MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 146: MFU spm. om status for den nuværende biodiversitet i Kompedal Plantage med tilhørende hedearealer, til miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt

Biodiversitetskortets bioscore

Rasmus Ejrnæs, Jesper Bladt, Jesper Moeslund, Ane Kirstine Brunbjerg og Geoffrey Brian Groom

Aarhus Universitet, Institut for Bioscience

Dato: 1. februar 2018

Antal sider: 15

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 146: MFU spm. om status for den nuværende biodiversitet i Kompedal Plantage med tilhørende hedearealer, til miljøministeren

Formålet med biodiversitetskortet

Biodiversitetskortets formål er at præsentere den eksisterende viden om for-

delingen af biodiversitet i Danmark, så myndigheder og andre arealforvaltere

kan bruge denne viden i den rumlige planlægning. I 2016 blev biodiversitet-

skortet indskrevet i en bred planlovsaftale som grundlag for kommunernes

arbejde med Grønt Danmarkskort. Biodiversitetskortet består af en komple-

mentaritetsanalyse udført i 2014 som viser hvilke 10 x 10 km kvadrater som

til sammen bedst kan repræsentere Danmarks biodiversitet, og en bioscore,

som på en 10 x 10 m skala viser hvor der er vigtige levesteder for rødlistede

arter (Ejrnæs

m.fl.

2014). Vores viden om fordelingen af biodiversiteten i Dan-

mark er meget langt fra komplet, men biodiversitetskortet giver det bedst mu-

lige data-baserede overblik. Biodiversitetskortet er udviklet for Miljøstyrelsen

og er offentligt tilgængeligt via Miljøstyrelsens Miljøgis-hjemmeside

http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=miljoegis-plangroendk.

Lokal prioritering - bioscoren

Bioscorens formål er at vise hvilke områder i Danmark som er vigtige at passe

på fordi de er kendte eller potentielle levesteder for rødlistede arter – altså arter

som er betegnet som truede, sårbare eller næsten truede i den danske rødliste.

Bioscoren består dels af en artsscore som er en vægtet sum af kendte forekom-

ster af rødlistede arter og dels en proxyscore, hvor vi giver point til arealer, hvor

der er særlig gunstige vilkår for rødlistearter. Bioscoren er opgjort for pixels på

ca. 10 x 10 m, selvom den geografiske opløsning af datalag i kortet varierer fra

en præcision på få meter til en usikkerhed på flere hundrede meter.

Udvikling, revision og opdatering af bioscoren

Idéen til bioscoren blev født, da Aarhus Universitet udviklede et HNV-kort til

prioritering af landbrugsstøtte målrettet naturpleje. Mens beregningsmodellen

for HNV-kortet blev lagt fast for at sikre kontinuitet i støttetildelingerne, blev

bioscoren udviklet videre til at omfatte først skovene i 2014 og siden også by-

erne i 2018. I 2015 blev der udviklet et HNV-skovkort efter de samme grund-

læggende principper. Samtidig er bioscoren blevet videreudviklet i 2015, 2016

og 2017 og hver gang er der blevet testet nye proxyer og artslagene er blevet

opdateret. Den første version af biodiversitetskortet blev offentligt tilgængelig

i 2014 og er siden blevet opdateret i 2016 og starten af 2018.

Hvor er der beregnet en bioscore?

Bioscoren er beregnet for skove, §3-natur, supplerende vandløb og søer, land-

brugsarealer og byområder. Arealer i intensiv landbrugsdrift (pløjemarker og

lignende) får annulleret deres arts- og proxypoint i kortet, da de ikke antages

at være levesteder for truede arter. Ekstensive landbrugsarealer (brakmarker,

ekstensive græsmarker mv.) tildeles dog point ligesom bynære områder og

naturarealer. Kortet gælder altså for hele landjorden, men der kan undtagel-

sesvist være mindre områder i kortet, som ikke har en defineret bioscore, fordi

de ikke er kortlagt som nogen af ovenstående kategorier. Det kan fx være na-

turarealer uden for markblokke, som er af-registreret med henblik på urbani-

sering, men endnu ikke bebyggede.

Arterne i bioscoren

Vi har valgt at basere bioscoren på kendte og potentielle forekomster af rød-

listede arter, fordi vi har en særlig forpligtelse til at passe på de truede arter.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 146: MFU spm. om status for den nuværende biodiversitet i Kompedal Plantage med tilhørende hedearealer, til miljøministeren

Vi har vores viden om de rødlistede arter fra databaser, hvor artsobservatio-

ner registreres med geografisk præcision, og der findes en kvalitetssikrings-

procedure. Vi bruger derfor data fra Danmarks Naturdata i myndighedernes

Miljøportal og fra frivilliges registreringer af artsforekomster i Fugle og Na-

tur

, DOF-basen, Svampeatlas og Atlas Flora Danica. Vi bruger kun observa-

tioner der har en rumlig præcision på mindst 100 m og er højst 20 år gamle.

Artsobservationer

Som udgangspunkt tæller en art point i området omkring det punkt hvor ar-

ten er registreret. I de første to versioner af kortet blev observationerne over-

ført til det grundpolygon, f.eks. en mark eller et engareal, de var registreret i.

I den seneste og gældende opdatering (2018) har vi ændret dette princip for

at undgå at truede arter i nogle tilfælde tæller point for meget store og ofte

uensartede grundpolygoner. Denne udfordring fandtes især for store uensar-

tede skovpolygoner, men også i byområder og lysåben natur. I stedet tæller

arterne nu i en cirkel omkring observationspunktet. Mobile arter (dyr) tildeles

en radius på 100 m omkring findestedet, svarende til godt 3 ha, mens immo-

bile arter som planter og svampe tildeles en radius på 50 m omkring punktet

svarende til godt 0,75 ha. Til gengæld vægtes de immobile arter tilsvarende

tungere (x 4) i beregningen af artsscoren. Akvatiske arter tæller kun i vand og

terrestriske arter tæller kun på land. De mobile arter tæller både i lysåben na-

tur, ekstensivt agerland, by og skov, mens de immobile arter kun tæller i den

del af cirklen som tilhører den arealkategori, hvor observationen er gjort.

Nogle artsobservationer fra myndighedernes Naturdatabase er angivet som

et polygon og anvendes på denne form i kortet.

Levesteder og leveområder

For en række arter har vi valgt at erstatte observationerne med en ekspertba-

seret vurdering af arternes reelle levesteder eller leveområder. Rationalet har

været at især de mobile og kortlivede arter ikke altid observeres samme sted

som de lever, således at det reelle levested kan være langt større end observa-

tionsstederne eller i nogle tilfælde ligge et helt andet sted. Som grundlag for

geolokaliseringen har eksperterne haft adgang til alle kendte fundoplysninger

– også ældre fund eller fund med upræcise stedsangivelser. Vi har gennem-

ført en sådan geolokalisering for følgende artsgrupper, hvor det var muligt at

finde eksperter med detailkendskab til artsgruppernes nationale udbredelser

og habitatkrav: Dagsommerfugle, udvalgte natsommerfugle, svirrefluer, træ-

bukke, torbister, smældere, ynglefugle, trækfugle, flagermus, slørvinger, vår-

fluer, døgnfluer og karplanter. Under geolokaliseringen har eksperterne ind-

tegnet enten levesteder (som er naturområder hvor arterne lever) eller, hvor

dette ikke har været muligt, de noget større og mindre præcise leveområder

(som er større geografiske områder, inden for hvilke arten har sine leveste-

der). For et levested er det angivet om lokaliseringen er sikker, sandsynlig

eller usikker. Vi har endvidere prioriteret at få inddraget væsentlige artsgrup-

per i kortet som endnu ikke er blevet officielt rødlistevurderet. Vi har derfor

fået eksperter til at gennemføre en ”pseudorødlistning” af mosser, slørvinger,

døgnfluer, vårfluer, trækfugle og kransnålalger, sådan at disse grupper også

kunne indgå i kortet. Pseudorødlistede arter er vurderet efter tilsvarende,

men ikke lige så omfattende, procedurer som rødlistede arter.

Data fra

www.fugleognatur.dk

er benyttet i henhold til licens B14/2017

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 146: MFU spm. om status for den nuværende biodiversitet i Kompedal Plantage med tilhørende hedearealer, til miljøministeren

Tabel 1.

Oversigt over fordelingen af artsfund på forskellige grupper af arter og forskellige typer af repræsentationer i kortet.

Observationer er repræsenteret som cirkler, mens geolokaliseringer er repræsenteret som indtegnede levesteder og leveområ-

der, der ofte dækker langt større arealer end observationerne. Det store antal leveområder for pattedyr skyldes en enkelt art,

odder, som har leveområder i nærmest alle jyske ferskvandsområder.

Arter

Artsgruppe

Hvirvelløse dyr

Fisk

Fugle

Padder

Flagermus

Øvrige pattedyr

Karplanter

Kransnålalger

Mosser

Basidiesvampe

Laver

Sæksvampe

Observationer

344

176

560

120

Arter

Geolokaliseret

195

Antal

Obs Steder

12716

4818

293

110

675

5401

214

1095

10599

1490

539

Antal

Entydige

2493

380

1354

468

167

Antal

Sandsynlige

2441

919

293

Antal

Usikre

1316

150

Antal

Leveomr.

919

1684

12072

Figur 1.

Artsscoren i biodiversi-

tetskortet. Man kan se blandin-

gen af store og små polygoner

(levesteder og leveområder) samt

cirkler som repræsenterer obser-

vationer af arter.

Artsscore - vægtning af arterne

Artsscoren for et sted i biodiversitetskortet er beregnet ved at summere de

rødlistede arter som er registreret i området som observationer, levesteder og

leveområder. Der er tale om en vægtet sum, idet sikre forekomster tæller mere

end usikre forekomster, og meget truede arter tæller mere end mindre truede

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 146: MFU spm. om status for den nuværende biodiversitet i Kompedal Plantage med tilhørende hedearealer, til miljøministeren

arter. Således tæller en art et point mere for hvert trin op af rødlistens

truethedsskala (1 point for næsten truet, 2 point for sårbar, 3 point for moderat

truet osv.). Alle fund vægtes efter sikkerheden i stedsangivelsen, med væg-

tene 8, 4, 2, 1 til henholdsvis sikre, sandsynlige, usikre stedsangivelser samt

de mere upræcise leveområder. Vi betragter ældre data som mindre sikre og

derfor tæller artsdata som er mere end 10 år gamle kun med 75% af fuld vægt

og data som er mere end 15 år gamle med 50% vægt. Endelig har vi nedvægtet

den sjettedel af arterne der forekommer på mere end 1000 ha i kortet. Den

samlede vægt af arterne er produktet af arternes truethedsvægt, stedsikker-

hedsvægt, aldersvægt og forekomstarealvægt. Den resulterende vektor af

artspoint er transformeret til en artsscore ved at opdele vektoren i 9 trin som

giver en artsscore fra 0 til 9. Eftersom der er stor forskel på arternes vægte i

kortet, så vil en enkelt sikker forekomst af en meget truet art alene kunne ud-

løse en maksimal artsscore, ligesom dette kan udløses, hvis der i samme om-

råde forekommer mange arter som er knapt så truede.

Arealer, der understøtter biodiversitet - proxyscoren

I erkendelse af at kortlægningen af rødlistearter i Danmark er meget ufuld-

stændig, har vi valgt at kombinere vores viden om arternes forekomst med en

række landsdækkende kortlag med en række indikatorer, såkaldte proxyer

for gode levesteder. Kriterierne for at medtage en proxy i kortet har været at

den kunne tilvejebringes som landsdækkende georefereret tema, at man kan

argumentere biologisk for at proxyen var en relevant indikator for kvaliteten

af levestederne samt at proxyen forbedrer en samlet forudsigelse af levesteder

for rødlistede arter. Vi har valgt at benytte 13 forskellige proxyer og eftersom

enkelte af disse udelukker hinanden (fx stejle skrænter og lavbund), er der

ingen arealer i kortet som opnår en bioscore på mere end 20.

Hvordan har vi fundet proxyerne?

Valget af proxyer har været en løbende proces med biologisk begrundede for-

slag, udviklingsarbejde og databearbejdning samt statistiske tests. Man kan

groft sagt opdele de afprøvede proxyer i to kategorier af indikatorer, nemlig

de som bygger på egenskaber ved det landskab som et område ligger i og de

som bygger på egenskaber ved det konkrete levested. Eksempler på land-

skabsproxyer kunne være kystnærhed, lavbundsarealer, andelen af naturare-

aler i landskabet over 40% eller en lav tæthed af menneskeskabte linjer i land-

skabet. Eksempler på levestedsproxyer kunne være kortlagte naturarealer,

plantetal fra kortlægning og tilsyn af naturarealer og faunaindex fra registre-

ring af smådyr i vandløb.

