MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om redegørelse for gældende regler, der skal forhindre forurening af fødevarer gennem græsning af forurenede arealer, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 24. november 2021

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har

stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 6. oktober 2021. Spørgsmålet er stillet efter

ønske fra Carl Valentin (SF).

Spørgsmål nr. 2 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

”Ved Korsør har græsning med kvæg på jorde forurenet med PFOS medført en kraftig forurening af

kødet og dermed af mennesker, der har spist kødet. På Harboøre Tange, Kopper Enge, afgræsser kvæg

hvert år et areal, som er forurenet med ’Cheminova stoffer”. Det må antages, at det ikke kan udelukkes

at ske eller være sket andre steder i landet.

1. Ministeren bedes fremsende en redegørelse for gældende regler, der skal forhindre forurening af fø-

devarer gennem græsning af forurenede arealer samt tilsynet hermed.

2. Ministeren bedes fremsende en liste over forurenede eller potentielt forurenede arealer, der i dag

afgræsses med henblik på produktion af fødevarer. Hvis dette ikke er muligt bedes ministeren oplyse,

hvornår et sådant overblik kan tilvejebringes, og hvorfor det ikke allerede eksisterer.”

Svar

Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har

oplyst følgende:

”1. Der findes ikke i fødevarereglerne eller i foderreglerne et direkte forbud mod afgræsning eller pro-

duktion af foder eller fødevarer på forurenede arealer. Der findes dog en række regler, der skal sikre, at

de fødevarer, der markedsføres, overholder den gældende lovgivning, herunder at de ikke indeholder

stoffer fra forurening af jorden i mængder, der kan udgøre en sundhedsmæssig risiko.

Det følger af artikel 14 i fødevareforordningen

, at en fødevare ikke må markedsføres, hvis den er farlig

og udgør et fødevaresikkerhedsmæssigt problem. Det følger endvidere af artikel 15 i fødevareforordnin-

gen, at foder ikke må markedsføres eller gives til dyr, der anvendes i fødevareproduktionen, hvis det er

farligt, fordi det udgør en sundhedsmæssig risiko for mennesker og dyr eller medfører, at en animalsk

fødevare udgør et fødevaresikkerhedsmæssigt problem.

Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav

i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrø-

rende fødevaresikkerhed

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om redegørelse for gældende regler, der skal forhindre forurening af fødevarer gennem græsning af forurenede arealer, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Af artikel 19 og 20 i fødevareforordningen fremgår, at den enkelte virksomhedsleder er ansvarlig for det

foder og de fødevarer, som virksomheden producerer, håndterer og distribuerer. Det er virksomhedsle-

deren, der skal sikre, at de krav, der er i foder- og fødevarelovgivningen, er opfyldt.

Det følger af artikel 4, stk. 1, jf. bilag I, punkt 2, i hygiejneforordningen

og af artikel 4, stk. 2, i foderhy-

giejneforordningen

, at det er producentens ansvar at forebygge forurening. Producenten skal derfor

foretage en vurdering af risici ved at anvende et konkret areal til dyrkning af foder og fødevarer, herun-

der græs til afgræsning. For så vidt angår kogræsserforeninger, som eksempelvis foreningen i Korsør, er

det således i henhold til forordningen foreningens ansvar at sikre, at græsset ikke er forurenet, da græs-

set betragtes som foder i det øjeblik dyr sættes på marken med henblik på afgræsning.

Det fremgår endvidere af artikel 19 og 20 i fødevareforordningen, at en fødevare- eller foderproducent

skal reagere, hvis denne antager eller har grund til at antage, at den producerede vare ikke overholder

de gældende regler. Producenten skal bl.a. informere Fødevarestyrelsen og trække sine varer tilbage fra

markedet, hvis de udgør en sundhedsmæssig risiko.

For at sikre fødevaresikkerheden er der derudover fastsat grænseværdier for en række stoffer i konta-

minantforordningen

. Fødevarer må som følge heraf ikke markedsføres, hvis de indeholder et angivet

forurenet stof over den fastsatte grænseværdi, jf. forordningens artikel 1. Det følger endvidere af forord-

ningen om pesticidrester

, at produkter, der indeholder en pesticidrest, der overstiger maksimalgræn-

seværdierne for disse produkter, ikke må markedsføres som fødevarer eller foder eller anvendes til fod-

ring.

Fødevarestyrelsen fører kontrol med, at foder og fødevarer overholder gældende lovgivning. Ved kon-

trollen undersøges foder og fødevarer for en række kemiske forureninger. Fødevarestyrelsen kan for-

byde anvendelse af de høstede afgrøder eller det producerede kød, hvis det ikke overholder gældende

lovgivning.

Fødevarestyrelsen kan i forbindelse med kontrol af virksomheden bede om at se virksomhedens risiko-

analyse, samt at producenten dokumenterer, at det er fødevaresikkerhedsmæssigt forsvarligt at anvende

arealet til produktion af fødevarer eller foder (f.eks. afgræsning).

