Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2499881_0001.png
UNIVERSITY OF COPENHAGEN
FACULTY OF SCIENCE
CENTRE FOR MACROECOLOGY,
EVOLUTION AND CLIMATE
PhD Thesis
Erik Buchwald
Analysis and prioritization of future
efforts for Danish biodiversity
– with particular regard to Nature Agency lands
Academic advisors:
Associate Professor Jacob Heilmann-Clausen
Professor Carsten Rahbek
Submitted: February 2018
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0002.png
UNIVERSITY OF COPENHAGEN
FACULTY OF SCIENCE
CENTRE FOR MACROECOLOGY,
EVOLUTION AND CLIMATE
PhD Thesis
Erik Buchwald
Analysis and prioritization of future
efforts for Danish biodiversity
– with particular regard to Nature Agency lands
Academic advisors:
Associate Professor Jacob Heilmann-Clausen
Professor Carsten Rahbek
Submitted:
February 2018
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Department:
Natural History Museum of Denmark,
University of Copenhagen,
Centre for Macroecology, Evolution & Climate (CMEC)
Erik Buchwald
Analysis and prioritization of future efforts for Danish
biodiversity
– with particular regard to Nature Agency lands
Industrial PhD-project undertaken from March 2015 to
February 2018 with the aim to study and analyze where and
how Denmark can make an efficient effort to stop the decline
in biodiversity – particularly on the c. 2000 km
2
of Denmark
managed by the Danish Nature Agency.
Associate Professor Jacob Heilmann-Clausen
Professor Carsten Rahbek
Head of Division Mads Jensen
Regional Forest Director Jens Bjerregaard Christensen
28. February 2018
Designed by Lotte Nymark Busch Jensen & Erik Buchwald.
Photos ©: Black woodpecker
Dryocopus martius
(Lassi
Rautiainen), silver-washed fritillary
Argynnis paphia
(Erik
Buchwald), the fungus
Pycnoporellus fulgens
(Jacob
Heilmann-Clausen) and lying dead beech-tree (Erik
Buchwald).
Author:
Title:
Topic description:
Academic advisors:
Agency advisors:
Submitted on:
Front cover:
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Preface
This thesis is the culmination of a three-year Industrial PhD project conducted in co-
operation between the Danish Nature Agency (Ministry of Environment and Food of
Denmark) and the Centre for Macroecology, Evolution and Climate (CMEC, Natural
History Museum of Denmark, University of Copenhagen). The project has been
supervised by Associate Professor Jacob Heilmann-Clausen and Professor Carsten
Rahbek. From the Danish Nature Agency, Head of Division Mads Jensen and Regional
Forest Director Jens Bjerregaard Christensen have acted as agency advisors.
The thesis consists of three parts. First a synopsis with background and overview of the
work. The second part consists of 4 chapters with the primary written products of the PhD
project - two manuscripts for peer-review and two published reports for the agency and
Danish stakeholders. These chapters form the core part of the PhD thesis. Finally, the
third part consists of three appendices with other articles published or in peer-review
during the project period, but not part of the original Industrial PhD plan.
In addition to the research output presented in this thesis, up to half of my time in the
project period has in line with the Industrial PhD obligations been used for consultations,
meetings, excursions, workshops and other dissemination of preliminary and final results
of the work to the Danish Nature Agency in order to make quickest possible use of the
results, so they could benefit management and conservation actions already during the
project period.
At the same time I have also been heavily involved with fieldwork for the third Danish
Atlas of Breeding Birds, been member of the board of the national Danish Botanical
Society, and undertaken quality assurance of a number of taxon groups for the citizen
science project www.fugleognatur.dk.
Erik Buchwald
Copenhagen, 28th February, 2018
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Contents
Summary ............................................................................................................... i
 
Dansk Resumé ......................................................................................................ii
 
Acknowledgements ............................................................................................... iii
 
SYNOPSIS ........................................................................................................... 3
 
CHAPTER 1 - How well do conservation sites based on annex II species of the
EU habitats directive cover other threatened species relevant for the 2020
biodiversity targets? ............................................................................................ 23
 
CHAPTER 2 - Marxan with zones applied to prioritize management for
threatened forest species in Denmark to improve reaching 2020 biodiversity
targets ................................................................................................................. 69
 
CHAPTER 3 - Identification of species and habitats in the 2020 biodiversity
targets ............................................................................................................... 129
 
CHAPTER 4 - Possibilities for better achievement of 2020-targets for threatened
species on Nature Agency lands ...................................................................... 161
 
APPENDIX I - Where are Europe´s last primary forests? ................................. 277
 
APPENDIX II - Development in the number of breeding bird species in Denmark
1800-2012 ......................................................................................................... 367
 
APPENDIX III - Where should we do what in State Forests? ........................... 375
 
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Summary
It has been widely documented that biodiversity both globally and in Denmark is in
decline and that many species are threatened with extinction. Analyses in 2011-2013 of
the status of Danish biodiversity and of the recent efforts to help it pointed out the need
for a more focused approach to management and conservation, targeted more at
threatened species, and recognizing that forests are of major importance for a very large
proportion of the threatened species. A large part of the analyses were based on 10 x 10
km grid cell data for Denmark and thus difficult to apply in practical management.
The aim of this Industrial-PhD-project was to investigate and analyze, where and how a
more specific and effective effort can be done to achieve the political 2020-targets about
halting the decline in biodiversity – especially on the c. 5% of Denmark managed by the
Nature Agency. First of all I delimited the more than one thousand species of animals,
plants and fungi that influence whether Denmark can reach the EU and UN biodiversity
targets for 2020 (chapter 3). I then compiled and quality checked data on the occurrences
of these species 1991-2015 and analyzed to which extent each species occurred in Special
Areas of Conservation (SACs) or in other types of nature protected areas (chapter 1).
Using the optimization program
Marxan with zones
I studied how species could be
protected better in a cost-effective way, and related the results to the government´s
"Nature-package" decision from May 2016. It determined that 10,000 ha of new
untouched forests and 3,300 ha of new forests protected as "other biodiversity forests"
shall be designated on Danish Nature Agency lands (chapter 2 and 4). Results and data
were supplied to the Nature Agency as soon as available in the project. The analyses in
chapter 4 thereby became a significant part of the basis for the proposal including more
than 13,300 ha of new protected biodiversity forests, which the Nature Agency publicly
announced on February 2nd 2018 as implementation of the "Nature-package" decision.
Unrelated to the original PhD plan, I was invited to contribute to a study "Where are
Europe´s last primary forests". To my joy the authors had chosen definitions and
terminology published by me in 2005 as the most appropriate for the study (Appendix I).
Similarly I co-authored an article on the development in number of breeding bird species
in Denmark since 1800 (Appendix II) and was invited to write a piece on my PhD project
to a thematic journal issue on Biodiversity and Forest (Appendix III).
i
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Dansk resumé
Det er veldokumenteret, at biodiversiteten både globalt og i Danmark er i tilbagegang, og
at mange arter er truet af udryddelse. Analyser i 2011-2013 af den hidtidige status og
indsats for dansk biodiversitet pegede bl.a. på behov for en tilgang til forvaltning og
beskyttelse, som er mere målrettet truede arter, men også på at skovene er af afgørende
betydning for en meget stor andel af de truede arter. Analyserne var i høj grad baseret på
data for Danmark opdelt i 10 x 10 km kvadrater og derfor vanskelige at omsætte i praksis.
Dette Erhvervs-PhD projekts formål var at undersøge og analysere, hvor og hvordan man
mere konkret kan gøre en effektiv indsats for at nå de politiske 2020-mål om at hindre tab
af biodiversitet – særligt på de ca. 5 % af Danmark, som forvaltes af Naturstyrelsen. I
første omgang identificerede jeg de over tusinde arter af dyr, planter og svampe, der er af
betydning for, om Danmark kan nå de i FN og EU politisk vedtagne 2020-mål om
biodiversitet (chapter 3). Jeg samlede og kvalitetssikrede derpå data om arternes
forekomst 1991-2015 og analyserede i hvor høj grad hver art forekom i habitatområder
eller i andre typer beskyttet natur (chapter 1).
Ved hjælp af optimeringsprogrammet
Marxan with zones
undersøgte jeg, hvordan arterne
på omkostningseffektiv vis kunne beskyttes bedre, og satte det i relation til regeringens
Naturpakke fra maj 2016, som fastlagde, at der på Naturstyrelsens arealer skal beskyttes
ekstra 10.000 ha urørt skov og 3.300 ha ekstra anden biodiversitetsskov (chapter 2 og 4).
Delresultater og data blev løbende stillet til rådighed for Naturstyrelsen. Analyserne i
chapter 4 blev dermed en væsentlig del af grundlaget for de forslag til mere end 13.300 ha
ny beskyttede biodiversitetsskove, som Naturstyrelsen sendte i offentlig høring den 2.
februar 2018 som udmøntning af Naturpakken.
Udenfor den oprindelige PhD plan blev jeg i forløbet inviteret til at bidrage til et
europæisk studie om længe urørte naturskove, som til min glæde baserede sig på
definitioner og terminologi, som jeg havde publiceret i 2005 (Appendix I). Tilsvarende
medvirkede jeg til en opdateret artikel om udviklingen i antallet af danske ynglefugle
siden 1800 (Appendix II), og jeg blev inviteret til at skrive om PhD projektet i et
temanummer om biodiversitet og skov (Appendix III).
ii
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Acknowledgements
This study has only been possible due to support and help from a large number of people,
who I am greatly indebted and grateful to. First of all I want to thank my main supervisor
Jacob Heilmann-Clausen,
who has helped me in all sorts of ways, has improved the
quality of my work, and allowed me to share office and ups and downs for the past years.
Thanks also to co-advisors
Carsten Rahbek, Mads Jensen
and
Jens Bjerregaard
Christensen
for support, good discussions and for believing in me and my work.
Right since my first ideas in 2014 fostering the project I am hugely grateful for non-
ending support from my superiors
Mads Jensen
and
Peter Ilsøe
at the Danish Nature
Agency who allowed me to apply for the Industrial PhD grant in order to improve the
scientific basis for nature conservation in the agency.
The Danish Nature Agency
and
Innovation Fund Denmark
(industrial Ph.D. grant no. 4135-00145B) are sincerely
thanked for granting the economic support. Also in the implementation period all
colleagues and superiors in the agency deserve my sincere thanks for total commitment to
support me in all ways necessary to make the project a success for me. It has been a
particular delight to discuss issues and receive help from my close colleagues
Erling
Krabbe, Rune Hauskov Kristiansen, Karsten Wandall, Mogens Krog, Per Lynge
Jensen, Erik Kristensen
and
Bjørn Ole Ejlersen,
besides enjoying a beer, snack and
laugh with them when occasion gave the possibility.
Peter Ilsøe, Signe Nepper Larsen,
Mads Jensen
and
Jens Bjerregaard Christensen
finally deserve great respect and
thanks for whole-hearted leadership supporting the use of results from scientific
conservation planning.
No less gratitude goes to my major workplace for the last three years - Professor
Carsten
Rahbeks
wonderful CMEC,
Centre for Macroecology, Evolution and Climate.
Carsten
has succeeded in building a unique and inspiring center with some of the world´s leading
researchers in these fields, which I am grateful to have been a part of. Thanks, Carsten,
for giving me the chance to try to learn from you, and to translate science into
recommendations for applied conservation actions.
At CMEC I have received invaluable help and support from many colleagues who are all
thanked, but special thanks must go to
Anders H. Petersen
(Worldmap software, spatial
conservation planning and numerous fruitful discussions),
Bjørn Hermansen
(GIS and
IT wizard),
Louis A. Hansen
(Worldmap software),
Lotte Nymark Busch Jensen
iii
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
(Indesign and layout),
Lykke Pedersen
(PhD practicalities and timing) and
Jonathan
Kennedy
(R programming help). Erik Buchwald acknowledges the
Danish National
Research Foundation
for funding for the Center for Macroecology, Evolution and
Climate (grant-number DNRF96). For help with statistical problems I thank
Bo
Marcussen
at the Laboratory for Applied Statistics, University of Copenhagen for helpful
discussions and ideas at short notice.
This study would not have been possible without the immense data collection efforts of
numerous persons active in
Birdlife Denmark, Lepidopterological Society, Danish
Mycological Society, Danish Botanical Society, Entomological Society of Fünen,
Spiders of Denmark
(online database), the
Natural History Museum of Denmark,
the
Danish Nature Agency
and Birds & Nature web-database (Fugle
& Natur
license
B05/2014). All persons and organizations involved deserve sincere thanks for their efforts
and for permitting use of data.
For help with extracting data from major data collections I would like to specifically
thank
Thomas Vikstrøm
and
Timme Nygaard
at Birdlife Denmark and
Jesper
Fredshavn, Jesper Bladt, Jesper Moeslund
and
Rasmus Ejrnæs
at DCE (Danish
Centre For Environment And Energy). Species experts
Jan Pedersen
(Coleoptera),
Nikolaj Scharff
(Arachnida) and
Ulrik Søchting
(Lichens) at the Natural History
Museum of Denmark are thanked for help and expert consultations.
Isabel Calabuig,
your great help when uploading my data to GBIF is much appreciated. Thanks also to
P.H. Williams
for kindly providing the WORLDMAP software and to
H. Possingham
and
M. Watts
for providing the Marxan with zones software.
Last but not least my deep-felt thanks and devotion go to my family.
Hanne
you are a
constant help, inspiration and wonderful companion and support. It is a great joy for me
when we together set out to explore the many fascinating nature sites and species of
Denmark (and Sweden and India etc.). You brighten up all my days with your smile.
Morten,
thanks for nice father-and-son talks over lunch here at Campus, while we both
were working on our PhD-studies on either side of the Campus lawn. You proudly earned
your PhD-title in December 2017 just a few months before my deadline.
Lasse,
you have
also made me proud by great results in your education and career, and by overcoming the
obstacles which come in your way - even when they seem impossible. Finally I am so
grateful to my parents
Vagn
&
Kirsti
for their love and support in so many ways, and for
all the many wonderful dinners you have invited to,
Kirsti.
iv
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0012.png
SYNOPSIS
Analysis and prioritization of future efforts
for Danish biodiversity
– with particular regard to Nature Agency lands
Erik Buchwald
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2
Previous page: The author at fieldwork (Photo by Hanne Schüssler).
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Synopsis
3
Synopsis
Introduction
It has been addressed widely in the literature that decline of global biodiversity including
extinction of threatened species is a pressing issue (e.g. Dirzo et al. 2014; Newbold et al.
2015; Pimm et al. 2014; Steffen et al. 2015). This has lead to political agreements of
which the United Nations (UN) Convention on Biological Diversity (CBD) 1992 and its
follow-up decisions are of major importance (Venter et al. 2014, 2017; Watson et al.
2016). The COP 10 meeting (UN-CBD conference of the parties) at Nagoya 2010
adopted 20 so-called Aichi targets among which target 12 is especially important for the
present PhD project: "By 2020 the extinction of known threatened species has been
prevented and their conservation status, particularly of those most in decline, has been
improved and sustained" (CBD 2010).
It has been shown that biodiversity represents a very large value for society which can be
measured by the billions of Danish kroner (Petersen et al. 2012). Loss of species similarly
represents an economic loss for society. Therefore prevention of loss is highly relevant
both for economic benefits, but not least because of the ethical and moral aspects of
nature protection, and giving opportunities for people to enjoy a rich and diverse nature.
For Denmark and the European Union (EU) implementation of the 'Habitats Directive'
(EU 1992) is one major effort to deliver on the CBD and Aichi targets together with the
'Birds Directive' (EU 1979). The EU has specified six biodiversity targets for 2020 which
to a high degree relate to implementation of those two directives (EU 2011). A major part
of the efforts from the Habitats Directive targets management and conservation of Special
Areas of Conservation (SACs) as part of the Natura 2000 network (Evans 2012;
Maiorano et al. 2015). The SACs were selected as sites with occurrence of species listed
on Annex II of the directive or on the basis of presence of threatened or characteristic
habitats listed on Annex I (Battisti & Fanelli 2015; van der Sluis et al. 2016).
But it was an open question how well SACs and other protected areas of Denmark cover
the threatened species relevant for Aichi target 12, and similarly it was not known if the
ecological requirements and preferences of the threatened species matched the
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
4
Synopsis
conservation regime at their occurrence sites. In short there was no certainty that the
protection regime would deliver. In the light of recommendations from previous studies
(Ejrnæs et al. 2011; Johanssen et al. 2013; Petersen et al. 2012), it was decided in this
PhD project to focus on terrestrial and amphibious species, on forests and on the lands of
the Danish Nature Agency, and study the possibilities for improved evidence-based
conservation.
Thesis outline - research problem
Solving the problem of selecting the most appropriate and cost-effective network of sites
for protection and conservation of threatened animals, plants, fungi, and other segments
of biodiversity is an issue for Systematic Conservation Planning (Margules & Pressey
2000; Moilanen et al. 2009;Venter et al. 2014, 2017; Watson et al. 2016). It requires a lot
of data and understanding of the distributions, ecology, and sites of the threatened
species. How many and how large sites are necessary? Which type of management and
protection is necessary? Are a few large sites better than many small sites?
The first studies on systematic conservation planning in Denmark are from around the
turn of the century and were undertaken at a coarse geographical scale and with relatively
few species included (Lund 2002; Lund & Rahbek 2002). A recent similar study
regarding Danish forests recommended 75.000 ha protected as untouched forest (Petersen
et al. 2016). An important aspect in this context is that these and many other planning
studies only discern between "protected" and "unprotected" in the planning algorithms,
which in many cases is too simplistic and may overestimate the economic costs of
conservation (Watts et al. 2009; Wilson et al. 2010). Wilson et al. (2010) found that
accounting only for the contribution of protected areas could overestimate the required
expenditure by 15 times, and the area requiring strict protection by almost 50 times.
The previous studies in Denmark were only able to analyze species occurrences at a
coarse scale of 10 x 10 kilometers and the latest study (Petersen et al. 2016) did not
include data on existing protection. Moreover these studies only included a relatively
small proportion of the more than 1500 threatened species present in Denmark. For all
these reasons the results of the previous studies were not applicable in practical nature
management or conservation which was already realized and highlighted in the studies.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0016.png
Synopsis
5
Objectives
The main aim of the PhD project was to take Danish systematic conservation planning to
a more detailed level in order to make it possible for the Danish Nature Agency to
implement evidence-based actions in a cost-effective and prioritized way to help halt the
decline in biodiversity as stated in the political 2020-targets of UN, EU, and Denmark.
Recommendations were to be based on systematic conservation planning at a sufficiently
detailed geographical level to match management needs.
Chapter 1 - How well do conservation sites based on annex II species of the
EU Habitats Directive cover other threatened species relevant for the 2020
biodiversity targets?
This manuscript in preparation for submission to Biological Conservation for peer-review
investigated the performance of Habitats Directive Annex II species as indicators of
threatened species in site selection, and evaluated the effectiveness of actual protected
areas (PAs) using complementarity based algorithm-optimization and gap analysis. Even
though the species groups showed different distribution patterns, the Annex II species
performed significantly better than random in identifying areas important for other groups
using complementarity, both for globally threatened species (Table 1), for species
threatened at the EU level, and also for the long list of nationally threatened species.
Table 1.
Globally threatened species occurring in Denmark 1991-2015 (excluding fully
aquatic species). Species marked * are also on annex II of the Habitats Directive.
Species name (and taxon group)
Podiceps auritus
(bird)
Ampedus hjorti
(beetle)
Dytiscus latissimus
(beetle)*
Graphoderus bilineatus
(beetle)*
Formicoxenus nitidulus
(ant)
Phyllodesma ilicifolia
(moth)
Dolomedes plantarius
(spider)
Vertigo moulinsiana
(snail)*
Hygrocybe citrinovirens
(fungus)
Hygrocybe ingrata
(fungus)
Tricholoma acerbum
(fungus)
Number of 10km grid
cells with occurrence
2
21
8
6
14
32
6
88
19
29
3
% of presence records
in SAC polygons
80
51
43
86
69
35
95
59
43
43
0
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
6
Synopsis
The Danish Special Areas of Conservation (SACs) which were selected based on a
limited number (n=27) of EU Habitats Directive Annex II species had a much higher
coverage (42 – 64%) of all known occurrences of 1344 threatened species than expected
based on the SAC coverage of Denmark (8.6% of land area). This applied for both 137
internationally and 1207 nationally threatened species including less studied groups like
fungi, mosses, and spiders. With generally three to eight times higher than 'baseline'
coverage these figures are promising and underline that the designation of Danish SACs
has been rather successful also for less well-known taxon groups and for species of global
concern which were not direct targets. In total, 88% of all threatened species occurred in
at least one SAC, and 42% of the 156 species missed by SAC polygons had occurrence
instead in nationally protected areas of IUCN category I – IV (Dudley 2008).
Besides the indicator value of Annex II species there can be several reasons why the
coverage of threatened species in the SAC network is so high. Importantly, Denmark is so
heavily impacted by agriculture, urban areas, and infrastructure that SAC designation was
more or less restricted to the c. 30% of the land with a more natural character. Hence, the
random sets inevitably included an average of 70% land lacking natural habitats.
However, the higher coverage of threatened species in the actual SAC set compared to the
optimal set based on Annex II species suggests that the Danish designation process was of
high quality targeting areas with high value for Danish nature in general, with low
intrusion from economic interests.
Excluding Brexit UK, all other EU countries have designated more of their country than
Denmark as Natura 2000 (including SACs). As the countries have had to follow the same
principles of designation laid down in the Habitats Directive, a similar or higher coverage
of threatened species is expected in those countries. Designation of PAs on the basis of
multi-taxon species proxies is thus recommended as being efficient. This is in line with
other studies, even though few have documented as high efficiency as here.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Synopsis
7
Chapter 2 - Marxan with Zones applied to prioritize management for
threatened forest species in Denmark to improve reaching 2020 biodiversity
targets
This manuscript in preparation for submission to PLOS ONE for peer-review has focus
on selection of a cost-effective set of protected forests using a zoning approach. Refining
"protection" to different categories or management "zones" relevant to the ecological
requirements of different threatened species is highly relevant in systematic conservation
planning, since some species require less than strict untouched protection (e.g. Bernes et
al. 2015; Brunet et al. 2010; Lindenmayer & Franklin 2002; Lundström et al. 2016;
Peterken 1996). Several available methods and software systems for Systematic
Conservation Planning were screened including Zonation, C-Plan, Marxan, and integer
programming methods (Moilanen et al. 2009). This resulted in the choice of Zonae
Cogito (Segan et al. 2011) incorporating Marxan with Zones (Watts et al. 2009) as
analysis platform, due to 1) their good documentation, 2) widespread use, 3) ability to
work efficiently with several different types of protection / management at the same time
(zones), 4) ability to simultaneously solve the planning problem for many hundred
species distributed at many hundred different sites, and 5) incorporation with GIS to
support an iterative interactive planning process (Segan et al. 2011; Watts et al. 2008;
Wilson et al. 2010).
As an input to optimize cost-effective selection of new forest reserves we used presence
data 1991-2015 for 626 forest species threatened at global, EU or national level. The
species represented three biological kingdoms and presences were extracted from data
sources comprising a total of 22 million species records. Species were grouped by
ecological requirements and preferences based on data in the Danish official red list
database and adjusted by expert consultation. Four Marxan zones were then defined to
represent different protection regimes relevant for the different species groups and with
various cost assumptions: 1) Normal, 2) Conifer woods with extra protection, 3) Active
protection of semi-open deciduous woods, and 4) Untouched (minimum-intervention)
deciduous woods. Targets were set to at least 3 or 5 representations in zones matching
ecological preferences for each species.
26 scenarios were run in Marxan with zones to inspect sensitivity to input assumptions
varying 1) cost as area or money, 2) cost of zone 2 and 3 compared to normal, 3)
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
8
Synopsis
exclusion of conifer affiliated species or of species not in decline, and finally 4) locking
already fully protected forests a priori to the relevant zone 4. In addition, three control
scenarios were run to test effects of including poorly known species and to evaluate the
potential cost reductions achieved by working with protection zones. Success rate for
scenarios was assessed as 1) cost (net income foregone) and 2) target achievement for 304
threatened species in decline and therefore top priority.
Results showed that, if carefully planned, the government decision of designating 13,300
ha of new protected forests (10,000 ha untouched and 3,300 ha other protection types) in
the Danish State Forests should be able to provide most threatened species with relevant
protection in all known sites for rare species (less than five occurrences in state forests),
and in at least 5 sites for less rare species. Depending on cost assumptions, this implies a
38-46% loss of annual net income from wood harvest in the State Forests. Marxan with
zones proved to be very effective and is highly recommended for solving this type of
conservation problem.
It would have been optimal to analyze private and State forests together, and this has been
done by Petersen et al. (2016) who analyzed priority forest areas countrywide for
Denmark at 10 km grid cell scale. The present study used more detailed input data
available for State Forests but not available for private forests.
Chapter 3 - Identification of species and habitats in the 2020 biodiversity
targets.
This chapter was published as an industrial PhD-report in 2016. It analyzed the UN and
EU biodiversity targets for 2020 in order to identify which species and habitats would
influence the possibilities to reach the targets in Denmark with special focus on
possibilities on Danish Nature Agency lands. The identified species delimited the study
species used in other parts of the PhD-project.
At UN level Aichi target 12 was of primary importance for identification of focal species:
"By 2020 the extinction of known threatened species has been prevented and their
conservation status, particularly of those most in decline, has been improved and
sustained" (CBD 2010). At EU level six biodiversity targets have been specified for 2020
of which target 1 was primarily important for identification of focal species: "To halt the
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0020.png
Synopsis
9
deterioration in the status of all species and habitats covered by EU nature legislation and
achieve a significant and measurable improvement in their status so that, by 2020,
compared to current assessments: (i) 100% more habitat assessments and 50% more
species assessments under the Habitats Directive show an improved conservation status;
and (ii) 50% more species assessments under the Birds Directive show a secure or
improved status." (EU 2011).
Danish Natura 2000 plans have been adopted for SACs covering the habitats relevant for
EU target 1 and management has already been ongoing for several years to improve their
conservation status based on previous work and assessments (Larsen & Lentz 2016). For
the PhD project it was therefore decided to focus on species, as only EU annex II species
are directly covered by the Natura 2000 plans. Because species are linked to certain
habitats, habitats were included indirectly via species.
Table 2 gives an overview of the 1932 Danish species which are listed as threatened on
global or national red lists or listed on annexes to the EU nature directives: "2020-target-
species". These species were the potential study species. If records were known /
available from Denmark in the period 1991 - 2015 they were realized study species.
Table 2.
Overview of the 1932 species identified * (from chapter 4, tab. 4.)
Taxon \ # species
Mammal
Bird
Reptile
Amphibian
Insect
Other invertebrate
Fungi
Lichen
Moss
Plant
Total
DK_RE
1
3
1
142
1
21
96
22
287
DK_threatened
1
18
EU
24
54
1
11
7
5
7
41
14
164
Global_threatened
1
Total
26
76
2
11
654
29
552
396
42
144
1932
498
21
528
293
108
1467
7
2
3
1
14
* A number of species are threatened at more than one geographic level. They are only listed in
the table at the most global level. DK = Danish red list. RE = regionally extinct. Threatened
comprises the categories critically endangered (CR), endangered (EN) and vulnerable (VU). EU
species comprise annex 1 of the Birds Directive and annex II, IV and V of the Habitats Directive.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
10
Synopsis
The number of realized study species was 1371 in chapter 1, but 1378 in chapter 4 due to
seven species of fungi, which were not identified as threatened from the start because of
initially overlooked name mismatches between the database with red list status and the
database with taxonomy. Of the 1378 realized study species 1066 occurred on Nature
Agency lands, comprising 626 forest species (study species in chapter 2) and 440 non-
forest species.
Chapter 4 - Possibilities for better achievement of 2020-targets for
threatened species on Nature Agency lands.
This is the main industrial product of the PhD together with electronic data and GIS files
delivered to the Nature Agency. The report (published 14th February 2018) includes for
both forest and non-forest study species the background, data, methods, results,
discussion, biases, recommendations, and conclusions of the work dealing with how to
better achieve the 2020-targets for threatened species on Nature Agency lands. Most
substance from chapters 1 and 3 is included more or less summarily, while the substance
of chapter 2 is included in detail and folded out. A number of other issues relevant for
practical conservation are discussed and recommendations given.
Species were split in priority 1 - 5 based on their reported status and trend, with priority 1
being globally threatened species, priority 2 and 3 threatened species reported in decline,
and priority 4 and 5 being species with no reported decline and thus lower priority in
relation to Aichi target 12. Priority 4 and 5 were grouped as priority class B (lower
priority) while 1, 2 and 3 were taken as priority A (high priority).
One result from chapter 2 was that it was impossible in the Marxan analyses based on
whole forests to reach target achievement for all species or for all priority A species.
Chapter 4 therefore included further detailed GIS-analysis of species records and
preferences at internal forest scale in order to further optimize target achievement. This
showed that by zoning internally in less than 50 forests it is possible to provide all priority
A species with relevant protection in all known sites for rare species (less than five sites
in state forests), and in at least 5 sites for less rare species.
For non-forest species the analyses identified 370 sites on Nature Agency lands with
priority A species which had missing or low protection by IUCN category 1-2 and the
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0022.png
Synopsis
11
Natura 2000 network in spite of hosting more than 1% of the national total of records
1991 - 2015 for the said species. These sites were listed and delivered with details to the
agency in May 2017 in order to be included in planning the protection and conservation
management for the sites.
Finally recommendations were given for practical conservation and management for
forest and for open habitats separately based on the authors´ synthesis of cited literature,
supplemented with unpublished experience from the implementation of the "Strategy for
Natural Forests" (Anon. 1994), and with the analyses and results of the total work in all
chapters. The recommendations for forests were related to the 2016 government decision
to designate 10,000 ha of new untouched forests and 3,300 ha of "other biodiversity"
forest reserves (Anon. 2016). The decision included a transitional period of 10 and 50
years respectively for deciduous and coniferous forest regions, so recommendations were
divided in before and after the commencement of untouched (minimum-intervention)
status.
A number of the recommendations relate to counteracting human-induced detrimental
changes to ecosystem functions and structures over time, i.e. some of the reasons behind
declines of threatened species are too many nutrients, too few large herbivores, too little
deadwood, and much lower levels of fire and water in most of the landscape compared to
more natural former time periods (figure 1).
Figure 1.
An overview of some ecosystem functions and structures which have been
changed by humans over time to the detriment of many now threatened species.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
12
Synopsis
It was concluded that Marxan with zones is a good but very data demanding tool to help
cost-efficient selection of sites for biodiversity protection. The most cost-efficient
solutions of the Marxan scenario runs selected an area of forest for untouched protection
similar to the ambition level of new 10,000 ha in the government decision. On the other
hand the area selected for other types of forest protection was higher than the 3,300 ha
government target for "other biodiversity forest". A large proportion of the forest areas
selected by Marxan for other types of forest protection were already protected in IUCN
categories 1-4 (Dudley 2008) or based on species needing conifers, which should be able
to be provided for in State Forests without necessarily being designated as "other
biodiversity forest".
Depending on assumptions the economic costs of the most cost-efficient solutions varied
between 38 and 46% of net annual income from wood harvest for the State Forests. This
cost can be lowered and target achievement improved by zoning internally in forests with
species showing opposing habitat preferences.
For open habitats it was concluded that a continued but more targeted approach to
conservation management on Nature Agency lands should be done for a list of identified
sites with priority species enjoying only low levels of protection. Also other sites for the
same 33 listed species and for 277 nationally threatened species in decline should be
given high priority. This large number of species can be difficult to cope with at national
level, but at forest level the species number is always low (ten or less), so management
can go into more detail for each species and target management.
Appendix I - Where are Europe´s last primary forests?
This article was the result of an invitation from the lead author Francesco Sabatini to
contribute to his work on building a database and overview of primary forests in Europe.
It has been in peer-review for Diversity and Distributions, and has been invited for
resubmission after revisions.
Primary forests, in short being naturally regenerated forests of native species where there
are no clearly visible indications of human activities and the ecological processes are not
significantly disturbed, are becoming rare as forestland globally is cleared for agriculture
or put under active management (Mackey et al. 2015; Potapov et al. 2017). Given their
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Synopsis
13
irreplaceability and unique qualities, protecting primary forests is a global concern
(Mackey et al. 2015). Not only are they cherished for their wild nature (Navarro &
Pereira 2012) and represent a social perception of untouched nature (Schnitzler 2014),
they are also ecologically important in regions where forests are highly fragmented
(Vandekerkhove et al. 2009).
Several more or less concise definitions exist for primary forest. For the purpose of
getting an objective overview and database for Europe, it was decided to use the
hierarchical terminology on more or less natural forests developed by Buchwald (2005).
The aim was to i) compile the first European-scale map of known primary forests, ii)
analyze the spatial determinants characterizing their location, and iii) locate areas where
as yet unmapped primary forests are likely to occur. We aggregated data from a literature
review, online questionnaires, and 32 datasets of primary forests. Boosted regression trees
were used to explore which biophysical, socioeconomic and forest-related variables could
explain the current distribution of primary forests. Finally, the relative likelihood of
primary forest occurrence at a 1-km resolution across all of Europe was predicted and
mapped.
Data on primary forests were frequently incomplete or inconsistent among countries.
Known primary forests covered 1.4 Mha in 32 countries (0.7% of Europe’s forest area).
Most of these forests were protected (89%), but only 46% of them strictly. Primary
forests mostly occurred in mountain and boreal areas, and were unevenly distributed
across countries, biogeographical regions, and forest types. Unmapped primary forests
likely occur in the least accessible and populated areas, where forests cover a greater
share of land but wood demand historically has been low.
The current distribution of primary forests is the result of centuries of land-use dynamics
and forest management. The conservation outlook for these forests is uncertain, however,
since their small and fragmented patch structure makes them prone to extinction debt and
human disturbance. Predicting where unmapped primary forests likely occur could aid
protection efforts and prevent further loss.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
14
Synopsis
Appendix II - Development in the number of breeding bird species in
Denmark 1800-2012
This article resulted from a contact from me to the three other authors who in 2013
presented a paper in the Birdlife Denmark journal (Romdal et al. 2013) on development
in the numbers of species of Danish breeding birds 1800-2012. I had noted problems in
their data which made re-analysis of an updated extended dataset relevant. The authors
and the journal editor agreed this was necessary and I helped getting the data-set, article,
and conclusions right and up-to-date, which resulted in new categorization for eight
species.
The updated results confirmed that numbers of breeding bird species in Denmark
increased significantly from 149 in 1800 to 178 in 2012. Split into habitat types, the new
results showed a continued increase in numbers of species in forest and wetland habitats
in recent years in contrast to results in the first article (Romdal et al. 2013).
The largest decline in species numbers occurred within the group heathland /meadow
/commons. The general stagnation in species richness reported in the last 20 years by
Romdal et al. (2013) was not supported. The number of non-persecuted species, however,
did show a statistically significant decline in the last 20 years. By contrast, the species
categorized as (previously) persecuted increased significantly in the revised analysis over
the last 20 years – indicating a comeback from an all-time low around 1900.
Enhanced legal protection, landscape change, nature management, and a change in
mindset among the general public are believed to be some of the major drivers
contributing to the long term increase in Danish bird species richness.
Appendix III - Where should we do what in State Forests?
As a kick-off presentation of the industrial PhD-project this article was published in 2015
in a thematic issue of moMentum+ on Biodiversity and Forest. The idea and objectives of
the PhD-project were presented and some preliminary analyses; among others that forest
species comprise an absolute majority of threatened species, but that relatively less forest
species are threatened compared to species of more open habitats like grasslands,
wetlands, and heaths etc. (Table 3).
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0026.png
Synopsis
15
Table 3.
Overview of species with habitat information in the Danish red list database
(Wind & Pihl 2010).
# species per habitat
Regionally
extinct
(RE)
137
152
289
2.7
5.1
Threatened
(CR, EN,
VU)
881
645
1526
17.5
21.5
Near
threatened
(NT)
240
192
432
4.8
6.4
Least
concern
(LC)
3322
1842
5164
66.1
61.3
Data
deficient
(DD)
446
175
621
8.9
5.8
Total
Forest species
Non-forest species
Total
Percentages
% of forest species
% of non-forest species
5026
3006
8032
100.0
100.1
Perspectives
The analyses and results of this study became a significant part of the basis for the new
State Forests proposed for protection as implementation of the 2016 "Nature-package"
decision. The proposal was publicly announced on February 2nd 2018 (Anon. 2018). It
included more than 13,300 ha of new protected biodiversity forests, with a very great
overlap to the most cost-effective forest selections resulting from solutions in chapter 2
and 4. The "Nature Package" also includes actions and subsidies for forest biodiversity in
non-state forests with a target level of 3,300 ha new protected forests.
Table 3 and Appendix II are in line with the general picture (e.g. Ejrnæs et al. 2010;
Petersen et al. 2012) that decline of biodiversity in Denmark is also a major problem in
open semi-natural habitats like grasslands and heaths, and in the agricultural landscape in
general. In view of the major new effort for forest biodiversity the more open habitats
would seem to be a good candidate for a similar evidence-based and systematic
conservation planning effort including non-state lands.
Of the 1378 threatened species recorded 1991-2015 in Denmark, 312 species were only
recorded outside State Forest areas, while 74 species were only recorded in State Forest
areas. The nation-wide quality-assured dataset generated by the project with occurrences
of all threatened species 1991-2015 has been published on GBIF, so it can be
incorporated in other types of studies. The occurrence dataset could e.g. be used by
authorities or nature protection organizations for more evidence-based planning and
prioritization of actions all over Denmark for both forest and non-forest species. For a
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
16
Synopsis
successful national protection regime conservation action is necessary across ownership
categories.
Fortunately not all is decline for biodiversity. Actions to reverse trends do help, as e.g.
shown in Appendix II for previously persecuted birds, for birds in general and most
significantly for forest birds. A very recent positive sign that conservation actions in
Danish forests have in the last 25 years also helped other threatened species, regards fungi
dependent on dead wood, as several of them are noted to have increased significantly in
that period attributed to higher amounts of dead wood in some forests (Heilmann-Clausen
et al. 2018). With the decided major increase in protected State Forest areas based on data
for all threatened species in Denmark I am convinced that forest biodiversity in Denmark
will thrive even more!
The Nature Agency has offered me to continue work on these issues after my PhD
dissertation by using the results and detailed knowledge from the PhD project in the
actual planning and implementation of conservation and protection of the new designated
biodiversity forests. This makes it possible to make best use of the large amount of data
generated in the project to the benefit of protection of our threatened species. I feel
grateful having been given this chance to make a difference and improve chances of
halting the decline in biodiversity.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Synopsis
17
References
Anonymous (1994). Strategy for natural forests and other forest types of high conservation value
in Denmark. The Ministry of Environment, The National Forest and Nature Agency. 48
pp.
Anonymous (2016). Nature Package Agreement (in Danish), Ministry of Environment and Food
of Denmark. http://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/Natturpakke-2016.pdf
Anonymous (2018). Designation of forest for biodiversity (in Danish: Udpegning af skov til
biodiversitetsformål). 38 pp. http://naturstyrelsen.dk/media/230273/udpegning-af-skov-
til-biodiversitetsformaal.pdf (accessed 22nd January 2018).
Battisti, C. & Fanelli, G. (2015). Don't think local! Scale in conservation, parochialism, dogmatic
bureaucracy and the implementing of the European Directives. Journal for Nature
Conservation 24:24-30.
Bernes, C., Jonsson, B. G., Junninen, K., Lõhmus, A., Macdonald, E., Müller, J., & Sandström, J.
(2015). What is the impact of active management on biodiversity in boreal and temperate
forests set aside for conservation or restoration? A systematic map. Environmental
Evidence, 4(1), 25.
Brunet, J., Fritz, Ö., & Richnau, G. (2010). Biodiversity in European beech forests–a review with
recommendations for sustainable forest management. Ecological Bulletins, 53(7).
Buchwald, E., (2005). A hierarchical terminology for more or less natural forests in relation to
sustainable management and biodiversity conservation, Proceedings: Third expert
meeting on harmonizing forest-related definitions for use by various stakeholders. Food
and Agriculture Organization of the United Nations, Rome, 17-19 January 2005.
CBD (2010). COP 10 Decision X/2. Strategic Plan for Biodiversity 2011-2020.
https://www.cbd.int/decision/cop/?id=12268
Dirzo, R., Young, H. S., Galetti, M., Ceballos, G., Isaac, N. J., & Collen, B. (2014). Defaunation
in the Anthropocene. science, 345(6195), 401-406.
Dudley, N. (Editor), (2008). Guidelines for Applying Protected Area Management Categories.
Gland, Switzerland. IUCN. 86pp.
Ejrnæs, R., Wiberg-Larsen, P., Holm, T.E., Josefson, A., Strandberg, B., Nygaard, B., Andersen,
L.W., Winding, A., Termansen, M., Hansen, M.D.D., Søndergaard, M., Hansen, A.S.,
Lundsteen, S., Baattrup-Pedersen, A., Kristensen, E., Krogh, P.H., Simonsen, V., Hasler,
B. & Levin, G. (2011). Danmarks biodiversitet 2010 – status, udvikling og trusler.
Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 152 sider – Faglig rapport fra DMU
nr. 815.
EU (1979). Council Directive of 2 April 1979 on the conservation of wild birds (79/409/EEC).
Official J. Eur. Communities, (L103).
EU (1992). Council Directive 92/43/EEC of 21 May 1992 on the conservation of natural habitats
and of wild fauna and flora. Official Journal of the European Union, 206, 7-50.
EU (2011). Our life insurance, our natural capital: an EU biodiversity strategy to 2020.
Communication from the Commission. http://eur-lex.europa.eu/legal-
content/EN/TXT/?uri=CELEX:52011DC0244
Evans D. (2012). Building the European Union’s Natura 2000 network. Nature Conservation 1:
11–26. doi:10.3897/natureconservation.1.1808 .
Heilmann-Clausen, J., Jeppesen, T.S., Læssøe, T., Petersen, J.H., Frøslev, T.G. & Søchting, U.
(2018). News from the Danish Fungal Atlas 2017. [in Danish with English abstract].
Svampe 77: 9-19.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
18
Synopsis
Johannsen, V. K., Dippel, T. M. , Møller, P. F. , Heilmann-Clausen, J., Ejrnæs, R., Larsen, J. B.,
Raulund-Rasmussen, K., Rojas, S. K., Jørgensen, B. B., Riis-Nielsen, T., Bruun, H. H. K.,
Thomsen, P. F., Eskildsen, A., Fredshavn, J., Kjær, E. D., Nord-Larsen, T., Caspersen, O.
H., Hansen, G. K. (2013). Evaluering af indsatsen for biodiversiteten i de danske skove
1992-2012. KU/IGN, 90 pp.
Larsen, E.L., & Lentz, C. B. (2016). What is the economy in the Natura 2000 plans for 2016-
2021? [in Danish] Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16, MOF Alm. del endeligt svar på
spørgsmål 810,
http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/mof/spm/810/svar/1320835/1627535/index.htm .
Lindenmayer, D. B., & Franklin, J. F. (2002). Conserving forest biodiversity: a comprehensive
multiscaled approach. Island Press.
Lund, M.P. (2002). Performance of the species listed in the European Community 'Habitats'
Directive as indicators of species richness in Denmark. Environmental Science & Policy
5:105-112.
Lund, M.P. & Rahbek, C. (2002). Cross-taxon congruence in complementarity and conservation
of temperate biodiversity. Animal Conservation 5:163-171.
Lundström, J., Öhman, K., Rönnqvist, M., & Gustafsson, L. (2016). Considering future potential
regarding structural diversity in selection of forest reserves. PloS one, 11(2), e0148960.
Mackey, B., DellaSala, D.A., Kormos, C., Lindenmayer, D., Kumpel, N., Zimmerman, B., Hugh,
S., Young, V., Foley, S., Arsenis, K. & Watson, J.E.M. (2015). Policy Options for the
World's Primary Forests in Multilateral Environmental Agreements. Conservation Letters,
8, 139-147.
Maiorano, L., Amori, G., Montemaggiori, A., Rondinini, C., Santini, L., Saura, S. & Boitani, L.
(2015). On how much biodiversity is covered in Europe by national protected areas and
by the Natura 2000 network: insights from terrestrial vertebrates. Conserv. Biol. 29:986-
95.
Margules, C. R., & Pressey, R. L. (2000). Systematic conservation planning. Nature, 405(6783),
243.
Moilanen, A., Wilson, K. A., & Possingham, H. (2009). Spatial conservation prioritization:
quantitative methods and computational tools (pp. 1-304). Oxford University Press.
Navarro, L.M. & Pereira, H.M. (2012). Rewilding abandoned landscapes in Europe. Ecosystems,
15, 900-912.
Newbold, T., Hudson, L. N., Hill, S. L., Contu, S., Lysenko, I., Senior, R. A., ... & Day, J. (2015).
Global effects of land use on local terrestrial biodiversity. Nature, 520(7545), 45-50.
Peterken G. (1996). Natural Woodland: Ecology and Conservation in Northern Temperate
Regions. Cambridge (MA): Cambridge University. 522 pp.
Petersen, A.H, Strange, N., Anthon, S., Bjørner, T.B. & Rahbek, C. (2012). Bevarelse af
biodiversite-ten i Danmark. En analyse af indsats og omkostninger. Arbejdspapir 2012:2.
De Økonomi-ske Råd. 107 sider.
Petersen, A. H., Lundhede, T., Bruun, H. H., Heilmann-Clausen, J., Thorsen, B. J., Strange, N., &
Rahbek, C. (2016). Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove: en analyse af den
nødvendige indsats, og hvad den betyder for skovens andre samfundsgoder. Center for
Macroecology, evolution and Climate. University of Copenhagen. 113 pp.
Pimm, S. L., Jenkins, C. N., Abell, R., Brooks, T. M., Gittleman, J. L., Joppa, L. N., ... & Sexton,
J. O. (2014). The biodiversity of species and their rates of extinction, distribution, and
protection. Science, 344(6187), 1246752.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Synopsis
19
Potapov, P., Hansen, M.C., Laestadius, L., Turubanova, S., Yaroshenko, A., Thies, C., Smith, W.,
Zhuravleva, I., Komarova, A., Minnemeyer, S. & Esipova, E. (2017). The last frontiers of
wilderness: Tracking loss of intact forest landscapes from 2000 to 2013. Science
Advances, 3
Romdal, T.S., Dinesen, L. & Grell, M.B. (2013). Development in the number of breeding bird
species in Denmark 1800-2012 (in Danish with an english abstract). Udviklingen i
antallet af ynglende fuglearter i Danmark 1800-2012. – Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 107:
281-290.
Schnitzler, A. (2014). Towards a new European wilderness: Embracing unmanaged forest growth
and the decolonisation of nature. Landscape and Urban Planning, 126, 74-80.
Segan, D. B., Game, E. T., Watts, M. E., Stewart, R. R., & Possingham, H. P. (2011). An
interoperable decision support tool for conservation planning. Environmental Modelling
& Software, 26(12), 1434-1441.
van der Sluis, T., Foppen, R., Gillings, S., Groen, T., Henkens, R., Hennekens, S., Huskens, K.,
Noble, D., Ottburg, F., Santini, L., Sierdsema, H., van Kleunen, A., Schaminee, J., van
Swaay, C., Toxopeus, B., de Vries, M.W., & Jones-Walters, L. (2016). How much
Biodiversity is in Natura 2000? The “Umbrella Effect” of the European Natura 2000
protected area network. Alterra report 2730B, Wageningen, The Netherlands.
Steffen, W., Richardson, K., Rockström, J., Cornell, S. E., Fetzer, I., Bennett, E. M., ... & Folke,
C. (2015). Planetary boundaries: Guiding human development on a changing planet.
Science, 347(6223), 1259855.
Vandekerkhove, K., De Keersmaeker, L., Menke, N., Meyer, P. & Verschelde, P. (2009). When
nature takes over from man: Dead wood accumulation in previously managed oak and
beech woodlands in North-western and Central Europe. Forest Ecology and Management,
258, 425-435.
Venter, O., Fuller, R. A., Segan, D. B., Carwardine, J., Brooks, T., Butchart, S. H., ... &
Possingham, H. P. (2014). Targeting global protected area expansion for imperiled
biodiversity. PLoS Biology, 12(6), e1001891.
Venter, O., Magrach, A., Outram, N., Klein, C. J., Marco, M. D., & Watson, J. E. (2017). Bias in
protected‐area location and its effects on long‐term aspirations of biodiversity
conventions. Conservation Biology.
Watson, J. E., Darling, E. S., Venter, O., Maron, M., Walston, J., Possingham, H. P., ... & Brooks,
T. M. (2016). Bolder science needed now for protected areas. Conservation Biology,
30(2), 243-248.
Watts, M. E., Steinback, C. & C. Klein, (2008). User Guide: Applying Marxan with Zones. North
central coast of California marine study. University Of Queensland.
Watts, M. E., I. R. Ball, R. S. Stewart, C. J. Klein, K. Wilson, C. Steinback, R. Lourival, L.
Kircher & H. P. Possingham, (2009). Marxan with Zones – software for optimal
conservation-based land- and sea-use zoning. Environmental Modelling & Software
24:1513-1521.
Wilson, K. A., Meijaard, E., Drummond, S., Grantham, H. S., Boitani, L., Catullo, G., ... & Watts,
M. (2010). Conserving biodiversity in production landscapes. Ecological Applications,
20(6), 1721-1732.
Wind, P. & Pihl, S. (eds.), (2010). The Danish Red List. The National Environmental Research
Institute, Aarhus University. redlist.dmu.dk (updated April 2010).
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
20
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0032.png
CHAPTER 1
How well do conservation sites based on
annex II species of the EU Habitats Directive
cover other threatened species relevant for
the 2020 biodiversity targets?
Erik Buchwald & Jacob Heilmann-Clausen
(In preparation for Biological Conservation)
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
22
Previous page: Aporia crataegi and Adscita statices (photo by Erik Buchwald)
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Chapter 1
23
How well do conservation sites based on annex II species of the EU
Habitats Directive cover other threatened species relevant for the
2020 biodiversity targets?
Erik Buchwald
a, b,
*, Jacob Heilmann-Clausen
a
Center for Macroecology, Evolution and Climate, Natural History Museum of Denmark, University of
Copenhagen, Universitetsparken 15, DK-2100 Copenhagen, Denmark
The Danish Nature Agency, Ministry of Environment and Food, Gjøddinggård, Førstballevej 2, 7183 Randbøl,
Denmark
* Corresponding author:
E-mail addresses:
[email protected], [email protected], Phone: +45 25 85 35 44
b
a
Abstract
Political targets for protection of biodiversity have been accepted at global and EU (European
Union) levels for the year 2020. Networks of protected areas (PAs) have been designated
which are supposed to deliver on the targets. PAs are often designated based on proxy data
surrogating total biodiversity, e.g. data on abiotic environmental or on a set of pre-defined
indicator species. In many cases it remains an open question if such PA networks cover more
than the proxies they were based on. This is not least the case for subtle and less well-known
parts of threatened biodiversity. In this study we investigated the performance of EU Habitats
Directive Annex II species as indicators of threatened species in site selection, and evaluated
the effectiveness of actual PAs using complementarity based algorithm-optimization and gap
analysis. We found that the Danish Special Areas of Conservation (SACs) which were
selected based on a limited number (n=27) of EU Habitats Directive Annex II species had a
much higher coverage (42 – 64%) of all known occurrences of threatened species (n=1344)
than expected based on the SAC coverage of Denmark (8.6% of land area). This applied for
both internationally (n=137) and nationally (n=1207) threatened species including less studied
groups like fungi (n=513), mosses (n=35) and spiders (n=17). In total, 88% of all threatened
species occurred in at least one SAC. All other EU countries have designated more of their
country than Denmark as Natura 2000 (including SACs). As the countries have had to follow
the same principles of designation laid down in the Habitats Directive, a similar or higher
coverage of threatened species is expected in those countries. Designation of PAs on the basis
of multi-taxon species proxies is thus recommended as being efficient. This is in line with
other studies, even though few have documented as high efficiency as here.
Keywords
Denmark, Natura 2000, gap analysis, protected areas, IUCN, indicator species, red list, SAC.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
24
Chapter 1
Introduction
The 1992 United Nations Convention on Biological Diversity (CBD) set ambitious goals to
protect life on Earth. Its Strategic Plan for Biodiversity 2011–2020 further details 20 so-called
Aichi Biodiversity Targets including target 12 aiming at preventing extinction of threatened
species (CBD 2014). However a review of progress (Tittensor et al. 2014) argued that target
12 and many other targets are unlikely to be met unless efforts to meet targets increase.
At the European Union (EU) level the implementation of the 'Habitats Directive' (directive
92/43/EEC) adopted in 1992 is one major effort to deliver on the CBD and Aichi targets,
together with the 'Birds Directive' 79/409/EEC from 1979. The EU has specified 6
biodiversity targets which to a high degree relate to implementation of those two directives.
The EU targets have been evaluated mid-term by the European Environment Agency (EEA
2015) similarly showing that more effort is needed because a high proportion of species and
habitats have an unfavorable conservation status.
A major part of the efforts from the Habitats Directive targets management and conservation
of Special Areas of Conservation (SACs) as part of the Natura 2000 network (Evans 2012;
Maiorano et al. 2015). The SACs were selected as sites with occurrence of species listed on
Annex II of the directive or on the basis of presence of threatened or characteristic habitats
listed on Annex I (Battisti & Fanelli 2015; van der Sluis et al. 2016). The Annex II species
were chosen when drafting the directive annexes as a subset of red listed species assessed to
benefit from site protection in contrast to species protection (Cardoso 2012; Lund 2002). But
it remains an open question if sites designated based on a limited number of focal species also
cover other taxon groups and biodiversity in general, and more specifically if they cover
threatened species relevant for the 2020 biodiversity targets (Cardoso 2012; Maiorano et al.
2015; Petersen et al. 2016; Rodrigues & Brooks 2007).
The question has been studied at EU level, based on analysis of Natura 2000 site overlap with
distribution maps of species (Sluis et al. 2016; Trochet and Schmeller 2013) showing that
several countries and taxon groups had significantly higher effectiveness than if a similar
Natura 2000 area had been chosen at random. Surprisingly other countries and taxon groups
had lower coverage than expected by chance. This is surprising because Natura 2000 sites
were chosen to cover the largest and best nature areas representing a large number of habitats
and species, while areas outside Natura 2000 generally have more intensive land-use and
infrastructure less suited for natural habitats and species (Evans 2012; Petersen et al. 2016).
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Chapter 1
25
It is concerning if the designated Natura 2000 sites do not cover a significantly higher than
random proportion of globally / nationally threatened species, because nature management
resources are highly directed towards Natura 2000 sites in much of the EU.
Lund (2002), in an analysis of species representation (instead of area coverage) showed that
species listed in Annex II of the Habitats Directive performed well as indicators of other
species in site selection based on complementarity – at least in Denmark. Indeed the
effectiveness of the then proposed Sites of Conservation Interest (pSCIs) based on Annex II
species at representing other Danish species was found to be "equivalent to the effectiveness
of the near-optimal solution" and significantly better than random. The study of Lund (2002)
was based on 761 species (including 262 nationally red listed species) of orchids, club
mosses, bats, birds, amphibians, reptiles and five groups of insects. Due to data limitations
several questions remained unresolved, e.g. would the conclusion hold true also for threatened
species in general and for taxon groups not included, like fungi and lichens, and would the
relatively weak representation of orchids be representative of other plants?
Since 2002 the then proposed 194 Danish pSCI sites have been finalized and supplemented
with more sites so that a total of 261 SACs are now designated. The fact that Danish and EU
funding for nature protection has very high focus on Natura 2000 including SAC, might
potentially lead to less funding for globally or nationally threatened species if these are not in
the SAC areas. Much more detailed species occurrence data has been obtained in Denmark
since Lund (2002), so that some of her unresolved questions, e.g. effect of inclusion of other
taxonomic species groups, of data on more plant species or effect of better site-scale data may
now be addressed.
In this paper we re-used the tests and methods recommended by Lund (2002) and several
other authors (e.g. Petersen et al. 2016; Rodrigues & Brooks 2007) to assess how well EU
Annex II species (listed in the Habitats Directive and used for designation of SACs) represent
nationally and globally threatened species based on principles of complementarity.
In addition we performed a gap-analysis to study how well the network of SACs in Denmark
covers species threatened at global, EU and national level respectively. In order to be
comparable to previous studies (Sluis et al. 2016; Trochet and Schmeller 2013) the null-
hypothesis was chosen to be that Annex II species are no better than random at representing
other species groups and that their coverage is therefore no larger than the percentage of
Danish area designated. It should be noted that this null-hypothesis is not optimal because it is
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
26
Chapter 1
unlikely to be met in countries with a large agricultural area (like Denmark) if SAC
designation as expected primarily occurs in less heavily influenced areas of the country.
Finally we compared grid-cell-based versus polygon-based analyses of species coverage to
assess the bias introduced by using coarse spatial data, and assessed the proportion of
threatened species not covered by SACS covered by other types of nature protection in
Denmark.
The present study is novel by using comprehensive detailed presence data instead of assumed
presence extrapolated from largescale range maps often at 50 x 50 or 10 x 10 km scale, and by
including all species and taxonomic groups threatened at either global, EU or national level in
Denmark, and finally by being an integral part of the governmental designation process of
new reserves. The government has decided to designate 10 000 ha of new minimum-
intervention forest reserves and more than 3000 ha of other forest reserves to better preserve
Danish forest biodiversity (Anon. 2016a). The findings of this and other studies were included
to direct which areas to prioritize in the new selection process.
Methods
Study area
Denmark covers 43 100 km
2
in NW Europe and is highly influenced by agriculture and other
human activities. More than 62% of the area is used for agriculture while forests cover 14%,
cities and infrastructure 10%, and semi-natural biotopes like grassland and heaths 9% (Anon.
2016b).
Denmark has designated 261 marine and non-marine SACs based on occurrences of Annex II
species and Annex I habitats. The non-marine parts cover 8.61% of Denmark (n=163). The
selection process was undertaken in 1994-2006 using analogue traditional data on occurrences
of Annex II species and Annex I habitats and without access to the much more complete,
detailed and updated data collated in the present study. The selection process did not include
consideration of other threatened species than those listed on Annex II (Lars Rudfeld pers.
comm.).
Using a not totally precise method to distinguish terrestrial from marine sites, EEA (2016) has
listed Denmark as the EU country with the lowest proportion of terrestrial area (8.3%)
covered by Natura 2000 sites. According to EEA (2016) the terrestrial Natura 2000 cover in
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Chapter 1
27
other EU countries (excluding Brexit UK) range from 11.5 (Latvia) to 37.9% (Slovenia).
These figures include both SACs and SPAs (Special Protection Areas for birds).
Data
Study species (N = 1371) were delimited as being terrestrial or amphibious species known
from Denmark, and being globally (IUCN 2015) or nationally (Wind & Pihl 2010) red-listed
in the high threat categories (RE, CR, EN, VU), plus birds listed on Annex I of the EU Birds
Directive and species listed on annexes II, IV or V of the EU Habitats Directive. These
species are collectively referred to as threatened. Taxonomy and naming was updated to
match the standard species checklist of Denmark maintained by the Danish Biodiversity
Information Facility (DANBIF 2016).
Species occurrence records were collected and compiled from all relevant sources available in
digital formats (more than 22 million records from e.g. ministry databases, NGO citizen
science databases and university & museum databases) supplemented by a few detailed
inventory studies on beetles, spiders or lichens which were digitized as part of the project
(Table A1, electronic suppl. mat.). Only records regarding the study species were used and
only if data on at least year and detailed locality were recorded or could easily be extracted
from supplementary information.
In order to use as up-to-date occurrences as possible without leaving out too many overlooked
extant occurrences, records from the last 25 years were used (1991-2015). For birds only
certain and probable breeding records were used, delimited by the methods applied in the
Danish Breeding Bird Atlas I, II & III regarding activity type and dates of breeding season
(Anon. 2015; Dybbro 1976; Grell 1998).
Records living up the above criteria were stratified according to how precise the locality was
delimited and identified. UTM coordinates of the center of observation were used for precise
GPS records and based on locality name for other records. Locality names and coordinates
were cross-checked and corrected for records with more than one type of locality information.
Locality names were standardized for typing errors etc. and extended with municipality name
in order to separate synonymous names. Up to 15 different sites had the same name, e.g.
Nørreskov (Northwood), which in some cases had led to wrong automatic coordinates being
applied by some data providers.
The data providers had varying levels of quality assurance of their data, so records were
scrutinized as an extra quality control with focus on regionally extinct and very rare species
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
28
Chapter 1
without proper documentation, and on uncertain or inaccurate localities. More than 1500
records for study species were thus excluded and a similar number corrected. Examples
include an almost extinct lake-bottom plant noted from forest floor, and long extinct species
recorded outside potential range/habitats and without having comments proving their validity
or being published in other ways. The errors were documented in the files with comments on
excluded records.
Finally the dataset (N= 267 064) was uploaded to GBIF (Buchwald 2018). Other GBIF
species records for Denmark (n=10 245 635, Table A2, suppl. mat.) were checked, but not
used due to being either redundant to more detailed data acquired from the original sources
(87%), having locality precision issues (11%), being datasets for non-study-species (1%) or
lacking year (1%).
Using GIS ArcView the resulting data records were assigned to the 261 SACs and 633 UTM
10 x 10 km grid cells of Denmark (UTM ETRS 1989 zone 32/33N) and to other nationally
designated protected areas matching IUCN protection categories I-IV. GIS-data for SACs
were from the European Environmental Agency (EEA 2016), while nationally protected areas
were 2016 versions of GIS-files of the Danish Nature Agency.
Analysis methods
A rarity-based heuristic algorithm was used to select priority sets of complementary areas in
order to maximize representation of different species given e.g. a certain amount of grid cells
or a given total area to be protected (WORLDMAP software, Williams 1999). Similarly areas
can be selected for a certain minimum number of representations of each species.
A "near-minimum" set was assigned as a minimum set of 10 x 10 km grid cells needed to
represent all EU Annex II species 5 times. This "near-minimum" set was then checked for
number of representations of internationally / nationally threatened species and compared
with the number of representations which could have been included with the same amount of
grid cells chosen optimally ("Near-maximum-coverage" analysis, Williams 1998). Annex II
species were excluded in the lists of internationally / nationally threatened species to avoid
them being both indicator and target (Rodrigues & Brooks 2007). Internationally threatened
species were only included as such, even though many of them are also on the national red-list
as threatened.
By running 1000 random selections (without replacement) of a fixed amount of grid cells,
minimum acceptable effectiveness was assessed. For a focal group to be considered a reliable
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Chapter 1
29
indicator its performance was required to be better than delimited by the upper 95%
confidence limit achieved by 1000 random area selection runs (Araujo 2004; Lund 2002;
Lund & Rahbek 2002; Rodrigues & Brooks 2007).
Efficiency of the Danish SAC designation and coverage of species was assessed by Gap
Analysis (Oldfield et al. 2004; Powell et al. 2000; Scott et. al. 1993) of the 163 non-marine
SACs. A 'SAC set' of grid cells was developed for this purpose: For SACs totally included in
one grid cell, that grid cell was included in the 'SAC set'. SACs crossing grid cell borders
included only one grid cell in the 'SAC set' if that grid cell included all of the Annex II species
present in the SAC. When necessary to represent all Annex II species occurring in a SAC, two
or three grid cells were included (Lund 2002). Totally 172 grid cells of 10 x 10 km were thus
included in the 'SAC set'. Near-maximum-coverage and random analyses were re-run as
described above.
For comparison with the 'SAC set' an "optimal location solution" for a similar number of grid
cells was found using Near-maximum-coverage analysis that maximizes the number of
representations of Annex II species. Lund (2002) described the above methods in detail.
Coverage of species by protected areas was finally assessed at precise scale based on GIS-
analysis of the detailed species occurrence data using polygon data for SACs and other
Danish protected areas matching IUCN protection categories I-IV (Dudley 2008).
ANCOVA was used to compare mean coverage of the taxon- and threat-groups and to
compare with the national percentage of designated SACs. ANCOVA was used instead of
ANOVA because coverage was significantly influenced by the covariate species
commonness. Linear models were thus fitted for each species group to the relationship
between coverage (% of occurrences in SAC polygons) and number of occupied grid cells
(log-transformed). Covariate slopes were also compared using ANCOVA. Reptiles and
amphibians were pooled with mammals to "other vertebrates" in the statistical analyses
because they had small species numbers (N = 1 and 11). Statistical analyses were performed
using R (R Core Team 2015) including package ggplot2 for graphics (Wickham 2009).
Standard significance level of 95% was used.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0041.png
30
Chapter 1
Results
The 27 Annex II study species were distributed widely and rather evenly across Denmark,
with somewhat lower density in the sandy outwash plains of western Denmark (Fig. 1a). Only
18 of the 633 Danish 10 km grid cells were without any records of target species while eight
grid cells were hotspots with seven to eight of the 27 species. The distributions of
internationally (N = 137, Fig. 1b) and nationally threatened (N = 1207, Fig.1c) species
showed other patterns with relatively more records from islands and coasts, and less from the
central southern part of Denmark. The most species rich grid cells for the three groups
showed only limited overlap, e.g. only one grid cell from the Annex II top-ten overlapped
with top-ten for the 1207 nationally threatened species, and only two with top-ten for the 137
internationally threatened species (Fig.1a,b,c).
a) 27 Annex II species
b) 137 internationally threatened species
c) 1207 nationally threatened species
Fig. 1. Species richness patterns of a) Annex II species, n=27, b) internationally threatened species not
on Annex II, n=137 and c) nationally threatened species not included in a) or b), n=1207. Red color
indicates maximum richness [a) 8 species, b) 55 species, c) 248 species] while light blue is minimum
[1, 2 and 8 respectively]. White is sea or UTM zone border in c) but includes zero species in a) and b).
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0042.png
Chapter 1
31
Annex II species as indicators
In spite of the differing distribution patterns, the 49 grid cells selected based on
complementarity for Annex II species ('Annex II set') represented the other groups
significantly better than random with 86.1% of the internationally and 65.8% of the nationally
threatened species represented (Fig. 2a - b). The median random solution would only have
represented 77.5% and 44.0% respectively, so the difference is not just statistically
significant, but also quite large, meaning that the Annex II species were effective as indicators
of grid cells with other threatened species. Six of the globally threatened species were
represented four to five times in the 49 grid cells, while the two most rare species were
unrepresented (Table 1).
Table 1. Representations (reps) of globally threatened species which are not also EU Annex II-species.
Species name
Total number
Reps in 49
Reps in 172 Presence records
of 10km grid
grid cells
grid cells
in-/outside SAC
cell presences 'Annex II set' 'SAC set'
polygons
Ampedus hjorti
(beetle)
21
5
14
33 / 32
Formicoxenus nitidulus
(ant)
14
4
11
18 / 8
Phyllodesma ilicifolia
(moth)
32
4
13
80 / 151
Dolomedes plantarius
(spider)
6
4
5
37 / 2
Hygrocybe citrinovirens
(fungus)
19
4
11
29 / 38
Hygrocybe ingrata
(fungus)
29
4
14
56 / 75
Tricholoma acerbum
(fungus)
3
0
0
0 / 21
Podiceps auritus
(bird)
2
0
0
4/1
Fig. 2. Percentage of internationally (a, n=137) and nationally (b, n=1207) threatened species
represented by 49 grid cells optimized for five representations of Annex II species ('Annex_II_set'),
compared to the 'near-maximum' solution (Max) and to 49 grid cells chosen at random (random
median with upper and lower 95% confidence limits from 1000 draws). 49 grid cells correspond to
7.7% of 633 Danish grid cells (10 x 10 km).
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0043.png
32
Chapter 1
Performance of the realized SACs at grid cell scale
All Annex II species (n=27) were represented at least once in the 'SAC set' (Table A3,
supplementary material). Assuming a conservation target of at least one representation of all
other threatened species (n=1344), the 'SAC set' performed significantly better than the
random selection, (representing 88.1% and 75.7% of the species respectively) but also better
than the solution optimized for maximum representation of Annex II species which
represented 85.7% of target species - the 'optimal set' (Fig. 3).
Fig. 3. Percentage of all threatened species except Annex II (n=1344) represented by 172 grid cells
covering the 163 non-marine SACs (Sac_set), compared to the 'near-maximum' solution (Max), to the
'Optimal set' based on Annex II species, and to 172 grid cells chosen at random (random median with
upper and lower 95% confidence limits from 1000 draws). 172 grid cells correspond to 27.2% of 633
Danish grid cells (10 x 10 km).
Most study species (70.2%) had multiple representations in the 'SAC set' (Fig. 4; Table A3,
supplementary material) while zero representation ("gap species") was the case for 160
species (11.9%) including 112 'one-grid-cell' species. In total 15.6% of the 1344 threatened
species were recorded from only one grid cell. The gap species included some which have had
an ephemeral occurrence, e.g. only showing breeding behavior for one or a few years despite
being easily recorded, and other species being only recorded once due to detection problems
and/or extreme rarity. In all respects the 'SAC set' performed better than the 'optimal set' by
having more species represented multiple times and less species represented only once or not
at all (Fig. 4).
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0044.png
Chapter 1
33
Fig. 4. Efficiency of the 'SAC set' and the 'Optimal set' in representing threatened species (n=1344) in
172 grid cells compared to the total number of representations per species in all 633 grid cells.
Intervals are chosen to match the ones used by Lund (2002).
Taxon group coverage at grid cell scale
The 'SAC set' covered 27% of the 633 Danish grid cells, while its species coverage
(proportion of occupied grid cells covered for each species) varied for Annex II species from
39% (amphibians) to 70% (butterflies), and for globally threatened species from 0% (birds) to
83% (other invertebrates) (Table 2). Other species groups varied in coverage from 31%
(nationally threatened mammals) to 60% (nationally threatened other invertebrates). The
coverage of globally threatened species was higher than 40% for all taxon groups and species,
except for one fungus and the single bird both having a coverage of 0 % (Table A3,
supplementary material). For the vertebrate groups and mosses no significant difference could
be found compared to the null-hypothesis of random coverage (27%), while coverage was
significantly (99.9%) higher for all other taxon groups and for the total species pool (Table 2).
Globally threatened species did not differ significantly in coverage from Annex II species,
while nationally threatened and non-annex II species had significantly lower coverage than
these, but still significantly higher than the random level of 27% (Table 2).
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0045.png
34
Chapter 1
Table 2. Grid-cell-scale coverage % of threatened species in 172 grid cells of the 'SAC set'. Average
(minimum - maximum) percentage of occupied grid cells covered for each species group. The 172 grid
cells cover 27% of Denmark. They are based on 163 non-marine SACs.
Threat level
1
Annex II
X % (min - max)
n
7
0
0
39.4 (33 - 46)
70.0 (40 - 100)
a
a
Global
X % (min-max)
n
0
0 (0 - 0)
1
0
0
0
62.0 (41 - 79)
83.3 (83 - 83)
35.4 (0 - 58)
3
1
3
0
0
0
45.2 (0 - 83)
b
Non-annex II
X % (min-max)
42.3 (22 - 67)
37.1 (0 - 100)
35.4 (35 - 35)
31.0 (24 - 34)
n
16
52
1
9
0
31.6 (31 - 32)
58.8 (32 - 86)
2
2
0
36.5 (0 - 50)
47.2 (0 - 75)
31.6 (0 - 45)
39.1 (0 - 100)
b
National
X % (min-max)
30.7 (28 - 33)
39.8 (17 - 63)
n
2
21
0
0
47.2 (0 - 100)
43.0 (0 - 100)
60.1 (17 - 100)
51.8 (0 - 100)
51.0 (0 - 100)
30
327
17
510
190
0
49.0 (0 - 100)
46.6 (0 - 100)
b
Total
N
25
74
1
11
32
337
24
513
197
35
122
1371
Mammals
Birds
Reptiles
Amphibians
Butterflies
a
44.7 (27 - 67)
2
2
5
4
0
Other insects
a
a
66.4 (29 - 100)
61.5 (49 - 73)
Other invertebrates
Fungi
Lichens
Mosses
0
54.5 (54 - 55)
a
7
33
7
129
2
5
b
Vascular plants
Average
1
a
66.9 (50 - 94)
57.6 (27 - 100)
110
1207
27
8
Species threatened at more than one geographical level are only included once (in the leftmost column it would occur).
Annex II refers to the EU Habitats Directive Annex II while Non-annex II refers to other annexes of that directive plus
Annex I of the EU Birds Directive. "Other invertebrates" include spiders (n=17), snails (n=4), leeches (n=1), moss scorpions
(n=1) and crustaceans (n=1).
a
For these taxon groups (excluding Annex II which was the basis for SAC designation) the mean coverage differed
significantly (99.9%) from the 27% 'SAC set' coverage of Denmark. For other groups the difference was non-significant.
The Annex II group differed significantly from Global (99%), Non-annex II (99%) and National (95%). Covariate slopes in
the linear model were significantly (95%) different from Annex II except for group National. For Global group the slope was
positive while the slope was negative for the other groups.
b
The linear model fitted to the coverage by SACs of each taxon group showed that the overall
covariate (amount of occupied grid cells at national level for each species) was significant
(95%) with a negative slope, i.e. rare species had significantly higher coverage by the 'SAC
set' than less rare species. Globally threatened and non-annex II species had significantly
different slopes of their covariate compared to Annex II species. For globally threatened
species the slope was positive instead of the expected negative (Table 2) because some of the
rarest species were not covered.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0046.png
Chapter 1
35
Polygon-based compared to grid cell based results
The coverage computed using detailed SAC polygon data instead of grid cells (Table 3)
showed larger variation around a higher average coverage of 42% (EU non-annex II species)
to 64% (globally threatened species). The coverage for all taxon groups was significantly
(99.9%) higher than the null-hypothesis supposing species coverage to equal the percentage of
Denmark covered by SACs (8.6%). The globally threatened species did not differ
significantly in coverage from Annex II species, while nationally threatened and non-annex II
species had significantly lower coverage, but still significantly (99.9%) higher than 8.6%
(Table 3).
Table 3. Polygon-scale coverage % of threatened species in non-marine Danish SAC polygons.
Average (minimum - maximum) percentage of all presence records 1991-2015 being inside the SAC
polygons which cover 8.6% of Denmark. See table 2 for other explanations.
Threat level
Annex II
X % (min-max)
Mammals
Birds
a
Global
n
7
0
0
80.0 (80 - 80)
X % (min-max)
n
0
1
0
0
0
51.5 (35 - 69)
94.9 (95 - 95)
28.7 (0 - 43)
3
1
3
0
0
0
63.8 (0 - 95)
b
Non-annex II
X % (min-max)
24.8 (9 - 44)
55.5 (0 - 100)
45.5 (46 - 46)
31.4 (6 - 63)
n
16
52
1
9
0
16.2 (6 - 26)
50.5 (13 - 88)
2
2
0
45.7 (20 - 78)
57.1 (0 - 100)
47.2 (28 - 69)
41.5 (0 - 100)
b
National
X % (min-max)
15.9 (0 - 32)
48.9 (0 - 100)
n
2
21
0
0
41.3 (0 - 100)
39.8 (0 - 100)
56.8 (0 - 100)
47.0 (0 - 100)
59.5 (0 - 100)
30
327
17
510
190
0
60.0 (0 - 100)
46.2 (0 - 100)
b
Total
N
25
74
1
11
32
337
24
513
197
35
122
1371
49.2 (6 - 83)
Reptiles
Amphibians
Butterflies
a
a
a
44.2 (17 - 71)
79.1 (58 - 100)
55.6 (37 - 86)
53.8 (33 - 66)
2
2
5
4
0
Other insects
a
a
a
Other invertebrate
Fungi
Lichens
Mosses
0
78.7 (75 - 83)
a
7
33
7
129
2
5
27
Vascular plants
Average
a
a
82.3 (66 - 97)
63.3 (6 - 100)
b
110
1207
8
For these taxon groups (excluding Annex II which was the basis for SAC designation) the mean coverage differed
significantly (99.9%) from the 8.6% SAC coverage of Denmark. When the three non-significant groups were pooled into
"other vertebrates" that group also became significant.
The total Annex II and Global groups did not differ significantly, while Non-annex II (99%) and National (95%) were
significantly different from Annex II.
b
Also for the polygon-based data, the linear model showed the overall covariate (amount of
occupied grid cells at national level for each species) to be significant (95%) with a negative
slope, i.e. rare species had significantly higher coverage by SAC polygons than less rare
species. But in contrast to the grid-cell-based data, the different taxon groups and threat
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
36
Chapter 1
groups did not differ in this respect as the slopes of the covariate were not significantly
different (Table 3).
Polygon-scale gap species at 0% coverage comprised 156 species (11.4%), of which only 77
species overlapped with the 160 gap species identified at grid-cell-scale. Some (41.7%) of the
156 species missed by SAC polygons had occurrence instead in nationally designated
protected areas of IUCN category I – IV (Table A3, supplementary material).
Discussion
Even though the target species groups showed different distribution patterns, the Annex II
species performed significantly better than random in identifying areas important for other
groups using complementarity, both for globally threatened species, for species threatened at
the EU level and also for the long list of nationally threatened species.
Both at grid-cell- and polygon-scale the SAC analyses similarly confirmed that the area
selection based on Annex II species presence has been successful in capturing occurrences of
other threatened species, by showing significantly higher coverage and representation than
could be expected by chance and thereby rejecting the null-hypothesis. This is in contrast to
many previous studies pointing out that it is unusual to find better than random coverage by
protected areas often because of e.g. economic constraints in the designation process (e.g.
Beier & de Albuquerque 2015; Gaston et al. 2008; Maiorano et al. 2006, 2007; Oldfield et al.
2004; Powell et al. 2000; Rodrigues & Brooks 2007).
The two taxon groups with only twice as high coverage as the 8.6% SAC coverage of
Denmark were 1) nationally threatened mammals including only European hare
Lepus
europeaus
(32%, numerous with a very wide distribution, but recently declining) and black
rat
Rattus rattus
(0%, only known from three industrial facilities and non-native pest) and 2)
other non-annex II insects including only the moth
Proserpinus proserpina
(6%, newly
colonizing species especially on railroad gravel fields) and the dragonfly
Aeschna viridis
(26%, fairly numerous with a very wide distribution). If the non-native pest and the newly
immigrant (after SAC designations) species are ignored, all species groups had at least three
times as high coverage as the 8.6% SAC coverage of Denmark.
Much higher coverage of species than 8.6% by SAC polygons was indeed found for both
internationally and nationally threatened species, and also for taxon groups separately
including the seldom tested taxon groups of fungi, lichens and miscellaneous invertebrates
including spiders. With generally three to eight times higher than 'baseline' coverage this is
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Chapter 1
37
promising and underlines that the designation of Danish SACs has been rather successful also
for less well-known taxon groups and for species of global concern which were not targets.
This answers the questions left unresolved by the similar SAC-based study by Lund (2002)
based on more limited data. Indeed her conclusion that species listed in Annex II of the
Habitats Directive perform well as indicators of other species in site selection holds true also
for threatened species in general and for taxon groups she could not include, like fungi and
lichens, and also for other plants than orchids.
Besides the indicator value of Annex II species, there can be several reasons why the
coverage of threatened species in the SAC network is so high. Importantly, Denmark is so
heavily impacted by agriculture, urban areas and infrastructure that SAC designation was
more or less restricted to the c. 30% of the land with a more natural character. Hence, the
random sets inevitably included an average of 70% land lacking natural habitats. However,
the higher coverage of threatened species in the actual SAC set compared to the optimal set
based on Annex II species suggests that the Danish designation process was of high quality
targeting areas with high value for Danish nature in general, with low intrusion from
economic interests.
Denmark is the EU country with the lowest area proportion covered by Natura 2000 sites, so
there is reason to expect that coverage of threatened species in other EU countries could be
higher than the figures documented for Denmark. In our opinion the good coverage should
hold true also for other countries, assessed by the Danish coverage not being particularly high
when seen in comparison with other EU countries (Sluis et al. 2016; Trochet and Schmeller
2013). At least if the countries have followed the Natura 2000 designation guidelines and
made best possible use of existing data.
It should also be acknowledged that the thorough EU designation process including scientific
and NGO scrutiny of proposed Natura 2000 sites at "biogeographic" seminars (Evans 2012),
and including habitat types as designation reasons, can have helped to enhance the quality of
the site network. On the other hand the selection of species for Annex II has been seen as
biased and based on non-transparent criteria, especially in some Mediterranean countries
(Cardoso 2012; Maiorano et al. 2007, 2015). The original process for selecting Annex II
species is unfortunately only vaguely described (Evans 2012; Lund 2002). This might imply
that even higher efficiency could be possible if indicator species or sites were selected in a
more systematic way.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
38
Chapter 1
One representation (or five) of a species is no guarantee for long-term viability or for
favorable conservation prospects (e.g. Kujala et al. 2011), so it is fortunate that more than
70% of the species had multiple representations in the 'SAC set'. Even if the overall coverage
was good, 11.9% of study species were missed by the 'SAC set' grid cells while 11.4% were
missed by the SAC polygons. These gap species call for supplementary conservation actions
targeting specific sites where they occur. Many of the gap species have very specific habitat
requirements, while others are irregular and unpredictable in their occurrence, e.g. being
geographically marginal to Denmark. Fortunately 41.7% of the 156 species missed by SAC
polygons occur in nationally designated protected areas (Table A3, supplementary material)
similar to the results of Maiorano et al. (2015) at European Union scale.
Both the grid-scale and polygon-scale analyses were based on the same detailed occurrence
data, so the differences found between grid- versus polygon-based analyses illustrate bias
introduced by fitting polygons into a fixed grid. Most Danish terrestrial SACs are smaller than
a grid cell but may still intersect several grid cells. Only one grid cell was selected for each
SAC except where more grid cells were necessary to represent the Annex II species used for
designation of the SAC. In this process parts of SACs in other grid cells were left out, while
species from large non-SAC areas surrounding the SAC entered the 'SAC set'. The bias shows
up clearly in the large turnover of gap species, with only 77 of the 156 'real' (polygon-based)
gap species being among the total of 160 gap species produced at grid-scale, meaning that
more than half of the grid-scale gap species were in reality an artefact of the coarse grid-scale
method. This is relevant e.g. for the globally threatened bird
Podiceps auritus.
The bias from using coarse data also results in less statistical significance in the grid-based
analysis, and in poorer fit of the linear models, including positive slope of the covariate in
some cases. A negative slope reflecting rare species having higher coverage than less rare
species is the expected result and was found for all polygon-based models, but not for all grid-
cell-based models.
Sluis et al. (2016) analyzed the performance of Natura 2000 at the EU scale based on
modelled and coarse distribution maps, and found much lower coverage figures for Denmark
than in our study (e.g. for reptiles & amphibians their coverage was 10% against ours at 30-
45%; mammals 10% against 15-50%; butterflies 25% against 40-80%; birds 15% against 48-
80%). There are several possible explanations for this considerable difference. First of all
Sluis et al. (2016) included common species besides threatened ones, which may lower
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Chapter 1
39
figures, and they acknowledged limitations of their modelling method. But still the
differences are dramatic and could be caused, to a large extent, by the use of too coarse
species data. On the other hand most countries and regions do not have access to such detailed
occurrence data as used in our study, so using coarse maps and treating resulting estimates
conservatively as minimum coverage estimates would still be relevant.
Also Trochet & Schmeller (2013) in their study of Natura 2000 coverage of globally
threatened species used coarse data (IUCN distribution maps for 145 species & 10 x 10 km
grid cells for 155 others). They reported Natura 2000 area coverage of 11% in Denmark for
globally threatened species – very different from the 76% SAC coverage of presence records
that comes out of our study for the same three species which are all also on Annex II
(Dytiscus
latissimus, Graphoderus bilineatus & Margaritifera margaritifera).
The main
reason for the discrepancy seems to be that Trochet & Schmeller (2013) computed their
coverage as if each species was present everywhere inside the used distribution maps. This is
not the case in general and certainly not for the three study species, which have a very patchy
occurrence in specific small habitats. Even if a Natura 2000 site is designated to include the
full potential habitat of a species, it will in many cases only cover a small percentage of the
grid cell or region when the actual habitat is small, which is particularly often the case for
threatened species. Several authors have warned against these kinds of scale problems (e.g.
Alagador et al. 2011; Araujo 2004; Battisti & Fanelli 2015), even if it is also relevant to
emphasize the need to increase the area of suitable habitat for threatened species to halt
biodiversity loss.
Regardless of the huge effort used in our quality control, there will inevitably also be biases of
several sorts in the data used for our study, e.g. SACs may have been surveyed more
intensively than other areas, "false-presences" caused by mis-identification, "false-absences"
caused by overlooked species, besides other error types (Geldmann et al. 2016).
For conservation purposes it is comforting, that the SACs cover 88% of other threatened
species, and not just the EU Annex II species used for designation. The Natura 2000 network
in Denmark is in the second round of implementation of 6-year management plans designed
to ensure that SPAs and SACs are managed properly to reach favorable conservation status as
soon as possible (Anon. 2016a; Larsen & Lentz 2016). Given the high efficiency of Annex II
species in representing other threatened species at 10 x 10 km and SAC scale, it seems
reasonable to assume that there is also a significant overlap in habitat requirements at local
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
40
Chapter 1
scale and in relation to management requirements. If so, many other threatened species should
benefit from conservation actions targeted at habitats and Annex II species in each SAC, but
this needs to be investigated further by analyzing relevant ecological traits across species
groups. In addition more work and protection is needed if the 12% gap species shall be
covered. Some of the populations in the matrix landscape between protected areas or in
nationally protected sites can perhaps be viable (Watts et al. 2009), but this needs further
testing. Also global change dynamics in species occurrence are necessary to take into account
if future viability is to be secured (e.g. Kujala et al. 2011).
For successful conservation of biodiversity it is essential that the management of protected
sites is implemented with sufficient resources to ensure long-term viability of the species (e.g.
Kati et al. 2015). The Danish Natura 2000 network has been criticized for not including
sufficient areas of forest (Petersen et al. 2016). It is the aim of the Danish government to
address these issues by continuing and enhancing the already ongoing work in the Natura
2000 network with an annual management budget of 40 million Euro from 2016 to 2021
increasing the active conservation management from 60 000 to 90 000 hectares of habitats
(Larsen & Lentz 2016), and by designating more than 13 000 hectares of new forest reserves
(Anon. 2016a; Naturstyrelsen 2018). The new reserves will be targeted at species and sites
identified by this and other studies to find the most relevant and cost-efficient sites to include.
Conclusion
The EU site designation process defined in the Habitats Directive using occurrence of a multi-
taxon set of indicator species combined with presence of characteristic or threatened habitats
has resulted in the protected areas having a significantly higher representation and coverage of
non-target threatened species than expected and previously reported. The studied site network
covers only 8.6% of Denmark but on average 42 - 64% of all known occurrences of both
globally and nationally threatened species. These figures even include less well-known
taxonomic groups like fungi, lichens, mosses and miscellaneous invertebrates including
spiders.
These results support previous studies which have concluded that site selection using multi-
taxon sets of species as proxies for threatened biodiversity is efficient. This applies even
though the selection process of Annex II indicator species has been criticized as being biased
and based on non-transparent criteria. Enlargements of protected area networks on other
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Chapter 1
41
continents could thus be made more efficient by using a similar designation approach as the
one used for developing the European Natura 2000 network.
Acknowledgements
This study would not have been possible without the immense data collection efforts of
numerous persons active in Birdlife Denmark, Lepidopterological Society, Danish
Mycological Society, Danish Botanical Society, Entomological Society of Fünen, Spiders of
Denmark (online database), the Natural History Museum of Denmark, the Danish Nature
Agency and Birds & Nature web-database (Fugle & Natur license B05/2014). All persons and
organizations involved deserve sincere thanks for their efforts and for permitting use of data.
C. Rahbek, B. Hermansen, A. H. Petersen, L. A. Hansen and L. N. B. Jensen at the Centre for
Macroecology, Evolution and Climate (CMEC), University of Copenhagen, are thanked for
help and advice during the project. Thanks also to P.H. Williams for kindly providing the
WORLDMAP software.
Erik Buchwald and Jacob Heilmann-Clausen acknowledge the Danish National Research
Foundation for funding for the Center for Macroecology, Evolution and Climate (grant-
number DNRF96). The Danish Nature Agency and Innovation Fund Denmark (industrial
Ph.D. grant no. 4135-00145B) are thanked for economic support to Erik Buchwald.
Appendix A. Supplementary material
in the online version.
Table A1 with overview and references for data sources.
Table A2 GBIF records.
Table A3 with details on all 1371 species included in the study.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
42
Chapter 1
References
Anonymous, 2015. Fuglekalenderen. [Bird calendar, in Danish], Accessed December 17th 2015 at
http://dofbasen.dk/atlas/guides/Generelt/Fuglekalenderen%20til%20Atlas%20III%202014-2017.pdf .
Anonymous, 2016a. Aftale om Naturpakke. [Agreement on Nature Package, in Danish], May 2016.
Ministry of Environment and Food of Denmark. 19 pp.
http://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/Natturpakke-2016.pdf
Anonymous, 2016b. Denmark’s Report for the State of the World’s Biodiversity for Food and
Agriculture. Ministry of Environment and Food of Denmark, The Danish Agrifish Agency. 44 pp.
http://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Genetiske_ressourcer/Denmark_So
WBFA_FINAL.pdf
Alagador, D., Martins, M.J., Cerdeira, J.O., Cabeza, M. & Araujo, M.B., 2011. A probability-based
approach to match species with reserves when data are at different resolutions. Biological
Conservation 144:811-820.
Araujo, M.B., 2004. Matching species with reserves – uncertainties from using data at different
resolutions. Biological Conservation 118:533-538.
Battisti, C. & Fanelli, G., 2015. Don't think local! Scale in conservation, parochialism, dogmatic
bureaucracy and the implementing of the European Directives. Journal for Nature Conservation 24:24-
30.
Beier, P. & de Albuquerque, F.S., 2015. Environmental diversity as a surrogate for species
representation. Conserv. Biol. DOI: 10.1111/cobi.12495
Buchwald, E., 2018. Threatened species occurrences, Denmark 1991-2015. GBIF-dataset at
https://doi.org/10.15468/5cpovj
Cardoso, P., 2012. Habitats Directive species lists: urgent need of revision. Insect Conservation and
Diversity 5:169–174.
CBD, 2014. Global Biodiversity Outlook 4: A Mid-term Assessment of Progress Towards the
Implementation of the Strategic Plan for Biodiversity 2011–2020. Montreal, Canada. Secretariat of the
Convention on Biological Diversity. https://www.cbd.int/gbo/gbo4/publication/gbo4-en-hr.pdf.
DANBIF, 2016. Species checklist Denmark, DanBIF - Danish Biodiversity Information Facility,
University of Copenhagen, www.allearter.dk (accessed February 1
st
2016)
Dudley, N. (Editor), 2008. Guidelines for Applying Protected Area Management Categories. Gland,
Switzerland. IUCN. 86pp.
Dybbro,T., 1976. De danske ynglefugles udbredelse. [Bird Atlas I, in Danish] DOF. 293 pp.
EEA, 2015. The European Environment – State and Outlook 2015: Synthesis Report. European
Environment Agency, Copenhagen. Luxembourg: Publications Office of the European Union.
EEA, 2016. Natura 2000 data - the European network of protected sites.
http://www.eea.europa.eu/data-and-maps/data/natura-7 permalink:
0cb5db55a14548e28344f867bc2d25c9.
Evans D., 2012. Building the European Union’s Natura 2000 network. Nature Conservation 1: 11–26.
doi:10.3897/natureconservation.1.1808 .
Gaston, K.J., Jackson, S.F., Nagy, A., Cantu-Salazar, L. & Johnson, M., 2008. Protected Areas in
Europe. Principle and Practice. Ann.N.Y. Acad. Sci. 1134:97-119.
Geldmann, J., Heilmann‐Clausen, J., Holm, T.E., Levinsky, I., Markussen, B., Olsen, K., Rahbek, C.
& Tøttrup, A.P., 2016. What determines spatial bias in citizen science? Exploring four recording
schemes with different proficiency requirements. Diversity and Distributions 22:1139–1149. DOI:
10.1111/ddi.12477.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Chapter 1
43
Grell, M.B., 1998. Fuglenes Danmark. [Breeding Bird Atlas II, in Danish] GAD. 825 pp.
IUCN, 2015. The IUCN Red List of Threatened Species. Denmark search May 2015, permalink:
http://www.iucnredlist.org/search/link/554c4d07-c8f7a9d9
Kati,V., Hovardas, T., Dieterich, M., Ibisch, P.L., Mihok, B. & Selva, N., 2015. The challenge of
implementing the European network of protected areas Natura 2000. Conserv. Biol. 29:260-70.
Kujala, H., Araújo, M. B., Thuiller, W., & Cabeza, M., 2011. Misleading results from conventional
gap analysis–Messages from the warming north. Biological Conservation, 144:2450-2458.
Larsen, E.L., & Lentz, C. B., 2016. What is the economy in the Natura 2000 plans for 2016-2021? [in
Danish] Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16, MOF Alm. del endeligt svar på spørgsmål 810,
http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/mof/spm/810/svar/1320835/1627535/index.htm .
Lund, M.P., 2002. Performance of the species listed in the European Community 'Habitats' Directive
as indicators of species richness in Denmark. Environmental Science & Policy 5:105-112.
Lund, M.P. & Rahbek, C., 2002. Cross-taxon congruence in complementarity and conservation of
temperate biodiversity. Animal Conservation 5:163-171.
Maiorano, L., Falcucci, A., & Boitani, L., 2006. Gap analysis of terrestrial vertebrates in Italy:
priorities for conservation planning in a human dominated landscape. Biological Conservation,
133:455-473.
Maiorano, L., Falcucci, A., Garton, E.O. & Boitani, L., 2007. Contribution of the Natura 2000 network
to biodiversity conservation in Italy. Conserv. Biol. 21:1433-44.
Maiorano, L., Amori, G., Montemaggiori, A., Rondinini, C., Santini, L., Saura, S. & Boitani, L., 2015.
On how much biodiversity is covered in Europe by national protected areas and by the Natura 2000
network: insights from terrestrial vertebrates. Conserv. Biol. 29:986-95.
Naturstyrelsen, 2018. Designation of forest for biodiversity (in Danish: Udpegning af skov til
biodiversitetsformål). 38 pp. http://naturstyrelsen.dk/media/230273/udpegning-af-skov-til-
biodiversitetsformaal.pdf (accessed 22nd January 2018).
Oldfield, T. E., Smith, R. J., Harrop, S. R., & Leader-Williams, N., 2004. A gap analysis of terrestrial
protected areas in England and its implications for conservation policy. Biological Conservation,
120:303-309.
Petersen, A.H., Strange, N., Anthon, S., Bjørner, T.B. & C. Rahbek, 2016. Conserving what, where
and why? Cost-efficient measures to conserve biodiversity in Denmark. Journ. f. Nature Conservation
29:33-44.
Powell, G. V., Barborak, J., & Rodriguez, M., 2000. Assessing representativeness of protected natural
areas in Costa Rica for conserving biodiversity: a preliminary gap analysis. Biological Conservation,
93:35-41.
R Core Team, 2015. R: A language and environment for statistical computing. R Foundation for
Statistical Computing, Vienna, Austria. URL http://www.R-project.org/.
Rodrigues, A.S.L. & Brooks, T.M., 2007. Shortcuts for biodiversity planning; The effectiveness of
surrogates. Annual Review of Ecology, Evolution, and Systematics 38:713-737.
Rudfeld, Lars, pers.comm. Information about the designation process of SACs in Denmark. Danish
representative in the EU Habitats Committee. Danish Nature Agency.
Scott, J., Davis, F., Csuti, B., Noss, R., Butterfield, B., Groves, C., Anderson, H., Caicco, S., D'Erchia,
F., Edwards, Jr.,T.C., Ulliman, J. and Wright, R., 1993. Gap Analysis: A Geographic Approach to
Protection of Biological Diversity. Wildlife Monographs, (123), 3-41.
van der Sluis, T., Foppen, R., Gillings, S., Groen, T., Henkens, R., Hennekens, S., Huskens, K., Noble,
D., Ottburg, F., Santini, L., Sierdsema, H., van Kleunen, A., Schaminee, J., van Swaay, C., Toxopeus,
B., de Vries, M.W., & Jones-Walters, L., 2016. How much Biodiversity is in Natura 2000? The
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
44
Chapter 1
“Umbrella Effect” of the European Natura 2000 protected area network. Alterra report 2730B,
Wageningen, The Netherlands.
Tittensor, D. P., M. Walpole, S. L. L. Hill, D. G. Boyce, G. L. Britten, N. D. Burgess, S. H. M.
Butchart, et al., 2014. A mid-term Analysis of Progress toward International Biodiversity Targets.
Science 346 (6206): 241–244. doi:10.1126/science.1257484.
Trochet A., Schmeller D.S., 2013. Effectiveness of the Natura 2000 network to cover threatened
species. Nature Conservation 4:35-53.
Watts, M. E., Ball, I. R., Stewart, R. S., Klein, C. J., Wilson, K., Steinback, C., Lourival, R., Kircher,
L. & Possingham, H. P., 2009. Marxan with Zones: software for optimal conservation based land-and
sea-use zoning. Environmental Modelling & Software, 24:1513-1521.
Wickham, H., 2009. ggplot2: elegant graphics for data analysis. Springer New York.
Williams, P.H., 1999. WORLDMAP iv WINDOWS: Software and help document 4.1. Privately
distributed and from http://www.nhm.ac.uk/science/projects/worldmap, London.Version 4.20.15
(26.VIII.2001).
Wind, P. & Pihl, S. (eds.), 2010. The Danish Red List. The National Environmental Research Institute,
Aarhus University. redlist.dmu.dk (updated April 2010).
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0056.png
Chapter 1
45
Appendix A, supplementary electronic materials
Table A1 Overview of data sources and records.
Used records include only study species and the years 1991-2015.
Records
Data provider
Atlas- & observation-database (Birdlife
Denmark, DOFbasen)
Birds & Nature web-database (license
B05/2014, Fugle & Natur)
Bugbase (Lepidopterological Society, Denmark)
Biodiversity map, HNV-forest update (Danish
Nature Agency)
Biodiversity map, 2014 (Danish Nature Agency)
Danish fungal records database (Danish
Mycological Society)
An Annotated Atlas of the Danish Butterflies
(Zoological Museum)
"Forests of special nature value § 25" (Danish
Nature Agency)
Danish Nature Agency database on things to
protect, "Pas-paa-kort"
Atlas Flora Danica data 1992-2013, red list &
forest extract (Danish Botanical Society)
Entomological Society of Fünen database
(Fynske insekter)
Spiders of Denmark online database
Epiphytic lichens and bryophytes in the forests
of Lille Vildmose in 2013
Roof-top insect study 1992-2009 (Zoological
Museum)
Digital databases of invertebrates (Natural
History Museum of Denmark)
Epiphytic lichens in the forest of Kås in 2002
Epiphytic lichens and bryophytes on oak in the
forest of Tofte 2012-2013
Status books on the forests of Tofte &
Høstemark
Danish Topographical Botanical Survey online,
"TBU collections"
Hepatics at the Herbarium C. (Natural History
Museum of Denmark)
Total
Total
17 961 625
1 958 677
859 969
54 997
23 185
559 159
199 307
49 894
8526
123 334
167 905
31 731
210
44 088
69 436
85
104
3331
3299
9306
22 128 168
Used
110 506
57 402
23 689
22 764
20 919
19 868
5288
2401
1867
1460
971
158
81
57
35
29
28
11
5
0
267 064
Access
date
17/12
2015
2/12
2015
21/12
2015
2/5
2016
9/12
2015
17/11
2015
15/1
2014
1/12
2015
3/11
2015
22/4
2014
20/1
2016
3/11
2015
19/4
2016
14/1
2016
1/12
2015
19/4
2016
19/4
2016
19/4
2016
21/12
2015
3/11
2015
Total
Reference
http://dofbasen.dk/
http://www.fugleognatu
r.dk/
http://www.bugbase.dk/
Johannsen, V. K., 2015 &
digital data 2/5 2016
Ejrnæs et al., 2014 &
digital update
http://www.svampeatlas
.dk/
Stoltze, M., 1994
Naturstyrelsen 2007
Naturstyrelsen 2015
Hartvig, P., 2015
http://www.fynskeinsekt
er.dk/
http://www.danmarks-
edderkopper.dk/
Fritz, Ô., 2014
Thomsen et al., 2015
Stein, M., 2015
Larsen, R.S., 2002
Mouridsen, M.T., 2014
Hald-Mortensen, P.,
2012 & 2002
http://www.daim.snm.k
u.dk/TBU-en
http://www.daim.snm.k
u.dk/hepatics
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0057.png
46
Chapter 1
References for table A1:
Ejrnæs et al., 2014.
Biodiversitetskort for Danmark.
Rapp 112/2014, DCE.
Fritz, Ô. 2014.
Epiphytic lichens and bryophytes in the forests of Lille Vildmose in 2013.
Naturcentrum
report 2014-03-04, 34 pp.
Hald-Mortensen, P. 2012.
Tofte Skov og Mose - status 2012.
AVJF, 387 pp.
Hartvig, P., 2015.
Atlas Flora Danica.
3 volumes. Gyldendal, København.
Johannsen, V. K., 2015.
Udvikling af et High Nature Value - HNV-skovkort for Danmark.
IGN rapport, nov
2015.
Larsen, R.S., 2002.
Biodiversitet, kvistflora og kvælstofbelastning. Kås Skov, 2002.
KU speciale rapport.
Mouridsen, M.T., 2014.
Epifytiske laver og mosser på eg i Tofte Skov. Status 2012-13.
Specialerapport, KU
Biol. Inst. 2014.
Naturstyrelsen, 2007.
Data from 2007 COWI project "Forests of special nature value § 25".
Unpublished.
Naturstyrelsen, 2015.
Database on things to protect, "Pas-paa-kort", Naturreg.
Unpublished.
Naturstyrelsen, 2016.
Digital biodiversity map 2016,
updatet ArcGis files March 18th 2016. Unpublished.
Stein. M., in litt. 2015.
RE: Forespørgsel på invertebratdata til mit PhD.
Email 1/12 2015 from SNHM.
Stoltze, M., 1994.
An Annotated Atlas of the Danish Butterflies.
Zoological Museum, 134 pp.
Thomsen, P. F., Jørgensen, P. S., Bruun, H. H., Pedersen, J., Riis-Nielsen, T., Jonko, K., Słowińska, I.,
Rahbek, C., Karsholt, O., 2015.
Resource specialists lead local insect community turnover associated with
temperature – analysis of an 18-year full-seasonal record of moths and beetles.
Journal of Animal
Ecology. doi: 10.1111/1365-2656.12452.
Table A2 Overview of GBIF records for Denmark September 2016
GBIF records for DK
Redundant to data in table A1 (updated original data used instead)
Coordinate projection uncertain (and probably also redundant)
With other "known coordinate issues" (and probably also redundant)
No study species
No years
Total
GBIF records for Denmark (5/9 2016)
Records
8 917 771
606 352
490 677
117 289
113 546
10 245 635
Percent
87
6
5
1
1
100
Reference:
GBIF 2016. GBIF.org (5th September 2016)
GBIF Occurrence Download
http://doi.org/10.15468/dl.obr3f0
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0058.png
Chapter 1
47
Page 1 of 20,     
Table
A3
Suppl. Materials, Table A3.
Danish records 1991-2015 of 1371 threatened species; Erik Buchwald.
Threat listing
Taxon_group
Species name
annex II
Mammal
Barbastella barbastellus
annex II
Mammal
Canis lupus
annex II
Mammal
Halichoerus grypus
annex II
Mammal
Lutra lutra
annex II
Mammal
Myotis bechsteinii
annex II
Mammal
Myotis dasycneme
annex II
Mammal
Phoca vitulina
annex II
Amphibian
Bombina bombina
annex II
Amphibian
Triturus cristatus
annex II
Butterfly
Euphydryas aurinia
annex II
Butterfly
Maculinea arion
annex II
Other insect
Leucorrhinia pectoralis
annex II
Other insect
Ophiogomphus cecilia
annex II
Other insect
Osmoderma eremita
annex II
Other invertebrateAnthrenochernes stellae
annex II
Other invertebrateVertigo angustior
annex II
Other invertebrateVertigo geyeri
annex II
Moss
Buxbaumia viridis
annex II
Moss
Hamatocaulis vernicosus
annex II
Plant
Botrychium simplex
annex II
Plant
Cypripedium calceolus
annex II
Plant
Liparis loeselii
annex II
Plant
Luronium natans
annex II
Plant
Saxifraga hirculus
annex II & globa Other insect
Dytiscus latissimus
annex II & globa Other insect
Graphoderus bilineatus
annex II & globa Other invertebrateVertigo moulinsiana
global
Bird
Podiceps auritus
global
Other insect
Ampedus hjorti
global
Other insect
Formicoxenus nitidulus
global
Other insect
Phyllodesma ilicifolia
global
Other invertebrateDolomedes plantarius
global
Fungi
Hygrocybe citrinovirens
global
Fungi
Hygrocybe ingrata
global
Fungi
Tricholoma acerbum
EU non-annex II Mammal
Eptesicus nilssonii
EU non-annex II Mammal
Eptesicus serotinus
EU non-annex II Mammal
Martes martes
EU non-annex II Mammal
Muscardinus avellanarius
EU non-annex II Mammal
Mustela putorius
EU non-annex II Mammal
Myotis brandtii
EU non-annex II Mammal
Myotis daubentonii
EU non-annex II Mammal
Myotis mystacinus
EU non-annex II Mammal
Myotis nattereri
EU non-annex II Mammal
Nyctalus noctula
EU non-annex II Mammal
Pipistrellus nathusii
EU non-annex II Mammal
Pipistrellus pipistrellus
EU non-annex II Mammal
Pipistrellus pygmaeus
EU non-annex II Mammal
Plecotus auritus
EU non-annex II Mammal
Sicista betulina
EU non-annex II Mammal
Vespertilio murinus
EU non-annex II Bird
Aegolius funereus
EU non-annex II Bird
Alcedo atthis
EU non-annex II Bird
Anthus campestris
EU non-annex II Bird
Aquila chrysaetos
EU non-annex II Bird
Ardea alba
EU non-annex II Bird
Asio flammeus
EU non-annex II Bird
Botaurus stellaris
EU non-annex II Bird
Branta leucopsis
EU non-annex II Bird
Bubo bubo
EU non-annex II Bird
Calidris alpina schinzii
EU non-annex II Bird
Caprimulgus europaeus
EU non-annex II Bird
Charadrius alexandrinus
EU non-annex II Bird
Chlidonias niger
EU non-annex II Bird
Ciconia ciconia
EU non-annex II Bird
Circus aeruginosus
EU non-annex II Bird
Circus cyaneus
EU non-annex II Bird
Circus pygargus
EU non-annex II Bird
Coracias garrulus
Presence records
% in
% in
Total iucn1- % in iucn1-
4
2
sacs
records
335
5.7
6.0 23.9
6
33.3
83.3 83.3
1519
24.2
68.7 70.6
14355
3.1
21.5 60.1
6
0.0
66.7 83.3
41
4.9
29.3 34.2
10595
12.3
69.2 73.5
1082
0.0
71.0 94.4
4950
2.6
17.3 78.3
993
0.5
58.4 82.4
497
91.0
99.8 99.8
596
0.5
56.0 77.0
381
3.4
37.3 54.3
145
16.6
55.9 75.2
12
8.3
33.3 50.0
244
4.9
66.4 92.2
44
0.0
56.8 88.6
255
17.7
82.8 85.9
188
0.5
74.5 96.3
111
0.0
97.3 100.0
138
20.3
68.8 69.6
1360
0.0
91.5 98.1
65
0.0
66.2 78.5
149
0.0
87.9 99.3
63
0.0
42.9 47.6
49
0.0
85.7 98.0
361
9.4
58.7 94.7
5
0.0
80.0 100.0
65
9.2
50.8 63.1
26
3.9
69.2 76.9
231
20.4
34.6 64.5
39
7.7
94.9 94.9
67
3.0
43.3 77.6
131
3.8
42.8 78.6
21
0.0
0.0
0.0
23
0.0
8.7 13.0
179
5.6
21.2 34.6
597
9.2
24.0 34.3
178
0.0
21.9 24.7
904
3.2
21.1 34.1
64
4.7
21.9 31.3
281
4.6
32.7 53.0
50
0.0
16.0 28.0
99
9.1
18.2 35.4
804
1.7
39.4 54.6
100
10.0
41.0 60.0
13
0.0
15.4 38.5
547
9.9
26.9 42.4
36
19.4
44.4 61.1
60
5.0
30.0 50.0
521
0.6
14.0 17.1
98
4.1
39.8 40.8
1140
1.9
30.4 51.2
55
34.6
72.7 98.2
43
88.4
90.7 90.7
4
25.0
50.0 100.0
98
3.1
36.7 89.8
6662
13.2
72.8 94.5
160
0.6
48.1 78.8
448
3.1
17.9 21.2
273
0.7
91.6 96.0
2661
2.7
33.2 41.0
312
2.2
87.8 87.8
254
0.4
74.4 94.5
483
0.0
1.0 19.5
5940
5.6
48.7 83.1
58
1.7
91.4 96.6
774
0.8
23.3 57.6
1
0.0
0.0
0.0
Grid cells
10 x 10 km
sac-set
172
cells
Total
29
14
3
2
126
50
421
112
2
1
10
5
298
95
26
12
405
132
30
12
5
5
21
12
72
21
12
10
9
6
75
43
15
11
13
7
29
16
4
2
3
2
18
17
10
5
15
11
8
5
6
6
88
43
2
0
21
14
14
11
32
13
6
5
19
11
29
14
3
0
3
2
93
38
173
66
18
5
292
97
17
10
95
48
9
2
54
27
125
53
41
19
10
5
114
44
26
12
20
5
25
10
18
6
180
66
6
2
6
1
4
2
26
6
208
82
28
7
82
22
45
14
161
61
12
3
14
6
14
5
370
122
12
4
42
10
1
0
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0059.png
48
Chapter 1
Page 2 of 20,     
Table
A3
Suppl. Materials, Table A3.
Danish records 1991-2015 of 1371 threatened species; Erik Buchwald.
Threat listing
Taxon_group
Species name
EU non-annex II Bird
Crex crex
EU non-annex II Bird
Cygnus cygnus
EU non-annex II Bird
Dendrocopos medius
EU non-annex II Bird
Dryocopus martius
EU non-annex II Bird
Falco peregrinus
EU non-annex II Bird
Ficedula parva
EU non-annex II Bird
Gallinago media
EU non-annex II Bird
Gelochelidon nilotica
EU non-annex II Bird
Grus grus
EU non-annex II Bird
Haliaeetus albicilla
EU non-annex II Bird
Himantopus himantopus
EU non-annex II Bird
Hydrocoloeus minutus
EU non-annex II Bird
Hydroprogne caspia
EU non-annex II Bird
Lanius collurio
EU non-annex II Bird
Larus melanocephalus
EU non-annex II Bird
Lullula arborea
EU non-annex II Bird
Luscinia svecica
EU non-annex II Bird
Milvus milvus
EU non-annex II Bird
Pandion haliaetus
EU non-annex II Bird
Pernis apivorus
EU non-annex II Bird
Philomachus pugnax
EU non-annex II Bird
Platalea leucorodia
EU non-annex II Bird
Pluvialis apricaria
EU non-annex II Bird
Porzana parva
EU non-annex II Bird
Porzana porzana
EU non-annex II Bird
Porzana pusilla
EU non-annex II Bird
Recurvirostra avosetta
EU non-annex II Bird
Sterna hirundo
EU non-annex II Bird
Sterna paradisaea
EU non-annex II Bird
Sterna sandvicensis
EU non-annex II Bird
Sternula albifrons
EU non-annex II Bird
Sylvia nisoria
EU non-annex II Bird
Tetrao tetrix
EU non-annex II Bird
Tringa glareola
EU non-annex II Reptile
Lacerta agilis
EU non-annex II Amphibian
Bufotes variabilis
EU non-annex II Amphibian
Epidalea calamita
EU non-annex II Amphibian
Hyla arborea
EU non-annex II Amphibian
Pelobates fuscus
EU non-annex II Amphibian
Pelophylax esculentus
EU non-annex II Amphibian
Pelophylax ridibundus
EU non-annex II Amphibian
Rana arvalis
EU non-annex II Amphibian
Rana dalmatina
EU non-annex II Amphibian
Rana temporaria
EU non-annex II Other insect
Aeshna viridis
EU non-annex II Other insect
Proserpinus proserpina
EU non-annex II Other invertebrateHelix pomatia
EU non-annex II Other invertebrateHirudo medicinalis
EU non-annex II Lichen
Cladonia arbuscula
EU non-annex II Lichen
Cladonia ciliata
EU non-annex II Lichen
Cladonia portentosa
EU non-annex II Lichen
Cladonia pp., subgenus Cladina sp.
EU non-annex II Lichen
Cladonia rangiferina
EU non-annex II Lichen
Cladonia stellaris
EU non-annex II Lichen
Cladonia stygia
EU non-annex II Moss
Leucobryum glaucum
EU non-annex II Moss
Sphagnum affine
EU non-annex II Moss
Sphagnum angustifolium
EU non-annex II Moss
Sphagnum auriculatum
EU non-annex II Moss
Sphagnum austinii
EU non-annex II Moss
Sphagnum balticum
EU non-annex II Moss
Sphagnum capillifolium
EU non-annex II Moss
Sphagnum centrale
EU non-annex II Moss
Sphagnum compactum
EU non-annex II Moss
Sphagnum contortum
EU non-annex II Moss
Sphagnum cuspidatum
EU non-annex II Moss
Sphagnum fallax
EU non-annex II Moss
Sphagnum fimbriatum
EU non-annex II Moss
Sphagnum flexuosum
Presence records
% in
% in
Total iucn1- % in iucn1-
4
2
sacs
records
3437
0.6
17.8 43.7
183
3.8
10.9 66.7
1
0.0
0.0
0.0
2081
7.5
48.8 58.5
733
17.5
28.4 37.1
588
17.7
43.0 55.6
87
2.3
98.9 98.9
163
0.6
44.8 78.5
2948
15.6
70.7 86.3
1467
21.2
62.7 75.9
149
45.0
47.7 49.7
49
0.0 100.0 100.0
30
3.3
80.0 96.7
5972
6.6
49.4 62.9
898
0.0
12.4 88.4
3498
4.6
34.8 45.4
2643
4.2
51.8 87.6
889
1.4
7.3 16.3
35
25.7
80.0 85.7
1233
9.9
40.6 55.2
265
1.1
72.5 90.6
94
0.0
88.3 98.9
86
5.8
75.6 93.0
93
0.0 100.0 100.0
1652
17.9
65.1 86.8
211
60.7
97.6 98.6
3554
2.2
70.1 85.2
1121
0.6
54.2 84.6
1804
0.9
73.5 80.9
468
0.2
51.1 87.8
1189
3.4
74.4 80.3
21
14.3
71.4 90.5
6
0.0
83.3 83.3
248
6.9
70.6 80.7
2389
11.6
45.5 69.8
1029
0.4
50.3 78.0
1442
14.2
63.4 82.4
4658
0.2
5.8 61.8
1076
1.0
9.8 87.6
3972
3.4
37.4 64.1
36
0.0
47.2 61.1
5533
4.9
27.1 89.8
2250
3.7
19.4 74.3
3030
4.3
22.2 52.1
849
0.8
26.4 65.0
68
1.5
5.9 11.8
1675
3.5
12.9 32.1
42
7.1
88.1 97.6
61
13.1
41.0 67.2
308
11.0
77.6 94.8
368
14.4
51.9 69.6
148
9.5
32.4 54.1
47
12.8
46.8 66.0
2
0.0
50.0 100.0
5
0.0
20.0 100.0
186
18.8
53.2 75.8
12
0.0
8.3 83.3
147
12.9
61.2 85.0
105
13.3
64.8 86.7
1 100.0 100.0 100.0
5
20.0
80.0 100.0
55
45.5
67.3 81.8
20
5.0
70.0 90.0
23
26.1
65.2 87.0
44
4.6
54.6 86.4
159
11.3
59.8 84.3
377
14.1
57.3 83.8
393
12.7
53.2 84.0
35
11.4
65.7 91.4
Grid cells
10 x 10 km
sac-set
172
cells
Total
291
89
18
6
1
0
170
60
37
17
75
34
13
9
13
2
182
62
153
58
6
2
1
1
10
2
433
138
42
18
246
85
123
41
189
55
9
6
223
76
46
19
19
7
18
11
3
3
171
65
6
4
179
64
135
51
163
53
90
28
116
43
8
5
1
0
36
11
311
110
112
38
199
64
104
25
134
37
205
70
9
3
430
141
143
42
375
117
74
24
13
4
283
90
7
6
42
17
82
34
143
50
5
2
93
32
2
0
2
1
87
41
7
3
49
24
42
22
1
0
3
1
24
12
8
6
14
6
18
11
60
26
112
52
133
60
22
13
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0060.png
Chapter 1
49
Page 3 of 20,     
Table
A3
Suppl. Materials, Table A3.
Danish records 1991-2015 of 1371 threatened species; Erik Buchwald.
Threat listing
Taxon_group
EU non-annex II Moss
EU non-annex II Moss
EU non-annex II Moss
EU non-annex II Moss
EU non-annex II Moss
EU non-annex II Moss
EU non-annex II Moss
EU non-annex II Moss
EU non-annex II Moss
EU non-annex II Moss
EU non-annex II Moss
EU non-annex II Moss
EU non-annex II Moss
EU non-annex II Moss
EU non-annex II Moss
EU non-annex II Moss
EU non-annex II Moss
EU non-annex II Moss
EU non-annex II Moss
EU non-annex II Plant
EU non-annex II Plant
EU non-annex II Plant
EU non-annex II Plant
EU non-annex II Plant
EU non-annex II Plant
EU non-annex II Plant
DK
Mammal
DK
Mammal
DK
Bird
DK
Bird
DK
Bird
DK
Bird
DK
Bird
DK
Bird
DK
Bird
DK
Bird
DK
Bird
DK
Bird
DK
Bird
DK
Bird
DK
Bird
DK
Bird
DK
Bird
DK
Bird
DK
Bird
DK
Bird
DK
Bird
DK
Bird
DK
Bird
DK
Butterfly
DK
Butterfly
DK
Butterfly
DK
Butterfly
DK
Butterfly
DK
Butterfly
DK
Butterfly
DK
Butterfly
DK
Butterfly
DK
Butterfly
DK
Butterfly
DK
Butterfly
DK
Butterfly
DK
Butterfly
DK
Butterfly
DK
Butterfly
DK
Butterfly
DK
Butterfly
DK
Butterfly
DK
Butterfly
Species name
Sphagnum fuscum
Sphagnum girgensohnii
Sphagnum inundatum
Sphagnum lindbergii
Sphagnum magellanicum
Sphagnum majus
Sphagnum molle
Sphagnum obtusum
Sphagnum palustre
Sphagnum papillosum
Sphagnum quinquefarium
Sphagnum riparium
Sphagnum rubellum
Sphagnum russowii
Sphagnum squarrosum
Sphagnum subnitens
Sphagnum tenellum
Sphagnum teres
Sphagnum warnstorfii
Arnica montana
Diphasiastrum complanatum
Diphasiastrum tristachyum
Huperzia selago
Lycopodiella inundata
Lycopodium annotinum
Lycopodium clavatum
Lepus europaeus
Rattus rattus
Acrocephalus arundinaceus
Anas acuta
Anas penelope
Arenaria interpres
Athene noctua
Carpodacus erythrinus
Cinclus cinclus
Falco subbuteo
Galerida cristata
Jynx torquilla
Lanius excubitor
Limosa limosa
Locustella luscinioides
Mergus merganser
Netta rufina
Nucifraga caryocatactes
Oriolus oriolus
Remiz pendulinus
Serinus serinus
Tringa ochropus
Upupa epops
Argynnis adippe
Argynnis aglaja
Argynnis niobe
Argynnis paphia
Aricia artaxerxes
Boloria aquilonaris
Boloria euphrosyne
Brenthis ino
Carterocephalus silvicola
Coenonympha arcania
Coenonympha tullia
Cyaniris semiargus
Erynnis tages
Hesperia comma
Leptidea juvernica
Leptidea sinapis
Lycaena hippothoe
Lycaena tityrus
Maculinea alcon
Melitaea athalia
Presence records
% in
% in
Total iucn1- % in iucn1-
4
2
sacs
records
29
17.2
37.9 96.6
36
25.0
52.8 77.8
102
8.8
49.0 83.3
7
0.0
57.1 100.0
158
13.3
60.1 85.4
3
0.0
0.0 100.0
13
15.4
69.2 92.3
16
0.0
75.0 81.3
496
11.9
56.7 83.7
112
12.5
45.5 85.7
2
0.0
50.0 50.0
82
9.8
59.8 87.8
155
12.3
55.5 85.2
136
24.3
63.2 88.2
359
9.2
55.2 85.0
197
5.6
60.4 89.9
37
24.3
67.6 83.8
165
7.3
55.2 87.9
34
11.8
52.9 88.2
817
3.3
28.4 72.5
32
0.0
28.1 31.3
130
20.8
63.9 90.0
264
8.3
56.4 67.8
270
5.2
69.3 91.1
763
9.6
38.0 57.8
575
9.2
46.3 60.0
27288
4.5
31.8 53.7
4
0.0
0.0
0.0
679
5.2
40.8 91.9
171
0.0
90.6 97.1
78
1.3
59.0 78.2
31
0.0 100.0 100.0
91
0.0
2.2
4.4
2811
13.5
50.7 63.3
36
0.0
36.1 58.3
172
0.0
27.3 37.8
421
0.0
0.2
3.8
973
11.0
48.2 60.7
40
0.0
72.5 90.0
947
0.5
73.5 95.0
491
0.2
57.8 88.2
1211
3.3
23.6 44.3
44
0.0
88.6 97.7
61
11.5
39.3 47.5
771
23.9
51.2 63.0
859
1.8
31.4 83.9
861
3.1
12.5 34.6
607
4.9
59.5 76.1
8
0.0
62.5 62.5
1202
1.4
30.5 46.6
1948
3.7
38.9 61.0
1181
8.3
41.7 60.6
5276
8.0
29.4 44.8
255
0.0
42.0 58.4
1459
9.7
53.1 83.9
811
0.5
32.9 43.4
793
7.4
52.0 84.2
324
0.0
79.9 86.4
28
60.7
60.7 60.7
1247
10.4
42.7 78.2
1434
5.9
29.1 49.5
1169
5.8
48.3 76.0
1061
16.0
55.8 81.5
47
0.0 100.0 100.0
23
0.0 100.0 100.0
2265
6.6
29.6 52.9
478
0.0
21.3 69.5
742
8.0
54.5 75.3
1546
0.2
25.1 70.5
Grid cells
10 x 10 km
sac-set
172
cells
Total
14
9
25
13
50
27
2
0
61
24
3
1
9
5
8
5
134
58
54
25
2
1
27
11
56
26
49
24
119
63
89
46
24
12
67
39
18
11
156
44
4
0
14
6
67
30
57
19
158
58
131
46
602
169
3
1
74
30
51
23
34
14
8
4
19
4
173
60
13
6
48
17
18
3
179
71
21
10
57
14
69
26
68
28
5
2
24
15
163
67
83
28
132
54
71
26
5
3
122
48
214
87
146
52
267
99
9
4
122
47
51
17
52
24
4
4
1
0
136
50
238
81
84
30
88
35
2
2
1
1
219
80
9
5
76
30
48
18
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0061.png
50
Chapter 1
Page 4 of 20,     
Table
A3
Suppl. Materials, Table A3.
Danish records 1991-2015 of 1371 threatened species; Erik Buchwald.
Threat listing
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
Taxon_group
Butterfly
Butterfly
Butterfly
Butterfly
Butterfly
Butterfly
Butterfly
Butterfly
Butterfly
Butterfly
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Species name
Melitaea cinxia
Melitaea diamina
Nymphalis polychloros
Papilio machaon
Plebejus argus
Pyrgus armoricanus
Pyrgus malvae
Satyrium ilicis
Satyrium w-album
Thecla betulae
Abdera bifasciata
Acontia trabealis
Acronicta cinerea
Acronicta cuspis
Acronicta tridens
Adscita statices
Aegomorphus clavipes
Agonum dolens
Agonum ericeti
Agriotes ustulatus
Agrochola nitida
Allandrus undulatus
Allecula morio
Allecula rhenana
Amara ingenua
Ampedus nigerrimus
Ampedus praeustus
Ampedus quercicola
Ampedus sanguineus
Amphimallon ochraceum
Amphipoea lucens
Amphipyra perflua
Anasimyia lunulata
Anaspis ruficollis
Aneurus avenius
Anthicus sellatus
Apamea aquila
Aphodius coenosus
Aphodius fasciatus
Aphodius obliteratus
Aphodius scrofa
Aphodius sordidus
Apion armatum
Apion carduorum
Apion simum
Apion sulcifrons
Apion vorax
Apteropeda orbiculata
Aradus betulae
Arctophila bombiformis
Arctophila superbiens
Asilus crabroniformis
Aulonium trisulcum
Bagous nodulosus
Baris lepidii
Bembidion bipunctatum
Bembidion dentellum
Bembidion ephippium
Bembidion humerale
Bembidion litorale
Bembidion lunatum
Bembidion maritimum
Blaps lethifera
Bombus humilis
Bombus veteranus
Brachinus crepitans
Brachionycha nubeculosa
Brachyopa bicolor
Brachyopa panzeri
Presence records
% in
% in
Total iucn1- % in iucn1-
4
2
sacs
records
4588
7.2
38.7 59.4
51
0.0
7.8 98.0
41
2.4
9.8 36.6
290
9.7
27.2 39.7
1680
6.3
44.6 72.6
458
0.0
65.1 71.0
1898
6.1
44.4 60.6
4
0.0
0.0 100.0
1859
2.6
11.3 25.9
1752
9.3
24.0 38.6
3
33.3
33.3 66.7
230
0.9
10.9 18.3
711
0.3
1.4
3.9
117
41.0
82.1 85.5
174
4.0
20.1 47.7
1697
6.9
33.6 57.6
1
0.0
0.0
0.0
1
0.0 100.0 100.0
12
50.0
75.0 100.0
1
0.0
0.0
0.0
129
25.6
33.3 58.9
2
0.0 100.0 100.0
7
0.0
28.6 42.9
6
0.0
16.7 16.7
2
50.0 100.0 100.0
16
0.0
6.3 81.3
11
0.0
0.0
0.0
18
0.0
61.1 66.7
23
0.0
17.4 17.4
5
20.0
60.0 60.0
141
34.8
49.7 74.5
53
0.0
5.7
5.7
51
0.0
15.7 27.5
2
0.0
0.0
0.0
11
0.0
9.1 36.4
4
0.0
75.0 75.0
84
11.9
79.8 86.9
18
16.7
72.2 88.9
4
50.0
75.0 75.0
1
0.0
0.0
0.0
2 100.0 100.0 100.0
1
0.0
0.0
0.0
2
0.0
50.0 50.0
8
0.0
0.0 12.5
2
0.0
0.0
0.0
2
0.0
50.0 100.0
7
0.0
0.0 28.6
1
0.0 100.0 100.0
87
24.1
94.3 97.7
92
3.3
15.2 31.5
248
12.9
29.8 45.6
108
5.6
40.7 58.3
18
0.0
5.6 16.7
1
0.0 100.0 100.0
5
0.0 100.0 100.0
1
0.0 100.0 100.0
1
0.0
0.0
0.0
3
0.0 100.0 100.0
1
0.0
0.0 100.0
1
0.0
0.0 100.0
5
0.0
0.0
0.0
3
0.0 100.0 100.0
15
0.0
6.7
6.7
1
0.0 100.0 100.0
46
0.0
39.1 82.6
10
0.0
0.0 50.0
7
0.0
0.0 14.3
6
0.0
33.3 33.3
95
0.0
6.3 24.2
Grid cells
10 x 10 km
sac-set
172
cells
Total
345
105
3
2
22
8
99
38
178
64
8
6
278
94
1
1
312
103
144
50
3
1
41
10
14
5
16
4
42
9
300
98
1
0
1
0
5
2
1
0
31
17
1
1
5
3
2
1
2
0
4
1
2
1
3
3
8
1
5
2
22
10
5
1
16
8
2
1
5
3
4
2
5
0
10
6
3
2
1
0
1
1
1
0
2
1
2
0
1
1
2
0
2
0
1
0
11
7
20
8
56
21
53
26
3
0
1
0
1
0
1
1
1
0
2
0
1
0
1
0
3
1
1
0
2
0
1
0
7
1
1
1
2
1
3
3
17
7
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0062.png
Chapter 1
51
Page 5 of 20,     
Table
A3
Suppl. Materials, Table A3.
Danish records 1991-2015 of 1371 threatened species; Erik Buchwald.
Threat listing
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
Taxon_group
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Species name
Brachyopa scutellaris
Brachypalpus laphriformis
Bradybatus kellneri
Bryophila domestica
Bryophila raptricula
Caliprobola speciosa
Calliteara abietis
Calophasia lunula
Calosoma auropunctatum
Calosoma inquisitor
Carabus auratus
Carabus cancellatus
Carabus clathratus
Carabus glabratus
Carabus intricatus
Carabus nitens
Caradrina montana
Caryocolum fischerella
Cassida murraea
Cerambyx scopoli
Ceutorhynchus assimilis
Ceutorhynchus posthumus
Chalcosyrphus piger
Chalcosyrphus valgus
Chamaesyrphus lusitanicus
Cheilosia flavipes
Cheilosia frontalis
Cheilosia illustrata
Chersotis cuprea
Chionodes ignorantella
Chlaenius tristis
Chloantha hyperici
Chorthippus dorsatus
Chorthippus mollis
Chrysolina carnifex
Chrysolina graminis
Chrysotoxum verralli
Clostera anastomosis
Coeliastes lamii
Coenagrion armatum
Colydium elongatum
Conisania leineri
Copris lunaris
Coranarta cordigera
Coriomeris scabricornis
Coryssomerus capucinus
Cosmia affinis
Crepidophorus mutilatus
Criorhina floccosa
Cryptocephalus bilineatus
Cryptocephalus distinguendus
Cucullia artemisiae
Cymindis angularis
Cymindis macularis
Cymindis vaporariorum
Cyrtopogon lateralis
Dasypolia templi
Diarsia dahlii
Dibolia occultans
Dichomeris ustalella
Dictyoptera aurora
Dolichus halensis
Doros profuges
Drymonia obliterata
Dryophthorus corticalis
Dyschirius chalceus
Eilema griseola
Eilema pygmaeola
Elater ferrugineus
Presence records
% in
% in
Total iucn1- % in iucn1-
4
2
sacs
records
27
0.0
14.8 22.2
94
2.1
22.3 31.9
1
0.0
0.0
0.0
56
16.1
28.6 32.1
532
0.2
4.5
6.0
38
0.0
7.9 10.5
90
0.0
45.6 46.7
95
15.8
13.7 21.1
1
0.0
0.0
0.0
12
0.0
8.3 16.7
18
0.0
88.9 94.4
37
2.7
16.2 40.5
42
11.9
61.9 88.1
17
0.0
52.9 52.9
19
15.8
52.6 52.6
30
10.0
83.3 83.3
4
25.0
25.0 25.0
5
0.0
0.0
0.0
3
0.0 100.0 100.0
28
3.6
28.6 64.3
7
0.0
0.0 14.3
1
0.0
0.0
0.0
67
4.5
9.0 25.4
48
4.2
45.8 54.2
1
0.0 100.0 100.0
9
0.0
22.2 33.3
59
5.1
22.0 33.9
223
2.2
4.5 23.8
8
0.0
0.0
0.0
1
0.0
0.0
0.0
3
0.0
66.7 100.0
130
0.0
0.8
0.8
23
0.0
69.6 73.9
7
0.0
28.6 57.1
4
0.0 100.0 100.0
1
0.0
0.0
0.0
3
0.0
66.7 66.7
20
0.0
5.0 15.0
1
0.0
0.0 100.0
62
35.5
88.7 98.4
2
0.0
50.0 100.0
189
0.0
2.7
7.9
11
0.0 100.0 100.0
95
48.4
61.1 89.5
12
16.7
25.0 50.0
3
0.0 100.0 100.0
64
1.6
12.5 21.9
60
13.3
41.7 55.0
78
3.9
19.2 32.1
1
0.0
0.0
0.0
2
0.0 100.0 100.0
132
0.8
7.6 25.8
2
0.0
0.0 100.0
1
0.0
0.0
0.0
3
66.7 100.0 100.0
3
0.0
0.0
0.0
387
0.3
8.5 18.1
74
1.4
9.5 14.9
1
0.0
0.0
0.0
1 100.0 100.0 100.0
5
20.0 100.0 100.0
4
0.0
0.0
0.0
2
0.0
0.0 50.0
152
25.7
31.6 32.2
7
0.0
0.0
0.0
1
0.0
0.0 100.0
1496
1.2
14.6 34.0
292
2.4
10.6 39.7
43
4.7
62.8 90.7
Grid cells
10 x 10 km
sac-set
172
cells
Total
18
6
23
14
1
1
23
8
15
6
7
3
8
2
12
2
1
0
6
2
3
1
10
5
21
7
5
2
5
5
14
5
4
1
3
2
2
1
13
9
7
4
1
1
16
8
9
3
1
1
5
3
19
9
33
13
1
0
1
0
2
1
3
1
10
4
3
0
1
1
1
0
2
1
7
1
1
0
10
6
2
1
4
1
1
1
15
8
8
2
1
1
24
10
19
15
22
15
1
0
1
1
26
8
2
0
1
0
2
2
2
1
23
7
11
4
1
0
1
1
2
2
3
0
2
0
13
3
1
0
1
1
92
40
24
9
12
11
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0063.png
52
Chapter 1
Page 6 of 20,     
Table
A3
Suppl. Materials, Table A3.
Danish records 1991-2015 of 1371 threatened species; Erik Buchwald.
Threat listing
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
Taxon_group
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Species name
Endromis versicolora
Epaphius rivularis
Epilecta linogrisea
Epipsilia grisescens
Epistrophe grossulariae
Epistrophe melanostoma
Eremobia ochroleuca
Eriogaster lanestris
Eriozona syrphoides
Eristalis cryptarum
Eristalis ostracea
Eristalis rupium
Eucnemis capucina
Euheptaulacus villosus
Eumerus ornatus
Eumerus sogdianus
Eurydema dominulus
Eutolmus rufibarbis
Exocentrus lusitanus
Gastropacha quercifolia
Geotrupes stercorarius
Gnorimoschema herbichii
Gnorimus nobilis
Gnorimus variabilis
Gryllotalpa gryllotalpa
Habroloma nanum
Hadena albimacula
Hadena filograna
Hallomenus axillaris
Harpalus calceatus
Harpalus froelichii
Harpalus griseus
Heliothis maritima
Hemaris tityus
Herminia tarsicrinalis
Hoplia graminicola
Hoplia philanthus
Hoplodrina respersa
Hydraecia nordstroemi
Hylobius pinastri
Hymenalia rufipes
Hyphoraia aulica
Hypulus quercinus
Ischnodes sanguinicollis
Ischnomera sanguinicollis
Jalla dumosa
Judolia sexmaculata
Labidostomis longimana
Lacanobia splendens
Lamprotes c-aureum
Laphria ephippium
Lasionhada proxima
Lasiorhynchites cavifrons
Lejogaster tarsata
Lejops vittata
Lemonia dumi
Leptarthrus brevirostris
Leptura aethiops
Lestes virens
Licinus depressus
Lithophane lamda
Lixus paraplecticus
Lucanus cervus
Lygephila craccae
Lygistopterus sanguineus
Lymexylon navale
Machimus arthriticus
Magdalis armigera
Malachius aeneus
Presence records
% in
% in
Total iucn1- % in iucn1-
4
2
sacs
records
167
0.6
44.3 72.5
1 100.0 100.0 100.0
150
0.0
2.0
3.3
12
16.7
8.3 25.0
30
3.3
10.0 33.3
2
0.0 100.0 100.0
420
2.6
13.3 22.6
120
0.8
48.3 63.3
170
4.1
11.8 25.3
17
0.0
17.7 41.2
4
0.0 100.0 100.0
7
14.3
42.9 57.1
7
0.0
0.0
0.0
4
0.0
75.0 100.0
57
0.0
54.4 63.2
80
0.0
40.0 43.8
2
0.0
0.0 50.0
12
8.3
58.3 83.3
11
0.0
45.5 72.7
39
0.0
94.9 97.4
61
42.6
59.0 68.9
19 100.0 100.0 100.0
34
73.5
79.4 79.4
6
0.0
50.0 100.0
5
0.0
40.0 40.0
2
0.0
50.0 100.0
428
2.3
7.2 10.5
93
0.0
12.9 73.1
1
0.0 100.0 100.0
7
0.0
0.0
0.0
1
0.0
0.0
0.0
26
3.9
7.7
7.7
96
7.3
69.8 86.5
208
8.7
48.6 66.8
74
2.7
25.7 36.5
2
0.0 100.0 100.0
8
12.5 100.0 100.0
3
0.0
0.0
0.0
1187
0.0
1.0
3.1
7
0.0
14.3 14.3
2
0.0 100.0 100.0
100
2.0
80.0 92.0
7
42.9
42.9 42.9
40
0.0
85.0 87.5
2
0.0
0.0 100.0
26
50.0
92.3 96.2
23
17.4
43.5 65.2
10
0.0
0.0 10.0
376
2.7
30.6 36.4
32
9.4
68.8 78.1
29
13.8
34.5 34.5
5
0.0
80.0 100.0
2
0.0
50.0 50.0
75
1.3
24.0 34.7
11
0.0
72.7 100.0
31
0.0 100.0 100.0
2 100.0 100.0 100.0
13
0.0
23.1 30.8
51
2.0
74.5 96.1
2
50.0
50.0 50.0
143
3.5
32.9 37.1
14
0.0
0.0 71.4
8
0.0
25.0 50.0
43
0.0
69.8 72.1
7
0.0
85.7 85.7
7
14.3
42.9 42.9
3
33.3
66.7 66.7
19
5.3
15.8 15.8
5
60.0
80.0 80.0
Grid cells
10 x 10 km
sac-set
172
cells
Total
13
4
1
1
3
1
2
1
12
4
2
2
137
43
18
7
45
14
4
1
3
1
4
3
1
1
3
1
11
4
5
4
1
0
8
3
5
1
3
0
15
7
2
1
5
3
2
1
5
3
2
0
14
6
4
2
1
0
2
0
1
0
4
2
19
10
57
23
25
9
1
0
5
2
2
0
10
3
3
2
2
1
11
3
6
2
7
5
1
1
9
4
6
4
3
2
45
14
7
3
8
5
1
1
2
1
12
6
5
2
2
1
1
0
7
2
8
4
2
1
14
3
1
0
3
1
6
2
2
2
5
4
3
2
10
6
4
3
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0064.png
Chapter 1
53
Page 7 of 20,     
Table
A3
Suppl. Materials, Table A3.
Danish records 1991-2015 of 1371 threatened species; Erik Buchwald.
Threat listing
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
Taxon_group
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Other insect
Species name
Malacosoma neustria
Mallota cimbiciformis
Melandrya dubia
Melangyna lucifera
Melasis buprestoides
Meloe brevicollis
Merodon avidus
Metzneria santolinella
Microdon analis
Microdon myrmicae
Monochroa rumicetella
Mycetochara flavipes
Mycetophagus fulvicollis
Myolepta dubia
Mythimna turca
Nehalennia speciosa
Neomida haemorrhoidalis
Nola aerugula
Nosodendron fasciculare
Notodonta torva
Nudaria mundana
Oberea linearis
Oberea oculata
Ocys quinquestriatus
Odontoscelis fuliginosa
Odontoscelis lineola
Oedipoda caerulescens
Omaloplia nigromarginata
Omocestus haemorrhoidalis
Onthophagus joannae
Onthophagus vacca
Ophonus rupicola
Oplosia cinerea
Orgyia antiquoides
Orgyia recens
Orsodacne cerasi
Orthetrum coerulescens
Orthonevra elegans
Osphya bipunctata
Otiorhynchus rugifrons
Pabulatrix pabulatricula
Pachetra sagittigera
Panemeria tenebrata
Paracolax tristalis
Paragus albifrons
Paragus finitimus
Paragus tibialis
Paraphotistus nigricornis
Parasemia plantaginis
Pedostrangalia revestita
Peltis ferruginea
Pentaphyllus testaceus
Philorhizus quadrisignatus
Phimodera humeralis
Photedes captiuncula
Photedes morrisii
Phragmatiphila nexa
Phytometra viridaria
Pipiza austriaca
Pipiza luteitarsis
Pissodes validirostris
Plagionotus detritus
Platycheirus immarginatus
Platycheirus podagratus
Platycheirus transfugus
Platycnemis pennipes
Platynus krynickii
Pocota personata
Podistra schoenherri
Presence records
% in
% in
Total iucn1- % in iucn1-
4
2
sacs
records
993
4.6
23.4 40.9
27
3.7
37.0 51.9
2
0.0
0.0
0.0
11
0.0
0.0 27.3
28
10.7
32.1 57.1
3
0.0 100.0 100.0
19
0.0
5.3
5.3
6
0.0
0.0
0.0
42
2.4
23.8 42.9
29
0.0
72.4 86.2
1
0.0
0.0
0.0
1
0.0
0.0 100.0
9
0.0 100.0 100.0
72
0.0
8.3 11.1
239
0.0
6.7 20.9
53
0.0 100.0 100.0
28
14.3
53.6 78.6
630
2.4
12.5 17.5
3
0.0
66.7 66.7
128
0.0
55.5 61.7
546
0.2
5.5
7.0
7
0.0
14.3 14.3
7
0.0
28.6 42.9
1
0.0
0.0
0.0
51
3.9
13.7 37.3
12
16.7
66.7 75.0
9
0.0
0.0 100.0
14
92.9 100.0 100.0
14 100.0 100.0 100.0
5
20.0
40.0 60.0
21
4.8
85.7 85.7
1 100.0 100.0 100.0
4
0.0 100.0 100.0
79
19.0
51.9 67.1
40
77.5
80.0 95.0
4
0.0 100.0 100.0
110
0.0
53.6 82.7
2
0.0
50.0 100.0
4
0.0
0.0 75.0
3
0.0
33.3 66.7
23 100.0 100.0 100.0
210
1.9
54.8 59.1
95
1.1
9.5 23.2
12
0.0
8.3 16.7
1
0.0
0.0
0.0
38
2.6
18.4 50.0
5
0.0
80.0 100.0
1 100.0 100.0 100.0
78
9.0
21.8 38.5
8
0.0
50.0 50.0
21
23.8
95.2 100.0
10
0.0 100.0 100.0
2
0.0 100.0 100.0
15
13.3
13.3 93.3
34
0.0 100.0 100.0
286
21.0
30.1 36.7
163
6.8
16.6 49.1
196
6.6
25.5 76.5
7
0.0
28.6 28.6
20
0.0
15.0 30.0
13
0.0
92.3 92.3
19
0.0
63.2 63.2
32
9.4
21.9 56.3
27
0.0
44.4 48.2
2
50.0
50.0 50.0
75
0.0
44.0 92.0
4
0.0 100.0 100.0
19
0.0
10.5 47.4
1 100.0 100.0 100.0
Grid cells
10 x 10 km
sac-set
172
cells
Total
102
33
5
3
2
1
6
3
8
5
2
1
3
2
2
1
15
9
16
10
1
1
1
1
2
2
6
4
30
9
1
1
4
3
32
9
2
2
11
3
23
8
5
4
4
1
1
1
30
9
8
2
1
0
2
2
1
1
4
2
6
6
1
1
1
0
34
12
4
1
1
0
26
12
2
1
2
0
1
0
1
0
22
10
20
7
7
4
1
0
12
3
5
1
1
0
29
16
4
2
4
2
1
1
1
1
2
0
1
1
24
7
27
14
25
7
3
2
10
4
3
2
3
1
9
3
3
2
2
1
6
3
2
2
5
4
1
1
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0065.png
54
Chapter 1
Page 8 of 20,     
Table
A3
Suppl. Materials, Table A3.
Danish records 1991-2015 of 1371 threatened species; Erik Buchwald.
Threat listing
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
Taxon_group
Species name
Other insect
Pogonocherus decoratus
Other insect
Pogonus luridipennis
Other insect
Polymixis flavicincta
Other insect
Polymixis polymita
Other insect
Polypogon tentacularia
Other insect
Prostomis mandibularis
Other insect
Protolampra sobrina
Other insect
Pseudeustrotia candidula
Other insect
Pterostichus aterrimus
Other insect
Ptilophora plumigera
Other insect
Ptocheuusa inopella
Other insect
Pyrrhidium sanguineum
Other insect
Pytho depressus
Other insect
Rhagades pruni
Other insect
Rhynchaenus alni
Other insect
Rhynchaenus calceatus
Other insect
Rhynchaenus rufus
Other insect
Rusticoclytus rusticus
Other insect
Schrankia taenialis
Other insect
Scolytus laevis
Other insect
Scolytus scolytus
Other insect
Setina irrorella
Other insect
Shargacucullia lychnitis
Other insect
Shargacucullia scrophulariae
Other insect
Sigara hellensii
Other insect
Smaragdina salicina
Other insect
Somatochlora arctica
Other insect
Sophronia chilonella
Other insect
Spaelotis ravida
Other insect
Spathocera dalmanii
Other insect
Sphaerophoria loewi
Other insect
Sphaerophoria rueppelli
Other insect
Spiris striata
Other insect
Stagonomus bipunctatus
Other insect
Stictoleptura scutellata
Other insect
Tachyta nana
Other insect
Temnostoma apiforme
Other insect
Temnostoma meridionale
Other insect
Tenebrio opacus
Other insect
Tetrops starkii
Other insect
Thymalus limbatus
Other insect
Trachys minutus
Other insect
Trachys scrobiculatus
Other insect
Trichiura crataegi
Other insect
Trichopsomyia joratensis
Other insect
Trixagus exul
Other insect
Trox hispidus
Other insect
Typhaeus typhoeus
Other insect
Tyta luctuosa
Other insect
Volucella inanis
Other insect
Xanthogramma festivum
Other insect
Xestia agathina
Other insect
Xestia ditrapezium
Other insect
Xylophilus corticalis
Other insect
Xylota abiens
Other insect
Xylota meigeniana
Other insect
Zygaena lonicerae
Other insect
Zygaena minos
Other insect
Zygaena purpuralis
Other insect
Zygaena trifolii
Other insect
Zygaena viciae
Other invertebrateAraneus alsine
Other invertebrateAraneus angulatus
Other invertebrateAraneus marmoreus
Other invertebrateAraneus triguttatus
Other invertebrateDendryphantes rudis
Other invertebrateEnoplognatha oelandica
Other invertebrateEresus sandaliatus
Other invertebrateHeliophanus dampfi
Presence records
% in
% in
Total iucn1- % in iucn1-
4
2
sacs
records
7
0.0
0.0
0.0
1
0.0 100.0 100.0
11
0.0
0.0
0.0
566
0.4
4.6
8.7
1
0.0
0.0
0.0
11
0.0
0.0 100.0
5
0.0
20.0 20.0
1550
1.1
5.7 10.3
2
0.0
0.0 100.0
120
0.0
0.0
1.7
1
0.0
0.0
0.0
70
7.1
22.9 50.0
56
3.6
78.6 78.6
81
3.7
50.6 70.4
2
0.0
0.0
0.0
6
0.0
0.0 100.0
24
0.0
4.2 12.5
4
0.0
0.0 25.0
40
0.0
92.5 92.5
3
0.0
0.0
0.0
1
0.0 100.0 100.0
307
16.0
28.7 56.0
50
0.0
10.0 24.0
242
1.2
8.7 16.9
1
0.0
0.0 100.0
7
0.0
42.9 71.4
53
7.6
81.1 98.1
2
0.0
0.0
0.0
418
1.4
6.2 11.0
1
0.0
0.0
0.0
10
0.0
80.0 100.0
30
6.7
23.3 53.3
238
0.4
68.5 87.4
7
0.0
42.9 42.9
70
11.4
54.3 61.4
2
0.0
50.0 50.0
4
75.0 100.0 100.0
57
1.8
26.3 43.9
8
0.0
0.0 87.5
9
0.0
33.3 33.3
13
15.4 100.0 100.0
1
0.0
0.0 100.0
2
0.0
0.0
0.0
211
1.9
22.3 34.6
9
0.0
0.0
0.0
1
0.0
0.0
0.0
2
0.0 100.0 100.0
169
5.9
45.6 86.4
35
2.9
2.9
8.6
12
0.0
0.0
8.3
42
2.4
40.5 57.1
423
8.3
46.1 66.7
33
3.0
6.1
9.1
7
42.9
71.4 71.4
40
0.0
22.5 30.0
5
0.0
20.0 20.0
862
12.1
42.2 58.9
533
3.0
48.0 75.6
213
97.2
98.1 99.1
162
14.8
52.5 77.8
330
1.2
58.2 70.3
32
25.0
62.5 81.3
23
30.4
69.6 78.3
95
23.2
63.2 83.2
33
0.0
6.1
6.1
13
0.0 100.0 100.0
1 100.0
0.0 100.0
240
15.8
48.8 71.3
16
43.8
56.3 62.5
Grid cells
10 x 10 km
sac-set
172
cells
Total
2
2
1
0
2
1
41
15
1
0
1
0
5
2
79
25
1
0
7
1
1
1
27
15
11
6
15
2
2
1
1
1
16
8
2
1
2
0
2
1
1
1
48
17
14
4
31
8
1
0
1
0
7
4
1
0
53
19
1
0
9
8
12
3
14
6
4
2
18
10
2
2
4
2
10
6
2
0
5
2
4
3
1
0
1
0
31
11
5
2
1
0
2
1
26
8
15
4
8
3
18
7
20
6
9
3
2
1
11
3
3
0
211
87
59
27
7
5
64
26
42
20
10
4
8
5
34
17
5
3
2
1
1
1
50
21
6
2
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0066.png
Chapter 1
55
Page 9 of 20,     
Table
A3
Suppl. Materials, Table A3.
Danish records 1991-2015 of 1371 threatened species; Erik Buchwald.
Threat listing
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
Taxon_group
Species name
Other invertebrateHygrolycosa rubrofasciata
Other invertebrateLepidurus apus
Other invertebrateMarpissa radiata
Other invertebrateMidia midas
Other invertebrateOxyopes ramosus
Other invertebratePirata latitans
Other invertebrateSegestria bavarica
Other invertebrateThanatus formicinus
Other invertebrateXerolycosa miniata
Fungi
Agaricus devoniensis
Fungi
Agaricus moelleri
Fungi
Agaricus phaeolepidotus
Fungi
Agaricus porphyrizon
Fungi
Agrocybe firma
Fungi
Agrocybe vervacti
Fungi
Albatrellus pes-caprae
Fungi
Aleurodiscus disciformis
Fungi
Amanita eliae
Fungi
Amanita lividopallescens
Fungi
Amanita olivaceogrisea
Fungi
Amanita solitaria
Fungi
Amanita strobiliformis
Fungi
Amaurodon cyaneus
Fungi
Anomoporia myceliosa
Fungi
Antrodia heteromorpha
Fungi
Antrodia malicola
Fungi
Armillaria ectypa
Fungi
Arrhenia epichysium
Fungi
Arrhenia lobata
Fungi
Athelidium aurantiacum
Fungi
Aurantiporus alborubescens
Fungi
Aurantiporus croceus
Fungi
Aureoboletus gentilis
Fungi
Bankera fuligineoalba
Fungi
Bankera violascens
Fungi
Boletopsis leucomelaena
Fungi
Boletus aereus
Fungi
Boletus queletii
Fungi
Buchwaldoboletus lignicola
Fungi
Buglossoporus quercinus
Fungi
Calocera glossoides
Fungi
Camarophyllopsis atropuncta
Fungi
Camarophyllopsis hymenocephala
Fungi
Camarophyllopsis micacea
Fungi
Ceriporia purpurea
Fungi
Ceriporiopsis gilvescens
Fungi
Ceriporiopsis pannocincta
Fungi
Cerrena unicolor
Fungi
Chamaemyces fracidus
Fungi
Cheimonophyllum candidissimum
Fungi
Choiromyces meandriformis
Fungi
Chromocyphella muscicola
Fungi
Clavaria amoenoides
Fungi
Clavaria asperulispora
Fungi
Clavaria flavipes
Fungi
Clavaria fumosa
Fungi
Clavaria macouni
Fungi
Clavaria tenuipes
Fungi
Clavaria zollingeri
Fungi
Clavicorona taxophila
Fungi
Clavulinopsis cinereoides
Fungi
Clavulinopsis fusiformis
Fungi
Clavulinopsis microspora
Fungi
Climacocystis borealis
Fungi
Clitocybe alexandri
Fungi
Coltricia confluens
Fungi
Conocybe dumetorum
Fungi
Coprinopsis insignis
Fungi
Coprinopsis pannucioides
Presence records
% in
% in
Total iucn1- % in iucn1-
4
2
sacs
records
15
53.3
93.3 100.0
25
0.0
56.0 84.0
3
0.0
33.3 100.0
8
0.0
12.5 12.5
29
3.5
72.4 86.2
4
25.0 100.0 100.0
12
0.0
91.7 91.7
8 100.0 100.0 100.0
11
0.0
0.0 63.6
7
0.0
71.4 100.0
53
17.0
26.4 34.0
19
5.3
42.1 47.4
37
8.1
35.1 46.0
9
0.0
44.4 55.6
13
0.0
38.5 61.5
26
26.9
53.9 76.9
28 100.0 100.0 100.0
1
0.0
0.0
0.0
27
0.0
11.1 25.9
7
42.9
85.7 100.0
25
60.0
92.0 96.0
153
20.3
30.1 32.7
3
0.0 100.0 100.0
9
0.0
55.6 55.6
7
0.0 100.0 100.0
47
4.3
21.3 72.3
8
0.0 100.0 100.0
15
80.0
86.7 86.7
32
6.3
43.8 84.4
5
80.0 100.0 100.0
172
11.1
41.3 54.1
36
0.0 100.0 100.0
137
9.5
21.9 24.1
34
2.9
44.1 61.8
74
0.0
36.5 36.5
5
0.0
0.0
0.0
89
6.7
18.0 24.7
1
0.0
0.0
0.0
25
4.0
44.0 56.0
126
19.8
82.5 90.5
21
14.3
38.1 66.7
17
0.0
23.5 23.5
37
2.7
40.5 46.0
11
9.1
27.3 63.6
73
12.3
39.7 52.1
47
34.0
57.5 63.8
16
37.5
43.8 56.3
82
12.2
47.6 63.4
25
60.0
84.0 84.0
11
45.5
90.9 90.9
8
0.0
0.0
0.0
12
0.0
83.3 83.3
10
0.0
40.0 90.0
7
42.9
42.9 85.7
35
8.6
42.9 94.3
51
3.9
70.6 82.4
4
75.0
75.0 75.0
1
0.0
0.0
0.0
28
0.0
64.3 82.1
15
6.7
53.3 66.7
92
4.4
47.8 71.7
16
6.3
31.3 87.5
31
6.5
32.3 58.1
25
20.0
36.0 48.0
26
0.0
7.7 26.9
19
5.3
21.1 31.6
8
12.5
37.5 62.5
14
14.3
92.9 92.9
5
20.0
40.0 60.0
Grid cells
10 x 10 km
sac-set
172
cells
Total
5
2
5
3
2
2
2
1
6
4
2
2
2
1
1
1
6
1
5
2
19
10
8
5
25
13
6
2
10
5
3
2
2
1
1
0
9
2
5
3
3
3
22
12
2
2
4
1
1
1
31
13
3
3
5
4
23
11
3
2
29
15
1
1
22
8
9
5
11
6
2
1
30
12
1
0
10
5
12
9
6
4
8
4
22
8
8
4
45
18
7
6
9
6
29
12
9
7
3
2
3
1
4
3
7
3
5
2
13
7
21
9
2
0
1
1
6
2
11
7
33
17
7
2
20
7
10
5
9
5
11
7
5
3
4
3
5
1
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0067.png
56
Chapter 1
Page 10 of 20,     
Table
A3
Suppl. Materials, Table A3.
Danish records 1991-2015 of 1371 threatened species; Erik Buchwald.
Threat listing
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
Taxon_group
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Species name
Coprinopsis spelaiophila
Corticium expallens
Cortinarius acetosus
Cortinarius albertii
Cortinarius alborufescens
Cortinarius arcuatorum
Cortinarius areni-silvae
Cortinarius armeniacus
Cortinarius aureocalceolatus
Cortinarius betulinus
Cortinarius bulliardii
Cortinarius caesiocortinatus
Cortinarius caesiolatens
Cortinarius caesiostramineus
Cortinarius cagei
Cortinarius camphoratus
Cortinarius caperatus
Cortinarius catharinae
Cortinarius cinnabarinus
Cortinarius cisticola
Cortinarius cliduchus
Cortinarius coerulescentium
Cortinarius colus
Cortinarius cotoneus
Cortinarius elegantissimus
Cortinarius emunctus
Cortinarius eucaeruleus
Cortinarius flavovirens
Cortinarius fragrantior
Cortinarius fulvocitrinus
Cortinarius gracilior
Cortinarius humicola
Cortinarius humolens
Cortinarius imperialis
Cortinarius insignibulbus
Cortinarius langeorum
Cortinarius leucophanes
Cortinarius lilacinovelatus
Cortinarius luteoimmarginatus
Cortinarius maculosus
Cortinarius magicus
Cortinarius multiformium
Cortinarius nanceiensis
Cortinarius nymphicolor
Cortinarius odoratus
Cortinarius olearioides
Cortinarius orellanus
Cortinarius osmophorus
Cortinarius porphyropus
Cortinarius quarciticus
Cortinarius rufo-olivaceus
Cortinarius saporatus
Cortinarius selandicus
Cortinarius serratissimus
Cortinarius sodagnitus
Cortinarius splendens
Cortinarius suaveolens
Cortinarius talus
Cortinarius tophaceus
Cortinarius traganus
Cortinarius urbicus
Cortinarius variiformis
Cortinarius venustus
Cortinarius vesterholtii
Cortinarius violaceocinereus
Cortinarius xanthochlorus
Cortinarius xantho-ochraceus
Cotylidia pannosa
Craterellus cinereus
Presence records
% in
% in
Total iucn1- % in iucn1-
4
2
sacs
records
9
11.1
33.3 55.6
1
0.0
0.0
0.0
18
5.6
0.0
5.6
7
0.0
0.0
0.0
5
0.0
0.0
0.0
16
0.0
0.0 12.5
4
0.0
0.0
0.0
2
0.0
0.0
0.0
15
40.0
66.7 66.7
14
7.1
28.6 100.0
16
0.0
12.5 18.8
59
25.4
42.4 72.9
117
6.8
32.5 37.6
10
40.0
70.0 70.0
18
0.0
16.7 22.2
15
6.7
53.3 53.3
215
6.5
48.4 53.5
17
76.5
88.2 88.2
93
5.4
33.3 45.2
7
0.0
42.9 57.1
12
0.0
50.0 50.0
11
0.0
0.0
0.0
1
0.0
0.0
0.0
80
38.8
45.0 48.8
136
25.0
55.9 62.5
1
0.0 100.0 100.0
36
0.0
11.1 36.1
15
0.0
0.0 20.0
2
0.0
50.0 50.0
30
63.3
80.0 80.0
5 100.0 100.0 100.0
17
0.0
70.6 70.6
12
0.0
75.0 83.3
15
0.0
6.7
6.7
3 100.0 100.0 100.0
24
41.7
91.7 91.7
18
0.0
88.9 88.9
31
64.5
77.4 77.4
3
0.0 100.0 100.0
3
0.0 100.0 100.0
12
66.7
83.3 83.3
28
53.6
67.9 89.3
6 100.0 100.0 100.0
3
33.3
33.3 33.3
35
0.0
0.0
0.0
70
1.4
14.3 32.9
10
10.0
60.0 60.0
62
51.6
77.4 80.7
8
0.0
0.0 25.0
26
23.1
69.2 73.1
71
18.3
40.9 49.3
30
93.3
93.3 93.3
15
26.7
53.3 53.3
4
25.0
50.0 75.0
42
59.5
69.1 71.4
39
48.7
69.2 74.4
9
0.0
22.2 22.2
59
11.9
25.4 45.8
5
0.0
80.0 80.0
64
4.7
10.9 12.5
12
0.0
16.7 66.7
4
0.0
0.0
0.0
7
0.0
0.0
0.0
6
0.0
66.7 66.7
6
0.0
16.7 50.0
10
0.0
0.0
0.0
49
4.1
44.9 44.9
8
0.0
12.5 50.0
144
3.5
29.9 39.6
Grid cells
10 x 10 km
sac-set
172
cells
Total
6
2
1
0
13
4
1
0
2
0
4
1
2
0
1
1
5
3
5
4
6
1
11
6
14
9
5
3
10
3
11
4
33
19
4
3
40
23
4
4
5
2
1
0
1
0
18
8
20
10
1
1
4
2
7
3
2
0
3
1
2
1
3
2
4
2
3
0
2
1
5
2
3
1
6
4
1
0
1
0
3
1
7
3
2
1
2
0
3
0
22
11
7
6
9
6
7
6
5
2
15
6
3
1
7
3
4
3
9
5
7
5
3
1
28
12
3
1
11
3
8
3
1
0
3
1
2
2
5
1
2
0
14
4
3
2
37
20
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0068.png
Chapter 1
57
Page 11 of 20,     
Table
A3
Suppl. Materials, Table A3.
Danish records 1991-2015 of 1371 threatened species; Erik Buchwald.
Threat listing
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
Taxon_group
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Species name
Craterellus melanoxeros
Crepidotus cinnabarinus
Cristinia gallica
Cystolepiota hetieri
Cystolepiota icterina
Cystolepiota moelleri
Dacrymyces enatus
Dendrocollybia racemosa
Dendrothele commixta
Dentipellis fragilis
Dermoloma pseudocuneifolium
Dichomitus campestris
Disciseda bovista
Disciseda candida
Echinoderma boertmannii
Echinoderma calcicola
Echinoderma hystrix
Echinoderma perplexum
Echinoderma pseudoasperulum
Elaphomyces anthracinus
Entoloma ameides
Entoloma anatinum
Entoloma aprile
Entoloma bloxamii
Entoloma caeruleopolitum
Entoloma caesiocinctum
Entoloma callirhodon
Entoloma clandestinum
Entoloma cocles
Entoloma corvinum
Entoloma cruentatum
Entoloma cuspidiferum
Entoloma depluens
Entoloma dichroum
Entoloma elodes
Entoloma formosum
Entoloma fuscomarginatum
Entoloma glaucobasis
Entoloma griseocyaneum
Entoloma hirtum
Entoloma hispidulum
Entoloma huijsmanii
Entoloma indutoides
Entoloma jubatum
Entoloma juniperinum
Entoloma lampropus
Entoloma lepidissimum
Entoloma lividocyanulum
Entoloma longistriatum
Entoloma mougeotii
Entoloma neglectum
Entoloma ortonii
Entoloma parkensis
Entoloma placidum
Entoloma plebejum
Entoloma porphyrogriseum
Entoloma porphyrophaeum
Entoloma prunuloides
Entoloma queletii
Entoloma rhombisporum
Entoloma roseum
Entoloma scabropellis
Entoloma scabrosum
Entoloma sinuatum
Entoloma sodale
Entoloma solstitiale
Entoloma sphagneti
Entoloma strigosissimum
Entoloma transvenosum
Presence records
% in
% in
Total iucn1- % in iucn1-
4
2
sacs
records
21
14.3
66.7 76.2
8
0.0
62.5 62.5
30
73.3
80.0 80.0
70
15.7
28.6 37.1
26
19.2
23.1 34.6
35
20.0
48.6 60.0
9
44.4
44.4 44.4
10
0.0
60.0 70.0
22
27.3
68.2 86.4
20
75.0 100.0 100.0
84
10.7
61.9 73.8
37
2.7
43.2 54.1
2
0.0
50.0 100.0
2
50.0 100.0 100.0
11
54.6
54.6 54.6
34
52.9
64.7 64.7
50
14.0
20.0 34.0
31
35.5
48.4 51.6
32
12.5
21.9 34.4
1
0.0 100.0 100.0
20
15.0
55.0 75.0
67
13.4
50.8 82.1
16
12.5
6.3 37.5
31
0.0
22.6 58.1
3
0.0
0.0 33.3
43
25.6
69.8 88.4
1
0.0
0.0 100.0
26
15.4
69.2 96.2
56
0.0
41.1 78.6
53
22.6
50.9 83.0
5
0.0
60.0 100.0
5
20.0 100.0 100.0
2
0.0
50.0 50.0
21
33.3
52.4 57.1
12
25.0
91.7 91.7
47
14.9
38.3 76.6
2
0.0 100.0 100.0
14
21.4
35.7 78.6
220
5.9
52.7 75.9
3
0.0
33.3 100.0
6
16.7
50.0 100.0
3
0.0
66.7 100.0
1
0.0 100.0 100.0
21
4.8
33.3 47.6
2
0.0
50.0 50.0
16
0.0
6.3 56.3
10
10.0
20.0 60.0
63
12.7
58.7 74.6
75
10.7
61.3 76.0
49
22.5
87.8 95.9
17
23.5
52.9 64.7
1
0.0
0.0 100.0
15
0.0
46.7 60.0
13
15.4
53.9 69.2
3
0.0
0.0 66.7
9
55.6
88.9 100.0
41
2.4
29.3 70.7
255
4.3
46.7 73.7
26
3.9
26.9 46.2
45
20.0
60.0 71.1
3
0.0 100.0 100.0
29
0.0
31.0 72.4
11
9.1
45.5 54.6
92
1.1
16.3 19.6
47
8.5
51.1 59.6
37
2.7
32.4 56.8
1
0.0
0.0 100.0
3
0.0
66.7 66.7
2
0.0 100.0 100.0
Grid cells
10 x 10 km
sac-set
172
cells
Total
8
5
4
2
7
3
19
11
6
3
16
11
6
3
8
5
16
9
5
3
25
19
17
8
2
2
2
2
2
2
7
4
18
12
9
5
11
4
1
1
9
7
18
10
14
6
11
7
2
2
24
15
1
1
17
12
15
8
25
12
4
2
2
2
2
1
9
7
9
4
25
10
2
2
5
2
64
30
2
1
4
1
3
3
1
1
14
7
2
1
6
3
9
6
25
15
27
17
15
9
13
7
1
0
8
5
10
6
3
1
3
1
15
8
56
24
8
2
11
8
1
1
13
6
6
5
24
10
16
7
14
8
1
1
3
3
2
2
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0069.png
58
Chapter 1
Page 12 of 20,     
Table
A3
Suppl. Materials, Table A3.
Danish records 1991-2015 of 1371 threatened species; Erik Buchwald.
Threat listing
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
Taxon_group
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Species name
Entoloma turci
Entoloma weholtii
Entoloma xanthochroum
Erythricium aurantiacum
Exidia cartilaginea
Exidia repanda
Faerberia carbonaria
Femsjonia peziziformis
Flammulaster limulatus
Flammulaster muricata
Flammulaster novasilvensis
Fomitiporia robusta
Ganoderma resinaceum
Geastrum corollinum
Geastrum elegans
Geastrum minimum
Geastrum quadrifidum
Geoglossum atropurpureum
Geoglossum difforme
Geoglossum littorale
Geoglossum sphagnophilum
Geoglossum starbaeckii
Gloeocystidiellum clavuligerum
Gloeohypochnicium analogum
Gloeoporus dichrous
Gomphus clavatus
Gymnopus brassicolens
Gymnopus hariolorum
Gymnopus impudicus
Gymnopus inodorus
Gyromitra fastigiata
Gyromitra gigas
Gyromitra parma
Hebeloma alvarense
Hebeloma fusisporum
Helvella albella
Helvella costifera
Helvella queletii
Hemipholiota heteroclita
Hericium cirrhatum
Hericium erinaceus
Hohenbuehelia atrocoerulea
Hohenbuehelia auriscalpium
Hohenbuehelia mastrucata
Hohenbuehelia petaloides
Hohenbuehelia unguicularis
Hydnellum aurantiacum
Hydnellum auratile
Hydnellum caeruleum
Hydnellum concrescens
Hydnellum ferrugineum
Hydnellum gracilipes
Hydnellum peckii
Hydnellum scrobiculatum
Hydnellum spongiosipes
Hydnum albidum
Hydropus scabripes
Hydropus trichoderma
Hygrocybe aurantiosplendens
Hygrocybe calciphila
Hygrocybe calyptriformis
Hygrocybe coccineocrenata
Hygrocybe colemanniana
Hygrocybe constrictospora
Hygrocybe flavipes
Hygrocybe fornicata
Hygrocybe intermedia
Hygrocybe lacma
Hygrocybe ovina
Presence records
% in
% in
Total iucn1- % in iucn1-
4
2
sacs
records
45
20.0
82.2 88.9
20
60.0
80.0 80.0
13
7.7
30.8 92.3
33
6.1
18.2 33.3
10
20.0
70.0 90.0
7
85.7
85.7 85.7
5
0.0
60.0 60.0
4
0.0
50.0 50.0
21
47.6
76.2 81.0
30
60.0
86.7 86.7
3
66.7 100.0 100.0
27
7.4
59.3 59.3
67
0.0
7.5 17.9
7
0.0 100.0 100.0
13
7.7
69.2 84.6
17
0.0
82.4 94.1
15
20.0
0.0 26.7
60
1.7
76.7 91.7
3
0.0
66.7 66.7
2
0.0 100.0 100.0
9
0.0
55.6 77.8
29
3.5
41.4 69.0
4
50.0
75.0 75.0
48
37.5
58.3 70.8
45
42.2
82.2 86.7
17
0.0
41.2 41.2
74
46.0
63.5 67.6
32
0.0
0.0
0.0
11
9.1
36.4 54.6
11
0.0
0.0
9.1
2 100.0 100.0 100.0
34
0.0
2.9
2.9
9 100.0 100.0 100.0
2
0.0
0.0
0.0
29
0.0
27.6 44.8
3
33.3
66.7 100.0
10
0.0
40.0 70.0
31
0.0
41.9 41.9
40
2.5
55.0 75.0
130
13.9
31.5 37.7
99
6.1
67.7 70.7
26
7.7
30.8 57.7
27
51.9
59.3 66.7
31
32.3
51.6 67.7
14
14.3
28.6 28.6
7
0.0
14.3 14.3
114
1.8
14.9 19.3
16 100.0 100.0 100.0
72
5.6
37.5 68.1
243
2.5
36.2 50.6
92
0.0
31.5 33.7
5
0.0
40.0 40.0
49
0.0
4.1 12.2
1
0.0
0.0
0.0
45
2.2
35.6 40.0
65
56.9
70.8 98.5
5
40.0
40.0 40.0
11
72.7
90.9 100.0
53
0.0
50.9 75.5
42
16.7
64.3 76.2
9
55.6
55.6 88.9
114
3.5
49.1 70.2
100
0.0
64.0 76.0
8
0.0
75.0 100.0
234
1.7
35.5 66.2
154
4.6
57.1 77.9
84
2.4
69.1 81.0
27
7.4
51.9 81.5
136
2.2
53.7 75.7
Grid cells
10 x 10 km
sac-set
172
cells
Total
18
15
6
5
8
3
19
8
6
4
2
0
3
1
1
0
12
5
11
7
2
1
8
7
19
7
3
3
6
4
11
6
6
3
21
13
1
1
2
2
2
2
13
6
4
2
13
7
15
9
3
1
15
8
9
4
7
5
9
2
1
0
6
4
1
0
1
0
18
5
3
0
3
1
10
5
19
10
33
17
13
8
11
5
10
6
18
5
6
4
6
3
7
4
1
1
9
5
38
20
18
6
1
0
11
5
1
0
6
3
6
4
3
2
3
2
17
9
17
10
4
3
42
19
30
14
4
2
52
20
53
26
18
13
14
7
30
16
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0070.png
Chapter 1
59
Page 13 of 20,     
Table
A3
Suppl. Materials, Table A3.
