Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 21 (MOF alm. del) stillet den 8.
oktober 2021 efter ønske fra Rasmus Nordqvist (SF).
J.nr. 2021-14413
Den 04. november 2021
Spørgsmål nr. 21
”Hvordan mener ministeren, at definitionen af forudsætningen for regulering af
skadevoldende vildt i vildtskadebekendtgørelsen om, at ”hvis der ikke findes
tilfredsstillende alternativer
til regulering” skal forstås, og hvilket grundlag har den
enkelte person for at foretage den vurdering, når regulering kan foretages uden
forudgående tilladelse?”
Svar
Regulering af skadevoldende vildt kan ske med forskellige formål som beskrevet i
vildtskadebekendtgørelsen. Regulering kan, jf. vildtskadebekendtgørelsens § 2,
foretages for at imødegå fare for mennesker eller menneskes sundhed, risiko for
smitte af mennesker eller dyr eller risiko for luftfartssikkerheden, for at beskytte
flora og fauna, for at hindre omfattende skade på afgrøder, husdyr, herunder
vildtopdræt, skove, fiskeopdræt eller fiskeri- og andre vandområder eller for at
hindre alvorlige skader på ejendom.
Af vildtskadebekendtgørelsen fremgår det endvidere, at forudsætningen for
reguleringen er, at der forud for regulering er forsøgt at afværge faren, risikoen
eller skaden. Miljøstyrelsen oplyser, at afværgeforanstaltningerne skal være
rimelige i forhold til det, de skal hindre. Hvorvidt foranstaltninger i en given
situation er tilstrækkelige beror på erfaringer fra praksis på området, og afhænger
af vildtart og situation. Hvis der er tale om at hindre skader på afgrøder kan
bortskræmning af det skadevoldende vildt og/eller indhegning af afgrøderne
udgøre afværgeforanstaltningerne. Hvis der er tale om skader på fjerkræ forsaget
af ræve vil en indhegning, der forsvarligt kan forventes at beskytte mod angreb,
udgøre afværgeforanstaltningen. Drejer det sig om at forebygge fuglekollisioner
ved lufthavne, vil en professionel indsats for at holde fugle væk fra flyveområdet
typisk udgøre afværgeforanstaltningen.
Hvis de forventelige afværgeforanstaltninger er anvendt uden at problemet er løst,
kan situationen være således, at der ikke findes andre tilfredsstillende alternativer
end regulering, som derefter kan udføres enten med eller uden forudgående
tilladelse i henhold til vildtskadebekendtgørelsen. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt
der har været anvendt tilstrækkelige afværgeforanstaltninger, kan man altid søge
råd og vejledning hos Naturstyrelsen.
Miljøstyrelsen har lavet en
vejledning
til skræmmemidler, som kan benyttes til at
afværge faren, risikoen eller skaden forårsaget af vildt. På Miljøstyrelsens
hjemmeside
fremgår flere informationer om regulering af skadevoldende vildt.
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk