Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2498540_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 10. december 2021
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 157 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 12. november 2021. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Susanne Zimmer (FG).
Spørgsmål nr. 157 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
"Vil ministeren som opfølgning på Dyrenes Beskyttelses foretræde for udvalget den 11. no-
vember 2021 om transport af kalve, jf. MOF alm. del – bilag 27, besvare følgende spørgs-
mål:
1.
Mener ministeren, der bliver ført nok kontrol med logbøgerne, så reglerne om
transport af småkalve bliver overholdt?
2. Er det på nogen måde i øvrigt muligt at se, om reglerne for transport af spædkalve
hen over landegrænserne bliver overholdt?
3. Mener ministeren, at det vil være hensigtsmæssigt at forhøje spædkalvenes alders-
grænse til 8 uger? Hvorfor?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”1. Hvis en transport varer længere end otte timer, skal den person eller (transport-)virksomhed, der
organiserer forsendelsen udarbejde en logbog. Alle logbøger skal indsendes til Fødevarestyrelsen senest
48 timer før afgang for at blive forhåndsvalideret. I forhåndsvalideringen kontrolleres det, om den an-
givne rute er realistisk, herunder om der er planlagt hvil. Desuden kontrolleres det, om køretøjet er
godkendt til lange transporter, at arealet er tilstrækkeligt til det planlagte antal dyr, og at transportvirk-
somheden er autoriseret. Ved logbøger med ikke-fravænnede kalve til og med 70 kg kontrolleres det
specifikt, at køreintervallerne på ni timer inklusiv på- og aflæsning er overholdt.
Hvis kravene til transporten ikke er overholdt, vil logbogen blive tilbagesendt med kort frist til at ændre
den, så planlægningen sker i overensstemmelse med lovgivningen. Såfremt logbogen derefter fortsat
ikke kan forhåndsvalideres, afvises den, og der skal indsendes en ny logbog, hvilket pga. fristen på to
dage medfører, at forsendelsen ikke kan afgå på det planlagte tidspunkt.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 157: Spm. om opfølgning på Dyrenes Beskyttelses foretræde for udvalget den 11/11-21 om transport af kalve, til fødevareministeren
2. Alle logbøger fra danske transportvirksomheder og 30 pct. af logbøgerne fra udenlandske transport-
virksomheder bliver hjemkaldt til returkontrol. I returkontrollen undersøges det, om der har været af-
vigelser undervejs på turen i forhold til det, der har været anmeldt i forhåndsvalideringen af logbogen,
og om kravene i transportforordningen er blevet overholdt.
3. På nuværende tidspunkt er Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) ved at undersøge,
om kravene for bl.a. kalvetransporter bør skærpes. EFSA forventes at offentliggøre sine foreløbige fund
i 2022. Fødevarestyrelsen finder det formålstjenstligt at afvente udtalelsen fra EFSA, før der tages stil-
ling til en eventuel forhøjelse af aldersgrænsen for kalve.”
Jeg synes, det er meget positivt, at EFSA har valgt at sætte fokus på transport af kalve. Jeg ser frem til
offentliggørelsen af undersøgelsens resultater, så håndteringen af kalvene baserer sig på den nyeste fag-
lige viden.
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
2