Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2499647_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-2549
Den 11. december 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 173 (MOF alm. del) stillet 12. november 2021 efter ønske
fra Mona Juul (KF).
Spørgsmål nr. 173
”Finder ministeren det relevant at anvende CleanEarth Technologies’s metode, jf.
https://www.cleanearth.tech/agriculture/som løsning til udfordringerne med PFAS, ligesom de på
nuværende tidspunkt er i færd med i Sverige? Ser ministeren andre relevante teknologier, som skal
tages i brug?”
Svar
Jeg finder alle metoder relevante, som kan løse udfordringerne med at oprense jord- og
grundvandsforureninger med PFAS. Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,
Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne har indgået aftale om at prioritere udvikling og
afprøvning af nye teknologier til oprensning af PFOS-forureninger i forbindelse med den nyligt
indgåede aftale om finanslov 2022. Der er således på finansloven for 2022 afsat 3 mio. kr. til tilskud til
test af relevante teknologier.
Jeg har forelagt spørgsmålet om andre relevante renseteknologier for Miljøstyrelsen, som oplyser, at:
”PFAS forbindelser er meget stabile og persistente over for nedbrydning. Det er disse kemiske
egenskaber, som gør PFAS velegnede i mange produkter, men det forårsager samtidig komplikationer i
forbindelse med afværgeforanstaltninger over for jord- og grundvandsforureninger. PFAS forbindelser
har den egenskab, at forbindelserne befinder sig i forskellige matricer – både jord og vand, hvilket
medfører, at rensemetoderne er meget udfordrede, både hvad angår teknologier men også økonomisk.
Der findes forskellige teknologier, men de fleste er stadig under udvikling, og der er få teknologier, som
er afprøvet i stor skala i Danmark. Pt. oprenses der ikke PFAS forureninger i Danmark, hvor både vand
og jord renses. Dog renses vand flere steder, hvilket fx er tilfældet i Korsør.
Ud over renseteknologier er der mulighed for at grave den PFAS forurenede jord op og køre jorden på
deponi eller til forbrænding. Opgravet jord kan bortskaffes til forbrænding, som bør ske ved 1000-
1200°C, for at undgå farlige biprodukter. Der findes et anlæg i Danmark (Fortum), som opnår disse
temperaturer. Det er ikke nærmere undersøgt, hvorvidt afbrænding af PFAS holdigt jord foregår, og om
det økonomisk er rentabelt.
Af bilag 2 fremgår en liste over renseteknologier til jord- og grundvansforureninger med PFAS. Listen
er ikke udtømmende, da der kan være teknologier, som ikke fremgår af listen.”
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 173: Spm. om ministeren finder det relevant at anvende CleanEarth Technologies’s metode som løsning til udfordringerne med PFAS, ligesom de på nuværende tidspunkt er i færd med i Sverige, til miljøministeren
Lea Wermelin
/
Nina Porst
2