Danish records 1991-2015 of 1371 threatened species; Erik Buchwald.
Threat listing
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
Taxon_group
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Species name
Hygrocybe punicea
Hygrocybe quieta
Hygrocybe radiata
Hygrocybe splendidissima
Hygrocybe subpapillata
Hygrocybe substrangulata
Hygrocybe turunda
Hygrocybe viola
Hygrocybe vitellina
Hygrophorus camarophyllus
Hygrophorus lucorum
Hygrophorus mesotephrus
Hygrophorus nemoreus
Hygrophorus persoonii
Hygrophorus poetarum
Hymenochaete ulmicola
Hyphoderma macedonicum
Hyphoderma medioburiense
Hyphoderma obtusiforme
Hyphodermella corrugata
Hypholoma ericaeoides
Hypholoma ericaeum
Hypsizygus ulmarius
Inocybe auricoma
Inocybe calamistrata
Inocybe cryptocystis
Inocybe flavella
Inocybe huijsmanii
Inocybe hystrix
Inocybe margaritispora
Inocybe quietiodor
Inocybe sambucina
Inocybe tenebrosa
Inocybe terrigena
Inonotus dryadeus
Inonotus hispidus
Inonotus ulmicola
Irpex lacteus
Ischnoderma resinosum
Kavinia himantia
Lactarius acerrimus
Lactarius albocarneus
Lactarius aquizonatus
Lactarius azonites
Lactarius decipiens
Lactarius evosmus
Lactarius hysginus
Lactarius lignyotus
Lactarius mairei
Lactarius mammosus
Lactarius musteus
Lactarius porninsis
Lactarius repraesentaneus
Lactarius rostratus
Lactarius scrobiculatus
Lactarius spinosulus
Lactarius uvidus
Lactarius violascens
Lactarius volemus
Lactarius zonarius
Lentaria byssiseda
Lentaria epichnoa
Lentinellus ursinus
Lentinellus vulpinus
Lentinus suavissimus
Lentinus tigrinus
Lepiota cingulum
Lepiota echinella
Lepiota fuscovinacea
Presence records
% in
% in
Total iucn1- % in iucn1-
4
2
sacs
records
413
3.6
49.2 77.2
232
2.6
43.5 68.1
72
4.2
40.3 63.9
198
2.0
46.0 78.3
19
5.3
47.4 73.7
31
22.6
93.6 96.8
100
6.0
63.0 77.0
1
0.0
0.0
0.0
82
7.3
50.0 91.5
2
0.0
50.0 50.0
1
0.0 100.0 100.0
59
3.4
27.1 35.6
13
23.1
23.1 38.5
16
0.0
43.8 43.8
6
0.0
50.0 50.0
2
0.0
50.0 50.0
5
80.0 100.0 100.0
28
39.3
53.6 64.3
4
0.0
50.0 50.0
8
0.0
62.5 62.5
3
0.0
66.7 66.7
4
0.0
75.0 100.0
18
0.0
5.6 11.1
1 100.0 100.0 100.0
12
0.0
25.0 33.3
1
0.0
0.0
0.0
23
17.4
47.8 65.2
7
0.0
28.6 57.1
4
0.0
25.0 25.0
8
0.0
37.5 37.5
4
0.0
25.0 25.0
12
8.3
8.3
8.3
9
22.2
88.9 88.9
2
0.0
0.0
0.0
253
5.5
27.3 37.6
55
0.0
16.4 23.6
1
0.0
0.0
0.0
1 100.0 100.0 100.0
213
35.2
62.4 68.5
23
65.2
87.0 87.0
143
0.0
21.0 25.9
46
6.5
41.3 52.2
11
0.0
0.0 90.9
71
2.8
28.2 31.0
28
7.1
46.4 53.6
58
0.0
44.8 50.0
4
0.0
25.0 25.0
55
0.0
61.8 61.8
4
0.0
0.0
0.0
60
11.7
15.0 33.3
57
31.6
36.8 40.4
30
0.0
53.3 53.3
58
0.0
27.6 39.7
54
0.0
7.4 25.9
4
0.0
50.0 50.0
11
0.0
0.0
0.0
32
9.4
18.8 59.4
19
0.0
52.6 52.6
251
6.4
35.5 50.2
14
0.0
0.0
7.1
45
2.2
55.6 95.6
14
50.0
57.1 64.3
91
24.2
58.2 65.9
2
0.0
0.0
0.0
17
0.0
58.8 82.4
3
0.0
0.0
0.0
10
80.0
80.0 80.0
32
34.4
59.4 68.8
50
22.0
44.0 48.0
Grid cells
10 x 10 km
sac-set
172
cells
Total
98
42
60
29
24
12
45
22
11
6
10
6
18
10
1
1
28
18
2
2
1
1
18
10
4
3
13
4
5
2
1
1
2
2
22
8
2
1
4
2
2
1
2
1
7
2
1
0
8
5
1
0
13
4
6
3
4
3
7
3
2
2
2
1
4
3
2
0
67
28
15
5
1
0
1
1
21
11
4
3
23
10
16
8
1
0
24
11
9
5
14
7
3
2
8
3
1
1
12
3
4
2
7
2
18
8
10
4
3
2
5
3
8
4
7
3
57
22
3
2
8
4
5
4
29
14
1
0
6
5
2
1
4
3
15
7
16
10
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0071.png
60
Chapter 1
Page 14 of 20,     
Table
A3
Suppl. Materials, Table A3.
Danish records 1991-2015 of 1371 threatened species; Erik Buchwald.
Threat listing
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
Taxon_group
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Species name
Lepiota grangei
Lepiota griseovirens
Lepiota ignivolvata
Lepiota ochraceofulva
Lepiota poliochloodes
Lepiota pseudolilacea
Lepiota subgracilis
Lepiota xanthophylla
Leucoagaricus badhamii
Leucoagaricus sublittoralis
Leucocoprinus brebissonii
Leucopaxillus alboalutaceus
Leucopaxillus compactus
Lichenomphalia hudsoniana
Limacella glioderma
Lindtneria trachyspora
Lycoperdon mammiforme
Lyophyllum deliberatum
Lyophyllum eustygium
Lyophyllum hebelomoides
Lyophyllum leucophaeatum
Lyophyllum semitale
Melanophyllum eyrei
Microglossum olivaceum
Mycena clavata
Mycena concolor
Mycena leptophylla
Mycena pseudopicta
Nemania carbonacea
Nemania diffusa
Omphalina lilacinicolor
Ossicaulis lignatilis
Pachykytospora tuberculosa
Perenniporia fraxinea
Perenniporia medulla-panis
Phaeocollybia arduennensis
Phaeocollybia christinae
Phaeocollybia lugubris
Phaeogalera stagnina
Phellinus laevigatus
Phellodon confluens
Phellodon melaleucus
Phellodon niger
Phellodon tomentosus
Phlebia subserialis
Pholiota henningsii
Pholiota lucifera
Pholiota squarrosoides
Pholiota tuberculosa
Phylloporus pelletieri
Phyllotopsis nidulans
Pisolithus arrhizus
Pluteus atromarginatus
Pluteus aurantiorugosus
Pluteus exiguus
Pluteus hispidulus
Pluteus inquilinus
Pluteus insidiosus
Pluteus leoninus
Pluteus pellitus
Pluteus roseipes
Polyporus melanopus
Porodaedalea pini
Poronia punctata
Porotheleum fimbriatum
Porpoloma metapodium
Porpoloma spinulosum
Psathyrella caput-medusae
Psathyrella leucotephra
Presence records
% in
% in
Total iucn1- % in iucn1-
4
2
sacs
records
47
17.0
40.4 44.7
44
11.4
40.9 50.0
11
9.1
27.3 45.5
29
37.9
48.3 51.7
7
14.3
42.9 42.9
30
0.0
60.0 63.3
15
0.0
40.0 53.3
6
66.7 100.0 100.0
17
0.0
29.4 41.2
4
50.0
50.0 75.0
35
2.9
2.9 14.3
5
60.0
60.0 60.0
6 100.0 100.0 100.0
3
0.0
66.7 66.7
6
33.3
33.3 50.0
14
57.1
71.4 78.6
26
7.7
30.8 30.8
19
0.0
5.3 10.5
15
0.0
20.0 26.7
4
0.0
0.0
0.0
14
7.1
28.6 28.6
19
0.0
31.6 57.9
9
11.1
22.2 33.3
70
2.9
48.6 81.4
40
12.5
47.5 60.0
7
14.3
71.4 100.0
32
40.6
71.9 75.0
9
11.1
88.9 88.9
33
48.5
63.6 66.7
22
13.6
40.9 59.1
1
0.0
0.0
0.0
48
12.5
52.1 60.4
19
89.5
94.7 94.7
48
41.7
54.2 56.3
1
0.0
0.0 100.0
18
0.0
11.1 11.1
5
0.0
60.0 60.0
3
33.3
66.7 66.7
4
0.0
50.0 75.0
16
25.0
25.0 50.0
56
7.1
26.8 33.9
252
3.2
24.6 30.6
221
11.3
35.8 52.0
164
3.1
18.9 23.8
2
0.0
0.0
0.0
4
0.0
50.0 100.0
8
0.0
0.0 12.5
12
0.0
83.3 83.3
45
17.8
44.4 55.6
60
8.3
38.3 43.3
7
57.1
85.7 85.7
31
0.0
0.0 32.3
22
0.0
27.3 31.8
13
7.7
30.8 46.2
23
34.8
56.5 69.6
38
29.0
36.8 55.3
11
45.5
45.5 54.6
10
20.0
50.0 80.0
39
18.0
51.3 84.6
27
3.7
29.6 33.3
32
0.0
37.5 100.0
65
24.6
55.4 61.5
29
17.2
37.9 44.8
14
0.0
92.9 100.0
19
68.4
84.2 89.5
39
0.0
53.9 87.2
3
0.0
0.0
0.0
7
0.0
14.3 14.3
20
30.0
45.0 45.0
Grid cells
10 x 10 km
sac-set
172
cells
Total
24
15
23
13
8
2
10
5
5
1
16
9
10
6
2
2
11
6
3
1
17
7
2
0
1
1
2
2
3
1
7
5
11
8
5
3
6
3
1
1
12
2
8
4
5
3
32
18
22
12
6
5
12
7
8
6
12
6
17
9
1
0
19
9
2
1
8
3
1
0
10
5
3
2
2
2
4
2
6
4
12
5
50
27
23
13
24
13
1
0
2
1
3
2
2
2
30
12
16
10
3
3
6
1
17
9
7
2
11
3
17
11
5
2
7
2
18
8
14
10
1
0
20
10
10
5
3
0
8
4
11
3
2
0
6
2
8
5
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0072.png
Chapter 1
61
Page 15 of 20,     
Table
A3
Suppl. Materials, Table A3.
Danish records 1991-2015 of 1371 threatened species; Erik Buchwald.
Threat listing
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
Taxon_group
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Species name
Psathyrella sphagnicola
Psathyrella spintrigeroides
Psathyrella suavissima
Psathyrella sylvestris
Pseudoclitocybe expallens
Pseudotomentella nigra
Psilocybe turficola
Pycnoporellus fulgens
Ramaria botrytis
Ramaria fagetorum
Ramaria fennica
Ramaria flavescens
Ramaria formosa
Ramaria krieglsteineri
Ramaria largentii
Ramaria pallida
Ramaria sanguinea
Ramaria suecica
Ramariopsis pulchella
Rhizomarasmius undatus
Rhodocollybia prolixa
Rhodocybe hirneola
Rhodocybe melleopallens
Rhodocybe nitellina
Rugosomyces cerinus
Rugosomyces chrysenteron
Rugosomyces ionides
Rugosomyces obscurissimus
Russula albonigra
Russula anthracina
Russula badia
Russula caerulea
Russula carpini
Russula decipiens
Russula emeticicolor
Russula fragrantissima
Russula helodes
Russula innocua
Russula integra
Russula laeta
Russula lilacea
Russula melliolens
Russula minutula
Russula mustelina
Russula pallidospora
Russula persicina
Russula puellula
Russula rhodopus
Russula roseoaurantia
Russula rubra
Russula sanguinea
Russula seperina
Russula torulosa
Russula turci
Russula zonatula
Russula zvarae
Sarcodon glaucopus
Sarcodon imbricatus
Sarcodon lepidus
Sarcodon scabrosus
Sarcodon squamosus
Simocybe sumptuosa
Spongipellis delectans
Squamanita paradoxa
Steccherinum litschaueri
Steccherinum robustius
Steccherinum subcrinale
Stypella dubia
Stypella subgelatinosa
Presence records
% in
% in
Total iucn1- % in iucn1-
4
2
sacs
records
3
0.0
66.7 100.0
10
50.0
70.0 70.0
4
0.0
50.0 50.0
18
55.6
61.1 66.7
18
0.0
61.1 83.3
4
0.0 100.0 100.0
4
0.0
50.0 75.0
112
11.6
47.3 54.5
162
3.1
30.9 38.3
75
13.3
68.0 69.3
25
0.0
56.0 56.0
7
14.3
71.4 71.4
16
6.3
31.3 31.3
9
11.1
33.3 33.3
1 100.0 100.0 100.0
130
4.6
43.1 45.4
145
20.0
48.3 53.1
22
22.7
45.5 45.5
18
27.8
50.0 77.8
1 100.0 100.0 100.0
8
12.5
0.0 25.0
7
85.7 100.0 100.0
9
55.6
77.8 88.9
13
46.2
61.5 61.5
22
27.3
54.6 63.6
5
0.0
20.0 40.0
51
31.4
68.6 86.3
44
0.0
18.2 45.5
46
8.7
43.5 45.7
44
11.4
45.5 50.0
3
0.0 100.0 100.0
38
0.0
52.6 55.3
43
0.0
4.7
4.7
21
0.0
42.9 57.1
34
0.0
29.4 29.4
20
0.0
5.0 15.0
22
9.1
59.1 63.6
16
6.3
12.5 12.5
30
0.0
40.0 40.0
97
3.1
23.7 28.9
56
5.4
21.4 28.6
56
1.8
42.9 42.9
8
0.0
0.0
0.0
16
0.0
37.5 37.5
21
4.8
9.5 23.8
16
25.0
43.8 50.0
21
0.0
38.1 47.6
11
9.1
18.2 36.4
51
0.0
29.4 49.0
17
0.0
47.1 47.1
66
1.5
24.2 31.8
11
0.0 100.0 100.0
1
0.0 100.0 100.0
50
4.0
30.0 30.0
29
13.8
24.1 27.6
2
0.0
0.0
0.0
2
0.0 100.0 100.0
62
0.0
9.7 16.1
15
93.3
93.3 93.3
41
2.4
41.5 58.5
108
0.9
39.8 43.5
19
26.3
73.7 84.2
39
7.7
74.4 74.4
2
0.0
0.0 100.0
4
75.0
75.0 75.0
7
85.7
14.3 85.7
2
50.0 100.0 100.0
15
73.3
86.7 86.7
28
53.6
60.7 64.3
Grid cells
10 x 10 km
sac-set
172
cells
Total
2
0
6
3
3
1
5
3
11
7
1
1
3
1
13
8
30
16
15
9
8
4
3
2
8
4
7
4
1
1
23
11
28
18
8
5
8
3
1
1
7
1
3
2
6
5
8
5
6
4
3
2
16
10
13
3
12
8
19
12
1
1
16
6
6
1
6
2
15
8
8
2
9
5
3
2
7
4
27
9
13
7
11
5
1
0
8
5
3
1
9
5
8
4
5
3
13
7
5
0
36
16
1
0
1
0
12
6
5
1
2
1
1
0
29
16
2
2
7
5
27
9
14
6
9
7
1
1
3
1
3
1
2
1
7
5
13
3
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0073.png
62
Chapter 1
Page 16 of 20,     
Table
A3
Suppl. Materials, Table A3.
Danish records 1991-2015 of 1371 threatened species; Erik Buchwald.
Threat listing
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
Taxon_group
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Fungi
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Species name
Suillus placidus
Tomentella crinalis
Tomentella italica
Tomentella lateritia
Tomentella pilosa
Tomentella umbrinospora
Trametes pubescens
Trametes suaveolens
Trechispora silvae-ryae
Tremellodendropsis tuberosa
Trichoglossum walteri
Tricholoma apium
Tricholoma arvernense
Tricholoma aurantium
Tricholoma basirubens
Tricholoma columbetta
Tricholoma focale
Tricholoma inamoenum
Tricholoma matsutake
Tricholoma sejunctum
Tricholoma sudum
Tricholoma umbonatum
Tricholoma ustaloides
Tulostoma brumale
Tulostoma fimbriatum
Tulostoma kotlabae
Tulostoma melanocyclum
Volvariella caesiotincta
Volvariella hypopithys
Volvariella murinella
Volvariella surrecta
Xenasma pruinosum
Xenasma pulverulentum
Xerula caussei
Xerula longipes
Xylobolus frustulatus
Acarospora smaragdula
Acarospora veronensis
Acrocordia gemmata
Agonimia allobata
Anisomeridium biforme
Anisomeridium polypori
Arctoparmelia incurva
Arthonia radiata
Arthonia vinosa
Aspicilia aquatica
Bacidina phacodes
Bactrospora corticola
Baeomyces placophyllus
Caloplaca cerina
Caloplaca crenularia
Caloplaca ferruginea
Caloplaca flavorubescens
Caloplaca lucifuga
Caloplaca luteoalba
Caloplaca obscurella
Catillaria atomarioides
Cercidospora epipolytropa
Cetraria ericetorum
Cladonia bellidiflora
Cladonia botrytes
Cladonia cariosa
Cladonia carneola
Cladonia cenotea
Cladonia crispata
Cladonia cryptochlorophaea
Cladonia diversa
Cladonia floerkeana
Cladonia glauca
Presence records
% in
% in
Total iucn1- % in iucn1-
4
2
sacs
records
21
0.0 100.0 100.0
35
11.4
28.6 60.0
3
0.0
66.7 100.0
35
71.4
88.6 94.3
11
36.4
36.4 45.5
15
53.3
66.7 66.7
2
50.0
50.0 50.0
60
0.0
5.0 51.7
29
58.6
69.0 82.8
49
0.0
53.1 75.5
17
23.5
70.6 88.2
45
0.0
15.6 15.6
115
2.6
31.3 32.2
96
21.9
51.0 88.5
27
14.8
37.0 40.7
128
5.5
36.7 48.4
110
0.9
31.8 38.2
22
0.0
63.6 63.6
11
0.0
0.0
0.0
124
6.5
29.8 34.7
38
10.5
29.0 39.5
15
13.3
80.0 80.0
29
13.8
24.1 34.5
141
1.4
62.4 83.0
41
0.0
75.6 95.1
5
0.0 100.0 100.0
1
0.0
0.0
0.0
25
16.0
44.0 60.0
36
8.3
19.4 25.0
36
5.6
16.7 25.0
71
2.8
9.9 18.3
8
87.5 100.0 100.0
17
52.9
58.8 82.4
24
58.3
70.8 70.8
17
5.9
47.1 47.1
13
23.1 100.0 100.0
1
0.0
0.0
0.0
6
0.0
50.0 66.7
5
20.0
40.0 40.0
1 100.0 100.0 100.0
5
40.0
80.0 80.0
13
30.8
61.5 61.5
1
0.0
0.0 100.0
69
21.7
47.8 62.3
8
50.0
62.5 75.0
1
0.0
0.0
0.0
1 100.0 100.0 100.0
2 100.0 100.0 100.0
2
0.0 100.0 100.0
2
0.0
0.0
0.0
8
12.5
25.0 25.0
1
0.0 100.0 100.0
4
0.0
25.0 25.0
2 100.0 100.0 100.0
1 100.0 100.0 100.0
4
50.0
50.0 50.0
6
0.0
0.0
0.0
3
0.0
33.3 33.3
1 100.0 100.0 100.0
1
0.0 100.0 100.0
2
0.0
0.0 50.0
1
0.0
0.0 100.0
5
80.0 100.0 100.0
2
0.0 100.0 100.0
14
28.6
71.4 92.9
4
0.0
25.0 50.0
50
24.0
60.0 72.0
287
17.1
49.8 68.3
101
21.8
57.4 71.3
Grid cells
10 x 10 km
sac-set
172
cells
Total
1
1
17
10
2
1
12
8
7
4
12
5
2
1
8
3
7
2
21
11
6
3
6
3
16
8
8
5
10
7
39
20
21
9
8
5
4
2
21
8
12
4
3
1
10
6
28
13
8
3
3
3
1
1
12
6
26
12
25
13
23
12
3
2
10
7
8
4
7
4
4
4
1
1
5
3
4
2
1
0
4
3
10
5
1
1
38
14
6
3
1
0
1
1
1
1
1
0
2
1
8
6
1
0
4
2
1
1
1
1
4
2
6
3
3
2
1
0
1
0
2
1
1
0
1
1
2
2
13
6
3
0
31
9
104
40
55
19
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0074.png
Chapter 1
63
Page 17 of 20,     
Table
A3
Suppl. Materials, Table A3.
Danish records 1991-2015 of 1371 threatened species; Erik Buchwald.
Threat listing
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
Taxon_group
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Species name
Cladonia humilis
Cladonia incrassata
Cladonia novochlorophaea
Cladonia parasitica
Cladonia phyllophora
Cladonia pocillum
Cladonia pulvinata
Cladonia ramulosa
Cladonia rangiformis
Cladonia rei
Cladonia squamosa
Cladonia strepsilis
Cladonia subcervicornis
Cladonia subulata
Cladonia sulphurina
Cladonia zopfii
Clauzadea monticola
Collema flaccidum
Collema limosum
Cyphelium sessile
Cystocoleus ebeneus
Dactylospora parasitica
Dermatocarpon luridum
Dibaeis baeomyces
Diploschistes scruposus
Flavocetraria cucullata
Flavocetraria nivalis
Fuscidea cyathoides
Gyalecta flotowii
Gyalecta truncigena
Gyalecta ulmi
Haematomma ochroleucum
Icmadophila ericetorum
Lecanactis abietina
Lecania cyrtellina
Lecania hyalina
Lecania naegelii
Lecanora argentata
Lecanora confusa
Lecanora glabrata
Lecanora intricata
Lecanora intumescens
Lecanora leptyrodes
Lecanora orosthea
Lecanora pulicaris
Lecanora rupicola
Lecanora sambuci
Lecanora soralifera
Lecanora subrugosa
Lecanora sulphurea
Lecanora symmicta
Lecanora varia
Lecidea fuscoatra
Leptogium gelatinosum
Leptogium lichenoides
Lichina confinis
Lobaria pulmonaria
Megalaria laureri
Melanohalea elegantula
Miriquidica deusta
Mycoblastus sanguinarius
Mycocalicium subtile
Nectriopsis lecanodes
Nephroma laevigatum
Normandina pulchella
Ochrolechia androgyna
Ochrolechia frigida
Ochrolechia microstictoides
Ochrolechia pallescens
Presence records
% in
% in
Total iucn1- % in iucn1-
4
2
sacs
records
70
8.6
28.6 48.6
3
33.3
33.3 100.0
11
0.0
27.3 63.6
3
66.7
66.7 100.0
15
33.3
60.0 86.7
1 100.0 100.0 100.0
5
20.0
80.0 80.0
159
15.1
49.1 64.2
144
7.6
39.6 62.5
9
11.1
66.7 88.9
42
19.1
40.5 57.1
3
33.3
33.3 100.0
5
40.0
80.0 100.0
82
9.8
40.2 52.4
14
7.1
78.6 92.9
31
9.7
41.9 74.2
1
0.0 100.0 100.0
2
0.0
50.0 50.0
1
0.0
0.0 100.0
3
66.7 100.0 100.0
1
0.0
0.0
0.0
2 100.0 100.0 100.0
1 100.0 100.0 100.0
8
0.0 100.0 100.0
1
0.0
0.0 100.0
1
0.0 100.0 100.0
6
0.0
83.3 100.0
1
0.0 100.0 100.0
1
0.0 100.0 100.0
1
0.0
0.0 100.0
1
0.0
0.0 100.0
69
10.1
33.3 44.9
2
0.0
50.0 100.0
342
71.9
98.5 98.8
3
66.7
66.7 66.7
1 100.0 100.0 100.0
2
0.0 100.0 100.0
17
35.3
76.5 82.4
1
0.0 100.0 100.0
14
21.4
35.7 35.7
12
0.0
58.3 75.0
9
33.3
44.4 66.7
1
0.0 100.0 100.0
23
0.0
17.4 21.7
61
18.0
41.0 67.2
153
2.6
17.0 23.5
1
0.0 100.0 100.0
3
0.0
33.3 33.3
2
50.0
50.0 50.0
54
0.0
20.4 22.2
45
15.6
62.2 73.3
19
5.3
26.3 47.4
86
8.1
29.1 33.7
1
0.0 100.0 100.0
1
0.0
0.0
0.0
3
0.0
66.7 66.7
147
34.7
89.1 91.2
3
33.3 100.0 100.0
15
0.0
20.0 26.7
7
42.9
71.4 71.4
1
0.0
0.0
0.0
8
12.5
37.5 50.0
2
0.0
0.0 50.0
1
0.0 100.0 100.0
1 100.0 100.0 100.0
8
50.0
87.5 87.5
2
50.0
50.0 50.0
4
75.0
75.0 75.0
2
0.0
50.0 50.0
Grid cells
10 x 10 km
sac-set
172
cells
Total
46
13
3
1
9
3
3
1
9
4
1
1
83
31
36
16
8
3
52
23
27
11
2
1
5
2
58
17
8
6
22
9
1
1
2
2
1
0
2
2
1
0
2
1
1
1
2
1
1
1
1
1
4
1
1
1
1
0
1
0
1
0
38
18
2
0
31
19
3
2
1
1
2
1
13
6
1
1
9
4
8
3
8
3
1
1
17
6
41
19
90
30
1
1
3
2
2
0
42
19
28
14
13
4
56
23
1
1
1
1
3
2
18
12
2
1
7
3
5
3
1
0
6
3
2
1
1
0
1
1
6
3
1
0
3
1
2
1
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0075.png
64
Chapter 1
Page 18 of 20,     
Table
A3
Suppl. Materials, Table A3.
Danish records 1991-2015 of 1371 threatened species; Erik Buchwald.
Threat listing
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
Taxon_group
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Species name
Ochrolechia subviridis
Ochrolechia turneri
Opegrapha herbarum
Opegrapha ochrocheila
Opegrapha sorediifera
Opegrapha varia
Opegrapha vermicellifera
Opegrapha viridis
Opegrapha vulgata
Pachyphiale carneola
Parmeliella triptophylla
Parmelina tiliacea
Peltigera collina
Peltigera leucophlebia
Peltigera malacea
Peltigera neckeri
Peltigera polydactylon
Peltigera ponojensis
Peltigera praetextata
Peltigera rufescens
Pertusaria amara
Pertusaria coccodes
Pertusaria corallina
Pertusaria flavida
Pertusaria hemisphaerica
Pertusaria leioplaca
Pertusaria multipuncta
Phaeophyscia endophoenicea
Physcia stellaris
Placynthium nigrum
Polysporina simplex
Polysporina subfuscescens
Porina aenea
Porina borreri
Porina chlorotica
Porina lectissima
Porpidia cinereoatra
Porpidia crustulata
Porpidia macrocarpa
Porpidia soredizodes
Porpidia tuberculosa
Protoblastenia rupestris
Protoparmelia badia
Protoparmeliopsis achariana
Protoparmeliopsis macrocyclos
Pseudosagedia borreri
Psilolechia lucida
Punctelia subrudecta
Pycnothelia papillaria
Pyrenula chlorospila
Pyrenula nitida
Pyrenula nitidella
Pyrrhospora quernea
Ramalina calicaris
Ramalina pollinaria
Ramonia chrysophaea
Rhaphidicyrtis trichosporella
Rimularia furvella
Rimularia insularis
Ropalospora viridis
Sclerophora peronella
Sphinctrina turbinata
Staurothele areolata
Stereocaulon condensatum
Stereocaulon dactylophyllum
Stereocaulon evolutum
Stereocaulon pileatum
Stereocaulon saxatile
Stereocaulon vesuvianum
Presence records
% in
% in
Total iucn1- % in iucn1-
4
2
sacs
records
8
37.5 100.0 100.0
9
11.1
55.6 55.6
5
20.0 100.0 100.0
3 100.0 100.0 100.0
3 100.0 100.0 100.0
12
50.0
66.7 75.0
145
56.6
98.6 98.6
10
40.0
80.0 100.0
9
44.4
66.7 88.9
11
27.3
81.8 81.8
1
0.0 100.0 100.0
1
0.0 100.0 100.0
3
0.0
33.3 33.3
1 100.0 100.0 100.0
8
12.5
25.0 37.5
6
0.0
33.3 50.0
5
20.0
60.0 60.0
9
0.0
0.0 11.1
24
16.7
50.0 58.3
18
11.1
27.8 33.3
81
14.8
50.6 59.3
15
33.3
53.3 60.0
3
0.0
66.7 100.0
6
50.0
66.7 66.7
9
66.7
88.9 88.9
16
25.0
56.3 68.8
1 100.0 100.0 100.0
1 100.0 100.0 100.0
1
0.0 100.0 100.0
2
50.0 100.0 100.0
72
2.8
11.1 18.1
28
0.0
14.3 14.3
42
16.7
45.2 54.8
1
0.0 100.0 100.0
23
8.7
30.4 39.1
1
0.0
0.0 100.0
12
8.3
16.7 16.7
2
50.0
50.0 50.0
7
0.0
42.9 42.9
69
1.5
14.5 15.9
20
0.0
20.0 25.0
6
0.0
50.0 50.0
4
25.0
50.0 50.0
1
0.0 100.0 100.0
7
0.0
57.1 57.1
2
0.0
0.0
0.0
35
0.0
25.7 34.3
12
0.0
8.3 50.0
4
0.0 100.0 100.0
9
66.7
77.8 77.8
387
44.4
96.1 97.2
2 100.0 100.0 100.0
20
30.0
55.0 65.0
1
0.0 100.0 100.0
2
0.0 100.0 100.0
1
0.0 100.0 100.0
2 100.0 100.0 100.0
3
0.0
33.3 33.3
2
0.0
0.0
0.0
3 100.0 100.0 100.0
1 100.0 100.0 100.0
2
0.0 100.0 100.0
1
0.0 100.0 100.0
2
50.0 100.0 100.0
8
0.0
62.5 62.5
8
0.0
25.0 50.0
3
0.0
0.0
0.0
13
30.8
76.9 84.6
11
0.0
18.2 27.3
Grid cells
10 x 10 km
sac-set
172
cells
Total
5
4
8
3
4
4
2
1
3
2
10
7
26
18
8
3
8
4
7
5
1
0
1
1
2
1
1
0
8
2
5
3
5
3
9
3
17
6
15
4
44
22
9
5
2
1
4
1
7
3
11
6
1
0
1
1
1
1
2
1
54
20
24
12
26
14
1
1
21
10
1
0
9
3
2
1
4
3
51
19
16
6
6
3
3
3
1
0
4
3
2
2
27
11
6
2
2
1
5
2
44
29
2
2
12
6
1
1
1
0
1
1
2
1
3
0
2
1
3
2
1
0
1
1
1
0
2
2
7
4
7
3
1
0
8
5
9
3
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0076.png
Chapter 1
65
Page 19 of 20,     
Table
A3
Suppl. Materials, Table A3.
Danish records 1991-2015 of 1371 threatened species; Erik Buchwald.
Threat listing
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
Taxon_group
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Presence records
% in
% in
Total iucn1- % in iucn1-
4
2
sacs
records
Species name
Thelopsis rubella
1 100.0 100.0 100.0
Thelotrema lepadinum
821
54.1
97.9 98.3
Trapelia obtegens
1
0.0 100.0 100.0
Trapeliopsis gelatinosa
4
50.0
75.0 100.0
Umbilicaria deusta
12
0.0
50.0 83.3
Umbilicaria polyphylla
31
6.5
32.3 51.6
Usnea filipendula
22
9.1
40.9 54.6
Usnea genus
2
0.0 100.0 100.0
Usnea hirta
23
17.4
47.8 73.9
Usnea subfloridana
35
14.3
37.1 48.6
Verrucaria mucosa
1
0.0 100.0 100.0
Xanthomendoza poeltii
2
0.0
50.0 100.0
Xanthoparmelia conspersa
63
6.4
33.3 52.4
Xanthoparmelia loxodes
44
2.3
31.8 38.6
Xanthoparmelia pulla
12
0.0
41.7 66.7
Xanthoparmelia somloensis
14
0.0
28.6 42.9
Xanthoparmelia tinctina
11
0.0
27.3 36.4
Xanthoparmelia verruculifera
47
2.1
23.4 29.8
Zamenhofia hibernica
1
0.0 100.0 100.0
Alisma gramineum
2
0.0 100.0 100.0
Alisma lanceolatum
37
0.0
43.2 62.2
Althaea officinalis
151
0.0
79.5 88.7
Anacamptis pyramidalis
90
81.1
81.1 84.4
Anemone vernalis
96
25.0
58.3 75.0
Anthericum liliago
32
0.0
15.6 59.4
Anthyllis vulneraria ssp. danica
4
0.0 100.0 100.0
Asplenium scolopendrium
43
0.0
72.1 74.4
Botrychium matricariifolium
30
3.3
30.0 90.0
Botrychium multifidum
175
0.0 100.0 100.0
Bromus racemosus
51
11.8
35.3 72.6
Calamagrostis stricta
221
4.5
61.5 95.0
Carex buxbaumii
24
0.0
41.7 91.7
Carex chordorrhiza
35
22.9
62.9 94.3
Carex ligerica
91
0.0
64.8 85.7
Carex maritima
3
0.0
0.0 100.0
Carex paleacea
2
50.0
50.0 50.0
Cephalanthera longifolia
60
40.0
50.0 58.3
Cephalanthera rubra
91
87.9
98.9 98.9
Cerastium subtetrandrum
10
0.0
70.0 100.0
Corrigiola litoralis
31
0.0
90.3 90.3
Crassula aquatica
2
0.0 100.0 100.0
Crepis praemorsa
52
7.7
69.2 76.9
Cuscuta epithymum ssp. epithymum
123
0.8
51.2 82.1
Cyperus fuscus
20
0.0
55.0 100.0
Dactylorhiza incarnata ssp. lobelii
34
0.0
76.5 79.4
Dactylorhiza incarnata ssp. ochroleuca
37
2.7
78.4 83.8
Dactylorhiza majalis ssp. integrata
147
0.0
33.3 56.5
Dactylorhiza sambucina
127
2.4
94.5 96.9
Dianthus armeria
92
0.0
53.3 77.2
Draba incana
72
6.9
70.8 80.6
Draba muralis
3
0.0 100.0 100.0
Drosera anglica
216
47.2
83.8 97.7
Eleocharis parvula
9
0.0 100.0 100.0
Epipactis atrorubens
59
79.7
84.8 91.5
Epipactis leptochila
51
43.1
54.9 54.9
Epipogium aphyllum
2 100.0 100.0 100.0
Eriophorum gracile
37
0.0
81.1 94.6
Euphorbia palustris
7
0.0 100.0 100.0
Euphrasia arctica ssp. minor
57
42.1 100.0 100.0
Euphrasia dunensis
22
0.0
59.1 95.5
Euphrasia rostkoviana ssp. rostkoviana
2
0.0 100.0 100.0
Festuca polesica
26
0.0
46.2 96.2
Galium valdepilosum
8
0.0
62.5 75.0
Gentianella campestris
107
15.0
49.5 89.7
Gymnadenia conopsea
76
0.0
63.2 68.4
Herminium monorchis
121
5.0
80.2 89.3
Hypochoeris maculata
621
1.5
60.2 89.1
Illecebrum verticillatum
42
0.0
90.5 97.6
16
6.3
25.0 87.5
Juncus alpinoarticulatus ssp. alpinoarticula
Grid cells
10 x 10 km
sac-set
172
cells
Total
1
1
36
18
1
1
4
2
7
4
18
9
18
8
1
0
19
11
23
11
1
0
2
2
35
16
31
14
8
3
12
5
10
5
36
13
1
1
1
0
25
13
28
10
5
4
8
4
8
4
1
1
11
5
7
2
6
3
33
15
65
25
3
2
12
7
14
9
1
0
2
0
11
5
3
2
3
1
3
2
2
1
7
6
28
9
3
2
2
2
5
4
21
4
8
7
29
10
8
5
1
0
40
17
7
4
3
1
8
4
1
0
19
11
1
0
4
2
6
4
2
2
7
3
4
3
25
14
7
6
13
10
111
46
6
3
8
3
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0077.png
66
Chapter 1
Page 20 of 20,     
Table
A3
Suppl. Materials, Table A3.
Danish records 1991-2015 of 1371 threatened species; Erik Buchwald.
Threat listing
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
Taxon_group
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Plant
Presence records
% in
% in
Total iucn1- % in iucn1-
4
2
sacs
records
Species name
Juncus alpinoarticulatus ssp. nodulosus
61
8.2
96.7 100.0
Laserpitium latifolium
21
4.8
57.1 76.2
Lathyrus sphaericus
92
7.6
84.8 92.4
Limosella aquatica
42
0.0
38.1 85.7
Melampyrum cristatum
100
45.0
49.0 75.0
Melampyrum nemorosum
151
39.7
37.8 59.6
Mertensia maritima
2
0.0 100.0 100.0
Neotinea ustulata
59
0.0
62.7 66.1
Ophrys insectifera
90
84.4
92.2 92.2
Orobanche purpurea
37
0.0
0.0
8.1
Orobanche reticulata
18
0.0
0.0 27.8
Peucedanum oreoselinum
29
0.0
24.1 51.7
Pilosella cymosa
15
0.0
26.7 53.3
Platanthera bifolia ssp. latiflora
53
11.3
28.3 28.3
Poa supina
51
2.0
60.8 84.3
Polygonum oxyspermum
1
0.0 100.0 100.0
Polygonum raii ssp. norvegicum
11
63.6
81.8 81.8
Polystichum aculeatum
17
0.0
70.6 88.2
Potamogeton coloratus
68
0.0
57.4 94.1
Potamogeton compressus
92
0.0
43.5 78.3
Potamogeton filiformis
93
0.0
48.4 91.4
Potamogeton friesii
91
0.0
58.2 95.6
Potamogeton rutilus
11
0.0
72.7 100.0
Potamogeton trichoides
52
0.0
0.0 50.0
Potentilla sordida
3
0.0
33.3 66.7
Prunella grandiflora
51
0.0
60.8 68.6
Pseudorchis albida
8
0.0
87.5 100.0
Pulmonaria angustifolia
33
0.0
48.5 48.5
Pulmonaria officinalis
19
5.3
5.3 15.8
0.0
91.9 96.5
Ranunculus polyanthemos ssp. polyanthem 172
Rhododendron tomentosum
10
0.0
60.0 90.0
Rosa elliptica ssp. inodora
80
1.3
23.8 66.3
Rosa tomentosa
22
31.8
50.0 59.1
Sagina subulata
94
18.1
54.3 92.6
Salix repens ssp. rosmarinifolia
9
0.0
0.0 77.8
Scabiosa canescens
86
0.0
77.9 84.9
Scheuchzeria palustris
141
13.5
60.3 94.3
Schoenus ferrugineus
107
10.3
86.9 93.5
Schoenus nigricans
136
16.2
89.7 97.1
Scutellaria hastifolia
1
0.0 100.0 100.0
Sedum sexangulare
29
0.0
13.8 37.9
Selaginella selaginoides
51
0.0
82.4 98.0
Selinum dubium
57
0.0
59.7 93.0
Senecio erucifolius
37
0.0
75.7 81.1
Sorbus hybrida
36
2.8
22.2 41.7
Spergula morisonii
52
26.9
55.8 76.9
Stachys officinalis
8
0.0
12.5 37.5
Stellaria crassifolia
96
2.1
50.0 91.7
Subularia aquatica
4
0.0
75.0 100.0
Tephroseris integrifolia
107
5.6
56.1 76.6
Tetragonolobus maritimus
322
0.0
20.2 71.4
Trichophorum alpinum
57
0.0
57.9 100.0
Ulmus laevis
43
2.3
14.0 32.6
Utricularia ochroleuca
38
5.3
29.0 100.0
Veronica verna
80
2.5
30.0 56.3
Vicia orobus
135
3.7
23.0 61.5
Viola epipsila
34
8.8
61.8 82.4
Viola mirabilis
87
62.1
66.7 82.8
Viola persicifolia
176
1.7
59.7 96.0
Viola uliginosa
19
0.0
89.5 100.0
Grid cells
10 x 10 km
sac-set
172
cells
Total
11
5
3
2
8
7
9
5
16
10
20
10
1
1
9
7
1
0
3
1
2
0
10
5
7
3
5
1
28
8
1
1
4
2
4
1
21
12
32
10
32
17
51
22
6
4
14
3
3
1
7
4
5
3
1
1
12
5
20
5
5
2
36
14
12
6
28
14
8
2
8
5
24
12
26
17
31
21
1
1
20
6
12
9
3
1
6
3
24
9
13
7
5
1
48
16
2
1
14
7
19
5
8
5
15
7
13
4
46
20
38
12
9
5
11
3
27
11
5
2
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0078.png
CHAPTER 2
Marxan with Zones applied to
prioritize management for threatened forest
species in Denmark to improve reaching
2020 biodiversity targets
Erik Buchwald & Jacob Heilmann-Clausen
(In preparation for PLOS ONE)
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
68
Previous page: Red deer in front of blooming Tephroseris palustris (photo by Erik Buchwald)
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Chapter 2
69
Research article for PLOS ONE
Marxan with Zones applied to prioritize
management for threatened forest species in
Denmark to improve reaching 2020 biodiversity
targets.
Erik Buchwald
1,2,
*, Jacob Heilmann-Clausen
1
Center for Macroecology, Evolution and Climate, Natural History Museum of Denmark, University of
2
Copenhagen, Copenhagen, Denmark, The Danish Nature Agency, Ministry of Environment and Food,
Randbøl, Denmark
* Corresponding author
E-mail: [email protected], [email protected] (EB)
1
Abstract
In 2016 the Danish government decided to expand the area of forest protected for biodiversity
from 11,700 to 28,300 hectares (from 1.9 to 4.5% of Danish forest area) and to base the
designations on scientific recommendations involving systematic conservation planning. The
decision was part of a "Nature Package" to help stop the decline in biodiversity and thus better
reach national, European Union (EU) and United Nations biodiversity targets for 2020. The main
part of new protected areas shall be placed in State owned forests with 10,000 hectares of new
minimum-intervention reserves and 3,300 hectares of other protection types. As an input to the
selection of new forest reserves we used
Marxan with Zones
to optimize cost-effective coverage
of threatened biodiversity, using presence data 1991-2015 for 626 forest species threatened at
global, EU or national level. The species represented three biological kingdoms and presences
were extracted from data sources comprising a total of 22 million species records. Four Marxan
zones were defined to represent different protection regimes with various cost assumptions: 1)
Normal, 2) Conifer woods with extra protection, 3) Active protection of semi-open deciduous
woods and 4) Untouched (minimum-intervention) deciduous woods. Targets were set to at least 3
or 5 representations in zones matching ecological preferences for each species, determined from
literature and expert consultation. 26 scenarios were run to inspect sensitivity to input
assumptions varying 1) cost as area or money, 2) cost of zone 2 and 3 compared to normal, 3)
exclusion of conifer affiliated species or of species not in decline, and finally 4) locking already
fully protected forests a priori to the relevant zone 4. In addition, three control scenarios were run
to test effects of including poorly known species and to evaluate the potential cost reductions
achieved by working with protection zones. Success rate for scenarios was assessed as 1) cost
(net income foregone) and 2) target achievement for 304 threatened species in decline and
therefore top priority. Results showed that target achievement varied from 199 to 262 of the 304
threatened species in decline, while cost varied from 25.5 to 68.7% of State Forest annual net
income from wood harvest. It was impossible to reach targets for all species in any of the
multizone scenarios, primarily because many forests were home to species with opposing
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
70
Chapter 2
ecological preferences. The zone designation for each forest was primarily influenced by the
biological input data, i.e. 450 of the 670 forests known to harbor threatened species were
systematically placed in the same zone regardless of scenario assumptions (375 in zone 1, 0 in
zone 2, 55 in zone 3, and 20 in zone 4). An ensuing process of designation looked into finer
geographical scales to refine protection schemes for different parts of especially the larger forests
in order to further enhance target achievement.
Marxan with zones
proved to be very effective
and is highly recommended for solving this type of conservation problem.
Introduction
Decline of global biodiversity including extinction of threatened species is a pressing issue, which
has been addressed widely in the literature (e.g. Dirzo et al. 2014; Newbold et al. 2015; Pimm et
al. 2014; Steffen et al. 2015) and in political agreements of which the United Nations (UN)
Convention on Biological Diversity (CBD) 1992 and its follow-up decisions are of major
importance (Venter et al. 2014, 2017; Watson et al. 2016). The COP 10 meeting (UN-CBD
conference of the parties) at Nagoya 2010 adopted a "Strategic Plan for Biodiversity 2011-2020"
with the mission to "take effective and urgent action to halt the loss of biodiversity in order to
ensure that by 2020 ecosystems are resilient and continue to provide essential services, thereby
securing the planets variety of life, and contributing to human well-being, and poverty
eradication" (CBD 2010).
National follow-up of the 20 so-called Aichi targets listed in the plan is essential. For Denmark
much of this is aligned with initiatives of the European Union (EU) – especially implementation
of the Birds- and Habitats Directives including the Natura 2000 program. This paper describes
one of the efforts done in Denmark to help reach the targets and mission. It focusses on forest
species and Aichi target 12: "By 2020 the extinction of known threatened species has been
prevented and their conservation status, particularly of those most in decline, has been improved
and sustained".
Danish government decided in May 2016 to expand the area of woodland protected for
biodiversity from 11,700 to 28,300 hectares (from 1.9 to 4.5% of Danish forest area). The main
part of new protected areas should be placed in State owned forests, with 10,000 hectares of new
minimum-intervention reserves and 3,300 hectares of other protection types (Anon. 2016).
Designations were to be based on scientific recommendations and to follow-up on the forest
reserves designated in the 1990'ies based on the 1992 "Strategy for natural forests and other forest
types of high conservation value in Denmark" (Anon. 1994). Woodlands covered 624,782 ha of
Denmark in 2015, or 14.5% of the land area with 50/50 proportion of conifers and deciduous trees
(Nord-Larsen et al. 2016).
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Chapter 2
71
Science recommends the use of systematic conservation planning (SCP) for ensuring cost-
effective biodiversity protection (Margules & Pressey 2000; Moilanen et al. 2009;Venter et al.
2014, 2017; Watson et al. 2016). SCP has been developed over the past few decades in order to
provide best possible guidance to decide where and how to efficiently achieve conservation goals
(Beyer et al. 2016; Kukkala & Moilanen 2013; Moilanen et al. 2009).
Numerous studies using systematic conservation planning have been published (Kukkala &
Moilanen 2013) but only a minority have been applied in reality (Knight et al. 2008). One of
several reasons for this implementation gap is that reality is quite complex compared to
theoretical model studies and involves many political and socio-economic issues and constraints.
An important aspect in this context is that many planning studies only discern between
"protected" and "unprotected" in the planning algorithms, which in many cases is too simplistic
and may overestimate the economic costs of conservation (Watts et al. 2009; Wilson et al. 2010).
Wilson et al. (2010) found that accounting only for the contribution of protected areas could
overestimate the required expenditure by 15 times, and the area requiring strict protection by
almost 50 times.
Refining "protection" to different categories or management "zones" relevant to the ecological
requirements of different threatened species is thus an interesting solution, since some species
may actually require less than strict protection (e.g. Bernes et al. 2015; Brunet et al. 2010;
Lindenmayer & Franklin 2002; Lundström et al. 2016; Peterken 1996). In strongly human-
influenced landscapes like Europe, pristine nature is almost lacking and biodiversity is mainly
associated with semi-natural habitats with a stronger or weaker cultural impact. This is also true
for forest biodiversity that survives in fragmented forest landscapes heavily influenced by modern
forest management, and lacking natural dynamics and old-growth structures (Burrascano et al.
2013; Christensen & Emborg 1996). In many landscapes, the largest biodiversity values are found
in landscapes with legacies from historical land-use types, e.g. pollarding, coppicing or forest
grazing (Lindenmayer & Franklin 2002; Peterken 1996). The most suitable means to protect these
values are debated (e.g. Götmark 2013; Vera 2000), with recommendations spanning from
continuation or reestablishment of traditional management systems like wood pasture or coppice
(e.g. Peterken 1996; Tybirk & Strandberg 1999) to non-intervention (Petersen et al. 2016a). These
different perspectives on forest conservation reflect differences in conservation baselines: Focus
on traditional management types are linked to a historical perspective on nature, appreciating
habitat continuity and local species pools as most important (Lindenmayer & Franklin 2002).
Focus on non-intervention on the other hand builds on natural dynamics as the trademark of
nature, and appreciates species turnover as a natural response to these dynamics, with a risk of
local species loss due to unintended vegetation dynamics especially if natural grazing is missing
(Götmark 2013; Nilsson 2009; Vera 2000).
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
72
Chapter 2
The risk of species loss due to minimum or non-intervention is most evident for species
associated with the more open parts of the forest - open habitat continuum (Lindhe et al. 2005;
Tybirk & Strandberg 1999; Vera 2000). The reasons for this can be found in a combination of
landscape history and present pressures: The species communities of Europe including Denmark
have co-evolved during millennia in non-fragmented primeval landscapes with a suite of large
animals, that gradually went functionally or totally extinct during the last thousands of years
(Andersson & Appelqvist 1990; Dirzo et al. 2014; Nielsen 2009; Owen-Smith 1992; Vera 2000).
More recently, the Danish and other NW European forest landscapes have changed dramatically
over the last 200 years from a human-induced nutrient-poor and over-exploited situation with
relatively open and mainly grazed woodlands (Odgaard 1994; Timmermann et al. 2015; Tybirk &
Strandberg 1999; Vandekerkhove et al. 2012) into an air-pollution induced nutrient- and CO
2
-
enriched situation, usually without grazing. This has generally led to unnaturally high, dense and
lush vegetation (Kahle 2008; Timmermann et al. 2015; Tybirk & Strandberg 1999). Furthermore
forestry has changed most Danish woodlands into mosaics of biologically young, even-aged
stands with a high percentage of monocultures and non-native conifers (Christensen & Emborg
1996; Feilberg 2004; Nord-Larsen et al. 2016) and with only minor proportions of more natural
forest and open habitats. If simply left to succession such woodlands will keep their homogenous
stand character for many decades while growing darker and denser, and will thus be unlikely to
provide suitable habitats for most threatened species in the short- to medium term (e.g. Lindhe et
al. 2005; Nilsson 2009; Tybirk & Strandberg 1999; Vera 2000). A range of other threats like
climate change, isolation, invasive species, and extinction debts may also require some level of
action, if species losses are to be avoided (Geldmann et al. 2014; Joppa et al. 2016; Timmermann
et al. 2015; Virkkala et al. 2013; Wind & Pihl 2010).
To counteract negative effects of regrowth, eutrophication and darkening and to speed up the
formation of old growth structures some experts argue that active restoration to enhance e.g. old-
growth structures can be combined with non-traditional or close-to-nature forestry to protect
biodiversity, potentially in a more cost-effective way than non-intervention (e.g. Brunet et al.
2010; Götmark 2013; Lindenmayer & Franklin 2002; Peterken 1996).
In this study we applied systematic conservation tools as part of the previously mentioned
governmentally decided effort targeting biodiversity conservation in the Danish State Forests,
which is planned to be implemented during the coming decade (Naturstyrelsen 2018). Compared
to previous reports on systematic conservation planning targeting forest biodiversity in Denmark
(Petersen et al. 2016a,b) we worked with taxa across three biological kingdoms, involving all
terrestrial and amphibious species threatened at national or international level, and with a narrow
focus only targeting State Forests. Further, we worked with quantitative species targets and a
zonation approach differentiating four levels of protection, as a tool to reduce costs for protecting
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Chapter 2
73
threatened species that are not benefitting from non-intervention (Nilsson 2009). A number of
scenarios varying costs associated with intermediate protection zones were run to handle
economic uncertainty, and similar evaluation was done for different levels of target, included
species groups and previous protection.
It would have been optimal to analyze private and State forests together, and this has been done
by Petersen et al. (2016b) who analyzed priority forest areas countrywide for Denmark at 10 km
grid cell scale. For private forest owners interested in biodiversity protection the Danish
government has set up a subsidy program which can guide subsidies to the most relevant forests
based on Petersen et al. (op.cit.). The present study uses more detailed input data available for
State Forests but not available for private forests.
In the rest of this paper the term
forest
is used as a description of State Forest property polygons
including other habitats than woods, while the terms
woods
and
woodland
are used in the meaning
of areas with >10% tree cover (FAO forest definition). Woods in Denmark generally have more
than 50% tree cover (crown projection) and mostly 80-90%.
Material and methods
Several available methods and software systems for Systematic Conservation Planning were
screened including Zonation, C-Plan, Marxan and integer programming methods (Moilanen et al.
2009). This resulted in the choice of Zonae Cogito (Segan et al. 2011) incorporating Marxan with
Zones (Watts et al. 2009) as analysis platform, due to 1) their good documentation, 2) widespread
use, 3) ability to work efficiently with several different types of protection / management at the
same time (zones), 4) ability to simultaneously solve the planning problem for many hundred
species distributed at many hundred different sites and 5) incorporation with GIS to support an
iterative interactive planning process (Segan et al. 2011; Watts et al. 2008a; Wilson et al. 2010).
In this paper all further references to Marxan deal with Marxan With Zones.
The problem to be solved in this study was of the "minimum-set" type (Possingham et al. 2006) to
meet quantitative conservation objectives as cheaply as possible by optimizing which sites should
be selected for protection using a complementarity approach.
Data
Danish State Forest data (status 2016) were supplied by The Nature Agency of The Ministry of
Environment & Food of Denmark and covered 202,402 ha (4.7% of Danish land surface). The
area was composed of 976 administrative polygons varying from less than 0.1ha up to 6,399 ha in
size, and included lakes, heaths and other habitats besides woodland. Woods covered 105,919 ha
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
74
Chapter 2
(52.3%) of which 41% were deciduous and 59% conifer dominated. For each polygon economic
data in the form of annual potential net income from deciduous and conifer wood harvest was
provided by The Nature Agency, with a note that the figures were model-based using 2016 price
and expense levels. The modelled values do not necessarily correspond to reality, but were
considered to be fine for comparison of relative values and for estimating annual net income loss
if the woodland was to be protected.
For 18 polygons with negative net income the cost was changed to zero because the negative cost
values were small and would probably not be generally implemented in real life. Another 327
polygons had net income at zero being already totally protected woods or other biotopes with no
relevant wood production e.g. lakes with bordering trees.
Study species (N=1,932) were delimited as being terrestrial or amphibious species known from
Denmark, and being globally or nationally red-listed (IUCN 2015; Wind & Pihl 2010) in the high
threat categories (RE, CR, EN, VU), plus birds listed on annex I of the EU Birds Directive (EU
1979) and species listed on annexes II, IV or V of the EU Habitats Directive (EU 1992). These
species are henceforth noted as threatened. Taxonomy and naming was updated to match the
standard species checklist of Denmark maintained by the Danish Biodiversity Information
Facility (DANBIF 2016).
Study species were placed in two priority classes A or B (Table 1) based on the geographical
scope of threat combined with trend information about populations (declining or not) in red lists
(IUCN 2015; Nieto & Alexander 2010; Wind & Pihl 2010) and in EU reports on Natura 2000
species (EIONET 2013a, 2013b). Globally threatened species were all taken as first priority (A),
while species threatened at EU and national level were only taken as priority A if they were
reported as declining in Denmark.
In total about 22 million available species records were retrieved for the 1,932 study species from
a number of sources (S1 Table). Occurrences were extracted from the study period 1991-2015,
quality-checked and referred to localities yielding detailed occurrence data (N= 267,438) for
1,378 species. The resulting data-set was uploaded to GBIF (Buchwald 2018a). For 554 study
species no occurrences were found in the available records. These comprised 231 regionally
extinct (RE) species not found or refound in the study period 1991-2015 plus 323 species not
extinct according to the Danish red list, but missing records in the available data sources. These
missing species are mostly lichens (Ascomycetes), some families of small beetles (Coleoptera)
and twirler moths (Gelechiidae) where the relevant specialists have not made records digitally
available, but have provided data to the redlisting process.
Study species were defined as either obligate forest, facultative forest or non-forest species, and as
obligately or facultatively associated with coniferous or deciduous trees, based on previous work
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0086.png
Chapter 2
75
on the habitats of Danish species (Petersen et al. 2016a,b). Species not included in Petersen et al.
(2016b) were referred to habitats using the same methodology, i.e. using data on detailed biotopes
of each species recorded in the Danish Red list Database (Wind & Pihl 2010) supplemented by
expert consultation.
Species only associated with non woodland biotopes were scored as non-forest species, species
with only woodland biotopes as obligate forest species, and species with both woodland and
openland biotopes as facultative forest species. Facultative forest species thus included species
found both in fully open biotopes, e.g. heaths, moors or grasslands, and in woodland biotopes like
glades, forest rims or forest interior (Table 1 & 3). Non-forest study species were excluded from
the present study, but were analyzed for further protection in another sub-project (Buchwald
2018b).
Species were noted as saproxylic (involved in or dependent on wood decay) if they were included
as facultatively or obligately saproxylic in any of the available lists of saproxylic species relevant
for Denmark (Alexander 2002; Köhler 2000; Nieto & Alexander 2010; Stokland & Meyke 2008;
Wind & Pihl 2010). In total 156 species (24.9%) of fungi (n=105), insects (n=50) and
Pseudoscorpions (n=1) were noted as saproxylic. Threats and more specific ecological
requirements (e.g. soil or climate affinities) were also noted for each species, based on the
detailed literature and expert based information in the Danish Red list Database (Wind & Pihl
2010).
For a few species with missing or insufficient information supplementary species-specific
literature was consulted. Species experts were finally consulted to quality assure critical taxon
groups not well-known to the authors.
Table 1. Status, population trend and overall habitat for the 1066 study species recorded in
State Forests.
Priority
A
A
Scope of threat
Globally threatened (IUCN red list level
CR, EN or VU)
EU listed in annex 1of the Birds- or
annex II, IV or V of the Habitats
Directive
Danish Red list (RE, CR, EN or VU)
Danish Red list (RE, CR, EN or VU) or
EU species of the above-mentioned
annexes.
Decline
reported?
Yes or no
Yes
Forest
species (N)
3
12
Non-forest
species (N)
6
30
Total
(N)
9
42
A
B
Yes
No
290
321
276
128
566
449
Total
626
440
1066
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0087.png
76
Chapter 2
Using ArcView GIS the species occurrences were referred to the above-mentioned 976 State
Forest polygons. These forests had documented occurrence of 1,066 (77.4%) of the 1,378
threatened species which had records from Denmark 1991-2015 comprising 626 forest species
and 440 non-forest species (Fig 1a,b).
Fig 1a,b. Distribution by taxon group of the 1066 threatened species found in the 976 State
Forest polygons: a) absolute species numbers, b) percentages.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0088.png
Chapter 2
77
Analysis methods
Four zones were defined in Marxan with Zones (Watts et al. 2009) to describe in broad terms
different categories of forest protection which were possible to relate to the habitat requirements
of species and to potential costs of protection (adjusted on the basis of Anon. 1994; Boch et al.
2013; Buchwald 2005; Götmark 2013; Peterken 1996): 1) State Forest with normal protection
level including wood production and harvest, 2) Conifer woodland with extra species protection
efforts, 3) Actively protected deciduous woodland, and 4) Minimum-intervention deciduous
woodland (Table 2).
Zone 1 reflects the existing management rules for all Danish State Forests which include a
number of protective biodiversity measures - most importantly enhancement of natural hydrology
and deadwood, no clear cuts, and protection of a minimum of 5 trees per hectare to reach natural
old-age and eventual natural death and decay.
Zone 2 was defined as woodland where extra protection is needed for threatened species
dependent on conifers. All coniferous forests in Denmark derive from plantations since 1750
because natural stands of Scots pine (Pinus
sylvestris)
were exterminated in the preceding
centuries. As a consequence no genuine old-growth conifer forests exist in Denmark, and most
threatened species associated with conifers depend on planted conifers or on early succession
stages on very poor soils (e.g. Flensted et al. 2016), that may not benefit from non-intervention.
Zone 3 was targeted at deciduous forest species with high light requirements, including need for
open biotopes or open-grown trees (Lindhe et al. 2005; Nilsson 2009), and defined by less strict
protection than zone 4, but involving active conservation management to create or maintain
wood-pasture, meadows, glades, old veteran oaks, other specific host tree species or sunlit
deadwood by means of selective cutting, grazing, coppicing or other tools. Cost levels of zone 3
were assessed to be variable depending on type and intensity of conservation measures and
amount of restrictions necessary on wood harvesting. This was reflected in applying three levels
of potential costs in the analysis.
Finally, zone 4 was defined as minimum-intervention deciduous woods.
Table 2. The four zones chosen and different levels of cost assessed.
Zone Short name
1
2
3
4
Normal
Conifer
Active
Untouched
Description
No extra protection (available zone)
Woods given extra protection for species needing conifers
Active conservation management in deciduous woods
Minimum-intervention deciduous woods
Cost
0
10 or 25%
50, 75 or 100%
100%
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0089.png
78
Chapter 2
Forest species were split into eight groups (Table 3) related to the four Marxan zones, based on
habitat preferences noted for each species. The split into groups was done based on the
abovementioned species data regarding preferences for a) deadwood habitats (saproxylic species),
b) open or shaded habitats (light demand), c) conifers versus deciduous trees and d) long
untouched woodland habitats. Because all study species are threatened, zone 1 (Normal) was not
assessed as suitable as preference for any species.
Species with narrow preferences were referred narrowly to one zone, while species with less strict
requirements were referred to combinations of two zones. The species information used for
referring each of the 626 forest species to the Marxan zones is listed in S2 Table.
Table 3. Characteristics of species groups and their inferred preferences for the four defined
Marxan zones. Species with facultative or obligate preference for conifers were excluded
from group 1-5.
Group
1
2
3
4
5
6
7
8
Total
N
38
174
102
55
147
16
55
39
626
Group name
Open
saproxylic
Open
woodland
Woodland
saproxylic
Untouched
deciduous
Other
deciduous
Conifer
saproxylic
Conifer
obligate
Conifer
facultative
Forest
species
Basic
zone(s)
3+4
3
4
4
3+4
2+4
2
2+3
Habitat preferences / requirements / associations
Saproxylic species associated with deciduous trees found in open habitats
but also with woodland habitats.
Non-saproxylic species associated with open habitats but also with
deciduous woodland habitats.
Saproxylic species of deciduous trees associated only with woodland
habitats and not with open habitats.
Non-saproxylic species associated with non-intervention deciduous woods,
but not with open habitats.
Non-saproxylic species associated with deciduous woods, but neither
associated neither with non-intervention nor with open habitats.
Saproxylic species with preference for coniferous trees.
Non-saproxylic species associated only with conifers or coniferous
woodland.
Non-saproxylic species preferring conifers or coniferous woodland, but also
associated with deciduous trees or open habitats.
Basic zones were changed for 15% of the 626 species after expert consultation (S2 Table shows final zone
preferences). For 532 species (85%) the consulted species experts agreed with the basic zone(s) noted in
table 3, while 71 species were given a supplementary zone, 5 species a changed zone and 18 species one
zone less in order to match expert knowledge.
Species referred to zone 3 (Active zone) include many multi-habitat species where woodland may
be a less important marginal habitat, while open habitats like grass- or heathlands are the primary
biotope. For such species zone 4 Untouched, would be unnecessarily expensive or even counter-
productive. Optimal biotopes for such species (e.g. light-loving insects like butterflies
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Chapter 2
79
(Papilionoidea)) are open habitats surrounded by or intermixed with woods (managed or
unmanaged) providing a warm and calm microclimate, with transient scrub or tall herb
communities. Other examples of zone 3 species include saproxylic beetles (Coleoptera) needing
both rich nectar sources from flowers and warm forest rims with dead wood and veteran trees.
Loss of open habitat to succession and tree encroachment is an important threat to these species
(Lindhe et al. 2005; Nilsson 2009). In line with this the protection of zone 3 does not include a
total cessation of wood harvest, but focusses on active management of woodland and of open
habitats intermixed with trees or groves. The combination of open habitat management with some
wood-harvest allows zone 3 to potentially have relatively low costs, but with a rather high level of
uncertainty reflected in the analysis cost.
In order to run the Marxan optimization a number of assumptions need to be made about
conservation target and other input. The general objective of halting the loss of biodiversity was
quantified into a target of getting at least 3 sites / 5 sites for each species protected in State Forests
with a protection regime matching the ecological requirements of the species (Nilsson 2009;
Villard & Jonsson 2009). There is no guarantee that 3 or 5 sites will be enough for long-term
species survival, but for many threatened species it amounts to 100% of extant known sites in
State Forests and can be supplemented by sites for the same species outside of the State Forests
(Cabeza & Moilanen 2001; Justus et al. 2008; Petersen et al. 2016a; Tear et al. 2005).
Other inputs that were varied in two or more levels were cost (as money or as area, with several
levels of cost %), which species groups to base the optimization on, and finally if already fully
protected forests should be a priori locked as such in the analysis. Table 4 gives an overview of
the assumptions and input for all 26 scenarios run. Not all combinations of assumptions were run
because of the large number of possible combinations (192). Instead scenarios were successively
added in order to allow pairwise comparisons. Assumptions that resulted in relatively expensive,
less effective or unrealistic solutions were dis-continued. In this way sensitivity to the various
assumptions could be assessed.
Scenarios including only priority A species implicitly make the assumption that priority B species
can persist in the matrix without extra protection (zone 1). This has by definition been the case
until now because species were only taken as priority B if they were not in decline. On the other
hand the species in decline have a diversity of ecological preferences, requirements and threats,
meaning that diversity in protection regime is necessary. This is reflected in the differences
between zones 2 (Conifer), 3 (Active) and 4 (Untouched).
Forests already protected as untouched were a priori locked to the corresponding zone 4 in
scenario O – Z if the forest matched the following criteria: 1) 100% of the total forest area already
decided protected untouched AND woodland area at least 5 hectares, OR 2) At least 100 hectares
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0091.png
80
Chapter 2
of woodland already protected as untouched AND it occupies more than 45% of the forest area.
The cut-off levels of 5 ha and 45% were selected to ensure inclusion of large and important extant
reserves without a priori locking a long list of forests to zone 4. Seven forests matched the criteria
(S3 Table).
Table 4. Overview of the 26 scenarios.
Scenario Target
Cost
Cost
(Reps.) Zone 2 Zone 3
(%)
(%)
A
B
C
D
E
F
G
H
I
J
K
L
M
N
O
P
Q
R
S
T
U
V
W
X
Y
Z
Five
Five
Five
Five
Five
Five
Three
Three
Five
Five
Five
Five
Five
Five
Three
Three
Five
Five
Five
Three
Five
Three
Five
Three
Five
Three
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
10
10
10
10
10
10
10
10
100
100
100
100
100
100
100
100
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
50
50
50
50
Species Priority
(N)
species
included
626
626
516
516
304
304
304
304
626
626
516
516
304
304
304
304
304
304
626
626
304
304
626
626
304
304
All
All
All
All
Priority A
Priority A
Priority A
Priority A
All
All
All
All
Priority A
Priority A
Priority A
Priority A
Priority A
Priority A
All
All
Priority A
Priority A
All
All
Priority A
Priority A
Conifer
associated
species
included?
Yes
Yes
No
No
Yes
Yes
Yes
Yes
Yes
Yes
No
No
Yes
Yes
Yes
Yes
Yes
Yes
Yes
Yes
Yes
Yes
Yes
Yes
Yes
Yes
Cost as
money
or
area?
Money
Area
Money
Area
Money
Area
Money
Area
Money
Area
Money
Area
Money
Area
Money
Area
Money
Area
Money
Money
Money
Money
Money
Money
Money
Money
7 already
untouched
forests
locked
No
No
No
No
No
No
No
No
No
No
No
No
No
No
Yes to z4
Yes to z4
Yes to z4
Yes to z4
Yes to z4
Yes to z4
Yes to z4
Yes to z4
Yes to z4
Yes to z4
Yes to z4
Yes to z4
Cost was always set at 100% for zone 4 (Untouched) and at 0% for zone 1 (normal or available
zone). Reps. = representations.
The first 18 scenarios (A-R) were pairwise identical except for costs being as money versus as
woodland area (Table 4). To ensure that all polygons had a non-zero cost as required by Marxan,
1,000 kroner (approx. 133 Euros) was added to all costs before calibration and runs and
subtracted from costs after runs.
In order to produce valid, robust results and to run scenarios efficiently, standard Marxan
calibrations were undertaken for number of runs, number of iterations and Species Penalty
Factors, SPF (Ardron et al. 2010; Segan et al. 2011; Watts et al. 2008a, 2008b, 2009, 2011).
Because all targets were not simultaneously achievable the methods of calibration in Watts et al.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Chapter 2
81
(2008a) were applied (Watts et al. 2011). As a standard 100 runs was chosen as in Watts et al.
(2008a) although scenario results were already very similar for number of runs above 10.
Calibration showed that scenario results were similar above 10,000 iterations. Because slight
lowering of cost continued up to 10 million iterations that value was chosen. The difference
between the calibrated SPF for money and area scenarios (7.188 and 7.75 respectively) had no
effect on zone results so the average SPF figure of 7.47 was used. The calibrated input settings
and Species Penalty Factor were kept constant over all scenarios.
Success rate for scenarios was assessed by 1) cost (annual net income foregone) and by 2) how
many of the 304 priority A species that achieved their target. For species with occurrence in fewer
polygons than the target level (3 or 5) the target was truncated to achieving 100% of forests with
occurrence. As a supplement and to assess how far off-target species were, the relative target
achievement for each of the 304 priority A species in each scenario was computed. The average
target achievement (ATA) equals 1 if all species reached their target.
On the basis of results of the first 26 scenario runs, a final test of validity and sensitivity to
assumptions was carried out as three variations of scenario Q (Q1, Q2 and Q3). These were run to
see how much results would deviate if Q1) a more conservative subset of 115 study species
overlapping Petersen et al. (2016b) was used targeting well-known and well-mapped species in
Denmark, so that data could be assumed to be closer to presence-absence data (on species
populations), and thereby better satisfy the theoretical assumptions behind optimization in
Marxan; or Q2) zone preference was extended with zone 4 (Untouched) for all study species not
having that preference defined, because given sufficient time, space and natural dynamics all
species might be able to survive with non-intervention. Finally, in scenario Q3) zone preference
was set to only zone 4 (Untouched) for all study species to evaluate how much the economic costs
can be lowered by working with more than one protection zone. All other assumptions were
unchanged from scenario Q. That scenario was chosen because it had intermediate cost
assumptions and highest absolute target achievement.
Results
Study species occurred in 692 State Forest polygons (70.9%) of which 670 polygons with
presence of defined forest species were included in the Marxan analyses (woodland total 103,234
ha). The remaining 306 polygons without known occurrence of threatened forest species generally
had little woodland area (total 2,684 ha) and were manually assigned to zone 1 (Normal zone).
European hare (Lepus
europeaus)
was the most widely distributed threatened species being
known from 321 different polygons, while 652 study species (396 forest species) each occurred in
less than 5 polygons (Fig 1a). Overall, fungi and insects dominated the dataset, in line with the
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0093.png
82
Chapter 2
dominance of these species groups in the Danish biota (and red list) (Fig 1a). Fungi (incl. lichens)
clearly dominated among species with records in less than 15 polygons, while insects had a more
even distribution across frequency classes (Fig 1b). Birds, herptiles and to a lesser extent
mammals tended to have much wider distributions than species in other taxonomic groups.
Hotspots, i.e. polygons with at least 100 threatened study species were widely spread over
Denmark and comprised seven forest polygons in the size range 538 to 3845 ha. On average 25%
of their wooded area was already protected, i.e. six of them had protection corresponding to zone
3 Active (1-87% of each polygon) while untouched protection covered 3-24% of each polygon.
Tisvilde Hegn (1992 ha) was the most species-rich forest having 192 different threatened species.
Fig 2 shows the zone affinities and taxonomic groups of the 626 threatened forest species known
from the State Forests.
Fig 2. Zone affinity by taxonomic groups for the 626 threatened forest species.
The Marxan scenario runs assigned 450 forest polygons to a non-varying zone. This combined
with the above-mentioned 306 polygons without forest species meant that totally 756 (77.5%) of
all forests were systematically placed in the same zone in all scenarios regardless of assumptions
(Table 5), while 220 forests had zone assignment dependent on choice of assumptions.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0094.png
Chapter 2
83
Table 5. Assignment of 976 State Forests to zones across 26 scenarios.
Short name
Always zone 4
Always zone 3
Always zone 2
Zone variable
Always zone 1
Total
Untouched
Active
Conifer
-
Normal
Forests (N)
20
55
0
220
681
976
Wooded
area (ha)
7,824
9,044
0
62,253
26,797
105,918
Money
value (%)
11
9
0
59
21
100
Details
S4 Table
S5 Table
None
S6 Table
S7 Table
Details about each forest can be seen in S4-S7 Tables (area, woodland types, existing protection, Marxan
zones chosen, species numbers, percentage of observations in already protected parts of the forest, and
zone results for scenarios O and Q if variable).
Depending on scenario 26-58% of the State Forest wooded area was assigned to zone 1 (Normal),
while 9-23% was assigned to the untouched zone 4 (Table 6 and S8 table). 0-24% and 15-41% of
the wooded area was assigned to Zone 2 (Conifer) and zone 3 (Active) respectively, showing the
wide variability of results. Economic cost varied over scenarios from 26-69% loss of potential
annual net income from wood harvest.
Table 6. Average scenario results grouped by assumptions and number of included species.
Sorted by "Target" and then by "Target met".
Tar-
get
Target
met (of
304
species)
255
259
199
218
230
231
Scenarios
N
scen-
arios
2
6
4
6
5
3
N
species
included
626
304
516
626
304
304
Cost
assump-
tions
Low end
High and
low
High end
High and
low
High end
Medium-
low
z1
area
%
36
58
39
26
38
37
z2
area
%
24
13
0
24
20
20
z3
area
%
24
18
39
29
27
29
z4
area
%
16
11
21
20
16
14
cost%
annual
z4
(ha)
z4
(n)
3
3
5
5
5
5
TX
GHOPVZ
CDKL
ABIJSW
EFMNR
QUY
36 to
43
26 to
37
58 to
69
43 to
61
46 to
54
38 to
46
17338
11565
22606
21623
16483
15281
61
40
80
74
51
50
z = zone. All area measures deal with woodland area, i.e. excluding unwooded areas like
grasslands etc. Range is only given for cost%, because range was small or zero for other
columns. See S8 table for detailed results for each scenario.
Area-based solutions were on average 0.16% more expensive than money-based solutions (range:
0.72% cheaper to 1.02% more expensive, S8 table). Target achievement measured as number of
priority A species matching target was on average 0.07% better for area-based scenarios (range:
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
84
Chapter 2
0.93% worse to 1.29% better). As these differences were minor and monetary cost was deemed
most relevant, the last 8 scenarios were run with money-based cost only.
Exclusion of species associated mainly with conifers (Scenario C, D, K, L) was 8.3 to 12.0%
more expensive than including them (Table 6, S8 table). The reason was that no forests were
assigned to the less expensive zone 2 Conifer, so that all species protection even of species with
broad preferences, e.g. forest-glade species, had to be in the more expensive zones 3 and 4. Target
achievement was also low, so conifer preferring species were not excluded in the following
scenarios.
Scenarios including both priority A and B species (scenario A, B, I, J, S, T, W, X) were 11-43%
more expensive and with 1.2-7.3% lower target achievement than scenarios based only on priority
A species (Table 6, S8 table).
Lowering cost assumptions from e.g. 100 to 75% (zone 3) or from 25 to 10% (zone 2) of course
resulted in less costly results but made no changes (scenarios A/I, B/J, E/M, F/N, Q/U, S/W, T/X,
U/Y, V/Z) or only minor changes (O/V) to target achievement, implying that the biological input
data were the main driver of zone results. The zone-forest constellation was thus identical for
scenarios Q, U and Y although cost assumptions were different (Table 6). Similarly, zone
constellation was almost identical for scenarios O, V and Z (S8 table). This simple sensitivity
analysis showed that zone results were generally not sensitive to changes in the economic cost
assumptions.
A priori locking seven already untouched forests to zone 4 (scenario Q compared to M) resulted
in 0.78% improvement of average target achievement to the highest level of any 5-representation
money-based scenario but at a 1.1% higher cost (S8 table). As target achievement had high
priority, and it was not on the agenda to delete protection of already protected forests, all further
scenarios kept the a priori lock to zone 4 for these seven forests.
Not surprisingly, a change of target from 5 to 3 representations of each species had a major
influence on results as seen from e.g. scenario G compared to E, or O compared to Q (S8 table).
In both cases about 30 more (12-13%) priority A species achieved the target at a greatly reduced
(-29.5 to -30.4%) expense. But then it must be noted that the absolute protection level is not as
high as in the 5 representation scenarios (Fig 3). Scenario Q/U/Y with 5 as representation target
had almost as many species (258/258/258) represented 3 times as the corresponding 3
representation scenarios O/V/Z (261/258/258) and had many more species covered 5 times.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0096.png
Chapter 2
85
Fig 3. Money-based scenarios sorted by target level, by relative achievement of 5
representation target, and finally by cost (% loss of annual income from wood harvest).
The most cost-efficient scenarios are thus to the right.
The highest absolute target achievement occurred for five representations identically in scenarios
Q, U and Y, where costs varied from 38-46% of net income depending on the cost assumptions
(Table 6). The zone constellation of these three scenarios was identical and un-influenced by the
varying cost assumptions making this constellation of protection robust and most cost-efficient of
the five representation scenarios.
The zone constellation of scenario Q, U and Y included 50 forests selected for untouched (zone 4)
covering 15,281 hectares of woodland, including 2,256 ha already protected as untouched,
besides 2,676 ha protected as grazing forest or selective cutting for biodiversity reasons. The
hitherto unprotected parts thus comprise 10,349 ha. The gap species, i.e. species not meeting their
target are identical for scenario Q, U and Y and listed in S9 table with details.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0097.png
86
Chapter 2
Table 7. Variant scenario results compared to scenario Q.
Target Scenario N
Cost
z1
z2
z3
z4 cost%
z4
z4
met (of
species
assumptions area area area area annual
(ha) (n)
304
included
%
%
%
%
species)
231
Q
304
intermediate
37
20
29
14
46 15281 50
166
Q1
115
intermediate
57
16
15
12
33 12771 33
NA
Q2
304
intermediate
47
9
19
25
48 26119 69
NA
Q3
304
intermediate
47
0
0
54
59 56679 203
NA = Not applicable. z = zone. Not noted assumptions are as in scenario Q (see table 4).
The variant scenario Q1 based on a more limited number of well-known and well-mapped species
assigned 33 forests to zone 4 Untouched (12,771 ha) as opposed to 50 forests and 15,281 ha in
scenario Q (Table 7). It had costs of 33.1% instead of 46.1%, but missed the target for 138 of the
304 priority A species. For most taxon groups the relative proportion of gap-species was similar
between scenario Q and Q1 (results not shown), but lichens were missed to a greater extent (20%
of gap-species being lichens in Q1 opposed to 8% in Q) and insects to a lesser extent (30% of
gap-species being insects in Q1 opposed to 40% in Q).
The variant scenario Q2 where all species had preferences supplemented with zone 4 Untouched,
assigned 69 forests to zone 4 Untouched (26,119 ha) opposed to the 50 forests and 15,281 ha in
scenario Q (Table 7). It had costs of 48.1% instead of the 46.1% for scenario Q - the relatively
small difference being due to smaller areas assigned to zones 2 (9,4%) and 3 (19,4%) compared to
scenario Q.
The variant scenario Q3 with protection only possible in zone 4 (simulating no zoning) assigned
203 forests to protection at a cost of 58.9% of annual net income from wood harvest, compared to
46.1% for scenario Q (Table 7). The benefit of zoning thus corresponds to 21.7% in terms of
money potentially saved compared to applying only non-intervention protection. If the lower cost
assumptions in scenario U or Y for zone 2 and 3 protection are possible in reality, savings will be
proportionally higher.
Discussion
In this study we show that, if carefully planned, the government decision of designating 13,300 ha
of new protected forests (10,000 ha untouched and 3,300 ha other protection types) in the Danish
State Forests should be able to provide most threatened species with relevant protection in all
known sites for rare species (less than five occurrences in state forests), and in at least 5 sites for
less rare species (Scenario Q, U and Y). Depending on cost assumptions, this implies a 38-46%
loss of annual net income from wood harvest in the State Forests.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Chapter 2
87
Combining results into an evaluation of the most cost-efficient constellation of forests to zones is
not straightforward but was done separately for 3 and 5 representation targets and focusing on
money-based scenarios with forests already protected as untouched locked as such. For five
representations the highest target achievement was thus in scenario Q, U and Y with identical
zone constellation, thereby being robust to the uncertainty of cost assumptions. Scenario Y had
the lowest costs thereby being most cost-efficient. Since scenario Q had intermediate cost
assumptions and matched well with the government decision for 10,000 ha of new untouched
forest, it was taken as the most relevant scenario to use for further work and evaluation.
For three representations the highest money-based target achievement was in scenario O which at
the same time had the fourth lowest costs of 26 scenarios thereby being cost-efficient. Scenarios
V and Z had almost the same zone constellation and high target achievement with lower costs,
thereby also being efficient if the lower cost assumptions are possible in reality. These scenarios
had lower protection level than the government decision and were therefore less relevant in
relation to the process of designating new untouched forest reserves.
How much protection is needed for long-term persistence of species is a difficult question (Tear et
al. 2005). In the absence of population viability analyses the choice in this study was to compare
two levels of representation (3 or 5 representations of each species) to be able to evaluate
differences. Scenarios with 3 and 5 representation targets differed only slightly in the number of
species with 3 representations, but the latter had many more species covered 5 times, improving
chances of persistence. The target level of 5 representations can thus be superior in achieving the
UN and EU biodiversity objective of halting the decline in biodiversity, but has c.30% higher
costs.
Even for declining threatened species there will often be populations which live in the
"unprotected" matrix in State Forests or on private land. These populations may complement the
populations in protected areas thus enhancing persistence of the species (Brunet et al. 2010;
Lindenmayer & Franklin 2002; Wilson et al. 2010) as long as they are not just population sinks
(Pulliam 1988). Chances of persistence can thus be improved by enhancing habitat quality in the
managed matrix or by targeting conservation effort on private lands. All Danish State Forests are
subject to a policy to raise amounts of coarse deadwood and veteran trees (including retention
trees) and enhance natural hydrology (Rigsrevisionen 2016) and are also certified by both the
Forest Stewardship Council (FSC) and the Programme for the Endorsement of Forest
Certification (PEFC). This is a substantial improvement to previous management regimes, and
will undoubtedly improve habitat quality in the matrix, most likely enhancing survival and
dispersal of threatened species between protected areas.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
88
Chapter 2
The refinement of "protection" to different categories or "zones" targeting species groups with
different habitat requirements, and with differing economic costs was a primary reason for the
choice of Marxan With Zones. Zoning was shown to be potentially more than 20% cheaper than
simple full protection. But the attribution of zone preferences to species is demanding on input
data regarding species ecological requirements, which are not always well understood or even
erroneous in the data sources used.
As an example the habitat quality for species of zone 4 Untouched can be strongly influenced by
grazing regime. With grazing at moderate (supposedly natural) levels in otherwise untouched
woodland, many species of zone 3 Active will also often find their requirements satisfied.
Missing, too high or too low grazing pressure can on the other hand be detrimental to the survival
of many threatened species.
Similarly the definitions of zone 2 Conifer and zone 3 Active encompass a range of different
protection and management types and intensities which are not directly linkable to the
information on biotopes, threats and preferences for each species. Expert consultation showed a
number of uncertainties and knowledge gaps regarding species preferences and need for
protection regime, and results should thus be interpreted with care.
Scenarios excluding conifer-associated species were more expensive than scenarios including
them because some forests were assigned to zone 3 or 4 instead of the less costly zone 2. The
lower cost assumption for zone 2 was chosen because many of the threatened zone 2 species, e.g.
the globally threatened ant
Formicoxenus nitidulus,
can have their requirements satisfied with
continuation of more or less normal economic-based conifer forestry with only minor
adjustments. The main reason for assessing the effect of excluding species of zone 2 (Conifer),
was that Danish conifer woods are sometimes seen as low priority for conservation (Feilberg
2004; Petersen et al. 2016b), even though other studies have shown them to be of larger
conservation importance than anticipated (Flensted et al. 2016).
The mentioned globally threatened ant – being small and unobtrusive – is only known and
recognized by a few specialist entomologists. False absence (omission error) is an issue for this
and many other species. False presence and other commission errors have been minimized as far
as possible by careful quality checks of all data both by data suppliers and in this project. To
minimize the effect of omission errors the study period was chosen 25 years long in order to
include systematic national surveys of butterflies and flora started around 1991 and all later
systematic "atlas-type" surveys. If nobody has recorded a threatened species from a site for 25
years, chances are good that the site is not important for that species.
Insufficient understanding of species-preferences might also lead to suboptimal results. Such error
was minimized by using the best available systematic database- and literature-sources and finally
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Chapter 2
89
adjusting by expert consultation. But even so there seems to be examples of species with broader
or other preferences than the ones used as input, e.g. the fungi
Coprinus pannucioides
and
Leucocoprinus brebissonii,
assigned to untouched zone 4, were recorded in a young afforestation
but not in any already untouched woodlands.
Because the real cost level of zone 2 and 3 is uncertain and variable, it was fortunate that results
were not influenced to any great extent by change of cost assumptions. Zone-constellations
remained constant over a wide range of costs. More detailed zone 2 and 3 planning will be
necessary forest by forest for optimal protection and for more precise assessment of costs.
It was surprising that locking seven forests already fully protected to zone 4 did not result in a
lowered target achievement (scenario Q compared to M) because these forests had been protected
in the 1990'ies or earlier with no use of systematic conservation planning. On the contrary,
scenario Q turned out to have 0.8% higher average target achievement and full achievement for
231 species instead of 229. This came at a 1.1% higher cost showing that the Marxan algorithms
do not simply maximize target achievement but find a balance between target achievement and
cost minimization.
It must be noted that due to the lack of solid presence-absence data the analyses were based on
presence data only. Much of the presence data was based on citizen science data which is biased
(Geldmann et al. 2016). This makes the resulting zone-constellations sub-optimal compared to a
theoretically ideal situation.
The variant scenario Q1 used to assess sensitivity to some of the abovementioned biases showed
1) that the amount of species included has an important impact; 2) many threatened species can be
missed if designations are based on only well-known and well-mapped threatened species, and 3)
it makes a difference which taxon groups are included. This can be seen as a sign of
complementarity in habitat requirements between e.g. the threatened lichens and insects, but also
between well-known and less well-known species.
The variant scenarios Q2 and Q3 showed that zoning is efficient in lowering costs of protection.
Zoning should at the same time enhance efficiency of species persistence assuming their
requirements are sufficiently well-known and can be coupled with a relevant protection regime.
The zoning approach of Marxan With Zones is thus superior to conservation planning discerning
only between protected and non-protected areas as demonstrated by Watts et al. (2009).
Even the scenarios with highest target achievement missed out on dozens of priority A species.
These gap species occurred in forests selected for a non-compatible zone due to optimization for
co-occurring species with other ecological requirements. To reach a higher overall target
achievement it will be necessary to apply a varied protection scheme with more than one zone in
some of the forests having species with differing habitat requirements, e.g. forests with species
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
90
Chapter 2
needing semi-open habitats in one part and species needing closed forest conditions with
deadwood in another part. Combination of zone 4 Untouched with a grazing regime mimicking
primeval conditions should also be suitable for many species of zone 3 (and zone 2 if conifers are
present) and theoretically be optimal even though not always possible to implement in reality.
After the Marxan analyses further work on the planned woodland reserves thus looked into
optimization by diversifying protection regime in some forests. Detailed forest-by-forest GIS
analysis of which parts of the forests harbor which species showed how much could be won by
zoning internally. The Marxan results were very helpful in this process, by identifying the 48
(5%) forests with gap-species assigned to a non-compatible zone and thereby relevant for a more
detailed look.
Area-based data on forest- and habitat-structures assessed as important for threatened species
comprised another independent input to the State Forest designation process of new reserves. The
Marxan results from the present study were combined with such other data, legal restrictions and
other ecosystem services than biodiversity, e.g. recreational interests, as input to the government
decision January 2018 (Naturstyrelsen 2018) identifying the new forest reserves and announcing
them for public hearing. In the process between systematic conservation planning and final
selection the sites usually shift somewhat (Schröter et al. 2014) which was also the case here but
to a minor extent.
Conclusion
Marxan with Zones was used to develop examples of cost-efficient site networks which could
represent known threatened forest species at least 3 or 5 times with a protection scheme matching
their ecological requirements. Marxan with Zones proved to be effective in optimizing the site
selection and target achievement for sites in the State Forests. The 976 sites and 1,066 threatened
species were too many to make it realistic to optimize site selection in other ways.
The cost of example networks amounted to 26-69% of State Forest net income from forestry if
whole forests were designated, depending on cost assumptions and representation target. The
costs could be reduced and target achievement enhanced if large forests were only partially
designated (covering mainly the relevant habitats of the occurring focal species) and the rest
continued with normal operations.
The government decision of 10,000 hectares of new minimum-intervention reserves matched well
with the Marxan outputs for some scenarios with target set at 5 representations (scenario Q, U and
Y) because 4,932 of the 15,271 hectares these scenarios assigned to untouched was already
protected in the 1990'ies. On the other hand the analyses highlight the need of many forest species
for other types of protection besides minimum-intervention reserves. The Marxan examples
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Chapter 2
91
include larger actively protected areas than currently decided. More active protection thus seems
necessary for efficient protection of such species besides the decided expansion of minimum-
intervention.
Acknowledgements
This study would not have been possible without the immense data collection efforts of numerous
persons active in Birdlife Denmark, Lepidopterological Society, Danish Mycological Society,
Danish Botanical Society, Entomological Society of Fünen, Spiders of Denmark (online
database), the Natural History Museum of Denmark, the Danish Nature Agency and Birds &
Nature web-database (Fugle & Natur license B05/2014). All persons and organizations involved
deserve sincere thanks for their efforts and for permitting use of data. Species experts J. Pedersen
(Coleoptera), N. Scharff (Arachnida) and U. Søchting (Lichens) at the Natural History Museum
of Denmark are thanked for help and expert consultations. C. Rahbek, B. Hermansen, A. H.
Petersen, L. A. Hansen and L. N. B. Jensen at the Centre for Macroecology, Evolution and
Climate (CMEC), University of Copenhagen, are thanked for help and advice during the project.
Thanks also to H. Possingham and M. Watts for providing the Marxan with zones software.
Erik Buchwald and Jacob Heilmann-Clausen acknowledge the Danish National Research
Foundation for funding for the Center for Macroecology, Evolution and Climate (grant-number
DNRF96). The Danish Nature Agency and Innovation Fund Denmark (industrial Ph.D. grant no.
4135-00145B) are thanked for economic support to Erik Buchwald.
Appendix A. Supplementary material
S1 Table. Data sources and records.
S2 Table. Species data.
Details of status, preferences and zones for the 626 forest species.
S3 Table. A priori fully protected forests.
The seven forests locked to zone 4 in scenario O-Z.
S4 Table. Zone 4 forests.
Details of 20 forests which all scenarios put in zone 4 (Untouched
protection).
S5 Table. Zone 3 forests.
Details of 55 forests which all scenarios put in zone 3 (Active
protection).
S6 Table. Variable forests.
Details of 220 forests variably selected to different zones by
scenarios.
S7 Table. Zone 1 forests.
Details of 681 forests which were always assigned to zone 1 (Normal).
S8 Table. Results of scenarios.
Details of 26 scenarios and 3 variants with varying assumptions.
S9 Table. Gap species of scenario Q.
Details of 73 species not reaching target protection in
scenario Q.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0103.png
92
Chapter 2
References
Alexander, K.N.A. (2002). The invertebrates of living and decaying timber in Britain and Ireland
- a provisional annotated checklist. English Nature Research Report No. 467, Peterborough, UK,
142 pp.
Andersson, L., & Appelqvist, T. (1990). The influence of Pleistocene megafauna on nemoral and
boreonemoral ecosystems: an hypothesis with implications for nature conservation. Svensk
Botanisk Tidskrift, 84(6), 355-368.
Anonymous (1994). Strategy for natural forests and other forest types of high conservation value
in Denmark. The Ministry of Environment, The National Forest and Nature Agency. 48 pp.
Anonymous (2016). Nature Package Agreement (in Danish), Ministry of Environment and Food
of Denmark. http://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/Natturpakke-2016.pdf
Ardron, J.A., Possingham, H.P., & Klein, C.J. (eds). 2010. Marxan Good Practices Handbook,
Version 2. Pacific Marine Analysis and Research Association, Victoria, BC, Canada. 165 pages.
www.pacmara.org.
Bernes, C., Jonsson, B. G., Junninen, K., Lõhmus, A., Macdonald, E., Müller, J., & Sandström, J.
(2015). What is the impact of active management on biodiversity in boreal and temperate forests
set aside for conservation or restoration? A systematic map. Environmental Evidence, 4(1), 25.
Beyer, H. L., Dujardin, Y., Watts, M. E., & Possingham, H. P. (2016). Solving conservation
planning problems with integer linear programming. Ecological Modelling, 328, 14-22.
Boch, S., Prati, D., Hessenmöller, D., Schulze, E. D., & Fischer, M. (2013). Richness of lichen
species, especially of threatened ones, is promoted by management methods furthering stand
continuity. PloS one, 8(1), e55461.
Brunet, J., Fritz, Ö., & Richnau, G. (2010). Biodiversity in European beech forests–a review with
recommendations for sustainable forest management. Ecological Bulletins, 53(7).
Buchwald, E., (2005). A hierarchical terminology for more or less natural forests in relation to
sustainable management and biodiversity conservation, Proceedings: Third expert meeting on
harmonizing forest-related definitions for use by various stakeholders. Food and Agriculture
Organization of the United Nations, Rome, 17-19 January 2005.
Buchwald, E. (2018a). Threatened species occurrences, Denmark 1991-2015. GBIF-dataset at
https://doi.org/10.15468/5cpovj
Buchwald, E. (2018b). Analysis and prioritization of future efforts for Danish biodiversity – with
particular regard to Nature Agency lands. Phd-Thesis. Natural History Museum of Denmark,
University of Copenhagen.
Burrascano, S., Keeton, W. S., Sabatini, F. M. & Blasi, C. (2013). Commonality and variability in
the structural attributes of moist temperate old-growth forests: a global review. Forest Ecology
and Management, 291, 458-479.
Cabeza, M., & Moilanen, A. (2001). Design of reserve networks and the persistence of
biodiversity. Trends in ecology & evolution, 16(5), 242-248.
CBD (2010): COP 10 Decision X/2. Strategic Plan for Biodiversity 2011-2020.
https://www.cbd.int/decision/cop/?id=12268
Christensen, M. & Emborg, J. (1996). Biodiversity in natural versus managed forest in Denmark.
Forest Ecology and Management, 85(1-3), 47-51.
DANBIF, 2016. Species checklist Denmark, DanBIF - Danish Biodiversity Information Facility,
University of Copenhagen, www.allearter.dk (accessed February 1
st
2016)
Dirzo, R., Young, H. S., Galetti, M., Ceballos, G., Isaac, N. J., & Collen, B. (2014). Defaunation
in the Anthropocene. science, 345(6195), 401-406.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Chapter 2
93
EIONET 2013a: Reporting under Article 12 of the Birds Directive (period 2008-2012). Member
State Deliveries. Denmark.
http://bd.eionet.europa.eu/activities/Reporting/Article_12/Reports_2013/Member_State_Deliverie
s
EIONET 2013b: Reporting under Article 17 of the Habitats Directive (period 2007-2012).
Member States Deliveries. Denmark.
http://bd.eionet.europa.eu/activities/Reporting/Article_17/Reports_2013/Member_State_Deliverie
s
EU (1979). Council Directive of 2 April 1979 on the conservation of wild birds (79/409/EEC).
Official J. Eur. Communities, (L103).
EU (1992). Council Directive 92/43/EEC of 21 May 1992 on the conservation of natural habitats
and of wild fauna and flora. Official Journal of the European Union, 206, 7-50.
Feilberg, J. (Ed.) (2004). Proceedings of conference March 6
th
2004 on the coniferous forests of
Denmark (in Danish with an English summary: Quaternary history of conifers in Denmark). Flora
og fauna 110 (3):1-138, http://jydsknaturhistorisk.dk/Florafauna/FloraogFauna2004-3.pdf
Flensted, K. K., Bruun, H. H., Ejrnæs, R., Eskildsen, A., Thomsen, P. F., & Heilmann-Clausen, J.
(2016). Red-listed species and forest continuity–A multi-taxon approach to conservation in
temperate forests. Forest Ecology and Management, 378, 144-159.
Geldmann, J., Joppa, L. N., & Burgess, N. D. (2014). Mapping change in human pressure globally
on land and within protected areas. Conservation biology, 28(6), 1604-1616.
Geldmann, J., Heilmann‐Clausen, J., Holm, T.E., Levinsky, I., Markussen, B., Olsen, K., Rahbek,
C. & Tøttrup, A.P., 2016. What determines spatial bias in citizen science? Exploring four
recording schemes with different proficiency requirements. Diversity and Distributions 22:1139–
1149. DOI: 10.1111/ddi.12477.
Götmark, F. (2013). Habitat management alternatives for conservation forests in the temperate
zone: Review, synthesis, and implications. Forest Ecology and Management, 306, 292-307.
IUCN, 2015. The IUCN Red List of Threatened Species. Denmark search May 2015, permalink:
http://www.iucnredlist.org/search/link/554c4d07-c8f7a9d9 .
Joppa, L. N., O'Connor, B., Visconti, P., Smith, C., Geldmann, J., Hoffmann, M., ... & Ahmed, S.
E. (2016). Filling in biodiversity threat gaps. Science, 352(6284), 416-418.
Justus, J., Fuller, T., & Sarkar, S. (2008). Influence of Representation Targets on the Total Area
of Conservation‐Area Networks. Conservation Biology, 22(3), 673-682.
Kahle, H. P. (Ed.). (2008). Causes and consequences of forest growth trends in Europe: Results of
the recognition project (Vol. 21). Brill.
Knight, A. T., Cowling, R. M., Rouget, M., Balmford, A., Lombard, A. T., & Campbell, B. M.
(2008). Knowing but not doing: selecting priority conservation areas and the research–
implementation gap. Conservation biology, 22(3), 610-617.
Kukkala, A. S., & Moilanen, A. (2013). Core concepts of spatial prioritisation in systematic
conservation planning. Biological Reviews, 88(2), 443-464.
Köhler, F. (2000): Saproxylic beetles in nature forests of the northern Rhineland. Comparative
studies on the saproxylic beetles of Germany and contributions to German nature forest research
(in german). - Schrr. LÖBF/LAfAO NRW (Recklinghausen) 18, 1-351. Database downloaded
17/3 2015 from http://www.koehleroptera.de/publikationen/buecher/totholz2000.html .
Lindenmayer, D. B., & Franklin, J. F. (2002). Conserving forest biodiversity: a comprehensive
multiscaled approach. Island Press.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
94
Chapter 2
Lindhe, A., Lindelöw, Å., & Åsenblad, N. (2005). Saproxylic beetles in standing dead wood
density in relation to substrate sun-exposure and diameter. Biodiversity and Conservation, 14(12),
3033-3053.
Lundström, J., Öhman, K., Rönnqvist, M., & Gustafsson, L. (2016). Considering future potential
regarding structural diversity in selection of forest reserves. PloS one, 11(2), e0148960.
Margules, C. R., & Pressey, R. L. (2000). Systematic conservation planning. Nature, 405(6783),
243.
Moilanen, A., Wilson, K. A., & Possingham, H. (2009). Spatial conservation prioritization:
quantitative methods and computational tools (pp. 1-304). Oxford University Press.
Naturstyrelsen (2018). Designation of forest for biodiversity (in Danish: Udpegning af skov til
biodiversitetsformål). 38 pp. http://naturstyrelsen.dk/media/230273/udpegning-af-skov-til-
biodiversitetsformaal.pdf (accessed 22nd January 2018).
Newbold, T., Hudson, L. N., Hill, S. L., Contu, S., Lysenko, I., Senior, R. A., ... & Day, J. (2015).
Global effects of land use on local terrestrial biodiversity. Nature, 520(7545), 45-50.
Nielsen, A.B. 2009 Openness and composition of the primeval Atlantic forest landscape and the
impact of grazing studied paleobotanically (in Danish with English summary and figure captions).
79pp. http://www.geus.dk/program-areas/nature-
environment/denmark/rapporter/geus_rap_2009_23.pdf
Nieto, A. & Alexander, K.N.A. (2010). European red list of saproxylic beetles. Luxembourg.
Publications Office of the European Union. 45 pp.
Nilsson, S.G. (2009) Selecting biodiversity indicators to set conservation targets: species,
structures or processes? Page 79-108 in: Villard, M. A., & Jonsson, B. G. (Eds.). (2009). Setting
conservation targets for managed forest landscapes. Conservation Biology No. 16. Cambridge:
Cambridge University Press. 411 pp.
Nord-Larsen, T., Johannsen, V. K., Riis-Nielsen, T., Thomsen, I. M., Suadicani, K., Vesterdal, L.,
... Jørgensen, B. B. (2016). Skove og plantager 2015: Forest statistics 2015. Institut for
Geovidenskab og Naturforvaltning, University of Copenhagen. 129 pp.
Odgaard, B. V. (1994). The Holocene vegetation history of northern west Jutland, Denmark.
Nordic Journal of Botany, 14(4), 402-402.
Owen-Smith, R. N. (1992). Megaherbivores: the influence of very large body size on ecology.
Cambridge university press.
Petersen, A.H., Strange, N., Anthon, S., Bjørner, T.B. & C. Rahbek, 2016a. Conserving what,
where and why? Cost-efficient measures to conserve biodiversity in Denmark. Journ. f. Nature
Conservation 29:33-44.
Petersen, A. H., Lundhede, T., Bruun, H. H., Heilmann-Clausen, J., Thorsen, B. J., Strange, N., &
Rahbek, C. (2016b). Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove: en analyse af den nødvendige
indsats, og hvad den betyder for skovens andre samfundsgoder. Center for Macroecology,
evolution and Climate. University of Copenhagen. 113 pp.
Pimm, S. L., Jenkins, C. N., Abell, R., Brooks, T. M., Gittleman, J. L., Joppa, L. N., ... & Sexton,
J. O. (2014). The biodiversity of species and their rates of extinction, distribution, and protection.
Science, 344(6187), 1246752.
Possingham, H., Wilson, K. A., Andelman, S. J., & Vynne, C. H. (2006). Protected areas: goals,
limitations, and design. In: Groom, M. J., Meffe, G. K., & Carroll, C. R., Principles of
conservation biology. Sunderland: Sinauer Associates., third ed. pp. 509-533.
Pulliam, H. R. (1988). Sources, sinks, and population regulation. The American Naturalist,
132(5), 652-661.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Chapter 2
95
Rigsrevisionen (2016) Evaluation of biodiversity management in the State Forests of Denmark (in
Danish: Beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene).
46 pp. http://www.rigsrevisionen.dk/media/2104276/sr1815.pdf
Schröter, M., Rusch, G. M., Barton, D. N., Blumentrath, S., & Nordén, B. (2014). Ecosystem
services and opportunity costs shift spatial priorities for conserving forest biodiversity. PloS one,
9(11), e112557.
Segan, D. B., Game, E. T., Watts, M. E., Stewart, R. R., & Possingham, H. P. (2011). An
interoperable decision support tool for conservation planning. Environmental Modelling &
Software, 26(12), 1434-1441.
Steffen, W., Richardson, K., Rockström, J., Cornell, S. E., Fetzer, I., Bennett, E. M., ... & Folke,
C. (2015). Planetary boundaries: Guiding human development on a changing planet. Science,
347(6223), 1259855.
Stokland, J. N., & Meyke, E. (2008). The saproxylic database: an emerging overview of the
biological diversity in dead wood. In Revue d'écologie, 2008, SUP10" 4ème Colloque sur la
Conservation des Coléoptères Saproxyliques", Vivoin, Sarthe, FRA, 2006-06-27. Société
nationale de protection de la nature et d'acclimatation de France, Paris (FRA). Database (still in
development) downloaded 18/3 2015 from
http://radon.uio.no/wdd/Default.aspx?ShortcutNewObject=true .
Tear, T. H., Kareiva, P., Angermeier, P. L., Comer, P., Czech, B., Kautz, R., ... & Scott, J. M.
(2005). How much is enough? The recurrent problem of setting measurable objectives in
conservation. AIBS Bulletin, 55(10), 835-849.
Timmermann, A., Damgaard, C., Strandberg, M. T., & Svenning, J. C. (2015). Pervasive early
21st‐century vegetation changes across Danish semi‐natural ecosystems: more losers than winners
and a shift towards competitive, tall‐growing species. Journal of applied ecology, 52(1), 21-30.
Tybirk, K., & Strandberg, B. (1999). Oak forest development as a result of historical land-use
patterns and present nitrogen deposition. Forest ecology and management, 114(1), 97-106.
Vandekerkhove, K., De Keersmaeker, L., Walleyn, R., Köhler, F., Crevecoeur, L., Govaere, L., ...
& Verheyen, K. (2012). Reappearance of old growth elements in lowland woodlands in northern
Belgium: do the associated species follow?. Silva Fennica, 45(5), 909-935.
Venter, O., Fuller, R. A., Segan, D. B., Carwardine, J., Brooks, T., Butchart, S. H., ... &
Possingham, H. P. (2014). Targeting global protected area expansion for imperiled biodiversity.
PLoS Biology, 12(6), e1001891.
Venter, O., Magrach, A., Outram, N., Klein, C. J., Marco, M. D., & Watson, J. E. (2017). Bias in
protected‐area location and its effects on long‐term aspirations of biodiversity conventions.
Conservation Biology.
Vera, F. W. M. (2000). Grazing ecology and forest history. CABI publishing.
Villard, M. A., & Jonsson, B. G. (Eds.). (2009). Setting conservation targets for managed forest
landscapes. Conservation Biology No. 16. Cambridge: Cambridge University Press. 411 pp.
Virkkala, R., Heikkinen, R. K., Fronzek, S., & Leikola, N. (2013). Climate change, northern birds
of conservation concern and matching the hotspots of habitat suitability with the reserve network.
PLoS One, 8(5), e63376.
Watson, J. E., Darling, E. S., Venter, O., Maron, M., Walston, J., Possingham, H. P., ... & Brooks,
T. M. (2016). Bolder science needed now for protected areas. Conservation Biology, 30(2), 243-
248.
Watts, M. E., Steinback, C. & C. Klein, 2008a. User Guide: Applying Marxan with Zones. North
central coast of California marine study. University Of Queensland.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
96
Chapter 2
Watts, M. E., C. K. Klein, R. Stewart, I. R. Ball & H. P. Possingham. 2008b. Marxan with Zones
(V1.0.1): Conservation Zoning using Spatially Explicit Annealing, a Manual. University Of
Queensland.
Watts, M. E., I. R. Ball, R. S. Stewart, C. J. Klein, K. Wilson, C. Steinback, R. Lourival, L.
Kircher & H. P. Possingham, (2009) Marxan with Zones – software for optimal conservation-
based land- and sea-use zoning. Environmental Modelling & Software 24:1513-1521.
Watts, M., Stewart, R., Segan, D. & Kircher, L., 2011. Using the Zonae Cogito Decision Support
System. Manual prepared by Applied Environmental Decision Analysis Centre. Ecology Centre,
Univ. Queensland.
Wilson, K. A., Meijaard, E., Drummond, S., Grantham, H. S., Boitani, L., Catullo, G., ... & Watts,
M. (2010). Conserving biodiversity in production landscapes. Ecological Applications, 20(6),
1721-1732.
Wind, P. & Pihl, S. (eds.), 2010. The Danish Red List. The National Environmental Research
Institute, Aarhus University. redlist.dmu.dk (updated April 2010).
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0108.png
Chapter 2
97
S1 Table
S1 Table. Data sources and records.
Used
records include only study species and the years 1991-2015.
Records
Data provider
Atlas- & observation-database (Birdlife
Denmark, DOFbasen)
Birds & Nature web-database (license
B05/2014, Fugle & Natur)
Bugbase (Lepidopterological Society,
Denmark)
Biodiversity map, HNV-forest update
(Danish Nature Agency)
Biodiversity map, 2014 (Danish Nature
Agency)
Danish fungal records database (Danish
Mycological Society)
An Annotated Atlas of the Danish
Butterflies (Zoological Museum)
"Forests of special nature value § 25"
(Danish Nature Agency)
Danish Nature Agency database on
things to protect, "Pas-paa-kort"
Atlas Flora Danica data 1992-2013,
redlist & forest extract (Danish
Botanical Society)
Entomological Society of Fünen
database (Fynske insekter)
Spiders of Denmark online database
Epiphytic lichens and bryophytes in the
forests of Lille Vildmose in 2013
Roof-top insect study 1992-2009
(Zoological Museum)
Digital databases of invertebrates
(Natural History Museum of Denmark)
Epiphytic lichens in the forest of Kås in
2002
Epiphytic lichens and bryophytes on oak
in the forest of Tofte 2012-2013
Status books on the forests of Tofte &
Høstemark
Danish Topographical Botanical Survey
online, "TBU collections"
Hepatics at the Herbarium C. (Natural
History Museum of Denmark)
Total
Total
17.961.625
1.958.677
859.969
54.997
23.185
559.159
199.307
49.894
8.526
123.334
Used
110.029
57.401
23.689
22.656
20.919
20.358
5.288
2.399
1.865
1.459
Date
accessed
17/12 2015
2/12 2015
21/12 2015
2/5 2016
9/12 2015
17/11 2015
15/1 2014
1/12 2015
3/11 2015
22/4 2014
Reference
http://dofbasen.dk/
http://www.fugleognatur.dk
/
http://www.bugbase.dk/
Johannsen, V. K., 2015 &
digital data 2/5 2016
Ejrnæs et al., 2014 & digital
update accessed 9/12 2015
http://www.svampeatlas.dk
/
Stoltze, M., 1994
Naturstyrelsen 2007
Naturstyrelsen 2015
Hartvig, P., 2015
167.905
31.731
210
44.088
69.436
85
104
3.331
3.299
9.306
22.128.168
971
158
81
57
35
29
28
11
5
0
267.438
20/1 2016
3/11 2015
19/4 2016
14/1 2016
1/12 2015
19/4 2016
19/4 2016
19/4 2016
21/12 2015
3/11 2015
Total
http://www.fynskeinsekter.
dk/
http://www.danmarks-
edderkopper.dk/
Fritz, Ô., 2014
Thomsen et al., 2015
Stein, M., 2015
Larsen, R.S., 2002
Mouridsen, M.T., 2014
Hald-Mortensen, P., 2012 &
2002
http://www.daim.snm.ku.dk
/TBU-en
http://www.daim.snm.ku.dk
/hepatics
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
98
Chapter 2
S1 Table References:
Ejrnæs et al., 2014.
Biodiversitetskort for Danmark.
Rapp 112/2014, DCE.
Fritz, Ô. 2014.
Epiphytic lichens and bryophytes in the forests of Lille Vildmose in 2013.
Naturcentrum report 2014-03-04, 34 pp.
GBIF 2016. GBIF.org (5th September 2016)
GBIF Occurrence Download
http://doi.org/10.15468/dl.obr3f0
Hald-Mortensen, P. 2002.
Høstemark - status 2001.
AVJF, 302 pp.
Hald-Mortensen, P. 2012.
Tofte Skov og Mose - status 2012.
AVJF, 387 pp.
Hartvig, P., 2015.
Atlas Flora Danica.
3 volumes. Gyldendal, København.
Johannsen, V. K., 2015.
Udvikling af et High Nature Value - HNV-skovkort for Danmark.
IGN
rapport, nov 2015.
Larsen, R.S., 2002.
Biodiversitet, kvistflora og kvælstofbelastning. Kås Skov, 2002.
KU speciale
rapport.
Mouridsen, M.T., 2014.
Epifytiske laver og mosser på eg i Tofte Skov. Status 2012-13.
Specialerapport, KU Biol. Inst. 2014.
Naturstyrelsen, 2007.
Data from 2007 COWI project "Forests of special nature value § 25".
Unpublished.
Naturstyrelsen, 2015.
Database on things to protect, "Pas-paa-kort", Naturreg.
Unpublished.
Naturstyrelsen, 2016.
Digital biodiversity map 2016,
updatet ArcGis files March 18th 2016.
Unpublished.
Stein. M., in litt. 2015.
RE: Forespørgsel på invertebratdata til mit PhD.
Email 1/12 2015 from
SNHM.
Stoltze, M., 1994.
An Annotated Atlas of the Danish Butterflies.
Zoological Museum, 134 pp.
Thomsen, P. F., Jørgensen, P. S., Bruun, H. H., Pedersen, J., Riis-Nielsen, T., Jonko, K., Słowińska, I.,
Rahbek, C., Karsholt, O., 2015.
Resource specialists lead local insect community turnover associated
with temperature – analysis of an 18-year full-seasonal record of moths and beetles.
Journal of
Animal Ecology. doi: 10.1111/1365-2656.12452.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Chapter 2
Data for the 626 forest species 
Taxon
Mammalia
Mammalia
Mammalia
Mammalia
Mammalia
Mammalia
Mammalia
Mammalia
Mammalia
Mammalia
Mammalia
Mammalia
Mammalia
Mammalia
Mammalia
Mammalia
Mammalia
Mammalia
Aves
Aves
Aves
Aves
Aves
Aves
Aves
Aves
Aves
Aves
Aves
Aves
Aves
Aves
Aves
Aves
Aves
Amphibia
Amphibia
Amphibia
Amphibia
Amphibia
Coleoptera
Coleoptera
Coleoptera
Coleoptera
Coleoptera
Coleoptera
Coleoptera
Coleoptera
Coleoptera
Coleoptera
Coleoptera
Coleoptera
Coleoptera
Coleoptera
Coleoptera
Coleoptera
Coleoptera
Coleoptera
Coleoptera
Coleoptera
Coleoptera
Coleoptera
Coleoptera
Coleoptera
Coleoptera
Coleoptera
Coleoptera
Coleoptera
Coleoptera
Coleoptera
Coleoptera
Coleoptera
Coleoptera
Coleoptera
Coleoptera
Coleoptera
Coleoptera
Coleoptera
Coleoptera
Coleoptera
Species name
Barbastella barbastellus
Canis lupus
Eptesicus nilssonii
Eptesicus serotinus
Lepus europaeus
Martes martes
Muscardinus avellanarius
Myotis bechsteinii
Myotis brandtii
Myotis dasycneme
Myotis daubentonii
Myotis mystacinus
Myotis nattereri
Nyctalus noctula
Pipistrellus nathusii
Pipistrellus pipistrellus
Pipistrellus pygmaeus
Plecotus auritus
Aegolius funereus
Bubo bubo
Caprimulgus europaeus
Dryocopus martius
Falco subbuteo
Ficedula parva
Grus grus
Haliaeetus albicilla
Jynx torquilla
Lanius collurio
Lullula arborea
Mergus merganser
Nucifraga caryocatactes
Oriolus oriolus
Pernis apivorus
Serinus serinus
Tringa ochropus
Hyla arborea
Rana arvalis
Rana dalmatina
Rana temporaria
Triturus cristatus
Allandrus undulatus
Allecula morio
Ampedus hjorti
Ampedus quercicola
Ampedus sanguineus
Carabus glabratus
Carabus intricatus
Colydium elongatum
Crepidophorus mutilatus
Cymindis vaporariorum
Dictyoptera aurora
Gnorimus nobilis
Hallomenus axillaris
Hypulus quercinus
Ischnodes sanguinicollis
Judolia sexmaculata
Labidostomis longimana
Lasiorhynchites cavifrons
Leptura aethiops
Lucanus cervus
Lygistopterus sanguineus
Lymexylon navale
Magdalis armigera
Malachius aeneus
Melasis buprestoides
Mycetophagus fulvicollis
Neomida haemorrhoidalis
Oberea linearis
Omaloplia nigromarginata
Osmoderma eremita
Peltis ferruginea
Pissodes validirostris
Plagionotus detritus
Pogonocherus decoratus
Pyrrhidium sanguineum
Pytho depressus
Rhynchaenus rufus
Scolytus scolytus
Smaragdina salicina
Stictoleptura scutellata
Threat 
geography
EU
EU
EU
EU
Denmark
EU
EU
EU
EU
EU
EU
EU
EU
EU
EU
EU
EU
EU
EU
EU
EU
EU
Denmark
EU
EU
EU
Denmark
EU
EU
Denmark
Denmark
Denmark
EU
Denmark
Denmark
EU
EU
EU
EU
EU
Denmark
Denmark
Globally
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
EU
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
99
Page  1 of 8
S2 Table
Saproxylic?
Redlist (Decline? Priority Main affinity
VU no
A
Deciduous
Non‐saproxylic
no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
NA no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
LC no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
NT no
B
Conifer facultative Non‐saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
DD yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
LC no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
LC no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
LC no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
LC no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
LC no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
LC no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
NA no
B
Conifer obligate Non‐saproxylic
NT no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
LC no
B
Conifer obligate Non‐saproxylic
LC no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
NA no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
LC no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
LC no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
NT no
B
Conifer facultative Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
RE RE
A
Conifer obligate Non‐saproxylic
CR yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
LC no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Conifer facultative Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
LC no
A
Deciduous
Non‐saproxylic
LC yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
LC no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
LC no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
LC yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Saproxylic
VU no
A
Deciduous
Saproxylic
VU no
B
Deciduous
Saproxylic
VU no
B
Conifer obligate Saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Saproxylic
VU yes
A
Conifer facultative Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Saproxylic
CR yes
A
Deciduous
Saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Saproxylic
EN yes
A
Conifer obligate Saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Saproxylic
RE RE
A
Deciduous
Saproxylic
VU no
B
Deciduous
Saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Saproxylic
EN no
B
Deciduous
Saproxylic
VU no
B
Deciduous
Saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Saproxylic
VU no
B
Deciduous
Saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Conifer obligate Saproxylic
RE RE
A
Deciduous
Saproxylic
EN no
B
Conifer obligate Saproxylic
VU no
B
Deciduous
Saproxylic
VU yes
A
Conifer obligate Saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
Group
Zone  Forests (N) Match  gap_Q?
Open woodland
3
4
3 gap1
Other decidous
34
2
Open woodland
3
1
Open woodland
3
16
Open woodland
3
321
82
Conifer facultative 23
60
Open woodland
3
5
5
Open woodland 34
2
2
Open woodland
3
6
Open woodland
3
3
Open woodland
3
30
Open woodland
3
3
Open woodland
3
14
Open woodland
3
54
Open woodland
3
19
Open woodland
3
3
Open woodland
3
39
Open woodland
3
8
Conifer obligate
2
20
Open woodland
3
22
Conifer obligate
2
87
Other decidous
34
113
Open woodland
3
22
Other decidous
34
35
Open woodland
3
72
Other decidous
34
33
Open woodland
3
59
17
Open woodland
3
201
Conifer facultative 23
105
Open woodland
3
22
Conifer obligate
2
11
5
Other decidous
34
43
25
Other decidous
34
94
Conifer facultative 23
19
Other decidous
34
40
Open woodland
3
40
9
Open woodland
3
179
42
Open woodland
3
26
Open woodland
3
187
Open woodland
3
142
43
Woodland saprox 4
1
Open saproxylic
3
1
0 gap1
Open saproxylic
3
5
3 gap2
Open saproxylic
3
1
Conifer saproxylic 24
5
Other decidous
34
5
5
Other decidous
34
2
2
Woodland saprox 4
1
1
Open saproxylic
3
5
3 gap2
Conifer facultative 23
2
2
Woodland saprox 4
2
2
Open saproxylic
3
1
0 gap1
Woodland saprox 4
1
1
Woodland saprox 4
1
1
Open saproxylic
3
1
0 gap1
Conifer saproxylic 24
5
5
Open woodland
3
2
Open woodland
3
1
Open saproxylic
3
2
2
Open saproxylic
3
2
0 gap2
Woodland saprox 4
2
Woodland saprox 4
2
2
Open saproxylic 34
3
3
Open saproxylic
3
2
2
Open saproxylic
3
3
Woodland saprox 4
1
Woodland saprox 4
1
1
Open saproxylic
3
3
Open woodland
3
1
Open saproxylic
3
1
1
Open woodland
3
1
Conifer saproxylic 2
2
Woodland saprox 4
1
1
Conifer saproxylic 24
2
Open saproxylic 34
8
Conifer saproxylic 24
6
5
Open woodland
3
2
2
Open saproxylic 34
1
1
Open woodland
3
1
1
Open woodland
3
12
4 gap1
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
100
Data for the 626 forest species 
Threat 
geography
Taxon
Species name
Coleoptera
Tachyta nana
Denmark
Coleoptera
Tetrops starkii
Denmark
Coleoptera
Thymalus limbatus
Denmark
Coleoptera
Xylophilus corticalis
Denmark
Diptera
Arctophila bombiformis
Denmark
Diptera
Arctophila superbiens
Denmark
Diptera
Brachyopa bicolor
Denmark
Diptera
Brachyopa panzeri
Denmark
Diptera
Brachyopa scutellaris
Denmark
Diptera
Brachypalpus laphriformis Denmark
Diptera
Caliprobola speciosa
Denmark
Diptera
Chalcosyrphus piger
Denmark
Diptera
Chalcosyrphus valgus
Denmark
Diptera
Chamaesyrphus lusitanicus Denmark
Diptera
Cheilosia flavipes
Denmark
Diptera
Cheilosia frontalis
Denmark
Diptera
Cheilosia illustrata
Denmark
Diptera
Chrysotoxum verralli
Denmark
Diptera
Criorhina floccosa
Denmark
Diptera
Cyrtopogon lateralis
Denmark
Diptera
Epistrophe grossulariae
Denmark
Diptera
Epistrophe melanostoma
Denmark
Diptera
Eriozona syrphoides
Denmark
Diptera
Eumerus ornatus
Denmark
Diptera
Eumerus sogdianus
Denmark
Diptera
Laphria ephippium
Denmark
Diptera
Mallota cimbiciformis
Denmark
Diptera
Melangyna lucifera
Denmark
Diptera
Microdon analis
Denmark
Diptera
Myolepta dubia
Denmark
Diptera
Pocota personata
Denmark
Diptera
Temnostoma meridionale
Denmark
Diptera
Trichopsomyia joratensis
Denmark
Diptera
Volucella inanis
Denmark
Diptera
Xanthogramma festivum
Denmark
Diptera
Xylota abiens
Denmark
Diptera
Xylota meigeniana
Denmark
Heteroptera Aradus betulae
Denmark
Heteroptera Eurydema dominulus
Denmark
Heteroptera Stagonomus bipunctatus
Denmark
Hymenoptera Bombus veteranus
Denmark
Hymenoptera Formicoxenus nitidulus
Globally
Lepidoptera Acronicta cinerea
Denmark
Lepidoptera Acronicta tridens
Denmark
Lepidoptera Agrochola nitida
Denmark
Lepidoptera Argynnis adippe
Denmark
Lepidoptera Argynnis paphia
Denmark
Lepidoptera Boloria euphrosyne
Denmark
Lepidoptera Brachionycha nubeculosa
Denmark
Lepidoptera Calliteara abietis
Denmark
Lepidoptera Coenonympha arcania
Denmark
Lepidoptera Cosmia affinis
Denmark
Lepidoptera Diarsia dahlii
Denmark
Lepidoptera Drymonia obliterata
Denmark
Lepidoptera Eilema griseola
Denmark
Lepidoptera Eilema pygmaeola
Denmark
Lepidoptera Endromis versicolora
Denmark
Lepidoptera Eriogaster lanestris
Denmark
Lepidoptera Herminia tarsicrinalis
Denmark
Lepidoptera Lacanobia splendens
Denmark
Lepidoptera Lasionhada proxima
Denmark
Lepidoptera Leptidea juvernica
Denmark
Lepidoptera Leptidea sinapis
Denmark
Lepidoptera Malacosoma neustria
Denmark
Lepidoptera Melitaea athalia
Denmark
Lepidoptera Notodonta torva
Denmark
Lepidoptera Nudaria mundana
Denmark
Lepidoptera Nymphalis polychloros
Denmark
Lepidoptera Pabulatrix pabulatricula
Denmark
Lepidoptera Pachetra sagittigera
Denmark
Lepidoptera Panemeria tenebrata
Denmark
Lepidoptera Parasemia plantaginis
Denmark
Lepidoptera Proserpinus proserpina
EU
Lepidoptera Satyrium w‐album
Denmark
Lepidoptera Shargacucullia scrophulariae Denmark
Lepidoptera Thecla betulae
Denmark
Lepidoptera Trichiura crataegi
Denmark
Lepidoptera Xestia ditrapezium
Denmark
Lepidoptera Zygaena viciae
Denmark
Odonata
Leucorrhinia pectoralis
EU
Chapter 2
S2 Table
Saproxylic?
Redlist (Decline? Priority Main affinity
VU yes
A
Deciduous
Saproxylic
VU no
B
Deciduous
Saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Saproxylic
VU no
B
Deciduous
Saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Saproxylic
VU yes
A
Conifer obligate Saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Saproxylic
VU yes
A
Conifer facultative Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
CR yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Saproxylic
CR yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Conifer obligate Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Conifer obligate Non‐saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Conifer facultative Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Saproxylic
CR yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
CR yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
A
Conifer obligate Non‐saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
CR yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
RE RE
A
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Conifer obligate Non‐saproxylic
RE RE
A
Deciduous
Non‐saproxylic
RE RE
A
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Conifer facultative Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
RE RE
A
Conifer facultative Non‐saproxylic
CR yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
RE RE
A
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
CR yes
A
Conifer facultative Non‐saproxylic
CR yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
CR yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
CR yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
NA no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
CR yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
RE RE
A
Deciduous
Non‐saproxylic
CR yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
Page  2 of 8
Group
Zone  Forests (N) Match  gap_Q?
Open saproxylic
3
1
0 gap1
Open saproxylic 34
1
Woodland saprox 4
3
3
Woodland saprox 4
2
2
Open woodland
3
6
5
Open woodland
3
24
10
Woodland saprox 4
2
2
Woodland saprox 4
8
Open saproxylic 34
1
1
Woodland saprox 4
9
5
Woodland saprox 4
2
1 gap1
Conifer saproxylic 24
8
5
Woodland saprox 4
4
2 gap2
Conifer facultative 23
1
1
Open woodland
3
4
Open woodland
3
1
0 gap1
Open woodland
3
11
5
Open woodland
3
2
2
Woodland saprox 4
5
4 gap1
Open woodland
3
2
1 gap1
Open woodland
3
4
2 gap2
Open woodland
3
2
Conifer obligate
2
13
5
Open woodland
3
2
1 gap1
Open woodland
3
2
Conifer obligate
2
4
1 gap3
Open saproxylic 34
6
6
Open woodland
3
2
Open saproxylic 34
6
4 gap1
Woodland saprox 4
6
5
Woodland saprox 4
3
3
Woodland saprox 4
4
4
Other decidous
34
1
Conifer facultative 23
3
Open woodland
3
5
3 gap2
Woodland saprox 4
3
2 gap1
Open saproxylic 34
2
2
Open saproxylic 34
6
6
Open woodland
3
1
1
Open woodland
3
2
2
Open woodland
3
5
5
Conifer obligate
2
5
3 gap2
Open woodland
3
2
2
Open woodland
3
9
5
Open woodland 34
4
4
Open woodland
3
46
13
Open woodland
3
132
46
Open woodland
3
7
4 gap1
Open woodland
3
1
0 gap1
Conifer obligate
2
3
0 gap3
Open woodland
3
1
1
Open woodland
3
4
3 gap1
Open woodland
3
1
1
Untouched decido 34
4
4
Other decidous
34
17
Conifer facultative 23
4
Other decidous
34
2
Open woodland
3
8
5
Open woodland
3
4
3 gap1
Other decidous
34
3
3
Conifer facultative 23
1
1
Open woodland
3
2
2
Open woodland
3
1
1
Open woodland
3
26
12
Open woodland
3
12
5
Open woodland
3
2
Conifer facultative 23
4
3 gap1
Open woodland
3
5
3 gap2
Other decidous
34
1
1
Other decidous
34
8
6
Open woodland
3
3
Open woodland
3
6
5
Open woodland
3
2
Open woodland
3
97
34
Open woodland
3
13
6
Open woodland
3
54
24
Open woodland
3
13
7
Open woodland
3
1
0 gap1
Open woodland
3
13
5
Open woodland
3
22
6
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Chapter 2
Data for the 626 forest species 
Threat 
geography
Taxon
Species name
Orthoptera
Chorthippus dorsatus
Denmark
Araneae
Araneus alsine
Denmark
Araneae
Araneus angulatus
Denmark
Araneae
Araneus marmoreus
Denmark
Araneae
Araneus triguttatus
Denmark
Araneae
Dendryphantes rudis
Denmark
Araneae
Hygrolycosa rubrofasciata
Denmark
Araneae
Midia midas
Denmark
Gastropoda
Helix pomatia
EU
Gastropoda
Vertigo angustior
EU
Gastropoda
Vertigo moulinsiana
Globally
PseudoscorpionAnthrenochernes stellae
EU
Ascomycota Elaphomyces anthracinus
Denmark
Ascomycota Erythricium aurantiacum
Denmark
Ascomycota Gyromitra gigas
Denmark
Ascomycota Helvella albella
Denmark
Ascomycota Helvella costifera
Denmark
Ascomycota Helvella queletii
Denmark
Ascomycota Nemania carbonacea
Denmark
Ascomycota Nemania diffusa
Denmark
Basidiomycota Agaricus moelleri
Denmark
Basidiomycota Agaricus phaeolepidotus
Denmark
Basidiomycota Agaricus porphyrizon
Denmark
Basidiomycota Agrocybe firma
Denmark
Basidiomycota Agrocybe vervacti
Denmark
Basidiomycota Albatrellus pes‐caprae
Denmark
Basidiomycota Aleurodiscus disciformis
Denmark
Basidiomycota Amanita lividopallescens
Denmark
Basidiomycota Amanita olivaceogrisea
Denmark
Basidiomycota Amanita solitaria
Denmark
Basidiomycota Amanita strobiliformis
Denmark
Basidiomycota Amaurodon cyaneus
Denmark
Basidiomycota Anomoporia myceliosa
Denmark
Basidiomycota Antrodia heteromorpha
Denmark
Basidiomycota Antrodia malicola
Denmark
Basidiomycota Arrhenia epichysium
Denmark
Basidiomycota Athelidium aurantiacum
Denmark
Basidiomycota Aurantiporus alborubescens Denmark
Basidiomycota Aureoboletus gentilis
Denmark
Basidiomycota Bankera fuligineoalba
Denmark
Basidiomycota Bankera violascens
Denmark
Basidiomycota Boletopsis leucomelaena
Denmark
Basidiomycota Boletus aereus
Denmark
Basidiomycota Boletus fechtneri
Denmark
Basidiomycota Boletus impolitus
Denmark
Basidiomycota Boletus legaliae
Denmark
Basidiomycota Boletus satanas
Denmark
Basidiomycota Buchwaldoboletus lignicola Denmark
Basidiomycota Buglossoporus quercinus
Denmark
Basidiomycota Calocera glossoides
Denmark
Basidiomycota Camarophyllopsis atropuncta Denmark
Basidiomycota Camarophyllopsis hymenocepDenmark
Basidiomycota Camarophyllopsis micacea Denmark
Basidiomycota Ceriporia purpurea
Denmark
Basidiomycota Ceriporiopsis gilvescens
Denmark
Basidiomycota Ceriporiopsis pannocincta
Denmark
Basidiomycota Cerrena unicolor
Denmark
Basidiomycota Chamaemyces fracidus
Denmark
Basidiomycota Cheimonophyllum candidissim
Denmark
Basidiomycota Chromocyphella muscicola Denmark
Basidiomycota Clavaria asperulispora
Denmark
Basidiomycota Clavaria flavipes
Denmark
Basidiomycota Clavaria tenuipes
Denmark
Basidiomycota Clavicorona taxophila
Denmark
Basidiomycota Clavulinopsis cinereoides
Denmark
Basidiomycota Clavulinopsis microspora
Denmark
Basidiomycota Climacocystis borealis
Denmark
Basidiomycota Clitocybe alexandri
Denmark
Basidiomycota Coltricia confluens
Denmark
Basidiomycota Conocybe dumetorum
Denmark
Basidiomycota Coprinopsis insignis
Denmark
Basidiomycota Coprinopsis pannucioides
Denmark
Basidiomycota Coprinopsis spelaiophila
Denmark
Basidiomycota Corticium expallens
Denmark
Basidiomycota Cortinarius acetosus
Denmark
Basidiomycota Cortinarius arcuatorum
Denmark
Basidiomycota Cortinarius aureocalceolatus Denmark
Basidiomycota Cortinarius betulinus
Denmark
Basidiomycota Cortinarius bulliardii
Denmark
Basidiomycota Cortinarius caesiocortinatus Denmark
101
Page  3 of 8
S2 Table
Saproxylic?
Redlist (Decline? Priority Main affinity
CR yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Conifer obligate Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Conifer obligate Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
A
Deciduous
Non‐saproxylic
no
B
Deciduous
Saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Conifer obligate Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Saproxylic
VU no
B
Deciduous
Saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
CR yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
CR yes
A
Deciduous
Saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Saproxylic
EN no
B
Conifer facultative Saproxylic
EN no
B
Deciduous
Saproxylic
EN no
B
Deciduous
Saproxylic
EN no
B
Deciduous
Saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Saproxylic
EN no
B
Deciduous
Saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Conifer obligate Non‐saproxylic
CR yes
A
Conifer obligate Non‐saproxylic
CR no
B
Conifer obligate Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
CR no
B
Conifer obligate Saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Saproxylic
VU no
B
Deciduous
Saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Saproxylic
RE RE
A
Deciduous
Saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Conifer obligate Saproxylic
EN yes
A
Conifer obligate Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Saproxylic
VU no
B
Deciduous
Saproxylic
EN no
B
Deciduous
Saproxylic
EN no
B
Deciduous
Saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
CR no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
CR no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
Group
Zone  Forests (N) Match  gap_Q?
Open woodland
3
4
1 gap3
Open woodland
3
2
1 gap1
Conifer obligate
2
2
2
Open woodland
3
9
5
Open woodland
3
2
Conifer obligate
2
1
Open woodland
3
1
Open woodland
3
1
0 gap1
Other decidous
34
101
Other decidous
34
16
6
Other decidous
34
19
11
Open saproxylic 34
2
Other decidous
34
1
Other decidous
34
4
Conifer obligate
2
3
1 gap2
Other decidous
34
3
Open woodland 34
1
Other decidous
34
8
6
Woodland saprox 4
5
Woodland saprox 4
7
Untouched decido 4
6
Open woodland 34
3
Open woodland 34
14
Woodland saprox 4
1
Open woodland
3
3
Other decidous
34
2
2
Woodland saprox 34
2
2
Open woodland
3
2
Open woodland 34
4
Other decidous
34
2
Open woodland
3
4
Woodland saprox 34
1
Conifer saproxylic 24
3
Woodland saprox 4
1
Woodland saprox 4
5
Woodland saprox 4
2
Woodland saprox 4
1
1
Woodland saprox 4
9
Other decidous
34
4
Conifer obligate
2
8
5
Conifer obligate
2
9
5
Conifer obligate
2
2
Other decidous
34
3
Other decidous
34
1
Open woodland
3
4
4
Other decidous
34
1
Open woodland
3
2
Conifer saproxylic 24
7
Woodland saprox 34
2
2
Woodland saprox 4
3
Open woodland
3
1
0 gap1
Open woodland
3
4
Open woodland
3
1
1
Woodland saprox 4
10
Woodland saprox 4
4
4
Woodland saprox 4
5
5
Woodland saprox 4
10
5
Other decidous
34
4
Woodland saprox 4
3
Open woodland 34
1
Open woodland
3
2
Open woodland
3
6
4 gap1
Open woodland
3
1
Open saproxylic 34
4
Open woodland
3
7
5
Open woodland
3
6
Conifer saproxylic 24
10
8
Conifer obligate
2
5
5
Other decidous
34
2
Woodland saprox 4
1
Open saproxylic 34
2
Woodland saprox 4
2
Open saproxylic 34
1
Other decidous
34
1
Other decidous
34
4
Untouched decido 34
1
Untouched decido 34
1
Other decidous
34
1
Other decidous
34
1
Untouched decido 34
2
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
102
Data for the 626 forest species 
Taxon
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Threat 
geography
Species name
Cortinarius caesiolatens
Denmark
Cortinarius caesiostramineus Denmark
Cortinarius cagei
Denmark
Cortinarius camphoratus
Denmark
Cortinarius caperatus
Denmark
Cortinarius catharinae
Denmark
Cortinarius cinnabarinus
Denmark
Cortinarius cisticola
Denmark
Cortinarius colus
Denmark
Cortinarius cotoneus
Denmark
Cortinarius elegantissimus Denmark
Cortinarius flavovirens
Denmark
Cortinarius fragrantior
Denmark
Cortinarius fulvocitrinus
Denmark
Cortinarius gracilior
Denmark
Cortinarius imperialis
Denmark
Cortinarius insignibulbus
Denmark
Cortinarius langeorum
Denmark
Cortinarius lilacinovelatus
Denmark
Cortinarius luteoimmarginatuDenmark
Cortinarius maculosus
Denmark
Cortinarius magicus
Denmark
Cortinarius multiformium
Denmark
Cortinarius nanceiensis
Denmark
Cortinarius olearioides
Denmark
Cortinarius orellanus
Denmark
Cortinarius osmophorus
Denmark
Cortinarius porphyropus
Denmark
Cortinarius quarciticus
Denmark
Cortinarius rufo‐olivaceus
Denmark
Cortinarius saporatus
Denmark
Cortinarius selandicus
Denmark
Cortinarius serratissimus
Denmark
Cortinarius sodagnitus
Denmark
Cortinarius splendens
Denmark
Cortinarius talus
Denmark
Cortinarius tophaceus
Denmark
Cortinarius traganus
Denmark
Cortinarius urbicus
Denmark
Cortinarius venustus
Denmark
Cortinarius violaceocinereus Denmark
Cortinarius xanthochlorus
Denmark
Cortinarius xantho‐ochraceus Denmark
Craterellus cinereus
Denmark
Craterellus melanoxeros
Denmark
Crepidotus cinnabarinus
Denmark
Cristinia gallica
Denmark
Cystolepiota hetieri
Denmark
Cystolepiota icterina
Denmark
Cystolepiota moelleri
Denmark
Dacrymyces enatus
Denmark
Dendrocollybia racemosa
Denmark
Dendrothele commixta
Denmark
Dentipellis fragilis
Denmark
Dichomitus campestris
Denmark
Echinoderma calcicola
Denmark
Echinoderma hystrix
Denmark
Echinoderma perplexum
Denmark
Echinoderma pseudoasperuluDenmark
Entoloma aprile
Denmark
Entoloma clandestinum
Denmark
Entoloma depluens
Denmark
Entoloma dichroum
Denmark
Entoloma formosum
Denmark
Entoloma lampropus
Denmark
Entoloma lepidissimum
Denmark
Entoloma parkensis
Denmark
Entoloma placidum
Denmark
Entoloma plebejum
Denmark
Entoloma porphyrogriseum Denmark
Entoloma queletii
Denmark
Entoloma scabrosum
Denmark
Entoloma sinuatum
Denmark
Entoloma strigosissimum
Denmark
Entoloma transvenosum
Denmark
Exidia cartilaginea
Denmark
Faerberia carbonaria
Denmark
Femsjonia peziziformis
Denmark
Flammulaster limulatus
Denmark
Flammulaster muricata
Denmark
Chapter 2
S2 Table
Saproxylic?
Redlist (Decline? Priority Main affinity
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Conifer obligate Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
CR no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
RE RE
A
Conifer obligate Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
CR no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
CR no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
CR no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
CR no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Conifer facultative Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Conifer obligate Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
CR no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Saproxylic
VU no
B
Deciduous
Saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
CR no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Saproxylic
RE RE
A
Deciduous
Saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Conifer facultative Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
CR no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
CR no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Saproxylic
EN no
B
Deciduous
Saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Saproxylic
EN no
B
Deciduous
Saproxylic
Page  4 of 8
Group
Zone  Forests (N) Match  gap_Q?
Untouched decido 34
2
Untouched decido 34
1
Other decidous
34
1
Conifer obligate
2
8
Other decidous
34
23
13
Untouched decido 34
1
Other decidous
34
20
Untouched decido 34
1
Conifer obligate 23
1
1
Untouched decido 34
4
Untouched decido 34
5
Untouched decido 34
1
Other decidous
34
1
Untouched decido 34
2
Untouched decido 34
1
Untouched decido 34
1
Untouched decido 34
1
Untouched decido 34
1
Untouched decido 34
2
Untouched decido 34
1
Untouched decido 34
1
Untouched decido 34
1
Untouched decido 34
3
Untouched decido 34
1
Untouched decido 34
3
Other decidous
34
4
Untouched decido 34
2
Other decidous
34
1
1
Conifer facultative 2
3
Untouched decido 34
6
Untouched decido 34
1
Untouched decido 34
1
Other decidous
34
1
Untouched decido 34
1
Untouched decido 34
1
Other decidous
34
8
Other decidous
34
2
2
Conifer obligate
2
8
5
Other decidous
34
1
Other decidous
34
1
Other decidous
34
1
Untouched decido 34
1
Untouched decido 34
2
Other decidous
34
20
16
Other decidous
34
4
Woodland saprox 4
1
0 gap1
Woodland saprox 4
3
Untouched decido 4
5
5
Untouched decido 4
2
Untouched decido 4
3
Woodland saprox 4
2
Other decidous
34
3
Woodland saprox 34
8
Woodland saprox 4
2
2
Woodland saprox 34
4
4
Untouched decido 4
1
Untouched decido 4
3
Untouched decido 4
1
Open woodland
4
2
Open woodland
3
4
2 gap2
Open woodland
3
10
5
Woodland saprox 4
1
1
Other decidous
34
3
Open woodland
3
5
4 gap1
Conifer facultative 23
3
2 gap1
Other decidous
34
3
Other decidous
34
1
Woodland saprox 4
6
Open woodland 34
1
Open woodland
3
1
Untouched decido 4
2
0 gap2
Open woodland 34
2
2
Other decidous
34
3
3
Open woodland
4
1
Open woodland
3
1
Woodland saprox 4
4
3 gap1
Woodland saprox 3
1
1
Woodland saprox 4
1
Woodland saprox 4
4
3 gap1
Woodland saprox 4
6
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Chapter 2
Data for the 626 forest species 
Taxon
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Threat 
geography
Species name
Fomitiporia robusta
Denmark
Ganoderma resinaceum
Denmark
Geastrum quadrifidum
Denmark
Gloeocystidiellum clavuligeru Denmark
Gloeohypochnicium analogum
Denmark
Gloeoporus dichrous
Denmark
Gomphus clavatus
Denmark
Gymnopus brassicolens
Denmark
Gymnopus hariolorum
Denmark
Gymnopus impudicus
Denmark
Gymnopus inodorus
Denmark
Hebeloma fusisporum
Denmark
Hemipholiota heteroclita
Denmark
Hericium cirrhatum
Denmark
Hericium erinaceus
Denmark
Hohenbuehelia atrocoerulea Denmark
Hohenbuehelia auriscalpium Denmark
Hohenbuehelia mastrucata Denmark
Hohenbuehelia petaloides Denmark
Hohenbuehelia unguicularis Denmark
Hydnellum aurantiacum
Denmark
Hydnellum auratile
Denmark
Hydnellum caeruleum
Denmark
Hydnellum concrescens
Denmark
Hydnellum ferrugineum
Denmark
Hydnellum gracilipes
Denmark
Hydnellum peckii
Denmark
Hydnellum scrobiculatum
Denmark
Hydnellum spongiosipes
Denmark
Hydnum albidum
Denmark
Hydropus scabripes
Denmark
Hydropus trichoderma
Denmark
Hygrocybe quieta
Denmark
Hygrocybe vitellina
Denmark
Hygrophorus camarophyllus Denmark
Hygrophorus lucorum
Denmark
Hygrophorus mesotephrus Denmark
Hygrophorus nemoreus
Denmark
Hygrophorus persoonii
Denmark
Hyphoderma macedonicum Denmark
Hyphoderma medioburiense Denmark
Hypholoma ericaeum
Denmark
Hypsizygus ulmarius
Denmark
Inocybe calamistrata
Denmark
Inocybe flavella
Denmark
Inocybe huijsmanii
Denmark
Inocybe hystrix
Denmark
Inocybe margaritispora
Denmark
Inocybe quietiodor
Denmark
Inocybe sambucina
Denmark
Inocybe tenebrosa
Denmark
Inonotus dryadeus
Denmark
Inonotus hispidus
Denmark
Ischnoderma resinosum
Denmark
Kavinia himantia
Denmark
Lactarius acerrimus
Denmark
Lactarius albocarneus
Denmark
Lactarius azonites
Denmark
Lactarius decipiens
Denmark
Lactarius evosmus
Denmark
Lactarius hysginus
Denmark
Lactarius lignyotus
Denmark
Lactarius mammosus
Denmark
Lactarius musteus
Denmark
Lactarius porninsis
Denmark
Lactarius repraesentaneus Denmark
Lactarius scrobiculatus
Denmark
Lactarius uvidus
Denmark
Lactarius violascens
Denmark
Lactarius volemus
Denmark
Leccinum crocipodium
Denmark
Lentaria byssiseda
Denmark
Lentaria epichnoa
Denmark
Lentinellus ursinus
Denmark
Lentinus suavissimus
Denmark
Lepiota cingulum
Denmark
Lepiota echinella
Denmark
Lepiota fuscovinacea
Denmark
Lepiota grangei
Denmark
Lepiota griseovirens
Denmark
103
Page  5 of 8
S2 Table
Saproxylic?
Redlist (Decline? Priority Main affinity
EN no
B
Deciduous
Saproxylic
EN no
B
Deciduous
Saproxylic
EN yes
A
Conifer facultative Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Saproxylic
VU no
B
Deciduous
Saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Saproxylic
CR yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Saproxylic
CR yes
A
Deciduous
Saproxylic
VU no
B
Deciduous
Saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Saproxylic
VU no
B
Deciduous
Saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Saproxylic
CR yes
A
Conifer obligate Non‐saproxylic
CR no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
CR yes
A
Conifer facultative Non‐saproxylic
VU yes
A
Conifer facultative Non‐saproxylic
EN yes
A
Conifer obligate Non‐saproxylic
CR no
B
Conifer obligate Non‐saproxylic
EN yes
A
Conifer obligate Non‐saproxylic
RE RE
A
Conifer obligate Non‐saproxylic
CR no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
CR yes
A
Conifer obligate Non‐saproxylic
CR no
B
Conifer obligate Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Conifer obligate Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Saproxylic
VU no
B
Deciduous
Saproxylic
EN no
B
Deciduous
Saproxylic
VU no
B
Deciduous
Saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Conifer obligate Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Conifer obligate Non‐saproxylic
VU no
B
Conifer obligate Non‐saproxylic
VU no
B
Conifer facultative Non‐saproxylic
VU no
B
Conifer obligate Non‐saproxylic
VU no
B
Conifer obligate Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Conifer obligate Non‐saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Conifer facultative Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Saproxylic
EN no
B
Deciduous
Saproxylic
VU no
B
Deciduous
Saproxylic
CR no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
Group
Zone  Forests (N) Match  gap_Q?
Open saproxylic 34
1
Open saproxylic 34
3
Conifer facultative 23
2
2
Woodland saprox 4
1
Woodland saprox 4
5
Woodland saprox 4
5
2 gap3
Other decidous
34
2
2
Untouched decido 4
3
Other decidous
34
4
Open woodland
3
2
Woodland saprox 4
3
Open woodland
3
5
Woodland saprox 4
5
4 gap1
Open saproxylic 34
28
25
Open saproxylic 34
8
7
Woodland saprox 4
2
Woodland saprox 4
3
3
Woodland saprox 4
9
Other decidous
34
2
2
Woodland saprox 4
1
1
Conifer obligate
2
8
6
Other decidous
34
1
Conifer facultative 23
9
7
Conifer facultative 23
24
17
Conifer obligate
2
10
5
Conifer obligate
2
1
Conifer obligate
2
7
5
Conifer obligate
2
1
1
Other decidous
34
4
Other decidous
34
3
Woodland saprox 4
1
Other decidous
34
1
Open woodland
3
10
6
Open woodland
3
13
7
Conifer obligate
2
1
1
Conifer obligate
2
1
Other decidous
34
2
Other decidous
34
1
Other decidous
34
6
Woodland saprox 4
2
Woodland saprox 4
5
5
Open woodland
3
1
0 gap1
Open saproxylic 34
1
1
Other decidous
34
1
1
Other decidous
34
4
Other decidous
34
1
Other decidous
34
1
Other decidous
34
1
Other decidous
34
1
Conifer obligate
2
2
1 gap1
Other decidous
34
1
Open saproxylic 34
9
6
Open saproxylic 34
1
Woodland saprox 4
28
Woodland saprox 4
1
Other decidous
34
6
5
Conifer obligate
2
7
2 gap3
Other decidous
34
7
Other decidous
34
2
Open woodland 34
1
Conifer obligate
2
2
1 gap1
Conifer obligate
2
4
Conifer facultative 2
6
Conifer obligate
2
4
Conifer obligate
2
7
Other decidous
34
8
5
Conifer obligate 24
1
Other decidous
34
5
5
Other decidous
34
2
2
Conifer facultative 23
32
12
Other decidous
34
4
Open saproxylic 34
5
Woodland saprox 4
1
1
Woodland saprox 4
18
Woodland saprox 4
1
Untouched decido 4
1
Open woodland 34
7
Untouched decido 4
5
Untouched decido 4
9
5
Open woodland 34
3
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
104
Data for the 626 forest species 
Taxon
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Species name
Lepiota ignivolvata
Lepiota ochraceofulva
Lepiota poliochloodes
Lepiota pseudolilacea
Lepiota subgracilis
Leucoagaricus badhamii
Leucocoprinus brebissonii
Leucopaxillus compactus
Lichenomphalia hudsoniana
Lindtneria trachyspora
Lycoperdon mammiforme
Lyophyllum deliberatum
Lyophyllum eustygium
Lyophyllum leucophaeatum
Lyophyllum semitale
Mycena clavata
Mycena leptophylla
Ossicaulis lignatilis
Pachykytospora tuberculosa
Perenniporia fraxinea
Phaeocollybia arduennensis
Phaeocollybia christinae
Phaeocollybia lugubris
Phellinus laevigatus
Phellodon confluens
Phellodon melaleucus
Phellodon niger
Phellodon tomentosus
Phlebia subserialis
Pholiota squarrosoides
Pholiota tuberculosa
Phylloporus pelletieri
Pisolithus arrhizus
Pluteus atromarginatus
Pluteus aurantiorugosus
Pluteus exiguus
Pluteus hispidulus
Pluteus insidiosus
Pluteus leoninus
Pluteus pellitus
Pluteus roseipes
Polyporus melanopus
Porodaedalea pini
Porotheleum fimbriatum
Porpoloma metapodium
Psathyrella caput‐medusae
Psathyrella leucotephra
Psathyrella spintrigeroides
Psathyrella suavissima
Pycnoporellus fulgens
Ramaria botrytis
Ramaria fagetorum
Ramaria fennica
Ramaria flavescens
Ramaria formosa
Ramaria krieglsteineri
Ramaria largentii
Ramaria pallida
Ramaria sanguinea
Ramaria suecica
Ramariopsis pulchella
Rhizomarasmius undatus
Rhodocollybia prolixa
Rhodocybe hirneola
Rhodocybe melleopallens
Rhodocybe nitellina
Rugosomyces cerinus
Rugosomyces chrysenteron
Rugosomyces ionides
Rugosomyces obscurissimus
Russula albonigra
Russula anthracina
Russula caerulea
Russula carpini
Russula decipiens
Russula emeticicolor
Russula fragrantissima
Russula helodes
Russula innocua
Russula integra
Threat 
geography
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Denmark
Chapter 2
S2 Table
Saproxylic?
Redlist (Decline? Priority Main affinity
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
CR no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Conifer facultative Non‐saproxylic
EN yes
A
Conifer obligate Non‐saproxylic
VU no
B
Conifer obligate Saproxylic
VU no
B
Deciduous
Saproxylic
VU no
B
Deciduous
Saproxylic
CR yes
A
Deciduous
Saproxylic
CR yes
A
Deciduous
Saproxylic
VU no
B
Conifer obligate Non‐saproxylic
VU no
B
Conifer obligate Non‐saproxylic
EN no
B
Conifer facultative Non‐saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Saproxylic
EN no
B
Conifer facultative Non‐saproxylic
EN yes
A
Conifer facultative Non‐saproxylic
VU yes
A
Conifer facultative Non‐saproxylic
VU yes
A
Conifer obligate Non‐saproxylic
VU no
B
Conifer facultative Saproxylic
CR no
B
Deciduous
Saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Conifer facultative Non‐saproxylic
VU yes
A
Conifer obligate Saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Saproxylic
EN no
B
Deciduous
Saproxylic
VU no
B
Deciduous
Saproxylic
EN no
B
Deciduous
Saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Saproxylic
EN no
B
Conifer obligate Saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Saproxylic
VU yes
A
Conifer obligate Saproxylic
VU no
B
Deciduous
Saproxylic
CR yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
CR yes
A
Conifer obligate Saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Saproxylic
EN no
B
Conifer facultative Non‐saproxylic
EN no
B
Conifer obligate Saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
CR no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
CR no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Conifer obligate Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Conifer obligate Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Conifer facultative Non‐saproxylic
EN yes
A
Conifer obligate Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Conifer obligate Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
CR no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Conifer obligate Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Conifer obligate Non‐saproxylic
Page  6 of 8
Group
Zone  Forests (N) Match  gap_Q?
Other decidous
34
2
Untouched decido 4
4
Open woodland
4
2
Open woodland
3
6
Other decidous
4
5
Untouched decido 4
1
Untouched decido 4
5
Other decidous
34
1
Open woodland 34
1
1
Woodland saprox 4
2
Other decidous
34
2
Other decidous
34
3
Other decidous
34
1
Conifer facultative 23
4
4
Conifer obligate
2
8
5
Conifer saproxylic 24
11
Woodland saprox 4
5
Open saproxylic 34
4
Woodland saprox 34
2
2
Open saproxylic 34
1
1
Conifer obligate
2
1
Conifer obligate
2
1
Conifer facultative 23
2
Woodland saprox 4
2
1 gap1
Conifer facultative 23
7
Conifer facultative 23
31
23
Conifer facultative 23
15
13
Conifer obligate
2
17
10
Conifer saproxylic 24
1
Woodland saprox 34
1
Open saproxylic 34
10
7
Other decidous
34
11
9
Conifer facultative 23
1
Conifer saproxylic 24
9
5
Woodland saprox 34
1
1
Woodland saprox 4
3
Woodland saprox 4
5
Woodland saprox 4
3
Woodland saprox 4
9
5
Woodland saprox 34
9
9
Conifer saproxylic 24
1
Woodland saprox 4
5
4 gap1
Conifer saproxylic 24
7
5
Woodland saprox 4
3
Open woodland 34
5
5
Conifer saproxylic 24
2
2
Other decidous
34
3
3
Woodland saprox 4
3
Conifer facultative 23
1
Conifer saproxylic 24
20
Other decidous
34
18
15
Other decidous
34
8
7
Other decidous
34
2
1 gap1
Other decidous
34
1
Other decidous
34
4
4
Open woodland 34
5
Other decidous
34
1
Other decidous
34
11
8
Other decidous
34
15
10
Conifer obligate
2
6
Open woodland 34
3
Other decidous
34
1
Conifer obligate
2
4
Open woodland
3
1
Other decidous
4
2
Open woodland
4
2
2
Conifer facultative 23
4
Conifer obligate
2
2
1 gap1
Other decidous
34
7
5
Other decidous
34
3
Untouched decido 34
9
7
Other decidous
34
12
Conifer obligate
2
9
5
Open woodland
3
1
Other decidous
34
1
Open woodland
3
7
Other decidous
34
2
Conifer obligate
2
7
Other decidous
34
2
Conifer obligate
2
3
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Chapter 2
Data for the 626 forest species 
Taxon
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Basidiomycota
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Threat 
geography
Species name
Russula laeta
Denmark
Russula lilacea
Denmark
Russula melliolens
Denmark
Russula mustelina
Denmark
Russula pallidospora
Denmark
Russula pelargonia
Denmark
Russula persicina
Denmark
Russula puellula
Denmark
Russula rhodopus
Denmark
Russula roseoaurantia
Denmark
Russula sanguinea
Denmark
Russula torulosa
Denmark
Russula turci
Denmark
Russula zonatula
Denmark
Sarcodon imbricatus
Denmark
Sarcodon lepidus
Denmark
Sarcodon scabrosus
Denmark
Sarcodon squamosus
Denmark
Simocybe sumptuosa
Denmark
Spongipellis delectans
Denmark
Spongipellis fissilis
Denmark
Steccherinum litschaueri
Denmark
Steccherinum subcrinale
Denmark
Stypella dubia
Denmark
Stypella subgelatinosa
Denmark
Suillus placidus
Denmark
Tomentella crinalis
Denmark
Tomentella italica
Denmark
Tomentella lateritia
Denmark
Tomentella pilosa
Denmark
Tomentella umbrinospora
Denmark
Trametes suaveolens
Denmark
Trechispora silvae‐ryae
Denmark
Tremellodendropsis tuberosa Denmark
Tricholoma apium
Denmark
Tricholoma arvernense
Denmark
Tricholoma aurantium
Denmark
Tricholoma basirubens
Denmark
Tricholoma columbetta
Denmark
Tricholoma focale
Denmark
Tricholoma inamoenum
Denmark
Tricholoma matsutake
Denmark
Tricholoma sejunctum
Denmark
Tricholoma sudum
Denmark
Tricholoma ustaloides
Denmark
Tulostoma fimbriatum
Denmark
Volvariella caesiotincta
Denmark
Volvariella hypopithys
Denmark
Volvariella murinella
Denmark
Volvariella surrecta
Denmark
Xenasma pulverulentum
Denmark
Xerula caussei
Denmark
Xerula longipes
Denmark
Xylobolus frustulatus
Denmark
Anisomeridium biforme
Denmark
Anisomeridium polypori
Denmark
Arthonia radiata
Denmark
Baeomyces placophyllus
Denmark
Caloplaca cerina
Denmark
Cladonia carneola
Denmark
Cladonia cenotea
Denmark
Cladonia floerkeana
Denmark
Cladonia glauca
Denmark
Cladonia incrassata
Denmark
Cladonia novochlorophaea Denmark
Cladonia portentosa
EU
Cladonia ramulosa
Denmark
Cladonia rangiferina
EU
Cladonia squamosa
Denmark
Cladonia sulphurina
Denmark
Dibaeis baeomyces
Denmark
Fuscidea cyathoides
Denmark
Gyalecta flotowii
Denmark
Haematomma ochroleucum Denmark
Lecanactis abietina
Denmark
Lecania naegelii
Denmark
Lecanora argentata
Denmark
Lecanora glabrata
Denmark
Lecanora intumescens
Denmark
Lecanora pulicaris
Denmark
105
Page  7 of 8
S2 Table
Saproxylic?
Redlist (Decline? Priority Main affinity
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Conifer obligate Non‐saproxylic
CR no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Conifer obligate Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Conifer obligate Non‐saproxylic
EN no
B
Conifer obligate Non‐saproxylic
VU no
B
Conifer obligate Non‐saproxylic
CR no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Conifer obligate Non‐saproxylic
CR no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
CR yes
A
Conifer facultative Non‐saproxylic
EN yes
A
Conifer obligate Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Saproxylic
CR no
B
Deciduous
Saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Saproxylic
EN no
B
Deciduous
Saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Saproxylic
EN no
B
Deciduous
Saproxylic
VU no
B
Deciduous
Saproxylic
CR no
B
Conifer obligate Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Saproxylic
EN no
B
Deciduous
Saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Saproxylic
VU no
B
Deciduous
Saproxylic
VU no
B
Deciduous
Saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Saproxylic
VU no
B
Deciduous
Saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Conifer obligate Non‐saproxylic
VU yes
A
Conifer obligate Non‐saproxylic
EN yes
A
Conifer facultative Non‐saproxylic
CR no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Conifer obligate Non‐saproxylic
VU yes
A
Conifer obligate Non‐saproxylic
EN no
B
Conifer obligate Non‐saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Conifer obligate Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Saproxylic
CR yes
A
Deciduous
Saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Conifer facultative Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Conifer facultative Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Conifer facultative Non‐saproxylic
VU yes
A
Conifer facultative Non‐saproxylic
CR yes
A
Conifer facultative Non‐saproxylic
VU yes
A
Conifer facultative Non‐saproxylic
LC yes
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Conifer facultative Non‐saproxylic
LC yes
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
CR no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
CR yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
CR yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Conifer facultative Non‐saproxylic
Group
Zone  Forests (N) Match  gap_Q?
Open woodland
3
6
Open woodland
3
8
Other decidous
34
9
Conifer obligate
2
3
Other decidous
34
1
Open woodland
3
9
Other decidous
34
1
Untouched decido 34
6
Conifer obligate
2
4
3 gap1
Untouched decido 34
7
Conifer obligate
2
16
Conifer obligate
2
1
Conifer obligate
2
6
Untouched decido 34
1
Conifer obligate
2
17
6
Other decidous
34
2
Conifer facultative 23
4
3 gap1
Conifer obligate
2
22
12
Woodland saprox 4
4
Woodland saprox 34
7
Open saproxylic 34
6
5
Woodland saprox 4
2
Woodland saprox 4
1
1
Woodland saprox 4
1
Woodland saprox 4
7
Conifer obligate
2
1
Woodland saprox 4
3
Woodland saprox 4
1
Woodland saprox 4
3
1 gap2
Woodland saprox 4
2
Woodland saprox 4
9
Woodland saprox 4
2
1 gap1
Woodland saprox 4
1
Open woodland
3
9
8
Conifer obligate
2
7
Conifer obligate
2
11
7
Conifer facultative 23
6
3 gap2
Untouched decido 34
1
Other decidous
34
26
20
Conifer obligate
2
14
6
Conifer obligate
2
3
1 gap2
Conifer obligate
2
5
Other decidous
34
5
5
Conifer obligate
2
10
6
Other decidous
34
3
Open woodland
3
2
Woodland saprox 4
4
Untouched decido 4
4
Open woodland 34
4
4
Other decidous
34
10
Woodland saprox 4
1
Other decidous
34
2
2
Woodland saprox 34
3
Woodland saprox 4
2
1 gap1
Open woodland
3
1
1
Open woodland
3
4
3 gap1
Other decidous
34
17
14
Conifer facultative 23
1
1
Open woodland
3
1
1
Conifer facultative 23
1
1
Open woodland
3
2
2
Conifer facultative 23
50
32
Conifer facultative 23
26
17
Conifer facultative 23
1
0 gap1
Conifer facultative 23
3
2 gap1
Open woodland
3
65
Conifer facultative 23
38
22
Open woodland
3
15
Open woodland
3
13
5
Open woodland
3
5
4 gap1
Open woodland
3
1
Other decidous
34
1
Other decidous
34
1
1
Other decidous
34
10
8
Other decidous
34
17
13
Other decidous
34
1
1
Other decidous
34
4
4
Other decidous
34
2
2
Other decidous
34
4
4
Conifer facultative 23
16
10
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
106
Data for the 626 forest species 
Taxon
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Lichen
Bryophyta
Bryophyta
Bryophyta
Bryophyta
Bryophyta
Bryophyta
Bryophyta
Tracheophyta
Tracheophyta
Tracheophyta
Tracheophyta
Tracheophyta
Tracheophyta
Tracheophyta
Tracheophyta
Tracheophyta
Tracheophyta
Tracheophyta
Tracheophyta
Tracheophyta
Tracheophyta
Tracheophyta
Tracheophyta
Tracheophyta
Tracheophyta
Tracheophyta
Tracheophyta
Tracheophyta
Tracheophyta
Tracheophyta
Tracheophyta
Tracheophyta
Tracheophyta
Threat 
geography
Species name
Lecanora symmicta
Denmark
Lecanora varia
Denmark
Lobaria pulmonaria
Denmark
Melanohalea elegantula
Denmark
Mycocalicium subtile
Denmark
Nephroma laevigatum
Denmark
Ochrolechia androgyna
Denmark
Ochrolechia pallescens
Denmark
Ochrolechia subviridis
Denmark
Ochrolechia turneri
Denmark
Opegrapha herbarum
Denmark
Opegrapha varia
Denmark
Opegrapha vermicellifera
Denmark
Opegrapha viridis
Denmark
Opegrapha vulgata
Denmark
Pachyphiale carneola
Denmark
Peltigera praetextata
Denmark
Pertusaria amara
Denmark
Pertusaria coccodes
Denmark
Pertusaria hemisphaerica
Denmark
Pertusaria leioplaca
Denmark
Porina aenea
Denmark
Pyrenula chlorospila
Denmark
Pyrenula nitida
Denmark
Pyrrhospora quernea
Denmark
Ramalina calicaris
Denmark
Thelotrema lepadinum
Denmark
Trapeliopsis gelatinosa
Denmark
Usnea filipendula
Denmark
Usnea genus
Denmark
Usnea hirta
Denmark
Usnea subfloridana
Denmark
Xanthomendoza poeltii
Denmark
Buxbaumia viridis
EU
Leucobryum glaucum
EU
Sphagnum fallax
EU
Sphagnum fimbriatum
EU
Sphagnum palustre
EU
Sphagnum squarrosum
EU
Sphagnum teres
EU
Asplenium scolopendrium
Denmark
Bromus racemosus
Denmark
Cephalanthera longifolia
Denmark
Cephalanthera rubra
Denmark
Cypripedium calceolus
EU
Dianthus armeria
Denmark
Diphasiastrum complanatum EU
Diphasiastrum tristachyum EU
Epipactis atrorubens
Denmark
Epipactis leptochila
Denmark
Galium valdepilosum
Denmark
Huperzia selago
EU
Laserpitium latifolium
Denmark
Lycopodium annotinum
EU
Lycopodium clavatum
EU
Melampyrum cristatum
Denmark
Melampyrum nemorosum Denmark
Ophrys insectifera
Denmark
Pilosella cymosa
Denmark
Platanthera bifolia ssp. latiflo Denmark
Poa supina
Denmark
Pulmonaria officinalis
Denmark
Sorbus hybrida
Denmark
Ulmus laevis
Denmark
Viola epipsila
Denmark
Viola mirabilis
Denmark
Chapter 2
S2 Table
Saproxylic?
Redlist (Decline? Priority Main affinity
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
CR yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
CR yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
RE RE
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
CR yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
RE RE
A
Conifer facultative Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
no
A
Deciduous
Non‐saproxylic
no
B
Conifer facultative Non‐saproxylic
unknownB
Deciduous
Non‐saproxylic
unknownB
Deciduous
Non‐saproxylic
unknownB
Deciduous
Non‐saproxylic
unknownB
Deciduous
Non‐saproxylic
unknownB
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
CR yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
VU no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
CR yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
LC no
B
Conifer facultative Non‐saproxylic
EN no
B
Deciduous
Non‐saproxylic
LC no
B
Conifer facultative Non‐saproxylic
LC no
B
Conifer facultative Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
CR yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
CR yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
CR yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
EN yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
CR yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
VU yes
A
Deciduous
Non‐saproxylic
Page  8 of 8
Group
Zone  Forests (N) Match  gap_Q?
Open woodland
3
13
6
Open woodland
3
3
3
Other decidous
34
18
12
Open woodland
3
2
0 gap2
Open woodland
3
1
0 gap1
Other decidous
34
1
1
Open woodland
3
2
2
Other decidous
34
1
1
Other decidous
34
1
1
Other decidous
34
4
4
Other decidous
34
3
3
Other decidous
34
2
2
Open woodland
3
15
8
Other decidous
34
2
2
Other decidous
34
2
2
Other decidous
34
1
1
Open woodland
3
8
5
Other decidous
34
26
15
Open woodland
3
1
1
Open woodland
3
2
2
Other decidous
34
2
2
Other decidous
34
11
11
Other decidous
34
1
1
Other decidous
34
24
18
Other decidous
34
2
2
Conifer facultative 23
1
1
Other decidous
34
24
17
Open woodland
3
2
2
Open woodland 23
8
6
Other decidous
34
1
1
Other decidous
34
10
7
Other decidous
34
15
7
Open woodland
3
1
1
Other decidous
34
14
7
Conifer facultative 23
42
Other decidous
34
49
Other decidous
34
51
Other decidous
34
60
Other decidous
34
48
Other decidous
34
20
Open woodland
3
3
Open woodland
3
3
2 gap1
Untouched decido 34
2
Untouched decido 34
2
Open woodland
3
2
1 gap1
Open woodland
3
4
3 gap1
Open woodland
3
1
1
Open woodland
3
11
5
Open woodland
3
2
Untouched decido 34
1
Other decidous
34
1
1
Conifer facultative 23
38
Open woodland
3
1
Conifer facultative 23
65
Conifer facultative 23
67
Open woodland
3
4
3 gap1
Open woodland
3
2
1 gap1
Open woodland
3
1
1
Open woodland
3
1
1
Open woodland 34
1
1
Open woodland
3
3
3
Open woodland
3
4
2 gap2
Open woodland
3
5
4 gap1
Open woodland
3
1
1
Open woodland
3
2
0 gap2
Other decidous
34
2
2
S2 Table. Species data.
Details of status, preferences and zones for the 626 forest species.
Threat geography:  Most of the internationally threatened species are also threatened at national level, but only the most international threat listing is shown
Redlist:  Global category if globally threatened. Danish redlist category otherwise (never EU category).
Decline:   According to redlist information (for reasons of consistency not according to EU reports).
Zone:   The species affinity or preference for one or more of the defined managemenet types (z1= Normal, z2 = Conifer, z3 = Active, z4 = Untouched).
Forests:   The number of State Forests in Denmark with occurrence of the species recorded 1991‐2015.
Match:   The number of State Forests put in a matching zone for the species by scenario Q. (Only noted for priority A species).
gap_Q?:    Gap between target (5 representations or 100%) and matches in scenario Q.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0118.png
Forests a priori locked to zone 4 (Untouched)
S3 Table
Page  1  of  1
Dist
SHL
SHL
VAD
FYN
SDJ
SDJ
SDJ
Forest name
Velling Skov
Vorsø mm.
Draved Skov og Kongens Mose
Kasmose Skov
Midtskov
Rønhave Skov
Bolderslev Skov
Decid
103
17
198
11
5
5
109
Area (ha)
% wood already in MX zones Number of species from each zone group Priority A species % of obs already
Conif Unwood Total zone 3 zone 4 chosen z2 z3 z4 z23 z24 z34 non‐forest Total
All Forest
in z3
in z4
186
47 335
27
62
1   4
7 3 3
8
6
27
13
8
19
65
45
62
100
1   4
8
1
2
6
17
10
5
100
1
366 565
100
   4
16 10 5
14
31
76
32
19
44
9
20
100
  3 4
3 2
10
1
16
5
5
19
20
0
0
5
100
1   4
none
5
100
1   4
none
2
46 157
100 1  3 4
5
2
2
2
11
4
4
100
Criteria for a priori locking to zone 4 ( Untouched):
Chapter 2
Either 100 % of total area untouched already AND > 5 wooded hectares untouched
Or
> 100 hectares woodland untouched AND > 45% of total area untouched
Already untouched includes conifer areas of Velling Forest decided in 1994 to be included as untouched after a transition period removing conifers.
107
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0119.png
108
Forests always in zone 4 (N = 20)
S4 Table
Page  1  of  1
Chapter 2
Dist
HIM
SHL
SHL
KJY
VAD
SDJ
STS
HST
HST
HST
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
OSJ
OSJ
Forest name
Decid
Nørreskov
181
Dalgård
14
Klostermølle mm.
6
Ajstrup Strand
13
Draved Skov og Konge 198
Søgård Skov
88
Klinteskov
250
Ravneholmene
68
Jægersborg Dyrehave
435
Ordrup Krat
17
Arresødal skov
63
Esrum Møllegård
2
Gribskov
1943
Søskoven
498
Store Dyrehave
614
Harager Hegn
259
Horserød Hegn
381
Gurre Vang
146
Farum Lillevang
87
Store Hareskov
181
total
5442
Area (ha)
Conif Unwood
227
64
12
31
7
47
10
1
366
55
17
2
286
14
47
8
452
38
7
15
50
1180
722
188
100
352
121
50
51
166
70
38
258
7
12
69
45
2382
2802
% already in MX zones Number of species from each zone group Priority A species % of obs already
Total zone 3 zone 4 chosen z2 z3 z4 z23 z24 z34 non‐forest Total
All Forest
in z3
in z4
472
20
10
   4
2 14 13 4 2 42
6
83
42
38
41
35
56
   4
6 1 2
1
12
22
17
8
60
6
   4
7 1 2
5
8
23
13
8
11
22
56
   4
1
1
1
3
2
1
67
565
1
46
   4
16 10 5
14
31
76
32
19
44
160
4
4
   4
4 1 1
3
1
10
5
4
2
538
39
24
   4
1 33 32 12
55
46 179
90
53
33
37
129
18
   4
2 6 1 2 2
3
16
10
8
47
895
87
3
   4
1 30 30 7 1 47
31 147
83
58
87
7
55
   4
1 3
4
3
11
8
6
85
61
12
   4
5 7 1
4
2
19
7
6
17
43
52
   4
3 1
1
5
3
3
3845
11
8
   4
7 28 19 16 5 45
43 163
89
70
16
26
785
37
6
   4
1 13 4 6 2 24
8
58
23
21
27
8
1087
0
1
   4
1 7 10 4 3 17
12
54
23
18
2
5
359
2
8
   4
6 2 3 1 8
4
24
12
9
31
616
6
13
   4
1 3 5 2 1 13
11
36
12
11
6
15
442
9
15
   4
11 2 2 1 8
13
37
9
7
26
19
106
5
2
   4
3 4
5
4
16
6
3
6
46
295
5
   4
1 10 6 2
12
3
34
15
13
10625
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0120.png
Chapter 2
109
Forests always in zone 3 (N = 55)
S5 Table
MX 
% already 
Number of species from each zone 
zones
in
group
zone  zone 
non‐
3
4 chosen z2 z3 z4 z23 z24 z34 forest Total
Total
119
  3 
9
1
11 21
100
  3 
5
4
15 24
108 100
  3 
1 6
1 1 1
8 18
217
  3 
1
1
1
3
379 20 10
  3 
2 4
4
8
3 21
66
2
  3 
1 6
10 17
8
  3 
1
1
2
1682
6
  3 
2 6
5
1
23 37
717
  3 
5 13 3 5 1 2
15 44
836
8
3
  3 
2 25 1 6 2 13
59 108
213
1
4
  3 
7
3
24
23 57
7
  3 
4
2
3
9
2982
  3 
14 13
14
9
57 107
39
  3 
3
3
6 12
4173
  3 
5
26 31
62
  3 
6
22 28
189
0
  3 
6 1
4
2 13
320
0
  3 
1 11 2 3
4
9 30
36
  3 
6
2
10 18
36
  3 
7
13 20
35
  3 
7
1
8 16
9
  3 
1
1
2003
  3 
5
2
30 37
1254
  3 
1 9
3
4
22 39
12
  3 
1
1
4
6
17
9
  3 
2
2
4
74
  3 
2
2
4
45
  3 
4
4
124 21 27
  3 
14 1 8
5
20 48
102
8
  3 
3
3
6
409
0
0
  3 
15 1 1
2
6 25
124
3
5
  3 
3
1
2
6
42
7
8
  3 
1
1
1
2
5
314
  3 
13
1
5
9 28
44 41 20
  3 
4
4
6
  3 
6
1
7 14
2420
3
3
  3 
9 29 4 2 2 22
48 116
95 17 23
  3 
4 18
2
8
19 51
207 15
  3 
17
4
35 56
162 28 30
  3 
1 16
4
15
25 61
38 55 12
  3 
1 6
1
3
10 21
58
  3 
9 1 1
13
3 27
182
  3 
2
9 11
247
1
1
  3 
5
3
1
9
287
  3 
2 9
13 24
68 19
  3 
7
1
2 10
66
  3 
4
3
1
8
50
  3 
1 8 1
1
13 24
100
  3 
7
2
9
100
1
2
  3 
2
2
1
5
403 12
7
  3 
16 3 1
7
12 39
119
2
  3 
6 3
3
2 14
12 88
  3 
2
2
630
7
3
  3 
12
5
12
4 33
167
2
  3 
10 1
2
9 22
22310
Page  1  of  1
Area (ha)
Dist
HIM
HIM
HIM
VJY
SHL
SHL
SHL
THY
THY
KJY
KJY
KJY
MJY
VAD
VAD
FYN
FYN
FYN
FYN
FYN
FYN
FYN
BLH
BLH
TRE
TRE
TRE
TRE
TRE
TRE
SDJ
SDJ
SDJ
STS
STS
STS
BON
BON
BON
BON
BON
HST
HST
VSJ
VSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
OSJ
OSJ
Forest name
Decid
Gravlev ådal
4
Navn Sø
Rebild Bakker
1
Tihøje Hede
6
92
Østerskoven, østlige d
Bjørnholt
11
Hulbakken
Hvidbjerg Plantage
108
Svinkløv Plantage
132
Mols Bjerge
60
Hestehave Skov
126
Kalø Hovedgård
Nørlund Plantage
112
Årup Hede
Rømø Strand
Bobakkerne
Sollerup Skov
85
Svanninge Bakker
51
Rødme Svinehaver
10
Thurø Rev
Voderup Klint
Lille Rise
2
Skallingen
Fanø Plantage
54
Skærsø
7
Skovhave M.M.
2
Ussinggård Sønder og 
47
Drenderup Skov
37
Svanemosen
34
Østergård
7
Sønderskov
278
Rise Skov
90
Kalvø mv.
11
Hannenov Skov
144
Halskov Vænge
16
Holtug Kalkbrud
Almindingen
916
Ølene
13
Hammersholm og Ham 38
Slotslyngen
83
Borrelyngen
6
Strandparken
13
Kalvebod Fælled
28
Kongsøre Skov
183
Sonnerup Skov
66
Vinderød skov
32
Lyngby skov
51
Ll. lyngby mose
2
Grønnæsse skov
68
Præstevang
82
Hellebæk Skov
171
Egebæksvang Skov
93
Fredensborg Skovene
10
Tokkekøb Hegn
409
Ganløse Eged m.m.
129
total
3918
Conif Unwood
1
114
100
107
210
138
149
25
31
2
6
740
835
332
253
60
715
36
51
1
7
1435
1435
39
2
4171
62
31
73
16
254
1
25
36
35
6
2
2003
620
580
1
5
15
24
2
7
1
2
88
1
94
54
77
3
31
31
80
89
1
26
6
1097
406
6
76
169
12
67
1
32
1
45
0
153
29
35
173
49
8
28
7
9
2
46
25
7
5
13
12
221
1
25
2
0
108
113
22
16
5126 13266
Priority A  % of obs 
species
already
All Forest in z3 in z4
9
4
12
4
10
5 100
2
1
11
9 10 11
15
5
1
1
26
9
5
28
16
80
28
3 14
45
23
8
9
6
62
24
9
5
19
4
26
6
4
3
23
14
10
4
18
6
12
6
1
1
28
5
20
7
5
1
4
2
2
2
3
3
20
12 57 11
5
3
14
10
3
2
2
1
14
9
2
2 100
12
6
63
34
6
3
28
16
5
48
17
6
43
25 37 44
14
5 99
12
10
7
2
6
6
21
9
8
6 89
6
5
16
7
6
6
4
3
20
14 15 18
9
7
1
1 100
22
20
7
16
8
1
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0121.png
110
Forests with zone variability (N = 220)
Area (ha)
Dist Forest name
Decid
HIM Skindbjerglund
37
HIM Præstens Plantage
HIM Smidie Kalkgruber
HIM Vilsted Sø
13
HIM Fællesskov
187
HIM Livø
41
VJY Klosterheden Plantag 847
VJY Stråsø Plantage
216
VJY Arealer ved Ferring og
VJY Harboøre Tange
VJY Hoverdal Plantage
115
VJY Fejsø Plantage
200
VJY Husby Plantage
100
VJY Arealer i Ringkøbing k
VJY Fjand Enge
VJY Vest Stadil Fjord
VJY Blåbjerg Plantage
91
VJY Sandfær
20
SHL Kobskov Øst
17
SHL Nordskov
191
SHL Snabegård Skov
27
SHL Velling Skov
103
SHL Vorsø mm.
17
SHL Trustrup Høje
0
SHL Naturstien Stenballe S
SHL Thorsø Bakker
31
SHL Sønderskov
250
SHL Himmelbjerget
49
SHL Høgdal
18
SHL Kallehave
3
SHL Odderholm
2
SHL Mariedal
0
SHL Ny Vissingkloster
24
SHL Lysbro Skov
39
SHL Vesterskov
184
SHL Gjern Bakker
22
SHL Kobskov Vest
19
VSY Læsø Plantage
375
VSY Skagen Plantage
44
VSY Bunken Plantage
47
VSY Råbjerg Plantage
0
VSY Ålbæk Plantage
79
VSY Tversted Plantage
94
VSY Uggerby Plantage
83
VSY Lilleheden Plantage
56
VSY Tornby Plantage
42
VSY Rubjerg Plantage
1
VSY Slotved Skov
18
VSY Blokhus Plantage
52
VSY Tranum Plantage
272
VSY Hune Plantage
5
THY Lodbjerg Plantage
75
THY Lyngby Hede
THY Stenbjerg Plantage, ve 12
THY Stenbjerg Plantage, ø
88
THY Tvorup Syd
101
THY Nystrup Plantage, øst
94
THY Nystrup Plantage, ves
17
THY Vandet Plantage
88
THY Vilsbøl Plantage
143
THY Tved Plantage
181
THY Hanstholm Vildtreserv
THY Hanstholm Kystskræn
2
THY Østerild Plantage
222
THY Madsbøl Plantage
12
THY Lild Plantage, vestlige
71
THY Lild Plantage, østlige d 65
THY Vester Thorup Plantag 117
THY Fosdal Plantage
147
THY Slettestrand
THY Langdal Plantage
32
KJY Indskovene
276
KJY Hjermind Skov
68
KJY Lysnet
ConifUnwood
1
12
17
4
1
848
307
98
20
273
4462 1090
760
942
73
1114
1039
408
658
731
710
256
7
4
253
1108
337
375
21
529
21
42
607
188
88
20
186
47
45
2
6
9
107
34
205
229
92
13
12
24
21
16
1
24
8
33
26
39
43
67
375
94
2
9
4
55
786
714
698
732
484
690
64
345
525
132
592
127
427
276
233
99
280
237
29
28
19
104
414
701
1408 2243
54
6
340
616
73 1196
385
544
526
317
933
982
833
311
234
612
326
30
473
603
829
434
80 3208
5
245
923
450
325
436
631
584
367
651
1059
328
232
140
549
122
22
88
461
113
84
9
Total
50
21
1
861
592
334
6399
1917
73
1114
1562
1588
1066
7
257
1108
802
569
80
986
135
335
62
8
9
171
684
154
53
39
27
40
89
149
653
33
77
1875
1474
1221
409
736
812
786
388
560
59
141
1167
3922
65
1031
1270
941
931
2016
1239
863
444
1218
1444
3288
252
1595
773
1287
1083
1504
520
549
176
825
265
9
Chapter 2
S6 Table
MX 
already zones
in  in 
z3 z4 chosen
82 12
  3 4
1 2  
1  3 
2 1  3 
32 8
 2 3 4
14 11
  3 4
2 1 2 3 
1 1 2  
1  3 
1  3 
 2 3 4
3 1 2 3 
1 2  
1  3 
1  3 
1  3 
1 1  3 
1 1  3 
  3 4
17 11
 2 3 
10 0 1  3 
23 54 1   4
77 1   4
1  3 
1  3 4
9 9 1 2  
35 3
  3 4
1  3 
8 2 1  3 
1  3 
 2  4
1  3 
1  3 
7 14
  3 4
29 27
  3 4
69 14 1  3 
14
  3 4
9 2
  3 4
 2 3 4
6 1 2  4
1 2  
1 1 2  
1 2  
1 2  
1 2  
14
 2 3 
 2 3 4
22 9 1  3 
1 2  
4 1  3 4
1 2  
1 2  
5 1 2  
1  3 4
9 1  3 4
14 1  3 
1 2  
1 2  
1   4
  3 4
0
 2 3 4
2 1 2 3 
  3 4
1  3 4
  3 4
4 1 2  
1 2  
7 1 2 3 
6
  3 4
1  3 
  3 4
13 9
 2  4
12 3 1 2 3 4
1  3 
Number of species from each zone 
group
non‐
z2 z3 z4 z23 z24 z34 forest Total
9 5 2 1 9
1 27
1
1
2
2
3
11 14
1 6 3 1
10
3 24
8
1 7
11 27
4 10
7
2
29 52
14 8
12 1 2
20 57
1
4
5
4
17 21
12 10 2 9 1 9
30 73
12 5
6
10 33
2 7
4 1
17 31
2
4
6
2
9 11
5
1
21 27
3
4
1
7 15
1 7
6
9 23
2
3
1
6
20 8 2 12 2 16
16 76
4
3
6
8 21
7 3 3
8
6 27
8
1
2
6 17
1
1
2
1
6
7
1
4
1
6
1 2 2 4
17
6 32
1
2
1
2
6
7
2
15 24
2
6
8
1 12 1 5
5
20 44
1
2
3
6
1
9 16
2 4 1
3
5 15
3 6 7 7
16
9 48
3
2
5
1 1 1 3
9
1 16
9 11 2 8
8
38 76
11 9 1 11 2 4
38 76
13 12 1 9
4
50 89
5 5
3
27 40
6 8
7
23 44
4 5
2 1 2
22 36
1 6
3
25 35
2 5
4
14 25
2 7
3
27 39
6 1
5 2 4
4 22
2
4
6
4 5
2
1
13 25
2 10
5 1 1
31 50
5 2
3
4 14
1 9
4 1 3
28 46
6
2
9 17
5
2
1
8 16
1 5
6
2
11 25
2 10
4
1
24 41
7 7
7 1 3
10 35
7 7
6
2
11 33
4 4 1 2
4 15
2 13 2 6 1 7
20 51
11 9
10
5
29 64
1 10
4
4
42 61
8 2
18 28
3 7 1 8 1 10
19 49
1 4
2
1
14 22
1 3
2 1 3
11 21
2 6
3 1 7
38 57
7 9
4 1 2
23 46
4 8 2 6
9
22 51
3
9 12
1 1 1 1
3
7
2 10 2 2
9
11 36
1 3 1 2
3
4 14
1
2
3
Priority A 
species
Page  1  of  3
% of obs  MX zone 
already
result
All Forest in z3 in z4 O3 Q5
19
18 75 25 4
3
1
1
1
1
1
1
6
1
8 1
1
17
14 38 27 2
3
16
7 43
3
3
34
11
3 1
3
41
23
1 2
2
5
1
3
3
13
3
3
3
43
22
2
3
22
13
13 1
2
22
10
1
2
4
1
1
3
8
1
1
3
17
3
3
3
8
3
1
1
14
6
4 1
3
5
4
3
3
55
41 13 35 2
2
10
7 28
1
1
13
8 19 65 4
4
10
5
100 4
4
2
1
1
3
1
1
1
1
1
1
6 17 1
1
18
13 59
8 3
3
4
3
1
1
22
8 70
3
3
7
2
1
3
28
13
2
4
3
1
1
1
14
5
1
3
8
5
13 3
4
23
18 21 40 3
4
4
2 80
1
3
8
7 18
3
3
42
19 17
1 3
3
53
24
3
3
61
23
3 2
2
32
9
2
2
36
13
0 1
1
27
8
1
1
25
6
2
2
19
8
2
2
30
5
6 2
2
14
10
2
2
3
33 50 1
1
15
6
2
2
30
10
4 3
4
10
7
2
2
34
10
2
2
12
4
2
2
8
2
1
1
20
10
4 1
3
28
7
1
1
21
12
1
2
23
14
1
1
8
6
1
1
33
16
3
3
45
20
2
2
42
10
1 1
2
21
6
4
3
25
12
1
3
15
3
3
3
12
4
1 1
2
34
8
2
2
30
13
0 1
2
32
14
42 3
3
7
2
1
1
2
2
3
3
21
13 31 20 2
2
6
2
2 24 1
3
3
1
3
3
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0122.png
Chapter 2
Forests with zone variability (N = 220)
Area (ha)
Dist Forest name
Decid
KJY Helgenæs Syd
6
KJY Dragsmur
1
KJY Ørnbjerg Mølle
9
KJY Gjerrild Strand
8
KJY Viborg Plantage
132
KJY Hald Hovedgård
221
KJY Stanghede
37
KJY Hald Sø
KJY Inderø Skov
70
KJY Ringelmose Skov
119
KJY Markerne
2
MJY Sønderskoven
95
MJY Rydhave Skov
29
MJY Mønsted Kalkgruber
2
MJY Alheden Skov
251
MJY Kompedal Plantage
243
MJY Haunstrup Brunkulsle
37
MJY Bøllingsø
29
MJY Hastrup Plantage
87
MJY Kilderne
86
MJY Palsgård Skov
149
MJY Gludsted
181
VAD Hønning Plantage
120
VAD Lovrup Skov
179
VAD Soldaterskoven
66
VAD Magisterkog
VAD Klaskeroj Skov
73
VAD Barsbøl Skov
51
VAD Åtte Bjerge
6
VAD Stursbøl Hegn
145
VAD Lindet Skov
160
VAD Stensbæk Plantage
82
VAD Kirkeby Plantage
6
VAD Vråby Plantage
2
VAD Tingdal Plantage
11
FYN Kasmose Skov
11
FYN Topgården
2
FYN Frøbjerg Bavnehøj
1
FYN Flyvesandet
FYN Nordlangeland
308
FYN Ristinge
12
FYN Sydlangeland
106
BLH Nyminde Plantage, no 24
BLH Nyminde Plantage, sy
47
BLH Kærgård Plantage, no
71
BLH Vrøgum Plantage
81
BLH Vejers Plantage, sydlig 19
BLH Ål Plantage
95
BLH Oksby Plantage
25
TRE Gødding Skov
87
TRE Frederikshåb Plantage 80
TRE Gyttegård Plantage
34
TRE Randbøl Hede
0
TRE Grund Skov
109
TRE Stagsrode Skov
176
TRE Kærskov
69
TRE Skablund Skov
49
TRE Rold Skov
57
TRE Sønder Stenderup Mi 200
TRE Tapsøre Statsskov
148
TRE Kongens Kær
SDJ Nørreskov
546
SDJ Oleskobbel
53
SDJ Lambjerg Indtægt
63
SDJ Midtskov
5
SDJ Rønhave Skov
5
SDJ Dybbøl
0
SDJ Dyrehaven
83
SDJ Rinkenæs Skov
192
SDJ Skodsbøl Skov
60
SDJ Hønsnap Skov
62
SDJ Frøslev Plantage
160
SDJ Frøslev Mose
7
SDJ Areal ved Assenholm
ConifUnwood
29
174
2
51
35
53
2
38
275
29
81
201
15
198
342
3
5
42
32
0
388
640
185
1
1
15
511
81
2062
378
73
126
26
575
404
140
8
362
720
235
2597
689
256
148
150
54
31
76
227
27
18
25
14
25
244
76
191
46
365
320
166
235
120
33
9
9
9
25
10
40
44
38
6
54
7
333
255
351
541
332
398
285
681
133
387
284
377
127
431
292
181
25
504
220
205
252
2
710
25
21
30
12
14
6
15
14
12
4
15
26
15
69
36
68
122
2
5
2
31
0
0
198
18
59
24
10
343
327
18
Total
209
53
97
48
437
502
249
342
78
193
390
920
31
17
843
2683
236
630
631
456
1104
3467
524
382
173
227
118
90
31
465
397
767
406
154
29
20
27
11
40
391
72
447
630
920
754
896
691
599
748
294
804
491
712
154
218
89
77
73
241
232
36
736
59
96
5
5
198
111
275
87
84
1041
335
18
111
Page  2  of  3
Priority A 
species
% of obs  MX zone 
already
result
S6 Table
MX 
Number of species from each zone 
already zones
group
in  in 
non‐
z3 z4 chosen z2 z3 z4 z23 z24 z34 forest Total
  3 4
8 2
3
14 27
1  3 
6
20 26
37 2 1   4
3 1 1
5 10
1 2  
1 2
2
2
5 12
3 1 2 3 
3
1
2
4 10
6 34
  3 4
8 3 2
16
9 38
8 6
  3 4
6
6 1 10
13 36
1  3 4
1
2
3
6
82 63
  3 4
3
3
13
2 21
2
  3 4
5 1 1
12
13 32
 2 3 4
1 4
2
5 12
1 2  
2 4
3
1
6 16
61 30 1  3 
3
2
1
6
  3 4
6 2
1
4 13
1 2  
1 4
4
2
7 18
1 2  4 5 7 1 8 1 1
14 37
1 2  
1
2
6
9
1 2  
1 9
2
3
16 31
6 3 1  3 
2 8
4 1 4
5 24
16 4 1  3 
9
2
8
28 47
1 2 3 4 1 4
2
10
23 40
1 2 3  8 8
10
5
22 53
10 3 1 2  
3 7
1
5
10 26
32
1   4
1 4 1 2
2
3 13
1  3 
7
2
4 13
1  3 
6
20 26
11 2 1  3 
1 3
1
2
2
9
15 5 1 2  
1 2
1
2
2
8
86
1  3 
6
2
8
3
1 2 3  3 7
1
2
6 19
7 5 1   4
2 7 1 3
7
2 22
1 2  
2 9
5 1 3
27 47
1 2 3  1 3
1 1 1
17 24
1 2 3  1 6
1
9 17
1  3 
4
8 12
44 28
  3 4
3 2
10
1 16
1  3 4
1
2
3
1  3 
1
1
1  3 4 1 2 1
1
7 12
1
  3 4
5 2 1
2
2 12
3
1  3 
1
2
11 14
9 0
  3 4
2 15 2
12
21 52
1  3 
1 5
2
3
21 32
1 2  
3 4
1
4
20 32
22 1 2  4 1 5 1 4
2
22 35
1 2  
2 2
1
1
13 19
 2 3 
2 4
3
2
17 28
1  3 
1 6
2
1
12 22
1 2  
3 3
4
1
16 27
1  3 4 1 2
2
2
1
8
1  3 
3 9
4
1
11 28
1  3 4 1 9
5 1 6
37 59
1  3 
1 9
3
2
33 48
6
  3 4
6 2 1
4
1 14
5 9
  3 4
1 10 5 1
40
1 58
1 2  
1 2
1
1
5
1   4
1
1
1
3
1  3 
1
1
2
4
4 2 1   4
2 4
3
9
1  3 
2
1
2
5
1  3 
1
1
3
5
1 7 1  3 4
6
2
9
3 20
1  3 
2 1
1
4
1 1 1  3 4
2
2
6 10
## 1   4
none
## 1   4
none
0 4 1 2  4
5 1
2
8
4 21 1  3 4
4 3 1
6
3 17
5 1 1  3 
1 9 1
5
5 21
5 1  3 
5
1
1
7
1  3 
3
1
5
9
3
1 2  
2 7
2 1 7
14 33
4 1
  3 4
1 10 2 2
7
34 56
72
1  3 4
4
1
14 19
10
24
4
11
538
0
All Forest in z3 in z4 O3 Q5
21
7
3
3
22
4
1
3
8
3 10
4
4
8
4
2
2
9
5
1
2
24
16 12 78 3
3
21
10 19 11 3
3
2
1
1
11
10 46 54 3
3
25
13
3
3
12
7
3
3
8
2
1
1
4
3 78
3
3
6
2
3
4
8
3
1
1
25
13
1
2
6
1
1
14
4
1
2
9
5
9 1
1
37
11 42
7 1
1
20
6
2
3
33
17
1
2
14
8
9
1 1
2
4
2 35
1
1
7
4
1
3
11
2
1
1
5
3 18
1
3
4
2 38
1
1
1
21
1
1
10
5
2
1
3
9
8 12 68 1
1
19
7
1
1
18
4
1
3
13
4
1
1
9
3
1
3
5
5 19 20 4
4
3
1
1
3
1
1
1
3
6
2
1
1
8
6
3
3
11
3
1
3
35
21 53
4
3
21
4
1
1
17
5
2
2
18
7
3 1
4
10
1
1
1
19
5
2
2
15
4
1
3
15
5
1
1
2
1
1
1
14
6
1
3
36
10
4
4
27
6
3
3
10
9
2 3
3
24
24
1 34 4
4
3
2
2
2
1
1
1
1
1
3
3
6
3 1
4
3
2
3
3
1
1
1
12
10
3
6 1
1
1
1
5
2
1
1
4
4
4
4
6
4
13 4
4
7
4
44 1
3
12
8
6
1
3
4
3
1
1
5
5
1
3
17
7
1
2
2
26
7
3
2 3
3
16
4 97
1
3
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0123.png
112
Forests with zone variability (N = 220)
Area (ha)
Dist Forest name
Decid ConifUnwood
Total
SDJ Bolderslev Skov
109
2
46
157
SDJ Jørgensgård Skov
145
9
14
168
SDJ Lerskov Plantage
38
82
20
140
SDJ Hytterkobbel
82
42
13
137
SDJ Pamhule Skov
234
30
90
353
SDJ Østerskov
145
25
15
185
SDJ Slivsø
198
198
STS Bangsebro Skov
68
3
10
81
STS Bøtø Nor
9
3
100
111
STS Lysbro Mose ved Hejr
5
52
57
STS Ulvshale Skov
90
13
308
410
STS Kongskilde
37
2
285
324
STS Hørhaven
0
44
45
STS Dybsø
136
136
BON Kilen
6
1
7
BON Blykobbe Plantage
86
86
32
204
BON Ejendommen Lassen
1
6
6
12
BON Pedersker Skov
44
6
38
87
BON Hammerknuden
23
5
170
197
BON Del af Ringebakkerne
22
22
BON Tuleborg
7
1
10
18
BON Rø Plantage
213
320
60
593
HST Jægersborg Hegn
426
32
96
554
HST Søllerød Kirkeskov
36
3
9
47
HST Geel Skov
145
39
9
193
HST Enrum Skov
18
1
12
30
HST Rygård
11
0
150
162
HST Charlottenlund Skov
51
24
75
HST Kongelunden
208
49
74
331
HST Vestamager
236
1730
1966
HST Folehave
185
18
60
263
HST Rude Skov og Frihede 321
120
130
571
HST Vestvolden
1
289
290
VSJ Rørvig Sandflugtsplan
34
136
36
206
VSJ Korshage
10
7
60
76
VSJ Hov Vig
9
16
241
266
VSJ Høve Skov
24
8
8
40
VSJ Kårup Skov
51
93
26
170
VSJ Sanddobberne
12
0
61
73
VSJ Røsnæs
22
8
166
196
VSJ Diesbjerg
3
3
VSJ Bidstrup Skovene
646
195
181
1021
VSJ Myrdeskov
47
6
2
55
VSJ Boserup Skov
168
26
29
224
VSJ Hyrdehøjskoven
30
5
18
53
NSJ Sonnerup Skov
45
12
3
60
NSJ Arresø
19
4102
4121
NSJ Tisvilde hegn
338 1280
375
1992
NSJ AP‐Møllergrunden
2
1
7
9
NSJ Aggebo og Græsted H 144
24
20
188
NSJ Freerslev hegn
210
30
35
275
NSJ Stenholt Vang
198
81
35
313
NSJ Esrum Sø
1734
1734
NSJ Nakkehoved
5
23
28
NSJ Hornbæk Plantage
105
71
22
198
NSJ Teglstrup Hegn
306
138
100
544
NSJ Klosterris Hegn
204
122
27
353
NSJ Nyrup Hegn
109
103
30
242
NSJ Danstrup Hegn
197
78
50
325
NSJ Krogerup Skovene
64
6
154
223
NSJ Lave Skov og Stejlepla
63
1
5
68
OSJ Ryget
115
21
14
149
OSJ Nørreskoven
169
11
13
194
OSJ Furesø
932
932
OSJ Terkelskov
38
3
14
54
OSJ Ganløse Ore
216
150
30
396
OSJ Bøndernes Hegn
55
6
25
85
OSJ Lille Hareskov
110
28
21
159
OSJ Jonstrup Vang
174
27
38
240
OSJ Vestskoven
556
183
604
1342
OSJ Ravnsholt
150
123
40
312
OSJ Slagslunde skov
188
17
19
224
total
19391 42863 52346 114599
Chapter 2
S6 Table
Page  3  of  3
MX 
Number of species from each zone  Priority A  % of obs  MX zone 
already zones
group
species
already
result
in  in 
non‐
z3 z4 chosen z2 z3 z4 z23 z24 z34 forest Total All Forest in z3 in z4 O3 Q5
## 1  3 4
5
2
2
2 11
4
4
100 4
4
4 1
  3 4
2 1
3
1
7
4
4 43
3
3
1 2  
1 4
1 2
3 11
5
2
1
1
1  3 4
3
1
3
1
8
3
3
1
3
24 5
  3 4
7
17
11 35 16
9 41
0 3
3
0 0 1  3 
5
1
3
9
5
4
1
3
1  3 
3
1
13 17
7
2
1
1
1
  3 4
3 2
1
6
4
4
3
3
1  3 
8
2
3
15 28 15
5
1
1
1  3 4
3 1
1
5
2
1
1
1
5 23
 2  4
2 17 5 6 1 13
36 80 35
20
1 47 2
4
  3 4
14 6
7
12 39 15
10
4
4
1  3 
3
1
1
5
1
1
1
1
1 2  
1 2
1
12 16 13
3
1
2
1 2  
1
1
2
1
1
6 18
 2  4
3 5 1 4
2
4 19 11
8
4 11 2
2
1  3 
1
1
1
1
3
1  3 
3
3
2
2
1
1
51
 2 3 
2 17
6
7
32 64 38
15 75
2
2
1 2  
6
1
1
4 12
9
6
2
2
1   4
1 1
1
3
1
1
1
1
 2 3 4
6 11
1
5
6 29 12
8
3
3
15 1
  3 4
1 17 13 7
22
18 78 43
34 10 15 3
4
  3 4
1 1
1 10
1 14
8
7
3
3
 2 3 4
1 6 5
2 7
1 22 13
12
4
4
1  3 
1
2
1
4
3
2
1
3
1   4
4 2
2
3 11
7
4
1
1
13
  3 4
2 2
1 2
2
9
6
4
6
3
3
  3 4
1 16 2 2 1 10
16 48 28
16
3
3
7 2
  3 4
16 4 3
7
41 71 40
17 16
0 3
3
1 2 3  1 3 1
2
1
8
4
4
3
3
19 8 1 2  4 2 11 4 5 3 18
9 52 22
18 10 12 1
2
  3 4
7 2 1
6
3 19
9
7
3
3
1 2  
4 1
2
6 13
8
4
1
2
1 2 3 
3
1 1 1
13 19 15
2
1
2
1   4
12 1 1
6
24 44 25
9
1
1
1 2  
2 1
1
4
3
2
2
2
1 2  
2 4
1 1
14 22 18
5
1
2
18 1  3 4
2
1
7 10
8
3
3
3
 2 3 4
1 14 4 2 2 11
30 64 37
14
2
2
1  3 
2
20 22 22
2
1
3
2 2
  3 4
1 15 6 6 4 25
20 77 33
28
5
4 4
3
  3 4
2 1
3
6
3
3
3
3
13 6
  3 4
10 11
1 20
2 44 20
19 29
3 3
4
1   4
5 2
1
8
4
4
1
1
1  3 
4
1
3
8
6
3
3
3
1   4
9 1 1
5
9 25 12
8
1
1
0 6
 2 3 4
25 30 12 16 6 37
66 192 113
63
1 2
2
1  3 4
1
9 10
7
1
1
1   4
2 1 1 3 6
1 14
9
9
1
1
9 4 1  3 4
6 1
3
1 11
7
6
9
1
1
8 1 2 3  2 3
3 1 6
3 18
6
4
5 1
2
1  3 
5
4
9 18
7
4
1
3
1  3 
2
2
5
9
7
3
3
3
 2 3 4
3 1 1 4 2 6
4 21 10
7
2
3
26 18
  3 4
8 3 4 1 18
22 56 22
14 57
4 3
4
1 2 3  1 2 1 3
5
3 15
2
2
1
1
1 6
  3 4
2 6 1 1 1 5
1 17
7
7
3 3
3
0 1 1 2  
1 8
1 1 8
6 25 10
6
1
1
2
1  3 
1 1 1
2
2
7
5
3
1
1
7
1  3 
1
1
2
1
1
1
1
17 30
  3 4
4 3 3 1 13
16 40 17
12
3 82 4
4
12 9 1  3 4
4 13 1
20
1 39 10
9 12 34 4
4
1  3 4
4 1
9
6 20
9
5
1
3
45 44
  3 4
10 2
8
5 25 14
9 19 21 3
3
1
 2  4
2 7 2
1 10
3 25 16
13
2
4
1  3 4
9 2 1
4
3 19
8
6
1
3
7 0 1   4
6 2
7
2 17
7
6
1
1
11 5
  3 4
13 5 1
9
8 36 20
13
6
1 4
4
 2  4
1 9 4 2 3 8
17 44 28
17
2
4
1 0
  3 4
10 1 1 1 7
3 23 14
12 15
4
4
1 3 1  3 4
2 4
3
6 15 11
5
3 1
4
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0124.png
Chapter 2
113
Page  1  of  11
Forests always in zone 1 (N = 681)
S7 Table
Dist Forest name
Decid
HIM Svalebakken
HIM Stenholmen
HIM Julstrup Sø
7
HIM Øer ved Hals
HIM Lille Ravnkilde
HIM Rebstrup
HIM Vrå Mølle
0
HIM Blåkilde Dambrug
HIM Dokkedal
2
HIM Mosskov
133
HIM Halkær Mølle
HIM Naturstien Nibe‐Hau
2
HIM Vokslev Kalkgrav
HIM Aars Skov
104
HIM Drastrup Skov
209
HIM Nørager
42
8
HIM Poulstrup Skov og Ka
HIM Sct Nicolai Bjerg ved
2
HIM Arden Skov
HIM Østre Banevej Skov
41
0
HIM Hyllebjerg
HIM Grønnerup Strand
0
HIM P‐plads ved Svingelb
HIM Lille Skovsgårds Hag
HIM Lundshøj
4
HIM Als Havbakker
HIM P‐plads ved Als Odd
HIM Muddermarens Ø
HIM Pletten
HIM Jenle Plantage
14
HIM Plovmandshøj Plant
20
2
HIM Frendrup hede ‐ Vok
VJY Rønland Sandø
VJY Gørding Havn
VJY Skærum Mølle
19
VJY Langerhuse
VJY Sønderholmene og P
VJY Høfde 8
VJY Arealer ved Fjaltring
VJY Bøvling Klit
VJY Rammedige
VJY Femhøjsande
8
VJY Øster Lem Hede
VJY Nørre Vium Brunkul
27
15
VJY Troldhede Brunkulsl
VJY Ahlergaarde Brunku
VJY Lystbæk
26
VJY Rejkær Hede
VJY Arealer i Holmsland 
VJY Feldsted Kog
VJY Skårmose Plantage
30
VJY Ølgryde Plantage
75
VJY Døes Højene
VJY Møborg Skov
45
VJY Storåen,Naur
VJY Naturskolen Kærgår
VJY Resenborg Plantage
19
VJY Birkild Hede
VJY Livbjerggård Strand
VJY Grisetå Odde
VJY Plethøj
10
VJY Bøløre Odde
VJY Søndbjerg Strand
2
Area (ha)
% already
ConifUnwood Total in z3 in z4
2
2
1
1
3
82
92
8
8
1
1
1
1
1
7
8
5
5
2
3
320
173 625 16
5
52
52
45
45
0
4
6
31
68
49 221
42
121 372
17
18
77
1
38
47
5
5
22
24
120
72 233
3
4
6
6
0
5
5
1
1
2
2
7
11
39
12
12
0
1
1
16
16
68
10
92
68
3
90
11
13
3
3
1
1
4
67
90
0
0
140 140
4
4
92
92
44
44
16
16
28
2
38
86
86
10
11
48
19
24
58
6
6
71
239 336
45
45
297 297
1483 1483
60
29 119
273
64 413
7
16
16
60
49 154
7
7
3
3
4
2
26
7
7
6
6
7
7
0
5
15
2
2
1
2
5
Priority A  % of obs 
Number of species from each zone group species
already
z2 z3 z4 z23 z24 z34 non‐forest Total All Forest in z3 in z4
1
1
none
2
1
4
7 3
1
none
none
none
none
none
2
4
6 5
1
5
1
9
8
23 16
9 50
4
1
8
9 6
1
1
1
2 1
none
1
1 1
1
1
6
7 6
1
1
1
2 1
4
2
6 5
3
1
6
7 5
none
2
1
6
4
13 9
5
2 37
none
none
none
none
1
3
4 4
1
25
2
2 2
none
none
1
1 1
1
1
1
3 1
1
1
1
1
1
none
none
2
2 1
none
1
2
3 3
1
none
2
2 1
1
1 1
none
none
1
1
3
1
4 1
1
2
2
5 2
none
1
1
9
11 8
1
2
1
3 2
1
3
6
9 6
2
14
14 9
1
1 1
2
1
1
4
none
2
1
3 1
none
1
1 1
1
2
1
3 2
1
1
1
none
1
1 1
none
none
2
2 2
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0125.png
114
Chapter 2
Forests always in zone 1 (N = 681)
S7 Table
Page  2  of  11
Dist
VJY
VJY
VJY
VJY
VJY
VJY
VJY
SHL
SHL
SHL
SHL
SHL
SHL
SHL
SHL
SHL
SHL
SHL
SHL
SHL
SHL
SHL
SHL
SHL
SHL
SHL
SHL
SHL
SHL
SHL
SHL
SHL
SHL
SHL
SHL
SHL
SHL
SHL
SHL
SHL
SHL
SHL
SHL
SHL
SHL
SHL
SHL
SHL
SHL
SHL
SHL
SHL
SHL
SHL
SHL
SHL
SHL
SHL
VSY
VSY
VSY
VSY
VSY
Forest name
Decid
Odby
Skalstrup Skov
40
31
Åbjerg Skov
Harpøth Bæk og Dam
Nees Sandø
Toftum Bjerge og Je
2
Gejlgård Bakke
1
Arealer ved Skæring
Ajstrup Strand Og N
Areal ved Brabrand 
Stendysse ved Orms
Kollens Mølle
2
132
Bærmose‐ Himmerig
True Skov
260
49
Hvinningdal Skov
94
Solbjerg Skov
71
Anebjerg Skov
18
Geding Skov
61
Rugballegård Skov
Arealer i og ved Bryr
Illerup Ådal
Opholds‐ og stiareal
0
Areal ved Solbjerg S
Ring Kloster
Fårbjerg
Naturstien Horsens‐
Slaggård Banke
Tunø og småøer
1
Arealer på Samsø
6
Meden Kirkeruin
Kysing Strand
Hølken Strand
Spøtterup Strand
Hou Strand
Hundslund‐Åkjær na
Mosevej
7
Lovdal Skov
Østre Stenhule
24
Alling, vestlige del
4
P‐plads syd for Alling
Arealer ved Masken
0
1
Areal ved Knudsø sy
Knudhule Strand
1
Vestbirksøerne
1
Mossø Brå
1
Bryggebjerg
Birkhede
1
Øm Kloster
Pindals Mose
1
Vilholt
Siim Skov
26
9
Østerskoven, vestlig
Sminge kanolejrplad
Anderiet mm.
1
Bøsmølle Bro
P‐plads ved Nebel B
Trækstien
Sorring
Nordmarken
3
Danzigmand og Blød
Vesterø Sønderland
0
Rønnerne
14
Borfeld
Area (ha)
% already
ConifUnwood Total in z3 in z4
2
2
95
6 141
66
55 152
4
4
3
3
0
21
23
0
0
9
9
0
19
19
0
0
0
1
3
25
58 215
36
147 443
45
53 147
4
32 129
4
36 111
3
7
28
12
33 106
12
12
32
32
7
7
8
8
1
1
4
4
84
84
2
2
1
33
35
3
321 329
0
6
6
10
10
2
2
1
1
10
10
0
0
24
3
33
4
28
16
68
4 27
4
8
0
0
0
1
3
4
18
19
0
58
59
31
32
0
6
8
0
0
0
1
1
1
10
11
47
7
2
18 55
1
1
4
5
0
0
0
0
16
16
0
57
57
1
98 102
3
347 349
8
677 700
0
0
Priority A  % of obs 
Number of species from each zone group species
already
z2 z3 z4 z23 z24 z34 non‐forest Total All Forest in z3 in z4
none
none
1
1
2 2
1
none
none
2
2 2
none
3
3 1
2
1
3 3
2
none
none
none
1
3
4 2
1
1
1
2 2
1
1
1 1
1
1 1
4
1
5 3
2
1
1 1
1
none
none
1
1
2 1
1
1
none
1
1
2 1
1
2
5
7 6
1
none
2
2 2
1
1
4
20
24 20
2
none
1
1
none
none
none
1
1 1
1
none
none
none
none
none
none
none
none
3
2
5 4
2
2
2 1
none
1
1
none
2
2 2
2
none
2
2 1
1
1
1 1
1 33
none
1
1 1
none
none
1
1 1
none
3 2
3
8 6
3
2
2
4 3
1
3
1
14
18 13
2
2
10
12 10
1
2
2 1
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0126.png
Chapter 2
115
Page  3  of  11
Forests always in zone 1 (N = 681)
S7 Table
Dist
VSY
VSY
VSY
VSY
VSY
VSY
VSY
VSY
VSY
VSY
VSY
VSY
VSY
VSY
VSY
VSY
VSY
VSY
VSY
VSY
VSY
VSY
VSY
VSY
VSY
VSY
VSY
VSY
VSY
VSY
VSY
VSY
VSY
VSY
VSY
THY
THY
THY
THY
THY
THY
THY
THY
THY
THY
THY
THY
THY
THY
THY
THY
THY
THY
THY
THY
THY
THY
THY
THY
THY
THY
THY
THY
Forest name
Decid
Hvide Fyr
Byfogedskoven
6
Skiverbakken
Skiveren Plantage
1
Tversted Rimmer
8
Råbjerg Mose
Videslet Engen
Hirsholmene
Areal ved Hulsig
Tversted Klit
1
Nejst Plantage
10
Kærsgård Strand
Lien  Skallerup
P‐plads ved Skalleru
Areal ved Lønstrup
Mårup Kirke
Rubjerg Knude Fyr
Kajholm
20
P‐plads ved Kodal
12
Hjørring‐Astrup skov
Måstrup Mose
Mosbjerg
5
P‐plads ved Åsted Å
Areal ved Sulbæk
Solsbæk Strand
14
Søheden Skov
Slettingen
4
Nybæk Plantage
16
Munkens Klit
Lille Norge
4
Fårup Klit
18
Pirups Hvarre
Grishøjgårds Krat
4
Gjøl Bjerg
Store Vildmose
Agger Tange
Egebjerg
Aaby Skoven
28
Rønhede Plantage
44
Fjordholmene
2
Ydby‐Nygård Plantag
13
Hurup Golfskov
Faddersbøl
12
Sundby Sø
Øer omkring Mors
Ejerslev Vang
Areal ved Hanklit
Buksør Odde
Legind Vejle
1
Tissing Vig
Arealer Ved Søndre 
Tvorup Nord
29
Vangså Hede
Snedsted Byskov
3
5
Kronens Hede Planta
Bavn Plantage
18
Sjørring Volde
2
Arealer ved Langdys
Eshøj
6
27
Hanstholm Byplanta
Vigsø rallejer
Vigsø og Ballerum P
47
Korsø Plantage
55
Area (ha)
% already
ConifUnwood Total in z3 in z4
0
0
2
2
10
77
77
10
14
25
47
106 161
196 196
13
13
48
48
2
12
14
36
37
30
1
41
45
45
6
6
0
0
1
1
0
0
3
3
11
15
46
0
0
3
61
77
1
1
2
48
55
0
4
4
2
36
38
2
16
31
17
0
36
40
45
51
49 116
32
32
2
31
36
24
12
53
4
29
33
161 165
3
3
869 869
765 765
8
8
4
33
65
51
7 102
4
4
0
8
10
1
0
14
13
13
38
83
83
7
7
12
12
4
4
39
39
77
78
93
93
132 132
455
67 552
5
618 623
0
3
172
19 196
9
11
9
38
1
3
1
1
1
2
8
48
46 121
340 340
160
80 286
356
434 845
Priority A  % of obs 
Number of species from each zone group species
already
z2 z3 z4 z23 z24 z34 non‐forest Total All Forest in z3 in z4
none
1
1
3
18
21 17
1
2
1
3
4
9
13 11
2
1 4
11
16 11
2
1
6
7 5
8
8 4
none
3
3 3
none
1
16
17 15
1
none
none
none
none
none
none
none
none
none
10
1
2
8
21 11
4
none
none
1
3
4 2
none
2
2 1
1
3
4 3
2
1
3 3
2
3
6
9 7
2
none
none
5
3
10
18 10
4
none
3
1
2
5
11 2
1
5
3
17
25 17
5
1
1
1
1 1
1
1
1 1
1
none
1
1
2 1
1
none
none
1
1 1
none
1
2
3 3
1
none
2
2
4 3
2
1
3
4 4
1
5
5 2
1
1
2 1
1 1
3
1
9
15 7
1
5
1
16
22 13
2
none
2
6
8 6
1
2
2 2
none
none
none
6
6 5
1 5
9
15 9
3
1 1
5
7 6
1
1 1
7
9 5
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0127.png
116
Chapter 2
Forests always in zone 1 (N = 681)
S7 Table
Page  4  of  11
Dist Forest name
Decid
THY Hjardemål Plantage
61
THY Tømmerby Kær
4
THY Areal ved Selbjerg V
THY Frøstrup Skov
THY Aggersborg
THY Kollerup Plantage
41
0
THY Hingelbjerg
THY Hingelbjerg Mose
THY Husby Hole
THY Bredkær Plantage
9
KJY Udskovene
201
KJY Randers Nørreskov
10
KJY Randers Nordre Fæl
44
161
KJY Vindum Skov
KJY Busbjerg
2
1
KJY Frisenvold Laksegård
KJY Frydensbjerg og Kat
4
KJY Hohøj Arealer
KJY Hadsund Bane
KJY Mosely
11
KJY Hærup P‐plads
KJY Ulbjerg Klint
KJY Sundstrup Arealerne
KJY Rønnen
KJY Bjødstrup Strand
KJY Karpenhøj
1
KJY Vænge Sø
KJY Mågeøen
KJY Areal ved Stubbe Br
3
KJY Natursti Ebeltoft‐Gr
KJY Vibæk Strand
KJY Holme strandareale
KJY Hyllested Bjerge
3
KJY Bisballe‐Almind
12
KJY Bruunshåb
1
KJY Klostermarken
27
24
KJY Klokkerholm Skov
24
KJY Randers Sønderskov
KJY Øer i Randers Fjord
KJY Elløv Enge
2
MJY Borbjerg‐Nørreskove 453
MJY Sjørup Skov
82
MJY Arealer på Nordfur
5
MJY Jenle
7
MJY Brokholm Sø
1
42
MJY Havbjerg Skov
58
MJY Vinderup Skov
MJY Geddal Strandenge
MJY Spøttrup Sø
1
MJY Arealer på Lundø
MJY Egekrat ved Aulum
3
MJY Småarealer Salling
3
MJY Grynderup Sø
MJY Arealer ved Durup
MJY Løvbakke Skov
101
MJY Areal ved Rabis
MJY Ikast Byskov
60
MJY Søby Brunkulslejer
23
MJY Funder‐Ejstrup natu
13
VAD Råbjerg Plantage
40
VAD Renbæk Plantage
67
VAD Arrild Plantage
13
VAD Nørreskov
12
Area (ha)
% already
ConifUnwood Total in z3 in z4
707
388 1156
11
134
115 254
1
1
9
9
10
10
254
185 479
0
3
3
0
0
0
0
27
1
37
136
14 350 20
4
10
3
93 140
116
47 324 27
2
2
135 135
3
10
15
2
2
9
9
21
32
0
0
24
24
20
20
0
0
3
3
0
48
49
49
49
10
10
4
7
14
14
0
0
10
10
9
27
39 98
15
105 132 20
1
3
3
2
46
75
4
5
32
5
10
39
3
3
26
27
1662
262 2376
208
42 331
7
87
98
1
31
38
6 13
141 143
43
62 146
24
89 171
126 126
1
113 114
12
12
3
100
24
27
1
78
79
1
1
39
46 186
63
63
15
20
94
129
215 366
5
55
72
61
15 117 21 15
94
44 205
50
7
69
1
16
29
Priority A  % of obs 
Number of species from each zone group species
already
z2 z3 z4 z23 z24 z34 non‐forest Total All Forest in z3 in z4
2 6
3
21
32 19
4
35
1
2
3 2
none
none
none
2 3
6
7
18 11
5
none
none
none
none
2
2
4 3
3
none
none
2
1
2
3
8 4
2 33
none
4
4 3
2
1
9
12 9
1
none
none
3
2
5 4
2
none
2
2 2
1
1 1
none
none
1
4
5 5
1
2
5
7 4
none
1
1
1
1
none
3
3 3
1
1
100
1
1
7
9 7
1 11
none
1
8
9 8
1
1
1
1 1
1
none
none
3 7
4
1
2
17 10
9
1
1 1
2
3
5 4
1
none
3
2
5 3
2
1
3
4 3
1
1
1 1
1
10
11 5
1
1
1
2 2
1
none
none
none
1
1
2 1
none
2
1
3 3
2
2
2 1
1
1
2 2
1
1 4
5
6
16 8
3
4
4 2
1
1 1
1
1 4
1
3
9 3
1
1
1
1
1 1
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0128.png
Chapter 2
117
Page  5  of  11
Forests always in zone 1 (N = 681)
S7 Table
Dist Forest name
Decid
VAD Gasse Høje
VAD Nørresø og Hestholm
72
VAD Haraldsholm Skov
VAD Jelssøerne
VAD Sidekanal ved Lintru
VAD Parceller i Sømose o
VAD Jættestuer ved Over
VAD Skrydstrup Skov
12
VAD Lindet Mose
43
VAD Mandbjerg Skov
99
VAD Varming og Nørbæk
VAD Toftlund Skov
48
VAD Dankirke
VAD Bevtoft Plantage
44
VAD Gammelskov
4
VAD Bjerreskov
59
VAD Favrholt Skov
7
VAD Tange Bakker
10
VAD Tange Enge
VAD Tvismark Plantage
2
VAD Vestergårde Bjerge
VAD Albatros
VAD Klægtagningsarealer
VAD Arealer ved Husum 
VAD Areal på Mandø
FYN Røjle Klint
FYN Fortidsminder
FYN Småøer
FYN Vestermose Skov
33
FYN Holmeskoven
18
FYN Klakkebjerg
5
1
FYN Arealer ved Vissenbj
FYN Feddet
FYN Helnæs Made
2
FYN Nørreby Hals
FYN Fuglsanggård
22
FYN Otterup Byskov
22
FYN Fjordmarken
FYN Vigelsø
24
64
FYN Kirkendrup Skov
132
FYN Elmelund Skov
FYN Fyns Hoved
2
FYN Bogensø Strand
FYN Lods Huse
FYN Lærkedal
22
FYN Sønderskovgård
14
FYN Storelung
101
FYN Ringe Skov
FYN Naturstien Ringe ‐ K
FYN Trente Mølle
9
FYN Lyø
6
FYN Avernakø
FYN Tåsinge Vejle
FYN Vorbjerg
9
FYN Borgnæs
17
FYN Gråsten Nor
5
FYN Toftegårdsskoven
13
FYN Egehovedskoven
13
FYN Hov Østerland
0
18
FYN Rudkøbing Fredskov
23
FYN Humble Byskov
FYN Næs
4
BLH Blåbjerg Plantage
124
Area (ha)
% already
ConifUnwood Total in z3 in z4
2
2
94
94
52
5 129
89
89
1
1
2
2
1
1
2
13
31
31
100
1
14
58 58 14
296
63 458
3
2
12
62 16
0
4
4
134
14 191
11
15
18
34 112
2
1
10
10
41
60
3
3
60
240 302
11
11
1
1
67
67
2
2
50
50
2
2
2
2
0
31
31
1
12
46
2
4
25
2
27
34
14
15
72
72
248 250
1
32
32
9
31
1
10
33
63
63
108 132
7
79 150
15
124 270
46
48
7
7
2
2
3
29
54
29
6
49
2
2
5
63 169
23
23
10
15
33
1
9
16
13
13
35
35
2
11
12
29
8
68
81
3
16
8
10
32
7
7
7
24
3
8
34
4 100
806
467 1396
1
8
Priority A  % of obs 
Number of species from each zone group species
already
z2 z3 z4 z23 z24 z34 non‐forest Total All Forest in z3 in z4
none
2
13
15 8
2
1
1
2
3
1
1
3
8 5
3
none
1
1 1
none
none
1
1
2 1
100
none
1 4
1
2
8 2
2
8
1
1
2 1
50
none
1 4
1
1
7 3
2
1
1 1
1
1 1
none
1
2
7
10 4
2
none
1
1
10
12 10
2
2
2 2
none
1
7
8 5
1
1
1 1
9
9 5
none
none
1
6
7 3
1
1
1 1
none
2
1
3
6 4
2
none
2
6
8 6
1
3
4
11
18 11
3
none
none
1
1 1
1
2
1
5
8 5
2
1
4
5 2
1
1
1
2 2
1
1
1 1
1
3
2
9
14 10
3
1
2
3 3
1
none
2
1
1
4 3
2
none
2
2 2
1
1 1
1
none
4
1
1
6 3
3
1
1
2 1
1
1
2
3 2
1
2
1
5
8 6
2
none
1
1
none
1
1 1
none
none
1
1
none
none
2 6
6
1
21
36 23
6
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0129.png
118
Chapter 2
Forests always in zone 1 (N = 681)
S7 Table
Page  6  of  11
Dist
BLH
BLH
BLH
BLH
BLH
BLH
BLH
BLH
BLH
BLH
BLH
BLH
BLH
BLH
BLH
BLH
BLH
BLH
BLH
BLH
BLH
BLH
BLH
BLH
BLH
BLH
BLH
BLH
BLH
BLH
BLH
TRE
TRE
TRE
TRE
TRE
TRE
TRE
TRE
TRE
TRE
TRE
TRE
TRE
TRE
TRE
TRE
TRE
TRE
TRE
TRE
TRE
TRE
TRE
TRE
TRE
TRE
TRE
TRE
TRE
TRE
TRE
TRE
Forest name
Decid
Nørre Nebel Skov
100
Golfbane
Oversigtsareal ved H
Årgab
Bavnebjerg
Havrendingen
Bjergeborg
Bjerregård
Holmsland Klit
Tipperne
Klægbanken mm.
Præstens ø og Tykrå
Polde
Øer i Nymindestrøm
Skjern Å
3
Lønborg Hede
Kærgård Plantage, s
3
30
Vejers Plantage, nor
Sig kapelbanke
Bordrup Plantage
45
Ho Plantage
26
Langli
Fyrpasserboligen
Hafniagrunden
Oles Dige
Lodder Øst for Oksb
Kikkebjerg Plantage
1
Torp
2
Sønderho
Søren Jessens Sand
Trinden og Keldsand
65
Engelsholm Skov
Tykhøj Krat
24
Refstrup Skov
26
Nørup Plantage
9
Vingsted Mølle
12
Randsfjord Arealer
10
8
Vognkær Enge og Hv
Børkop Vandmølle
1
Fårup Skov
7
Fire Høje
Sophienlund
9
Haltrup Hede
Troldhedebanen Ves
Eg Rasteplads
Tirsbjerg Plantage
11
Bjerge Skov
215
Tønballegård
25
Bankehave
54
122
Boller Nederskov
55
Boller Overskov
Klokkedal
54
Ustrup Bjerge
17
Dybdal
16
51
Dallerup Skov
Lystrup Skov
27
Borringholm
92
Sebberup Skov
Sønder Stenderup N 331
Stenderup Hage
Sønder Stenderup S 144
Skibelund
17
Grønninghoved Stra
Area (ha)
% already
ConifUnwood Total in z3 in z4
17
46 163
37
37
0
0
2
2
154 154
91
91
33
33
8
28
36
154 154
689 689
67
67
3
3
4
4
112 112
2
1963 1967
344 344
192
412 608
358
305 693
3
3
625
185 856
302
95 423
100 100
0
0
11
11
1
1
11
11
27
8
36
3
3
8
1
1
93
93
54
54
19
64 147 20
0
55
7
86
7
1
1
27
2
0
11
0
23
35
0
30
40
3
0
27
35
6
8
3
10
3
3
1
10
13
48
61
3
3
2
2
12
1
24
43
25 282
4
23
23
71
9
9
6
69
19
15 156
8
2
1
2
59
5
5
63 14
5
9
1
28
6
1
22
6
7
63
7
2
36
2
2
7
42 141
51
30 412
6
1
3
3
22
27 193 14
5
7
7
1
0
18 100
Priority A  % of obs 
Number of species from each zone group species
already
z2 z3 z4 z23 z24 z34 non‐forest Total All Forest in z3 in z4
2
3
5 5
2
none
none
none
1
6
7 5
1
1
1
1
1 1
none
5
5 5
3
1
17
21 11
2
6
6 3
none
2
2
7
7 4
4
1
2
29
36 21
2
3
1
14
18 13
1
1 2
2
17
22 13
3
1 4
1
13
19 13
3
none
1 3
1
15
20 16
3
2 2
1
12
17 13
2
2
1
17
20 12
2
none
1
1
2
none
1
1 1
1
1
2 1
1
none
none
none
none
1
1 1
1
1
2 1
1
none
none
1
1
1
3 2
1
2
1
4
2
9 5
5
1
1 1
1
1 1
none
none
none
3
3 3
none
none
1
1
5
1
3
3
12 6
5
16
3
3 2
2
2
2 2
2
3
2
5 2
2 22
1
1
2
2
1
1
4 2
1 48
none
1
1 1
2
1
1
4 3
2
none
none
1
1
2 1
4
2
5
11 6
3
2
none
6
1
4
2
13 4
4
8 10
none
none
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0130.png
Chapter 2
119
Page  7  of  11
Forests always in zone 1 (N = 681)
S7 Table
Dist
TRE
TRE
TRE
TRE
TRE
TRE
TRE
TRE
TRE
TRE
TRE
TRE
TRE
TRE
SDJ
SDJ
SDJ
SDJ
SDJ
SDJ
SDJ
SDJ
SDJ
SDJ
SDJ
SDJ
SDJ
SDJ
SDJ
SDJ
SDJ
SDJ
SDJ
SDJ
SDJ
SDJ
SDJ
SDJ
SDJ
SDJ
SDJ
SDJ
SDJ
SDJ
SDJ
SDJ
SDJ
SDJ
SDJ
SDJ
SDJ
SDJ
SDJ
SDJ
SDJ
SDJ
SDJ
SDJ
SDJ
SDJ
SDJ
SDJ
SDJ
Forest name
Decid
Vargårde Skov
41
22
Trommersgård Skov
Fovslet Skov
199
Hoppeshuse
59
Harte Skov
103
Troldhedebanen
Rastepladser ved Ny
Hakonsminde
Søballegård
1
Tørrepladsen
0
4
Klingebæk
Ravning Enge
Bindeballe Station
Troldhedebanen Syd
Karholm
3
21
Øvelgunde Fredskov
Fryndesholm
35
Græskobbel
4
Blommeskobbel
35
21
Rumohrsgård Dyreh
Ketting Nor
4
Oldenor
28
Augustenborg Skov
Made Skov
17
61
Arnkil Skov
Arnkil Maj
10
Fredskov
8
Mjang Dam
Hartsø Strand
Nydam Mose
115
Roden Skov
Adsbøl Dam
2
10
Sø‐ og Lystskovareal
Over‐ og Nederstjer
30
Buskmose Skov
59
Avnbøl Sned
39
Bøffelkobbel
14
Skelde Folekobbel
27
63
Skelde Kobbelskov
Opholdsarealer ved 
Helligsø
Nybøl
Arealer ved Strande
1
Kelstrup Fredsskov
53
Kelstrup Plantage
147
Rode Skov
16
Kiskelund Plantage
29
Kollund Skovholm
2
Kruså Skov
14
Mølleskov
3
Store Okseø
Gårdbæk Skov
16
3
Waldeck Skov
Rønshovedskovene
14
Gammelmose Skov
11
Lyreskoven
23
Parcel i Søndermose
Kragelund Mose
36
Vejbæk Skov
Bommerlund Planta 155
Oksekær
1
Skov ved Bjerndrup 
1
Bøghoved
13
Area (ha)
% already
ConifUnwood Total in z3 in z4
5
5
50 14
1
2
4
28
9
48
14 260
6
3
8
100 167
58
78 240
2
17
17
4
4
5
5
19
20
3
0
1
14
18
6
6
0
0
8
8
0
3 100
1
22
2
36
4
100
1
7
42
4
7
4
32
65
65
44
48
1
2
31 100
2
20 22 13
0
44 106
5
2
12
4
1
13
13
128 128
4
4
3
3
7
23 145
4
4
2
4 98
64
75 10 10
1
4
34
2
2
21
82
4
1
44
1
14
1
2
30
12
3
7
73
1
1
1
15
15
7
7
0
1
8
7
68
130
54 331
3
18
36
70
26
9
64
2
1
2
17
97
1
4 15 68
8
8
2
2
20
1
1
5
0
14
3
18
32
2
6
31
4
4
10
10
39
12
87
368
151 674
0
2
3
1
4
2
20
25
Priority A  % of obs 
Number of species from each zone group species
already
z2 z3 z4 z23 z24 z34 non‐forest Total All Forest in z3 in z4
none
1
1 1
1
6
3
1
10 5
5
3
1
1 1
1
6
4
10 8
5
2
4
6 4
1
1
1 1
none
1
1 1
1
1
1 1
4
4 4
none
none
none
none
none
none
1
1
100
3
2
5 2
2
1
1
1
3 2
1
3
1
4
8 5
2
2
1
1
4 2
1
2
2
4 1
1 100
2
2 1
1 75
8
1
9 5
5
none
1
1 1
1
2
4
6 4
2
1
1
2 2
1
none
1
2
3 3
1 17 17
1
1 1
100
3
3
5
11 6
3
27
1
1
1
1
2 2
1
none
none
1
1 1
1
4 1
1
6 2
2
none
1
1 1
none
none
1
2
3 2
2
1 5
2
1
1
10 3
2
5
2
1
3
11 6
3
4
1
1
1
7 4
3
none
1
1
2 1
75
1
1 1
100
none
2
2 1
1
none
2
2 1
1
none
none
none
2
2
4 2
1
none
2 5
1
1
2
11 4
3
none
1
1 1
1
1
2 1
1
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0131.png
120
Chapter 2
Forests always in zone 1 (N = 681)
S7 Table
Page  8  of  11
Area (ha)
% already
Dist Forest name
Decid ConifUnwood Total in z3 in z4
SDJ Areal syd for Sønder
3
3
SDJ Hostrup Krat
16
12
4
31
3
3
0
SDJ Kæmpehøj i Hostrup
1
79
80
SDJ Arealer på Varnæs H
SDJ Årtoft Plantage
72 134
43 250
SDJ Torp Plantage
87
84
38 209
SDJ Hjordkær
5
1
1
7
SDJ Årup Skov
195
36
55 285
1
0
86
7
11 104
SDJ Sønderskov, Aabenr
SDJ Hjælm
44
2
5
50 14
SDJ Vestermark
96
10
14 120
2
3
36
0
13
50
3
SDJ Langbjerg Skov
SDJ Søst Skov
56
8
12
77
10
SDJ Nørreskov, Aabenra
76
9
13
97
25
9
4
37
SDJ Rhedersborg Skov
SDJ Rugbjerg Plantage
33 112
19 164
SDJ Rundemølle
1
5
5 38 13
SDJ Jagtprøvebane
1
8
9
SDJ Strangelshøj
1
1
SDJ Hjarup Mose
7
7
19
19
SDJ Arealer ved Potterhu
SDJ Hop Sø
11
11
SDJ Tormaj
7
4
11
SDJ Fredshule
2
9
11
SDJ Abkær Mose
37
37
SDJ Femhøje
3
3
6
71 147 34
SDJ Haderslev Søndersko 70
SDJ Hjelmvrå
44
6
2
51
SDJ Teglholt
20
2
17
40 12
3
SDJ Tørning Mølle
21
1
68
90
8
1
SDJ Sandkule
43
2
2
47 58 40
0
10
11
SDJ Ladegård eng
SDJ Elkær dambrug
5
5
SDJ Vesterskov
151
17
20 187 12
2
9
0
9
SDJ Nautrupgård Skov
SDJ Tamdrup Høj
0
0
SDJ Årø Skov mm
7
48
54
9
9
SDJ Keldet Skov
SDJ Loft Skov
15
2
1
18
SDJ Revsø Skov
137
42
34 213
3
1
SDJ Gravhøj i Sommerst
0
0
3
3
SDJ Areal ved Råde Stran
STS Ovstrup Skov
159
22
40 221
STS Sønder Kohave
60
1
8
70
14
STS Gedser Fyr
4
4
STS P‐pladser på Falster
5
5
STS Albuen
43
43
1
1
STS Langødyssen og Bav
STS Majbøllereservatet
34
34
STS Enehøje
1
2
97 100
STS Teglværksskoven
8
16
24
STS Vildmarksskoven
7
2
9
STS Krogsbølleskoven
15
0
5
20
24
14
37
STS Krukholm Skov
2
2
STS Hyllekrog Fyr
4
2
6
STS Krukholm Lille Skov
STS Øer på søterritoriet 
15
15
STS Mark ved Bursø
9
9
STS Udby Skov
59
8
38 105
16
1
13
30
STS Hegnede Skov
STS Nyord
136 136
1
1
2
STS Areal ved Hjelm Bug
37
8
18
63
STS Bakkely Skov
Priority A  % of obs 
Number of species from each zone group species
already
z2 z3 z4 z23 z24 z34 non‐forest Total All Forest in z3 in z4
1
1 1
3
1
1
5 2
2
5
none
1
1
2 2
1
4
1
1
2
8 4
2
1
1 1
none
3
1
1
5 3
2
1
1
1
3 2
1
4
1
1
6 2
2
1
1
2 2
1 13
2
2 1
1
4
4 3
3
13
2
1
3 3
2
1
1 1
1
1
2
none
none
none
1
1 1
1
1 1
1
1
1
3 2
1
none
none
1
1 1
none
1
2
3 2
2
2
1
3 1
1
1
1
2
4 2
1 46
2
2
2
6 3
2 17
1
1
1
3 1
1 93
1
1
2 1
1
1 1
6
1
3
10 5
3
none
none
5
6
11 8
4
none
1
1
4
1
3
8 4
3
3
3
none
none
none
none
3
5
8 6
3
none
2
8
10 6
2
none
1
8
9 4
1
1
5
6 5
1
1
3
5 1
none
none
none
1
1 1
none
1
1 1
none
1
1
1
2
3 3
1
2
9
11 7
2
none
none
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0132.png
Chapter 2
121
Page  9  of  11
Forests always in zone 1 (N = 681)
S7 Table
Dist Forest name
Decid
STS Tårnborggård
STS Galgebakke og Hash
STS Højbjerg Skov
35
30
STS Kobæk Skov
STS Glumsø Statsskov
8
STS Areal ved Sandvig
STS Prins Carls Skole
STS Gåsetårnet
18
STS Faksinge Skov
STS Vrangstrup Enge v. S
STS Anneliselunden
STS Stevns Fyr
STS Avnø
3
STS Rønnebæk fælled
30
STS Ladby Skov
17
23
STS Fælleseje Skov
STS Vridsløse Skov
20
STS Even Skov
25
STS Fakse Kalkbrud
STS Fodsporet
20
STS Øer på søterritoriet 
4
BON Arealer ved Arnager
BON Areal ved Sose Odde
BON Areal ved Nordbakke
BON Areal ved Gubbegår
BON Egeby fortidsmindeo
BON Areal ved Hundsemy
BON Udkæret
3
BON Kærgården
1
BON Skovholt
1
BON Ringborgen
0
1
BON Arealer ved Vandmø
1
BON Areal ved Stammers
BON Byggehøj
2
BON Rø Præsteskov
4
BON Øster Borregårds Sk
24
BON Areal ved Bobbeå
4
BON Salene Bugt
5
HST Trørød Hegn
51
21
HST Kohave Skov
HST Ermelunden
49
HST Mikkelborg
HST Bredelte
3
HST Hørsholm Slotshave
5
HST Bistrup Hegn
42
HST Stumpedysse Hegn
10
HST Sjælsø Lund
54
45
VSJ Grønnehave Skov
147
VSJ Annebjerg Skov
VSJ Nakke Skov
38
VSJ Højby Sø
3
VSJ Skansehage
VSJ Øer på søterritoriet
VSJ Nygård Sø
192
VSJ Ulkerup Skov
64
VSJ Stokkebjerg Skov
187
VSJ Grevinge Skov
VSJ Hønsehals Skov
35
VSJ Bognæs Skov
28
VSJ Mosemark Skov
26
VSJ Øer på søterritoriet
21
VSJ Ellinge Indhegning
70
VSJ Jyderup Skov
Area (ha)
% already
ConifUnwood Total in z3 in z4
63
63
0
0
76 112
1
68
99
36
44
9
9
0
0
2
20
51
51
6
6
0
0
207 211
7
58
95
18
35
1
12
35
35
55
2
20
46
15
15
0
63
83
9
9
1
3
8
0
0
2
1
2
1
2
3
1
1
0
0
0
24
27
1
25
27
4
5
10
10
1
2
1
2
2
100
4
7
10
40
4 27
1
2
7
67
1
3
8
1
4
55
0
13
34
0
22
72
7
7
3
15
19
3
4
48
7
4
1
15
18
7
79
7
5
49
25
32 203
2
1
4
26
68
56
59
16
16
0
0
33
33
33
66 291
4
1
8
73
32
12 231
19
40
94
4
5
10
13
51
22
5
53
1
1
97
8 126
131
12 213
Priority A  % of obs 
Number of species from each zone group species
already
z2 z3 z4 z23 z24 z34 non‐forest Total All Forest in z3 in z4
1
4
5 3
1
none
1
1 1
1
1
1
6
8 6
2
1
1
3
5 2
1
none
none
none
none
2
2
4 2
2
none
none
11
1
20
32 16
5
1
1
2 1
1
none
none
none
none
none
1
1
1
3 2
1
2
2 2
2
1
3 3
2
none
none
none
none
none
6
5
11 5
3
3
4
7 5
2
2
2 1
none
none
1
1 1
1
none
none
2
2 1
1 83
none
none
none
1
1
1
3 1
2 1
2
3
8 4
2
none
none
1
1 1
3
1
2
6 3
2
none
2
1
2
5 4
3
3
1
4 3
3
2
1
3
6 4
2
6
1
2
9
18 13
6
none
2
7
9 8
1
none
1
3
4 3
1
5
4
9 6
6
11
1
1 1
1
3
1
4 3
3
2
1
3
6 5
3
1
1
2 1
1
none
none
1
1 1
3
2
5 4
2
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0133.png
122
Chapter 2
Forests always in zone 1 (N = 681)
S7 Table
Page  10  of  11
Priority A  % of obs 
species
already
All Forest in z3 in z4
19
2
4
2
7
4
6
1
Dist
VSJ
VSJ
VSJ
VSJ
VSJ
VSJ
VSJ
VSJ
VSJ
VSJ
VSJ
VSJ
VSJ
VSJ
VSJ
VSJ
VSJ
VSJ
VSJ
VSJ
VSJ
VSJ
VSJ
VSJ
VSJ
VSJ
VSJ
VSJ
VSJ
VSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
Forest name
Decid
Bjergene
129
Vollerup Skov
Klosterskov
77
Overby Lyng
1
Stenstrup Troldstue
Lærkereden
Veddinge Bakker
Sydspids af Sejerø
Gravhøj ved Svebøll
Vestborgen
Stenhus i Kalundbor
Øer på søterritoriet
32
Vrangeskov
Fællesfolden
Svallerup Strand
Langesø Eng
Langdysse ved Vielst
Knud Lavards Kapel
Tadre Mølle
Øer på søterritoriet
Fugledegaard
Pedersted Skov
26
5
Stubberup Skov
Kattinge Søerne
Gershøj
Arealer ved Ejby
Arealer ved Gamme
Høng Skov
39
Benløse Skov
28
Skovrejsning Slagels
Brødemose skov
47
Avderød skov
57
Holstrupgård
1
Fuglsanggård
1
Kanalerne
2
Nordhuse
2
Arrenæs‐arealer
10
Statens tørvemose
7
Hyttegården
Hovgårds pynt
Holløse bredning
Alsønderup enge
Solbjerg enge
Lyngby mose
71
Ullerup skov
2
Sandflugtsplantagen
0
Hyllingbjerg
Stejlepladserne
Skansen
Sandflugtsmonumen
Helenekilde
Strandbjerggård
1
Vieholmgård
Rågegården
8
Gilbjerggård
1
Valby Hegn
267
Høbjerg hegn
137
88
Nejede vesterskov
Æbelholt klosterruin
Skævinge
53
Gørløse
24
Søborg Slotsruin
Klosterhus
Area (ha)
% already Number of species from each zone group
ConifUnwood Total in z3 in z4 z2 z3 z4 z23 z24 z34 non‐forest Total
90
90
3
17
20
41
35 205
3
2
5
10
35 122
5
1
4
10
2
12
15
2
6
8
0
0
none
7
7
none
5
5
none
7
7
1
1 1
0
none
2
2
none
0
0
none
0
0
none
19
3
54
1
1 1
96
96
2
4
10
16 9
1
1
none
4
4
none
0
0
none
0
0
none
13
13
none
2
2
none
72
72
1
1 1
2
1
29
none
5
none
86
86
2
1
4
7 4
2
2
none
4
4
none
58
58
2
2 2
4
10
54
1
1
2 2
2
22
53
1
2
3 2
34
34
none
9
15
70
1
2
3 1
6
8
70
1
4
3
7 6
43
44
none
63
64
6
6 4
6
8
none
10
11
2
2 2
6
158 175
5
3
8 7
0
7
61
none
6
6
none
4
4
none
86
86
5
2
10
17 7
57
57
4
2
5
11 4
57
57
6
2
8
16 4
55
55
none
10
20 101
9
2
5
5
21 12
10
1
13
none
3
3
2
2 2
6
6
2
2 2
0
0
1
1
1
1
none
0
0
none
5
13
19
1
1 1
14
14
none
1
5
13
2
2 2
2
37
40
1 9
2
4
20
36 23
63
30 360
0
5
6
1 6
3
16 11
9
6 151
2
2
2
6 4
12
7 107 49 48
4
1
4
4
13 5
1
1
none
23
143 219
1
1
2 2
4
101 129
none
11
11
none
0
0
none
1
3
1
2
1
1
1
4
2
5
3
2
2
8
8
8
2
3
1
6
99
1
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0134.png
Chapter 2
123
Page  11  of  11
Forests always in zone 1 (N = 681)
S7 Table
Dist
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
NSJ
OSJ
OSJ
OSJ
OSJ
OSJ
OSJ
OSJ
OSJ
OSJ
OSJ
OSJ
OSJ
OSJ
OSJ
OSJ
OSJ
OSJ
OSJ
OSJ
OSJ
OSJ
OSJ
OSJ
OSJ
OSJ
OSJ
Forest name
Decid
Esrum Kanal
Parcel i Nødebo
Sørup Havn
Fredensborg Havn
Nødebo Holt
45
97
Gadevang Skov
Selskov
44
Mose i Gadevang
1
Tirsdagsskoven
13
Brøde Skov
143
Lille Hestehave
13
Snevret
50
Horneby Sand
9
Risby Vang
59
Krogenberg Hegn
154
Munkegårds Hegn
21
Endrup Hegn
27
Kelleris Hegn
54
24
Dageløkke Skov
Skipperholm
7
Kovang
5
67
Knorrenborg Vang
Grønholt Vang
164
Grønholt Hegn
183
Stasevang
51
Farum Sø
Nyvang
35
2
Skydebanearealerne
Ganløse Forte
Brudehøje
Kollekolle
19
Snubbekorsskoven
Karlstrup Skov
43
Øer i Køge Bugt
Regnemark
Ramsø
Greve Skov
60
Solhøj Fælled
3
Tune Skov
30
Kildebrønde Skov
Sønderskov
25
Lystrup Skov
138
124
Uggeløse skov
Krogenlund
51
Bastrup sø
Hammergård m.m.
5
Sperrestrup skov
79
37
Grønlien skov
Hørup Skov
7
72
Gulddysse Skov
37
Himmelev Skov
total
14274
Area (ha)
% already
ConifUnwood Total in z3 in z4
5
5
0
0
1
1
2
2
3
2
49 96
4
50
14 160
2
1
47
0
1
1
14
23
14 179
1
0
24
37 23 76
8
10
67 19 24
10
51
70
5
3
66
72
25 251
4
0
22
6
1
34
8
3
65
2
2
34
59
3
10 59 19
5
12
30 109
27
45 236
8 12
42
48 273
2
14
8
72
1
125 125
14
11
59 16
11
13
1
1
0
0
1
84 104
5
13
13
12
154 208
1
63
63
11
11
12
12
13
38 111
7
104 113
3
54
87
10
10
9
10
44 17
18
43 199
2
17
20 162
3
5
2
23
76
17
42
42
0
11
16
6
31 116
6
10
52
45
51
8
40 121
19
84 140
12525 28070 54869
Priority A  % of obs 
Number of species from each zone group species
already
z2 z3 z4 z23 z24 z34 non‐forest Total All Forest in z3 in z4
none
none
none
none
6
2
8 1
1 100
2
2
6
4
14 4
3
1
1
2 1
1
1
1
2
none
2
1
4
7 3
1
1
2
3 3
3 33 33
1
3
4 1
1
1
1 1
1
1
2
5
2 1 2
1
11 6
6
9
1
1
1
1
1
1
2 2
1
none
none
none
3
1
1
2
7 3
2
6
1
8
1
16 7
6
2
8
1
1 4
1
7 2
2
1
1 2
1
5 2
2
3
1
6
10 5
2
5
2
5
12 11
6 60
none
none
1
1 1
1
1
1
1
3
33
1
1 1
1
5
2
8
15 10
4
1
1
26
28 17
1
1
2
3 3
1
2
5
7 2
1
none
1
1 1
1
1
1 1
1
none
3
5
4
12 5
3
1
2
1
4 4
3
5
3
6
14 10
4
6 1
4
8
19 15
7
11
2
8
10 8
2
none
none
3
3 3
3
1
1 1
1
5
5 4
4
4
4
8 6
3
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0135.png
124
Chapter 2
S8 Table
S8 Table. Results of scenarios.
Scenario
z1
z2
z3
area
area
area
%
%
%
A
25.9
24.3
28.2
B
26.9
23.6
29.2
C
39.3
0
38.2
D
39.3
0
38.2
E
37.1
20.3
25.1
F
38.3
19.7
25.6
G
57.8
13.7
15.2
H
58.2
13.4
15.6
I
25.9
24.3
29.5
J
26.9
23.6
30.3
K
39.3
0
40.3
L
39.3
0
40.6
M
37.1
20.3
27.7
N
38.3
19.7
28.1
O
57.9
13.1
18.8
P
58.2
13.0
19.5
Q
36.7
20.3
28.6
R
38.1
19.7
27.3
S
26.0
24.2
29.3
T
35.8
24.3
23.5
U
36.7
20.3
28.6
V
58.0
13.0
19.1
W
26.0
24.2
29.3
X
35.8
24.3
23.5
Y
36.7
20.3
28.6
Z
58.0
13.0
19.1
Q1
57.2
15.5
15.2
Q2
46.5
9.4
19.4
Q3
46.5
0
0
z4
area
%
21.7
20.3
22.5
22.5
17.5
16.5
13.3
12.8
20.4
19.2
20.4
20.1
14.9
14.0
10.2
9.4
14.4
15.0
20.5
16.4
14.4
9.9
20.5
16.4
14.4
9.9
12.1
24.7
53.5
cost%
annual
61.3
61.4
68.7
68.7
53.0
53.6
36.9
37.1
53.9
53.5
58.4
58.4
45.6
45.9
32.6
32.4
46.1
46.5
50.3
42.7
45.5
30.5
42.9
36.3
38.1
25.5
33.1
48.1
58.9
z4
(ha)
22,933
21,541
23,797
23,807
18,502
17,424
14,094
13,519
21,573
20,302
21,577
21,241
15,803
14,810
10,763
9,964
15,281
15,878
21,693
17,338
15,281
10,524
21,693
17,338
15,281
10,524
12,771
26,119
56,679
z4
(n)
78
75
85
88
59
60
43
45
70
70
73
73
44
44
40
35
50
49
74
61
50
39
74
61
50
39
33
69
203
ATA
0.83
0.84
0.87
0.87
0.86
0.87
0.91
0.91
0.83
0.84
0.87
0.87
0.86
0.87
0.92
0.92
0.87
0.88
0.85
0.90
0.87
0.91
0.85
0.90
0.87
0.91
0.93
NA
NA
Target met
(of 304
species)
217
215
199
199
229
232
257
257
217
215
199
199
229
232
261
262
231
230
221
255
231
258
221
255
231
258
166
NA
NA
Lines in bold
are scenarios with target set at 3 representations instead of 5. See table 4 and 7 for
other assumptions for each scenario. ATA = average target achievement for the priority A species
included in the scenario. z = zone. NA = not applicable. All area measures deal with woodland
area, i.e. excluding unwooded areas like grasslands etc.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Chapter 2
Gap species of scenario Q (N = 73)
Threat 
geography
Taxon
Species name
Mammalia
Barbastella barbastellus
EU
Coleoptera
Allecula morio
Denmark
Coleoptera
Ampedus hjorti
Globally
Coleoptera
Crepidophorus mutilatus
Denmark
Coleoptera
Gnorimus nobilis
Denmark
Coleoptera
Ischnodes sanguinicollis
Denmark
Coleoptera
Lucanus cervus
Denmark
Coleoptera
Stictoleptura scutellata
Denmark
Coleoptera
Tachyta nana
Denmark
Diptera
Caliprobola speciosa
Denmark
Diptera
Chalcosyrphus valgus
Denmark
Diptera
Cheilosia frontalis
Denmark
Diptera
Criorhina floccosa
Denmark
Diptera
Cyrtopogon lateralis
Denmark
Diptera
Epistrophe grossulariae
Denmark
Diptera
Eumerus ornatus
Denmark
Diptera
Laphria ephippium
Denmark
Diptera
Microdon analis
Denmark
Diptera
Xanthogramma festivum
Denmark
Diptera
Xylota abiens
Denmark
Hymenoptera Formicoxenus nitidulus
Globally
Lepidoptera
Boloria euphrosyne
Denmark
Lepidoptera
Brachionycha nubeculosa
Denmark
Lepidoptera
Calliteara abietis
Denmark
Lepidoptera
Cosmia affinis
Denmark
Lepidoptera
Herminia tarsicrinalis
Denmark
Lepidoptera
Nudaria mundana
Denmark
Lepidoptera
Nymphalis polychloros
Denmark
Lepidoptera
Xestia ditrapezium
Denmark
Orthoptera
Chorthippus dorsatus
Denmark
Araneae
Araneus alsine
Denmark
Araneae
Midia midas
Denmark
Ascomycota
Gyromitra gigas
Denmark
Basidiomycota Camarophyllopsis atropuncta Denmark
Basidiomycota Clavaria flavipes
Denmark
Basidiomycota Crepidotus cinnabarinus
Denmark
Basidiomycota Entoloma aprile
Denmark
Basidiomycota Entoloma formosum
Denmark
Basidiomycota Entoloma lampropus
Denmark
Basidiomycota Entoloma queletii
Denmark
Basidiomycota Exidia cartilaginea
Denmark
Basidiomycota Flammulaster limulatus
Denmark
Basidiomycota Gloeoporus dichrous
Denmark
Basidiomycota Hemipholiota heteroclita
Denmark
Basidiomycota Hypholoma ericaeum
Denmark
Basidiomycota Inocybe sambucina
Denmark
Basidiomycota Lactarius albocarneus
Denmark
Basidiomycota Lactarius hysginus
Denmark
Basidiomycota Phellinus laevigatus
Denmark
Basidiomycota Polyporus melanopus
Denmark
Basidiomycota Ramaria fennica
Denmark
Basidiomycota Rugosomyces chrysenteron Denmark
Basidiomycota Russula rhodopus
Denmark
Basidiomycota Sarcodon scabrosus
Denmark
Basidiomycota Tomentella lateritia
Denmark
Basidiomycota Trametes suaveolens
Denmark
Basidiomycota Tricholoma aurantium
Denmark
Basidiomycota Tricholoma inamoenum
Denmark
Basidiomycota Xylobolus frustulatus
Denmark
Lichen
Anisomeridium polypori
Denmark
Lichen
Cladonia incrassata
Denmark
Lichen
Cladonia novochlorophaea Denmark
Lichen
Cladonia sulphurina
Denmark
Lichen
Melanohalea elegantula
Denmark
Lichen
Mycocalicium subtile
Denmark
Tracheophyta Bromus racemosus
Denmark
Tracheophyta Cypripedium calceolus
EU
Tracheophyta Dianthus armeria
Denmark
Tracheophyta Melampyrum cristatum
Denmark
Tracheophyta Melampyrum nemorosum
Denmark
Tracheophyta Pulmonaria officinalis
Denmark
Tracheophyta Sorbus hybrida
Denmark
Tracheophyta Viola epipsila
Denmark
Red 
list    
VU
VU
VU
VU
CR
VU
RE
VU
VU
EN
EN
VU
VU
CR
VU
VU
EN
VU
VU
VU
VU
CR
RE
EN
RE
VU
CR
CR
RE
CR
EN
EN
VU
EN
VU
EN
VU
VU
EN
EN
VU
EN
EN
VU
EN
EN
EN
EN
EN
VU
EN
EN
VU
CR
VU
EN
EN
VU
CR
VU
CR
VU
VU
EN
CR
VU
VU
VU
VU
VU
VU
CR
CR
125
Page  1 of 1
Forests 
gap_
Saproxylic?
Group
Zone  (N) Match  Q?
Non‐saproxylic Open woodland
3
4
3 gap1
Saproxylic
Open saproxylic
3
1
0 gap1
Saproxylic
Open saproxylic
3
5
3 gap2
Saproxylic
Open saproxylic
3
5
3 gap2
Saproxylic
Open saproxylic
3
1
0 gap1
Saproxylic
Open saproxylic
3
1
0 gap1
Saproxylic
Open saproxylic
3
2
0 gap2
Non‐saproxylic Open woodland
3
12
4 gap1
Saproxylic
Open saproxylic
3
1
0 gap1
Saproxylic
Woodland saproxy 4
2
1 gap1
Saproxylic
Woodland saproxy 4
4
2 gap2
Non‐saproxylic Open woodland
3
1
0 gap1
Saproxylic
Woodland saproxy 4
5
4 gap1
Non‐saproxylic Open woodland
3
2
1 gap1
Non‐saproxylic Open woodland
3
4
2 gap2
Non‐saproxylic Open woodland
3
2
1 gap1
Non‐saproxylic Conifer obligate
2
4
1 gap3
Saproxylic
Open saproxylic
34
6
4 gap1
Non‐saproxylic Open woodland
3
5
3 gap2
Saproxylic
Woodland saproxy 4
3
2 gap1
Non‐saproxylic Conifer obligate
2
5
3 gap2
Non‐saproxylic Open woodland
3
7
4 gap1
Non‐saproxylic Open woodland
3
1
0 gap1
Non‐saproxylic Conifer obligate
2
3
0 gap3
Non‐saproxylic Open woodland
3
4
3 gap1
Non‐saproxylic Open woodland
3
4
3 gap1
Non‐saproxylic Conifer facultative 23
4
3 gap1
Non‐saproxylic Open woodland
3
5
3 gap2
Non‐saproxylic Open woodland
3
1
0 gap1
Non‐saproxylic Open woodland
3
4
1 gap3
Non‐saproxylic Open woodland
3
2
1 gap1
Non‐saproxylic Open woodland
3
1
0 gap1
Non‐saproxylic Conifer obligate
2
3
1 gap2
Non‐saproxylic Open woodland
3
1
0 gap1
Non‐saproxylic Open woodland
3
6
4 gap1
Saproxylic
Woodland saproxy 4
1
0 gap1
Non‐saproxylic Open woodland
3
4
2 gap2
Non‐saproxylic Open woodland
3
5
4 gap1
Non‐saproxylic Conifer facultative 23
3
2 gap1
Non‐saproxylic Untouched decido 4
2
0 gap2
Saproxylic
Woodland saproxy 4
4
3 gap1
Saproxylic
Woodland saproxy 4
4
3 gap1
Saproxylic
Woodland saproxy 4
5
2 gap3
Saproxylic
Woodland saproxy 4
5
4 gap1
Non‐saproxylic Open woodland
3
1
0 gap1
Non‐saproxylic Conifer obligate
2
2
1 gap1
Non‐saproxylic Conifer obligate
2
7
2 gap3
Non‐saproxylic Conifer obligate
2
2
1 gap1
Saproxylic
Woodland saproxy 4
2
1 gap1
Saproxylic
Woodland saproxy 4
5
4 gap1
Non‐saproxylic Other decidous
34
2
1 gap1
Non‐saproxylic Conifer obligate
2
2
1 gap1
Non‐saproxylic Conifer obligate
2
4
3 gap1
Non‐saproxylic Conifer facultative 23
4
3 gap1
Saproxylic
Woodland saproxy 4
3
1 gap2
Saproxylic
Woodland saproxy 4
2
1 gap1
Non‐saproxylic Conifer facultative 23
6
3 gap2
Non‐saproxylic Conifer obligate
2
3
1 gap2
Saproxylic
Woodland saproxy 4
2
1 gap1
Non‐saproxylic Open woodland
3
4
3 gap1
Non‐saproxylic Conifer facultative 23
1
0 gap1
Non‐saproxylic Conifer facultative 23
3
2 gap1
Non‐saproxylic Open woodland
3
5
4 gap1
Non‐saproxylic Open woodland
3
2
0 gap2
Non‐saproxylic Open woodland
3
1
0 gap1
Non‐saproxylic Open woodland
3
3
2 gap1
Non‐saproxylic Open woodland
3
2
1 gap1
Non‐saproxylic Open woodland
3
4
3 gap1
Non‐saproxylic Open woodland
3
4
3 gap1
Non‐saproxylic Open woodland
3
2
1 gap1
Non‐saproxylic Open woodland
3
4
2 gap2
Non‐saproxylic Open woodland
3
5
4 gap1
Non‐saproxylic Open woodland
3
2
0 gap2
S9 Table
De‐
Prio‐ 
cline?   rity Main affinity
no
A
Deciduous
yes
A
Deciduous
no
A
Deciduous
yes
A
Deciduous
yes
A
Deciduous
yes
A
Deciduous
RE
A
Deciduous
yes
A
Deciduous
yes
A
Deciduous
yes
A
Deciduous
yes
A
Deciduous
yes
A
Deciduous
yes
A
Deciduous
yes
A
Deciduous
yes
A
Deciduous
yes
A
Deciduous
yes
A
Conifer obligate
yes
A
Deciduous
yes
A
Deciduous
yes
A
Deciduous
no
A
Conifer obligate
yes
A
Deciduous
RE
A
Deciduous
yes
A
Conifer obligate
RE
A
Deciduous
yes
A
Deciduous
yes
A
Conifer facultative
yes
A
Deciduous
RE
A
Deciduous
yes
A
Deciduous
yes
A
Deciduous
yes
A
Deciduous
yes
A
Conifer obligate
yes
A
Deciduous
yes
A
Deciduous
yes
A
Deciduous
yes
A
Deciduous
yes
A
Deciduous
yes
A
Conifer facultative
yes
A
Deciduous
yes
A
Deciduous
yes
A
Deciduous
yes
A
Deciduous
yes
A
Deciduous
yes
A
Deciduous
yes
A
Conifer obligate
yes
A
Conifer obligate
yes
A
Conifer obligate
yes
A
Deciduous
yes
A
Deciduous
yes
A
Deciduous
yes
A
Conifer obligate
yes
A
Conifer obligate
yes
A
Conifer facultative
yes
A
Deciduous
yes
A
Deciduous
yes
A
Conifer facultative
yes
A
Conifer obligate
yes
A
Deciduous
yes
A
Deciduous
yes
A
Conifer facultative
yes
A
Conifer facultative
yes
A
Deciduous
yes
A
Deciduous
yes
A
Deciduous
yes
A
Deciduous
no
A
Deciduous
yes
A
Deciduous
yes
A
Deciduous
yes
A
Deciduous
yes
A
Deciduous
yes
A
Deciduous
yes
A
Deciduous
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
126
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0138.png
CHAPTER 3
Identifikation af arter og naturtyper
i 2020 biodiversitets målene
- Med særligt henblik på Naturstyrelsens arealer
Erik Buchwald & Jacob Heilmann-Clausen
(September 2016)
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
128
Previous page: Lepus europaeus (photo by Erik Buchwald)
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0140.png
Chapter 3
129
UNIVERSITY OF COPENHAGEN
NATURAL HISTORY MUSEUM OF DENMARK
CENTER FOR MACROECOLOGY, EVOLUTION AND CLIMATE
Identifikation af arter og naturtyper
i 2020 biodiversitets målene.
Med særligt henblik på Naturstyrelsens arealer.
Erik Buchwald
&
Jacob Heilmann-Clausen
(Title)
(Subtitle)
September 2016
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
130
Chapter 3
Titel
Identifikation af arter og naturtyper i 2020 biodiversitets målene.
Med særligt henblik på Naturstyrelsens arealer.
Kontekst
Rapporten er udarbejdet som led i Erhvervs-PhD-projektet: "Analyse og prioritering
af fremtidig indsats for biodiversitet - med særligt henblik på Naturstyrelsens arealer".
Projektet løber 2015-18 og har til formål at undersøge og analysere, hvor og hvordan
man i Danmark kan gøre en effektiv indsats for at hindre tab af biodiversitet – særligt
på de ca. 2.000 kvadratkilometer af Danmark, som forvaltes af Naturstyrelsen.
Forfattere
Erik Buchwald, Erhvervs-phd studerende
Jacob Heilmann-Clausen, Lektor, vejleder
Dato
20. september 2016
Sted
Center for Makoøkologi, Evolution og Klima
Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet
Universitetsparken 15, bygning 3
2100-København Ø.
Layout
Lotte Nymark Busch Jensen, Erik Buchwald
Forsidefoto
Engperlemorsommerfugl på blåhat, taffeland, leverurt og kystklint på Romsø (alle
fotos: Erik Buchwald)
Sideantal
30
2
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Chapter 3
131
Indholdsfortegnelse
INDLEDNING ...................................................................................................................... 4
Opgave afgrænsning ...................................................................................................................................................... 4
FN- OG EU- 2020-MÅL RELEVANTE FOR IDENTIFIKATION AF ARTER OG
NATURTYPER .................................................................................................................... 5
Natura 2000 - fugle, arter og naturtyper ......................................................................................................................... 5
Truede arter .................................................................................................................................................................... 6
Invasive arter .................................................................................................................................................................. 7
Mål, som ikke bidrager til identifikation af arter og naturtyper ..................................................................................... 7
Proces ............................................................................................................................................................................. 7
ARTER OG NATURTYPER, SOM KAN PÅVIRKE OPFYLDELSEN AF EU'S 2020
BIODIVERSITETS MÅL, OG SOM KAN FORVALTES PÅ NST AREALER ...................... 8
ARTER PÅ HABITATDIREKTIVET ........................................................................................................................... 8
Konklusion vedr. arter fra habitatdirektivet ................................................................................................................. 10
NATURTYPER PÅ HABITATDIREKTIVET ............................................................................................................ 11
FUGLEBESKYTTELSESDIREKTIVETS ARTER ................................................................................................... 11
Konklusion vedr. arter fra fuglebeskyttelsesdirektivet................................................................................................. 13
TRUEDE ARTER, SOM KAN INFLUERE PÅ OPFYLDELSEN AF FN'S 2020
BIODIVERSITETS MÅL, OG SOM KAN FORVALTES PÅ NST AREALER .................... 14
GLOBALT TRUEDE ARTER ...................................................................................................................................... 14
NATIONALT TRUEDE RØDLISTEARTER ............................................................................................................. 17
Tilbagegang eller ej...................................................................................................................................................... 19
EU arter ........................................................................................................................................................................ 19
Marine arter, sø og å .................................................................................................................................................... 20
Konklusion vedr. nationalt truede arter ........................................................................................................................ 20
BILAG................................................................................................................................ 21
3
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
132
Chapter 3
Indledning
Denne rapport er udarbejdet som led i Erhvervs-PhD-projektet: "Analyse og prioritering af
fremtidig indsats for biodiversitet - med særligt henblik på Naturstyrelsens arealer". Projektet løber
2015-18 og har til formål at undersøge og analysere, hvor og hvordan man i Danmark kan gøre en
effektiv indsats for at hindre tab af biodiversitet – særligt på de ca. 2.000 kvadratkilometer af
Danmark, som forvaltes af Naturstyrelsen (NST).
Politisk har de fleste af verdens lande, herunder Danmark, ved aftaler under Biodiversitets-
Konventionen forpligtet sig til at standse tilbagegangen i biodiversitet. Der er i den forbindelse
opstillet specificerede mål for år 2020 både på EU-niveau og globalt i FN-regi. Målene omhandler
bl.a. indsats for truede arter, så deres udryddelse forebygges. Truede arter listes i den såkaldte
rødliste fordelt på tre kategorier CR (kritisk truet), EN (moderat truet) og VU (sårbar), afhængigt af
hvor truet arten vurderes at være. Desuden er kategorien RE (regionalt uddød) relevant, i det
omfang sådanne arter dukker op igen.
Projektet vil især for Naturstyrelsens arealer analysere og prioritere de truede arter og deres
konkrete levesteder i forhold til viden om arternes økologiske behov, udbredelse og klimakrav,
relation til driftsformer, samt hidtidige udvikling. Fokus er på arter, som ser ud til at være af særlig
betydning for, at Danmark kan nå det politisk vedtagne 2020-mål om at standse tabet i biodiversitet.
Nærværende rapport identificerer som en del af processen, hvilke arter og naturtyper, som er af
betydning for, at Danmark kan nå 2020-målene. Det sker populært sagt ved at regne baglæns fra
målene - i det omfang det kan lade sig gøre. Hvordan der skal prioriteres mellem disse arter og
tilknyttede naturtyper for at nå 2020-målene vil være et væsentligt emne i resten af PhD-projektet.
Opgave afgrænsning
Arter omfattes, som er truede globalt, nationalt eller på Natura 2000 direktivernes bilag (ynglefugle
bilag 1; habitat bilag 2, 4 og 5). Erhvervs-PhD-projektet og dermed denne opgave ser dog kun på de
mere eller mindre terrestriske arter og naturtyper. Dvs. fuldt akvatiske arter i hav, sø og å er udeladt.
Akvatiske arter, som tidvis er på land (amfibiske arter) medtages, såfremt en eller flere arter i
familien er medtaget på habitatdirektivets bilag. Derfor er fx fisk, hvaler, slørvinger og døgnfluer
ikke behandlet, mens bl.a. sæler, frøer, salamandre, vandkalve og guldsmede behandles.
4
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0144.png
Chapter 3
133
FN- og EU- 2020-mål relevante for identifikation af arter
og naturtyper
Danmark har politisk forpligtet sig til at arbejde for at standse tilbagegangen i biodiversitet inden
2020, dels i FN regi, dels i EU regi. I
FN regi
drejer det sig mere konkret om COP 10 vedtagelsen
af 20 Aichi mål i Nagoya i 2010. I
EU regi
gælder det biodiversitetsstrategien fra 2011
indeholdende 6 specificerede mål, som skal sikre at EU-landene lever op til det overordnede globale
mål og til de 20 Aichi mål.
Mange af målene er overordnede, generelle eller fokuserede på andre emner, så de ikke direkte kan
relateres til konkrete arter eller naturtyper. Det vurderes at gælde de mål, som listes sidst i dette
afsnit. Nedenfor tages derfor udgangspunkt i de mål, som er mere konkrete i relation til arter og
naturtyper.
Natura 2000 - fugle, arter og naturtyper
I
EU regi
gælder det biodiversitetsstrategiens mål nr. 1 og 3, som handler om inden 2020 at
forbedre status for Natura 2000 naturtyper, arter og fugle jf. følgende tabel (jf EU's impact
assessment til strategien, dokument SEC(2011) 540 final af 3/5 2011):
Delmål for gunstig status
Basis
(2004 - 2007)
Natura 2000 naturtyper
Natura 2000 arter
Fuglearter
17%
17%
52%
33%
25%
80%
100%
50%
50%
Mål 2020
Stigning, afrundet
For Natura 2000
naturtyperne
er målet således, at der i 2020 skal være 100% flere typer med god
eller forbedret status sammenlignet med vurderingen i 2007. Det betyder at:
Tallet skal stige fra 17% til 33% for Natura 2000 naturtyperne.
Det svarer ifølge EU til 100% forbedring efter afrunding.
5
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
134
Chapter 3
For Natura 2000
arter og fugle,
er målet, at der i 2020 skal være 50% flere med god eller forbedret
status sammenlignet med de forrige vurderinger (i 2004 for fugle henholdsvis 2007 for andre arter).
Det betyder at:
Tallet skal stige fra 17% til 25% for Natura 2000 arter, og
Stige fra 52% til 80% for fugle.
Begge ændringer svarer ifølge EU til 50% forbedring efter afrunding.
Alle tallene er opgjort i de biogeografiske regioner, og ikke pr land. Det medfører, at tallene ikke
direkte kan oversættes til nationalt niveau, men i praksis vil være forventet minimum for hvert
enkelt land, idet alle, eller i hvert fald flertallet af lande, er nødt til at opnå positiv status for at EU
samlet kan få det på regionsniveau.
EU's mål 3, om at der bl.a. skal laves driftsplaner for offentlige skove inden 2020, som skal bidrage
til at forbedre status for arter og naturtyper omfattet af mål nr 1, understøtter, at det er arter og
naturtyper fra habitat- og fugledirektiverne, målopfyldelsen skal vurderes på.
Truede arter
I
FN regi
går Aichi mål nr. 12 ud på at undgå uddøen af truede arter (dvs rødliste kategorierne CR
kritisk truet, EN moderat truet og VU sårbar) inden 2020, og at forbedre arternes status: "By 2020,
the extinction of known threatened species has been prevented and their conservation status,
particularly of those most in decline, has been improved and sustained".
Mål nr. 12 har nogle valgfri forslag til milepæle (teknisk baggrundsdokument
COP/10/INF/12/Rev.1):
Inden 2012 vurdere og opdatere information om
globalt
truede arters forekomst i landet,
samt aktivt forebygge deres kortsigtede uddøen.
Inden 2014 gennemføre en
national
rødliste vurdering.
Inden 2016 udarbejde en strategi til forebyggelse af uddøen af alle
nationalt
truede arter.
Det er således arter, som er truede på enten globalt eller nationalt niveau, der er i fokus for mål nr.
12, samt genopdukkede regionalt uddøde arter, kategori RE.
6
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0146.png
Chapter 3
135
Invasive arter
EU mål nr 5 og FN mål nr 9 går ud på at få identificeret og forvaltet invasive fremmede arter inden
2020. Invasive fremmede arter er dermed i fokus både i EU- og FN-regi. EU har efterfølgende
vedtaget en liste med invasive arter på EU-niveau. En foreløbig dansk "sortliste" arbejdes der på at
gøre endelig, mens en liste over arter opfattet invasive i forhold til Natura 2000 naturtyper har
foreligget i en årrække.
Invasive arter behandles ikke yderligere i nærværende rapport, idet der henvises til de nævnte
officielle lister (http://svana.dk/natur/national-naturbeskyttelse/invasive-arter/).
Mål, som ikke bidrager til identifikation af arter og naturtyper
Følgende EU og FN mål er ikke specifikke med hensyn til konkrete arter eller naturtyper, idet de er
mere overordnede:
EU mål nr 2 (økosystem genopretning og ydelser), 4 (fiskeri) og 6 (global indsats og handel).
FN mål nr 1 (formidling), nr 2 (plan og processer), nr 3 (tilskud), nr 4 (bæredygtig produktion og
forbrug), nr 5 (standse fald i naturareal), nr 6 (undgå overfiskeri), nr 7 (bæredygtig
skovforvaltning), nr 8 (forurening), nr 10 (koralrev og klimaforandringer), nr 11 (17% af landarealet
naturbeskyttet), nr 13 (kulturplante genetik), nr 14 (økosystemydelser), nr 15 (kulstoflagre og
klimatilpasning), nr 16 (access and benefit sharing), nr 17 (national biodiversitets strategi), nr 18
(inddragelse af indfødte folk), nr 19 (videnopbygning og -deling), samt nr 20 (finansiering).
Som følge af opgaveafgrænsningen er marine arter, herunder fisk, udeladt. Hvis marine arter havde
været med, kunne EU mål 4 og FN mål 6 om fiskeri have været analyseret nærmere for om der
eventuelt kunne identificeres relevante arter.
Proces
Udfra ovenstående mål, udredes i de følgende kapitler hvilke arter og naturtyper, der omfattes af
henholdsvis EU og FN mål, og potentielt kan forekomme på NST arealer, samt hvilke af arterne og
typerne, der ser ud til at kunne få størst indflydelse på målopfyldelsen i 2020 (ved populært sagt at
regne baglæns fra målene).
7
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0147.png
136
Chapter 3
Arter og naturtyper, som kan påvirke opfyldelsen af
EU's 2020 biodiversitets mål, og som kan forvaltes på
NST arealer
I ovenstående kapitel fremgik det, at
EU
biodiversitetsstrategiens mål nr. 1, som handler om inden
2020 at forbedre status for Natura 2000 naturtyper, arter og fugle, er det afgørende mål i relation til
identifikation af arter og naturtyper. Det drejer sig om arter på habitatdirektivets bilag (nr 2, 4 og 5)
og om fugle omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivet, dvs alle vilde fuglearter.
ARTER PÅ HABITATDIREKTIVET
For at give et indtryk af, hvor Danmark ligger i forhold til EU, kan følgende tal med visse forbehold
sammenlignes. De danske tal baseres på de 130 regionale artsvurderinger for 83 arter, som blev
rapporteret til EU i 2013 (tabel 1), link:
http://cdr.eionet.europa.eu/Converters/run_conversion?file=dk/eu/art17/envuqrtva/DK_species_rep
orts-131220-95922.xml&conv=354&source=remote
Tabel 1
Natura 2000
arter
EU 2007 snit
Danmark 2007
Danmark 2013
EU 2020 mål
%
Gunstig
Forbedringer
Moderat ugunstig
Stærkt ugunstig
Ukendt
I alt procent
17
Ikke opgjort
30
22
31
100
%
24
Ikke opgjort
9
25
18 (+24 mangler)
100
%
30
Ikke opgjort
12
27
31
100
%
20
5
Ikke opgjort
Ikke opgjort
Ikke opgjort
Der er (ekskl. den genudsatte bæver) 82 arter fra habitatdirektivets bilag 2, 4 eller 5, som findes i
Danmark ifølge 2013 rapporteringen til EU, og som dermed kan spille ind på opfyldelsen af EU's
2020 mål nummer 1. En række arter er rapporteret fra mere end en af Danmarks to biogeografiske
regioner, så det samlede antal vurderinger er 130.
Af de 82 arter er 63 mere eller mindre terrestriske arter (inkl. vandhulsarter og sæler), hvor indsats
kan være relevant, hvis de findes på NST arealer. De 63 arter listes artsgruppevis i rapportens bilag
8
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0148.png
Chapter 3
137
1, 2, 3 og 4 med angivelse af om de har haft rapporteret ugunstig status i 2007 eller 2013, samt om
de vurderes at forekomme på Naturstyrelsens arealer.
De øvrige er 19 fuldt akvatiske arter, som ikke omfattes af nærværende studie, jf.
opgaveafgrænsningen. Det gælder 5 fuldt marine arter og 14 limniske arter (bilag 5).
De arter, som umiddelbart influerer på EU's 2020 mål ved (jf data i bilag 1 til 4) at have haft
rapporteret ugunstig status i en eller begge regioner af Danmark i enten 2007 eller 2013, og som
med større eller mindre sikkerhed findes på Naturstyrelsens arealer er uddraget og sammenstillet i
henholdsvis tabel 2 og 3.
Tabel 2.
Arter på habitatdirektivets bilag 2, 4 eller 5, som
vides at findes
på Naturstyrelsens arealer,
og som har været rapporteret ugunstige til EU i mindst en region i enten 2007 eller 2013. I alt 29
arter. De fleste af arterne er sjældne og med få eller meget få forekomststeder, men nogle af arterne
er mere udbredte. Arter på bilag 2 er også ofte på bilag 4 (ikke vist).
Kode
1042
1037
1048
1058
1065
1081
1082
1084
1166
1188
1197
1201
1202
1203
1210
1212
1214
1261
Navn
Stor kærguldsmed
Grøn kølleguldsmed
Grøn mosaikguldsmed
Sortplettet blåfugl
Hedepletvinge
Bred vandkalv
Lys skivevandkalv
Eremit
Stor vandsalamander
Klokkefrø
Løgfrø
Grønbroget tudse
Strandtudse
Løvfrø
Grøn frø
Latterfrø
Spidssnudet frø
Markfirben
Videnskabeligt navn
Leucorrhinia pectoralis
Ophiogomphus cecilia
Aeshna viridis
Maculinea arion
Euphydryas aurinia
Dytiscus latissimus
Graphoderus bilineatus
Osmoderma eremita
Triturus cristatus
Bombina bombina
Pelobates fuscus
Bufo viridis = Bufotes variabilis
Bufo calamita = Epidalea calamita
Hyla arborea
Rana esculenta = Pelophylax esculentus
Rana ridibunda = Pelophylax ridibundus
Rana arvalis
Lacerta agilis
Biotop
vandhul
vandløb
vandhul
græsland
græsland
vandhul
vandhul
skov
vandhul
vandhul
vandhul
vandhul
vandhul
vandhul
vandhul
vandhul
vandhul
græsland
Bilag
2
2
4
2
2
2
2
2
2
2
4
4
4
4
5
4
4
4
9
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0149.png
138
Chapter 3
1308
5009
1323
1341
1355
1378
1386
1409
1831
1902
1903
Bredøret flagermus
Dværgflagermus
Bechsteins flagermus
Hasselmus
Odder
Rensdyrlav
Grøn buxbaumia
Tørvemos (alle arter)
Vandranke
Fruesko
Mygblomst
Barbastella barbastellus
Pipistrellus pygmaeus
Myotis bechsteinii
Muscardinus avellanarius
Lutra lutra
Cladonia spp. (subgenus Cladina)
Buxbaumia viridis
Sphagnum spp.
Luronium natans
Cypripedium calceolus
Liparis loeselii
skov
skov
skov
skov
vand
græsland
skov
mose
vand
kalkbund
græsland
2
4
2
4
2
5
2
5
2
2
2
Det fremgår af kolonnen Biotop, at 13 af de 29 arter hører til vandhuller, 6 arter hører til skov, 5
arter hører til græsland, og de sidste fem arter til mose, vand eller kalkbund. En lignende overvægt
af vådområder fremgår af tabel 3, hvilket viser at forvaltning af vandhuller og andre vådområder
kan være af særlig betydning. Dette mønster forstærkes, hvis man går et spadestik dybere og ser på
om status er stærkt eller moderat ugunstig (ikke vist her).
En nærmere granskning af tilgængelige kilder vil sikkert vise, at også flere af arterne i tabel 3 findes
på Naturstyrelsens arealer (målrettet eftersøgning i felten indgår ikke i projektet).
Tabel 3.
Arter på habitatdirektivets bilag 2, 4 eller 5, som
måske findes
på Naturstyrelsens arealer,
og som har været rapporteret ugunstige til EU i mindst en region i 2007 eller 2013. I alt 6 arter.
Kode
1013
1014
1343
1364
1393
1528
Navn
Kildevældsvindelsnegl
Skæv vindelsnegl
Birkemus
Gråsæl
Blank seglmos= Fedtet Krogmos
Gul stenbræk
Videnskabeligt navn
Vertigo geyeri
Vertigo angustior
Sicista betulina
Halichoerus grypus
Drepanocladus vernicosus=Hamatocaulis v.
Saxifraga hirculus
Biotop
Kilder
græsland
græsland
Kyst
Kilder
Kilder
Konklusion vedr. arter fra habitatdirektivet
Arterne på habitatdirektivets bilag 2, 4 og 5 analyseres nøjere for at se, hvor de findes på
Naturstyrelsens arealer, og om drift og pleje af arealerne er passende eller kan forbedres for disse
arter. Særlig fokus vil være på arterne i tabel 2 og 3.
10
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0150.png
Chapter 3
139
For en række af arterne er der allerede gjort en stor og målrettet indsats, men der er sandsynligvis
også en række lokaliteter, hvor der kunne gøres en ekstra indsats for arterne. Det gælder nok især
for de arter, som ikke er på direktivets bilag 2, og derfor ikke har fået udpeget habitatområder eller
fået lavet Natura 2000 planer.
NATURTYPER PÅ HABITATDIREKTIVET
De naturtyper, som omfattes af EU-målet for 2020 findes på habitatdirektivets bilag 1 og er dermed
omfattet af Natura 2000 planer. Tabellen viser rapporterede vurderinger for de 60 danske
habitattyper, som ofte har to vurderinger pr. type grundet to biogeografiske regioner (fra
https://circabc.europa.eu/sd/a/ae61e78c-c1b1-46f4-abc3-ebf892b30c03/DK_20140528.pdf):
I 2013 var de få gunstige typer alle strandnære (Vadegræssamfund, forklit, strandvold og estuarie).
Alle fuldt terrestriske typer er rapporteret ugunstige til EU enten i 2007 eller 2013, hvorfor
udmøntningen af Natura 2000 planer for naturtyper bl.a. på Naturstyrelsens arealer er vigtig for at
forbedre status. De fleste af naturtyperne (bortset fra de marine) kan findes på NST arealer.
FUGLEBESKYTTELSESDIREKTIVETS ARTER
Ved seneste officielle danske rapport om fugle til EU i 2013 rapporteredes 230 poster, omfattende
oplysninger om status og udvikling for 193 danske ynglefuglearter og 37 vintergæster, idet arter
som både optræder som vintergæster og som ynglefugle (fx ederfugl) har to poster
(http://bd.eionet.europa.eu/activities/Reporting/Article_12/Reports_2013/Member_State_Deliveries).
11
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0151.png
140
Chapter 3
Da der er tale om en fælles EU-standard metode, er følgende tal sammenlignelige. De danske tal
baseres på ovennævnte 230 officielt rapporterede artsvurderinger for fugle (tabel 4):
Tabel 4
Fugle
Gunstig (stabil/fremgang)
Ugunstig (tilbagegang)
I alt procent
EU 2004 snit
%
52
48
100
Danmark 2004
%
Ikke opgjort
Ikke opgjort
100
Danmark 2013
% (siden 2000)
70
30
100
EU 2020 mål
% (siden 2004)
80
20
100
I Danmark er udviklingen siden 2000, jf tabel 4, stabil eller positiv for 70 procent af de rapporterede
fugle. For resten (30 %) er udviklingen negativ siden 2000. De 30 % repræsenterer 67
artsvurderinger, som derfor vil influere negativt på 2020 målene, hvis udviklingen ikke vendes. Der
er 3 af de 67 vurderinger, som omhandler marine vintergæster (fløjlsand, ederfugl og knortegås),
hvorfor de i relation til nærværende projekt ikke er relevante.
Tilbage er 64 ynglefuglearter, som har vist tilbagegang siden 2000. Indsats for dem vil være
relevant, herunder på NST arealer. De listes i bilag 6 og 7 alt efter om de også var ugunstige på EU-
niveau i 2004 eller ej. Bilagene er derudover sorteret efter biotop og antal par.
Arter med stabil eller positiv udvikling siden 2000 vil ikke influere negativt på målene, hvis
udviklingen fortsætter, hvilket kunne forventes, idet beskyttelsesniveauet ikke er forringet. Dog er
enkelte af disse fugle truede på den danske rødliste 2010. Forebyggelse af fald i deres bestand kan
være af betydning for EUs 2020 mål: Drosselrørsanger, markpiber, mosehornugle, hvidbrystet
præstekrave, stor kobbersneppe, pirol og tinksmed. Pirol er skovfugl, de øvrige fra mere åbent land.
Det fremgår tilsvarende af bilag 6, at langt de fleste af arterne med tilbagegang både i Danmark og
EU hører til i det åbne land, idet dette også gælder de to arter med biotop angivet som "diverse". De
fire skovfugle, som er på bilag 6, hører ligesom pirol især til i lyse skove med skovlysninger.
Bortset fra et par arter er både kort- og langtidstrenden negativ i bilag 6, både i Danmark og EU.
De fleste af arterne i bilag 7 er ligesom i bilag 6 ret talrige, således at det især vil være generelle
forhold på landsplan og i EU, der vil være afgørende for deres udvikling. I tabel 5 listes de af
fuglene fra bilag 6 – 7, som omfattes af denne rapports opgaveafgrænsning ved enten at være truede
eller på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1.
12
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0152.png
Chapter 3
141
Tabel 5.
Fugle som i Danmark er truede eller på fugledirektivets bilag 1, og som samtidig er
rapporteret til EU som værende i tilbagegang siden 2000 (Ekskl den uddøde urfugl). Sorteret efter
biotop og antal par.
Trend 1980-2011
-
+
Fluktuerer
-
-
-
Fluktuerer
-
-
-
-
Stabil
-
-
-
Primær biotop
skov
mose/sø/å
mose/sø/å
mose/sø/å
kyst
kyst
kyst
kyst
kyst
kyst
kyst
hede
græsland
agerland
agerland
ja
ja
ja
ja
ja
ja
ja
ja
Bilag 1-art?
Bestand (mindst)
30
1
6
48
1
43
50
135
420
2.400
4.500
4
1
2
43
Vendehals
Vandstær
Pungmejse
Sortterne
Sandterne
Brushane
Karmindompap
Engryle (almindelig ryle)
Fjordterne
Klyde
Havterne
Stor Tornskade
Hvid Stork
Toplærke
Kirkeugle
Arterne i tabel 5 vil i forhold til opgaveafgrænsningen være de mest oplagte at fokusere på for at nå
2020-målene. Også øvrige arter på bilag 6 og 7 er af betydning for målopfyldelsen, selvom de
hverken er truet ifølge rødlisten eller på fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1, og derfor udenfor
opgaveafgrænsningen. Fx er duehøg, taffeland, grønspætte og ride også så fåtallige, at konkrete
beskyttelses indsatser vil kunne forbedre landsudviklingen.
Konklusion vedr. arter fra fuglebeskyttelsesdirektivet
De mest oplagte fuglearter at gøre noget for på Naturstyrelsens arealer er listet i tabel 5, men alle
vilde fuglearter kan influere på EU's 2020-mål. Alle truede og bilag 1-arter analyseres jf.
opgaveafgrænsningen nøjere for at se, hvilken andel af landets bestand, der findes på styrelsens
arealer, hvor de findes på Naturstyrelsens arealer, og om drift og pleje af arealerne er passende eller
kan forbedres for disse arter. For en række af arterne er der allerede gjort en stor og målrettet
indsats, men der er sandsynligvis også en række lokaliteter, hvor der kan gøres ekstra indsats. De
mere talrige arter (resten af bilag 6 og 7) vil være vanskeligere at påvirke ved konkrete tiltag, idet
deres bestands udvikling vil være mest afhængig af overordnede faktorer på landsplan.
13
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0153.png
142
Chapter 3
Truede arter, som kan influere på opfyldelsen af FN's
2020 biodiversitets mål, og som kan forvaltes på NST
arealer
Første kapitel gennemgik, at af
FNs
biodiversitets mål for 2020, er Aichi mål nr. 12 direkte
relevant for artsforvaltningen, idet det går ud på at undgå uddøen af truede rødlistearter inden 2020,
og at forbedre arternes status. Målet fokuserer særligt på de arter, som har haft størst tilbagegang,
og har jf. første kapitel foreslåede milepæle for
globalt
truede arter og for
nationalt
truede arter.
Her ses derfor på henholdsvis globalt og nationalt truede arter i relation til de arealer, som
Naturstyrelsen forvalter. De truede arter er CR (kritisk truet), EN (moderat truet) og VU (sårbar).
GLOBALT TRUEDE ARTER
Aichi mål nr. 12 har en foreslået milepæl om, at hvert land vurderer og opdaterer information om
globalt truede
arters forekomst i landet, samt aktivt forebygger deres kortsigtede uddøen.
Data for globalt truede arter kendt fra Danmark er hentet d. 8/5 2015 fra naturbeskyttelses-
organisationen IUCN (permalink:
http://www.iucnredlist.org/search/link/554c4d07-c8f7a9d9
).
Tabel 6:
Oversigt over de 36 globalt truede arter, som er noteret fra Danmark i IUCNs globale
rødliste (maj 2015), samt velkendt forekomst i Danmark og på Naturstyrelsens arealer (F&N2015).
Status i Danmark
Antal
arter
Arter
hos
NST
Terrestrisk ynglende arter
Ferskvands ynglende arter
Marint ynglende arter
Marine ikke-ynglende arter
Reelt ikke tilstede i Danmark
I alt
7
8
6
12
3
36
5
4
0
0
0
9
Antal
steder i
Danmark
Ca. 97
Ca. 55
0
0
0
Ca. 152
Steder
hos
NST
Ca. 35
Ca. 14
0
0
0
Ca. 49
Andel
steder
hos NST
36 %
25 %
0
0
0
32 %
tabel 7
tabel 8
bilag 8
bilag 9
bilag 10
Mere info
14
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0154.png
Chapter 3
143
Der kan på Naturstyrelsens arealer potentielt gøres relevant indsats for de 9 forekommende
henholdsvis terrestriske og ferskvandsarter i tabel 7 og 8, men næppe for de marine eller kun
tilfældigt tilstedeværende arter, hvor mere information er listet i bilag 8, 9 og 10.
De 6 arter i bilag 8 er havfisk, som yngler i danske farvande, og som ikke findes på Naturstyrelsens
arealer. Arterne i bilag 9 er ikke-ynglende marine fugle, fisk og hvaler og derfor heller ikke
relevante på Naturstyrelsens arealer. Ålen er dog en undtagelse, men den er primært truet af en
parasiterende invasiv svømmeblæreorm, som så vidt vides ikke kan påvirkes ved arealforvaltning.
Det er ikke i Danmark muligt (eller relevant) at gøre noget for de 3 arter i bilag 10, da arterne
faktisk ikke eller kun helt tilfældigt har optrådt i Danmark.
Tabel 7:
De i maj 2015 globalt truede
terrestriske arter
med yngleforekomst i Danmark, og deres
velkendte forekomst, herunder på Naturstyrelsens arealer (NST).
Art
Latinsk navn
Global
Dansk
Forekomst i DK
Kilde: Fugle & Natur + rødlisten +
KU-mos-database (maj 2015)
Violsmælder
Limoniscus
violaceus
En art edderkop
Dolomedes
plantarius
En art smælder
Hede-
Takspinder
Blank
gæstemyre
Bølgebladet
tandsvøb
Sump-
vindelsnegl
Ampedus hjorti
Phyllodesma
ilicifolia
Formicoxenus
nitidulus
Jamesoniella
undulifolia
Vertigo
moulinsiana
VU
VU
VU
Myrer er ikke
bedømt
Mosser er ikke
bedømt
Snegle er ikke
bedømt
Kun set 2 steder i 1865 og i Jelling
Skov 1904.
Fundet >49 steder, heraf 16 NST
Fundet >9 steder, heraf 5 NST
VU
VU
LC, livskraftig
NT, næsten truet
Fundet >27 steder, heraf 6 NST
Fundet >5 steder, heraf 3 NST
VU
VU, sårbar
Fundet 7 steder, heraf 5 NST
EN
RE, forsvundet
3 ex fundet 1924 i ét træ på Bognæs
kategori rødlistekategori
Det fremgår af tabel 7, at det ikke vil være muligt at gøre noget for violsmælder eller for mosset
bølgebladet tandsvøb, idet de to arter ikke er set i Danmark i ca. 100 år. Derimod findes der på
Naturstyrelsens arealer en relativt stor andel af flere af de andre arters bestande. En af arterne -
15
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0155.png
144
Chapter 3
sump-vindelsnegl – er på habitatdirektivets bilag 2, og håndteres i forbindelse med EU's 2020 mål.
Derudover vil de 4 resterende arter i tabel 7 skulle undersøges nærmere for at se på konkrete
muligheder for at hjælpe dem på Naturstyrelsens arealer.
Tabel 8:
De globalt truede
ferskvands arter
med yngleforekomst i Danmark, og deres forekomst,
herunder på Naturstyrelsens arealer (NST).
Art
Latinsk navn
(IUCN taxonomi)
Global
kategori
Dansk
rødlistekategori
Forekomst i DK
Kilde: Fugle & Natur +
rødlisten + DCE 2011
artsrapport
Holmegårds
damvandkalv
Agabus clypealis
EN
Vandkalve er ikke
bedømt
Kun kendt 1970-81 fra
Holmegårds Mose,
Westfalerskær. Ikke NST.
Flodperlemusling
Margaritifera
margaritifera
EN
Muslinger er ikke
bedømt
Kun kendt fra Varde Å. Senest
i 1995 iflg NST 2013. Ikke
NST.
Tykskallet
malermusling
Flad dammusling
Pseudanodonta
complanata
Bred vandkalv
Dytiscus latissimus
VU
VU
Unio crassus
EN
Muslinger er ikke
bedømt
Muslinger er ikke
bedømt
Vandkalve er ikke
bedømt
Lys
skivevandkalv
Flodkrebs
Graphoderus
bilineatus
Astacus astacus
VU
VU
Vandkalve er ikke
bedømt
Krebsdyr er ikke
bedømt
Helt (inkl.
snæbel)
Coregonus maraena
= C. lavaretus
VU
LC, livskraftig (VU
for snæbel)
Findes >>23 steder, heraf >>5
NST. Udbredt og stedvis talrig.
Talrig i diverse jyske åer og
fjorde (Snæbel kun i et par
sydvestjyske åer)
Findes >5 steder, heraf 3 NST
Findes >7 steder, heraf 6 NST
Fundet >4 steder, heraf 0 NST.
Fundet 15 steder, heraf 0 NST
Arterne i tabel 8 er fuldt akvatiske og derfor udenfor opgaveafgrænsningen, undtagen de tre
vandkalvearter, som er amfibiske. Af vandkalvene er det kun de nederste 2, som findes på
Naturstyrelsens arealer. De er begge på habitatdirektivets bilag 2 og håndteres derfor i forbindelse
med EU's 2020 mål.
16
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Chapter 3
145
Den globale rødliste opdateres jævnligt. Artsudvalget fra 8/5 2015 lå til grund for dataindsamlingen
til nærværende projekt. Efter 8/5 2015 og frem til 23/8 2016 er 11 arter tilføjet jf bilag 11 (5 marine,
3 svampe og 3 fugle). De tre svampe og nordisk lappedykker var i forvejen med i projektet fordi de
er nationalt truede eller på EU-direktiv bilag. Det var taffeland og turteldue til gengæld ikke, så data
for dem er ikke indsamlet i projektet, og vil derfor heller ikke indgå i projektets kommende
analyser.
Konklusion vedr. globalt truede arter
Edderkoppen
Dolomedes plantarius
og de tre insekter
Ampedus hjorti, Phyllodesma ilicifolia
og
Formicoxenus nitidulus
i tabel 7 vil blive analyseret nærmere for at afklare, om de kan hjælpes på
Naturstyrelsens arealer. Derudover medtages de 3 svampe og nordisk lappedykker, som er tilføjet
som globalt sårbare siden maj 2015.
NATIONALT TRUEDE RØDLISTEARTER
Danmarks rødliste er senest opdateret i 2010, og næste opdatering forventes færdig i 2018 ifølge
bogen
"Danmarks truede arter. Den danske Rødliste"
fra den ansvarlige institution, Århus
Universitet, 2014. Bogen kaldes i det følgende for "Rødlistebogen 2014". Den beskriver og
resumerer data fra rødliste 2010, som i form af en database ligger på følgende hjemmeside:
http://bios.au.dk/videnudveksling/til-myndigheder-og-saerligt-interesserede/redlistframe/ .
Rødliste databasen har Naturstyrelsen fået tilsendt elektronisk fra DCE v/ Peter Wind d. 13. marts
2013. Databasen behandler 10.581 arter og har en række oplysninger om hver art. Der er dog ikke
en liste med konkrete fund af arterne. Den følgende gennemgang er gennemført på baggrund af
oplysningerne i den tilsendte fil, idet den er hurtigere at sortere og søge i, og ifølge DCE har
identisk indhold med net-versionen.
Der skelnes i rødliste terminologi mellem en række kategorier, og kun en delmængde heraf kaldes
for "rødlistede arter" = "rødlistearter", nemlig arter i kategorierne RE, CR, EN, VU, og NT
(forsvundet, kritisk truet, moderat truet, sårbar og næsten truet). Ved bedømmelse af arter til
17
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0157.png
146
Chapter 3
rødlisten bruges også kategorierne LC, DD, NA og NE (ikke truet, utilstrækkelige data, vurdering
ikke mulig og ikke bedømt), men de arter, som kommer i de kategorier kaldes ikke rødlistede arter.
De truede arter er en delmængde af rødlistearterne, og gælder kategorierne CR (kritisk truet), EN
(moderat truet) og VU (sårbar). Det er dem Aichi mål 12 handler om. I alt er der 1526 truede arter
på den danske rødliste, jf tabel 9 (summen af 369 CR, 496 EN og 661 VU). Desuden er kategorien
RE (regionalt uddød) relevant, i det omfang sådanne arter dukker op igen.
Tabel 9.
Oversigt over kategorier og arter i Danmarks hidtidige arbejde med rødlisten (fra
rødlistebogen 2014). Procenter for kategorierne sættes i visse kilder i forhold til bedømte arter og i
andre kilder til alle arter. Derfor vises her begge typer procenter.
RE
CR
EN
VU
NT
Rødlistede
arter i alt
303
4%
3%
369
5%
3%
496
6%
5%
661
8%
6%
433
5%
4%
2262
28%
21%
5273
65%
50%
634
8%
6%
LC
DD
Bedømte
arter i alt
8169
100%
77%
2257
-
21%
155
-
1%
NA
NE
Arter i
alt
10581
-
100%
Det hidtidige arbejde med rødlisten har forholdt sig til 10.581 af Danmarks ca 35.000 arter. De
arter, som ikke er behandlet er hovedsagelig artsgrupper med begrænset viden, herunder meget
begrænset viden om bestandsudviklingen over tid, som er essentiel for at kunne rødlistevurdere en
art. De fleste af de manglende er insekter (ca. 15.000 arter). Også mange svampe, samt alle mosser,
alger, bløddyr og en række andre dårligt kendte grupper mangler bedømmelse.
Aichi mål 12 handler derfor om at forbedre forholdene og forhindre uddøen for de 1526 truede
rødlistearter i tabel 9 (CR, EN og VU). For hver af arterne findes der i rødliste databasen
oplysninger om artens forekomst i tid og rum, samt om bl.a. levesteder og trusler.
I forbindelse med denne rapport er der taget udgangspunkt i rødliste databasens oplysninger, og
ikke indhentet supplerende oplysninger fra andre kilder. I PhD-projektet vil data fra en række andre
kilder, herunder internettet (især fugleognatur.dk, miljoeportal.dk m.fl.) og Naturstyrelsens egne
databaser blive anvendt til supplerende afklaring af, bl.a. hvor og hvornår arterne er fundet på
Naturstyrelsens arealer.
18
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Chapter 3
147
For at kunne overskue de 1526 arter i forhold til Aichi målet er arterne indledningsvis ud fra
oplysningerne i rødliste databasen sorteret efter følgende forhold:
Om arten er i
tilbagegang
eller "blot" sjælden, hvilket fremgår af de kriterier, der har ført
til, at arten blev vurderet truet. Aichi målet fokuserer nemlig på arter med tilbagegang, især
dem med størst tilbagegang.
EU arter
herunder alle fugle er gennemgået og vurderet for sig i relation til EU's 2020 mål.
Marine arter
og andre fuldt akvatiske arter er jf. opgaveafgrænsningen frasorteret.
Tilbagegang eller ej
For hver art skal der ifølge manualen til rødlistning udfyldes hvilke kriterier, der begrunder
rødlistekategorien for arten. Kriterierne A, B1b, B2b, C1 og C2 bruges for arter, som vides eller
formodes at have været i eller kunne opleve fremtidig tilbagegang i bestand eller habitat (i større
eller mindre grad). Modsætningsvis bruges kriterie D om arter, som er så sjældne og fåtallige, at det
i sig selv gør dem truede, også selvom en aktuel tilbagegang ikke har kunnet påvises.
Rødliste databasen er ikke 100% konsistent udfyldt efter manualen, fx er kriterie ikke eller
mangelfuldt udfyldt for en række arter. I de tilfælde er teksten i databasens felter for "National
Status" og "Bestandsudvikling" brugt til at afgøre, om arten er i tilbagegang eller ej. Tilsvarende er
data for udvikling over tid ofte mangelfulde eller helt manglende.
Af Danmarks 1526 truede arter er 908 ifølge rødlistens kriterier eller tekst truet grundet
tilbagegang, mens resten (618 arter) ikke er noteret som truet af tilbagegang, men er så tilpas
sjældne og lokale, at de af den grund er vurderet truede.
Mange af de truede arter, som ikke er registreret med tilbagegang i rødlisten, har altid været meget
sjældne i Danmark eller har kun optrådt sporadisk eller uregelmæssigt. En del af dem er først fundet
i Danmark i de senere årtier og kan derfor være arter under indvandring. Det vil blive analyseret
nøjere i projektets videre faser, hvordan prioritering af arterne kan foretages.
EU arter
Alle fugle og en række andre arter håndteres af fuglebeskyttelsesdirektivet henholdsvis
habitatdirektivet. Muligheder for at hjælpe de arter på Naturstyrelsens arealer er gennemgået i
19
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
148
Chapter 3
kapitlet om EU's 2020 mål. Det gælder 60 af de 1526 truede arter, idet de både er rødlistet som
truede og omfattet af EU direktiverne. Heraf 30 med tilbagegang ifølge rødlistens oplysninger.
Marine arter, sø og å
Ifølge opgaveafgræsningen udelades fuldt akvatiske arter. Denne frasortering baseret på biotop
resulterer samlet i at 4 arter i tilbagegang udgår af analysearbejdet.
Konklusion vedr. nationalt truede arter
Der er 1526 truede arter på den danske rødliste (summen af 369 CR, 496 EN og 661 VU). Desuden
er kategorien RE (regionalt uddød) relevant, i det omfang sådanne arter dukker op igen.
Af de 1526 arter er der 874 ikke-akvatiske arter, som er vurderet til at være i tilbagegang, hvilket
ifølge Aichi mål 12 bør medføre, at de gives ekstra prioritet i forvaltningen. Det vil blive analyseret
nøjere i projektets videre forløb, hvordan oplysningerne om tilbagegang eller ej kan anvendes i
forbindelse med prioritering af indsatsen med særligt henblik på Naturstyrelsens arealer.
Hvordan der skal prioriteres mellem de identificerede nationalt, globalt og EU-truede arter og
tilknyttede naturtyper for at nå 2020-målene vil være et væsentligt emne i resten af PhD-projektet.
20
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0160.png
Chapter 3
149
BILAG
Bilag 1.
Invertebrater på habitatdirektivets bilag 2, 4 eller 5, som findes i Danmark. Ialt 15 arter. Kun hvis
status for arten hverken i 2007 eller 2013 er rapporteret ugunstig til EU angives "nej".
Kode
1013
1014
1016
1026
1034
1037
1042
1048
1058
1065
1076
1081
1082
1084
1936
Navn
Kildevældsvindelsnegl
Skæv vindelsnegl
Sumpvindelsnegl
Vinbjergsnegl
Lægeigle
Grøn kølleguldsmed
Stor kærguldsmed
Grøn mosaikguldsmed
Sortplettet blåfugl
Hedepletvinge
Natlyssværmer
Bred vandkalv
Lys skivevandkalv
Eremit
Stellas mosskorpion
Videnskabeligt navn
Vertigo geyeri
Vertigo angustior
Vertigo moulinsiana
Helix pomatia
Hirudo medicinalis
Ophiogomphus cecilia
Leucorrhinia pectoralis
Aeshna viridis
Maculinea arion
Euphydryas aurinia
Proserpinus proserpina
Dytiscus latissimus
Graphoderus bilineatus
Osmoderma eremita
Anthrenochernes stellae
Findes hos
Ugunstig? NST?
ugunstig måske
ugunstig måske
nej
ja
nej
ja
nej
ja
ugunstig ja
ugunstig ja
ugunstig ja
ugunstig ja
ugunstig ja
nej
nej
ugunstig ja
ugunstig ja
ugunstig ja
nej
ja
21
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0161.png
150
Chapter 3
Bilag 2.
Padder og krybdyr på habitatdirektivets bilag 2, 4 eller 5, som findes i Danmark. I alt 12 arter. Kun
hvis status for arten hverken i 2007 eller 2013 er rapporteret ugunstig til EU angives "nej".
Kode
1166
1188
1197
1201
1202
1203
1209
1210
1212
1213
1214
1261
Navn
Stor vandsalamander
Klokkefrø
Løgfrø
Grønbroget tudse
Strandtudse
Løvfrø
Springfrø
Grøn frø
Latterfrø
Butsnudet frø
Spidssnudet frø
Markfirben
Findes hos
Videnskabeligt navn Ugunstig? NST?
Triturus cristatus
ugunstig ja
Bombina bombina
ugunstig ja
Pelobates fuscus
ugunstig ja
Bufo viridis
ugunstig ja
Bufo calamita
ugunstig ja
Hyla arborea
ugunstig ja
Rana dalmatina
nej
ja
Rana esculenta
ugunstig ja
Rana ridibunda
ugunstig ja
Rana temporaria
nej
ja
Rana arvalis
ugunstig ja
Lacerta agilis
ugunstig ja
22
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0162.png
Chapter 3
151
Bilag 3.
Pattedyr på habitatdirektivets bilag 2, 4 eller 5, som findes i Danmark. I alt 23 arter. Kun hvis
status for arten hverken i 2007 eller 2013 er rapporteret ugunstig til EU angives "nej".
Findes hos
NST?
ja
ja
ja
ja
ja
næppe
ja
ja
ja
ja
ja
ja
ja
næppe
ja
ja
ja
måske
ja
ja
ja
måske
ja
Kode
1308
5009
1309
1317
1312
1331
1330
1323
1314
1318
1320
1322
1327
1313
1326
1332
1341
1343
1355
1357
1358
1364
1365
Navn
Bredøret flagermus
Dværgflagermus
Pipistrelflagermus
Troldflagermus
Brunflagermus
Leislers flagermus
Skægflagermus
Bechsteins flagermus
Vandflagermus
Damflagermus
Brandts flagermus
Frynseflagermus
Sydflagermus
Nordflagermus
Langøret flagermus
Skimmelflagermus
Hasselmus
Birkemus
Odder
Skovmår
Ilder
Gråsæl
Spættet sæl
Videnskabeligt navn
Barbastella barbastellus
Pipistrellus pygmaeus
Pipistrellus pipistrellus
Pipistrellus nathusii
Nyctalus noctula
Nyctalus leisleri
Myotis mystacinus
Myotis bechsteinii
Myotis daubentonii
Myotis dasycneme
Myotis brandtii
Myotis nattereri
Eptesicus serotinus
Eptesicus nilssonii
Plecotus auritus
Vespertilio murinus
Muscardinus avellanarius
Sicista betulina
Lutra lutra
Martes martes
Mustela putorius
Halichoerus grypus
Phoca vitulina
Ugunstig?
ugunstig
ugunstig
nej
nej
nej
nej
nej
ugunstig
nej
nej
nej
nej
nej
nej
nej
nej
ugunstig
ugunstig
ugunstig
nej
nej
ugunstig
nej
23
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0163.png
152
Chapter 3
Bilag 4.
Planter på habitatdirektivets bilag 2, 4 eller 5, som findes i Danmark. I alt 13 arter. Kun hvis status
for arten hverken i 2007 eller 2013 er rapporteret ugunstig til EU angives "nej".
Findes hos
Ugunstig? NST?
ugunstig ja
ugunstig ja
ugunstig måske
nej
ja
ugunstig ja
nej
ja
ugunstig nej
ugunstig måske
nej
nej
nej
ja
ugunstig ja
ugunstig ja
ugunstig ja
Kode
1378
1386
1393
1400
1409
1413
1419
1528
1614
1762
1831
1902
1903
Navn
Rensdyrlav
Grøn buxbaumia
Blank seglmos
Almindelig hvidmos
Tørvemos (alle arter)
Ulvefod (alle arter)
Enkelt månerude
Gul stenbræk
Krybende sumpskærm
Guldblomme
Vandranke
Fruesko
Mygblomst
Videnskabeligt navn
Cladonia spp. (subgenus Cladina)
Buxbaumia viridis
Drepanocladus vernicosus
Leucobryum glaucum
Sphagnum spp.
Lycopodium spp.
Botrychium simplex
Saxifraga hirculus
Apium repens
Arnica montana
Luronium natans
Cypripedium calceolus
Liparis loeselii
24
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0164.png
Chapter 3
153
Bilag 5.
Rent akvatiske arter, hvor indsatsen defineres i vand- og natura 2000 planerne. I alt 19 arter fra
habitatdirektivets bilag. Hvis status for arten hverken i 2007 eller 2013 er rapporteret ugunstig til
EU angives "nej".
Kode
1029
1032
1091
1095
1096
1099
1102
1103
1106
1109
1113
2492
2494
1145
1149
1351
2032
2618
1833
Navn
Flodperlemusling
Tykskallet Malermusling
Flodkrebs
Havlampret
Bæklampret
Flodlampret
Maj-sild
Stavsild
Laks
Stalling
Snæbel
Heltling
Helt
Dyndsmerling
Pigsmerling
Marsvin
Hvidnæse
Vågehval
Liden najade
Videnskabeligt navn
Margaritifera margaritifera
Unio crassus
Astacus astacus
Petromyzon marinus
Lampetra planeri
Lampetra fluviatilis
Alosa alosa
Alosa fallax
Salmo salar
Thymallus thymallus
Coregonus oxyrhynchus
Coregonus albula
Coregonus lavaretus
Misgurnus fossilis
Cobitis taenia
Phocoena phocoena
Lagenorhynchus albirostris
Balaenoptera acutorostrata
Najas flexilis
Ugunstig?
ugunstig
ugunstig
nej
ugunstig
nej
nej
nej
nej
ugunstig
ugunstig
ugunstig
nej
nej
nej
nej
ugunstig
nej
nej
ugunstig
Levested
ferskvand
ferskvand
ferskvand
ferskvand
ferskvand
ferskvand
marin
marin
ferskvand
ferskvand
ferskvand
ferskvand
ferskvand
ferskvand
ferskvand
marin
marin
marin
ferskvand
25
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0165.png
154
Chapter 3
Bilag 6.
Arter af fugle, som i 2013 blev rapporteret
i tilbagegang siden år 2000,
samtidig med at de
på EU-
niveau var ugunstige i 2004.
I alt 28 arter. Trend gælder bestandstal. "-" står for tilbagegang og "+"
for fremgang. Kilde:
(http://bd.eionet.europa.eu/activities/Reporting/Article_12/Reports_2013/Member_State_Deliveries).
Vendehals
Grønspætte
Grå Fluesnapper
Løvsanger
Sortterne
Taffeland
Dobbeltbekkasin
Sandterne
Brushane
Engryle (almindelig ryle)
Rødben
Urfugl
Stor Tornskade
Hvid Stork
Bynkefugl
Engpiber
Digesvale
Bysvale
Toplærke
Kirkeugle
Tårnfalk
Agerhøne
Vibe
Bomlærke
Tornirisk
Stær
Gulspurv
Sanglærke
Trend 1980-2011
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
stabile antal
-
-
-
-
+
-
-
+
-
-
stabile antal
-
-
-
-
Primær
biotop
skov
skov
skov
skov
mose/sø/å
mose/sø/å
mose/sø/å
kyst
kyst
kyst
kyst
hede
hede
græsland
græsland
græsland
diverse
diverse
agerland
agerland
agerland
agerland
agerland
agerland
agerland
agerland
agerland
agerland
Bilag 1-art?
ja
ja
ja
ja
ja
ja
Bestand
(mindst)
30
320
7.000
260.000
48
280
1.300
1
43
135
9.000
0
4
1
2.700
21.000
11.000
38.000
2
43
1.500
6.000
20.000
28.000
100.000
270.000
310.000
700.000
26
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0166.png
Chapter 3
155
Bilag 7.
Arter af fugle, som i 2013 blev rapporteret
i tilbagegang siden år 2000,
men som
ikke blev vurderet
ugunstige i 2004 på EU-niveau.
I alt 36 arter. Kilde og forkortelser som i bilag 6.
Trend 1980-2011
-
stabile antal
-
-
-
+
+
stabile antal
-
-
+
fluktuerende
stabile antal
-
stabile antal
-
stabile antal
-
fluktuerende
stabile antal
-
-
-
-
-
+
+
-
-
+
-
+
-
-
+
+
Biotop
skov
skov
skov
skov
skov
skov
skov
skov
skov
skov
mose/sø/å
mose/sø/å
mose/sø/å
mose/sø/å
mose/sø/å
mose/sø/å
mose/sø/å
mose/sø/å
kyst
kyst
kyst
kyst
kyst
kyst
hede
græsland
diverse
diverse
diverse
diverse
diverse
diverse
diverse
diverse
diverse
agerland
27
Bilag 1-art?
Bestand (mindst)
270
2.100
4.700
7.500
8.000
9.500
15.000
15.000
15.000
29.000
1
6
1.100
2.000
3.600
3.600
6.800
34.000
50
340
420
2.400
4.500
7.000
6.000
58
500
500
1.500
4.200
15.000
25.189
50.000
80.000
130.000
23.000
Duehøg
Spurvehøg
Halemejse
Gulbug
Broget Fluesnapper
Kærnebider
Dompap
Misteldrossel
Topmejse
Fuglekonge
Vandstær
Pungmejse
Vandrikse
Sivsanger
Knopsvane
Grønbenet Rørhøne
Blishøne
Rørsanger
Karmindompap
Ride
Fjordterne
Klyde
Havterne
Strandskade
Gråsisken
Sortstrubet Bynkefugl
Husrødstjert
Sjagger
Gravand
Fiskehejre
Mursejler
Skarv
Jernspurv
Hættemåge
Gærdesmutte
Stillits
ja
ja
ja
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0167.png
156
Chapter 3
Bilag 8.
De globalt truede marine arter med yngleforekomst i Danmark.
Art
Latinsk navn
Global
kategori
Dansk rødlistekategori Forekomst i DK
Skade
Torsk
Kuller
Gråhaj
Sildehaj
Pighaj
Dipturus batis
Gadus morhua
Melanogrammus aeglefinus
Galeorhinus galeus
Lamna nasus
Squalus acanthias
CR
VU
VU
VU
VU
VU
Havfisk ikke bedømt
Havfisk ikke bedømt
Havfisk ikke bedømt
Havfisk ikke bedømt
Havfisk ikke bedømt
Havfisk ikke bedømt
Marin, ikke NST.
Marin, ikke NST.
Marin, ikke NST.
Marin, ikke NST.
Marin, ikke NST.
Marin, ikke NST.
28
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0168.png
Chapter 3
157
Bilag 9.
De globalt truede arter med gæsteoptræden i Danmark uden ynglen.
Art
Latinsk navn
Global
kategori
Dansk
rødlistekategori
CR
Forekomst i DK
Ål
Anguilla anguilla
CR
Talrig, udbredt, men på
retur.
Alm. stør
Acipenser sturio
CR
NA, dvs ikke
dansk
Marin, ikke forsøgt
detaljeret her.
Marin, ikke forsøgt
detaljeret her.
Marin, ikke forsøgt
detaljeret her.
Marin, ikke forsøgt
detaljeret her.
Marin, ikke forsøgt
detaljeret her.
Marin, ikke forsøgt
detaljeret her.
Marin, ikke forsøgt
detaljeret her.
Marin, ikke forsøgt
detaljeret her.
Marin, ikke forsøgt
detaljeret her.
Marin, ikke forsøgt
detaljeret her.
Gæst, ikke forsøgt detaljeret
her.
Havengel
Squatina squatina
CR
Havfisk er ikke
bedømt
Helleflynder
Hippoglossus
hippoglossus
EN
Havfisk er ikke
bedømt
Atlantisk tun
Thunnus thynnus
EN
Havfisk er ikke
bedømt
Finhval
Balaenoptera physalus
EN
Anset for
strejfgæst
Kaskelot
Physeter macrocephalus
VU
Anset for
strejfgæst
Brugde
Cetorhinus maximus
VU
Havfisk er ikke
bedømt
Hammerhaj
Sphyrna zygaena
VU
Havfisk er ikke
bedømt
Fløjlsand
Melanitta fusca
EN
Trækgæster
ikke bedømt
Havlit
Clangula hyemalis
VU
Trækgæster
ikke bedømt
Dværggås
Anser erythropus
VU
Trækgæster
ikke bedømt
29
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0169.png
158
Chapter 3
Bilag 10.
Globalt truede arter som faktisk ikke eller kun tilfældigt optræder i Danmark.
Art
Latinsk navn
Global
kategori
Guitarfisk
Rhinobatos rhinobatos
EN
Dansk
rødlistekategori
Havfisk er ikke
bedømt
En hybrid
birk
Betula oycoviensis
(= B. pendula x
szaferi)
En
flodperle-
musling
Margaritifera
auricularia
CR
Muslinger er ikke
bedømt
Aldrig registreret i
Danmark.
Fejlangivet fra Danmark af
IUCN.
En art
træbuk
Rosalia alpina
VU
Ikke medtaget
Kun et tilfældigt indslæbt
fund.
VU
Ikke medtaget
Marin, ikke forsøgt
detaljeret her.
Kunstig hybrid opstået i/ved
botaniske haver.
Forekomst i DK
Bilag 11.
Ekstra globalt truede arter listet 9/5 2015 – 23/8 2016, og som iflg IUCN optræder i Danmark.
Art
Stor ridderhat
Grøngul vokshat
Jensens vokshat
Taffeland
Turteldue
Latinsk navn
Tricholoma acerbum
Hygrocybe citrinovirens
Hygrocybe ingrata
Aythya ferina
Streptopelia turtur
Global kategori Dansk rødlistekategori
VU
VU
VU
VU
VU
VU
VU
CR
EN
EN
LC
NT
RE
Trækgæster ikke bedømt
Havfisk ikke bedømt
Havfisk ikke bedømt
Havfisk ikke bedømt
Havfisk ikke bedømt
Nordisk lappedykker
Podiceps auritus
Lunde
Skolæst
En art rokke
Klumpfisk
Hestemakrel
Fratercula arctica
Coryphaenoides rupestris
CR
Leucoraja fullonica
Mola mola
Trachurus trachurus
VU
VU
VU
30
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0170.png
CHAPTER 4
Muligheder på Naturstyrelsens arealer for
bedre opfyldelse af
2020-mål for truede arter
Erik Buchwald & Jacob Heilmann-Clausen
(February 2018)
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
160
Previous page:
Cetonia aurata (photo by Erik Buchwald)
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0172.png
Chapter 4
161
UNIVERSITY OF COPENHAGEN
NATURAL HISTORY MUSEUM OF DENMARK
CENTER FOR MACROECOLOGY, EVOLUTION AND CLIMATE
Muligheder på Naturstyrelsens arealer for
bedre opfyldelse af 2020-mål
for truede arter.
Erik Buchwald
Jacob Heilmann-Clausen
(Title)
(Subtitle)
Februar 2018
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
162
Chapter 4
Titel
Muligheder på Naturstyrelsens arealer for bedre opfyldelse af 2020-mål for
truede arter.
Rapporten er udarbejdet som led i Erhvervs-PhD-projektet: "Analyse og priori-
tering af fremtidig indsats for biodiversitet - med særligt henblik på Naturstyrel-
sens arealer". Projektet løb 2015-18 og havde til formål at undersøge og analy-
sere, hvor og hvordan man i Danmark kan gøre en effektiv indsats for at hindre
tab af biodiversitet – særligt på de ca. 2.000 kvadratkilometer af Danmark, som
forvaltes af Naturstyrelsen.
Erik Buchwald, Erhvervs-PhD studerende og
Jacob Heilmann-Clausen, Lektor, vejleder
14. februar 2018
Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC)
Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet
Universitetsparken 15, 2100-København Ø.
Rapporten kan downloades: http://macroecology.ku.dk/dk/andre-publikationer/
Lotte Nymark Busch Jensen (forsidedesign) og Erik Buchwald.
Kontekst
Forfattere
Dato
Sted
Layout
Forsidefoto
Sortspætte, kejserkåbe på kærtidsel, flammeporesvamp og væltet gammel bøg
(fotos: Lassi Rautiainen, Erik Buchwald, Jacob Heilmann-Clausen og Erik
Buchwald).
Sideantal
TAK
67 sider plus bilag.
Stor tak for tilladelse til brug af data til Dansk Ornitologisk Forening, Lepidop-
terologisk Forening, Danmarks SvampeAtlas, Dansk Botanisk Forening, Fynske
Insekter og Danmarks Edderkopper, Statens Naturhistoriske Museum og Natur-
styrelsen, samt til Fugle & Natur (licens B05/2014). De mange frivillige takkes
for deres enorme registreringsindsats.
Artseksperterne Jan Pedersen, Nikolaj Scharff og Ulrik Søchting ved Statens
Naturhistoriske Museum takkes for hjælp til at finde og kvalitetssikre data. Car-
sten Rahbek, Bjørn Hermansen, Anders Højgaard Petersen, Louis A. Hansen
and Lotte Jensen ved CMEC takkes for hjælp og råd i projektet. Tak også til
Hugh Possingham og Matthew Watts for at stille Marxan programmerne til rå-
dighed. Danmarks Grundforskningsfond takkes for finansiering til CMEC
(DNRF96). Naturstyrelsen og Innovationsfonden (Erhvervs-PhD bevilling nr.
4135-00145B) takkes for finansieringen af PhD-arbejdet.
2
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Chapter 4
163
Indhold
1.
1.1
INDLEDNING ............................................................................................................... 5
Opgave afgrænsning -
2020-måls-arter undtagen de fuldt akvatiske
.................................................................... 5
2.
2.1
2.2
2.3
2.4
2.5
2.6
2.7
BAGGRUND ................................................................................................................ 6
2020-mål for arter.................................................................................................................................................... 6
Beskyttelse og drift på Naturstyrelsens arealer .................................................................................................... 6
Formål og spørgsmål i Erhvervs-PhD projektet ................................................................................................... 7
Regeringens Naturpakke 2016 ............................................................................................................................... 8
Arternes økologiske behov ...................................................................................................................................... 9
Optimering af omkostningseffektivitet og forvaltning ....................................................................................... 12
Systematic conservation planning - SCP ............................................................................................................. 13
3.
3.1
3.2
3.3
3.4
DATA ......................................................................................................................... 15
Areal- og økonomidata .......................................................................................................................................... 15
Artsoplysninger og -forekomster ......................................................................................................................... 15
Prioritering af arter fra 1 til 5, henholdsvis A og B ............................................................................................ 16
Habitatpræferencer og trusler.............................................................................................................................. 16
4.
4.1
4.2
4.3
4.4
METODE .................................................................................................................... 18
Zoner og beskyttelsestyper for skovarter ............................................................................................................ 18
Optimering for skovarter med programmet
Marxan with zones
....................................................................... 20
Yderligere optimering ........................................................................................................................................... 23
Ikke-skovarter ....................................................................................................................................................... 24
5.
5.1
5.2
5.3
5.4
5.5
RESULTATER OG DISKUSSION ............................................................................. 26
Oversigt over arternes status og prioritet............................................................................................................ 26
Arternes præferencer ............................................................................................................................................ 29
Marxan-optimering for skovarter ........................................................................................................................ 30
Yderligere optimering ved opdeling af skove ...................................................................................................... 37
Behov for ekstra beskyttelse af ikke-skovarter ................................................................................................... 40
6.
7.
FEJLKILDER OG USIKKERHEDER ......................................................................... 42
ANBEFALINGER OM INDSATSEN I SKOV ............................................................. 47
3
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
164
Chapter 4
7.1 Indsats i overgangsperioden og i anden biodiversitetsskov ................................................................................... 48
7.2 Urørt skov efter overgangsperioden ........................................................................................................................ 51
8. ANBEFALEDE INDSATSER FOR LYSÅBNE BIOTOPERS
ARTER .............................................................................................................................. 52
8.1
8.2
8.3
8.4
8.5
8.6
Supplerende oplysninger ....................................................................................................................................... 52
Justeret drift og forvaltning .................................................................................................................................. 52
Græsning ................................................................................................................................................................ 53
Høslæt ..................................................................................................................................................................... 54
Andre indsatser ...................................................................................................................................................... 55
Økonomi ................................................................................................................................................................. 56
9.
9.1
9.2
KONKLUSION............................................................................................................ 58
Skove og skovarter ................................................................................................................................................. 58
Lysåbne biotoper og deres arter ........................................................................................................................... 59
10.
REFERENCER ....................................................................................................... 60
BILAG:
Bilag A.
Undersøgelsens datakilder og referencer til disse. Kun data for 2020-måls-arterne og fra
perioden 1991-2015 blev brugt.
Bilag B. Data for 626 skovarter.
Detaljer om status, præferencer og zoner for de 626 skovarter.
Bilag C. A priori urørt beskyttede skove.
De syv skove låst til zone 4 (Urørt) i scenarie O-Z.
Bilag D. Zone 4 skove.
Detaljer for 20 skove, som alle scenarier henførte til zone 4 (Urørt).
Bilag E. Zone 3 skove.
Detaljer for 55 skove, som alle scenarier henførte til zone 3 (Aktiv).
Bilag F. Variable skove.
Detaljer for 220 skove, som variabelt blev henført til forskellige zoner i de
forskellige scenarier.
Bilag G. Zone 1 skove.
Detaljer for 681 skove, som alle scenarier henførte til zone 1 (Normal).
Bilag H. Resultater af scenarier.
Detaljer for hvert scenarie.
Bilag I. Gap-arter for scenarie Q.
Detaljer for 73 arter, som ikke nåede den målsatte beskyttelse i
scenarie Q.
Bilag J. Skove til underopdeling.
Detaljer for 48 skove, som blev gennemgået manuelt for underop-
deling.
Bilag K. Zoneforskel mellem scenarie Q, Q1 og Q2.
Detaljer for 146 skove.
Bilag L. Gap-arter i scenarie Q og Q1.
Detaljer for 155 arter.
Bilag M. Oplagte indsatser vedr. ikke-skovarter.
De 370 prioriterede sted-art kombinationer sorteret
efter Naturstyrelsens enheder og skovnumre, og med oplysning om hver arts biotop, økologiske behov
og kendte trusler.
Bilag N. De 33 højst prioriterede ikke-skovarter.
Det gælder arter i prioritetsklasse 1 og 2.
4
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Chapter 4
165
1. Indledning
Denne rapport over muligheder for bedre opfyldelse af 2020-mål for truede arter på Natursty-
relsens arealer er udarbejdet som led i Erhvervs-PhD-projektet: "Analyse og prioritering af
fremtidig indsats for biodiversitet - med særligt henblik på Naturstyrelsens arealer". Projektet
løber 2015-18 og har til formål at undersøge og analysere, hvor og hvordan man i Danmark
kan gøre en effektiv indsats for at hindre tab af biodiversitet – særligt i den del af Danmark,
som forvaltes af Naturstyrelsen (NST). Rapporten redegør bl.a. for metoderne brugt til at ana-
lysere og prioritere mulighederne på Naturstyrelsens arealer, med hensyn til hvor indsats kan
hjælpe de truede arter.
I projektets første rapport fra september 2016 "Identifikation af arter og naturtyper i 2020 bio-
diversitets målene" (Buchwald & Heilmann-Clausen 2016) er de politiske mål i Biodiversi-
tets-Konventionen og afledte regionale og nationale strategier gennemgået. Målene omhand-
ler bl.a. indsats for truede arter, så deres udryddelse forebygges. Truede arter udgøres af arter i
kategorierne CR (kritisk truet), EN (moderat truet) og VU (sårbar) i globale eller regionale
rødlister. Desuden er kategorien RE (regionalt uddød) relevant, i det omfang sådanne arter
dukker op igen.
Projektet har især for Naturstyrelsens arealer analyseret og prioriteret de truede arter og deres
konkrete levesteder i forhold til viden om bl.a. arternes økologiske behov og hidtidige udvik-
ling, samt relation til hidtidig drift og beskyttelse. Prioriteringen var på arter, som er af særlig
betydning for, at Danmark kan nå det politisk vedtagne 2020-mål om at standse tabet i biodi-
versitet. De højst prioriterede steder listes i bilag til denne rapport, mens lavere prioriteter
fremgår af GIS-database leveret elektronisk til Naturstyrelsen.
Projektets primære resultater er i form af en række GIS- og excel-filer afleveret og gennem-
gået for Naturstyrelsen primo november 2017, for at resultaterne kunne nå at blive anvendt til
Naturstyrelsens arbejde med at foreslå områder til udmøntning af Regeringens Naturpakke.
1.1
Opgave afgrænsning
-
2020-måls-arter undtagen de fuldt akvatiske
Opgaven har fokus på arter, som er truede globalt, nationalt eller på Natura 2000 direktivernes
bilag (ynglefugle bilag 1; habitat bilag 2, 4 og 5). Erhvervs-PhD-projektet og dermed denne
rapport ser dog kun på de mere eller mindre terrestriske arter og naturtyper. Dvs. fuldt akvati-
ske arter i hav, sø og å er udeladt. Akvatiske arter, som tidvis er på land (amfibiske arter)
medtages, såfremt en eller flere arter i familien er medtaget på habitatdirektivets bilag. Derfor
er fx fisk, hvaler, slørvinger og døgnfluer ikke behandlet, mens bl.a. sæler, frøer, salamandre,
vandkalve og guldsmede behandles. Samlet set kan man kalde de således afgrænsede arter for
2020-måls-arter,
idet de altså er afledt af de internationale politiske mål for biodiversitet for
året 2020.
5
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
166
Chapter 4
2. Baggrund
2.1
2020-mål for arter
Danmark har politisk forpligtet sig til at arbejde for at standse tilbagegangen i biodiversitet
inden 2020, dels i FN regi, dels i EU regi.
Med hensyn til arter er et af målene i
FN regi
at undgå uddøen af truede arter (dvs. rødliste
kategorierne CR kritisk truet, EN moderat truet og VU sårbar) inden 2020 og at forbedre ar-
ternes status, især for arter i størst tilbagegang: "By 2020, the extinction of known threatened
species has been prevented and their conservation status, particularly of those most in decline,
has been improved and sustained" (Aichi mål 12 besluttet i Nagoya i 2010).
I
EU regi
indeholder biodiversitetsstrategien fra 2011 bl.a. mål om, at der i 2020 skal være 50
% flere arter og fugle omfattet af habitat- og fugledirektivernes rapporteringspligt, som har
god eller forbedret status sammenlignet med rapporteringerne fra 2004 for fugle henholdsvis
2007 for andre arter.
Samlet set er det således arter, som er truede globalt, nationalt eller listet på EU-natur-
direktivernes bilag, som spiller direkte ind på de politiske 2020-mål for biodiversitet. Det er
derfor de arter, der er taget udgangspunkt i i denne rapport, og derfor de omtales som 2020-
måls-arter.
2.2
Beskyttelse og drift på Naturstyrelsens arealer
Naturstyrelsen har siden 1989 gennemført en betydelig omstilling af driften af statsskovene,
så hensynet til biodiversitet er blevet kraftigt opprioriteret (Rigsrevisionen 2016). Alle arealer
er således underlagt en række generelle beskyttelsesbestemmelser og "økologiske retningslin-
jer" til gavn for dyr, svampe og planter, så der bl.a.
alle steder skal udvikles og bevares gamle træer ("Livstræer"), som skal stå til højst mulig
alder og efterfølgende naturlig død og forfald, foruden generel øgning af mængden af dødt
ved,
generelt arbejdes på at genskabe naturlig hydrologi, i det omfang lovgivning mv tillader
det,
ikke fældes hule træer eller meget gamle træer (bøg > 200 år, eg > 300 år),
ikke bruges pesticider eller gødskning,
med naturnær skovdrift arbejdes i retning af blandede bevoksninger med flere aldre og
øget brug af hjemmehørende arter.
6
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Chapter 4
167
Statsskovene er også certificeret efter både "Forest Stewardship Council" (FSC) og "Pro-
gramme for the Endorsement of Forest Certification" (PEFC). Sammen med en række andre
retningslinjer og indsatser også på Naturstyrelsens lysåbne biotoper medfører det, at beskyt-
telsesniveauet for arter på alle styrelsens arealer er hævet betydeligt i forhold til de krav, som
stilles til andre ejere. Årsagen til det hævede niveau ligger i Naturstyrelsens formål og i skov-
lovens særlige bestemmelser om, hvordan statens skove skal forvaltes (Rigsrevisionen 2016).
Ikke desto mindre er der en række arter af dyr, svampe og planter, som har så specifikke krav
for at trives, at man ikke kan være sikker på deres langsigtede overlevelse uden yderligere
tiltag. Derfor er der især siden 1992 udlagt over 8.000 hektar til urørt skov, græsningsskov og
stævningsskov, samt 4.500 ha med plukhugst på Naturstyrelsens arealer (Rigsrevisionen
2016).
2.3
Formål og spørgsmål i Erhvervs-PhD projektet
Projektet "Analyse og prioritering af fremtidig indsats for biodiversitet - med særligt henblik
på Naturstyrelsens arealer" 2015-2018 har haft til formål at undersøge og analysere, hvor og
hvordan man i Danmark kan gøre en effektiv indsats for at hindre tab af biodiversitet – særligt
på de ca. 2.000 kvadratkilometer af Danmark, som ejes af Miljøministeriet v/ Naturstyrelsen.
Det er veldokumenteret forskningsmæssigt, at biodiversiteten med dens mangfoldighed af
planter, dyr og andre organismer samt økosystemer både globalt og i Danmark er i tilbage-
gang, og at mange arter er truet af udryddelse (Ejrnæs et al. 2011, Johanssen et al. 2013, Mace
et al. 2008, Petersen et al. 2012, Wind & Ejrnæs 2014). Den hidtidige beskyttelse af natur
med høj kvalitet har derfor ikke været tilstrækkelig. I et stærkt udnyttet landskab som det dan-
ske spiller forsinket uddøen ("extinction debt") desuden en vigtig rolle, og betinger at der er
behov for en udvidelse af det beskyttede naturareal, hvis yderligere tab af arter skal undgås.
Politisk har de fleste af verdens lande, herunder som nævnt Danmark, ved aftaler under Bio-
diversitets-Konventionen forpligtet sig til at standse tilbagegangen i biodiversitet, herunder
med specificerede mål for år 2020 både på EU-niveau og globalt i FN-regi. PhD-projektet
fokuserer jf. 2020-målene på de truede arter. Truede arter listes i såkaldte rødlister fordelt på
tre kategorier afhængigt af, hvor truede de vurderes at være (Wind & Ejrnæs 2014).
For at kunne hjælpe de truede arter forvaltningsmæssigt, er det nødvendigt at kende deres
krav til levested, og hvilke trusler, der er vigtige for dem. Oplysninger herom er af Århus
Universitet samlet i en rødliste-database, hvis data dog er heterogene, ufuldstændige og af
vekslende faglig kvalitet (Wind & Pihl 2010). Derudover findes en væsentlig detail litteratur
om en mindre del af arterne og om metoder til analyse og prioritering (Ejrnæs et al. 2011,
Fordham et al. 2013, Geldmann et al. 2013, Jackson & Hobbs 2009, Mascia et al. 2014, Wind
& Ejrnæs 2014).
7
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
168
Chapter 4
Der er i 2011-2013 udført overordnede analyser af den hidtidige status og indsats for dansk
biodiversitet, som bl.a. peger på behov for en tilgang til forvaltning og beskyttelse, som er
mere målrettet de truede arter, men også at skovene er af afgørende betydning for en meget
stor andel af de truede arter (Ejrnæs et al. 2011, Johanssen et al. 2013).
Hvilke drifts- og naturplejeformer, der anses for mest omkostningseffektive og hensigtsmæs-
sige, er samfunds- og forskningsmæssigt omdiskuteret i disse år, men for de enkelte truede
arter og artsgrupper kan der som regel udledes relevante oplysninger om deres økologiske
behov (Fowler et al. 2014, Kuuluvainen 2009, Nielsen 2009, Sandom et al. 2014, Stokland et
al. 2012).
De Økonomiske Råd har i relation til bevarelse af den danske biodiversitet konkluderet, at en
stor indsats i skovene bør prioriteres højt, og at der er brug for mere målrettet indsats i den
åbne natur (Petersen et al. 2012). Rådets analyser var i høj grad baseret på data for Danmark
opdelt i 10 x 10 km kvadrater. For at gøre det mere målrettet og forvaltningsegnet er der be-
hov for at komme længere ned i skala til konkrete naturarealer, herunder skove.
Erhvervs-PhD-projektet har derfor for Naturstyrelsens arealer gået dybere end de ovennævnte
overordnede analyser og vurderinger ved at analysere og prioritere de truede arter og deres
konkrete levesteder i forhold til viden om arternes økologiske behov, udbredelse, relation til
driftsformer, samt hidtidige udvikling i Danmark. Fokus er på arter, som ser ud til at være af
særlig betydning for, om Danmark kan nå det politisk vedtagne 2020-mål om at standse tabet
i biodiversitet.
2.4
Regeringens Naturpakke 2016
Ca. et år efter PhD-projektets start lancerede Regeringen d. 20. maj 2016 "Aftale om Natur-
pakke", som bl.a. fastslog at "aftaleparterne prioriterer at standse tilbagegangen i biodiversi-
tet", at der på Naturstyrelsens arealer skulle udlægges "i alt 13.300 nye ha skov til biodiversi-
tetsformål", og at en "stor effekt i forhold til at fremme forholdene for en lang række truede
arter" var en del af formålet.
Udlægningen skulle ske på den mest omkostningseffektive måde og ved inddragelse af nyeste
viden samt konsultation af relevante forskningsmiljøer. De 13.300 ha skulle fordeles med
6.700 ha urørt skov i løvskove
3.300 ha urørt skov i nåletræsplantager
3.300 ha anden biodiversitetsskov, primært i løvskove
Løvskove
og
nåletræsplantager
henviser til om skoven ligger i eller udenfor de gamle skov-
egne i det østlige Danmark.
8
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Chapter 4
169
I lyset af Naturpakken blev PhD-projektets fokus justeret, så det kunne bidrage bedst muligt
til en videnbaseret og omkostningseffektiv udpegning af relevante skovarealer. Skovlevende
arter fik derfor endnu større fokus i projektet.
2.5
Arternes økologiske behov
For at kunne beskytte 2020-måls-arterne så godt som muligt har PhD-projektet gennemgået
alle arterne for at identificere deres overordnede økologiske behov. Behovene er derpå sat i
relation til Naturpakkens arealkategorier og forsøgt vurderet i forhold til, hvad arterne behø-
ver oveni Naturstyrelsens normale generelle beskyttelsesniveau.
Generelt er arter evolutionært udviklet igennem så mange årtusinder til årmillioner, at deres
økologiske behov og andre tilpasninger vil være sket i landskaber med ingen eller meget lille
indflydelse fra mennesker.
I princippet kan alle arter derfor klare sig i et landskab uden påvirkning fra mennesker, og
man kunne forestille sig, at alle de truede skovarter, der har overlevet i Danmark, kan trives i
skov, som man udlægger urørt. Der er dog en række årsager til, at dette ikke altid er tilfældet:
1. Arter der findes i det nordvestlige Europa, herunder Danmark, er oprindelig udviklet i
ufragmenterede naturlige landskaber med mange store græssende dyr, som væsentligt på-
virkede landskab og vegetation (Andersson et al. 1990, Dirzo 2014, Nielsen 2009, Owen-
Smith 1992, Vera 2000), hvilket afviger stærkt fra nutidens forhold.
2. Danmarks og andre nordvesteuropæiske skovlandskaber har dramatisk ændret karakter
gennem de sidste 200 år fra en overudnyttet unaturligt næringsfattig tilstand med relativt
åbne græsningsskove (Odgaard 1994, Timmermann et al. 2015, Tybirk et al. 1999, Van-
dekerkhove 2012, Vaupell 1863) til en luftforureningsbetinget unaturligt nærings- og
CO
2
-beriget tilstand, som regel uden græsning. Det fører til unaturligt høj, tæt og frodig
vegetation (Kahle 2008, Timmermann et al. 2015, Tybirk et al. 1999).
3. De danske skove er ensartede og unge som følge af den hidtidige dyrkning med dominans
af ensaldrende bevoksninger med kun én træart og en del ikke-hjemmehørende træarter
(Feilberg 2004, Nord-Larsen et al. 2016). Udlæg af sådanne skove til urørt skov vil ikke
medføre urskovsagtige tilstande før efter flere hundrede år. Navnlig er der risiko for en
lang periode med tætte og mørke bevoksningsstrukturer og dermed tab af lys- og varme-
krævende arter.
4. Nogle arter har deres klimatiske udbredelsesgrænse i Danmark og risikerer alene som føl-
ge af klimaændringer at forsvinde. (Huntley et al. 2007, Settele et al. 2008, Skov et al.
2006, Svenning et al. 2008, Virkkala 2013).
5. En række andre trusler fra fx isolation/fragmentering, invasive arter og forsinket uddøen
kan betyde et tab af isolerede bestande af truede arter, hvis der ikke sættes ind med aktive
målrettede plejetiltag (Geldmann et al. 2014, Joppa 2016, Timmermann et al. 2015, Wind
& Pihl 2010).
9
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
170
Chapter 4
Mange arter er dermed blevet rødlistet som truede på grund af tilbagegang i de tidligere næ-
ringsfattige åbne biotoper eller som følge af, at deres levesteder, fx gamle solbeskinnede ege-
træer, er blevet overskygget af høj skyggende tilgroning (Timmermann et al. 2015, Wind &
Pihl 2010).
Det er ikke givet, at de arter, som er defineret som "skovarter", reelt er så bundet til skov, at
de kan trives i moderne urørt skov. Definitionen af skovarter er nemlig bred og inkluderer
arter primært knyttet til lysåbne biotoper, men også tilstede i skovlysninger, fx en række dag-
sommerfugle (Petersen et al. 2016b).
Der er forskellige bud på, hvordan naturforvaltningen overordnet kan gribes an for at håndtere
disse problemstillinger. Traditionelt har meget naturforvaltning taget udgangspunkt i et statisk
eller historisk begrundet natursyn, hvor målet er at bevare nuværende værdier, typisk med
stærkt fokus på hjemmehørende arter og historiske naturtyper, inklusiv dem, som er blevet
fremmet i et historisk kulturlandskab (fx hø-enge, stævningsskov mv.). Dette natursyn gen-
nemsyrer megen lovgivning på området, og anes tydeligt i fx habitatdirektivets fokus på at
fastholde bestemte veldefinerede naturtyper, mens tab af truede arter ses som en forvalt-
ningsmæssig fiasko.
I modsætning hertil står et dynamisk natursyn, som anerkender, at naturen er under konstant
forandring som konsekvens af naturlige (fx forsinket spredning af arter efter istiden) og men-
neskeskabte processer (fx klimaændringer, eutrofiering, flytning af arter), og at det derfor ofte
er både dyrt og uhensigtsmæssigt at arbejde for at forvalte naturen statisk. I stedet sætter den
dynamiske naturforvaltning fokus på behovet for plads til naturen og eventuelt for genopret-
ning af de naturlige processer, som mennesket har afbrudt, men som har haft afgørende be-
tydning for arternes evolution og indbyrdes konkurrence over mange årtusinder. I dette per-
spektiv bliver de enkelte arter i højere grad set som indikatorer for de aktuelle biologiske pro-
cesser, end som mål i sig selv, og nyindvandrede arter vil indgå på lige fod med hjemmehø-
rende arter i evalueringen af succes i naturforvaltningsprojekter.
I nærværende arbejde har vi valgt en pragmatisk tilgang til problemstillingen, men med ud-
gangspunkt i naturens uomtvisteligt dynamiske karakter og med respekt for at der er et stærkt
artsfokus i de politiske 2020-mål for biodiversitet. Med dette udgangspunkt kan vi konstatere,
at alle truede skovarter i Danmark på kort sigt med stor sandsynlighed ikke kan få deres øko-
logiske behov opfyldt i urørt skov, og at der derfor er behov også for mere aktive tiltag som
en slags nødløsning for lokalt at forsøge at kompensere for de overordnede negative menne-
skeskabte forandringer, som skader arternes muligheder for overlevelse.
Urørt skov er ifølge den videnskabelige litteratur et af de vigtigste redskaber til at gavne man-
ge skovarter, men bevaring af arterne kan også kræve behov for aktiv indsats (fx Bernes et al.
2015, Boch et al. 2013, Brunet et al. 2010, Flensted et al. 2016, Lindenmayer & Franklin
2002, Lindhe et al. 2005, Lundström et al. 2016, Peterken 1996, Vera 2000)
10
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Chapter 4
171
Afgrænsningen mellem skovarter og ikke-skovarter er i denne sammenhæng central. Mange
arter trives nemlig bedst i gradvise overgange mellem forskellige biotoper, "ecotones" (Risser
et al. 1995), fx mellem åbent land og skov som er naturlige på vores breddegrader, både som
følge af gradienter mod kyst, mose og særligt næringsfattig jordbund, og som konsekvens af
naturlige forstyrrelser fra stormfald, ild og græsning. Den slags overgange er blevet unaturligt
sjældne i det moderne landskab - i høj grad en konsekvens af fredskovsforordningen fra 1805,
som skarpt og kunstigt opdelte Danmark i skov og ikke-skov, hvor skov havde fokus på tøm-
merproduktion, mens skovgræsning blev ulovliggjort. Den danske naturforvaltning og termi-
nologi har haft og har stadig svært ved at komme ud over denne unaturlige og skarpe opdeling
mellem skov og ikke-skov. Det har desværre også i nærværende projekt vist sig umuligt at
undgå en sådan opdeling.
Derudover er der et skisma i forhold til truede arter knyttet til ikke-hjemmehørende arter, samt
hvordan disse arters økologiske behov håndteres. Det er fx ikke entydigt, om rødgran må an-
ses for hjemmehørende i Danmark og dermed om arter afhængige af rødgran anses for hjem-
mehørende (Buchwald et al. 2013, Feilberg 2004, Hartvig 2015, Skipper 2017). I denne sam-
menhæng har vi for at sikre konsistens til den danske rødliste (Wind & Pihl 2010) valgt en
biogeografisk i stedet for lande-politisk tilgang, således at truede arter hjemmehørende i en af
de to biogeografiske regioner, som Danmark tilhører (den Atlantiske og den Kontinentale)
medtages, uanset om de anses for hjemmehørende i Danmark eller ej.
Problemstillingen er særlig relevant i forhold til arter med behov for nåletræer eller nåleskov.
Nåleskovene er hovedsagelig plantede bestande og ofte med fremmede træarter fra andre kon-
tinenter (Feilberg 2004, Nord-Larsen et al. 2016). Skovfyr er eneste hjemmehørende træart
(Feilberg 2004), hvis man ser bort fra rødgranen og de mere buskagtige ene og taks. Der eksi-
sterede ingen nåleskov i Danmark i lang tid frem til introduktionen af rødgran til skovbruget
omkring 1763, fordi de sidste naturlige individer af skovfyr blev fældet og dermed udryddet
nogen tid før år 1750. Skove af skovfyr forsvandt endnu tidligere (Feilberg 2004). Udviklin-
gen har siden 1800-tallet gået stærkt den anden vej, og skovfyr dækker nu ca. 5 % af det dan-
ske skovareal og rødgran omkring 50 % (Nord-Larsen et al. 2016). Obligate nåleskovsarter
må derfor have været forsvundet helt eller delvis omkring år 1750, men en del arter er siden-
hen genindvandret eller har bredt sig, hvilket bl.a. er veldokumenteret for fugle (Dinesen et al.
2016).
Den manglende skovtypekontinuitet og en ofte intensiv drift betyder dog, at de danske nåle-
skove rent biodiversitetsmæssigt er en fattig afglans af de naturlige nåleskove, der kan ses i
vores nabolande (Feilberg 2004). Nåleskovenes truede arter er ofte tilknyttet lysningerne eller
åben fyrreskov og pionersamfund på meget næringsfattig sandbund (Flensted et al. 2016, Pe-
tersen et al. 2018). Nåleskov er blevet prioriteret relativt højt i den hidtidige skovindsats.
28 % af de hidtidigt udlagte urørte skove er således nåleskov (Johannsen et al. 2013) og i re-
geringens naturpakke er 33 % af det planlagte urørte skovareal henlagt til nåleskovegnene.
11
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
172
Chapter 4
De økologiske behov for både skovarter og andre arter kan bruges til at målrette naturforvalt-
ningsindsatsen og udvikle arternes levesteder til en tilstand, som matcher, samtidig med at
begrænse kendte trusler i det omfang, det er muligt. Klimaforandringer er et eksempel på en
for nogle arter afgørende trussel, som ikke kan begrænses lokalt. Hvis biotop og andre økolo-
giske behov optimeres vil arternes overlevelsesmuligheder øges – måske tilstrækkeligt til at
kunne klare også klimapres.
Nogle truede arter kan ud over i beskyttede områder få deres økologiske behov opfyldt helt
eller delvist i den ubeskyttede eller generelt beskyttede "matrix", hvilket understøtter opret-
holdelse af arterne (Brunet et al. 2010, Wilson et al. 2010). Det gælder ikke mindst for arter,
der ikke primært er truet af skovdrift, men af andre faktorer, fx klimaændringer eller eutrofie-
ring, men kvaliteten af matrix som levested spiller naturligvis også en afgørende rolle. Som
ovenfor nævnt er den generelle naturbeskyttelse på Naturstyrelsens arealer øget væsentligt de
sidste ca. 25 år med mere dødt ved, livstræer, naturpleje, forbedret hydrologi mv for at forbed-
re mulighederne for, at flere truede arter kan få deres økologiske behov opfyldt også i "ma-
trix", dvs. overalt i statsskovene.
Metodikken for fastlæggelse af arternes økologiske behov beskrives nærmere i afsnit 4.
2.6
Optimering af omkostningseffektivitet og forvaltning
Ud over ovenstående biologiske argumenter for valget af indsats kan det tænkes, at nogle
skovarters økologiske behov kan tilgodeses med
billigere
tiltag end fx urørt skov, jf. Natur-
pakkens beslutning om at en del skove skal udlægges som anden biodiversitetsskov, hvor der
fortsat kan ske en vis (nedsat) økonomisk udnyttelse. Det kan fx gælde skovarter med præfe-
rence for halvåbne eller lysåbne biotoper.
I lyset af Naturpakkens beslutning har projektet inddraget økonomien for skovarterne for at
optimere omkostningseffektiviteten. Økonomien for ikke-skovarter er derimod kun belyst
oversigtligt.
Forskning om biodiversitet i skov anbefaler til supplement af urørt skov en vifte af forvalt-
ningstiltag inklusive genopretning af naturlige processer, videreførelse af gamle driftsformer
som græsnings- og stævningsskov, ikke-traditionel aktiv naturforvaltning for at fremme dødt
ved og andre urskovsagtige strukturer, samt målrettet artsforvaltning. Derudover beskrives det
som vigtigt med et vist minimum af beskyttelse også i det generelle skovlandskab (fx Göt-
mark 2013, Timmermann et al. 2015, Watson et al. 2016). Valget af konkrete tiltag kan be-
grundes ud fra normative principper (fx et statisk eller dynamisk natursyn), faktisk evidens
samt økonomiske overvejelser. En række af de nævnte indsatser vil være billigere end udlæg
som urørt skov, men nogle af dem kan alt efter omstændigheder også være dyrere.
12
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Chapter 4
173
I denne sammenhæng har vi som nævnt taget udgangspunkt i et pragmatisk dynamisk natur-
syn, hvor vi anerkender at aktiv forvaltning i en del tilfælde vil være mere effektivt end urørt
skov i en længere årrække. Det gælder ikke mindst for arter, som er afhængige af specifikke
successionsstadier, som grundet lille naturareal i det moderne landskab ikke kan opretholdes i
urørt skov indenfor de tidshorisonter, som er nødvendige for arten (Bernes et al. 2015, Göt-
mark 2013, Vera 2000). En del af de nødvendige tiltag kan indarbejdes i Naturpakkens rela-
tivt rummelige forståelse af urørt skov, mens andre med tiden kan erstattes af naturlige dyna-
mikker i større beskyttede landskaber, hvor der er genoprettet dynamikker, som skaber en
naturlig balance mellem lysåben natur og skov. Her er der endnu begrænset praktisk evidens i
det mindste fra vores breddegrader (Fløjgaard et al. 2017).
I princippet bør et alternativ til urørt skov vælges, hvis det er enten billigere med samme ef-
fekt eller beskytter arten bedre. Tilsvarende gælder det, at det alt andet lige er mest omkost-
ningseffektivt at udlægge urørt skov og anden biodiversitetsskov på arealer med lavest øko-
nomisk værdi, såfremt beskyttelseseffekten ikke kompromitteres.
For at nå frem til en omkostningseffektiv udlægning af skove er der derfor behov for at kunne
identificere, hvor truede arter, som primært kan gavnes med urørt skov findes, i forhold til
hvor der er arter, som kan trives med, eller ligefrem behøve andre beskyttelsesindsatser. Der-
udover er der behov for viden om den økonomiske værdi af skovproduktion på skovarealerne.
2.7
Systematic conservation planning - SCP
Forskningen anbefaler at bruge optimerings algoritmer (som en del af en ”systematic conser-
vation planning” - SCP) til at kombinere biologiske og økonomiske oplysninger for at opnå
omkostningseffektiv beskyttelse af biodiversitet (Margules & Pressey 2000, Moilanen et al.
2009, Venter et al. 2014, 2017, Watson et al. 2016). SCP-algoritmer er blevet udviklet i løbet
af de seneste årtier, så de nu er i stand til at levere god vejledning til beslutninger om, hvor og
hvordan man effektivt kan nå givne bevaringsmålsætninger, givet at de nødvendige data er
tilgængelige (Beyer et al. 2016, Kukkala & Moilanen 2013, Moilanen et al. 2009).
Der er publiceret mange SCP-studier (Kukkala & Moilanan 2013), men kun en meget lille
andel af dem har været anvendt i reel naturbeskyttelse (Knight et al. 2008). En hovedårsag til
kløften mellem studier og reel implementering er, at virkeligheden er meget kompleks i for-
hold til de teoretiske modelstudier og derudover karakteriseres af mange begrænsninger af
politisk og socioøkonomisk art. En anden medvirkende årsag kan være, at mange SCP-studier
kun skelner mellem "beskyttet" og "ubeskyttet" natur i planlægnings-algoritmerne, hvilket
oftest er for simpelt, ud over at det groft kan overestimere de økonomiske omkostninger ved
naturbeskyttelsen (Watts et al. 2009, Wilson et al. 2010). Hvis man gik ud fra, at kun fuldt
naturbeskyttede områder bidrager til arternes beskyttelse, fandt Wilson et al. (2010) fx, at de
økonomiske omkostninger blev overvurderet med en faktor 15 og arealet med behov for na-
turbeskyttelse med en faktor på næsten 50.
13
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
174
Chapter 4
Overordnet er det svært at svare på, hvor meget beskyttelse, der skal til for at sikre arternes
langsigtede opretholdelse (Tear et al. 2005). Selv for de bedst kendte enkeltarter er det svært
at beregne behovet, men det kan tilnærmes ved brug af "population viability analyse - PVA".
Metoden kræver dog meget omfattende og detaljeret viden om arten og dens bestande, repro-
duktion, metapopulationsstruktur mv., som det normalt er umuligt at skaffe uden meget stor
forskningsindsats. Med mange arter i spil er det i praksis umuligt at bruge PVA-metoden. I
stedet bruges ofte et mere arbitrært fastsat mål i form af, at hver art ønskes beskyttet mindst 1
sted, eller evt. flere steder. Alt andet lige forventes sandsynligheden for langsigtet oprethol-
delse af en art at stige med antallet af forekomststeder og bestande.
I PhD-projektet blev tilgængelige SCP-metoder og software-systemer screenet og
Marxan
with Zones
(MxZ) (Watts et al. 2009) valgt til optimeringsopgaven. Valget skyldtes Marxan-
programmets 1) gode dokumentation, 2) udbredte anvendelse, 3) evne til at arbejde effektivt
med flere forskellige beskyttelsestyper samtidig (zoner), 4) evne til at løse optimeringsopga-
ven selv med mange hundrede arter forekommende i mange hundrede forskellige skove, og 5)
mulighed for let samspil med GIS for at understøtte en iterativ interaktiv planlægningsproces
(Segan et al. 2011, Watts et al. 2008a, Wilson et al. 2010).
Måltallet for antal repræsentationer blev sat til henholdsvis 3 og 5 for at øge sandsynligheden
for arternes levedygtighed i forhold til 1 repræsentation og for at kunne vurdere analysernes
følsomhed for denne parameter.
14
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Chapter 4
175
3. Data
3.1
Areal- og økonomidata
Data for arealer og økonomi (status 2016) blev leveret af Naturstyrelsen. Det samlede areal
forvaltet af styrelsen var 202.402 ha (4,7 % af Danmarks landareal) fordelt på 976 administra-
tive polygoner varierende i størrelse fra mindre end 0,1 ha og op til 6.399 ha. Arealerne om-
fattede ud over skov også bl.a. søer, heder, veje og andet. Skovbevoksning udgjorde 105.919
ha (52,3 %), heraf 41 % løvtræ- og 59 % nåletræ-domineret.
For hver administrativ polygon leverede Naturstyrelsen økonomiske data i form af årlig po-
tentiel nettoindkomst fra høst af henholdsvis løvtræ og nåletræ, med bemærkning om at talle-
ne var baseret på modelberegninger med pris- og omkostnings-niveau for året 2016. De abso-
lutte værdier svarer derfor ikke nødvendigvis til virkeligheden i hver enkelt skov eller år, men
overordnet set skulle tallene være egnede til sammenligning af værdier og til at estimere årligt
nettotab i indkomst, hvis en skov udgår af forstlig drift og overgår til urørt skov.
For 18 polygoner med negativ nettoindkomst blev tallet trunkeret til nul, idet de negative
værdier var små og næppe realistisk ville blive gennemført i praksis. Andre 327 polygoner
havde nettoindkomst på nul i forvejen, fordi de enten var totalt beskyttede skove eller andre
biotoper uden relevant forstlig produktion. Det var fx søer forvaltet af Naturstyrelsen med
træer langs bredderne.
3.2
Artsoplysninger og -forekomster
Identifikationen af 2020-måls-arterne fremgår mere detaljeret af Buchwald & Heilmann-
Clausen (2016), og omfatter de truede arter, som er afgørende for om de politiske 2020 mål
for biodiversitet kan nås. I alt drejer det sig i Danmark om potentielt 1932 arter, når man in-
kluderer alle arter, som er listet på mindst én af de artslister, som 2020 målene omhandler.
Taksonomi og navngivning blev strømlinet med standard artslisten "allearter.dk" (DANBIF
2016).
For hver art har projektet sammenstillet oplysninger om bl.a. forekomster, taksonomi, syno-
nymer, levested, trusselskategori og status rapporteret til EU, med henblik på at kunne vurde-
re hver arts status og behov på lands- og på lokalitetsniveau. Forekomster blev sammenstillet
på grundlag af datakilderne listet i bilag A. Funddata blev kvalitetssikret som supplement af
dataleverandørernes egen kvalitetssikring gennem en række semi-automatiske procedurer.
Derved blev en række fund udeladt som følge af usikkerhed i relation til enten artsidentifika-
tion eller lokalitet. Øvrige oplysninger blev hentet i DCEs rødlistedatabase (Wind & Pihl
2010), i databasen allearter.dk (Skipper 2017), CMECs interne databaser, officielle EU-
rapporteringer (EIONET 2013a, EIONET 2013b), DCE rapporter (Fredshavn et al. 2014, Sø-
gaard & Asferg 2007), suppleret med mere specifikke datakilder for de enkelte artsgrupper.
15
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
176
Chapter 4
Arternes forekomststeder blev samkørt i GIS med Naturstyrelsens arealer (GIS-fil af 14. april
2016 fra Naturstyrelsen) samt med Danmarks forskellige typer af naturbeskyttelse, herunder
Natura 2000 områder, fredninger, § 3 områder, reservater, driftplanbeskyttelse i statsskov,
aftaler om skovbeskyttelse osv.. Beskyttelsestyperne blev henført til IUCNs internationale
kategorier I til VI, hvor kategori I er den stærkeste beskyttelse (Dudley 2008).
3.3
Prioritering af arter fra 1 til 5, henholdsvis A og B
For at tage højde for fokus i Aichi mål 12 på truede arter
i tilbagegang,
og for den af Wilson
et al. (2010) anførte betydning af matrix for mange arter, blev der i projektet skelnet mellem
arter med og uden påvist tilbagegang. Arter uden påvist tilbagegang må antages langt hen ad
vejen at få deres økologiske behov opfyldt ved det nuværende beskyttelsesniveau, således at
deres behov for yderligere beskyttelse alt andet lige er mindre end for arter i tilbagegang.
På baggrund af de indsamlede data om trusselsgrad og bestandsudvikling blev hver art således
tildelt en prioritet fra 1 til 5 i forhold til de politiske 2020-mål om at standse tabet af biodiver-
sitet (Buchwald & Heilmann-Clausen 2016):
1) Truet globalt ifølge IUCNs redlist (IUCN 2015).
2) EU art rapporteret ugunstig i 2013 (EIONET 2013a, 2013b)
3) Andre truede arter i tilbagegang jf. Rødliste 2010, inklusive regionalt uddøde (Wind & Pihl
2010).
4) Truede arter uden rapporteret tilbagegang i hverken EU rapporter eller Rødliste 2010.
5) Arter, som ikke matcher prioritet 1 til 4 og kun er listet på slægtsniveau på habitatdirekti-
vet.
Prioritet 1 til 3 er vigtige i relation til FN-målet, mens prioritet 2 er vigtigst for det heraf afled-
te EU-mål. Såfremt arterne i prioritet 4 og 5 ikke skifter til at være i tilbagegang, påvirker de
ikke 2020 målet. Prioritet 1 til 3 blev i visse analyser samlet til A-prioritet, mens prioritet 4 og
5 blev samlet til B-prioritet.
3.4
Habitatpræferencer og trusler
Præferencer, trusler og økologiske behov for hver art blev i første omgang baseret på oplys-
ninger i Rødliste 2010 databasen (Wind & Pihl 2010), som har indsamlet relevante data og
erfaringer fra detail litteratur og artseksperter. For nogle få arter, hvor oplysningerne mangle-
de eller var åbenlyst utilstrækkelige, blev supplerende artsspecifik litteratur konsulteret.
Arterne opdeltes først i obligate henholdsvis fakultative skovarter samt ikke-skovarter, med
underopdeling af skovarterne til løvskov, nåleskov og løv-nål blandet skov. Opdelingen skete
ved hjælp af en tidligere anvendt og kvalitetssikret database hos CMEC (Petersen et al. 2012,
16
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Chapter 4
177
Petersen et al. 2016b). For arter, som ikke var med i databasen, er der efter samme metode
taget udgangspunkt i oplysningerne om levested i Rødliste 2010 databasen (Wind & Pihl
2010), således at arter med kun skov anført som levested er henført til obligate skovarter, arter
med både skov og lysåbne biotoper som levested er henført til fakultative skovarter, og arter
uden skov nævnt som levested er henført til ikke-skovarter. Skovarter er således opfattet bredt
og inkluderer en række arter, hvis primære biotoper er lysåbne. Der er desuden en glidende
overgang mellem skovarter og ikke-skovarter, idet en række arter, som tidligere omtalt, trives
bedst i overgangs- eller blandingszoner mellem skov og lysåbne biotoper.
Arter blev endvidere noteret som saproxyliske (medvirkende til, eller afhængige af nedbryd-
ning af dødt ved), hvis de var anført som fakultativt eller obligat saproxyliske i en af de til-
gængelige lister over saproxyliske arter relevante for Danmark (Alexander 2002, Köhler
2000, Nieto & Alexander 2010, Stokland & Meyke 2008, Wind & Pihl 2010). Derudover blev
deres afhængighed af lysåbne miljøer vurderet, ligesom tilknytning til henholdsvis løv- og
nåletræer blev noteret.
De resulterende trusler og økologiske behov blev derefter gennemgået og kvalitetssikret af
forfatterne for de artsgrupper, som de havde stor ekspertise i (svampe: Jacob Heilmann-
Clausen. Planter, sommerfugle, guldsmede og vertebrater: Erik Buchwald). For tilsvarende at
få kvalitetssikret oplysningerne for skovarter i andre artsgrupper blev yderligere artseksperter
konsulteret, og det lykkedes at få bidrag fra følgende eksperter ved Statens Naturhistoriske
Museum og Biologisk Institut: Jan Pedersen (Biller) og Ulrik Søchting (Laver).
Kvalitetssikringen af arternes trusler og økologiske behov medførte præciseringer for 111 af
de 1378 arter (8 %), men der blev ikke fundet fejl. Det vurderes derfor ikke problematisk, at
det for knap 8 % af arterne (spindlere, årevinger, tæger, græshopper og fluer) ikke lykkedes at
få eksterne artseksperter ind over.
Baseret på ovenstående blev samtlige skovarter til sidst inddelt i grupper med forskellige for-
valtningsbehov ud fra deres tilknytning til a) dødt ved (saproxyliske arter), b) lysåben eller
skygget habitat (lys behov), c) nåletræer versus løvtræer, samt d) længe urørt skov (Se næste
afsnit).
17
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
178
Chapter 4
4. Metode
Som følge af Naturpakkens konkrete beslutning om udlæg af store skovarealer til biodiversi-
tetsskov, blev skovarter underkastet andre og mere omfattende analyser end de arter, som ikke
er tilknyttet skov. De følgende tre underafsnit omhandler derfor skovarterne, mens øvrige
arter omtales i afsnit 4.4 derefter.
4.1
Zoner og beskyttelsestyper for skovarter
For at kunne beregne og omkostningsoptimere beskyttelsen af skovarterne blev forskellige
forvaltningsindsatser samlet i fire kategorier, baseret på de enkelte arters præferencer og øko-
logiske behov, og samtidig relateret til Naturpakkens kategorier og til forvaltningsindsatser-
nes omkostningsniveau.
Efter denne forenkling af kategorier af beskyttelse eller forvaltning til fire "zoner", blev zo-
nerne brugt i optimeringsprogrammet
Marxan with Zones
(Watts et al. 2009), som er specielt
udviklet til optimering af valg af områder til naturbeskyttelse.
Zone 1 har som default en speciel betydning ved at være tilgængelig for normal drift, og ud-
gør derved den "ubeskyttede" matrix med omkostning 0. De tre øvrige zoner blev valgt og
afgrænset, så de så vidt muligt også kan relateres til internationale forsknings- og erfaringsba-
serede skovbeskyttelsestyper (Boch et al. 2013, Buchwald 2005, Götmark 2013, Peterken
1996):
Zone 1
Zone 2
Zone 3
Zone 4
Normal statsskov uden ekstra beskyttelse,
Ekstra beskyttelse af arter knyttet til nåletræer/nåleskov,
Aktiv ekstra beskyttelse af løvskov inkl. gamle driftsformer, og
Urørt løvskov.
Zone 1 indebærer ingen ekstra beskyttelse ud over den generelle beskyttelse, som jf. afsnit 2.2
gælder for alle statsskove. Zone 4 svarer til Naturpakkens urørte skov i løvskovsegne, hvor
forstlig økonomisk drift efter en overgangsperiode skal ophøre, mens pleje kan ske i mindre
omfang, fx i form af græsning.
Zone 2 og 3 blev afgrænset til at skulle svare til beskyttelse målrettet arter med andre eller
mere specifikke økologiske behov end, hvad der normalt kan forventes tilgodeset ved normal
drift eller umiddelbar overgang til urørt skov, særligt behov for blomsterrige lysninger, over-
gangsnaturtyper mellem skov og åbent land eller for specifikke værtstræer som fyr eller eg,
der i nordvest Europa ofte bukker under i løbet af en årrække, hvis de overlades til fri konkur-
rence i urørt skov uden græsning (Götmark 2013, Lindhe et al. 2005, Skov- og Naturstyrelsen
1994, Vera 2000).
18
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0190.png
Chapter 4
179
Zone 2 og 3 vil delvis svare til Naturpakkens "Anden biodiversitetsskov", men også til en
vifte af andre typer beskyttelse, fx græsningsskov, stævningsskov og andre typer mere aktiv
skovbeskyttelse i statsskovene, samt med dele af styrelsens beskyttede lysåbne biotoper, hvor
der også ofte er træer og buske.
Bemærk, at arter henført til zone 3 (Aktiv) inkluderer arter med helt lysåbne biotoper som
primært levested, fx græsland eller hede, hvis et skovlevested er nævnt i rødlistedatabasen i
form af skovbryn, skoveng eller skovlysning, selvom skovlevestedet kan være helt marginalt
for arten. Det gælder fx sommerfuglen lille køllesværmer (Zygaena
viciae),
blomsterne kost-
nellike (Dianthus
armeria)
og kvast-høgeurt (Pilosella
cymosa),
samt billen klint-oldenborre
(Omaloplia
nigromarginata).
Mange af de bedste lokaliteter for zone 3 (Aktiv) arter er således lysåbne biotoper omgivet af
skov eller med spredte træer, så der er et varmt mikroklima i læ. Det vil åbenlyst være øde-
læggende for disse arter, hvis de lysåbne dele, som arterne fordrer, gror helt til med træer.
Eksempler er solelskende insekter som svirrefluer, visse biller og de fleste dagsommerfugle,
som både har behov for rige nektarkilder fra blomster og solbeskinnede skovbryn eller veteran
træer. Tab af lysåbne biotoper som følge af tilgroning med træer anses for en væsentlig trussel
for disse arter (Wind & Pihl 2010).
Det følger heraf, at forvaltningen af zone 3 (Aktiv) ikke nødvendigvis bør have fokus på
skovbeskyttelse i traditionel forstand. Den skal, afhængigt af artsindholdet have fokus på op-
retholdelse af de relevante lysåbne biotoper i samspil med omgivende skov eller gamle træer
som, igen afhængigt af artsindholdet, i nogle tilfælde kan kombineres med en større eller
mindre ved- eller biomasseproduktion, evt. som del af en aktiv habitatpleje. Det medvirker til,
at zone 3 kan have relativt lavere omkostninger end zone 4 (Urørt).
Da det bortset fra zone 1 og 4 er vanskeligt mere præcist at estimere de økonomiske konse-
kvenser / tab, blev optimeringsprogrammet kørt med flere forskellige forudsætninger for om-
kostninger i zone 2 og 3 (Tabel 1).
Tabel 1. De fire valgte zoner med de undersøgte værdier for økonomisk tab.
Zone
1
2
3
4
Kort navn
Normal
Nål
Aktiv
Urørt
Beskrivelse
Ingen ekstra beskyttelse (Marxans "available" zone)
Skov med ekstra beskyttelse af arter tilknyttet nåletræer
Aktiv ekstra beskyttelse i løvskov
Urørt løvskov
Tab
0
10 eller 25 %
50, 75 eller 100 %
100 %
Skovarter blev ud fra deres økologiske behov og artspræferencer som udgangspunkt fordelt til
otte grupper (Tabel 2) som kunne relateres til en eller to af de fire Marxan zoner. Arter med
snævre præferencer blev relateret til én zone, mens arter med mindre snævre krav til levested
blev relateret til to zoner, hvis begge zoner vil kunne tilgodese arternes behov.
19
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0191.png
180
Chapter 4
Tabel 2. Karakteristika for artsgrupper brugt til zone fordeling. Hver art blev henført til den
første gruppe fra oven som matchede. Arter med fakultativ eller obligat præference for nåle-
træ blev udelukket fra gruppe 1 til 5.
Grup-
pe
1
2
3
4
5
6
7
8
N
38
174
102
55
147
16
55
39
Gruppenavn
Lysåben
saproxylisk
Lysåben
skov
Saproxylisk
skovart
Urørt
løvskov
Anden
løvskov
Saproxylisk
nåletræsart
Obligat
nåletræsart
Fakultativ
nåletræsart
Skovarter
Zone(r)
3+4
3
4
4
3+4
2+4
2
2+3
Habitat præferencer / behov / tilknytning
Saproxyliske arter tilknyttet løvtræer i lysåbne biotoper,
men også i skov.
Ikke-saproxyliske arter tilknyttet lysåbne biotoper, men
også løvskov.
Saproxyliske arter kun tilknyttet løvskov og ikke nogen
lysåbne biotoper.
Ikke-saproxyliske arter tilknyttet urørt løvskov, men ikke
tilknyttet nogen lysåbne biotoper.
Ikke-saproxyliske arter tilknyttet løvskov, men hverken
tilknyttet urørt skov eller lysåbne biotoper.
Saproxyliske arter med præference for nåletræ.
Ikke-saproxyliske arter obligat tilknyttet nåletræer.
Andre nåletræs-tilknyttede arter end gruppe 6 og 7, fx
arter med behov for en blanding af nåletræer og løvtræer
eller tilknyttet begge slags træer.
Total
626
Zonetilhøret jf. tabel 2 blev justeret inden Marxan optimeringen for 15 % of de 626 skovarter
i forbindelse med ovennævnte ekspertkonsultation, idet 94 arter fik ændret zonetilhør i for-
hold til udgangspunktet: 71 arter fik en ekstra zone, 5 arter en ændret zone og 18 arter en zone
mindre for at matche artens præferencer bedre. De endelige zoner anvendt i Marxan optime-
ringen fremgår for hver skovart i bilag B sammen med andre artsspecifikke oplysninger.
4.2
Optimering for skovarter med programmet
Marxan with zones
Opgaven med at finde en omkostningseffektiv måde at bevare skovarterne på svarer til at løse
et "minimums-sæt" optimeringsproblem (Possingham et al. 2006). Det går ud på at nå kvanti-
tative naturbevaringsformål billigst muligt ved at optimere hvilke områder, der skal udvælges
til beskyttelse. I lyset af Aichi mål 12 blev det overordnede formål om at sikre levedygtige
bestande af arterne kvantificeret til, at der på Naturstyrelsens arealer skulle sikres mindst 3
eller mindst 5 områder for hver 2020-måls-art med en beskyttelsestype (zone), som matchede
artens økologiske behov.
Der er som nævnt i afsnit 2.7 ingen garanti for, at hverken 3 eller 5 områder vil være nok til at
sikre en arts langsigtede overlevelse. For mange af de truede arter udgør 3 eller 5 områder dog
100 % af de kendte forekomster hos Naturstyrelsen, og for de fleste mindre sjældne arter vil
antallet af beskyttede forekomster blive væsentligt højere end måltallet (Cabeza & Moilanen
2001, Justus et al. 2008, Petersen et al. 2016a, Tear et al. 2005). Derudover har mange af ar-
20
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0192.png
Chapter 4
181
terne også levesteder udenfor Naturstyrelsens arealer, herunder i fredede eller på anden måde
naturbeskyttede områder.
For at kunne vurdere optimeringens følsomhed i forhold til usikkerheder for en række af de
indgående data, blev der kørt en række scenarier med forskellige kombinationer af forudsæt-
ninger. Tabel 3 er en oversigt over forudsætninger og input for hvert af 26 scenarier. Ikke alle
kombinationer af forudsætninger blev kørt som følge af det store antal (2*2*3*2*2*2*2=192)
mulige kombinationer. I stedet blev scenarier kørt som successive parvise sammenligninger,
hvor forudsætninger som gav relativt dyre, ineffektive eller urealistiske løsninger efterhånden
blev sorteret fra.
Tabel 3. Overblik over forudsætninger i 26 kørte scenarier.
Scenarie
Mål
antal
skove
Tab
Zone 2
(%)
Tab
Zone 3
(%)
Prioritets
arter med
Nåletræs
tilknyttede
arter
med?
Ja
Ja
Nej
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej
Nej
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Ja
Antal
arter
med
Tab
som
penge
eller
areal?
Penge
Areal
Penge
Areal
Penge
Areal
Penge
Areal
Penge
Areal
Penge
Areal
Penge
Areal
Penge
Areal
Penge
Areal
Penge
Penge
Penge
Penge
Penge
Penge
Penge
Penge
Syv
i
forvejen
urørte
skove
låst
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Nej
Ja til z4
Ja til z4
Ja til z4
Ja til z4
Ja til z4
Ja til z4
Ja til z4
Ja til z4
Ja til z4
Ja til z4
Ja til z4
Ja til z4
A
B
C
D
E
F
G
H
I
J
K
L
M
N
O
P
Q
R
S
T
U
V
W
X
Y
Z
Fem
Fem
Fem
Fem
Fem
Fem
Tre
Tre
Fem
Fem
Fem
Fem
Fem
Fem
Tre
Tre
Fem
Fem
Fem
Tre
Fem
Tre
Fem
Tre
Fem
Tre
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
25
10
10
10
10
10
10
10
10
100
100
100
100
100
100
100
100
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
75
50
50
50
50
A og B
A og B
A og B
A og B
Kun A
Kun A
Kun A
Kun A
A og B
A og B
A og B
A og B
Kun A
Kun A
Kun A
Kun A
Kun A
Kun A
A og B
A og B
Kun A
Kun A
A og B
A og B
Kun A
Kun A
626
626
516
516
304
304
304
304
626
626
516
516
304
304
304
304
304
304
626
626
304
304
626
626
304
304
Tabet blev altid sat til 100 % i zone 4 (Urørt) og til 0 % i zone 1 (Normal).
21
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
182
Chapter 4
Skovområder, som i forvejen var beskyttede som urørt skov, blev a priori låst til zone 4
(Urørt) i scenarie O – Z, hvis skoven levede op til følgende kriterier: 1) 100 % af statsskovens
totalareal i forvejen besluttet som urørt skov OG det skovbevoksede areal udgør mindst 5 ha,
ELLER 2) Mindst 100 ha skovbevokset i forvejen beskyttet som urørt OG det udgør mere end
45 % af statsskovens totalareal. Afskæringskriterierne 5 ha og 45 % blev valgt for at sikre, at
store vigtige i forvejen urørte skove kom med, uden a priori at låse en lang liste af skove til
zone 4. Syv skove levede op til kriterierne (Bilag C).
For at fungere kræver Marxan at alle områder har en omkostning større end nul, hvilket ikke
var tilfældet i basistallene. Derfor blev alle omkostningstal for statsskove tillagt 1000 kr. før
kalibreringer og kørsler. Samme beløb blev efter kørslerne fratrukket hver skovs beregnede
tab.
For at levere valide robuste resultater og køre scenarier effektivt kræver Marxan desuden et
antal standard kalibreringer vedrørende "arts-straf-faktor" (Species Penalty Factor, SPF), antal
"runs" (gennemløb) og antal iterationer (Ardron et al. 2010, Segan et al. 2011, Watts et al.
2008a, 2008b, 2009, 2011). Som følge af at alle opstillede mål ikke var mulige at nå samtidig
blev kalibrerings metoderne i Watts et al. (2008a) anvendt (Watts et al. 2011).
Kalibreringsprocessen førte til at en standard på 100 gennemløb blev valgt ligesom i Watts et
al. (2008a), idet optimeringen ikke forbedredes ved at øge antallet yderligere. Optimeringen
blev til gengæld forbedret i form af billigere løsninger helt op til lidt under 10 millioner itera-
tioner, hvorfor det antal blev valgt trods øget tidsforbrug til kørslerne. Principielt kan kalibre-
ringen af "arts-straf-faktorer" (SPF) være forskellig for penge- og areal-scenarier, men reelt
påvirkede forskellen på den kalibrerede SPF for penge og for areal (henholdsvis 7,188 og
7,75) ikke optimeringen, hvorfor gennemsnitstallet på 7,47 blev anvendt. Alle tre kalibrerede
faktorer blev holdt konstant gennem alle scenarier.
Hvert af de 26 scenarier tog ca. 6 minutter procestid og leverede et antal filer med detaljer om
bl.a. skovenes tildelte zone, omkostningen derved, målopfyldelse pr. art og skov, samt scena-
riets "Objective function score". Sidstnævnte er Marxan-algoritmens samlede tal for optime-
ringen, hvor lave værdier er bedst.
Scenariernes succes blev ud over "Objective function score" vurderet i forhold til
1) økonomisk tab (årligt tab af nettoindkomst fra skovdrift), og
2) hvor mange af de 304 prioritet A arter, der når de konkrete måltal.
For arter med forekomst i færre statsskove end måltallet (3 eller 5) blev målet trunkeret til alle
statsskove med forekomst af arten. Som et supplement og for at vurdere hvor langt fra målop-
fyldelse hvert scenarie var, blev den
gennemsnitlige målopfyldelse
(GM) for hver af de 304
prioritet A arter i hvert scenarie beregnet. Den gennemsnitlige målopfyldelse er lig 1, hvis alle
22
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Chapter 4
183
arter når deres mål. Arter, som ikke nåede deres måltal, benævntes
gap-arter,
jf. det engelske
ord "gap" (”hul”).
Eftersom Marxan optimeringen blev kørt på grundlag af de 976 administrativt fastlagte stats-
skovs-polygoner, kunne den kun levere resultater for dele af større skove, hvis disse dele hav-
de en særskilt statsskovs-polygon. Det var fx tilfældet for Gribskov-komplekset, som var op-
delt i flere mindre polygoner, mens de fleste andre skove i deres helhed omfattes af kun en
polygon.
4.3
Yderligere optimering
Skovene i Marxans mest optimale scenarier blev efterfølgende gennemgået manuelt for at se
på muligheder for yderligere optimering. Det viste sig nemlig umuligt ved Marxan optimerin-
gen at få opfyldt målene for alle arter samtidig, idet en række skove rummede for mange
sjældne arter med modstridende økologiske behov.
Den manuelle optimering startede med at undersøge den geografiske fordeling af prioritet A
arternes behov i skove med gap-arter. Hvis behovene var grupperet på en sådan måde, at en
underopdeling af skoven til mere end én beskyttelseszone kunne løse gap-artens behov uden
at kompromittere de arter, som Marxan havde baseret sit zone-valg på, blev dette noteret som
en mulighed.
Derudover blev gap-arternes data og økologiske behov gransket mere detaljeret ved yderligere
litteratur- og database-søgning, hvis de var registreret præcis samme sted i skoven, som andre
arter med modstridende behov, for at se om der eventuelt kunne være tale om fejl i data om
fundet eller artens økologi. Andre økologiske behov, fx affinitet til specifikke jordbundsfor-
hold, kunne i den forbindelse medvirke til forklaring.
Opdeling af skoven i mere end en zone blev valgt som anbefaling, hvor ovenstående tilgang
viste, at gap-arterne kunne tilgodeses, uden at det gik ud over andre arters målopfyldelse.
I en teoretisk optimal situation kunne man have kørt optimeringen færdig i Marxan. Det ville
have krævet, at man havde både økonomi- og artsdata i en meget finere geografisk skala end,
hvad der er tilgængeligt eller realistisk.
23
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
184
Chapter 4
4.4
Ikke-skovarter
I princippet kunne de arter, som ikke var skovarter, have været tildelt en speciel "ikke-skov"
zone i Marxan analyserne og dermed være kørt med i Marxan optimeringen. Det var dog i
praksis ikke muligt som følge af, at mange af statsskovs-polygonerne rummer både meget
store og vigtige lysåbne biotoper foruden skov, hvilket Marxan ikke ville kunne håndtere hen-
sigtsmæssigt med de foreliggende skov-niveau data. Desuden er de økonomiske omkostninger
meget forskellige for de mange varierede beskyttelsestyper for lysåbne biotoper. Så én zone
med én omkostning ville ikke give mening.
Det blev i stedet analyseret, om de steder, hvor ikke-skov-arterne var registreret, var beskyttet
gennem de hidtidige strategier for naturbeskyttelse, og om de lå på Naturstyrelsens arealer.
Der blev i den forbindelse udført en gap-analyse, der belyste, hvor godt de hidtidigt beskytte-
de arealer dækkede arterne, og det blev undersøgt, om der var væsentligt sammenfald mellem
forekomst af globale, nationale og EU-truede arter.
Det blev desuden undersøgt, hvor og hvordan ændret indsats på Naturstyrelsens lysåbne area-
ler konkret kan bidrage målrettet til 2020-målet:
1) Kan der identificeres konkrete ubeskyttede lokaliteter med truede arter i prioritet 1 til 3?
2) Kendes arternes økologiske behov godt nok til at foreskrive ændret drift?
3) Kan nødvendige ændrede driftstiltag identificeres?
4) Kan prisen for de nødvendige driftsændringer beregnes?
Det var forventningen, at der for mange truede arter kunne identificeres en række lokaliteter,
hvor den hidtidige forvaltning ikke passede til arternes økologiske behov, og der dermed kan
anbefales ændret forvaltning.
Nedenstående kriterier blev valgt til brug for en afklaring af, hvor indsats burde prioriteres
højest. Planlagt og igangværende forvaltning af Natura 2000 områderne modvirker generelt
en række af de trusler, som skader truede arter, og vil derfor ikke kun gavne de arter, som var
grundlag for udpegning af områderne, men også områdets øvrige truede arter med tilsvarende
økologiske behov. En lang række indsatser er allerede i gang i Natura 2000 områderne som
opfølgning på Natura 2000 planerne. I prioriteringssammenhæng vurderes disse steder ikke at
være dem der trænger mest til supplerende indsats. Hvor der er tale om modstridende interes-
ser for forskellige arter, vil udpegnings-grundlags arterne under alle omstændigheder have
juridisk forrang. Dette er baggrunden for kriterierne om andel af forekomsten dækket af habi-
tatområde (SAC) henholdsvis fuglebeskyttelsesområde (SPA). Tilsvarende overvejelser ligger
bag medtagelsen af kriteriet om andel allerede stærkt beskyttet areal (IUCN kategori 1-2).
24
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Chapter 4
185
Følgende kriterier brugtes til identifikation af relativt ubeskyttede steder med
internationalt
truede
arter, dvs. truet på globalt eller EU niveau:
• Globalt truet art, og dermed af særlig betydning for 2020-målet, dvs. prioritetsklasse 1.
• Rapporteret ugunstig i 2013 for EU arter (tilbagegang for fugle), dvs. prioritetsklasse 2.
• NST ejet lokalitet.
• IUCN kat 1-2 dækker < 10 % af forekomsten af arten på lokaliteten.
• For EU-Annex II arter dækker SAC < 10 % af arten på lokaliteten.
• For fugle dækker SPA udpegningsgrundlag ikke arten på lokaliteten.
• Væsentlig forekomst, så > 1 % af DKs registreringer er på lokaliteten.
• Dog > 0 % for globalt truede arter.
• Arten er ikke i markant fremgang og ikke med sikkerhed uddød.
Som følge af sidstnævnte kriterie udgik gråsæl og odder (markant fremgang) samt urfugl (ud-
død).
Følgende kriterier brugtes tilsvarende for
dansk truede
arter:
• Dansk truet art i tilbagegang, dvs. prioritetsklasse 3.
• NST ejet lokalitet.
• IUCN kat 1-2 dækker < 10 % af forekomsten af arten på lokaliteten.
• SAC dækker < 10 % af forekomsten af arten på lokaliteten.
• Væsentlig forekomst, så > 1 % af DKs registreringer er på lokaliteten.
På basis af kriterierne blev steder på Naturstyrelsens arealer identificeret, som vurderes at
kunne have størst nytte af ændret eller ekstra beskyttelse for de 2020-måls-arter, der ikke er
tilknyttet skov.
25
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0197.png
186
Chapter 4
5. Resultater og diskussion
5.1
Oversigt over arternes status og prioritet
Fordelingen af 2020-måls-arter til artsgrupper og trussels geografi fremgår af tabel 4. Flere af
de regionalt uddøde arter er genfundet siden 2010 rødlistningen, så kategorien RE er relevant
at medtage.
Tabel 4. Fordelingen af undersøgelsens 1932 arter *.
Artsgruppe \ antal arter
Pattedyr
Fugle
Krybdyr
Padder
Insekter
Andre invertebrater
Svampe
Laver
Mos
Planter
I alt
DK_RE
1
3
1
142
1
21
96
22
287
DK_truet
1
18
EU
24
54
1
11
7
5
7
41
14
164
Global
1
I alt
26
76
2
11
654
29
552
396
42
144
1932
498
21
528
293
108
1467
7
2
3
1
14
* En del arter er truet på flere geografiske niveauer, men tælles her kun med i én, nemlig den mest
globale. RE står for regionalt uddød. Truet omfatter kategorierne kritisk truet (CR), moderat truet
(EN) og sårbar (VU). EU arterne omfatter annex 1 på fuglebeskyttelsesdirektivet og annex II, IV og V
på habitatdirektivet.
I alt blev ca. 22 millioner artsregistreringer (Bilag A) tjekket for 2020-måls-arterne. Det resul-
terede i funddata fra perioden 1991-2015 for 1378 (Tabel 5) af de potentielt mulige 1932 ar-
ter. Efter kvalitetssikring var der 267.438 stedfæstede forekomster for disse 1378 arter, som
således indgik i det videre projekt.
Forskellen på 554 ikke registrerede arter udgøres hovedsagelig af 231 længe uddøde arter og
af en lang række vanskeligt bestemmelige lav-arter, biller og jordmøl, som meget få personer
kan kende, og som derfor enten ikke er eftersøgt, ikke fundet eller ikke registreret i de tilgæn-
gelige databaser.
26
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0198.png
Chapter 4
187
Tabel 5. Fordelingen til artsgruppe af 2020-måls-arter fundet i DK 1991-2015 uanset ejer.
De fem højre kolonner viser fordelingen af arterne til de anvendte prioritetsklasser.
Antal arter med fund
Pattedyr
Fugle
Krybdyr
Padder
Insekter
Andre invertebrater
Svampe
Laver
Mos
Planter
I alt
DK_RE
1
3
DK_truet
1
18
EU
23
52
1
11
7
5
7
35
12
153
Global
1
I alt
25
74
1
11
369
24
520
197
35
122
1378
Pr1
1
Pr2
7
13
1
9
6
2
Pr3
2
13
Pr4
16
47
2
81
12
311
17
1
41
528
Pr5
29
7
13
3
56
328
17
510
177
107
1158
5
2
3
5
2
3
277
8
206
175
76
757
11
11
2
5
45
5
32
37
Af de 1378 fundne arter (Tabel 5) er 1066 arter svarende til 77,4 % registreret på Naturstyrel-
sens arealer (Tabel 6), hvilket er de fund, som er særligt relevante for nærværende rapport, og
som indgår i optimeringsdelen af projektet.
Tabel 6. Fordelingen af 2020-måls-arter fundet 1991-2015 på Naturstyrelsens arealer. De
fem højre kolonner viser fordelingen af arterne til de anvendte prioritetsklasser.
Antal arter med fund
Pattedyr
Fugle
Krybdyr
Padder
Insekter
Andre invertebrater
Svampe
Laver
Mos
Planter
I alt
DK_RE
3
DK_truet
1
17
EU
23
47
1
11
7
4
6
33
11
143
9
Global
I alt
24
67
1
11
247
20
435
130
33
98
1066
Pr1
Pr2
7
12
1
9
6
1
Pr3
1
12
Pr4
16
43
2
48
10
255
7
1
32
414
Pr5
16
4
4
1
28
219
14
429
120
86
886
5
2
2
5
2
2
188
7
178
118
62
566
2
4
9
42
5
30
35
Ligesom en række jordmøl, biller og lavarter er mangelfuldt kendt og registreret, er forekomst
og udvikling over tid også usikker for en del af de andre truede arter, som er vanskelige at
registrere, eller som meget få personer kan kende. Oplysningerne, som ligger til grund for
prioriteringerne, er derfor af varierende sikkerhed og dermed også prioriteringerne. Det gæl-
der bl.a. vurderingen i rødlisten af, om en art er i tilbagegang eller ej. Dels er den udført af
forskellige arts eksperter, dels skønnet over forskellige årrækker fra 10 til 100 år afhængigt af
hver arts generationstid, som heller ikke altid kendes eksakt. Denne og andre usikkerheder, jf.
afsnit 6, bør derfor haves in mente ved tolkning af resultater og prioriteringer.
27
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0199.png
188
Chapter 4
Selvom en art evt. kun blev registreret tidligt i årrækken 1991-2015, vurderes det fortsat rele-
vant at opretholde levestedet, idet en del af arterne lever skjult og kan være overset eller duk-
ke op igen, ligesom andre truede arter ofte vil leve samme sted.
Det fremgår af figur 1, at 296 (27,8 %) af de 1066 2020-måls-arter kun er kendt fra ét af Na-
turstyrelsens polygoner, og yderligere en lang række arter kun fra 2, 3, 4 eller 5 polygoner.
Hare (Lepus
europeaus)
var den mest udbredte art, registreret fra 321 statsskovs-polygoner.
Figur 1. Fordeling af 2020-måls-arterne til Naturstyrelsens 976 arealer. (N = 1066 arter)
28
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0200.png
Chapter 4
189
5.2
Arternes præferencer
Fordelingen til skovarter og ikke-skovarter i relation til status og udviklingstrend fremgår af
tabel 7 for arterne kendt fra Naturstyrelsens arealer. De udgjordes af 626 skovarter og 440
ikke-skovarter. For skovarterne er der rapporteret tilbagegang for 48,7 % inklusive globalt
truede arter, mens det tilsvarende tal for ikke-skovarter er 70,9 %. Der er således flest arter
knyttet til skov, men en relativt mindre del af skovarterne er vurderet i tilbagegang i forhold
til arterne i andre biotoper.
Tabel 7. Fordeling af 2020-måls-arterne på skovarter og ikke-skovarter, samt prioriteter.
Prioritet
A1
A2
A3
B 4+5
Total
Status og geografi
Globalt truet (IUCN redlist CR, EN
eller VU)
EU rapporteringsart jf. fugle- eller
habitat-direktiv
Dansk Rødliste 2010 (RE, CR, EN
eller VU)
Dansk Rødliste 2010 (RE, CR, EN
eller VU) eller EU rapporteringsart.
Tilbagegang
rapporteret?
Ja eller nej
Ja
Ja
Nej
Skovart
(N)
3
12
290
321
626
Ikke-
skovart (N)
6
30
276
128
440
Total
(N)
9
42
566
449
1066
Blandt skovarterne var 156 arter (24,9 %) saproxyliske, heraf 105 svampe, 50 insekter og 1
mosskorpion (Tabel 8). Af de 626 skovarter var 110 arter (18 %) mere tilknyttet nåletræer end
de var tilknyttet løvtræer.
Tabel 8. Fordeling til præferencer for 2020-måls-arter fra Naturstyrelsens arealer.
Arter (N)
Saproxyliske
Ikke-saproxyliske
Total
Obligate
skovarter
118 (16)
296 (68)
414 (84)
Fakultative
skovarter
38
174 (26)
212 (26)
Ikke-skovarter
0
440
440
Total
156 (16)
910 (94)
1066 (110)
I parentes vises antal arter der foretrækker nåletræer (nuller udeladt). Fakultative skovarter inklude-
rer arter, som også eller primært lever i åbne biotoper som fx vandhuller, enge, heder eller overdrev.
Figur 2 viser fordelingen på zoner for de 626 skovarter kendt fra Naturstyrelsens arealer. Zone
affiniteterne er baseret på arternes forskellige økologiske behov og præferencer efter arts-
eksperternes bidrag. Det fremgår, at en stor del af arterne vurderes at kunne få opfyldt deres
behov på mere end én måde ved fx både at kunne trives i urørt skov (zone 4) og i skov med
mere aktiv beskyttelse (zone 3). Sådanne arter noteres med begge zonenumre, fx 34. Endvide-
re fremgår det af figuren, at svampe og insekter udgør en meget væsentlig del af arterne, hvil-
ket er i overensstemmelse med, at disse artsgrupper er langt de mest artsrige generelt.
29
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0201.png
190
Chapter 4
Figur 2. Antal arter sammenholdt med behov for beskyttelse omsat til zoner. 2 = zone 2 (Nål);
3 = zone 3 (Aktiv); 4 = zone 4 (Urørt); 23, 24 og 34: både den ene og den anden nævnte zone
kan opfylde artens økologiske behov. N = 626 skovarter kendt fra Naturstyrelsens arealer.
5.3
Marxan-optimering for skovarter
I 692 (70.9 %) af de 976 polygoner, som statsskovene opdeles i, var der i perioden 1991-2015
registreret en eller flere af de 1066 forskellige 2020-måls-arter. Alle polygoner med mindst en
af de 626 skovarter blev medtaget i Marxan analyserne (670 polygoner med et samlet skovbe-
vokset areal på 103.234 ha). De øvrige 306 statsskov polygoner uden kendt forekomst af rele-
vante skovarter var fx søer, P-pladser, heder mv uden skov, eller ret små skove (samlet skov-
bevokset areal 2.684 ha). De blev manuelt ført til zone 1 (Normal).
Syv skove var hot spots med mindst 100 af 2020-måls-arterne. De var alle mindst 538 ha sto-
re. Seks af dem (86 %) var allerede delvis beskyttet på en måde som svarer til enten Aktiv
zonen (1-87 % af hver skov) eller Urørt zonen (3-24 % af hver skov). Den nåletræsdominere-
de plantage Tisvilde Hegn var den mest artsrige skov med 192 2020-måls-arter, heraf 126
skovarter. For løvskove var Klinteskov på Møn artsrigest med 179 2020-måls-arter, heraf 133
skovarter. To andre skove havde også mere end 100 skovarter, nemlig Gribskov med 120 og
Jægersborg Dyrehave med 116 skovarter.
For 450 statsskove var allokering til zone ens for alle 26 Marxan-scenarier. Når ovennævnte
306 zone 1 skove medregnes, blev i alt 756 (77.5 %) skove dermed systematisk placeret i
samme zone hver gang uanset de variable forudsætninger (Tabel 9).
30
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0202.png
Chapter 4
191
Tabel 9. Fordeling til zoner af de 976 statsskove i 26 scenarier.
Kort navn
Altid zone 4
Altid zone 3
Altid zone 2
Zone variabel
Altid zone 1
Total
Urørt
Aktiv
Nål
-
Normal
Skove (N)
20
55
0
220
681
976
Skovbevokset
areal (ha)
7.824
9.044
0
62.253
26.797
105.918
Penge
værdi (%)
11
9
0
59
21
100
Detaljer
Bilag D
Bilag E
Ingen
Bilag F
Bilag G
Detaljer om hver skov kan ses i bilag D til G (areal, skovtyper, eksisterende beskyttelse, MxZ zone,
artsantal, procent af observationer fra i forvejen beskyttede dele af skoven, og zone resultater for sce-
narie O og Q, hvis zone var variabel).
Afhængigt af scenarie endte 26-58 % af statsskovenes skovbevoksede areal i zone 1 (Nor-
mal), mens 9-24 % endte i zone 4 (Urørt) (Tabel 10 og bilag H). Også zone 2 (Nål) og zone 3
(Aktiv) med henholdsvis 0-24 % og 15-41 % var følsomme for ændringer i forudsætninger.
Tabet i form af nedgang i årlig netto indkomst fra skovdrift varierede over scenarier fra
26-69 % (Tabel 10 og bilag H).
Tabel 10. Gennemsnit for de 26 scenarier grupperet ud fra forudsætninger og antal arter, og
sorteret efter måltal og mål nået.
Mål Mål
nået
(af
304
arter)
3
3
5
5
5
5
255
259
199
218
230
231
Scenarier Antal
scen-
arier
Antal
arter
med
Tabs
forud-
sæt-
ninger
Lave
Høj -
lav
Høje
Høj -
lav
Høje
Middel
-lave
z1
z2
z3
z4
areal areal areal areal
%
%
%
%
Tabs
%
z4
(ha)
z4
(n)
TX
GHOPVZ
CDKL
ABIJSW
EFMNR
QUY
2
6
4
6
5
3
626
304
516
626
304
304
36
58
39
26
38
37
24
13
0
24
20
20
24
18
39
29
27
29
16
11
21
20
16
14
36 -
43
26 -
37
58 -
69
43 -
61
46 -
54
38 -
46
17338
11565
22606
21623
16483
15281
61
40
80
74
51
50
z = zone. Alle arealer gælder skovbevokset areal, dvs. åbne områder som græsland og hede mv. er
udeladt. Max-min er kun vist for Tabs %, fordi der var meget begrænset variation omkring gen-
nemsnittene for de øvrige kolonner. Se bilag H for detaljerede resultater for hvert scenarie.
31
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
192
Chapter 4
De første 18 scenarier (A-R) var parvis ens bortset fra, at omkostningen skiftede mellem pen-
ge og areal (Tabel 3 & bilag H). I gennemsnit var løsningerne 0,16 % dyrere, hvis tabt areal
blev brugt som omkostningsparameter i stedet for økonomisk tab (samlet spænd var fra 0,72
% billigere til 1,02 % dyrere). Antal prioritet A arter med målopfyldelse var i gennemsnit 0,07
% bedre for areal-baserede scenarier (0,93 % værre til 1,29 % bedre). Eftersom alle disse for-
skelle vurderedes små og uvæsentlige i forhold til øvrige usikkerheder, og fordi det økonomi-
ske tab blev anset for mest relevant, blev de efterfølgende 8 scenarier kun kørt med økono-
misk tab.
Udelukkelse af arter med præference for nåletræer (Scenarie C, D, K, L) var 8,3 til 12,0 %
dyrere end at medtage dem, uden forbedret målopfyldelse (Tabel 10 & bilag H). Årsagen var,
at ingen skove kom i den relativt billige zone 2 (Nål), således at al beskyttelse også af arter
med relativt brede præferencer blev nødt til at ske i de dyrere zoner 3 og 4. Fx kan visse
sommerfugle trives i lysninger i både løv- og nåleskov. Samtidig fik de nåleskovs tilknyttede
arter ikke deres økologiske behov tilgodeset. Omkostningerne for zone 2 (Nål) var sat lavere
end for zone 3 (Aktiv), fordi mange af de truede zone 2 arter, fx fuglene natravn (Caprimul-
gus europaeus),
hedelærke (Lullula
arborea),
nøddekrige (Nucifraga
caryocatactes)
og per-
leugle (Aegolius
funereus)
foruden den globalt truede blank gæstemyre (Formicoxenus
nitidu-
lus)
kan trives med en mere eller mindre normal nåleskovsdrift eventuelt med mindre juste-
ringer. Af ovenstående grunde blev de nåletræs tilknyttede arter ikke udelukket i de følgende
scenarier.
Scenarier med både prioritet A og B arter (scenarie A, B, I, J, S, T, W, X) var 11-43 % dyrere
og med 1,2-7,3 % lavere målopfyldelse end scenarier baseret alene på prioritet A arter. Sænk-
ning af de forudsatte omkostninger fra fx 100 til 75 % (zone 3) eller fra 25 til 10 % (zone 2)
resulterede selvfølgelig i billigere resultater, men ændrede ikke (scenarie A/I, B/J, E/M, F/N,
Q/U, S/W, T/X, U/Y, V/Z) eller kun marginalt (O/V) på målopfyldelsen, hvilket indikerede,
at det primært var de biologiske input data, der drev zoneringen (Tabel 10 & bilag H).
Således var zone konstellationen identisk for scenarie Q, U og Y uanset, at omkostningerne
blev ændret fra 75/25 % over 75/10 % til 50/10 %. Zone konstellationen var tilsvarende næ-
sten identisk for scenarie O, V og Z. Det viste sig således generelt, at zonerings resultaterne
var meget lidt følsomme for ændringer i de økonomiske forudsætninger.
Ændring af måltallet fra 5 til 3 repræsentationer af hver art havde betydelig indflydelse på
resultaterne jf. fx scenarie G i forhold til E eller scenarie O sammenlignet med Q (Tabel 10 &
bilag H). I begge tilfælde opnår ca. 30 flere (12-13 %) prioritet A arter deres måltal med en
kraftigt sænket (-29,5 til -30,4 %) omkostning. Det må så i den forbindelse huskes, at det ab-
solutte beskyttelsesniveau er væsentligt ringere end i 5 repræsentations scenarierne (Figur 3).
Scenarie Q/U/Y med 5 repræsentationer havde fx næsten ligeså mange arter (258/258/258)
repræsenteret 3 gange som de tilsvarende 3-repræsentations scenarier O/V/Z (261/258/258)
og havde derudover mange flere arter dækket 5 gange.
32
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0204.png
Chapter 4
193
100
%
Måltal 3 eller 5
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
T
X
G
V
Z
O
C
K
A
Scenarie
I
W
E
M
S
Q
U
Y
Tabs %
% opfyldelse af 5 repræsentationer
Figur 3. De pengebaserede scenarier sorteret efter måltal, relativ opfyldelse af 5 repræsenta-
tionsmålet, og endelig efter tabs %. De mest omkostnings effektive scenarier er til højre.
A priori låsning af syv i forvejen urørte skove (Bilag C) til zone 4 (scenarie Q sammenlignet
med M) medførte forbedret målopfyldelse til det højeste niveau af alle pengebaserede 5-
repræsentations scenarier, idet 231 i stedet for 229 arter nåede målet, og den gennemsnitlige
målopfyldelsesgrad GM steg 0,78 % (Tabel 10 & bilag H). Til gengæld var løsningen 1,1 %
dyrere. Forbedret målopfyldelse var modsat det forventede, eftersom de syv urørte skove,
bortset fra Vorsø, blev besluttet lagt urørt i medfør af Naturskovsstrategien i 1990'erne baseret
alene på den tids tilgængelige data og vurderinger, samtidig med at det ikke var forventet, at
en sådan låsning af Marxans valgmuligheder kunne give en bedre målopfyldelse, end den
løsning Marxan selv fandt optimal. Eksemplet demonstrerer, at Marxan algoritmerne ikke
simpelt maksimerer målopfyldelsen, men finder en nær-optimal løsning balanceret mellem
målopfyldelse og omkostningsminimering, uden at den nødvendigvis er den teoretisk optima-
le. Da målopfyldelse havde høj prioritet, og fjernelse af beskyttet urørt skov ikke var en del af
opgaven, blev alle efterfølgende scenarier kørt med de syv skove låst til zone 4 (Urørt).
Resultatet af scenarie Q med låsning af de syv skove a priori til urørt viser også, at udpegnin-
gerne af urørt skov i medfør af Naturskovsstrategien må have været biodiversitetsmæssigt
gode valg og bedre end tilfældigt, hvilket også fremgik af Rigsrevisionens undersøgelse
(2016) af Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene (figur 4).
33
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0205.png
194
Chapter 4
Det er ikke helt ligetil at kombinere ovenstående resultater til en vurdering af, hvilken kon-
stellation af zoner og skove, der er bedst i relation til omkostningseffektiv beskyttelse af bio-
diversitet og udmøntning af Naturpakken. Det må gøres separat for henholdsvis 3 og 5 repræ-
sentations-målene, med fokus på de realistiske scenarier O til Z med de i forvejen urørte sko-
ve låst til zone 4 (Urørt).
Figur 4. High-Nature-Value (HNV) scorer for arealer, der blev udlagt som biodiversitetsskov
på baggrund af Naturskovsstrategien (rød), for Miljø- og Fødevareministeriets samlede skov-
arealer (grå), henholdsvis for arealer, der blev udlagt på baggrund af Danmarks nationale
skovprogram (blå). Biodiversitetsværdien er ud fra HNV-skovkortet udtrykt ved en HNV-
score på mellem 0 og 19, hvor 19 er det mest værdifulde. Fra Rigsrevisionen (2016).
For tre repræsentationer havde scenarie O og P bedst målopfyldelse og samtidig de tredje og
fjerde laveste økonomiske tab af alle scenarier, hvilket viser, at de var omkostnings-effektive.
34
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0206.png
Chapter 4
195
For fem repræsentationer havde scenarie Q, U og Y bedst målopfyldelse og identisk zone-
skov fordeling, samtidig med, at de havde lavest økonomisk tab af scenarier med fem repræ-
sentationer. Deres absolutte repræsentation af arter var højere end i scenarie O og P. Alle sce-
narie O skove blev også valgt i scenarie Q, U og Y. I forhold til scenario P var der blot én
zone 2 (Nål) skov, som ikke igen blev valgt i scenarie Q, U og Y. Figur 5 viser et eksempel
fra Nordsjælland på fordelingen af skove i scenarie Q.
Figur 5. Eksempel fra nordøstlige Sjælland på udfaldet til beskyttelseszoner af Marxan opti-
mering, scenarie Q. Alle arealer forvaltet af Naturstyrelsen er vist og fordelt med farve til
zoner. 1 = zone 1 (Normal). 2 = zone 2 (Nål). 3 = zone 3 (Aktiv). 4 = zone 4 (Urørt). Kystlin-
je er udeladt for ikke at skjule polygondetaljer. Helsingør er øverst til højre, Amager nederst
til højre, og Bidstrup-Hvalsø skovene nederst t.v.
35
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
196
Chapter 4
Den zone-skov konstellation, som scenarie Q, U og Y var fælles om, var upåvirket af variati-
onen i de økonomiske forudsætninger og var på den måde robust. Samtidig havde den mak-
simal absolut målopfyldelse. Tabet ved scenarie Q, U og Y varierede fra 38-46 % af årlig net-
toindkomst afhængig af de økonomiske forudsætninger. Dermed var disse scenarier de mest
omkostnings-effektive scenarier med fem repræsentationer.
Zone-skov konstellationen i scenario Q, U og Y havde 50 skove i zone 4 (Urørt) med i alt
15.281 skovbevoksede hektar. Heraf har 2.256 ha været beskyttet som urørt i hvert fald siden
år 2000, ud over at 2.676 ha i forvejen er udlagt med ekstra beskyttelse for biodiversitet i stil
med zone 3 (Aktiv), fx som græsningsskov, stævningsskov eller plukhugst. Arealet allokeret
til zone 4 (Urørt) kun med hidtidig normal statsskovs beskyttelse i forvejen udgjorde således
10.349 ha sammenligneligt med Naturpakkens ambitionsniveau på 10.000 ha ny urørt skov i
statsskovene. Af ovenstående årsager toges der i det videre arbejde udgangspunkt i zone-skov
konstellationen fra scenario Q (som altså var lig scenarie U og Y).
Samtidig viste analyserne, at behovet for andre typer ny biodiversitetsskov (zone 2 og 3) er
mange gange højere end arealet på 3.300 ha anden biodiversitetsskov besluttet i Naturpakken.
En stor del af de konkrete arealer med 2020-måls-arter, som analyserne foreslog til zone 2 og
3, kunne dog ved tjek mod de detaljerede GIS-data ses at være beskyttet allerede med gamle
driftsformer, § 3-biotop eller på anden vis, eller var baseret på arter med behov for nåleskov,
som langt hen ad vejen kan tilgodeses i Naturstyrelsens almindelige drift. Det viser behovet
for at have fokus på de lys- og varmekrævende truede arter overalt på Naturstyrelsens arealer,
og af at have et fortsat højt generelt beskyttelsesniveau. Mange zone 3 (Aktiv) arter må for-
ventes at kunne få deres økologiske behov opfyldt også på arealer i almindelig drift, herunder
i bryn og bræmmer, samt lysninger og søbredder mv.
Som nævnt var der ingen scenarier, der kunne opnå målopfyldelse for samtlige arter. Selv
scenarie P, som var bedst af 3 repræsentations scenarierne, missede målet for 42 af de 304
prioritet A arter. Disse såkaldte gap-arter forekom i skove, som Marxan havde tildelt en anden
og for gap-arten uegnet zone grundet optimering for andre tilstedeværende arter med andre
økologiske behov. For at opnå en højere samlet målopfyldelse i optimeringen er det nødven-
digt med mere end én beskyttelsestype (zone) i visse skove med gap-arter med modsatrettede
økologiske behov, fx skove med en gap-art tilknyttet nåleskov i en del af skoven og andre
truede arter med behov for fx lysåben egeskov eller urørt løvskov i en anden del.
De arter, som ikke nåede deres måltal, var ens for scenarie Q, U og Y. Disse i alt 73 gap-arter
listes i bilag I med artsdetaljer, og indgik i den følgende proces med yderligere optimering
gennem opdeling af skove til flere zoner.
36
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0208.png
Chapter 4
197
5.4
Yderligere optimering ved opdeling af skove
Som beskrevet i afsnit 3.2 blev alle artsfund kvalitetssikret og lagt ind i Geografisk Informati-
ons System (GIS), så man kunne se arternes placering i skoven, og med hvilken præcision
lokaliteten var noteret. Hvert artsfund blev kodet med en farve repræsenterende artens præfe-
rence for zone(r). Disse detaljerede GIS data blev brugt til manuel analyse af, hvor gap-
arterne var i forhold til andre truede arter med forskellige økologiske behov, med henblik på
om opdeling af skoven til mere end en zone kunne hjælpe på målopfyldelsen (Figur 6).
Figur 6. Eksempel fra Naturstyrelsens dele af Rold Skov på meget ujævn fordeling af 2020-
måls-arter i skovene. Gap-arter, som ikke i Marxan scenarie Q har fået deres præferencer
opfyldt, vises med trekanter, mens arter, som har nået deres måltal, vises med cirkler. Zo-
ne0_obs er observationer af truede ikke-skovarter.
37
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0209.png
198
Chapter 4
Det fremgår af ovenstående afsnit 5.3 om Marxan optimering for hele skov-polygoner, at det
for 73 gap-arter (Bilag I) ikke kunne lade sig gøre at opfylde artens behov i mindst 5 forskel-
lige skove. I alt 48 forskellige statsskove (Tabel 11 og bilag J) blev derfor gennemgået for
yderligere optimering, fordi de havde forekomst af en eller flere gap-arter, men var tildelt en
zone, som ikke passede med gap-artens behov. I 43 af disse skove blev den Marxan optimere-
de zone ændret til en eller flere andre zoner, mens 5 skove forblev uændret, idet nærmere
granskning viste, at den konkrete gap-arts behov var fejlagtigt eller for snævert defineret (Bi-
lag J). Derved kunne alle prioritet A arter få deres præferencer opfyldt mindst 5 gange eller
alle steder, hvis de kun kendtes fra mindre end 5 statsskove.
Tabel 11. Antal skovpolygoner, som blev vurderet i den manuelle proces. Øverste titelrække
er de zoner, som Marxan scenarie Q tildelte, mens tallene i venstre kolonne beskriver hvilke
zoner, skovpolygonen kunne opdeles i for at tage hensyn til gap-arter. I visse skovpolygoner
blev der yderligere tilføjet et 0 som indikation af, at der yderligere var forekomst af truede
ikke-skovarter, jf. bilag J.
Zoner manuelt
Zone 3
Zone 4
Zone 3 / 2
Zone 4 / 2
Zone 4 / 3
Zone 4 / 3 / 2
I alt
Zone 2 (Nål)
skove
Zone 3 (Aktiv)
skove
2
9
4
3
18
Zone 4 (Urørt)
skove
2
3
2
1
10
5
23
I alt
4
3
15
2
14
10
48
4
1
2
7
Der blev ikke beregnet økonomi på den manuelle optimering, fordi økonomi tallene ikke fore-
lå på en form, som tillod opsplitning, og fordi den manuelle gennemgang kun pegede på den
principielle mulighed for yderligere optimering, men ikke pegede præcist på, hvor og hvordan
opdeling kunne ske. Figur 7 viser som kort et eksempel fra den manuelle optimering.
Resultaterne af optimeringsarbejdet blev afleveret på elektronisk form (Excel- og ArcGis-fil)
til Naturstyrelsen i november 2017 til brug for styrelsens udarbejdelse af forslag til udmønt-
ning af Naturpakken. Styrelsen fik samtidig leverancer fra Københavns og Århus Universite-
ter (Johannsen & Schmidt 2017, Petersen et al. 2017) med bl.a. strukturbaserede analyser,
som ved at indgå i styrelsens videre proces styrker beslutningsgrundlaget for hvilke skove, der
er mest egnede til udpegning som fremtidigt urørte skov og anden biodiversitetsskov. Ved at
kombinere analyser baseret på skov-, landskabs- og habitatstrukturer samt skovhistorie kan
der nemlig opnås en uafhængig proxy, som kan bruges til forudsigelse af, hvor der med en vis
sandsynlighed kan forventes forekomst af truede arter (Johannsen et al. 2015).
Til den videre regeringsproces med udpegning af urørt skov og biodiversitetsskov indgik også
hensyntagen til juridiske forpligtelser som fredninger, kulturmindebeskyttelse og vandløbslov
mv, samt andre hensyn som fx friluftsliv og generel omkostningseffektivitet. De endelige ud-
38
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0210.png
Chapter 4
199
pegninger vil dermed afvige fra de optimerede løsninger foreslået af Marxan og også fra den
efterfølgende manuelle deloptimering. Det er helt i tråd med internationale erfaringer og med
hele ideen med Marxan som et beslutnings understøttende værktøj (Schröter et al. 2014).
Figur 7. Eksempel fra nordøstlige Sjælland på udfaldet til beskyttelseszoner efter manuel op-
timering af scenarie Q. Alle arealer forvaltet af Naturstyrelsen er vist og fordelt med farve til
zoner. 0 = Normal zonen inklusive behov for hensyn til truede ikke-skovarter. 2 = zone 2
(Nål). 3 = zone 3 (Aktiv). 4 = zone 4 (Urørt). Kystlinje er udeladt for ikke at skjule polygon-
detaljer. Sammenlign med figur 5.
39
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0211.png
200
Chapter 4
5.5
Behov for ekstra beskyttelse af ikke-skovarter
Som beskrevet i afsnit 2.5 var det desværre ikke muligt at behandle skovarter og andre arter
samlet i en fælles optimering. I nærværende afsnit omtales resultater for ikke-skovarter med
enkelte koblinger også til skovarterne, som indtil Marxan analyserne beskrevet i afsnit 4.2
blev analyseret sammen med ikke-skovarterne.
Analyserne af både skov- og andre arters geografiske forekomster viste, at der var meget stort
sammenfald mellem forekomst af globalt, nationalt og EU truede arter, idet de habitatområ-
der, som er udpeget på grundlag af habitatdirektivets annex II arter fx repræsenterede 88 % af
alle de andre truede arter og i gennemsnit dækkede 42 til 64 % af samtlige arts-forekomster.
Det på trods af at habitatområderne tilsammen kun dækker ca. 8,6 % af Danmark (marine
områder udeladt). Den hidtidige beskyttelse i form af habitatområder var desuden signifikant
og væsentligt bedre placeret end tilfældigt (Buchwald & Heilmann-Clausen, in prep.).
De nævnte analyser medvirkede til udformningen af prioriteringskriterierne i afsnit 4.4. På
basis af de opstillede prioriterings kriterier blev alle registreringer af truede arter på Natursty-
relsens arealer 1991 – 2015 gennemgået, og de sted-art kombinationer udtrukket, som mat-
chede kriterierne (Tabel 12). Selvom en art evt. kun blev registreret tidligt i årrækken, vurde-
redes det fortsat relevant at opretholde levestedet, idet en del af arterne lever skjult og kan
være overset eller dukke op igen, ligesom andre truede arter ifølge analyserne ofte vil leve
der.
Tabel 12. Fordeling til skovarter og andre arter af sted-art kombinationer, som matcher de
opstillede prioriterings kriterier. Tallene angiver antal sted-art kombinationer, hvor indsats
ud over Natura 2000 indsatsen og anden hidtidig beskyttelse vurderes højt prioriteret for at
sikre levestederne.
Truet hvor?
Globalt
EU
DK
I alt
Skov arter
8
37
631
676
Andre arter
26
38
306
370
I alt
34
75
937
1046
Herefter var fokus på ikke-skovarterne, idet skovarterne, som gennemgået i afsnit 5.3 - 5.4,
blev analyseret uddybende i en særskilt optimeringsproces med inddragelse af økonomien. De
370 sted-art kombinationer for andre arter dækker over 158 arter og 175 forskellige skovnav-
ne (inkl. lysåbne dele) hos Naturstyrelsen. Hver af de 175 skove rummer altså i gennemsnit
ca. to af de omhandlede 158 arter, og maksimalt ti forskellige arter. To forskellige skove
rummer hver ti arter, nemlig Høgdal ved Silkeborg og Skagen Plantage, Nordjylland.