I særligt alvorlige tilfælde, hvor ovennævnte bestemmelser ikke er tilstrækkelige til at sikre, at forure-

nede fødevarer ikke udbredes, kan der med hjemmel i lov om hold af dyr

, fastsættes nærmere regler

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne

Kommissionens forordning (EF) nr. 1881/2006 af 19. december 2006 om fastsættelse af grænseværdier for be-

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 396/2005. af 23. februar 2005. om maksimalgrænseværdier

stemte forurenende stoffer i fødevarer

for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv

91/414/EØF

Jf. § 30 a i Bekendtgørelse af lov om hold af dyr, LBK nr. 330 af 02/03/2021

herom. I øvrigt kan Fødevarestyrelsen meddele påbud om foranstaltninger til at hindre dette. Der kan

f.eks. påbydes et eller flere landbrug afspærret eller på anden måde underlagt direkte kontrol fra myn-

dighedernes side.”

Der findes ikke en liste over forurenede arealer eller potentielt forurenede arealer, der i dag afgræsses

med henblik på produktion af fødevarer.

Jeg har indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har oplyst følgende:

”Fødevarestyrelsen har pr. 10. november fået henvendelser vedrørende ca. 20 lokaliteter med potentielle

forureninger med PFOS og andre fluorerede forbindelser. Aktiviteter i områderne omfatter græssende

kvæg og får, biavl, høslæt samt en put and take-sø. I det omfang der foreligger dokumentation for en

forurening, vil Fødevarestyrelsen sende fund af PFOS til vurdering hos DTU Fødevareinstituttet og

håndtere sagen som andre fund af kemiske forureninger i fødevarer.

Fødevarestyrelsen har ud over PFOS-sagen i Korsør fundet indhold af PFOS i kvæg fra en kogræsserfor-

ening ved Odense. Værdierne fundet i kvæg fra kogræsserforeningen ved Odense, er ca. 100 gange lavere

end de fundne værdier i kød fra Korsør. I kommunikationen med foreningens formand har Fødevare-

styrelsen dog anbefalet, at medlemmerne i kogræsserforeningen ikke spiser kødet, da medlemmerne

antages at indtage relativt store mængder kød fra dyr, der har græsset på samme område. Fødevaresty-

relsen har derfor, på linje med PFOS-sagen i Korsør, anbefalet kødet kasseret. Ingen fødevarer med højt

PFOS-indhold er blevet markedsført, og det har ikke været aktuelt med markedsføringsforbud eller til-

bagetrækning.”

Jeg har endvidere indhentet udtalelse fra Miljøministeriet, der oplyser følgende:

”Der er etableret et samarbejde på tværs af myndigheder med henblik på at identificere arealer potentielt

forurenet med PFOS-holdigt brandslukningsskum brugt på brandøvelsespladser. Miljøstyrelsen har

bedt Regioner, Kommunerne og Forsvaret om en opgørelse over brandøvelseslokaliteter, som kan være

forurenet med PFOS. Opgørelsen fra september viste, at der var identificeret i alt 181 brandøvelsesplad-

ser, som kan være forurenet med PFOS. Miljøstyrelsen har opfordret kommuner og regioner til hurtigt

at afklare, om der kan være en akut sundhedsrisiko knyttet til de identificerede brandøvelsespladser,

som i den verserende PFOS-sag i Korsør. Kommuner og regioner har den 15. november 2021, givet til-

bagemeldinger til Miljøstyrelsen som i skrivende stund gennemgår indberetningerne.

I sager om PFOS-forurening, som sagen i Korsør, er det op til kommunerne og regionerne at håndtere

de enkelte lokaliteter og indhente viden og vejledning fra andre myndigheder som Miljøstyrelsen, Føde-

varestyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed. Som en hjælp til håndtering og koordineringen af sager

om PFOS-forureninger på brandøvelsespladser har Miljøstyrelsen sammen med andre myndigheder ud-

arbejdet en tjekliste, hvor ansvarsfordelingen mellem forskellige myndigheder i lignende sager fremgår.

Miljøstyrelsen har haft en vejledende rolle og har sammen med Fødevarestyrelsen bl.a. holdt møde med

Landbrug & Fødevarer for at give en generel orientering om tiltag, der er gjort som opfølgning på Korsør-

sagen. Landmænd kan tage kontakt til deres kommune, som er den relevante miljømyndighed, hvis de

gerne vil vide, hvad der sker af opsporing, og hvad der er af viden lokalt for deres område. Der er aftalt

et opfølgende møde med Landbrug & Fødevarer, når Miljøstyrelsen modtager tilbagemelding fra kom-

muner og regioner om eventuelle sundhedsrisici knyttet til brandøvelsespladserne medio november.”

Rasmus Prehn

Paolo Drostby