Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2507834_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-3433
Den 22. december 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 208 (MOF alm. del) stillet 1. december 2021 efter ønske
fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 208
” Vil ministeren kommentere debatindlægget ”Vi når ikke i mål med vandmiljøet med ny
landbrugsaftale”, Altinget, den 14. oktober 2021, herunder redegøre for regeringens svar på de
fremførte synspunkter mv.? Ministeren bedes ligeledes specifikt redegøre fyldestgørende for, om
regeringen er enig i synspunktet om, at det ikke er muligt at nå i mål med de fastlagte målsætninger på
vandmiljø- og kvælstofområdet, eller om regeringen er enig i, at det aftalte indhold i landbrugsaftalen
fra oktober 2021 på vandmiljø- og kvælstofområdet kan nås og opfyldes, og vil ministeren oplyse
hvordan? Når det allerede nu så kort tid efter landbrugsaftalens indgåelse drages i tvivl fra forskerside
om målsætningerne i aftalen kan nås, bedes ministeren svare klart på, hvordan ministeren vil håndtere
sagen og situationen, og oplyse, hvordan regeringen vil leve op til sit ansvar og sikre, at målene på
vandmiljø- og kvælstofområdet bliver nået?”
Svar
Som det fremgår af Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug (landbrugsaftalen) af 4. oktober 2021
mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten,
Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne er partierne bag
aftalen enige om at sikre implementering af EU's vandrammedirektiv.
Desuden fremgår det af landbrugsaftalen, at partierne er enige om at iværksætte kvælstofreducerende
tiltag svarende til en reduktion af udledningen til kystvande og fjorde på ca. 10.800 tons i 2027 (heraf
er 10.400 tons placeret i vandområder med et indsatsbehov i vandområdeplanerne 2021-2027). Ifm.
genbesøg af aftalen i 2023/24 træffes der beslutning om håndtering af en resterende kvælstofindsats
for at leve op til vandrammedirektivet og sikre god økologisk tilstand i vandmiljøet.
Med aftalen er desuden besluttet, at der frem mod genbesøget gennemføres en second opinion af
kvælstofindsatsen, som vil kunne lede til en justeret opgørelse af et resterende kvælstofindsatsbehov.
Dertil gennemføres frem mod genbesøget lokalt funderede analyser i udvalgte marine vådområder,
som skal afdække, om der kan findes andre veje til at opnå målopfyldelse som defineret i
vandrammedirektivet.
Regeringens forslag til vandområdeplanerne 2021-2027 (Vp3) skal sikre, at Danmark efterlever
vandrammedirektivet. VP3 er sendt i 6 måneders offentlig høring den 22. december 2021.
I udkast til VP3 foreslår regeringen konkrete indsatser dér, hvor vi kender virkemidlerne og ved, at de
virker, og sætter samtidig gang i en række udviklingsinitiativer de steder, hvor vi mangler viden om,
for eksempel, tilstand, kilder og virkemidler. VP3 består dermed både af et implementeringsspor med
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 208: Spm. om kommentar til debatindlægget Vi når ikke i mål med vandmiljøet med ny landbrugsaftale, Altinget, den 14. oktober 2021, til miljøministeren
kendte indsatser og et udviklingsspor, som skal sikre grundlag for stillingtagen og gennemførelse af
resterende indsatser frem mod 2027.
Ved et genbesøg af VP3 i 2023/24 vil den resterende indsats fastlægges pba. udviklingsprojekterne for
at tage stilling til, hvordan vi håndterer det resterende indsatsbehov.
Og for kvælstofindsatserne sker genbesøget i 2024/24 i forligskredsen for landbrugsaftalen.
Lea Wermelin
/
Peter Østergård Have
2