Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2506196_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
17. december 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 240 (MOF alm. del) stillet d. 6. december 2021 efter
ønske fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 240
"Vil ministeren i forlængelse af svaret på MOF alm del. - spørgsmål nr. 69 fremlægge en liste over de
eksempler, der henvises til, hvor private arealejere tager betaling for, at en fotograf går en tur og tager
et foto af et landskab, et skovparti, en blomst eller et dyr? Vil ministeren desuden oplyse, hvilke
kommuner der tager betaling for, at en fotograf tager et foto på deres arealer, samt hvilke andre
statslige arealejere, der tager betaling for, at en fotograf optager et foto på deres naturarealer?"
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Naturstyrelsen, som oplyser:
”Naturstyrelsen har gennem kontakt til Dansk Skovforening kendskab til, at private skovejere
opkræver betaling for erhvervsmæssig fotografering på deres ejendomme, men grundet
konkurrencelovgivningen kan foreningen ikke oplyse noget om omfang hhv. indtægter. Herudover har
Naturstyrelsen kendskab til, at Slots- og Kulturstyrelsen har retningslinjer for fotografering af de
ejendomme, som styrelsen forvalter, og heraf fremgår, at der kræves tilladelse samt betaling ved
optagelser, hvor der er mere end ti personer og/eller, hvor der anvendes ikke-håndholdt udstyr
(udover et enkelt kamerastativ/tripod). Naturstyrelsen har ikke viden om, der er kommuner, der tager
betaling for fotografering på dets arealer.”
Lea Wermelin
/
Peter Ilsøe
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk