typisk bruger til æglægningen. Yngle-

habitaterne varierer fra små vandhuller, større søer

og gamle tørvegrave til vegetationsrige kanaler og

digegrave med stillestående vand. Arten forekom-

mer spredt i Nordøstsjælland, Fyn, Øst- og Sydjyl-

land samt på Bornholm.

Hedepletvinge

findes kun i

Nordjylland, hvor den typisk lever i overgangszo-

nen mellem fugtige og tørre arealer på mager jord

såsom fugtige heder, tørvemoser og ugødede enge

med forekomst af værtsplanten djævelsbid.

Sortplet-

tet blåfugl

findes kun på Møn, hvor de foretrukne le-

Bevaringsstatus

Grøn kølleguldsmed er fundet på færre lokaliteter i

begge biogeografiske regioner. Udbredelsen er øget i

den kontinentale region, mens den har været stabil i

den atlantiske region. Stor kærguldsmed er i forbin-

delse med NOVANA-overvågningen udelukkende

fundet i Østdanmark, men der er i de senere år gjort

andre fund af arten i Jylland, på Fyn og Bornholm.

Der er således tale om en overordnet positiv udvik-

ling for arten i Danmark. Udbredelsen og arealet af

levesteder for grøn mosaikguldsmed i den atlan-

tiske region har overordnet set været stabil. I den

kontinentale region har udviklingen

været positiv på

alle parametre.

Bevaringsstatus for guldsmedene er

vurderet som moderat ugunstig i de biogeografiske

regioner, hvor de forekommer. Hedepletvinge er

gået væsentligt frem, både i udbredelse og antallet

af lokaliteter. Bevaringsstatus er dog fortsat vurde-

Tabel 3.6a.

Statusvurderinger for guldsmede og sommerfugle m.m. i de to biogeografiske regioner.

Symboler ses Tabel 3.1a side 32.

Kode

Artsnavn

Udbredelse

ATL CON

1037

1042

1048

1058

1065

1081

1082

1936

6966

Grøn kølleguldsmed

Stor kærguldsmed

Grøn mosaikguldsmed

Sortplettet blåfugl

Hedepletvinge

Bred vandkalv

Lys skivevandkalv

Stellas mosskorpion

Eremit

Bestandsstørrelse

ATL CON

Levested

ATL CON

Fremtidsudsigter

ATL CON

Bevaringsstatus

ATL CON

–

Footo 3.6.

Sortplettet blåfugl.

Saxifraga.

Tabel 3.6b.

Påvirkningsfaktorer på guldsmede og sommerfugle m.m..

ret som moderat ugunstig i den kontinen-

tale region. Hedepletvinge er registreret på

en enkelt lokalitet i den atlantiske region i

perioden 2012-2017 og bevaringsstatus er

derfor vurderet som stærkt ugunstig. Sort-

plettet blåfugl, som tidligere var kendt fra

50 lokaliteter fordelt over hele landet, findes

nu kun på Møn. Bestanden af sortplettet

blåfugl i og omkring Høvblege Bakker på

Møn synes stabil, men på grund af den lille

bestand og meget begrænsede udbredelse

er bevaringsstatus fortsat vurderet som

stærkt ugunstig.

Det er vanskeligt at vurdere udviklingen

for bred vandkalv og lys skivevandkalv,

men der er indikationer på, at arterne kan

være mere udbredte end tidligere antaget.

Bevaringsstatus for både bred vandkalv og

lys skivevandkalv, som kun er fundet på

ganske få lokaliteter, er vurderet som stærkt

ugunstig. Eremit er, bortset fra fund af ere-

mitrester ved Odder i 2013, ikke fundet på

nye lokaliteter i perioden 1999-2015. Eremit

har en ringe spredningsevne og de kendte

lokaliteter udgør dermed isolerede bestan-

de, der næppe er levedygtige på sigt. Be-

varingsstatus for eremit er derfor vurderet

som stærkt ugunstig. Stellas mosskorpion

kendes fra seks lokaliteter på Sjælland og i

Østjylland, men er ikke fundet i den seneste

overvågningsperiode. Stellas mosskorpion

er yderst vanskelig at overvåge på grund

af dens skjulte levevis og det er derfor ikke

muligt at vurdere udviklingen. Bevarings-

status er vurderet som ukendt.

Fældning af store træer

Fjernelse af dødt ved

Kode

1037

1042

1048

1058

1065

1081

1082

1936

6966

Artsnavn

Grøn kølleguldsmed

Stor kærguldsmed

Grøn mosaikguldsmed

Sortplettet blåfugl

Hedepletvinge

Bred vandkalv

Lys skivevandkalv

Stellas mosskorpion

Eremit

Påvirkningsfaktorer

Guldsmede er generelt følsomme over for eutrofiering, op-

fyldning og dræning af vandhuller m.v. I de tilfælde, hvor der

er set en fremgang, skyldes det efter alt at dømme et resul-

tat af en forbedret vandkvalitet. Hedepletvinge og sortplet-

tet blåfugl, som begge er tilknyttet lysåbne og næringsfattige

naturtyper i form af ugødede, ekstensivt græssede enge og

overdrev, er under påvirkning af eutrofiering, tilgroning og

ændringer i landbrugsdrift i form af fx uhensigtsmæssig af-

græsning – samt fragmentering af bestande med øget risiko

for indavl. Vandkalve, som alle er tilknyttede vandhuller, søer,

kanaler og vandløb er generelt følsomme over for eutrofiering

af vandhuller m.v. Eremit og stellas mosskorpions levested i

gamle, hule træer er sjældne og mange lokaliteter mangler de

træer, der på sigt kan udvikle sig til egnede værtstræer for de

to arter.

Tabel 3.6c.

Udbredelsesareal, bestandsstørrelse samt procentandel i Natura 2000områder og Natura 2000udvikling for

guldsmede og sommerfugle m.m. i de to biogeografiske regioner. Forklaring og symboler ses Tabel 3.1c side 33.

Kode

Artsnavn

Bilag

Udbredelsesareal

ATL

CON

II,IV

2530

4587

3098

2290

7339

2212

100

327

1245

9 lok

0 lok

13 lok

1 lok

12 lok

Bestandsstørrelse

ATL

25 lok

CON

21 lok

20 lok

35 lok

2 lok

78 lok

100

N2000

Pct

ATL

CON

N2000

Udvikling

ATL CON

1037

1042

1048

1058

1065

1081

1082

1936

6966

Grøn kølleguldsmed

Stor kærguldsmed

Grøn mosaikguldsmed

Sortplettet blåfugl

Hedepletvinge

Bred vandkalv

Lys skivevandkalv

Stellas mosskorpion

Eremit

–

Ingen påvirkninger

Fjerne gamle træer

Græsningsophør

Overgræsning

Fiskeri, trawl

Eutrofiering

Gødskning

Indavl

3.7 Snegle, muslinger og igler

ver. De fleste steder er den udsat af mennesker.

Tyk-

skallet malermusling

findes kun i tre vandsystemer på

Fyn og Sydsjælland. Den er knyttet til sandet bund

med spredte sten.

Flodperlemusling

kendes kun fra en

kort, stenet strækning af Varde Å, hvor den mulig-

vis stadig findes. Begge arters formering er afhængig

af, at muslingelarverne kan parasitere på en egnet

værtsfisk.

Lægeigle

findes på Bornholm i en række

småsøer. Men ellers er den sjælden og findes kun

nogle få steder i Nordsjælland og et par enkelte an-

dre steder. Både flodperlemusling og lægeigle er på

Habitatdirektivets Bilag V, som omhandler dyre- og

plantearter, hvis indsamling i naturen og udnyttelse

vil kunne blive genstand for forvaltningsforanstalt-

ninger, hvis en overvågning viser at arternes udbre-

delse er i tilbagegang.

Kildevældsvindelsnegl

lever i kalkrige kær og kilde-

væld med konstant fugtige omgivelser. Det afspej-

ler sig også i, at langt de fleste fund er gjort i Him-

merland, som med mange kalkrigkær må formodes

at være et kerneområde for arten i Danmark. Den er

dog også fundet på få lokaliteter i Nord- og Sydjyl-

land samt i Nordsjælland.

Sumpvindelsnegl

lever på

fugtige steder langs søer og åer, fx ellesumpe, hvor

den især er knyttet til stængler og blade af starplan-

ter. Arten er vidt udbredt i den kontinentale region

i Danmark med relativt høje bestandstætheder på de

fleste levesteder landet over.