Test og valg af proxyer

Vi er kun interesserede i at lade proxylag tælle i bioscoren, hvis de virkelig fun-

gerer som gode indikatorer for biodiversitet. Vi har derfor testet om proxyla-

gene kunne bidrage signifikant til at forudsige forekomst af rødlistearter. Vi har

altså brugt det eksisterende datasæt for forekomst af rødlistearter og blandt de

proxylag som kunne forudsige disse forekomster, har vi udvalgt de 13 bedste.

Det blev hurtigt tydeligt for os, at der skal forskellige proxyer til at beskrive

levestedskvaliteten for dyr, planter og svampe, ligesom det er forskellige pro-

xyer som bedst beskriver kvaliteten af levesteder i skove, lysåben natur, fersk-

vand og byer. Vi har derfor gennemført testene for otte forskellige del-datasæt

(alle data, planter, dyr, svampe, åbent land, skove, ferskvand og byer) og lavet

en rangordning af proxyerne som både tilgodeser deres middelværdi på tværs

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 146: MFU spm. om status for den nuværende biodiversitet i Kompedal Plantage med tilhørende hedearealer, til miljøministeren

af deldatasæt og også præmierer proxyer som fungerer optimalt for et deldata-

sæt (fx ferskvand eller svampe), men ikke så godt for de andre.

De 13 udvalgte proxyer

Nedenfor gives en kort beskrivelse af de 13 bedste proxyer efter de seneste test-

kørsler, i prioriteret rækkefølge. Fra første generation af kortet og fremefter er

der blevet udviklet og testet et stort antal proxyer, og selvom udvalg af proxyer

har varieret og testdatasættet med artsfund også har varieret, så viser der sig at

være megen robusthed i valget af proxyer. Gennemgående har proxyerne na-

turtæthed, kystnærhed, lavbund, kortlagt natur, faunaklasse og strukturskov

vist sig at være gode indikatorer for hvor de rødlistede arter lever.

Naturtæthed 40.

Naturtæthed

er beregnet ved interpolering af

landskabets naturtæthed opgjort

som andelen af skove og beskyt-

tede lysåbne naturtyper i et

landsdækkende net af celler på 1

x 1 km. Denne proxy giver point

til arealer som har > 40% natur i

landskabet (Ejrnæs m.fl. 2014).

Naturtæthed er vigtig for alle arts-

grupper og arealtyper.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 146: MFU spm. om status for den nuværende biodiversitet i Kompedal Plantage med tilhørende hedearealer, til miljøministeren

Kortlagt natur

kombinerer

kortlagte beskyttede lysåbne na-

turtyper (§3) med naturskovsstra-

tegiens kortlagte udlæg af biodi-

versitetsskov. Vi har undtaget

plukhugstkategorien, men til gen-

gæld medtaget statens kortlæg-

ning af §25 skov gennemført i

2015-2016. Endvidere indgår are-

aler kortlagt som egekrat jf. Skov-

lovens §26. Proxyen er vigtig for

alle artsgrupper og arealtyper,

men især for planter og for åbent

land.

Strukturskov

er en ny proxy,

som er udviklet på baggrund af

landsdækkende LiDAR-data for

højden af kronetaget. Proxyen er

udviklet til at afspejle variationen i

kronehøjden inden for en 50 m

radius (Groom et al. 2018)

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 146: MFU spm. om status for den nuværende biodiversitet i Kompedal Plantage med tilhørende hedearealer, til miljøministeren

Plantetal 1

bygger på middel-

værdien af artsscorer (Anon

2016) fra en planteliste indsamlet

i området – enten via en 5m-cir-

kel i overvågning, kortlægning el-

ler besigtigelse eller via en liste af

planter fra hele lokaliteten. Plan-

tetal 1 svarer til en middelværdi

for artsscorer over 2,5.

Kystnærhed

giver point til are-

aler som ligger mindre end 1 km

fra kysten. Som for de øvrige pro-

xyer medregnes intensivt dyrkede

marker ikke.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 146: MFU spm. om status for den nuværende biodiversitet i Kompedal Plantage med tilhørende hedearealer, til miljøministeren

Faunaklasse

giver point til fer-

ske vådområder (vandløb) hvor

faunaklassen i Dansk Vandfauna-

indeks er beregnet til at være

mindst 5, 6 eller 7.

Naturtæthed 80

beregnes på

samme måde som naturtæthed

40, men tildeles arealer hvor an-

delen af natur i det omkringlig-

gende landskab er mindst 80 %.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 146: MFU spm. om status for den nuværende biodiversitet i Kompedal Plantage med tilhørende hedearealer, til miljøministeren

Lavbund

giver point til arealer

som ligger på lavbundsjord.

Linjetæthed

bygger på en be-

regning af tætheden af menne-

skeskabte linjer i landskabet så-

som veje, grøfter og markgræn-

ser. I runde tal giver proxyen po-

int i landskaber med mindre end

8 km linjer per 500 x 500 m

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 146: MFU spm. om status for den nuværende biodiversitet i Kompedal Plantage med tilhørende hedearealer, til miljøministeren

10.

Habitatnatur

giver point til

arealer som er kortlagt som en af

habitatdirektivets beskyttede na-

turtyper efter Bilag I.

11.

Slyngninger

bygger på en

beregning af sinuøsiteten som

udtrykkes ved den reelle længde

af en vandløbsstrækning delt

med længden mellem stræknin-

gens to endepunkter i lige luft-

linje. Alle vandløbsstrækninger

med en sinuøsitet over 1,3 er

medtaget i denne indikator.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 146: MFU spm. om status for den nuværende biodiversitet i Kompedal Plantage med tilhørende hedearealer, til miljøministeren

12.

Skråninger

giver point til are-

aler med en hældning på mere

end 15 grader.

13.

Skovkontinuitet

giver point

til skovarealer, som også figure-

rede som skov på Videnskaber-

nes Selskabs Kort over Danmark

(1766-1841), som er fra perioden

omkring fredsskovsforordningen

(1805), hvor der var skovmini-

mum i Danmark.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 146: MFU spm. om status for den nuværende biodiversitet i Kompedal Plantage med tilhørende hedearealer, til miljøministeren

Brug af bioscorekortet

Den endelige bioscore er summen af artsscoren og proxyscoren, og viser det

landskab som vi kender med landbrugsområder næsten uden levemuligheder

for rødlistede arter og naturområder ved kysterne, ådalene, i de gamle skove

og i kuperet terræn som ind i mellem lyser op med gule og røde farver. Hvis

man skal vove pelsen kan man sige at de hvide og blågrønne områder i kortet

(bioscore < 4) som hovedregel vil være mindre interessante i naturforvaltnings-

øjemed, de grøngule er potentielt interessante og måske værd at undersøge

nærmere eller udvikle naturen i (bioscore 4-7), de gule områder (bioscore 8-11)

er sandsynligvis områder med væsentlige naturværdier eller potentialer og de

orange og røde områder må formodes at være uerstattelige levesteder for rød-

listede arter (bioscore 12-20).

Danmarks biodiversitet er ufuldstændig kortlagt, så det er vigtigt at være op-

mærksom på, at der kan sagtens være områder med rødlistearter som ikke er

opdaget endnu.

Figur 2.

Bioscoren i biodiversitet-

skortet, hvor artsscoren (0-9) er

lagt sammen med proxyscoren

(0-13). Hvide områder i kortet har

ingen point og vil typisk være dyr-

kede marker.

Fremsøgning af arter

Man kan fremsøge observationer i kortet, så man kan se hvilke arter som er

blevet observeret eller formodet tilknyttet et sted. Dette sker ved at klikke, så

artslagene for observationer, levesteder og leveområder bliver aktive i kortet.

Dernæst kan man bruge ”i”-værktøjet og klikke et sted i kortet og få oplys-

ninger om tilknyttede arter. Når man fremsøger arter, finder man alle obser-

vationer, som vi har kendskab til fra området. Men selvom en art er registreret

mange gange fra det samme sted, tæller den aldrig dobbelt i det samme geo-

grafiske område.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 146: MFU spm. om status for den nuværende biodiversitet i Kompedal Plantage med tilhørende hedearealer, til miljøministeren

Rumlig planlægning

Kortet giver et hurtigt og effektivt overblik over sammenhængende naturom-

råder og mulighederne for at skabe endnu større sammenhæng ved at fylde

huller ud inde i de gode naturområder. Man skal dog være opmærksom på at

bare fordi et område er et værdifuldt levested, er dette ikke ensbetydende med

at området er godt beskyttet mod ødelæggelse. Følger man prioritering af ind-

satser efter brandmandens lov (Se box) vil naturplanlæggerens vigtigste

spørgsmål være, om de bedste naturområder i kommunen mon er tilstrækkeligt

beskyttede mod fremtidig ødelæggelse.

