Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2479885_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 24 (MOF alm. del) stillet den 11.
oktober 2021 efter ønske af Rasmus Nordqvist (SF).
J.nr. 2021-14413
Den 15. november 2021
Spørgsmål nr. 24
”Vil ministeren give en faktuel juridisk sammenstilling af sikkerhedskravene ved
henholdsvis riffelskydning på skydebaner, som hører under Justitsministeriet,
sammenlignet med sikkerhedskravene ved riffeljagt på arealer ned til jagtlovens
minimumskrav til arealstørrelse for riffeljagt, hvor lovgivningen hører under
Miljøministeriet? Og vil ministeren oplyse, om sikkerhedsniveauerne er
sammenlignelige for så vidt angår sikkerheden i praksis?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der kan oplyse, at der i jagtloven
ikke er fastsat sikkerhedskrav for jagt med riffel. En sammenligning af
sikkerhedskrav og -niveau er således ikke mulig. Jeg vil dertil henvise til besvarelse
af udvalgsspørgsmål nummer 23 stillet den 11. oktober 2021 efter ønske af Rasmus
Nordqvist (SF). Heri fremgår blandt andet en beskrivelse af de jagtetiske regler,
som foreskriver, hvordan man bør agere under jagt i forhold til spørgsmålet om
sikkerhed.
Jeg har endvidere bedt om Justitsministeriets bidrag til besvarelse af spørgsmålet,
som kan oplyse følgende efter at have indhentet informationer fra Rigspolitiet:
”Det er i medfør af § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, i lovbekendtgørelse nr. 1736 af 26.
august 2021 om våben og eksplosiv-stoffer m.v. (våbenloven), forbudt uden
tilladelse at erhverve, besidde, bære eller anvende skydevåben, herunder rifler.
Våbentilladelser udstedes som hovedregel af politiet, jf. § 5, stk. 1, i bekendtgørelse
nr. 1444 af 1. december 2016 om våben og ammunition m.v. med senere ændringer
(våbenbekendtgørelsen). Udstedelse af våbentilladelse er i alle tilfælde betinget af,
at ansøgeren kan godtgøre at have en legitim interesse i bl.a. at anvende et
skydevåben. Endvidere er det en forudsætning for meddelelse af våbentilladelse, at
ansøgerens personlige forhold og hidtidige vandel ikke gør det betænkeligt at
imødekomme ansøgningen.
Efter våbenlovens § 2 c, stk. 1, kan justitsministeren fastsætte regler om, at
skytteforeninger kan give våbenpåtegning på foreningens medlemsbeviser.
Bemyndigelsen er bl.a. udmøntet i våbenbekendtgørelsens § 9, stk. 1, hvorefter
politiet kan godkende, at skytteforeninger under DGI, Dansk Skytte Union og
Dansk Firmaidrætsforbund kan give våbenpåtegning på foreningens
medlemsbeviser til skydevåben, der er omfattet af skydeprogrammet for den af de
tre hovedorganisationer, som skytteforeningen hører under. Skydevåbnet skal
overholde den pågældende organisations tekniske specifikationer for det
pågældende våben. En våbenpåtegning kan dog kun gives, hvis der forud er
indhentet samtykke fra politiet i hvert enkelt tilfælde, jf. våbenbekendtgørelsens §
10, stk. 1.
En våbenpåtegning er at sidestille med en våbentilladelse. Skydevåben må kun
anvendes til lovlige formål, herunder eksempelvis til jagt eller til sportsskydning
på skydebaner.
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om faktuel juridisk sammenstilling af sikkerhedskravene ved henholdsvis riffelskydning på skydebaner, som hører under Justitsministeriet, sammenlignet med sikkerhedskravene ved riffeljagt på arealer ned til jagtlovens minimumskrav til arealstørrelse for riffeljagt, til miljøministeren
Efter våbenlovens § 7 skal indretning og anlæggelse af skydebaner, af hensyn til
almensikkerheden, godkendes af politiet. Justitsministeren kan fastsætte regler
om skydebaners indretning, anlæggelse og anvendelse.
Justitsministeriet har, ved bekendtgørelse nr. 294 af 23. april 2004 om
skydebaners indretning, anlæggelse og anvendelse, fastsat, at indretning eller
anlæggelse af en skydebane ikke må påbegyndes uden politiets godkendelse.
Godkendelsen skal indeholde de nærmere vilkår for indretning eller anlæggelse af
skydebanen, jf. § 3. Det følger af bekendtgørelsens § 5, 1. punktum, at politiet
undersøger, om det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at indrette eller anlægge
skydebanen. Endvidere er det fastsat i § 9, stk. 1, at en godkendt skydebane ikke
må tages i brug, før politiet har udarbejdet og underskrevet en instruks for brug af
skydebanen. Instruksen skal bl.a. indeholde de nærmere vilkår for, hvordan
skydebanen skal anvendes, herunder med angivelse af de aktiviteter skydebanen
må anvendes til, de våben- og ammunitionstyper, der kan anvendes til de angivne
aktiviteter, og de skudretninger og sikkerhedsforanstaltninger, der skal iagttages
ved de enkelte aktiviteter. Videre er det fastsat i bekendtgørelsens § 15, at ansvaret
for indretning, anlæggelse og vedligeholdelse af en skydebane påhviler både ejeren
af skydebanen og den bruger, der har varig rådighed over skydebanen.
Politiets godkendelse af, hvorvidt en skydebane er indrettet eller anlagt
sikkerhedsmæssigt forsvarligt, og politiets udarbejdelse af instruks for brug af
skydebanen, sker på baggrund af vejledning om civile skydebaners anlæggelse og
indretning, der er udarbejdet af Justitsministeriets skydeinspektør.”
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
2