Skæv vindelsnegl

er ikke

nær så specialiseret i sine biotopkrav, som sump-

og kildevældsvindelsnegl. Den lever både på fug-

tige enge, rigkær, starsumpe og strandvolde tillige

med mere tørre levesteder som overdrev, blandet

løvskov, markhegn og stengærder.

Skæv vindelsnegl

har en mere fragmenteret og usammenhængende

udbredelse i den kontinentale region end sumpvin-

delsnegl.

Vinbjergsnegl

findes især i Østjylland og på

øerne, ofte omkring byerne. Her finder man den på

bakker, skrænter og i åbne krat, mere sjældent i ha-

Bevaringsstatus

Sumpvindelsnegl er vidt udbredt og talrig i den

kontinentale region. Udbredelsesområdet synes

stabilt og bevaringsstatus vurderes som gunstig.

Skæv vindelsnegl har en mere usammenhængende

udbredelse i den kontinentale region. Selvom ar-

ten i den seneste overvågningsperiode er fundet på

både flere lokaliteter og i flere UTMkvadrater vur-

deres bevaringsstatus dog som moderat ugunstig i

regionen. Overvågningen af kildevældsvindelsnegl

har i store træk bekræftet resultatet fra den forrige

overvågningsperiode, men arten er gået markant til-

bage i sit kerneområde i Himmerland, hvilket bl.a.

er baggrunden for at artens bevaringsstatus i den

kontinentale region er vurderet stærkt ugunstig. I

den atlantiske region er kildevældsvindelsnegl kun

fundet på én lokalitet, og bevaringsstatus er på den

baggrund vurderet som stærkt ugunstig her. Tyk-

skallet malermusling har en meget begrænset udbre-

delse, og bestanden er i tilbagegang. Også værtsfi-

sken for tykskallet malermusling er gået tilbage, og

Tabel 3.7a.

Statusvurderinger for snegle, muslinger og igler i de to biogeografiske regioner.

Symboler ses Tabel 3.1a side 32.

Kode

Artsnavn

Udbredelse

ATL CON

1013

1014

1016

1026

1029

1032

1034

Kildevældsvindelsnegl

Skæv vindelsnegl

Sumpvindelsnegl

Vinbjergsnegl

Flodperlemusling

Tykskallet malermusling

Lægeigle

Bestandsstørrelse

ATL CON

Levested

ATL CON

Fremtidsudsigter

ATL CON

Bevaringsstatus

ATL CON

Foto 3.7. Malermusling.

Saxifraga.

Tabel 3.7b.

Påvirkningsfaktorer på snegle, muslinger og igler.

Opgravning,udretning

Ekstensiv afgræsning

Græsningsophør

Påvirkningsfaktorer

Kode

1013

1014

1016

1026

1029

1032

1034

Artsnavn

Kildevældsvindelsnegl

Skæv vindelsnegl

Sumpvindelsnegl

Vinbjergsnegl

Flodperlemusling

Tykskallet malermusling

Lægeigle

Alle tre arter af vindelsnegle er knyttet til

fugtige miljøer, og derfor under påvirk-

ning af vandforurening – primært i form af

eutrofiering. Desuden er de følsomme over

for tilgroning af især vedplanter. Tykskallet

malermusling er følsom over for tilslamning

af den sandbund, hvor de unge muslinger

lever helt nedgravet. Desuden er artens for-

mering helt afhængig af tilstedeværelsen

af egnede værtsfisk (primært elritse). Flod

perlemuslingen har lignende krav til larver-

nes levested, men kræver i stedet ørred og

laks i den rette størrelse som værtsfisk.

M M M

M M

Tabel 3.7c.

Udbredelsesareal, bestandsstørrelse samt procentandel i Natura 2000områder og Natura 2000udvikling for

snegle, muslinger og igler i de to biogeografiske regioner. Forklaring og symboler ses Tabel 3.1c side 33.

Kode

Artsnavn

Bilag

Udbredelsesareal

ATL

CON

II,V

II,IV

599

6 kv10

2195

8269

11987

Bestandsstørrelse

ATL

0 lok

CON

17 lok

109 lok

169 lok

N2000

Pct

ATL

CON

N2000

Udvikling

ATL CON

1013

1014

1016

1026

1029

1032

1034

Kildevældsvindelsnegl

Skæv vindelsnegl

Sumpvindelsnegl

Vinbjergsnegl

Flodperlemusling

Tykskallet malermusling

Lægeigle

Ukendte trusler

Fragmentering

Invasive arter

Konkurrence

Eutrofiering

Gødskning

Afvanding

derfor vurderes bevaringsstatus for arten

stærkt ugunstig. Vinbjergsnegl og lægeigle

overvåges ikke i NOVANA, og der forelig-

ger ikke et tilstrækkeligt datagrundlag for

en vurdering af bevaringsstatus, som derfor

er vurderet som ukendt.

3.8 Karplanter, mosser og laver

er seks arter af

ulvefod

i Danmark på heder, klitter,

klitlavninger og lyse skove samt vejskrænter.

Grøn

buxbaumia

er et flerårigt bladmos i gamle skove med

fugtigt ved under nedbrydning.

Blank seglmos

er et

flerårigt bladmos i lysåbne kilder og vældpåvirkede

kær i Midt- og Nordjylland.

Almindelig hvidmos

fin-

des på meget næringsfattig, lidt fugtig bund i skove,

på heder og i hedemoser.

Tørvemos

(Sphagnum

sp.)

omfatter 38 danske arter, hovedsageligt i sure og

næringsfattige tørvemoser.

Rensdyrlav

er en gruppe

laver, der vokser på lysåben, næringsfattig jordbund

i klitter og heder.

Bevaringsstatus

Enkelt månerude

forekommer på tre lokaliteter med

strandoverdrev på Sjælland.

Gul Stenbræk

vokser i

lysåbne væld og vældmoser.

Fruesko

vokser i Dan-

mark på to himmerlandske skråninger med en jord-

bund med højt kalkindhold.

Mygblomst

vokser på

kalkrige enge og rigkær.

Krybende sumpskærm

er kun

kendt fra Fyn og senest registreret i 1998.

Guldblomme

vokser på heder og anden mager bund. Den er gået

meget tilbage og er nu sjælden eller temmelig sjæl-

den.

Vandranke

vokser i Vestjylland i næringsfattige

vandløb og kanaler.

Liden najade

vokser i klart og næ-

ringsfattigt vand i søer på sand- eller kalkbund. Der

Bevaringsstatus for rensdyrlav er ligesom vokseste-

derne i klitter og heder vurderet stærkt ugunstig i

begge biogeografiske regioner. Blank seglmos og

grøn buxbamia er begge øget i udbredelses- og leve-

stedsareal i begge regioner, primært fordi kendska-

bet til dem er øget. Enkelt månerude, gul stenbræk

og mygblomst har stærkt begrænsede forekomster

og deres bevaringsstatus er vurderet som stærkt

ugunstig i de biogeografiske regioner, hvor de fore-

kommer. For gul stenbræk har der været en negativ

udvikling i antallet af blomstrende skud. Mygblomst

har store udsving i antallet af individer. Udviklin-

gen for fruesko har været positiv, men endnu er den

meget fåtallig. Vandplanterne vandranke og liden

najade har begge meget begrænset udbredelse i den

atlantiske zone, og hvor bestanden af vandranke

Tabel 3.8a.

Statusvurderinger for karplanter, mosser og laver i de to biogeografiske regioner.

Symboler ses Tabel 3.1a side 32.

Kode

Artsnavn

Udbredelse

ATL CON

1378

1386

1400

1409

1413

1419

1528

1614

1762

1831

1833

1902

1903

6216

Rensdyrlav sp.

Grøn buxbamia

Almindelig hvidmos

Tørvemos sp.

Ulvefod sp.

Enkelt månerude

Gul stenbræk

Krybende sumpskærm

Guldblomme

Vandranke

Liden najade

Fruesko

Mygblomst

Blank seglmos

Bestandsstørrelse

ATL CON

Levested

ATL CON

Fremtidsudsigter

ATL CON

Bevaringsstatus

ATL CON

–

Foto 3.8.

Mygblomst.

Saxifraga.

Tabel 3.8b.

Påvirkningsfaktorer på karplanter, mosser og laver.

Fjerne gl. træer/dødt ved

Int. sommergræsning

Kvælstofdeposition

Græsningsophør

Invasive arter

Konkurrence

Påvirkningsfaktorer

Kode

1378

1386

1400

1409

1413

1419

1528

1614

1762

1831

1833

1902

1903

6216

Artsnavn

Rensdyrlav sp.

Grøn buxbamia

Almindelig hvidmos

Tørvemos sp.

Ulvefod sp.

Enkelt månerude

Gul stenbræk

Krybende sumpskærm

Guldblomme

Vandranke

Liden najade

Fruesko

Mygblomst

Blank seglmos

Generelt er de stedbundne karplanter, mos-

ser og laver påvirket af de samme påvirk-

ningsfaktorer som de naturtyper, de vok-

ser i. Ændret hydrologi og eutrofiering er

således et problem for de vandtilknyttede

arter, fx blank seglmos, gul stenbræk, myg-

blomst og ikke mindst de to vandplanter,

vandranke og liden najade. Forurening med

næringssalte skaber gode vækstmuligheder

for konkurrerende plantearter og hæmmer

lysnedtrængningen i vandet. For flere af ar-

terne med meget små, spredte bestande er

den genetiske isolation et problem, fx i til-

fældet med fruesko.

M M

Tabel 3.8c.

Udbredelsesareal, bestandsstørrelse samt procentandel i Natura 2000områder og Natura 2000udvikling for

karplanter, mosser og laver i de to biogeografiske regioner. Forklaring og symboler ses Tabel 3.1c side 33.

Kode

Artsnavn

Bilag

Udbredelsesareal

ATL

CON

II,IV

2825

558

100

3834

4141

7 lok

250000 m

700 m

2255

6496

18 lok

100

187

1258

131

2854

100

1934

62 lok

Bestandsstørrelse

ATL

CON

N2000

Pct

ATL

CON

N2000

Udvikling

ATL CON

1378

1386

1400

1409

1413

1419

1528

1614

1762

1831

1833

1902

1903

6216

Rensdyrlav sp.

Grøn buxbamia

Almindelig hvidmos

Tørvemos sp.

Ulvefod sp.

Enkelt månerude

Gul stenbræk

Krybende sumpskærm

Guldblomme

Vandranke

Liden najade

Fruesko

Mygblomst

Blank seglmos

–

Opgravning

Eutrofiering

Afvanding

Indavl

stiger, så falder den for liden najade. Kry-

bende sumpskærm, guldblomme, alminde-

lig hvidmos og arter af ulvefod overvåges

ikke i det nuværende NOVANA-program

så vurderingerne af bevaringsstatus bygger

primært på deres levesteders status.

4 Opgavefordeling

Hvert år rapporterer DCE resultatet af overvågningsdata i videnskabelige

rapporter, der danner grundlag for Danmarks rapportering til EU-Kommis-

sionen. Overvågningsresultaterne for de terrestriske naturtyper og arterne er

nu tilgængelige på AU’s hjemmeside på

novana.au.dk.

Her er også henvist til

de tidligere pdf-rapporter, der udgør det faglige grundlag for DCE’s rappor-

tering.

DCE’s bidrag til naturtyperapporteringen består i beregninger af naturtyper-

nes areal inden for hver af de to biogeografiske regioner og opgørelser af de-

res udbredelsesområder baseret på en beregningsmodel Kommissionen har

leveret. DCE har for mange naturtyper udviklet en multikriteriemodel baseret

på de indikatorer, der er registreret i NOVANA-overvågningsprogrammet.

Multikriteriemodellen angiver hvor mange procentdele af arealet, der opfyl-

der hhv. lempede og skærpede kriterier, og hvor mange procent, hvor alle

kriterier er opfyldte. Den andel af arealet, der opfylder alle de lempede krite-

rier betragtes som andel i god tilstand, der danner grundlag for statusvurde-

ringen. For de øvrige naturtyper er foretaget en faglig vurdering af data, og i

nogle tilfælde er data så ufuldstændige, at status er vurderet ukendt.

DCE’s bidrag til artsrapporteringen består i beregninger af arternes udbredel-

sesområder efter EU’s beregningsmodel, og opgørelser af bestandsstørrelser i

form af individantal eller antal positive fund af arten. DCE har yderligere bi-

draget med vurderinger af levestedernes habitatkvalitet i det omfang, oplys-

ningerne indgår i overvågningen. I mange tilfælde er grundlaget dog endnu

for utilstrækkeligt, eller arten indgår ikke i det nationale overvågningspro-

gram, og status er vurderet ukendt.

For både naturtyper og arter har DCE bidraget med opgørelser over hvilke

påvirkningsfaktorer, der har haft middel eller stor betydning for naturtyper-

nes tilstand og arternes bestandsudvikling gennem de seneste seks år.

Miljøstyrelsen har indrapporteret hvilke forvaltningstiltag, der allerede er

foretaget til at forbedre status for naturtyper og arter, og baseret på deres for-

ventede effekt har Miljøstyrelsen vurderet de fremtidige trusler og status for

fremtidsudsigter for naturtyper og arter i de kommende 12 år. På grundlag

af de fire delstatusvurderinger giver guidelines en fast opskrift på hvorle-

des den endelige vurdering af bevaringsstatus for naturtyperne og arterne

ser ud, og Miljøstyrelsen har fremsendt den samlede database med alle op-

lysningerne til EU-kommissionen. Danmarks, og de øvrige medlemslan-

des, indrapportering er tilgængelig på EU-kommissionens hjemmeside her:

https://rod.eionet.europa.eu/obligations/269/deliveries.

5 Referencer

Baagøe HJ (2012). Bechsteins flagermus – ynglende bestand på Bornholm.

Natur på Bornholm 10: 55-59.

Carl H & Møller PR (eds.) (2012). Atlas over danske ferskvandsfisk. Statens

Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.

Deacon M (2015). Status for snæbel. Overvågning 2011-2015. Notat fra Natur-

styrelsen Vadehavet.

Elmeros M, Asferg T & Søgaard B (2015). Metoder til vurdering af status og

overvågning af ilder og skovmår iht. Habitatdirektivet. Aarhus Universitet,

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. – Videnskabelig rapport fra DCE

nr. 161.

Elmeros M (2017). Bestandsudvikling og spredning af bæver i Jylland. – No-

tat fra Institut for Bioscience og Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus

Universitet.

EUkommissionen (2016). Report format for the period 20132018, final ver-

sion – November 2016.

EU-kommissionen (2017). Explanatory Notes and Guidelines for the period

20132018, final version – May 2017.

Galatius A, Sveegaard S & Teilmann J (2019). Havpattedyr. I Hansen JW (ed):

Marine Områder 2017. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø

og Energi. – Videnskabelig rapport fra DCE nr. 308.

Hammond PS, Lacey C, Gilles A, Viquerat S, Börjesson P, Herr H, McLeod

K, Ridoux V, Santos MB, Scheidat M, Teilmann J, Vingada J & Øien N (2017).

Estimates of cetacean abundance in European Atlantic waters in summer 2016

from the SCANS-III aerial and shipboard surveys. Wageningen University.

40 p. http://edepot.wur.nl/414756.

Koed A, Sivebæk F & Nielsen EE (2017). Status for laksen og dens forvaltning

i Danmark 2017. DTU Aqua-rapport nr. 322-2017.

Larsen FG & Wiberg-Larsen P (2006). Udbredelse og hyppighed af Tykskal-

let Malermusling (Unio

crassus

Philipson,1788) i Odense Å-systemet. Flora og

Fauna 112(4): 89-98.

Laursen KD (2003). Vandranke. – Gejrfuglen 39, 4: 1-4.

Magård E (1993). Vandrankeregistrering – Ringkjøbing Amtskommune. Ring-

købing.

Rabjerg S & Deacon M (2008). Undersøgelse af Vandranke i Gødel Kanal,

Aner Å og Sønderå 2008. Miljøcenter Ribe.

Rasmussen J J, Andersen DK & Alnøe AB (2018). Vandløb 2016, Økologisk til-

stand, miljøfremmede stoffer og tungmetaller samt naturtyper og arter. Aar-

hus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. – Videnskabelig

rapport fra DCE nr. 260.

Sveegaard S, Galatius A & Teilmann J (2018). Havpattedyr. I Hansen JW (ed):

Marine Områder 2016.Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø

og Energi. – Videnskabelig rapport fra DCE nr. 253.

Søgaard B, Pihl S & Wind P (2006). Arter 2004-2005. NOVANA. Danmarks

Miljøundersøgelser. – Faglig rapport fra DMU, nr. 582. 150 s.

Søgaard B, Pihl S & Wind P (2007). Arter 2006. – NOVANA. Danmarks Miljø-

undersøgelser, Aarhus Universitet. – Faglig rapport fra DMU nr. 644. 88 s.

Søgaard B, Pihl S, Wind P, Clausen P, Andersen PN, Bregnballe T & Wiberg-

Larsen P (2010). Arter 2009. NOVANA. – Danmarks Miljøundersøgelser,

Aarhus Universitet. – Faglig rapport fra DMU nr. 805. 114 s.

Søgaard B, Wind P, Elmeros M, Bladt J, Mikkelsen P, Wiberg-Larsen P,

Johansson LS, Jørgensen AG, Sveegaard S & Teilmann J (2013). Overvågning

af arter 2004-2011. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for

Miljø og Energi, 240 s. – Videnskabelig rapport fra DCE nr. 50.

Søgaard B, Wind P, Bladt JS, Mikkelsen P, Wiberg-Larsen P, Galatius A &

Teilmann J (2015). Arter 2014. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Natio-

nalt Center for Miljø og Energi. – Videnskabelig rapport fra DCE nr. 168.

Søgaard B, Wind P, Bladt JS, Mikkelsen P, Therkildsen OR, Balsby TJS, Wi-

berg-Larsen P, Johansson LS, Galatius A, Svegaard S & Teilmann J (2016).

Arter 2015. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø

og Energi. – Videnskabelig rapport fra DCE nr. 209.

Bilag 1

Oversigt over artsgrupperne med EU-kode, artsnavn og videnskabeligt navn.

Desuden er angivet hvilke af habitatdirektivets bilag arten er omfattet af.

Gruppe

Pattedyr

Bilag

II, IV

Kode

1337

1341

1343

1355

1357

1358

1308

1309

1312

1313

1314

1317

1318

1320

1322

1323

1326

1327

1330

1331

1332

5009

1351

1364

1365

2027

2029

2032

2618

2621

1091

1095

1096

1099

1103

1106

1109

1113

1145

2492

6353

6963

1166

Art

Bæver

Hasselmus

Birkemus

Odder

Skovmår

Ilder

Bredøret flagermus

Pipistrelflagermus

Brunflagermus

Nordflagermus

Vandflagermus

Troldflagermus

Damflagermus

Brandts flagermus

Frynseflagermus

Bechsteins flagermus

Langøret flagermus

Sydflagermus

Skægflagermus

Leislers flagermus

Skimmelflagermus

Dværgflagermus

Marsvin

Gråsæl

Spættet sæl

Spækhugger

Langluffet grindehval

Hvidnæse delfin

Vågehval

Finhval

Flodkrebs

Havlampret

Bæklampret

Flodlampret

Stavsild

Laks

Stalling

Snæbel

Dyndsmerling

Heltling

Helt

Pigsmerling

Stor vandsalamander

Videnskabeligt navn

Castor fiber

Muscardinus avellanarius

Sicista betulina

Lutra lutra

Martes martes

Mustela putorius

Barbastella barbastellus

Pipistrellus pipistrellus

Nyctalus noctula

Eptesicus nilssonii

Myotis daubentonii

Pipistrellus nathusii

Myotis dasycneme

Myotis brandtii

Myotis nattereri

Myotis bechsteinii

Plecotus auritus

Eptesicus serotinus

Myotis mystacinus

Nyctalus leisleri

Vespertilio murinus

Pipistrellus pygmaeus

Phocoena phocoena

Halichoerus grypus

Phoca vitulina

Orcinus orca

Globicephala melas

Lagenorhynchus albirostris

Balaenoptera acutorostrata

Balaenoptera physalus

Astacus astacus

Petromyzon marinus

Lampetra planeri

Lampetra fluviatilis

Alosa fallax

Salmo salar

Thymallus thymallus

Coregonus oxyrhynchus

Misgurnus fossilis

Coregonus albula

Coregonus lavaretus

Cobitis taenia

Triturus cristatus

Flagermus

II, IV

Havpattedyr

II, IV

II, V

Fisk og krebsdyr

II, V

II, IV

Gruppe

Padder og krybdyr

Bilag

II, IV

Kode

1166

1188

1197

1203

1209

1213

1214

1261

6284

6938

6976

6997

1037

1042

1048

1058

1065

1081

1082

1936

6966

1013

1014

1016

1026

1029

1032

1034

1378

1386

1400

1409

1413

1419

1528

1614

1762

1831

1833

1902

1903

6216

1409

1413

1419

1528

1614

1762

1831

1833

1902

1903

Art

Stor vandsalamander

Klokkefrø

Løgfrø

Løvfrø

Springfrø

Butsnudet frø

Spidssnudet frø

Markfirben

Strandtudse

Latterfrø

Grøn frø

Grønbroget tudse

Grøn kølleguldsmed

Stor kærguldsmed

Grøn mosaikguldsmed

Sortplettet blåfugl

Hedepletvinge

Bred vandkalv

Lys skivevandkalv

Stellas mosskorpion

Eremit

Kildevældsvindelsnegl

Skæv vindelsnegl

Sumpvindelsnegl

Vinbjergsnegl

Flodperlemusling

Tykskallet Malermusling

Lægeigle

Rensdyrlav

Grøn buxbaumia

Almindelig hvidmos

Tørvemos spp.

Ulvefod spp.

Enkelt månerude

Gul stenbræk

Krybende sumpskærm

Guldblomme

Vandranke

Liden najade

Fruesko

Mygblomst

Blank seglmos

Shpagnum spp.

Ulvefod spp.

Enkelt månerude

Gul stenbræk

Krybende sumpskærm

Guldblomme

Vandranke

Liden najade

Fruesko

Mygblomst

Videnskabeligt navn

Triturus cristatus

Bombina bombina

Pelobates fuscus

Hyla arborea

Rana dalmatina

Rana temporaria

Rana arvalis

Lacerta agilis

Bufo calamita

Rana ridibunda

Rana esculenta

Bufo viridis

Ophiogomphus cecilia

Leucorrhinia pectoralis

Aeshna viridis

Maculinea arion

Euphydryas aurinia

Dytiscus latissimus

Graphoderus bilineatus

Anthrenochernes stellae

Osmoderma eremita

Vertigo geyeri

Vertigo angustior

Vertigo moulinsiana

Helix pomatia

Margaritifera margaritifera

Unio crassus

Hirudo medicinalis

Cladonia spp. (subgenus Cladina)

Buxbaumia viridis

Leucobryum glaucum

Sphagnum spp.

Lycopodium spp.

Botrychium simplex

Saxifraga hirculus

Apium repens

Arnica montana

Luronium natans

Najas flexilis

Cypripedium calceolus

Liparis loeselii

Drepanocladus vernicosus

Sphagnum spp.

Lycopodium spp.

Botrychium simplex

Saxifraga hirculus

Apium repens

Arnica montana

Luronium natans

Najas flexilis

Cypripedium calceolus

Liparis loeselii

Guldsmede, sommerfugle mm

II, IV

Snegle og muslinger

II, V

II, IV

Karplanter, mosser og lav

II, IV

[Tom side]

BEVARINGSSTATUS FOR

NATURTYPER OG ARTER – 2019

Hvert sjette år skal Danmark, jf habitatdirektivets Artikel 17,

rapportere bevaringsstatus for naturtyper og arter til EU-

kommissionen. August 2019 fremsendte Miljøstyrelsen Dan-

marks rapportering i form af en Acces-database. Denne

rapport er et kort overblik over den fremsendte database.

Af de 60 rapporterede naturtyper er 95 pct. i enten stærkt

ugunstig eller moderat ugunstig bevaringsstatus og af

de 84 rapporterede arter er 57 pct. i stærkt eller moderat

ugunstig status. For både naturtyper og arter bygger vur-

deringen af bevaringsstatus på en række delstatusvurde-

ringer, der fremgår af rapporten.

ISBN: 978-87-7156-437-2

ISSN: 2244-9981