MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 265: MFU spm. om der har været afholdt (virtuelle) møder i henholdsvis den nationale videnskabelige arbejdsgruppe og den nationale arbejdsgruppe for interessenter medio oktober 2021 m.m., til miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt

Interessenternes tilbagemeldinger på den

foreløbige bruttoliste med de 23 forslag til

placeringer af op til ti naturnationalparker

Den Danske Dyrlægeforening

Kære Naturstyrelsen,

Den Danske Dyrlægeforening vil gerne takke for muligheden for at kommentere på

mulige placeringer af Naturnationalparker.

Vi ønsker ikke at prioritere placeringerne, men vi vil gerne appellere til, at der ved

udvælgelsen tænkes på, at de udsatte dyrs sundhed og velfærd kan prioriteres.

Indhegning af dyr er ikke naturligt, og en udsætning vil derfor medføre et ejeransvar,

som er særligt stort, når der arbejdes med helårsgræsning.

Derfor bør der ved udvælgelsen af de næste Naturnationalparker vægtes:



At arealernes beskaffenhed gør, at dyrene til enhver tid kan søge ly for vind og

vejr og til enhver tid have adgang til foder og vand af fornuftig kvalitet.



At arealerne er så store, at der kan udsættes flere forskellige dyrearter, hvorved

risikoen for specifikke parasitære udfordringer mindskes.



At hvis der udvælges områder fra bruttolisten, som ikke er egnet til

helårsafgræsning, sikres, at præmissen så er, at dyrene aktivt fjernes fra arealet i

vinterperioden.

God dyrevelfærd og sundhed kan sikres ved:



At der indføres en protokol til vurdering af de udsatte dyrs sundhed og velfærd.



At der er skærpet tilsyn med dyrene i perioden fra november til april og i de

perioder, hvor dyrene reproducerer sig.



At der kan tages aktiv hånd om de indavlsproblemer, som vil opstå som følge af

hegning f.eks. ved bestandsregulering og aktiv tilførsel af ny genetik.



At der er en handleplan med mulighed for aktiv tildeling af f.eks. mineraler og

tilskudsfoder.



At der sikres at der er mulighed for at kunne håndtere anmeldepligtige sygdomme

og zoonoser.

På vegne af og venlig hilsen

Helle Slot

Formand for Faggruppe Kvæg og andre produktionsdyr

Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 265: MFU spm. om der har været afholdt (virtuelle) møder i henholdsvis den nationale videnskabelige arbejdsgruppe og den nationale arbejdsgruppe for interessenter medio oktober 2021 m.m., til miljøministeren

Den Danske Dyrlægeforening

Kvægfagdyrlæge, cand. med. vet.

M: +45 2025 4027

Den Danske Dyrlægeforening

| www.ddd.dk | +45 3871 0888

Gl. Kongevej 60, 9. Sal | DK-1850 Frederiksberg

Friluftsrådet

Dansk Ornitologisk Forening

Til Naturstyrelsen

Bemærkninger til bruttoliste med de 23 forslag til placeringer af op til ti

naturnationalparker og tilhørende vurderinger

Dansk Ornitologisk Forening lægger i udvælgelsen vægt på at:



områderne skal være så store som muligt

og mindst 1000 ha, som er forskernes anbefaling

der skal være muligheder for udvidelse af naturnationalparken på sigt

at der i forvejen er en lille en rekreativ udnyttelse for at undgå konflikter – vel vidende at dette

ikke kan opfyldes for alle

der er høj biodiversitet som muligt at bygge på, eller mulighed for udvikling af biodiversitet på

sigt i et ellers monokulturelt område

området i forvejen er Natura 2000, Fuglebeskyttelsesområde eller Habitatområde

Det betyder, at en række af de af Naturstyrelsen prioriterede områder med grønt i bruttolisten i vores

øjne ikke er egnede på grund af den lille størrelse.

Derimod forstår vi ikke baggrunden for at store områder som fx Klosterheden er fravalgt (markeret

med gult). Klosterheden giver rig mulighed for positiv udvikling for både fugle og pattedyr m. fiskeørn,

bæver og ulv.

Det vil være spændende at se, hvad et område med lavere biodiversitetsscore kan udvikle sig til, hvis

det får lov på egne præmisser med et bredt udvalg af browsere og græssere, stormfald mm.

Mange gode hilsner

Luise

*******************************************************************************************

Luise

Ekberg

Ved Egedam 9 st. 57

DK-3400 Hillerød

Denmark

Tele. +45-20287273

Danmarks Jægerforbund

Vedr.: Kommentering af udsendt materiale om de nye Naturnationalparker

Danmarks Jægerforbund støtter etableringen af naturnationalparker af hensyn til behovet for at styrke

naturen og biodiversiteten i Danmark. Derfor har vi med interesse set nærmere på det den 15.

september 2021 udsendte materiale, vedrørende næste skridt i processen.

Vi har følgende generelle bemærkninger til udspillet, og derudover har vi i bilag 1 listet de lokaliteter,

vi kan bakke op om som potentielle nye naturnationalparker.

Jagt

Specifikt i forhold til jagtlige aktiviteter, er det fortsat jægerforbundets holdning, at de ikke må stride

mod naturnationalparkernes biodiversitetsmæssige formål. Samtidig mener vi, at jagten/reguleringen

bør varetages af lokale jagtforeninger i samarbejde med Naturstyrelsens lokale enheder.

Vi er således imod den restriktive tilgang til jagt i naturnationalparken, som fremgår af lovgivningen,

hvor vi f.eks. mener, at der sagtens kunne afvikles rekreative jagtaktiviteter, uden at dette strider mod

de biodiversitetsmæssige formål.

Vi har med tilfredshed bemærket, at der i bemærkningerne til loven er indføjet, at ”den statslige

lodsejer (f.eks. Naturstyrelsen) ikke vil være afskåret fra at indgå konkrete aftaler med jægere om at

deltage i udførelsen af jagt og regulering i naturnationalparkerne, der sker som et led i forvaltningen af

områderne”. Vi ser således frem til en konstruktiv dialog med NST om dette.

Hegn

Vi anerkender, at hegning af naturområder kan være et redskab til at styrke biodiversiteten gennem

afgræsning. Jægerforbundet bakker om etablering af helårsgræsning i de udpegede områder, under

forudsætning af, at det sker med dyr der kan holdes inde med almindelige kreaturhegn (lave hegn med

glatte tråde) hvilket muliggør vildtets frie bevægelighed i områderne.

Vi er, som hidtil, imod etableringen af det høje hegn i forbindelse med Naturnationalparkernes

indretning.

Friluftsliv

Naturnationalparkerne er et nationalt projekt, hvor arealet og midlerne kommer fra staten og på den

måde os alle sammen. Derfor mener Danmarks Jægerforbund overordnet, at i det omfang det ikke

skader naturnationalparkernes formål med at øge biodiversiteten, så bør der i videst muligt omfang

tages hensyn til de rekreative aktiviteter.

Der lægges op til at særligt forstyrrende aktiviteter vil blive flyttet uden for naturnationalparken med

risiko for en stigende naturbelastning her, hvilket giver os anledning til bekymring på vildtets vegne og

mener derfor, at konsekvenserne heraf bør afdækkes nærmere.

Det kan i den sammenhæng også undersøges nærmere, hvordan friluftsaktiviteter af forskellig

karakter kan placeres så det kan få hegnsvirkende effekt i parkerne.

Inddragelse

Jægerforbundet har fortsat fokus på vigtigheden af at sikre den lokale inddragelse og indflydelse i

forhold til etablering af naturnationalparker. Dette gælder både udvælgelsesprocessen,

etableringsfasen og driften af parkerne.

Det er vores overbevisning at den lokale forankring af parkerne, er det afgørende for parkernes

fremadrettede succes.

De 23 forslag mv.

I bilag 1 fremgår de områder jægerforbundet kan støtte til videre udvælgelse i processen.

Andet



Derudover kan vi konstatere, at hensynet til særligt engfuglene tilsidesættes i forhold til

udpegning af områder, med henvisning til at disse områder kræver målrettet forvaltning samt

at helårsgræsning er vanskeligt grundet periodiske oversvømmelser. Jægerforbundet så gerne

at disse naturtyper også blev prioriteret i indsatsen for at skabe mere biodiversitet. Vi antager

at der er afsat midler til at varetage den målrettede forvaltning af engfugleområderne som NST

har påpeget i materialet er nødvendig for områderne.



Med tanke på at det danske, lysåbne landskab blev dannet fra yngre stenalder for ca. 6000

år siden vil vi henlede opmærksomheden på at det også er den kulturhistorisk betingede

biodiversitet, vi skal tage vare på og udbygge. Det vil være kontraproduktivt at lade, som om

kulturhistorien ikke har spillet nogen rolle i udviklingen af biodiversiteten, og at kun rent

naturlige processer er vigtige.

Spørgsmål vedrørende de indsendte bemærkninger eller ved behov for uddybende kommentarer,

bedes rettet til Sabina Rohde, Projektleder/Biolog, Afdelingen for Rådgivning og Uddannelse. Telefon:

88 88 75 43. Mail:

[email protected]

Venlig hilsen

Danmarks Jægerforbund

Kirsten Skovsby

Repræsentant i interessentgruppen

Direkte tlf. + 45 72 41 16 41

E-mail

[email protected]

Bilag 1.

Danmark Jægerforbunds kan bakke op om disse mulige placeringer af kommende

Naturnationalparker i det tilsendte materiale (i uvilkårlig rækkefølge):

Bidstrupskovene (SE).

Hellebæk Skov og Teglstrup Hegn (SE).

Horserød Skov, Gurre Vang og Sø (SE).

Hald Sø og Dollerup Bakker (SE):

Pamhule Skov og Hindemade (SE),

Mols Bjerge (SE).

Draved Skov og mose (HE).

Hanstholm Vildtreservat, Tved og Vilsbøl plantager (KP):

9) Sydlangeland (andre områder):

10) Skagens Odde/plantage (KP).

11) Stenderupskovene (SE):

12) Evt. Svanninge bakker, Sollerup skov (SE):

a. Området er med sine nuværende 100 ha ikke interessant at udpege. Vi kan således

kun pege på området under forudsætning af at de tilstødende fondsarealer mv. ligger

under udpegningen. Her er udfordringer med en stor hovedvej der skiller arealerne

ad, hvilket vil opdele græsningsarealet i mindre områder.

13) Evt. Tisvilde Hegn mm (SE).

Området kan peges på, dog

KUN

under forudsætning af, at området ikke hegnes og at

der i afgræsningen tages udgangspunkt i den naturlige bestand af hjorte i området.

Området er karakteriseret ved næringsfattig jord og dermed egnet til afgræsning ved

hjortevildtet, der findes i området allerede nu. Området scorer højt på alle parametre

med undtagelse af fortidsminder.

Dansk Ride Forbund og Dansk Islandshesteforening

Danmarks Idrætsforening

Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforenings

KOMMENTARER TIL DE 23 FORSLAG TIL 10 NATURNATIONALPARKER

Generelt ser forarbejdet godt gennemarbejdet og fornuftigt ud, og de fleste af de

udvalgte forslag er oplagte som naturnationalparker.

Landets ledende biodiversitetsforskere er enige om det allermeste, men ikke om alle

detaljer. Én enighed står dog over alt andet, og den beror på, at pladsmangel er den

største trussel imod natur og biodiversitet, hvorfor de udpegede naturnationalparker

skal være så store som muligt.

Som minimumsareal nævnes gerne 1.000 hektar, hvilket derfor må være den nedre

arealgrænse – ikke kun 500 hektar, som har været blandt kriterier til udvælgelsen af de

23 kandidater, og forslag under 500 hektar burde heller ikke optage pladser blandt de

23 forslag.

Dermed bør knap halvdelen af de 23 forslag falde på arealkrav i denne omgang – men

kan naturligvis være relevante, når/hvis det bliver muligt at inkludere private eller

kommunale naboarealer i forbindelse med kommende naturnationalparker efter de

første 15.

Enkelte områder under 1.000 ha er meget tæt på dette minimumsareal og bør

undtagelsesvist komme i betragtning. Det gælder ikke mindst Mols Bjerge (836 ha),

fordi det grænser op til det 120 hektar store rewildingprojekt på Naturhistorisk

Museums arealer plus mindre områder ejet af Den Danske Naturfond. Dermed er

udvidelsespotentialet og et eventuelt kommende samarbejde med fonden og museet så

oplagt, at Mols Bjerge allerede nu bør komme i betragtning. Det gælder også Hellebæk

Skov og Teglstrup Hegn, der opgøres til 947 ha, fordi a) det er meget tæt på minimum, b)

naturværdierne er særligt høje, og c) der er i forvejen et større helårsgræsningsprojekt i

Hellebæk Kohave.

Ud fra arealpotentialet alene er det derfor disse 12 forslag, som bør overvejes

(arealangivelserne stammer fra Naturstyrelsens opgørelser i notatet 'Bruttoliste over

forslag til placering af naturnationalparker', bortset fra Skallingen, der ikke er angivet,

men som her er anslået).

Rækkefølgen er alfabetisk, ikke prioriteret:

Bidstrup Skovene (1023 ha)

Hanstholm Vildtreservat (5944 ha)

Hellebæk Skov og Teglstrup Hegn (947 ha)

Husby Plantage (1068)

Læsø Klitplantage (1887 ha)

Mols Bjerge (836 ha)

Nyminde og Blåbjerg Plantage (2940)

Nørlund Plantage & Harrild Hede (2979 ha)

Rold Skov-komplekset (2135 ha)

Skallingen, Ho og Langli (ca. 2200 ha)

Tisvilde Hegn og Melby Overdrev (2021 ha)

Vester Thorup m.m. (4647 ha)

Vi har kun forholdt os til de udvalgte 23 forslag, ikke de af de fravalgte, som også kunne

være relevante. Det undrer dog, at Naturstyrelsen ikke har set på langt større

arealmuligheder på Skagens Odde end de 510 hektar, der er foreslået, og vi vil foreslå, at

arealet som minimum fordobles ved tilføjelse af tilgrænsende statsarealer, hvis det skal

kunne komme i betragtning på linje med ovenstående 12.

Venlig hilsen

Rune Engelbreth Larsen, p.v.a. Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Cykle Union

Kære miljøminister Lea Wermelin og andre interessenter!

Danmarks Cykle Union (DCU) er begejstret for det fokus der er kommet på at styrke

naturværdierne i Danmark.

Mange af de tiltag der nævnes i forbindelse med de kommende naturnationalparker (NNP)

er fuldt forenelige med danskernes cykling i naturen, men desværre vil en række centrale

redskaber og restriktioner beskrevet i de første NNP-forvaltningsplaner få alvorlige negative

konsekvenser for cykelaktiviteter der i dag foregår på arealer der nu peges på til etablering

af NNP.

Sammenfattende må DCU derfor som bredt forankret interesseorganisation for

cykelsporten i Danmark melde klart ud at vi ikke kan bakke op om etablering af NNP i en

række af naturområderne på brutto-listen, såfremt indhegningerne omfatter MTB-sporene

i områderne. Det vil få alvorlige konsekvenser for cykelsporten, vores medlemsforeninger

og de tusindvis af danske børn og voksne der cykler på de pågældende naturarealer i dag.

Cykling i naturen er over de seneste fire årtier blevet en folkesport med 500.000 udøvere og

er i fortsat rivende udvikling med store positive sundhedseffekter til følge. Tal fra Idrættens

analyseinstitut viser at der i dag er lige så mange voksne der cykler mountainbike (MTB) som

der spiller fodbold.

Antallet af børn og unge der dyrker MTB stiger også støt og er 3-doblet alene de seneste 5

år. Tilbuddene der får børn og unge ud at være aktive i naturen omfatter både motionshold,

talenttræning og eliteprogrammer under DCU og Team Danmark og en lang række

succesfulde løbskoncepter rettet mod børn og unge.

Hjørnestenen i succesen med at få danskernes børn ud at være aktive i naturen, er det store

arbejde der ydes af tusindvis af frivillige i de mange cykelforeninger og af sporbyggere landet

over.

De første MTB-spor blev etableret for 20 år siden på Naturstyrelsens arealer og ca. halvdelen

af de 1.400 km officielt graduerede spor i Danmark er beliggende på Naturstyrelsens arealer.

Disse mange kilometer spor er etableret af frivillige/sporgrupper i samarbejde med

Naturstyrelsen, under hensyn til naturværdier, fortidsminder, og øvrige skovgæster. Sporene

er altovervejende etableret i en kvalitet der gør sporene spændende og udfordrende for

cyklende, men også for trail-løbere, vandrere og andre der ønsker at bevæge sig i kuperet

terræn.

Naturstyrelsen betegner etablering af MTB-spor som den største succes båret af frivillige de

har haft.

Danmark er som cykelnation meget lig Holland hvor en nylig undersøgelse viste at 93% af

ryttere der cykler i naturen for motion, finder at kvaliteten af den natur de cykler i, er

afgørende for oplevelsen og motivationen.

Det er således afgørende for vores medlemmer at færdes i en varieret og rig natur. DNA’et i

MTB er at cykle i terræn der er foranderligt og udfordrende. Foranderligt fra dag til dag,

både i forhold til årstider og den forskelligartede danske natur. Således er der stor

opbakning til mange af de tiltag der kan styrke naturværdierne.

Desværre omfatter NNP-konceptet også en række redskaber der vil få alvorlige negative

konsekvenser for de cykelaktiviteter der i dag foregår på en række af de arealer, der udgør

brutto-gruppen for udpegning til NNP.

Baseret på forvaltningsplanerne for Fussingø og Grib Skov står det nu klart at NNP

indhegnes, der sættes blandt andet okser ud, og områderne skal forvaltes på en måde der

forhindrer cykling eller en række centrale cykelaktiviteter fuldt eller periodevist.

Overordnet ser DCU følgende negative konsekvenser:

1. Adgang til arealet vil være forbundet med risiko for angreb fra store græssere.

Adgang vil være ”på eget ansvar”

hvilket betyder at det formentlig kan blive

ansvarspådragende for en træner eller anden ansvarlig ved ulykker betinget af

angreb fra store græssere.

3. Overholdelse af sikkerhedsafstand vil blive tiltagende svært i skov hvor der er dårlig

oversigt og hvor det f.eks. vil blive gradvist sværere at passere i sikkerhedsafstand

rundt om okser, elge mv. på stierne når skoven bliver mere våd i bunden og med

mere efterladt dødt ved.

4. Børn vil ikke fremover kunne færdes alene

–

f.eks. ved træning på kendte

rundstrækninger

5. Adgang til NNP kan helt forbydes i længere perioder af hensyn til følsomme perioder

for fauna.

6. Der tillades ikke løbsafholdelse. Både motionsløb og eliteløb er centrale for sporten

og afgørende for mange foreningers attraktion, talentudvikling og økonomi.

7. Udvikling af MTB-spor stoppes. Stier til MTB er den centrale facilitet for sporten.

8. Behov for vedligehold af MTB-spor vil stige betydeligt pga de tunge klovdyrs færdsel

og økonomi og ansvar herfor er uafklaret.

Således vil NNP-arealerne fremover kun, og i begrænset form, understøtte den lejlighedsvise

tur-cykling for voksne og evt. for børn ifølge med voksne.

Det formodes at foreninger, der er helt afhængige af spor beliggende inden for NNP, vil have

forskellig tilgang til brug heraf betinget af hvorvidt der er nære gode alternativer, men at det

samlet vil medføre en betydelig begrænsning for foreningerne og cykelmiljøet i områder

hvor der ikke er oplagte gode alternativer.

Desværre peges der i brutto-gruppen til de næste 10 NNP på en række områder hvor der

ikke er, eller kan etableres reelle alternativer. Af forvaltningsplanen for Fussingø, samt efter

Miljøministeriets udmelding på Facebook d. 17. september 2021, står det desuden klart at

NNP-budgettet ikke, eller i ringe grad, omfatter etablering af alternative faciliteter til MTB.

Etablering af nye spor med professionel sporbyg koster ca. 200.000kr pr km. Dertil kommer

prissætning af de tusindvis af timers arbejde frivillige lægger i planlægning af nye spor,

dialog med andre interessenter i stisystemet, dialog med myndigheder og interessenter om

tilladelser og specifikke ruteføringer, ansøgninger om finansiering og projektdrift inkl.

økonomi, koordinering og detail arbejdstilrettelæggelse.

Det er således store millionbeløb der er bundet i MTB-spor som rekreative faciliteter. Midler

der er tilvejebragt ved fondsansøgninger, kommunale og statslig støtte, kontingenter,

indsamlinger og bidrag fra foreninger og løbsarrangører.

Reetablering af 15 km MTB-spor koster således ca. 3 millioner kroner i anlæg + 1-2 millioner

kr i ”lønudgifter” til ovenfor beskrevne opgaver.

Flytning af MTB-spor ind i mindre zoner der skal rumme alt øvrigt friluftsliv, der ikke kan

rummes i NNP vil blive særdeles bekosteligt, føre til ringere vilkår og større risiko for

konflikter både i prioritering af faciliteter, prioritering af aktiviteter f.eks. events og direkte

på stierne i skoven hvis et omfattende, mangefacetteret friluftsliv skal rummes på langt

mindre arealer end i dag.

Sammenfattende må DCU derfor melde klart ud at vi ikke kan bakke op om etablering af

NNP i en række af naturområderne på brutto-listen såfremt indhegningerne omfatter MTB-

sporene i området. Det vil være ødelæggende for cykelsporten, vores medlemsforeninger og

de titusindvis af danske børn og voksne der cykler på de pågældende naturarealer i dag. DCU

er således særligt bekymret for planerne om etablering af NNP i følgende områder:

Tisvilde Hegn

Bidstrup Skovene

Teglstrup Hegn

Pamhule Skov og Hindemade

Svanninge Bakker

Rold Skov

Blåbjerg Plantager

Skagen Klitplantage

Søhøjlandet, såfremt at der udvides til at pege på områderne med MTB-spor

Nærmere beskrivelse af hvert område følger til slut i dette skriv.

Overordnet ønsker DCU

•

At der ikke etableres NNP bynært og/eller på arealer med stort brugertryk. DIF´s

undersøgelse fra 2018 af børn og voksnes idrætsvaner viste at transporttid (uanset

transportform) på mere end 15 minutter til en facilitet har stor betydning for brug i

dagligdagen

–

og særligt for børn og unge der skal transportere sig selv. Sikker

transport, f.eks. cykelstier og andre egnede transportstier, er ligeledes en væsentlig

faktor. Den daglige mulighed for motion har kolossal betydning for folkesundheden.

At NNP ikke omfatter arealer med eksisterende MTB-spor.

Men at hvis der alligevel etableres NNP hvor der i dag er MTB-spor, at Naturstyrelsen

så etablerer kompenserende alternative spor af mindst samme attraktion og kvalitet i

samme naturområde.

At der indrettes attraktivt 3-delt stisystem (gående, ridende, cyklende) rundt om

NNP-indhegningerne, da de fleste af områderne der peges på har skovgæster der

kommer ind fra alle sider

At skiltning er informativ og præcis. Samt informerer om reel risiko og ansvar ved

uheld.

At udsatte dyr er forenelige med cykling - som f.eks. hjortevildt eller mindre dyr som

f.eks. geder. Bison og elg er helt udelukket på arealer med MTB-spor, og færdsel

blandt heste og især kvæg er forbundet med ikke-ubetydelig risiko.

At det gennemtænkes hvilke former for passage

–

færiste, klaplåger osv.

–

der er

hensigtsmæssige at etablere hvor i forhold til cyklende.

At aktiviteter

–

rekreativ cykling og træning af børn, unge og voksne kan fortsætte

uhindret, og at motionsløb og elitekøb forsat kan gennemføres efter aftale som i dag.

•

At spor og nødvendige arbejdsveje fortsat bliver tilgængelige til brug og vedligehold,

samt at det bliver muligt at omlægge sporforløb fx pga. ændret hydrologi eller større

stormfaldsområder, samt at Naturstyrelsen budgetterer med øget behov for

vedligehold.

At der kommer grundig og reel lokal borgerinddragelse med deltagelse af lokale

cykelklubber, mountainbikeklubber, sporbyggerlaug m.fl. i de berørte skove.

At der gives rimelige og længere frister for indsigelser og høringer.

•

Herunder følger nærmere beskrivelse af de spor hvor vi finder etablering af NNP’er særlig

kritisk.

Tisvilde Hegn

Sporet i Tisvilde hegn er ca. 28 km langt og består af to sløjfer, som går rundt i det meste af

Tisvilde Hegn gennem forskelligt terræn. Man tilstræber i videst muligt omfang at passe

sporet ind i landskabet. "Vi etablerer også sporet for at minimere generne ved det stigende

antal mountainbike-ryttere i skoven ved at koncentrere trafikken på udvalgte stier og

områder. Det er ønskeligt ikke mindst for skovens øvrige brugere, men også i forhold til

skovens dyre- og planteliv", siger skovrider Jens Bjerregaard Christensen fra Naturstyrelsen

Nordsjælland.

Turismen er omfattende langs hele kysten og mange tilrejsende fra hele Sjælland cykler på

sporet. Der er investeret væsentlig økonomi og store ressourcer af frivillige sporbyggere i at

udvikle det attraktive spor. Lokalt anslår man at sporet i kroner og ører, hvis det var anlagt

kommercielt, ville koste i omegnen af 10 millioner kr.

Bidstrup Skovene

MTB-sporet

i Bidstrup Skovene er et af ”De 10 Spir” og et særdeles vigtigt spor for den lokale

klub Mud´N Race og for Roskilde Mountainbike Klub (RMK) der har sporet som væsentlig

træningsfacilitet. Sporet er udlagt i et mange årigt frugtbart samarbejde med Naturstyrelsen

og baseret på tusindvis af timers frivillig sporbyg.

Teglstrup Hegn

MTB-sporet i Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov går igennem et 1000 hektar stort

skovområde med 500 år gamle egetræer, en intakt højmose, et overdrev med græssende

køer og skovsøer. De 15 km MTB-spor med 230 højdemeter, skifter mellem et teknisk svært

singletrack gennem nåletræer og hurtige strækninger i bøgeskov. Området giver også

mulighed for gode vandre- og cykleture med både natur- og kulturhistoriske oplevelser.

Der er de seneste år investeret masser af arbejde i at gøre sporet mere attraktivt og

helårsanvendeligt.

Pamhule Skov og Hindemade

MTB-ruten i Pamhule Skov er udviklet i et samarbejde mellem Naturstyrelsen Sønderjylland

og Hoptrup Marstrup Idrætsforening

–

HMIF Mountainbike. De godt 11 km spor er etableret

af og vedligeholdes af Pamhule Trail Builders, en gruppe med mere end 400 medlemmer, der

har lagt 1000-vis af frivilligtimer i arbejdet. Sporet er den eneste og afgørende facilitet for

MTB i Haderslev og en større omegn. Der er ikke andre egnede naturområder i relevant

afstand fra Haderslev. Sporet er således den helt afgørende facilitet for HMIF´s aktiviteter og

for et stort antal uorganiserede ryttere. Der er netop afholdt danske mesterskaber i MTB-

maraton på ruten og i 2022 afvikles VM i MTB-maraton i Pamhule skov. Det hidtil største og

vigtigste internationale MTB-event på dansk jord. Dertil afholdes jævnligt børneløb og andre

motionsløb i skoven. HMIFs betydning for lokalområdet blev i 2021 understreget af

udnævnelsen til årets forening i Haderslev Kommune og formandens udnævnelse til ”Årets

Ildsjæl”. Etablering

af NNP vil få store negative konsekvenser for HMIF, for MTB i Haderslev

og i regionen som helhed.

Svanninge bakker

MTB-sporet i Svanninge bakker er beliggende i område hvor der allerede er græsning som

grundlæggende præmis med deraf følgende begrænsninger for aktiviteterne. Bekymringen

her er at de øgede restriktioner der følger med den skitserede forvaltning i NNP vil reducere

adgangen til sporet, evt. helt forbyde adgang i perioder, og stoppe den fremtidige udvikling

af sporet, der er et væsentlig aktiv i området.

Rold Skov

MTB-sporet

i Rold Skov er et af Naturstyrelsens ”De 10 Spir” og betragtes fortsat som et af

Danmarks bedste og mest attraktive MTB-spor. MTB-sporet er den afgørende facilitet for

Rold Skov MTB, MTB Rebild Bakker, Rscs Cycling og Støvring Motionscykelklub samt for

Rebild Efterskole og for et stort antal uorganiserede rytter og ryttere fra hele landet.

Der er mere end 50.000 gennemkørsler på sporet om året og det anslås at der er én MTB-

rytter for hver 2 gående der besøger Rold skov.

Sporet er et hyppigt benyttet konkurrencespor til en bred vifte af MTB-discipliner.

Der er investeret store økonomiske ressourcer i sporene og tusindvis af frivillig-timer.

Der henvises til det omfattende høringssvar afgivet af Rold Skov MTB, MTB Rebild Bakker,

Rscs Cycling og Støvring Motionscykelklub i foråret 2021 i forbindelse med Naturstyrelsens

udpegning af de 9000ha af statens arealer der omlægges til urørt skov. Her er

udfordringerne ved hegning, græsning og konsekvenserne for cykling og foreningsliv af

øgede restriktioner i Rold Skov gennemgået i detaljer inkl. for de enkelte delområder.

Blåbjerg Plantager

MTB-sporet

i Blåbjerg er et af Naturstyrelsens ”De 10 Spir” og dermed et af Danmarks mest

attraktive MTB-spor. Sporet er en afgørende facilitet for Varde Cykelklub, der er en af

landets største MTB-klubber med en stor børn og unge-afdeling samt en stor aktiv

eliteafdeling der tiltrækker ryttere fra hele regionen. Sporet benyttes jævnligt til velbesøgte

motionsløb og eliteløb. Turismen er omfattende i området og mange tilrejsende cykler på

sporet, der er en kendt og promoveret attraktion. Der er investeret væsentlig økonomi og

store ressourcer af frivillige sporbyggere i at udvikle det attraktive spor.

Skagen Klitplantage

MTB-sporet i Skagen Klitplantage er beliggende lige syd for Skagen. Sporet er flot

beliggende, attraktivt og 14 km langt. Sporet er eneste væsentlige MTB-spor for Skagen OK

og Motion, der har børne og voksenhold og afholder velbesøgte motionsløb på sporet.

Sporet besøges desuden af mange turister i området og markedsføres bredt af Top of

Denmark under VisitDenmark.

Også her er der lagt væsentlige midler og store frivillig-ressourcer i etablering af sporet.

Søhøjlandet

Her peger Naturstyrelsen på Østerskov og dele af Sønderskoven til etablering af NNP.

Umiddelbart omfatter de nævnte områder ikke officielle MTB-spor, men der foregår en del

cykling i områderne som gravel-cykling og MTB-cykling til sporene i østlige ende af

Sønderskoven (Danmarks Tag) og sporet i Ry. Desuden har de traditionsrige MTB-

maratonløb i Silkeborg ruter der gennemløber Østerskoven.

Såfremt projektområdet udvides til Vesterskoven eller Nordskoven, så vil etablering af NNP

få helt anderledes alvorlige konsekvenser for MTB-sporten i Silkeborg og nationalt, da

sporene her er blandt de mest attraktive og befærdede spor i Danmark og understøtter et

væld af lokale og nationale aktiviteter på alle niveauer, året rundt.

Alle parter er prøvet hørt og har kunnet kommet med input. Derfor er der bred og enig

opbakning til dette skriv i cykelmiljøet i Danmark.

DCU mener at et projekt som dette kræver lokal forankring og ikke kan presses igennem

politisk som et diktat. Ved at få den lokale forankring skaber man også de bedste

forudsætninger for at projektet bliver en succes og holder i længden.

Derfor mener vi også at det er lokalt der skal tages stilling til om man ønsker en NNP og

under hvilke vilkår man ønsker det.

Dette går også bedst i tråd med Regeringens ønsker om et bredt demokrati.

Med venlig Hilsen

Klaus Bach

Formand DCU Spor og Natur

bach.klaus(a)gmail.com - 2854 0535

Dyrenes Beskyttelse

Til Naturstyrelsen

Dyrenes Beskyttelses bemærkninger til bruttolisten for naturnationalparker:

Generelt ser forslagene til placering af de næste op til 10 naturnationalparker fornuftig ud. Vores

kommentarer er derfor korte og generelle.

Det er for Dyrenes Beskyttelse væsentligt, at naturnationalparkerne kommer til at udgøre store,

sammenhængende arealer, hvor der kan etableres et godt grundlag for selvforvaltende natur ved hjælp

af f.eks. helårsgræsning, reetablering af naturlig hydrologi, samt andre tiltag, der i løbet af få år kan

kickstarte selvforvaltningen. Derfor vil vi opfordre til at der satses på arealer over 1.000 ha eller

arealer lige under, som måske i fremtiden kunne slås sammen med kommunale/private naboarealer.

Derudover vil vi opfordre til, at der ved udvælgelsen lægges stor vægt på den videnskabelige gruppes

anbefalinger (og videnskabelige anbefalinger i det hele taget).

Endelig vil vi kraftigt opfordre til, at det huskes, at naturnationalparkerne oprettes for naturens og

biodiversitetens skyld. Derfor bør natur og biodiversitet have førsteprioritet, mens diverse ønsker om

alskens menneskelige aktiviteter bør komme i anden række.

Med venlig hilsen / Kind regards

Michael Carlsen

Projektleder, zoolog og Ph.d.

Tel: 33 28 70 14

Email: [email protected]

Dyrenes Beskyttelse/ Animal Protection Denmark

Buddingevej 308

2860 Søborg

Denmark

WWF Verdensnaturfonden

Bemærkninger til bruttoliste for naturnationalparker dateret 15.9.2021

WWF Verdensnaturfonden takker for muligheden for at kommentere på bruttolisten for

naturnationalparker med 23 potentielle områder. Vores kommentarer er nedenstående, hvor vi lægger

vægt på at prioritering og udlæg af naturnationalparker er baseret på en politisk aftale, hvor man har

prioriteret store sammenhængende arealer med reetablering af naturlig dynamik med afsæt i en

evidensbaseret indsats på statslige arealer:

a) Vi mangler en

konkret og specifik vurdering fra forskerarbejdsgruppen af de 23

potentielle naturnationalparker,

samt ikke mindst hvorvidt der blandt de fravalgte

områder (gult markerede i filen) i flg forskerne findes områder der bør opprioriteres. Dette er

en væsentlig mangel i den præsenterede bruttoliste.

b) Vi savner helt en konkret vurdering af

om de 23 arealer på bruttolisten samt de

fravalgte arealer (gult markerede) kan opfylde IUCNs kategori II for

nationalparker.

Dette må bero på en fejl, da dette har været et klart politisk mål, og det

fremgår endda af naturnationalparklovens bemærkninger, at Miljøministeriet vurderer, at

IUCN kat. II kan opfyldes (underforstået) for de naturnationalparker, som besluttes. Dette er

en særdeles væsentlig mangel i den præsenterede liste.

c) Vi savner en

nærmere baggrund og transparens for Naturstyrelsens vurderinger

og ”score” i de forskellige

vurderingskriterier

– de er kort beskrevet i notatet, men

ikke nærmere hvordan vægtningen er foretaget, og dermed hvordan styrelsen er kommet frem

til de forskellige scores. Det er uklart for os, hvordan friluftsliv, heterogenitet m.m. scores.

d) Der er en

åbenbar inkonsistens i Naturstyrelsens udvalg af arealer, hvor arealer

MINDRE end styrelsens eget minimumsareal på 500 ha, prioriteres på listen,

mens andre arealer (rigtigt nok) fravælges pga areal. Der synes at være en regional prioritering

(Svanninge Bakker og Sydlangeland) som ikke har ophæng i de videnskabelige anbefalinger,

eller fremlagte kriterier i arbejdsgrupperne. Vi mangler en fagligt baseret begrundelse for disse

valg, og adskillige af de nedprioriterede store arealer bør erstatte andre og mindre arealer på

bruttolisten.

e) Der er

inkonsistens i valg og fravalg af arealer, i fht Kategoriscore Ph.D.,

hvor

arealer med lav og endda ukendt score

tilvælges

(Svanninge Bakker, Sydlangeland,

Stenderup) mens arealer med endog meget høj score

fravælges

(Jægersborg Dyrehave,

Vestamager, Hanstholm Vildtreservat, samt en række af de nordvestjyske, kystnære

statsarealer. Vi mangler en fagligt baseret begrundelse for disse valg.

Vi er

uforstående overfor fravalg af arealer med henvisning til stor andel af

”oversøiske ikke-hjemmehørende træarter”, idet der ikke vurderes hverken

potentialet eller muligheden for naturgenopretning af oprindelige,

hjemmehørende økosystemer og habitater i områderne efter fjernelse af

sådanne træer indenfor fristen for udlæg af urørt statslig nåleskov på 25 år.

henleder her opmærksomheden på Danmarks kommende forpligtelser til genopretning af

natur – også i N2000 – i henhold til både EU (naturgenopretningsforordningen) samt

FN/CBD (den globale biodiversitetsramme).

g) Vi mangler en vurdering af hvilke af naturnationalparkerne på både bruttolisten, og de forslag,

der er fravalgt (gult markerede),

der potentielt set kan udvides med naboarealer jf

den politiske og ministeriets udmelding om at man senere vil kigge på

muligheden for at lade private og kommunale arealer omfatte

af loven om

naturnationalparker.

h) Vi gør slutteligt opmærksom på, at

de 23 potentielle forslag på bruttolisten langt fra

kommer i nærheden af Socialdemokratiets og SFs politiske målsætning om

udlæg af 60.000 ha naturnationalparker.

Bruttolisten og de tidligere besluttede arealer

omfatter kun ca. 35.000 ha (https://www.altinget.dk/miljoe/artikel/regeringen-er-langt-fra-

centralt-valgloefte-om-mere-natur),

hvilket naturligvis peger på, at Naturstyrelsens arealvalg

på bruttolisten ikke kan opfylde de politiske hensigter og der i højere grad bør lægges vægt på

arealernes aktuelle og potentielle størrelse, og langt større områder af de fravalgte (gult

markedere) nødvendigvis må genovervejes.

Mange hilsner fra / All the best,

Thor Hjarsen

Lead Conservation Specialist for biodiversity

Conservation biologist, M.Sc.

WWF Verdensnaturfonden / WWF Denmark

Svanevej 12, DK-2400 Copenhagen NW, Denmark

E-mail:

[email protected]

Mobile: +45 2212 9360 or +45 4090 4666

Danske Gymnastik og Idrætsforeninger (DGI)

Hermed fremsendes DGIs bemærkninger til udkast til bruttoliste med de 23 forslag til placeringer af

op til 10 Naturnationalparker.

DGI er glade for at kunne bidrage til processen.

Det har dog været en stor opgave med meget kort tidsfrist, hvilket ikke er tilfredsstillende.

En refleksion vedr. inddragelse:

Det fremgår tydeligt i den seneste tids kommunikation, at Miljøminister Lea Wermelin mener, at

inddragelsesprocessen er god og med mange interessenter, at dialogen først skal til at starte. Det er

korrekt, at der er mange interessenter i de forskellige grupper, men det er ikke korrekt at mange føler

sig eller bliver reelt inddraget. F.eks. er DGIs lokalafdelinger ikke blevet tilladt deltagelse i tre ud af de

første fem Naturnationalparkers lokale grupper. Lokal borgerinddragelse samt involvering af lokale

aktører og foreninger er essentielt for naturnationalparkenes fremtidige succes.

DGI mener klart, at processen med Naturnationalparker går alt for hurtigt. Det er tydeligt, at særligt

hegn med store græssere er den knast der skaber modstand. Det er uheldigt for processen, at netop det

redskab som organisationer, kommuner, og lokale gerne vil diskutere, nemlig hegning og store

græssere, ikke er til diskussion, men allerede er endeligt besluttet på Christiansborg forud for en

egentlig inddragelse af organisationer og lokale. Resultatet er, at både kommuner, organisationer og

lokale med rette føler at de ikke bliver reelt inddraget.

Den fremtidige succes opnås bedst, hvis befolkningens muligheder for god adgang og et rigt friluftsliv

understøttes i naturnationalparkerne og der sikres opbakning til gode lokalt forankrede

dialogbaserede løsninger.

DGI er desuden forundret over, at Miljøministeriet og Miljøministeren påstår, at den kritik der rettes

mod Naturnationalparkerne er mytebaseret. DGI arbejder seriøst og faktabaseret med opgaverne i den

nationale interessentgruppe under endog urimeligt korte tidsfrister. Det er derfor ikke befordrende for

dialogen og samarbejdet om gode løsninger at få faktuel kritik kategoriseret som myter som endda skal

”dræbes”.

Venlig hilsen

Thomas Larsen Schmidt

Konsulent, Idrættens Arenaer

Kære Uffe Strandby

Her er yderligere kommentarer fra vores lokale afdeling i Nordsjælland vedr. Tisvilde Og Teglstrup

Hegn mm.

Dbh

Thomas

Thomas Larsen Schmidt

Konsulent, Idrættens Arenaer, DGI

Mail:

[email protected]

Mobil: +45 30259757

Start på videresendt besked:

Fra:

Jacob Krarup <[email protected]>

Dato:

30. september 2021 kl. 14.38.45 CEST

Til:

Thomas Larsen Schmidt <[email protected]>

Cc:

Per Frost Henriksen <[email protected]>, Inge Karlshøj

<[email protected]>

Emne: VS: Frist den 28/9-2021: Bemærkninger til udkast til bruttoliste med de 23

forslag til placeringer af op til ti naturnationalparker og tilhørende vurderinger

Hej Thomas

Hermed DGI Nordsjællands pointer vedr. forslag til naturnationalparker i det nordsjællandske:

Generelt: Koncentrationen af Naturnationalparker inden for en meget begrænset geografisk

areal bliver MEGET stor, hvis både Horserød Hegn, Tisvilde Hegn og Hellebæk Skov gøres til

nye Naturnationalparker. Det skal ses i sammenhæng med den allerede planlagte

Naturnationalpark i Gribskov

Særligt i tilfældet Tisvilde Hegn forventes etablering af en Naturnationalpark være meget

indgribende for rekreative aktiviteter og motionsaktiviteter. Dels pga. beliggenheden og dels

pga. størrelsen på over 2000 hektar

Det er forventningen, at en Naturnationalpark i Tisvilde Hegn vil have en negativ indflydelse

på MTB’ere og graveludøvere

Løsningen med en indhegning af et kystnært område ift. Tisvilde Hegn virker umiddelbart

problematisk ift. badegæster og hundeluftere på stranden

Det er afgørende, at etableringen sker under hensyntagen til benytterne og med grundig

inddragelse af de relevante foreninger og repræsentanter fra andre af de nuværende

brugergrupper af områderne. Det kan forventes, at foreningerne anvender arealerne til større

og mindre arrangementer i løbet af året

Dbh

Per Frost Henriksen

Jacob Krarup

Bedste hilsner

Jacob Krarup

Afdelingsleder

–

Projekt og Udvikling

DGI Nordsjælland

│ Frederiksværksgade 16 │ 3400

Hillerød

Telefon 6037 9752

[email protected]

│

www.dgi.dk/nordsjaelland

De Unge Biodiversitetsambassadører

Vi vil gerne starte med at takke for at vi bliver inddraget til udpegningen af de kommende

Naturnationalparker.

Vores 10 forslag, har primært fokus på arealernes størrelse og indhold af biodiversitet. Vi har

også valgt at tage højde for at nogle kommuner takker nej til en eventuelt NNP, da vi også

mener at NNP’erne bør være en folkesag. Derfor har vi blandt andet ikke

taget Læsø i

betragtning, selvom der er en mulighed for et stort sammenhængende område.

Vi har også prøvet at vælge NNP’erne efter en geografisk adspredelse. Desværre kan vi ikke

udpege en NNP på Fyn, Langeland eller Møn, da arealerne er ret små. Det sagt, så mener vi

at der bør arbejdes mere for biodiversiteten i disse landsdele, så de ikke bliver “snydt” for

storslåede naturoplevelser.

Vi undrer os over hvorfor ingen marine områder er taget med. Det er ikke kun i det

terrestriske miljø at biodiversiteten er presset, men også i det ferske og marine miljø. Det vil

give mening at inddrage marine arealer til kystnære NNP’er, pga. at mange arter bruger

både land og vand, især for fugle der spiser fisk, samt de fisk der migrerer imellem det ferske

og salte miljø. Derfor håber vi at man ved kystnære vil inddrage et stykke af det marine miljø.

Vi mener også at det kommer til udtryk i forslagene, at man i NNP-lovgivningen burde have

haft muligheden for at inddrage private arealer. Rebild Kommune har blandt andet budt ind til

dialog, og måske kan der faktisk laves en stor sammenhængende NNP, uden at det får

negative konsekvenser for friluftslivet. Vi håber derfor at man vil revurdere optaget af private

arealer, da det både vil give mere konnektivitet, færre barrierer og mere plads.

Der er flere af statens arealer der ikke har et højt nok biodiversitet indhold, men vi håber at

stadig at man vil arbejde for biodiversiteten på disse arealer. Græsningstrykket er generelt

meget lavt i Danmark, og vi ser gerne at det frie vildt, for lov til at blive mere talrigt. Ved at

indstille jagten på statens arealer, vil dyrene få nogle fredszoner, hvorpå man kunne håbe på

et øget græsningstryk. Dertil forventer vi også at se en større udlægning af urørt skov, samt

en naturpleje, der både gavner insekter og planter.

Flere af de foreslåede NNP’er er underlagt et komplementaritetshensyn. Vi antager at det er

begrundet af at nogle NNP’er er for ens, eller ligger for tæt hinanden. Vi er uenige i det som

et princip, da det er en udelukkelse

af eventuelle storslåede NNP’er. Eksempelvis har Vester

Thorup mm. et enormt potentiale, men arealet er underlagt et komplementaritetshensyn til

NNP Tranum.

Vi har fulgt med i den offentlige debat, og vi syntes den i visse segmenter har taget en

uheldig drejning, da den som regel er baseret på misinformation, og manglende forståelse

for hvad formålet er med NNP’erne.

Det mener vi bør kunne imødekommes med formidling

og en bedre kommunikation. Derfor er vi også glade for at se Lea Wermelins

“Mytedræbermission”

Forslag:

1. Rold Skov-komplekset

Vi har noteret at Rebild Kommune ikke ønsker en NNP i Rold Skov-komplekset pga. friluftsliv

og træproduktionen. Hvis der laves en plan, hvor udfasning af produktionsskov sker over tid,

og etableres i nærliggende

områder, kan man “flytte” produktion skovene. Derudover kan vi

se at Rebild Kommune tilbyder at lave et samarbejde, hvor private arealer kan inddrages.Det

er lig med mere plads, og det bør undersøges om hvorvidt arealerne kunne indgå i en

helhedsplan for en NNP Rold Skov.

Der er også en høj aktivitet af friluftsliv, og hvis der vælges helårsgræsning som et værktøj i

disse områder, vil vi gerne påpege vigtigheden af oplysning i et kommende projekt. Vi har set

et projekt som Moesgaard Vildskov blive forringet, da man frygter friluftslivets

indskrænkning.

Hanstholm Vildtreservat samt Tved og Vildbøl plantager

Vi har noteret at Thisted Kommune ikke ønsker en NNP i deres kommune, og det kalder på

en dialog. Vi ser kun potentiale i at anlægge NNP Hanstholm, da det vil styrke naturen og

give flere muligheder for turisme. Det er beklageligt hvis lokalbefolkningen ikke ønsker en

NNP, men vi mener at det burde gives en chance.

Fordi at Hanstholm Vildtreservat allerede har store arealer der er lukket hele, eller dele af

året, så ser vi ikke store forringelser i adgangen til arealerne.

Stort område, med et potentiale for at understøtte en fri populationsdynamik, for de eventuelt

vilde indhegnede græssere.

Stenderupskovene

Stenderupskovene er et af mindre foreslåede arealer til en NNP, med en lavere score. I kraft

af at kommunen selv foreslår en NNP, burde det åbne muligheden, da der vil være

sandsynlighed for mere velvilje. Omkringliggende arealer kan eventuelt inddrages, herunder

et maritimt område.

NNP Stenderupskovene

bidrager også til en geografisk adspredelse af NNP’erne.

Nørlund plantage og Harrild hede

Stort område, med et potentiale for at understøtte en fri populationsdynamik, for de eventuelt

vilde indhegnede græssere.

Placeringen lige midt i Jylland, vil

bidrage til en geografisk adspredelse af NNP’erne

Nyminde og Blåbjerg Plantager

Stort område, med et potentiale for at understøtte en fri populationsdynamik, for de eventuelt

vilde indhegnede græssere. Vi har noteret at forsvaret har aktivitet i området, men høj

øvelsesaktivitet har også vist sig at være gavnligt for visse arter. En kombination af store

græssere og maskiner kunne være interessant at se, da forsvaret har store arealer i

Danmark.

Tisvilde Hegn og Melby Overdrev

Stort område, med nogle gode naturværdier. Varsomme løsninger vælges pga. sårbar natur.

Husby Plantage

Stort område.

Mols Bjerge

Område med eksisterende naturværdier, samt nærliggende områder der kan spille sammen

med en kommende NNP.

Klosterheden Plantage

Klosterheden er

ikke en af de 23 NNP forslag i den “grønne kategori”, men vi mener at

området har et stort potentiale alligevel. Især i kraft af bæverens interessante aktivitet.

Stort område, med et potentiale for at understøtte en fri populationsdynamik, for de eventuelt

vilde indhegnede græssere.

10.

Bidstrup Skovene

Stort skovareal, der egner sig græsning.

Verdens Skove

Verdens Skoves bemærkninger til bruttolisten for naturnationalparker

Til Naturstyrelsen

Tak for muligheden for at kommentere på bruttolisten for naturnationalparker. Vi har følgende

bemærkninger til forslagene:

For Verdens Skove er det internationale perspektiv på denne potentielle naturbevaringsindsats det

vigtigste. Den største del af verdens historisk stærkt truede biodiversitet findes fjernt fra Danmark.

Men vores land regnes sammen med andre nordiske lande af mange som globale foregangslande.

Derfor er den naturpolitiske signalværdi af vores vilje til at udlægge natur i betragteligt omfang til vild

og mangfoldig natur uden materiel udnyttelse vigtig. I dette perspektiv finder vi det også positivt, at der

ved udtagning også indgår arealer med godt dyrkningspotentiale, ikke kun arealer, der

dyrkningsmæssigt er marginale. Af netop disse grunde så vi også gerne de første NNPer i Fussingø

og Gribskov gjort væsentligt større.

For os er det vigtigt, at naturnationalparkerne ikke (som "nationalparkerne" fra 00'erne) bliver

udvandede begreber. Derfor ser vi gerne, at der kun arbejdes videre med forslag, der har udsigt til at

indbefatte minimum 1000 hektar, der kan leve op til IUCNs Kategori II for nationalparker - hvilket også

i denne proces har været formuleret som et klart mål.

Vi mener, at helårsgræsning med store, egentligt græssende arter som kvæg og heste er vigtig i alle

projekterne. Hjorte alene giver i for høj grad en græsning, der i ensidighed minder om fårs. Derfor

anbefaler vi stærkt, at der sættes gang i en ansøgningsproces mhp. at opnå fritagelse for

øremærkning, som der er en række fortilfælde for i andre EU-lande, især Spanien og Nederlandene,

da selvreproducerende bestande på sigt vil have både forvaltningsmæssige og æstetiske fordele.

Vi er indstillede på at bidrage med alt hvad vi kan ift. at fremme offentlighedens værdsættelse af disse

nyskabende og meget positive tiltag, i det omfang at ambitioner og hensyn til den biologiske

mangfoldighed forbliver hovedfokus for disse områder, for dét er forudsætningen for, at NNPerne vil

kunne udvikle sig til de nationale og internationale fyrskibe, som de har potentiale til.

Venlig hilsen

Karsten Thomsen

Biolog, geograf, PhD

Mobil 26487865

Mail:

[email protected]

Dansk Skovforening

Kære Uffe

Jeg har modtaget nogle konkrete fakta og bekymringer fra et par af vores medlemmer i forhold til

udvælgelsen af de næste 10 naturnationalparker. De fremgår herunder. Jeg ved vi havde frist forleden,

men håber at I vil tage nedenstående i betragtning, da jeg mener det er relevante lokale informationer,

der bør inddrages i forhold til at vælge de rigtige lokationer.

Skagens Odde m.m.

Det naturnationalpark forslag Mikkel kommenterer på, er Skagens Odde mm. Han tænker dog at nogle

af argumenterne også kan bruges i andre områder:

Jeg er opvokset her, kommer meget i naturen og har haft med kødkvæg og naturpleje at gøre i mange

år. Jeg mener derfor at have nogle ret underbyggede erfaringer at byde ind med. Jeg vil dog ikke påtale

de dyrevelfærdsmæssige problemer ved natur nationalparker. Det er der nok andre, som tager sig af.

Hvad er formålet med natur nationalpark Skagens Odde?



Den årlige kvælstofdeposition/ha på Skagens Odde er en af de laveste i Danmark. Den

førneopbygning som ses i andre egne af Danmark ses ikke på Skagens Odde. Argumentet for at

indføre helårsafgræsning med store græssere er bl.a. at de skal fjerne førnelaget. Men når det

nu ikke er et problem her, hvad er så formålet - og har man opvejet fordele og ulemper mod

hinanden?

Kan alle arealer holde til afgræsning, og er det overhovedet lovligt?



Starter vi på de våde arealer, så er det her vi har de store tagrørskove. Friske skud af tagrør er

noget af det første de store græssere vil gå efter, da de har et relativt højt næringsindhold i

områdets ellers næringsfattige fødeudvalg. I søgen efter dem vil de trampe resten ned. I

rørskovene har vi et rigt fugleliv og flere arter yngler her. En meget stor del af Skagens Odde er

Fuglebeskyttelesområde, hvor bl.a. rørdrum, hedehøg og trane er på udpegningsgrundlaget

som ynglefugle. Vi er i EU forpligtet til at beskytte disse yngleområder og må ikke ødelægge

dem, hvis det kan undgås. Og det kan jo let undgås, hvis vi undlader at hegne rørskovene!

Vælger vi at hegne yngleområderne ind og lade dem afgræsse så de ødelægges, så vil staten

formentlig få en åbningsskrivelse fra EU Kommissionen, hvor staten bliver bedt om at pille

hegnet op igen, rette op på fejlen og formentlig også blive bedt om at betale en bod.

I LIFE projektet REWETDUNE er der med EU tilskud lavet tre såkaldte rørdrumskrab, hvor

der er skabt lavvandede søer til gavn for rørdrum. Som ovenfor nævnt er afgræsning af rørskov

ikke til gavn for rørdrum. Kan man bruge EU tilskud til én ting og så bare bruge det man har

fået tilskud til, til noget helt andet?

Går vi lidt højere op i terræn, på hedefladerne, så spurgte jeg for nogle år siden Aage V.

Jensens Fonde til afgræsning af nogle af deres arealer, hvor jeg havde taget de mest sårbare og

klitfredede arealer fra i mit forslag. Aage V. Jensens Fonde bruger bl.a. Frederikshavn

Kommune til at rådgive sig for de af deres arealer, der ligger i kommunen, og

tilbagemeldingen var, at arealerne ikke kunne holde til afgræsning. Vi havde ikke snakket om

hvor mange dyr og hvornår det skulle være. Arealerne kunne ikke holde til afgræsning. Fair

nok. Et stykke tid senere spurgte jeg Naturstyrelsen Vendsyssel om et tilsvarende af deres

arealer. Samme tilbagemelding. Fair nok. Nu er der så gået nogle år og Rune Engelbrechts bog

"Danmarks Genforvildede natur" er ukritisk blevet ophøjet til lov, og så kan områderne

pludseligt godt tåle afgræsning. Har noget da ændret sig? Nej, ude i virkeligheden er intet

ændret, så det er oplagt at spørge, om det faglige belæg er på plads. Det ser ikke sådan ud.

Går vi endnu højere op, i de klitfredede arealer, så vil de store græssere søge derop om

sommeren for at hvile sig. Her er der som regel lidt vind, som kan hjælpe med at holde fluer og

insekter lidt fra livet af dem. De vil træde vegetationen ned og i efterårs- og vintermånederne

vil det skabe vindbrud, så sandet vil flyve igen. Efter at vi har brugt 2-300 år på at hæmme

sandflugten. Sandflugt er absolut ikke noget at spøge med, og det vil blive et problem igen,

hvis ikke man passer på. Hvor ryttere indtil for nylig er blevet skældt ud for at ride i klitterne,

så er det nu åbenbart blevet spændende. Hvordan påtænker man at tage hensyn til jernbane,

veje, sommerhuse, ejendomme og arealer, som er naboer til den "spændende" sandflugt, når

den kommer ud af kontrol?



Publikum og dyr - spiller man hasard med de besøgendes liv og helbred?



Et område som Råbjerg Mile og Bunken Klitplantage, som også tænkes inkluderet i

naturnationalparken, bliver besøgt af flere hundrede tusinde gæster om året fra ind- og

udland. Familier, børn, gangbesværede, hunde med og uden snor, heste, mountainbikere og

hvad har vi, færdes sammen. Samtidig er vi så heldige eller uheldige, alt efter hvordan man ser

på det. at vi har en enlig ulv i området. Det er meget tydeligt at ulvens fødedyr (husdyr og vilde

dyr) ændrer adfærd, når der er ulv i et område. Vore egne køer, selv om det er rolige Hereford

køer, har, efter hvad de har været udsat for, ændret adfærd og er blevet klart mere aggressive

overfor andre firbenede og tobenede væsner, som de ikke kender. Jeg kan end ikke længere

lade mine egne børn gå alene i indhegningerne, når der er små kalve. Det er simpelthen for

farligt. Det samme vil komme til at gøre sig gældende med de dyr, som man påtænker at lukke

ud i naturnationalparken. Har dyrene været jagtet rundt af en ulv, så vil de betragte alle hunde

som en trussel og måske også børn og voksne. Er det rimeligt overfor de besøgende, at det skal

være livsfarligt at gå i området? Hvordan regner man med at det vil se ud for Danmarks

omdømme som turistland, hvis vi årligt har døde og tilskadekomne i vore

naturnationalparker?

Bidstrup Skovene

På Skjoldenæsholm har vi følgende bekymringer:



Vi er bekymrede for at hegnet sættes op i skel. Skellet er ca. 1 km. langt. Vi kræver, at der er

mindst 100 m’s afstand til skel, så flora og fauna kan udvikle sig frit på vores ejendom.

Vi er bekymrede for, at vi kommer til at overtage en del af det meget store publikumstryk der

er i Bistrupskovene. I forvejen har vi et af Danmarks mest trafikerede områder, og der er

simpelt hen ikke plads til flere. Centrale vejstrækninger og overgangen fra Bistrup er meget

trafikerede. Parkeringspladsen ved Gyldenløveshøj er lige udvidet til det dobbelte, men den er

altid besat.

Vi er bekymrede for opformering og spredning af barkbiller, som potentielt kan true

sundheden og stabiliteten i vores produktionsskov. Vi har meget store vedmasser stående tæt

på naturnationalparken og ønsker at beskytte dem.



Fyn

Der er også bekymring på Fyn, hvor de har dårlige erfaringer. Erfaringen fra Natura 2000, Ø

Havsstien og nu det kommende Geopark Sydfyn – er at de alle har afledte negative effekter også på de

naboer som man påstår ikke bliver berørt.

Og så en kommentar fra en lodsejer omkring allerede vedtagene

Fussingø

Biodiversitet og beskyttelsen af vores naturværdier burde være en folkesag, men det er blevet et

hadeobjekt, skabt at nogle mennesker, der aldrig selv kommer i skoven. Det er hegnet, der gør folk

vrede, og i Fussingø er lokalbefolkningen virkelig VREDE. De færreste har noget imod et

biodiversitetsprojekt, men ingen kan forstå, at det skal betyde, at man hegner menneskene, naturen og

de vilde dyr UDE af skoven og fylder den op med udsatte dyr. De ikke hjemmehørende træer skal

fjernes, mens man udsætter ikke-hjemmehørende dyr til at pleje det hjemmehørende…

Med venlig hilsen

Ditte Galsgård

Politisk konsulent, Cand. silv.

Erhvervspolitisk Afdeling

Dansk Skovforening

(Danish Forest Association)

Amalievej 20, 1875 Frederiksberg C, Danmark

Web:

www.skovforeningen.dk

Facebook

Twitter

Direkte:

Mobil: 2611 7517

E-mail:

[email protected]