Udvalget for Forretningsordenen 2021-22
UFO Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 21
Offentligt
Dato:
Sagsnr.:
Sagsbeh.:
09-11-2021
2021 - 9930
KHO/Juridisk Afdeling
Udvalget for Forretningsordenen
Christiansborg
Statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 21 (UFO alm. del). Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Spørgsmål nr. 21:
”Vil statsministeren oplyse, hvad Statsministeriet gjorde på baggrund af Minkkommis-
sionens henvendelse af 29. april 2021 om at sikre alt relevant materiale, herunder sms-
korrespondance?”
Svar:
1.
Statsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Justitsministeriet.
Justitsministeriet har således i overensstemmelse med sædvanlig praksis varetaget den
overordnede, tværministerielle koordination af og samarbejdet med Minkkommissionen
om fremsøgning og udlevering af materiale til brug for kommissionsundersøgelsen.
Justitsministeriet har i den forbindelse oplyst følgende:
”1.
Justitsministeriet kan mere generelt oplyse, at ministeriet efter sædvanlig
praksis varetager den overordnede, tværministerielle koordination af og sam-
arbejde med undersøgelseskommissioner om fremsøgning og udlevering af
materiale til brug for kommissionsundersøgelserne. Det har også været til-
fældet i relation til Granskningskommissionen om sagen om aflivning af
mink (Minkkommissionen).
I praksis er materialeudleveringen i vidt omfang baseret på en løbende dialog
mellem kommissionen og de myndigheder, som er anmodet om materiale.
Dertil kommer, at materialeudleveringen grundlæggende baserer sig på en
tillid til, at myndighederne overholder deres forpligtelser efter lov om under-
søgelseskommissioner og granskningskommissioner til efter bedste evne at
fremsøge og udlevere det materiale, som kommissionen anmoder om.