Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2507075_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 12. november 2021
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 50 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 15. oktober 2021. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Pia Kjærsgaard (DF).
Spørgsmål nr. 50 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Ministeren sagde i samråd om import af hunde den 6. oktober 2021, MOF alm. del – samrådsspm. B,
at foreningen New Hope Denmark har fået forbud mod at importere og formidle hunde via
virksomhedsadressen, og ministeren understregede, at ”vi har et system, der virker”. Vil ministeren
bekræfte, at foreningen alligevel fortsætter med at importere og formidle hunde – dog ikke gennem
virksomhedsadressen, men via andre adresser, og at sanktionen dermed reelt ingen effekt har, og at det
nuværende system dermed ikke virker?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”New Hope Denmark har ved Fødevarestyrelsens seneste kontrolbesøg af virksomheden fået meddelt et
forbud mod at videreformidle hunde via virksomhedsadressen. New Hope Denmark kan imidlertid
fortsat indføre og videreformidle hunde i de tilfælde, hvor hundene overdrages direkte til deres nye ejere.
Reglerne er forskellige for henholdsvis import/indførsel af hunde og for formidling med hold af hunde.
Forbuddet mod at videreformidle hunde via virksomhedsadressen er meddelt i henhold til § 55 i
bekendtgørelse nr. 1749 af 30. november 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde,
hvoraf det fremgår, at virksomheden skal have tilknyttet en dyrlæge, som skal tilse virksomheden
minimum to gange årligt. Dette var ikke opfyldt ved kontrolbesøget. Forbuddet knytter sig således til
virksomhedens tilladelse til hold af hunde og ikke til virksomhedens import/indførsel og formidling af
hunde i øvrigt.
Formålet med bestemmelserne i bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af hunde
er at sikre dyrevelfærden bedst muligt, når hunde holdes til erhvervsmæssige formål f.eks. i forbindelse
med pensioner, opdræt og formidling. Bestemmelserne finder derfor ikke anvendelse, når virksomheder
ikke holder hundene. Her gælder til gengæld blandt andet reglerne for indførsel og krav om tilladelse til
formidling og handel med hunde.”
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 204: MFU spm. om import af hunde m.v., til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Der er i Danmark fastsat bestemmelser for erhvervsmæssigt hold af hunde, som har til formål at sikre
dyrevelfærden, og som samtidig kontrolleres regelmæssigt. Derved er der mulighed for at sanktionere
de virksomheder, som ikke overholder reglerne. Endvidere gælder en række EU-regler, som skal være
overholdt, når hunde indføres fra udlandet, herunder krav om registrering som importør. Der kan ske
sanktionering, hvis reglerne for indførsel af dyr, herunder hunde, overtrædes.
Som jeg nævnte i forbindelse med min besvarelse af samrådsspørgsmål B (Alm. del) fra Folketingets
Miljø- og Fødevareudvalg den 6. oktober 2021, mener jeg, at der skal arbejdes for fælles EU-regler om
erhvervsmæssigt hold af hunde, som skal svare til de danske regler. Herunder skal der arbejdes for
mindstekrav til dyrevelfærd og -sundhed. Som jeg også nævnte i min besvarelse af 4. november 2021 af
spørgsmål nr. 13 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, er det vigtigt, at der kommer
fokus på de forhold, som hunde holdes under i hele EU, og senest fremhævede jeg nødvendigheden af
fælles EU-regler for erhvervsmæssigt hold af hunde over for mine kollegaer i Rådet (landbrug og fiskeri)
den 11.-12. oktober 2021, da jeg præsenterede et danskinitieret positionspapir fra Vught-landene
(Belgien, Danmark, Nederlandene, Sverige og Tyskland) om EU’s dyrevelfærdslovgivning. Endvidere er
Fødevarestyrelsen ved at se på, hvordan informationen til potentielle købere af hunde kan intensiveres
og målrettes, så de klædes bedre på til at være kritiske, når de køber hunde. Herudover har jeg, som
nævnt i min besvarelse af 4. november 2021 af spørgsmål nr. 12 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg, bedt Fødevarestyrelsen om at undersøge det nuværende sanktionsniveau, og hvilke
muligheder for ændringer af sanktionsprocedure og strafniveau der er inden for veterinærområdet.
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
2