Rumlig planlægning efter brandmandens lov

1) Beskyt eksisterende levesteder mod direkte øde-

læggelse (fx fældning af gamle træer, afvanding el-

ler ophørt græsning).

2) Beskyt eksisterende bestande og naturlige proces-

ser ved at øge naturområdernes størrelse og sam-

menhæng.

3) Beskyt eksisterende levesteder mod indirekte øde-

læggelse (fx eutrofiering) gennem udlæg af buffer-

zoner.

4) Genopret delvist ødelagte levesteder.

5) Tag arealer ud af produktion og konverter dem til

natur som erstatning for historisk tab af natur.

Forskellige applikationer af bioscoren

Bioscoren er blandt andet blevet brugt af Aarhus Universitet til at udarbejde

et naturkapitalindeks for alle landets kommuner (Skov m.fl. 2017), og som

støtteværktøj i forskellige projekter om større sammenhængende naturområ-

der (Fløjgaard m.fl. 2017) samt ved rådgivning af naturstyrelsen om udpeg-

ning af urørt skov på statens arealer (Petersen m.fl. 2017).

Huller i datagrundlaget

Vi har tilstræbt at samle alle relevante data som kan fortælle hvor de vigtige

levesteder for rødlistede arter er. For en række artsgrupper har vi næsten

komplette data – eksempelvis for fugle, dagsommerfugle og karplanter. For

andre organismer som mosser, svampe, svirrefluer og biller er vores viden

langt fra komplet. Tilsvarende findes der ingen perfekte landsdækkende in-

dikatorer for naturtilstand, så også her kan der være forskel på det vi ved og

kan præsentere på kortet og den faktiske tilstand. Alligevel er det vores vur-

dering at kortet giver et ganske retvisende billede af hvor vi har den værdi-

fulde natur, og vi står inde for, at det er det bedste eksisterende nationale

overblik.

Referencer

Anon 2016. Bekendtgørelse om klassificering og fastsættelse af mål for natur-

tilstanden i internationale naturbeskyttelsesområder. Bilag 1. BEK nr 945 af

27/06/2016.

Fløjgaard, C., Bladt, J. & Ejrnæs, R. 2017. Naturpleje og arealstørrelser med

særligt fokus på Natura 2000 områderne. Aarhus Universitet, DCE – Natio-

nalt Center for Miljø og Energi, 58 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nati-

onalt Center for Miljø og Energi nr. 228.

http://dce2.au.dk/pub/SR228.pdf

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 146: MFU spm. om status for den nuværende biodiversitet i Kompedal Plantage med tilhørende hedearealer, til miljøministeren

Petersen, A.H., J. Bladt, H.H. Bruun, R. Ejrnæs, J. Heilmann-Clausen og C.

Rahbek 2017. Biologiske anbefalinger om udpegning af skov til biodiversitets-

formål på statens arealer. Forskningsbaseret rådgivning fra Københavns og

Aarhus Universiteter i forbindelse med regeringens Naturpakke. Center for

Makroøkologi, Evolution og Klima, Københavns Universitet. 40 s.

Skov, F., Bladt, J., Dalby, L., Nygaard, B. & Ejrnæs, R. 2017. Naturkapitalin-

deks for danske kommuner. Metodebeskrivelse og guide. Aarhus Universitet,

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 18 s. - Teknisk rapport fra DCE -

Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 92.

http://dce2.au.dk/pub/TR92.pdf

Ejrnæs, R., Petersen, A.H., Bladt, J., Bruun, H.H., Moeslund, J.E., Wiberg-Lar-

sen, P. & Rahbek, C. 2014. Biodiversitetskort for Danmark. Udviklet i samar-

bejde mellem Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns

Universitet og Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet. Aarhus Univer-

sitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 96 s. - Videnskabelig rapport

fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 112.

http://dce2.au.dk/pub/SR112.pdf

Bladt, J., Brunbjerg, A.K., Moeslund, J.E., Petersen, A.H. & Ejrnæs, R. 2016.

Opdatering af lokal bioscore for biodiversitetskortet for Danmark 2015. Aar-

hus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 20 s. - Teknisk

rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 74.

http://dce2.au.dk/pub/TR74.pdf