Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-6651
Den 6. november 2021
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 19 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 11. oktober 2021. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Per Larsen (KF).
Spørgsmål nr. 19 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren redegøre for muligheden for at frede torsken i Østersøen med henblik på, at torsk fanget
som bifangst kan genudsættes, hvorved landingsproblemet kan undgås, og der kan fiskes efter andre
arter?”
Svar
Landingsforpligtelsen er en hjørnesten i den fælles fiskeripolitik, og den giver et incitament til at fiske
mest hensigtsmæssigt i forhold til fiskernes kvotegrundlag. Med den alvorlige bestandssituation for
torsk i Østersøen er der behov for, at fiskerne gør alt, hvad de kan for at undgå at fange torsk. Den
foreslåede model om at frede torsken i Østersøen med henblik på, at torsk fanget som bifangst kan gen-
udsættes vurderes ikke at være farbar i EU. Dette skyldes bl.a. den store dødelighed, der er forbundet
med genudsætning af torsk. Forslaget har derfor heller ikke været en del af forhandlingerne om Øster-
søkvoterne for 2022.
Østersølandene har inden for fiskerisamarbejdet i BALTFISH udarbejdet en indstilling til EU-Kommis-
sionen om, at der vedtages regler om indførelse af mere selektive fiskeredskaber i Østersøen. Derved vil
fangster af torsk kunne reduceres betydeligt samtidig med, at der kan fiskes efter fladfisk, herunder
rødspætte. Det forventes, at sådanne regler vedtages i første kvartal af 2022, og at det herefter vil blive
obligatorisk at fiske med mere selektive trawlredskaber i Østersøen, hvor der er forbud mod direkte
fiskeri efter torsk.
Rasmus Prehn
/
Nis Christensen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K