Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 145
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-2322
Den 8. december 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 145 (MOF alm. del) stillet den 10. november efter ønske
fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 145
”
Finder ministeren det hensigtsmæssigt, at den omfattende træproduktion må stoppe i Kompedal Plan-
tage og potentielt erstattes af udenlandsk træproduktion med deraf følgende tab af lokale arbejdspladser
og merudledning af CO2 til transport, hvis Kompedal Plantage omdannes til indhegnet naturnational-
park?”
Svar
Jeg mener ikke, at etablering af naturnationalparkerne er en modsætning til at tage ansvar i klimakrisen.
Vi lægger op til at gøre 12 procent af skovarealet i Danmark urørt, inklusive den skov, der lægges urørt i
naturnationalparkerne. Der er plads til både urørt skov og produktionsskov i Danmark, og vi skal have
begge dele.
Naturnationalparkerne har natur og biodiversitet som hovedformål. Som led i at genskabe betingelserne
for de naturlige processer og understøtte, at naturen så vidt mulig kan udfolde disse processer og udvikle
sig på egne præmisser, bør træer og buske som udgangspunkt gennemføre deres naturlige livscyklus og
forgå naturligt, hvorved de kan udgøre levesteder for dyr, planter og svampe. Derfor skal naturnatio-
nalparkerne friholdes for skov- og landbrugsproduktion.
Friholdelse for skovbrugsproduktion indebærer, at skovene i naturnationalparkerne udlægges som urørt
skov uden kommerciel hugst. Som et led i naturgenopretningen kan det være nødvendigt at fælde ikke-
hjemmehørende arter, for at give plads til hjemmehørende arter. Skulle Kompedal Plantage blevet ud-
valgt som naturnationalpark, vil der i en periode således fortsat skulle tages træ ud af Kompedal Plantage
af biodiversitetsmæssige hensyn. Det skyldes, at Kompedal Plantage indeholder meget store ensartede
flader med rødgran, hvor der vil være behov for at udføre betydelige rydninger og plantninger, hvis man
vil sikre, at skoven fremover kommer til at bestå af andet end nåletræer og for at fremme variation i
skoven og give flere levesteder til dyr og planter.
Fra politisk side er vi dog opmærksomme på den udfordring, som blandt andet savværker står i, når vi
udlægger mere urørt skov i statens skove. For at give branchen mulighed for at tilpasse sig den nye
markedssituation, når der udlægges mere urørt skov i det statslige skove, har aftalepartnerne (Regerin-
gen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet) lyttet til branchen og har besluttet, at der skal
være en overgangsordning.
I løvskove indebærer overgangsordningen, at hugsten i de nye urørte statsskove udfases gradvist over
en seksårig periode. I nåletræsplantager er der en høj andel af fremmede træarter, som i forbindelse
med udlæg af urørt skov vil skulle fjernes og erstattes med hjemmehørende natur i en overgangsperiode
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk