Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2517721_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 24. januar 2022
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 242 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødeva-
reudvalg har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 7. december 2021. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rasmus Nordqvist (SF).
Spørgsmål nr. 242 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Hvad agter ministeren at foretage sig for at forhindre, at skibstransport mellem norske havbrug og
Hirtshals Havn, hvor laks og blodfyldt vand fra afblødning pumpes ind i et pakkeri, og vand-blodblan-
dingen, der er tilbage i skibet, fører til spredning af virus og bakterier i fiskeopdræt eller vilde fisk? Spør-
geren er bekendt med, at et skib, der sejler mellem Norge og Hirtshals, er anvendt til at slagte syge fisk,
som er diagnosticeret med fiskesygedommen ISA (Infeksiøs lakseanemi) samt PD (Pankreas Disease).
Disse enormt smitsomme og dødelige sygdomme er ikke konstateret i Danmark men indførsel af pato-
generne udgør en enorm risiko for vilde fisk og for Danmarks mulighed for udvikling af miljøbevidst og
bæredygtigt opdræt på land. Konkret er der fiskeopdrætsanlæg beliggende i Hirtshals og dermed i risi-
kozonen.”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet er der indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har op-
lyst følgende:
”Fødevarestyrelsen modtog i august 2019 henvendelse om det norske skib ”Norwegian Gannet” fra en
dansk akvakulturvirksomhed. Fødevarestyrelsen blev i den forbindelse bekendt med, at ”Norwegian
Gannet” slagter laks fra havbrug, der befinder sig i norske bekæmpelseszoner for infektiøs lakse anæmi
(ILA), og at disse laks efterfølgende leveres til Hav Line Processing A/S i Hirtshals.
Norge er part i EØS-aftalen, og EU’s bestemmelser om det indre marked gælder derfor også i Norge. I
medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare
dyresygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (”Dyresund-
hedsloven”) skal fødevarevirksomheder, der slagter fisk i forbindelse med sygdomsbekæmpelse, god-
kendes af den kompetente myndighed. I Norge er Mattilsynet den kompetente myndighed i sagen.
Mattilsynet bekræftede efter henvendelse fra Fødevarestyrelsen, at ”Norwegian Gannet” har slagtet laks
fra et havbrug i en norsk ILA-bekæmpelseszone og efterfølgende leveret dem til Hav Line Processing
A/S i Hirtshals. Mattilsynet har givet tilladelse til, at ”Norwegian Gannet” anvendes til slagtning af fisk
fra det pågældende havbrug, samt til slagtning af fisk som led i sygdomsbekæmpelse. Det er et krav i
forbindelse med at opnå en sådan godkendelse, at virksomheden ikke udgør en uacceptabel risiko for
spredning af sygdomme under hensyntagen til de anvendte risikobegrænsende foranstaltninger. Dette
inkluderer detaljerede procesbeskrivelser for bl.a. håndtering af blod og spildevand, som opsamles og
desinficeres i forbindelse med slagteprocessen.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 243: Spm. om det eksisterende lovgrundlag og regler i Danmark og Norge for at forhindre, at virus og bakterier fra norske fiskeopdræt spredes, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Eftersom Mattilsynet har godkendt ”Norwegian Gannet” til slagtning af laks fra havbrug i norske ILA-
bekæmpelseszoner, vurderer Fødevarestyrelsen, at den omtalte aktivitet sker inden for rammerne af den
relevante lovgivning, som også omfatter delegerede retsakter med supplerende regler, herunder Kom-
missionens delegerede forordning (EU) 2020/689 og Kommissionens delegerede forordning (EU)
2020/691.
Fødevarestyrelsen er meget opmærksom på sagen, og styrelsen forfølger dialogen med Mattilsynet der,
som det fremgår ovenfor har godkendt, at ”Norwegian Gannet” kan slagte fisk under iagttagelse af smit-
terisikoen forbundet med denne aktivitet. Fødevarestyrelsen vil endvidere over for Mattilsynet gøre op-
mærksom på den bekymring, som ligger til grund for det stillede spørgsmål, og bede om, at de norske
myndigheder underretter Fødevarestyrelsen, hvis der opstår uregelmæssigheder i forbindelse med
”Norwegian Gannet”s aktiviteter.”
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
2