40
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Chapter 4
201
I bilag M listes de 370 sted-art kombinationer for ikke-skovarter sorteret efter Naturstyrelsens
enheder og skovnumre og med oplysning om hver arts biotop, økologiske behov og kendte
trusler. Oplysningerne er forkortet og harmoniseret, så arterne lettere kan overskues og grup-
peres, og medtager primært forhold, som er direkte forvaltningsrelevante for Naturstyrelsens
arealer. Fx er afvanding og bebyggelse ikke medtaget som trusler, da de ikke er relevante
længere grundet styrelsens generelle beskyttelsesregler.
Naturforvaltningen bør målrettes til at sikre levesteder, som matcher arternes biotop og øko-
logiske behov, samtidig med at de for arten angivne trusler begrænses i videst muligt omfang.
Klimaforandringer er et eksempel på en for nogle arter afgørende trussel, som ikke kan be-
grænses lokalt. Hvis biotop og andre økologiske behov optimeres, vil artens overlevelsesmu-
ligheder øges – måske tilstrækkeligt til at kunne klare også klimapresset.
Oversigten for ikke-skovarter blev afleveret elektronisk til Naturstyrelsen i maj 2017 med
henblik på at kunne indgå i den løbende planlægning af beskyttelse og forvaltning af arter.
41
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0213.png
202
Chapter 4
6. Fejlkilder og usikkerheder
Det er vigtigt at notere sig, at data for arterne baseres på registrerede forekomster, dvs. "pre-
sence" data - i modsætning til mere optimale "presence-absence" data. Forudsat korrekt arts-
bestemmelse og kvalitetssikring af tid og sted, kan man regne med artsfundene, men man kan
ikke altid vide om manglende angivelse af en art skyldes, at den reelt mangler på lokaliteten,
eller om den blot er overset, fx grundet manglende besøg af en relevant artsspecialist på rele-
vant årstid (i faglitteraturen benævnes sådanne manglende registreringer af reelle forekomster
som ”false absences”).
Danske data for artsforekomster fra bl.a. citizen science er ikke ligeligt geografisk fordelt, idet
der er en signifikant afhængighed af undersøgelsesintensitet, som i høj grad er koblet til bl.a.
befolkningstæthed (Bladt et al. 2016, Geldmann et al. 2016). Det gælder også data i nærvæ-
rende projekt, som må formodes at have tilsvarende skævheder som figur 8, idet der er et stort
overlap i datagrundlag til Bladt et al. (2016). Af disse årsager er det i hvert fald for skjult le-
vende og vanskeligt kendelige arter urealistisk at skaffe "presence-absence" data.
Figur 8. Aktivitetsniveau for artsregistreringer baseret på et udtræk af alle artsfund fra Fugle
og Natur, Svampeatlas og Danmarks Naturdata (Bladt et al. 2016).
42
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Chapter 4
203
Når arternes forekomstmønster ikke kendes 100 %, bliver de resulterende zone-
konstellationer sub-optimale sammenlignet med en teoretisk ideel situation. Et eksempel er
den globalt truede bille (Ampedus
hjorti),
som er lille, svær at kende og skjult levende, og
dermed kun findes af få specialister. Det gælder tilsvarende en række andre arter, herunder
mange lavarter. Falsk manglende tilstedeværelse, "false absence", er en fejlkilde (omission
error) for sådanne arter, som det er vanskeligt at kvantificere og håndtere. Derimod blev falsk
positive fejl, fx grundet fejl i stedangivelsen, og andre fejl minimeret ved omhyggelig og
langvarig kvalitetssikring af data i PhD-projektet ud over dataleverandørernes egenkontrol.
For at minimere fejl af omission error typen blev dataperioden valgt som 25 år 1991-2015,
således at den inkluderede de systematiske atlasundersøgelser af sommerfugle og karplanter
startet omkring 1991 og alle de efterfølgende atlas-undersøgelser (svampe, fugle, pattedyr,
guldsmede mv.). Hvis ingen har registreret en truet art fra en lokalitet i de nævnte 25 år, er der
større sandsynlighed for, at lokaliteten ikke er vigtig for arten. De fleste skove helt uden så-
danne registreringer er småskove eller ret ung skovrejsning. Selv skove relativt langt fra be-
folkningscentre havde ofte mange registreringer. Fx havde Nørlund Plantage i Midtjylland
mere end 100 truede arter registreret.
Da Aichis mål 12 omhandler kendte truede arter, og fordi det er svært målrettet eller effektivt
at beskytte arters "ukendte" levesteder, vurderedes de anvendte "presence" data generelt for
egnede til opgaven med prioritering af lokaliteter. Vurderingen af om en art er i tilbagegang
eller ej, som der er fokus på i Aichi målet, baseredes på oplysninger i rødlistedatabasen og
kan være af varierende sikkerhed. Dels er den udført af forskellige arts eksperter, dels skønnet
over forskellige årrækker fra 10 til 100 år afhængigt af hver arts generationstid, som heller
ikke kendes eksakt.
Mangelfuld eller mis-forståelse af arternes økologiske behov, præferencer eller udviklings-
tendenser er dermed en potentiel fejlkilde. Den blev minimeret ved at trække på de bedste
tilgængelige systematiske database- og litteratur-kilder og ved i processen at konsultere rele-
vante artseksperter. Alligevel var der nogle enkelte arter, som tilsyneladende havde andre
eller bredere præferencer end de definerede, fx var svampene
Coprinus pannucioides
og
Leu-
cocoprinus brebissonii
kendt fra skovrejsningsområdet Vestskoven, men ikke fra nogen urør-
te skove, selvom de var forudsat at have behov for zone 4 (Urørt). Denne problemstilling var
efter alt at dømme en undtagelse, men kan ikke udelukkes for andre relativt dårligt kendte
sjældne arter.
Grundet væsentlig usikkerhed om størrelsen af det økonomiske tab ved beskyttelsestyperne
zone 2 (Nål), og zone 3 (Aktiv), blev følsomheden belyst ved at afprøve forskellige kombina-
tioner af økonomisk tab. Heldigvis viste scenarierne, at zone-konstellations resultaterne ikke
blev påvirket væsentligt af valget af økonomisk tab, idet de forblev konstante over en bred
spændvidde af forudsatte tab. Mere detaljeret planlægning for zone 2 og 3 vil være nødvendig
43
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0215.png
204
Chapter 4
skov for skov for at opnå optimal beskyttelse, og hvis der ønskes mere præcise estimater af
økonomisk tab.
For yderligere at afprøve i hvor høj grad ovenstående fejlkilder og usikkerheder kunne påvir-
ke resultaterne for især zone 4 (Urørt), udførtes til sidst tre ekstra scenarier Q1, Q2 og Q3 som
variation over scenarie Q.
Scenarie Q1 blev begrænset til arter overlappende artsudvalget i Petersen et al. (2016b), idet
det artsudvalg blev vurderet som bedst kendt og kortlagt, så der var lavest mulig risiko for
effekter af false absences. Kun 115 af de 304 prioritet A arter var medtaget i Petersen et al.
(op.cit.) og dermed fælles. Det andet ekstra scenarie, Q2, fik som forudsætning, at alle 304
prioritet A arter ville kunne trives i zone 4 (Urørt), ud over den/de zoner, som arten var hen-
ført til i forvejen. Som beskrevet i afsnit 2.5 og 5.2 er der utvivlsomt arter som vil blive nega-
tivt påvirket af en overgang til urørt skov i dogmatisk forstand, men scenariet kan kaste lys
over i hvilken grad en sådan ændring i forudsætninger kan påvirke resultaterne. Endelig fik
varianten Q3 som forudsætning, at alle arter kun havde præference for zone 4 (Urørt), for at
kunne vurdere hvor meget omkostningerne påvirkes af zonerings tilgangen.
Scenarie Q1 pegede på 33 statsskove til zone 4 (Urørt) (12.771 skovbevoksede ha) i stedet for
de 50 skove med 15.281 ha i scenarie Q (Tabel 13). Scenarie Q1 havde 138 gap-arter, jf. tabel
14, og dermed lav målopfyldelse i relation til de 304 prioriterede arter. Af markante forskelle i
valg af skove kan nævnes, at scenarie Q1 i forhold til scenarie Q zone 4 (Urørt) udelod 12
skove helt og skiftede zone for andre ni skove, herunder til zone 3 for de meget artsrige og
velundersøgte Møns Klinteskov, Buderupholm Nørreskov, Nørreskoven i Farum og Teglstrup
Hegn (Bilag K). I alt 84 scenarie Q skove blev helt udeladt fra scenarie Q1 (dvs. kom i zone
1), fx Kobskov og Østerskov m.fl. ved Silkeborg, Hald Inderø, statsskovene på Nordborn-
holm, skovene omkring Gurre Sø, Ryget og Charlottenlund Skov. Til gengæld medtog scena-
rie Q1 følgende syv skove, som ikke var med i scenarie Q: Gilbjerggård (zone 3), Krogenlund
(zone 3), Ålbæk Plantage (zone 2), Grishøjgårds Krat (zone 3), Ejerslev Vang (zone 3), Ny-
strup Plantage vest (zone 2) og Hjardemål Plantage (zone 2) (Bilag K).
Tabel 13. Sammenligning af scenarie Q1, Q2 og Q3 med Q.
Mål
nået
(af 304
arter)
231
166
NA
NA
Arter
Scenarie
Antal
arter
med
304
115
304
304
Tabs
forud-
sætninger
intermediære
intermediære
intermediære
intermediære
Skove
z1
z2
z3
z4 årligt
areal areal areal areal
tab
%
%
%
%
%
37
57
47
47
20
16
9
0
29
15
19
0
14
12
25
54
46
33
48
59
z4
(ha)
z4
(n)
Q
Q1
Q2
Q3
15.281 50
12.771 33
26.119 69
56.679 203
NA = Ikke relevant. z = zone. Ikke angivne forudsætninger er lig scenarie Q (se tabel 3). De 146
skove, som ikke fik ens zone i disse tre scenarier, kan ses i bilag K med arealer og zoner.
44
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0216.png
Chapter 4
205
Forskellen mellem scenarie Q1 og Q tilskrives især det betydeligt mindre antal arter, som
indgik i Q1 optimeringen. Hvis man i stedet ser på om scenarie Q formåede at dække de 115
godt kendte arter fra scenarie Q1, viser tabel 14, at der var 28 gap-arter mod 16 i scenarie Q1.
Ingen af scenarierne formåede at få dækket alle de globalt truede arter eller EU-arterne. Hvis
man ser nærmere på tallene i tabel 14, fremgår det, at især laver og andre invertebrater får
mindsket andelen af gap-arter markant fra scenarie Q1 til Q og dermed repræsenterer noget
andet end de arter, der er med i Q1. I hvert fald for laverne giver det god mening, da der er
tale om en artsgruppe med komplementære habitatkrav til de fleste andre arter. Det er dog
også en gruppe, hvor datadækningen er dårlig. Omvendt er planterne helt ens hvad angår gap-
arter i de to scenarier, hvilket viser, at scenarie Q ikke er bedre for planter end Q1.
Tabel 14. Fordelingen af arter og gap-arter i scenarie Q1 i forhold til scenarie Q.
Antal arter
DK_truet
EU truet
Globalt truet
Pattedyr
Fugle
Padder
Insekter
Andre invertebrater
Svampe
Laver
Mos
Planter
I alt
Q
288
13
3
4
3
3
93
6
122
55
1
17
304
Q1
110
5
0
4
2
0
43
0
59
0
0
7
115
GapQ-304
69
2
2
1
0
0
29
2
27
6
0
8
73
GapQ1-304
132
4
2
0
1
1
41
5
55
27
0
8
138
GapQ-115
26
2
0
1
0
0
14
0
10
0
0
3
28
GapQ1-115
16
0
0
0
0
0
7
0
8
0
0
1
16
De første to kolonner viser antallet af prioritet A arter, som hvert scenarie blev optimeret ud fra. De
fire højre kolonner viser, hvor mange af de 304 henholdsvis 115 arter, som ikke fik deres behov op-
fyldt det målsatte antal steder og dermed kaldes Gap-arter. De sammenlagt 155 gap-arter listes i bilag
L med detaljer.
Scenarie Q2 pegede på 69 statsskove til zone 4 (Urørt) (26.119 skovbevoksede ha) i stedet for
de 50 skove med 15.281 ha, som scenarie Q viste (Tabel 13). Det økonomiske tab var større
end for scenarie Q (48,1 % tab mod 46,1 %) og arealbehovet til urørt ca. dobbelt så stort som
Naturpakkens ambitionsniveau. I det lys er det kun lidt større indtægtstab overraskende. For-
klaringen ses af tabel 13 og bilag K, idet Scenarie Q2 har betydeligt mindre arealer og antal
skove i zone 2 og 3 end scenarie Q, hvilket altså er tæt på økonomisk at opveje de større area-
ler i zone 4.
Scenarie Q3 varianten, hvor beskyttelse kun var mulig i zone 4 (simulerende ingen zonering),
henførte 203 skove til beskyttelse med et tab på 58,9 % af årlig netto indkomst fra høst af træ,
sammenlignet med 46,1% for scenarie Q (Tabel 13). Besparelsen ved zonering svarer dermed
45
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
206
Chapter 4
til 21,7 % i forhold til, hvis al beskyttelse skulle ske som urørt skov. Hvis de billigere om-
kostnings forudsætninger i scenarie U og Y for zone 2 og 3 er mulige at realisere, vil bespa-
relsen blive proportionalt højere.
Scenarie Q2 og Q3 havde ingen gap-arter, men det bør ikke tillægges vægt, idet de to varian-
ter som nævnt fik som bunden forudsætning, at alle arter kunne trives i zone 4 (Urørt) uanset
viden om at dette næppe er tilfældet under de aktuelle forudsætninger. De fleste af scenarie
Q2's ekstra 19 skove i zone 4 (Urørt) kendetegnes da også af arter og biotoper, som ikke nor-
malt forbindes med urørt løvskov, fx plantagerne Hoverdal, Fejsø, Vilsbøl, Rø og Hornbæk,
foruden Hanstholm Kystskrænt, Mols Bjerge, Markerne ved Kalø, Ølene og Vestamager.
Scenarie Q1, Q2 og Q3 viste ikke overraskende, at resultaterne påvirkes af hvor mange arter,
der indgår, og hvilke præferencer, de tillægges, men ændrede ikke på vurderingen af, at sce-
narie Q havde de mest relevante forudsætninger og resultater.
46
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Chapter 4
207
7. Anbefalinger om indsatsen i skov
Der er i den videnskabelige litteratur undersøgt mange indsatser, som kan bidrage til beskyt-
telse af biodiversiteten i skov (review i Bernes et al. 2015), herunder mange anbefalinger af at
udlægge mere skov som urørt skov eller anden biodiversitetsskov, samt generelt øge mæng-
den af dødt ved. Hvilken type dødt ved, der er tale om, kan være afgørende og meget artsaf-
hængigt (Heilmann-Clausen & Aude 2006, Heilmann-Clausen & Christensen 2003 & 2004,
Heilmann-Clausen et al. 2014, Stokland et al. 2012).
På baggrund af den gennemgåede litteratur suppleret med upublicerede erfaringer fra ud-
møntningen af Naturskovsstrategien i 1990'erne, samt nærværende projekts omfattende
granskning af truede arters forekomst, økologiske behov og præferencer, gives i det følgende
nogle overordnede anbefalinger for indsats i overgangsperioden og for anden biodiversitets-
skov. Der er tale om forfatternes originale syntese af det samlede arbejde, og der gives derfor
ikke særskilte litteraturreferencer.
Anbefalingerne tager udgangspunkt i, at formålet er at standse tilbagegangen i biodiversitet,
jf. de nationale og internationale politiske aftaler herom. Der tages desuden udgangspunkt i
den økonomiske forudsætning i Naturpakken, at der skal fældes og sælges en betydelig
mængde træ fra skovene, inden de overgår til urørt status. Naturstyrelsen har endvidere bestilt
en særskilt rapport, som skal komme med yderligere anbefalinger til indsatsen, og som selv-
følgelig anbefales konsulteret, når den kommer.
Med regeringens Naturpakke er der besluttet en meget væsentlig forøgelse af arealet af dansk
skov beskyttet af hensyn til biodiversitet. Placeringen af de ny beskyttede skove anbefales
fastlagt på baggrund ikke kun af analyserne i nærværende projekt, men også under hensynta-
gen til bl.a. øvrige analyser leveret af Aarhus og Københavns Universiteter, samt til kulturhi-
storiske, friluftsmæssige og økonomiske værdier. Nærværende analyser bør nemlig ikke op-
fattes som et facit, men som input til beslutnings støtte.
I lyset af at Naturpakkens ambitionsniveau med hensyn til urørt skov passer godt til resulta-
terne af scenarie Q i nærværende projekt, mens niveauet for anden biodiversitetsskov areal-
mæssigt er lavere end summen af zone 2 og 3, anbefales det, at hensynene til truede arter med
præference for nål eller lysåbne forhold indarbejdes i Naturstyrelsens almindelige beskyttel-
sesindsats i det omfang, arealerne ikke udpeges som anden biodiversitetsskov. En lang række
af arterne findes allerede i generelt beskyttede delarealer i skovene eller er tilknyttet nåletræ-
er, således at de vurderes mange steder at kunne beskyttes i den almindelige arealforvaltning.
For ny urørt løvskov er der i Naturpakken fastsat en overgangsperiode på 10 år inden urørt
status, for nåletræsplantager en overgangsperiode på 50 år, mens løbende indsatser kan foregå
i anden biodiversitetsskov. Det bliver dermed afgørende, hvordan den konkrete praktiske for-
valtningsindsats implementeres i henholdsvis overgangsperioden og efterfølgende.
47
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
208
Chapter 4
7.1 Indsats i overgangsperioden og i anden biodiversitetsskov
Målret indsatsen
til stedets truede arter eller artsgrupper og deres præferencer. Da arterne har
forskellige økologiske behov betyder det, at der kan være variation i tilgangen. På steder med
arter med behov for dødt ved bør mængden af dødt ved fx øges, således at mere træ forbliver i
skoven som dødt ved, og mindre træ sælges. I gamle skovbevoksninger med dødtveds af-
hængige arter bør hugst undlades eller holdes på et minimum. I skove med arter, der behøver
skovlysninger, fx truede sommerfugle, bør modsætningsvis større områder i skoven konverte-
res til lysninger, fx ved fældning og fjernelse af monotone forstlige yngre træbestande.
En væsentlig del af skovarterne trives bedst eller kun i skovlysninger eller i
bløde overgange
mellem skov og helt lysåbne biotoper. Den menneskeskabte opdeling mellem skov og lysåbne
biotoper i landskab og forvaltning er uheldig for mange arter og bør modvirkes ved i videst
muligt omfang at samtænke forvaltning af skov med lysåbne biotoper. Det kan fx ske ved
samgræsning af større områder, som rummer både træbevoksede og lysåbne arealer.
Græsning
er en essentiel funktion for økosystemet og for mange af de truede arter. Det anbe-
fales i videst muligt omfang at etablere eller videreføre naturlige græsningsniveauer i biodi-
versitetsskovene. Her er det vigtigt at notere at et hårdt græsningstryk i sommerhalvåret kan
være ligeså skadeligt som mangel på græsning for bl.a. truede sommerfugle. Som udgangs-
punkt anbefales et ret lavt helårs græsningstryk i stil med det i Tofte Skov (Lille Vildmose)
idet undersøgelser tyder på, at det er noget af det nærmeste, man i Danmark kommer et natur-
ligt græsningstryk, og det giver en god balance mellem træer/skov og lysåbne biotoper, sam-
tidig med gode forhold for en meget lang række truede dyr og planter. Se også afsnit 8.3 for
mere om græsning.
Kontinuitet
i tid og rum er tilsvarende meget vigtig. Dvs. at skovpartier med meget høje na-
turværdier som udgangspunkt bør videreføres uden væsentlig hugst eller andre store foran-
dringer (bortset evt. fra mere naturvenlig græsning), idet den hidtidige forvaltning åbenbart
har været god for arterne. For at skabe større kontinuitet i rum anbefales sådanne hotspots
understøttet ved at skabe grundlag for udvikling af tilsvarende kvaliteter på tilgrænsende area-
ler, så det samlede areal med god kvalitet øges.
En række undersøgelser har efterhånden påvist den store naturværdi ved genskabelse af mere
naturlige vandforhold i skove, så genopretning af
hydrologien
ved lukning af grøfter (også
dem, som ser tørre ud det meste af tiden) bør gennemføres konsekvent og effektivt. Vådere
forhold og større sæsonudsving i vandstand er meget vigtige for en lang række truede arter, og
medvirker desuden til mere lys og større variation i skoven og til mere dødt ved.
Det bør som udgangspunkt tilstræbes at skabe eller øge skovens
strukturelle variation,
både i
stor og lille skala, dvs. skabe variation på skov- og bevoksningsniveau i træartssammensæt-
ning, tæthed og aldre. Især i stærkt forstligt prægede bevoksninger bør der føres en meget
48
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Chapter 4
209
markant anderledes hugst end normalt ved at modvirke den homogenisering, som den forstli-
ge praksis har medført. Sørg fx for plads nok til at enkelttræer og trægrupper kan vokse frit og
udvikle store grovgrenede kroner under lysstillede forhold. Skab større lysbrønde (diameter
større end træhøjde) i ensartede bevoksninger, for at skabe et mere varieret grundlag for frem-
tidig dynamisk og strukturel udvikling. Undlad udtynding i andre partier for at skabe fremti-
dens tykninger. Undlad at hugge afvigerne i en bevoksning, dvs. værn om de største og de
mindste træer, samt de træ- og buskarter, som der i den konkrete bevoksning er få af.
Fremme af
dødt ved
i skoven kan generelt anbefales, men undersøgelser har vist, at det især er
levende træer med dødt ved og/eller hulheder, samt selvdøde træer knækket ved roden, som
huser truede arter. Kunstigt frembragt dødt træ ved hjælp af fx motorsav eller ringbarkning er
tilsyneladende ikke et ligeså gunstigt substrat for truede arter, men erfaringsgrundlaget er be-
skedent. Kunstigt frembragte hulheder eller brandskader på levende træer har dog vist sig at
tiltrække rødlistearter.
Ved hugsten bør de
træer skånes,
som har flest synlige skader, bugtninger, grove grene eller
lignende, idet det giver biologisk værdi eller potentiale. Til gengæld kan hugsten fint udtage
økonomisk værdifulde træer, idet disse typisk har mindre biologisk værdi ved at være fri for
huller, råd og store knaster mv. De største / ældste træer i hver bevoksning bør skånes for
hugst og bevares som
Livstræer. Gamle ege,
som presses af nabokonkurrence fra fx bøg, bør
hjælpes fri af konkurrencen ved fx hugst eller ringbarkning af nabotræerne, idet gamle ege
kan have stor biodiversitets betydning, men alt for ofte dør i konkurrencen med nabotræer.
Generelt bør indsatsen værne om og fremme
buske
og
lyskrævende træer,
som har stor betyd-
ning for biodiversiteten, men har langt mindre udbredelse i moderne skove, end de havde i
historiske og forhistoriske mere naturlige skove. Det gælder ikke mindst insektbestøvede arter
og pionertræarter som asp, birk, eg, pil og skovfyr. Asp har i modsætning til de andre nævnte
en relativt dårlig koloniseringsevne og var stærkt forfulgt i meget lang tid, så den er tæt på
udryddet i mange skove. Det kan overvejes at udbrede den til mange flere steder, fx ved ud-
plantninger eller stiklinger med lokalt / regionalt materiale.
Bevoksninger med træarter fra
fremmede
kontinenter har normalt lav værdi for biodiversite-
ten, især hvis de tilhører slægter, der ikke findes i Europa, men kan have stor økonomisk vær-
di. Hvis ikke der er særlige artsforekomster, som kan begrunde andet, anbefales sådanne be-
voksninger afviklet i overgangsperioden, så arealet kan overgå til urørt naturlig tilgroning,
hvilket som regel i kortere eller længere tid vil skabe en skovlysning, og derefter en blandet
skov af selvsåede træer og buske. Eksempler på sådanne
fremmede træarter
er rødeg, robinie,
sitkagran, douglasgran, grandis og thuja.
Bevoksninger med
træarter fra Europa
har normalt større værdi for biodiversiteten og bør
vurderes konkret i forhold til deres betydning for stedets truede arter. Da 110 af de 626 truede
skovarter har præference for
nåletræer,
og en række af de øvrige arter trives med blandet løv-
49
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
210
Chapter 4
nål skov, er der basis for at opretholde et vist kontingent af europæiske nåletræer i skovene -
ikke mindst skovfyr og rødgran, men også lærk, ædelgran og bjergfyr har tilknyttede truede
arter. Massive plantede bevoksninger af rødgran bør vurderes konkret i forhold til skovens
truede arter, idet visse arter har glæde af renafdriftsrydninger efter gran, mens andre arter, fx
den globalt truede blank gæstemyre, har behov for tuer af rød skovmyre, som typisk trives
godt ved udkanten af granskov og måske forsvinder, hvis granskoven ryddes.
Generelt anbefales et
europæisk biogeografisk perspektiv
i lyset af, at arterne ikke respekterer
politiske landegrænser og ikke har nået at udfylde deres potentielle naturlige udbredelser efter
istiden. Arternes indvandring til Danmark sydfra var en igangværende dynamisk proces også
før de tiltagende klimaændringer, men er accelererende. Etablering og udbredelse af europæi-
ske arter bør derfor ikke opfattes som et invasivt problem i skovene, men som at arterne er i
proces med
klimatilpasning.
Som følge af de accelererende
klimaændringer
er det sandsynligt, at visse arter især med
nordlig eller kontinental hovedudbredelse går tilbage eller ligefrem forsvinder fra Danmark.
Det anbefales at prioritere konkret indsats for sådanne klimamæssigt marginale arter lavere
end for andre truede arter, hvis de vides at være talrige og udbredte i nabolande mod nord og
øst.
En mindre del af de truede arter har behov for
brand
i form af brændt træ eller brandpletter
efter kvasbrænding. Generelt er brand og ild i skoven blevet meget sjældnere end i mange
tusinde år. Øget anvendelse og accept af ild og brand anbefales derfor på steder og i et om-
fang, som ikke medfører sikkerheds risici, fx ved anvendelse af små bål ved foden af enkelt-
træer for at give dem brandskade (simulerende bundbrand) og ved genoptagelse af afbrænding
af kvasbunker på afdrifter i et vist omfang. Brand har antageligt også et stort potentiale som
forvaltningsværktøj i overgange mellem skov og åbent land, hvilket bør undersøges nærmere.
For enkelte arter, fx billen eremit (Osmoderma
eremita)
vides det med sikkerhed, at
spred-
ningsevnen
er ekstremt lille i forhold til
isoleringsgraden
af eksisterende forekomster. Risiko-
en for at
indavl
eller tilfældige faktorer i sådanne tilfælde ødelægger mulighederne for lang-
sigtet overlevelse er overhængende. For sådanne arter bør indsatsen tage udgangspunkt i de
bestande og meta-populationer, der umiddelbart har størst levedygtighed, hvilket kan omfatte
undersøgelser af graden af indavl. Derudover kan man undersøge mulighederne for kunstig
udveksling af individer mellem forskellige forekomststeder under kontrollerede forhold.
50
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Chapter 4
211
7.2 Urørt skov efter overgangsperioden
Det anbefales, at de ny urørte skove efter overgangsperioden ikke forvaltes dogmatisk som
fuldstændig urørte. Der kan dels være behov for indgreb for at sikre passende græsning, dels
indgreb af hensyn til at afværge trusler fra fx invasive arter eller for at medvirke til gunstig
bevaringstilstand for Natura 2000-arter eller -naturtyper. I tilfælde, hvor der er behov for an-
dre aktive forvaltningstiltag end rent sikkerheds betingede tiltag, anbefales en plan for indsat-
sen fastlagt, fx som driftsplantillæg.
Det afgørende bør derefter være, at de udpegede arealers
formål
fremadrettet er fremme og
sikring af biodiversitet. Status som urørt skov kan ses som et middel til fremme af formålet
ved at give plads og mulighed for at de økologiske naturlige processer og funktioner kan ud-
folde sig frit. De udpegede arealer kan således med andre ord og for at svare mere til interna-
tional terminologi opfattes som biodiversitets-reservater uden adgangsbegrænsning for publi-
kum, men i øvrigt af den internationale type "minimum-intervention".
Det skal i den sammenhæng fremhæves, at kombinationen af urørt skov og græsning, eller
med andre ord urørt græsningsskov, generelt bør fremmes, idet det vurderes som den mest
effektive måde at genoprette de relevante økosystemprocesser og funktioner, som har betyd-
ning for mange truede arters overlevelse og trivsel. Hvis den urørte skov er stor og både inde-
holder nåletræer, løvtræer, lysåbne biotoper og forvaltes med ekstensiv naturvenlig græsning,
vil det potentielt være muligt at tilgodese langt de fleste truede (og almindeligere) arters præ-
ferencer og behov indenfor området. Et godt eksempel er Tofte Skov området i Lille Vildmo-
se, men også en række andre gamle dyrehaver har store kvaliteter. Tidsfaktoren og arealskala
er i den sammenhæng vigtige.
51
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
212
Chapter 4
8. Anbefalede indsatser for lysåbne biotopers arter
Som nævnt i afsnit 5.5 listes de mere eller mindre ubeskyttede forekomster af arter i priori-
tetsklasse 1 til 3 i bilag M, men også på beskyttede steder kan indsatsen for truede arter i en
del tilfælde forbedres. Generelt vil arter i prioritetsklasse 1 og 2 være vigtigere end de øvrige
arter i relation til 2020-målene. De 33 ikke-skovlevende arter i prioritetsklasse 1 og 2 listes
derfor i bilag N. Forekomststeder hos Naturstyrelsen for disse arter, som ikke er med i bilag
M, er allerede underlagt en eller anden form for beskyttelse og forvaltning. Det anbefales lo-
kalt at tjekke, at forvaltningen særligt sikrer gode økologiske forhold for de nævnte 33 arter
og justere indsatsen, hvis det ikke er tilfældet. Tilsvarende gælder de i 2020-sammenhæng lidt
lavere prioriterede 277 dansk truede ikke-skovarter (prioritetsklasse 3). Allerede mere eller
mindre beskyttede forekomster af dem fremgår af de digitale data, som leveredes til Natursty-
relsen som et delresultat af PhD-projektet. Det store antal arter kan gøre det vanskeligt at
overskue på landsplan, men for den enkelte skov er antallet af arter typisk lavt, så indsats kan
tilrettelægges målrettet.
Med hensyn til detaljerede anbefalinger til indsats og driftsformer kan især følgende grundige
og brede sammenstillinger anbefales, idet de også uddyber og giver dokumentation for indsat-
serne: Bunzel-Drüke et al. (2008), Buttenschøn (2007), Damgaard et al. (2007) og Fløjgaard
et al. (2017), samt for heder og klitter Stenild et al. (2016). I det følgende gennemgås nogle af
de vigtigste forhold og anbefalinger.
8.1
Supplerende oplysninger
Som følge af det store antal arter, som er truet på landsplan, er det ikke muligt at gå i større
detaljer i nærværende rapport. På lokalt niveau for den enkelte skov vil artsantallet være me-
get lavere, så Naturstyrelsens lokale enhed kan og bør søge supplerende mere detaljeret in-
formation om de enkelte arters økologiske behov, om truslerne, og hvordan de bedst kan af-
hjælpes. For langt de fleste arter er en del oplysninger fx tilgængelige ved at klikke sig frem
til den relevante art i den elektroniske rødliste på nettet: http://bios.au.dk/videnudveksling/til-
jagt-og-vildtinteresserede/redlistframe/artsgrupper/ . For hver art findes i rødlisten også hen-
visninger til yderligere kilder og litteratur. Samarbejde med vidende lokale arts entusiaster og
naturforeninger anbefales også, da det i mange tilfælde kan bidrage med vigtige oplysninger
om arternes lokale status og udviklingstendenser. Endelig kan mange oplysninger findes i
online databaserne listet i bilag A.
8.2
Justeret drift og forvaltning
I mange tilfælde vil den nødvendige forvaltning bestå i fortsættelse af hidtidig ekstensiv
græsning, slæt, afbrænding eller anden form for indsats, som har opretholdt de lysåbne bioto-
per mere eller mindre næringsfattige og forhindret tilgroning. De angivne arter er dog truede i
et omfang, som viser, at de generelt ikke trives med standard drift, som fx slåning (uden fjer-
nelse af materiale). Slåning er naturmæssigt betydeligt ringere end slæt (hvor materialet fjer-
52
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Chapter 4
213
nes) for i hvert fald en række blomsterplanter, dagsommerfugle og andre insekter, bl.a. fordi
materialefjernelse sørger for tilpas næringsfattige forhold og modvirker landskabets generelle
eutrofiering (Buttenschøn 2007, Damgaard et al. 2007, Hartvig 2015, Stoltze 2005), jf. afsnit
2.5.
Arealet af bløde
overgange
mellem skov og lysåbne biotoper blev, jf. afsnit 2.5 og 3.4, stærkt
formindsket gennem 1800-tallet og er fortsat meget lavt til skade for en række truede arter,
som trives sådanne steder (Buchwald 2012, Bunzel-Drüke et al. 2008, Baagøe & Jensen 2007,
EEA 2013, EIONET 2013b, Hartvig 2015, Stoltze 2005, Søgaard & Asferg 2007, Wind &
Pihl 2010). Samgræs derfor så vidt muligt skov og lysninger. Opblød skovbryns skarpe linjer.
Også på andre måder er
variation
i drift og arealer gået fra småskala til storskala ved ensartet
drift af store flader, bl.a. gennem dræning, jordbearbejdning, og i nogle tilfælde ens naturpleje
af store områder, fx kratrydning på heder, græsland og kær. På steder med truede insekter vil
fremme af småskala variation typisk være en forbedring. Lad fx hjørner og kanter afvige og
undlad at græsse/slå/brænde/hugge 100 % af litra/afdeling.
Kontinuitet
i tid og rum er meget vigtig for mange arter (Nordén et al. 2014). Det indebærer
videreførelse af de forhold, som har gjort det muligt for arten at leve på stedet, foruden at op-
retholde tilstrækkelig store levesteder og spredningsmuligheder. Brud på kontinuitet, fx ophør
af græsning eller slæt, kan i løbet af kort tid (ofte et par år) føre til lokal uddøen af truede ar-
ter. Såfremt data viser stabil eller stigende lokal bestand, og driften har været stabil i en år-
række, vil det som udgangspunkt være bedst at videreføre den hidtidige drift uforandret. For-
bedring kan sådanne steder gennemføres ved udvidelse med egnede arealer i nærheden.
I det følgende gives yderligere kommentarer til nogle af de mest relevante indsatser, som kan
bruges til at forbedre eller opretholde levestederne, hvis der er tegn i data på, at den hidtidige
indsats ikke har formået at opretholde en stabil eller stigende lokal bestand. Det er forsøgt at
uddrage den mest forvaltnings relevante essens af tilgængelige kilder. Indsatsen bør i videst
muligt omfang ses i sammenhæng med skovindsatsen, så der opnås en mere holistisk tilgang.
8.3
Græsning
Ekstensiv
græsning er en meget vigtig indsats, og bør så vidt muligt baseres på at genskabe
naturlige dynamikker og funktioner af græsning, men især hvis arealerne er små, kan det være
vanskeligt at gennemføre i praksis (Assmann & Falke 1997, Bokdam & Gleichman 2000,
Buchwald 2012, Bunzel-Drüke et al. 2008, Buttenschøn 2007, Baagøe & Jensen 2007, EIO-
NET 2013a, EIONET 2013b, Fløjgaard et al. 2017, Fredshavn et al. 2014, Hartvig 2015, Ma-
roo & Yalden 2000, Nielsen 2009, Nielsen & Buchwald 2010, Vikstrøm et al. 2015, Wind &
Pihl 2010, Wind & Ejrnæs 2014). Oftest tåler de truede arter ikke den form for græsning, som
praktiseres med EU-tilskud, idet den typisk er for intensiv. En mere naturvenlig og svag
græsning er nødvendig ikke mindst på levesteder for de truede sommerfugle (og en række
andre arter). Der er for mange eksempler på lokal uddøen som følge af for hård græsning, som
53
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
214
Chapter 4
i landbrugstilskuds optik i hvert fald tidligere har været "normal græsning". Disse arter for-
svinder længe før arealet er græsset i bund. Der behøves et mere naturligt og dynamisk græs-
ningstryk, som tillader/udvikler et rigt blomsterflor af mange blomstrende arter hen over sæ-
sonen. Et tegn på succes er at væsentlige dele af græsgangen ser "pelset" eller "langhåret" ud
gennem sæsonen og at der efterlades vinterstandere af diverse urter.
Ekstensiv helårsgræsning og samgræsning af flere slags dyr anses ofte for bedst for naturkva-
liteten knyttet til lysåbne arealer, men det er vigtigt for de fleste truede arter at undgå hård
græsning, som nemt bliver resultatet bl.a. i det tidlige forår, hvis arealerne er små eller dyre-
tætheden for stor. Græsning kombineres ofte med tidvis hugst af dele af træ- og busk opvæk-
sten, så der opretholdes et mix af småkrat og træer i græsgangen uden at vedplanterne tager
overhånd. Vedplanterne har mange positive natureffekter, og bør derfor for at undgå kontinui-
tetsbrud normalt ikke ryddes længere ned end til fx 10 % dækning af arealet, hvis der er tradi-
tion for, at der har været vedplanter i græsgangen.
Heste, køer, hjortedyr, geder og bison er udmærkede forudsat passende lavt græsningstryk.
Får anses normalt for mindre egnede til naturpleje, idet de spiser blomsterne før græsset, så
mængden af blomster falder. Ekskrementer fra græsningsdyr er af essentiel betydning for flere
af de truede arter – ofte arter med "møg" eller "gødning" i navnet. På steder, hvor sådanne
arter lever, er det således afgørende ikke at afbryde græsningen et år, ligesom helårsgræsning
kan være essentiel. Tilsvarende er der en række medikamenter som husdyrene ikke bør få, da
de gør ekskrementerne golde eller giftige for insekterne (Bunzel-Drüke et al. 2008, Wind &
Pihl 2010).
8.4
Høslæt
Traditionel høslæt var igennem århundreder overordentligt udbredt i landskabet (inklusive
skovene) og har spillet en stor rolle for visse lavtvoksende karplanter og ikke mindst dag-
sommerfugles store hyppighed, indtil høslæt efterhånden nærmest ophørte i årene efter 1950
(Buchwald & Vikstrøm 1991, Buttenschøn 2007, Hansen & Vikstrøm 2005, Hartvig 2015,
Jørgensen 2005). En effekt af høslæt var skabelsen og opretholdelsen af næringsfattige blom-
sterrige arealer med meget lav forstyrrelse gennem forår og forsommer indtil selve slættet.
Årligt slæt fjerner store konkurrencestærke plantearter, dels omkring 100 kg N/ha/år, hvilket
er 5–10 gange mere end eutrofieringen fra atmosfæren, så der skabes næringsfattige lysåbne
forhold, hvilket mange truede arter har behov for (Damgaard et al. 2007, Hicks et al. 2011,
Stenild et al. 2016).
Sammen med småskalavariation i det gamle landbrugslandskab med mindre græsningsfolde
og små agre gav det gode levesteder for mange arter. På steder med truede arter af perlemor-
sommerfugle, blåfugle, pletvinger eller køllesværmere vil det være vigtigt for redning af fal-
dende bestande at sikre et tilsvarende mix af forskellige successionsstadier og driftstyper med
ikke for store flader behandlet intensivt samtidig (EEA 2013, Eskildsen 2015, Eskildsen et al.
54
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Chapter 4
215
2015, Stoltze 2005). Bestanden kan uddø, hvis hele dens areal i løbet af kort tid gives samme
behandling, hvis behandlingen fx er intensiv græsning eller afbrænding (Wind & Ejrnæs
2014, Wind & Pihl 2010) og det er endnu uvist om ekstensiv helårsgræsning på kort sigt kan
opretholde passende levesteder, hvis udgangspunktet er det nuværende kulturlandskab. Hø-
slæt bør af ovenstående årsager ikke høste det samlede areal af en eng indenfor samme uger,
når bestandsbevarelse er formålet. Opdeling på et eller flere delarealer med tidligt slæt (typisk
2. halvdel af juni) og andre arealer med sent slæt (august – september) kan være en løsning
eller kombination med efterladen af mindre dele uslået visse år. Ifølge samtaler med gamle
bønder (Buchwald upubl., Jørgensen 2005) startede det traditionelle høslæt i tiden omkring
Skt. Hans og fortsatte i mindst 7 uger af sommeren for at nå ud til alle engene.
I gamle dage var der derfor gennem hele sommeren enge i forskellige faser af modning og
genvækst, hvilket har været gavnligt for bl.a. sommerfugle (Stoltze 2005). Maskinelt slæt i en
bræmme langs skovveje og stier kan være en relativt billig og effektiv måde til at opnå både
levesteder og spredningsveje for truede planter, sommerfugle og andre arter (Jørgensen &
Karlog 2005).
8.5
Andre indsatser
Afbrænding
fjerner ligesom høslæt meget kvælstof og andre næringsstoffer og medvirker der-
for til næringsfattige forhold (Damgaard et al. 2007, Hicks et al. 2011, Stenild et al. 2016).
Samtidig øger det pH og kan fjerne et litter / humuslag, samt fremme pyrofile arter. Hede eller
hedeagtige biotoper blev i urskovstiden skabt af brande (Odgaard 1994). Den mest naturlige
hedepleje er derfor brand, men naturbrand forekom også i andre naturtyper. Visse specielle
insekter og svampe er tilpasset til det og kan finde frem på lang afstand (Wind & Pihl 2010).
Det kan derfor være godt for en række arter at brænde arealer eller kvas med jævne mellem-
rum. Også træer såret af brand kan tiltrække særlige truede arter, hvilket bl.a. er set ved
igangværende forsøg i Gribskov, hvor små bål blev tændt ved foden af bøgetræer (egne upubl.
undersøgelser).
En række af de truede arter er tilknyttet vandhuller og andre typer af
småvande.
Danmark
mistede en meget stor del af sine vandhuller og småvande mellem 1945 og 1990, og i den
forbindelse forsvandt op til 90 % af levestederne for de mest truede paddearter (Fog 1993). Et
par årtiers naturgenopretning af småvande har vist, at truede arter som padder og guldsmede
hurtigt gavnes af ny vandhuller. Naturstyrelsens løbende indsats for naturlig hydrologi og ny
søer er derfor vigtig at holde fast i og videreføre. I den forbindelse er genskabelse af naturlige
udsving i vandstand meget vigtig, idet en række af de mest truede arter netop er afhængige af
vandstandssvingninger og den tidvis oversvømmede zone (EIONET 2013b, Fredshavn et al.
2014, Hartvig 2015, Søgaard & Asferg 2007, Vikstrøm et al. 2015, Wind & Pihl 2010).
55
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0227.png
216
Chapter 4
Skovene har desuden relativt få
insektbestøvede
træer og buske i dag. Forvaltningen bør der-
for så vidt muligt fremme buske og træer med blomster til insekter (Buchwald 2012, Bunzel-
Drüke et al. 2008, Wind & Pihl 2010).
8.6
Økonomi
Det har ikke været muligt at beregne konkret økonomi på enkelte indsatser, da de lokale for-
hold er for forskellige. Omkostningerne er derfor tilsvarende variable, bl.a. som følge af for-
skelle i arealstørrelse, driftsform og naturtype, jf. tabel 15, som stammer fra den nyeste grun-
dige analyse af emnet.
Tabel 15. Oversigt over driftsøkonomiske omkostninger (netto) ved plejeformer på naturarea-
ler uden tilskud, kr./ha i 2009 prisniveau (fra Dubgaard et al. 2012). Bemærk den store af-
hængighed af arealstørrelse.
Slæt
Fersk eng
< 20 graders hældning
3 ha
6,5 ha
15 ha
Overdrev
< 20 graders hældning
3 ha
6,5 ha
15 ha
> 20 graders hældning
3 ha
6,5 ha
15 ha
Strandeng
< 20 graders hældning
3 ha
6,5 ha
15 ha
Mose
< 20 graders hældning
3 ha
6,5 ha
15 ha
Hede
< 20 graders hældning
3 ha
6,5 ha
15 ha
> 20 graders hældning
3 ha
6,5 ha
15 ha
-1.445
-1.172
-900
-1.526
-1.253
-981
-
-
-
-1.553
-1.280
-1.008
-
-
-
-1.580
-1.307
-1.035
-
-
-
Stude
-6.869
-6.297
-5.812
-4.532
-3.951
-3.475
-4.717
-4.145
-3.660
-3.585
-3.011
-2.516
-2.560
-1.988
-1.503
-2.375
-1.803
-1.318
-2.560
-1.226
-1.503
Ammekvæg,
hårdføre
-7.941
-7.369
-6.884
-4.775
-4.203
-3.718
-4.960
-4.388
-3.903
-3.726
-3.152
-2.657
-2.660
-2.088
-1.603
-2.475
-1.903
-1.418
-2.660
-1.562
-1.603
Ammekvæg
vækst
-6.691
-6.119
-5.634
-4.271
-3.699
-3.213
-4.455
-3.884
-3.398
-3.380
-2.806
-2.311
-2.841
-1.835
-1.350
-2.292
-1.721
-1.235
-2.477
-1.150
-1.420
Natur-
kvæg
-2.277
-1.705
-1.250
-1.945
-1.373
-888
-2.130
-1.558
-1.073
-1.821
-1.247
-753
-1.752
-1.181
-695
-1.568
-996
-510
-1.752
-1.181
-695
Får
-6.235
-5.533
-4.992
-4.059
-2.964
-2.817
-4.244
-3.542
-3.001
-3.304
-2.600
-2.050
-2.639
-1.891
-1.351
-2.454
-1.707
-1.166
-2.594
-1.423
-1.351
Slæt henholdsvis græsning med "naturkvæg" (helårs ekstensiv) er de billigste af de alternati-
ver, som blev undersøgt af Dubgaard et al. (2012), og det er samtidig dem, der som nævnt er
mest hensigtsmæssige for truede arter. Dubgaard et al. (op.cit.) fandt desuden, at græsning
56
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0228.png
Chapter 4
217
med lavt græsningstryk generelt var billigere pr. hektar end normalt græsningstryk. Tilsva-
rende forskningsbaserede tal for økonomien i brandpleje er ikke fundet, men afbrænding af
hede anses for en "ret billig plejemetode" (Miljøstyrelsen 2017). Erfaringstal for udgifterne til
afbrænding af hede ligger på mellem 700-3.000 kr./ha afhængig af arealstørrelser og mand-
skabsforbrug (Stenild et al. 2016).
Det spiller desuden en væsentlig rolle, om det er muligt at oppebære tilskud til indsatsen eller
ej. Landbrugstilskud er normalt ikke muligt for lynghede eller for småarealer under 2 hektar,
men i øvrigt ofte muligt for lysåbne arealer som eng, strandeng, overdrev og lignende. Ord-
ningerne for landbrugstilskud ændres jævnligt, herunder i hvilket omfang der kan opnås til-
skud for Naturstyrelsens arealer. Tabel 16 viser størrelsen af tilskud til slæt og græsning under
ordningen "Pleje af græs- og naturarealer" (status 2017).
Tabel 16. Tilskudssatser til slæt og græsning under ordningen "Pleje af græs- og naturarea-
ler", Landbrugs- og Fiskeristyrelsen (2017).
Tilskud der kombineres med grundbetaling
(tilsagnstype 67)
Pleje med afgræsning
Pleje med slæt
Tilskud der ikke kombineres med grundbetaling
(tilsagnstype 66)
Pleje med afgræsning
Pleje med slæt
2.600
1.050
Kr/ha/år
1.650
850
Inklusive tilskud kan standarddriften på visse større arealer balancere eller give et lille over-
skud ved naturkvæg eller slæt, mens andre især mindre arealer giver underskud.
Det skønnes, at de særlige økologiske behov for de prioriterede truede arter vil medføre behov
for meromkostninger i forhold til standardtallene i tabel 15, og at en del af arealerne vil være
for små til at være berettigede til landbrugstilskud. Derfor vurderes der for stederne i bilag M
at være behov for en noget højere hektaromkostning på skønsvis det dobbelte af de forsk-
ningsbaserede standardtal for slæt og naturkvæg, som er de driftsformer, som passer bedst
med de økologiske behov for flertallet af truede arter. Hvis det er muligt at gennemføre drif-
ten sammen med tilgrænsende arealer eller på store sammenhængende områder, kan omkost-
ningerne dog nedbringes pr hektar.
57
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
218
Chapter 4
9. Konklusion
Det viste sig nødvendigt at behandle skovarter og ikke-skovarter hver for sig, selvom det ikke
er optimalt, idet der er en stor gråzone med overlap. Primær årsag var forskel i tilgængelighed
af relevante økonomi data sammenholdt med opdelinger på skov og lysåben natur i ikke
mindst lovgivning og politiske beslutninger.
9.1
Skove og skovarter
Beslutningsstøtteværktøjet
Marxan with Zones
viste sig som et godt, men stærkt datakræven-
de, redskab til på omkostningseffektiv vis at pege på forskellige løsningsmuligheder for ud-
pegning af ny beskyttede skove. Med 976 statsskovs arealer og 626 forekommende 2020-måls
skovarter var det urealistisk at opnå omkostnings optimering af valget af beskyttede skove på
andre måder.
De mest optimale af de 26 løsningsforslag fra Marxan analyserne pegede på et arealbehov for
urørt skov, som ikke afveg væsentligt fra ambitionsniveauet i regeringens Naturpakke fra maj
2016, der besluttede at udpege 10.000 ha ny urørt skov i statsskovene. På den anden side viste
analyserne, at der kan være større behov for andre typer ny biodiversitetsskove end de 3.300
ha anden biodiversitetsskov besluttet i Naturpakken. En meget stor del af arealerne med 2020-
måls-arter, som analyserne foreslog til andet end urørt, er dog allerede beskyttet som § 3-
biotoper eller på anden vis, eller er baseret på arter med behov for nåleskov, som bør kunne
tilgodeses i Naturstyrelsens drift uden nødvendigvis at blive kategoriseret som anden biodi-
versitetsskov.
Marxan resultaterne kan yderligere optimeres ved for en mindre del af den optimale Marxan
løsnings 233 skove at gennemføre forskellig beskyttelse i forskellige dele af skoven baseret på
placering og økologiske behov for skovens 2020-måls-arter. Ved fuld anvendelse af opdelt
beskyttelse i omkring 40 statsskove kan alle de 304 prioriterede 2020-måls-arter fx "få det
som de helst vil have det" i mindst 5 statsskove eller samtlige statsskove de findes i, hvis det
er mindre end 5 skove. Under alle omstændigheder viser analyserne, at udmøntning af Natur-
pakken kan blive et godt bidrag til at standse tilbagegangen i biodiversitet (jf. Aichi mål 12
under Biodiversitets Konventionen), idet ikke mindst den lange række af truede arter, som
trives i urørt skov, får plads til at øge deres bestande.
Det økonomiske tab for de analyserede scenarier udgjorde afhængigt af forudsætninger 26-69
% af statsskovenes årlige netto indkomst fra skovbrug, og 38-46 % for de mest omkostnings-
effektive scenarier. Tabet kan reduceres og målopfyldelsen øges ved opdeling af relevante
skove, så biodiversitetsmæssigt mindre vigtige dele af skovene drives uden øget beskyttelse,
mens 2020-måls-arternes levesteder beskyttes svarende til arternes økologiske behov.
58
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Chapter 4
219
9.2
Lysåbne biotoper og deres arter
For at øge sandsynligheden for at nå de politisk vedtagne 2020-mål for de ikke skovlevende
arter anbefales indsats gennemført hurtigst muligt for 370 identificerede kombinationer af sted
og art, som kan gavnes af mere målrettet beskyttelse. Derudover bør indsats for andre fore-
komster af 33 navngivne truede og højt prioriterede arter generelt prioriteres højt på Natursty-
relsens lysåbne arealer. Mange af disse andre forekomster findes i habitatområder, fredede
områder eller andre typer eksisterende beskyttelse, hvor indsats bedre kan målrettes de truede
arters økologiske behov ved hjælp af de kvalitetssikrede data tilvejebragt i nærværende pro-
jekt.
Styrelsens naturforvaltning har mange af stederne allerede været gennemført løbende i en
årrække, hvilket kan være en væsentlig årsag til, at de truede arter overhovedet har overlevet.
Fortsættelse og yderligere målretning af indsatsen til at tage hensyn til de omhandlede truede
arter anbefales, herunder også til de 277 dansk truede ikke-skovarter i prioritetsklasse 3, som
er kendt fra styrelsens arealer. Det store antal arter kan gøre det vanskeligt at overskue på
landsplan, men for den enkelte naturforvaltningsenhed og skov er antallet af arter typisk lavt,
så indsats bør kunne tilrettelægges målrettet.
59
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
220
Chapter 4
10.
Referencer
Alexander, K.N.A. (2002) The invertebrates of living and decaying timber in Britain and Ireland - a
provisional annotated checklist. English Nature Research Report No. 467, Peterborough,
UK, 142 pp.
Andersson, L., & Appelqvist, T. (1990) The influence of Pleistocene megafauna on nemoral and bore-
onemoral ecosystems: an hypothesis with implications for nature conservation. Svensk Bota-
nisk Tidskrift, 84(6), 355-368.
Ardron, J.A., Possingham, H.P., & Klein, C.J. (eds). (2010) Marxan Good Practices Handbook, Ver-
sion 2. Pacific Marine Analysis and Research Association, Victoria, BC, Canada. 165 pages.
www.pacmara.org.
Assmann, T. & Falke, B. (1997) Bedeutung von Hudelandschaften aus tierökologischer und na-
turschutzfachlicher Sicht. Schr.-R. f. Landschaftspfl. u. Natursch. 54:129-144, Bundesamt
für Naturschutz,
Baagøe, H.J. & Jensen, T.S. (2007) Dansk Pattedyr Atlas. Gyldendal. 392 pp.
Bernes, C., Jonsson, B. G., Junninen, K., Lõhmus, A., Macdonald, E., Müller, J., & Sandström, J.
(2015) What is the impact of active management on biodiversity in boreal and temperate for-
ests set aside for conservation or restoration? A systematic map. Environmental Evidence,
4(1), 25.
Beyer, H. L., Dujardin, Y., Watts, M. E., & Possingham, H. P. (2016) Solving conservation planning
problems with integer linear programming. Ecological Modelling, 328, 14-22.
Bladt, J., Brunbjerg, A.K., Moeslund, J.E., Petersen A.H. & Ejrnæs R. (2016) Appendix 6: Opdatering
af biodiversitetskortet for Danmark 2015. DCE notat. 10 pp.
http://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2016/Opdatering_biodiversitetskort
_2015.pdf
Boch, S., Prati, D., Hessenmöller, D., Schulze, E. D., & Fischer, M. (2013) Richness of lichen species,
especially of threatened ones, is promoted by management methods furthering stand continu-
ity. PloS one, 8(1), e55461.
Bokdam, J., & Gleichman, M. (2000) Effects of grazing by free-ranging cattle on vegetation dynamics
in a continental north-west European heathland. Journ. of Applied Ecology, 37:415-431.
Brunet, J., Fritz, Ö., & Richnau, G. (2010) Biodiversity in European beech forests – a review with
recommendations for sustainable forest management. Ecological Bulletins, 53(7).
Buchwald, E. (2005) A hierarchical terminology for more or less natural forests in relation to sustain-
able management and biodiversity conservation. Proceedings: Third expert meeting on har-
monizing forest-related definitions for use by various stakeholders. Food and Agriculture
Organization of the United Nations, Rome, 17-19 January 2005.
Buchwald, E. (2012) Flora og vegetation på Tofte-ejendommen. s.154 - 209 i: Hald-Mortensen, P.
(red.) Tofte Skov og Mose – Status 2012. Aage V Jensens Fonde. 387 pp.
Buchwald, E. & Heilmann-Clausen, J. (2016) Identifikation af arter og naturtyper i 2020 biodiversi-
tetsmålene. Med særligt henblik på Naturstyrelsens arealer. Center for Makroøkologi, Evolu-
tion og Klima, Københavns Universitet. 30 pp., http://macroecology.ku.dk/pdf-
files/Identifikation_af_arter_og_naturtyper_i_2020_biodiversitetsm_lene.pdf
Buchwald, E. & Heilmann-Clausen, J. (in prep.) How well do indicator driven conservation sites of
the European Union cover other threatened species relevant for 2020 biodiversity targets? In
preparation for Biological Conservation.
60
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Chapter 4
221
Buchwald, E. & Vikstrøm, T. (1991) 10 års pleje af en tilgroet eng ved Gentofte Sø. URT 15:3, 71 –
80.
Buchwald, E., Wind, P., Bruun, HH., Møller, PF., Ejrnæs, R. & Svart, HE. (2013) Hvilke planter er
hjemmehørende i Danmark? Flora og Fauna 118:73-96.
Bunzel-Drüke, M., Böhm, C., Finck, P., Kämmer, G., Luick, R., Reisinger, E., Riecken, U., Riedel, J.,
Scharf, M. & Zimball, O. (2008) „Wilde Weiden“. Praxisleitfaden für Ganzjahresbeweidung
in Naturschutz und Landschaftsentwicklung. – Arbeitsgemeinschaft Biologischer Umwelt-
schutz im Kreis Soest e.V., Bad Sassendorf-Lohne. 215 pp.
Buttenschøn, R.M. (2007) Græsning og høslæt i naturplejen. Skov- og Naturstyrelsen & Center for
skov, landskab og planlægning, KU. 250 pp.
Cabeza, M., & Moilanen, A. (2001) Design of reserve networks and the persistence of biodiversity.
Trends in ecology & evolution, 16(5), 242-248.
CBD (2010) COP 10 Decision X/2. Strategic Plan for Biodiversity 2011-2020.
https://www.cbd.int/decision/cop/?id=12268
Damgaard, C.F., Strandberg, B., Nielsen, K.E., Bak, J.L. & Skov, F. (2007) Forvaltningsmetoder i N-
belastede habitatnaturtyper. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. 45 s. – Fag-
lig rapport fra DMU nr. 637 http://www.dmu.dk/Pub/FR637.pdf
DANBIF (2016) Oversigt over Danmarks dyr, planter, svampe m.v., DanBIF - Danish Biodiversity
Information Facility, University of Copenhagen, www.allearter.dk (besøgt 1.februar 2016)
Dinesen, L., Romdal, T., Grell, M.B. & Buchwald, E. (2016) Udviklingen i antallet af ynglefugle i
Danmark 1800-2012 II. Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 110: 201-206.
Dirzo, R., Young, H. S., Galetti, M., Ceballos, G., Isaac, N. J., & Collen, B. (2014) Defaunation in the
Anthropocene. Science, 345(6195), 401-406.
Dubgaard, A., Jespersen, H.M.L., Laugesen, F.M., Hasler, B., Christensen, L.P., Martinsen, L., Käll-
strøm, M. & Levin, G. (2012) Økonomiske analyser af naturplejemetoder i beskyttede områ-
der, Rapport nr. 211, Fødevareøkonomisk Institut, København. 120 pp.
Dudley, N. (Red.) (2008) Guidelines for Applying Protected Area Management Categories. Gland,
Switzerland: IUCN. 86 pp.
EEA (2013) The European Grassland Butterfly Indicator: 1990 – 2011. EEA Technical report
no.11/2013. European Environment Agency. 35 pp.
EIONET (2013a) Reporting under Article 12 of the Birds Directive (period 2008-2012). Member State
Deliveries. Denmark. http://bd.eionet.europa.eu/activities/Reporting/Article_12/ Re-
ports_2013/Member_State_Deliveries
EIONET (2013b) Reporting under Article 17 of the Habitats Directive (period 2007-2012). Member
States Deliveries. Denmark. http://bd.eionet.europa.eu/activities/Reporting/Article_17/ Re-
ports_2013/Member_State_Deliveries
Ejrnæs, R., Wiberg-Larsen, P., Holm, T.E., Josefson, A., Strandberg, B., Nygaard, B., Andersen,
L.W., Winding, A., Termansen, M., Hansen, M.D.D., Søndergaard, M., Hansen, A.S., Lund-
steen, S., Baattrup-Pedersen, A., Kristensen, E., Krogh, P.H., Simonsen, V., Hasler, B. &
Levin, G. (2011) Danmarks biodiversitet 2010 – status, udvikling og trusler. Danmarks Mil-
jøundersøgelser, Aarhus Universitet. 152 sider – Faglig rapport fra DMU nr. 815.
Eskildsen, A. (2015) Long-term effects of global change on the distribution, species richness and life
history of butterflies. PhD thesis. Aarhus University, Dept. Bioscience. 112 pp.
Eskildsen, A., Carvalheiro, L.G., Kissling, W.D., Biesmeijer, J.C., Schweiger, O. & Høye, T. (2015)
Ecological specialization matters: long‐term trends in butterfly species richness and assem-
61
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
222
Chapter 4
blage composition depend on multiple functional traits. Diversity and distributions 21:7,
792-802.
EU Council (1979) Council Directive of 2 April 1979 on the conservation of wild birds (79/409/EEC).
Official J. Eur. Communities, (L103).
EU Council (1992) Council Directive 92/43/EEC of 21 May 1992 on the conservation of natural habi-
tats and of wild fauna and flora. Official Journal of the European Union, 206, 7-50.
Feilberg, J. (Red.) (2004) Proceedings fra konference 6. marts 2004: Nåleskovens velsignelser og for-
bandelser. Flora og fauna 110 (3):1-138,
http://jydsknaturhistorisk.dk/Florafauna/FloraogFauna2004-3.pdf
Flensted, K. K., Bruun, H. H., Ejrnæs, R., Eskildsen, A., Thomsen, P. F., & Heilmann-Clausen, J.
(2016) Red-listed species and forest continuity–A multi-taxon approach to conservation in
temperate forests. Forest Ecology and Management, 378, 144-159.
Fløjgaard, C., Bladt, J. & Ejrnæs, R. (2017) Naturpleje og arealstørrelser med særligt fokus på Natura
2000 områderne. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 58 s. -
Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 228.
http://dce2.au.dk/pub/SR228.pdf
Fog, K. (1993) Oplæg til forvaltningsplan for Danmarks padder og krybdyr. Skov- og Naturstyrelsen.
174 pp.
Fordham, D.A., Akcakaya, H.R., Araujo, M.B., Keith, D.A. & Brook, B.W. (2013) Tools for integrat-
ing range change, extinction risk and climate change information into conservation manage-
ment. Ecography 36: 001–009
Fowler, D., Lessard, J.P. & Sanders, N.J. (2014) Niche filtering rather than partitioning shapes the
structure of forest and communities. Journal of Animal Ecology 83: 943-952
Fredshavn, J., Søgaard, B., Nygaard, B., Johansson, L.S., Wiberg-Larsen, P., Dahl, K., Sveegaard, S.,
Galatius, A. & Teilmann, J. (2014) Bevaringsstatus for naturtyper og arter. Habitatdirektivets
Artikel 17 rapportering. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.
Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 98
http://dce2.au.dk/pub/SR98.pdf, 54 pp.
Geldmann, J., Barnes, M., Coad, L., Craigie, I.D., Hockings, M. and Burgess, N.D. (2013) Effective-
ness of terrestrial protected areas in reducing habitat loss and population declines. Biological
Conservation 161: 230-238
Geldmann, J., Heilmann‐Clausen, J., Holm, T.E., Levinsky, I., Markussen, B., Olsen, K., Rahbek, C.
& Tøttrup, A.P. (2016) What determines spatial bias in citizen science? Exploring four re-
cording schemes with different proficiency requirements. Diversity and Distributions
22:1139–1149. DOI: 10.1111/ddi.12477.
Geldmann, J., Joppa, L. N., & Burgess, N. D. (2014) Mapping change in human pressure globally on
land and within protected areas. Conservation biology, 28(6), 1604-1616.
Götmark, F. (2013) Habitat management alternatives for conservation forests in the temperate zone:
Review, synthesis, and implications. Forest Ecology and Management, 306, 292-307.
Hansen, S. F. & Vikstrøm, T. (2005) Høengene og fuglene. URT 29:3, 57 – 59.
Hartvig, P. (2015) Atlas Flora Danica. Gyldendal, Kbh. 3 bind. 1230 pp.
Heilmann-Clausen, J. & Aude, E. (2006) Forvaltning af dødt ved i naturnære bøgebevoksninger - til
gavn for biodiversiteten? HabitatVision rapport 06-01-2006. Udarbejdet med støtte fra Skov-
og Naturstyrelsens Praksisnære Forsøg. ISBN 87-991366-0-0. 36 pp.
62
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Chapter 4
223
Heilmann-Clausen, J. & Christensen, M. (2003) Fungal diversity on decaying beech logs - implica-
tions for sustainable forestry. Biodiversity and Conservation 12:5, s. 953-973.
Heilmann-Clausen, J. & Christensen, M. (2004) Does size matter? On the importance of various dead
wood fractions for fungal diversity in Danish beech forests. Forest Ecology and Management
201:1 s. 105-119.
Heilmann-Clausen J., Aude E., van Dort K., Christensen M., Piltaver A., Veerkamp M., Walleyn R.,
Siller I., Standovár T. & Odor P. (2014) Communities of wood-inhabiting bryophytes and
fungi on dead beech logs in Europe: reflecting substrate quality or shaped by climate and
forest conditions? J. Biogeogr. 41:2269–2282.
Hicks, W.K., Whitfield, C.P., Bealey, W.J. & Sutton, M.A. (2011) Nitrogen Deposition and Natura
2000. Science and Practice in Determining Environmental Impacts. 293 pp.
COST729/Nine/ESF/CCW/JNCC/SEI Workshop Proceedings.
http://cost729.ceh.ac.uk/n2kworkshop
Huntley, B., Green, R. E., Collingham,Y. C., & Willis, S. G. (2007) A Climatic Atlas of European
Breeding Birds. Durham University, RSPB and Lynx Edicions, Barcelona. 521 pp.
IUCN (2015) The IUCN Red List of Threatened Species. Denmark search May 2015, permalink:
http://www.iucnredlist.org/search/link/554c4d07-c8f7a9d9 .
Jackson, S.T., Hobbs, R.J. (2009) Ecological restoration in the light of ecological history. Science 325,
567–569.
Johannsen, V. K., Dippel, T. M. , Møller, P. F. , Heilmann-Clausen, J., Ejrnæs, R., Larsen, J. B., Rau-
lund-Rasmussen, K., Rojas, S. K., Jørgensen, B. B., Riis-Nielsen, T., Bruun, H. H. K.,
Thomsen, P. F., Eskildsen, A., Fredshavn, J., Kjær, E. D., Nord-Larsen, T., Caspersen, O. H.,
Hansen, G. K. (2013) Evaluering af indsatsen for biodiversiteten i de danske skove 1992-
2012. KU/IGN, 90 pp.
Johannsen, V.K., Rojas,S.K., Brunbjerg, A.K., Schumacher, J., Bladt, J., Nyed, P.K., Moeslund, J.E.,
Nord-Larsen, T. og Ejrnæs, R. (2015) Udvikling af et High Nature Value - HNV-skovkort
for Danmark. IGN Rapport November 2015, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,
Københavns Universitet.
Johannsen, V.K. & Schmidt, I.K. (2017) Udpegning af skov til biodiversitetsformål på statens arealer
– strukturel analyse. IGN Rapport, december 2017, Institut for Geovidenskab og Naturfor-
valtning, Frederiksberg. 34 s. ill.
Joppa, L. N., O'Connor, B., Visconti, P., Smith, C., Geldmann, J., Hoffmann, M., ... & Ahmed, S. E.
(2016) Filling in biodiversity threat gaps. Science, 352(6284), 416-418.
Jørgensen, H. (2005) Høenge i Danmark – en oversigt. URT 29:3, 3 – 7.
Jørgensen, H., & Karlog, T. (2005) Maskinel drift af høenge. URT 29:3, 44 – 48.
Justus, J., Fuller, T., & Sarkar, S. (2008) Influence of Representation Targets on the Total Area of
Conservation‐Area Networks. Conservation Biology, 22(3), 673-682.
Kahle, H. P. (Ed.) (2008) Causes and consequences of forest growth trends in Europe: Results of the
recognition project (Vol. 21). Brill.
Knight, A. T., Cowling, R. M., Rouget, M., Balmford, A., Lombard, A. T., & Campbell, B. M. (2008)
Knowing but not doing: selecting priority conservation areas and the research–
implementation gap. Conservation biology, 22(3), 610-617.
Köhler, F. (2000) Saproxylic beetles in nature forests of the northern Rhineland. Comparative studies
on the saproxylic beetles of Germany and contributions to German nature forest research (in
63
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
224
Chapter 4
german). - Schrr. LÖBF/LAfAO NRW (Recklinghausen) 18, 1-351. Database downloaded
17/3 2015 from http://www.koehleroptera.de/publikationen/buecher/totholz2000.html .
Kukkala, A. S., & Moilanen, A. (2013) Core concepts of spatial prioritisation in systematic conserva-
tion planning. Biological Reviews, 88(2), 443-464.
Kuuluvainen, T. (2009) Forest management and biodiversity conservation based on natural ecosystem
dynamics in Northern Europe: the complexity challenge. Ambio 38, 309–315.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen (2017) Pleje af græs- og naturarealer (tilsagnstype 66 og 67) - 5-årige
tilsagn. http://lfst.dk/tilskud-selvbetjening/tilskudsguide/pleje-af-graes-og-naturarealer-
tilsagnstype-66-og-67-5-aarige-tilsagn/
Lindenmayer, D. B., & Franklin, J. F. (2002) Conserving forest biodiversity: a comprehensive mul-
tiscaled approach. Island Press.
Lindhe, A., Lindelöw, Å., & Åsenblad, N. (2005) Saproxylic beetles in standing dead wood density in
relation to substrate sun-exposure and diameter. Biodiversity and Conservation, 14(12),
3033-3053.
Lõhmus, A. (2015) Collective analyses on “red-listed species” may have limited value for conserva-
tion ecology. Biodiversity and Conservation, 24(12), 3151-3153.
Lundström, J., Öhman, K., Rönnqvist, M., & Gustafsson, L. (2016) Considering future potential re-
garding structural diversity in selection of forest reserves. PloS one, 11(2), e0148960.
Mace GM, Collar NJ, Gaston KJ, et al. (2008) Quantification of extinction risk: IUCN's system for
classifying threatened species. Conserv Biol 22: 1424–42.
Margules, C. R., & Pressey, R. L. (2000) Systematic conservation planning. Nature, 405(6783), 243.
Maroo, S. & Yalden, D.W. (2000) The Mesolithic mammal fauna of Great Britain. Mammal Review,
30, 243-248.
Mascia, M.B., Pailler, S., Thieme, M.L., Rowe, A., Bottrill, M.C., Danielsen, F., Geldmann, J., Nai-
doo., R., Pullin, A.S. & Burgess, N.D. (2014) Commonalities and Complementarities among
Approaches to Conservation Monitoring and Evaluation. Biological Conservation 169: 258-
267
Miljø- og Fødevareministeriet (2016) Aftale om Naturpakke,
http://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/Natturpakke-2016.pdf
Miljøstyrelsen (2017) Afbrænding. http://svana.dk/natur/national-naturbeskyttelse/beskyttede-
naturtyper-3/naturplejeportalen/heder/hedepleje/afbraending/
Moilanen, A., Wilson, K. A., & Possingham, H. (2009) Spatial conservation prioritization: quantita-
tive methods and computational tools (pp. 1-304). Oxford University Press.
Newbold, T., Hudson, L. N., Hill, S. L., Contu, S., Lysenko, I., Senior, R. A., ... & Day, J. (2015)
Global effects of land use on local terrestrial biodiversity. Nature, 520(7545), 45-50.
Nielsen, A.B. (2009) Urskovslandskabets åbenhed og sammensætning og græsningens betydning i
Atlantisk tid belyst ved palæobotaniske metoder. GEUS rapport 2009/23, 79 pp.
Nielsen, A. B. & Buchwald, E. (2010) Urskovslandskabets åbenhed og græsningens betydning.
Skoven 2, 2010, 88-93.
Nieto, A. & Alexander, K.N.A. (2010) European red list of saproxylic beetles. Luxembourg. Publica-
tions Office of the European Union. 45 pp.
Nordén, B., Dahlberg, A., Brandrud, T.E., Fritz, Ö., Ejrnæs, R., Ovaskainen, O. (2014) Effects of Eco-
logical Continuity on Species Richness and Composition in Forests and Woodlands: A Re-
view. Ecoscience, 21(1):34-45.
64
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Chapter 4
225
Nord-Larsen, T., Johannsen, V. K., Riis-Nielsen, T., Thomsen, I. M., Suadicani, K., Vesterdal, L., ...
Jørgensen, B. B. (2016) Skove og plantager 2015: Forest statistics 2015. Institut for Geovi-
denskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. 129 pp.
Odgaard, B.V. (1994) The Holocene vegetation history of northern West Jutland, Denmark. Opera
Botanica 123.
Owen-Smith, R. N. (1992) Megaherbivores: the influence of very large body size on ecology. Cam-
bridge university press.
Peterken G. 1996. Natural Woodland: Ecology and Conservation in Northern Temperate Regions.
Cambridge (MA): Cambridge University. 522 pp.
Petersen, A.H, Strange, N., Anthon, S., Bjørner, T.B. & Rahbek, C. (2012) Bevarelse af biodiversite-
ten i Danmark. En analyse af indsats og omkostninger. Arbejdspapir 2012:2. De Økonomi-
ske Råd. 107 sider.
Petersen, A.H., Strange, N., Anthon, S., Bjørner, T.B. & C. Rahbek (2016a) Conserving what, where
and why? Cost-efficient measures to conserve biodiversity in Denmark. Journ. f. Nature
Conservation 29:33-44.
Petersen, A. H., Lundhede, T., Bruun, H. H., Heilmann-Clausen, J., Thorsen, B. J., Strange, N., &
Rahbek, C. (2016b) Bevarelse af biodiversiteten i de danske skove: en analyse af den nød-
vendige indsats, og hvad den betyder for skovens andre samfundsgoder. Center for Macroe-
cology, evolution and Climate. University of Cåbnehagen. 113 pp.
Petersen, A.H., J. Bladt, H.H. Bruun, R. Ejrnæs, J. Heilmann-Clausen og C. Rahbek (2017) Biologiske
anbefalinger om udpegning af skov til biodiversitetsformål på statens arealer. Forskningsba-
seret rådgivning fra Københavns og Aarhus Universiteter i forbindelse med regeringens Na-
turpakke. Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, Københavns Universitet. 40 s.
Pimm, S. L., Jenkins, C. N., Abell, R., Brooks, T. M., Gittleman, J. L., Joppa, L. N., ... & Sexton, J. O.
(2014) The biodiversity of species and their rates of extinction, distribution, and protection.
Science, 344(6187), 1246752.
Possingham, H., Wilson, K. A., Andelman, S. J., & Vynne, C. H. (2006) Protected areas: goals, limita-
tions, and design. In: Groom, M. J., Meffe, G. K., & Carroll, C. R., Principles of conserva-
tion biology. Sunderland: Sinauer Associates., third ed. pp. 509-533.
Rigsrevisionen (2016) Beretning om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i
statsskovene. 46 pp. http://www.rigsrevisionen.dk/media/2104276/sr1815.pdf
Risser, P. G. (1995) The status of the science examining eco-tones. Bioscience 45:318–325.
Sandom, C. J., Ejrnæs, R., Hansen, M. D. D. & Svenning, J-C. (2014) High herbivore density associ-
ated with vegetation diversity in interglacial ecosystems. In : National Academy of Scienc-
es. Proceedings. 111, 11, p. 4162–4167.
Schröter, M., Rusch, G. M., Barton, D. N., Blumentrath, S., & Nordén, B. (2014) Ecosystem services
and opportunity costs shift spatial priorities for conserving forest biodiversity. PloS one,
9(11), e112557.
Segan, D. B., Game, E. T., Watts, M. E., Stewart, R. R., & Possingham, H. P. (2011) An interoperable
decision support tool for conservation planning. Environmental Modelling & Software,
26(12), 1434-1441.
Settele J., Kudrna O., Harpke A., Kühn I., van Swaay C., Verovnik R., Warren M., Wiemers M.,
Hanspach J., Hickler T., Kühn E., van Halder I., Veling K., Vliegenthart A., Wynhoff I.,
Schweiger O. (2008) Climatic Risk Atlas of European Butterflies. BioRisk 1 (special issue),
1-710. ISBN 978-954-642-454-9 (PB), 978-954-642-455-6 (HB). Pensoft, Sofia-Moscow.
65
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
226
Chapter 4
Skipper, L. (2017) Allearter.dk - Status 2016. Oversigt over dansk biodiversitet. DanBIF - Danish
Biodiversity Information Facility. www.allearter.dk
Skov, F., Svenning, J.-C. & Normand, S. (2006) Sandsynlige konsekvenser af klimaændringer på arts-
udbredelser og biodiversitet i Danmark - Potentielle konsekvenser af klimaændringer for
artsudbredelser og biodiversitet i Danmark med karplanter som eksempel. − Miljøprojekt
1120. Miljøstyrelsen.
Skov- og Naturstyrelsen (1994) Strategi for de danske naturskove og andre bevaringsværdige skovty-
per. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. 48 pp.
Steffen, W., Richardson, K., Rockström, J., Cornell, S. E., Fetzer, I., Bennett, E. M., ... & Folke, C.
(2015) Planetary boundaries: Guiding human development on a changing planet. Science,
347(6223), 1259855.
Stenild, J., Rasmussen, S. & Højland, J. (red.) (2016) Pleje af heder og indlandsklitter i Danmark – en
metodehåndbog. LIFE projekt RAHID. Naturstyrelsen. 2016. 79 pp.
Stokland, J. N., & Meyke, E. (2008) The saproxylic database: an emerging overview of the biological
diversity in dead wood. In Revue d'écologie, 2008, SUP10" 4ème Colloque sur la Conserva-
tion des Coléoptères Saproxyliques", Vivoin, Sarthe, FRA, 2006-06-27. Société nationale de
protection de la nature et d'acclimatation de France, Paris (FRA). Database in development
download 18/3 2015 fra http://radon.uio.no/wdd/Default.aspx?ShortcutNewObject=true
Stokland, J.N., Siitonen, J., Jonsson, B.G. (2012) Biodiversity in dead wood. Ecology, Biodiversity
and Conservation Series. Cambridge University Press.
Stoltze, M., 2005: Sommerfugle på skovengen. URT 29:3, 34 - 35.
Svenning, J-C., Normand, S., & Skov, F. (2008) Konsekvenser af den globale opvarmning for den
danske flora og vegetation. Flora og Fauna, 113(4), 111-120.
Søgaard, B. & Asferg, T. (red.) (2007) Håndbog om arter på habitatdirektivets bilag IV – til brug i
administration og planlægning. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet. – Faglig
rapport fra DMU nr. 635. 226 s. http://www.dmu.dk/Pub/FR635.pdf
Tear, T. H., Kareiva, P., Angermeier, P. L., Comer, P., Czech, B., Kautz, R., ... & Scott, J. M. (2005)
How much is enough? The recurrent problem of setting measurable objectives in conserva-
tion. AIBS Bulletin, 55(10), 835-849.
Timmermann, A., Damgaard, C., Strandberg, M. T., & Svenning, J. C. (2015) Pervasive early 21st‐
century vegetation changes across Danish semi‐natural ecosystems: more losers than winners
and a shift towards competitive, tall‐growing species. Journal of applied ecology, 52(1), 21-
30.
Tybirk, K., & Strandberg, B. (1999) Oak forest development as a result of historical land-use patterns
and present nitrogen deposition. Forest ecology and management, 114(1), 97-106.
Vandekerkhove, K., De Keersmaeker, L., Walleyn, R., Köhler, F., Crevecoeur, L., Govaere, L., ... &
Verheyen, K. (2012) Reappearance of old growth elements in lowland woodlands in north-
ern Belgium: do the associated species follow?. Silva Fennica, 45(5), 909-935.
Venter, O., Fuller, R. A., Segan, D. B., Carwardine, J., Brooks, T., Butchart, S. H., ... & Possingham,
H. P. (2014) Targeting global protected area expansion for imperiled biodiversity. PLoS Bi-
ology, 12(6), e1001891.
Venter, O., Magrach, A., Outram, N., Klein, C. J., Marco, M. D., & Watson, J. E. (2017) Bias in pro-
tected‐area location and its effects on long‐term aspirations of biodiversity conventions.
Conservation Biology.
Vera, F. W. M. (2000) Grazing ecology and forest history. CABI publishing. 506 pp.
66
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Chapter 4
227
Vikstrøm, T., Nyegaard, T., Fenger, M., Brandtberg, N. & Thomsen, H. (2015) Status og udviklings-
tendenser for Danmarks Internationalt Vigtige Fugleområder (IBA'er). DOF rapport 17. 83
pp.
Virkkala, R., Heikkinen, R. K., Fronzek, S., & Leikola, N. (2013) Climate change, northern birds of
conservation concern and matching the hotspots of habitat suitability with the reserve net-
work. PLoS One, 8(5), e63376.
Watson, J. E., Darling, E. S., Venter, O., Maron, M., Walston, J., Possingham, H. P., ... & Brooks, T.
M. (2016) Bolder science needed now for protected areas. Conservation Biology, 30(2), 243-
248.
Watts, M. E., I. R. Ball, R. S. Stewart, C. J. Klein, K. Wilson, C. Steinback, R. Lourival, L. Kircher &
H. P. Possingham (2009) Marxan with Zones – software for optimal conservation-based
land- and sea-use zoning. Environmental Modelling & Software 24:1513-1521.
Watts, M. E., Steinback, C. & C. Klein (2008a) User Guide: Applying Marxan with Zones. North cen-
tral coast of California marine study. University Of Queensland.
Watts, M. E., C. K. Klein, R. Stewart, I. R. Ball & H. P. Possingham (2008b) Marxan with Zones
(V1.0.1): Conservation Zoning using Spatially Explicit Annealing, a Manual. University Of
Queensland.
Watts, M., Stewart, R., Segan, D. & Kircher, L. (2011) Using the Zonae Cogito Decision Support Sys-
tem. Manual prepared by Applied Environmental Decision Analysis Centre. Ecology Centre,
Univ. Queensland.
Wilson, K. A., Meijaard, E., Drummond, S., Grantham, H. S., Boitani, L., Catullo, G., ... & Watts, M.
(2010) Conserving biodiversity in production landscapes. Ecological Applications, 20(6),
1721-1732.
Wind, P. & Ejrnæs, R. (2014) Danmarks truede arter. Den danske rødliste. Miljøbiblioteket 1, Aarhus
Universitetsforlag. 181 pp.
Wind, P. & Pihl. S. (red.) (2010) Den danske rødliste. - Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Uni-
versitet, [2004]-. http://redlist.dmu.dk (opdateret april 2010). Online database.
67
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
228
Chapter 4
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0240.png
Chapter 4
229
Bilag A.
Undersøgelsens datakilder.
Data leverandør
DOFbasen, Atlas III & observationer (Birdlife
Danmark)
Fugle & Natur, naturbasen (licens B05/2014,
Fugle & Natur)
Bugbase (Lepidopterologisk Forening)
Biodiversitets kortet, HNV-skov opdatering
(Naturstyrelsen)
Biodiversitets kortet 2014 (Naturstyrelsen)
Danmarks Svampeatlas (Foreningen
Svampekundskabens Fremme)
til
Side 1 af 2
Data total
17.961.625
1.958.677
859.969
54.997
23.185
559.159
199.307
49.894
8.526
123.334
167.905
31.731
210
44.088
69.436
85
104
3.331
3.299
9.306
22.128.168
Brugt
110.029
57.401
23.689
22.656
20.919
20.358
5.288
2.399
1.865
1.459
971
158
81
57
35
29
28
11
5
0
267.438
Dato
hentet
17/12
2015
2/12
2015
21/12
2015
2/5
2016
9/12
2015
17/11
2015
15/1
2014
1/12
2015
3/11
2015
22/4
2014
20/1
2016
3/11
2015
19/4
2016
14/1
2016
1/12
2015
19/4
2016
19/4
2016
19/4
2016
21/12
2015
3/11
2015
Total
Reference
Bilag A
http://dofbasen.dk/
http://www.fugleognatur.dk/
http://www.bugbase.dk/
Johannsen, V. K., 2015 &
digital data 2/5 2016
Ejrnæs et al. 2014 & digital
opdatering hentet 9/12 2015
http://www.svampeatlas.dk/
Stoltze, M., 1994
Skov-
2007
og
Naturstyrelsen
Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle
(Zoologisk Museum)
Artsdata fra § 25-skove sammenstillet af
Cowi for Skov- og Naturstyrelsen
Naturstyrelsens "Pas-paa-kort" med artsfund
Atlas Flora Danica data 1992-2013, rødliste
& skov udtræk (Dansk Botanisk Forening)
Entomologisk forening for Fyns database
"Fynske insekter"
Danmarks Edderkopper (online database)
Epiphytic lichens and bryophytes in the
forests of Lille Vildmose in 2013
Taginsekt studie 1992-2009 (Zoologisk Mu-
seum)
Digitale databaser for invertebrater (Statens
Naturhistoriske Museum)
Biodiversitet, kvistflora og kvælstofbelast-
ning, Kås Skov 2002
Epifytiske laver og mosser på eg i Tofte
Skov 2012-2013
Status bøger om Tofte & Høstemark skove-
ne
Dansk Topografisk Botanisk Undersøgelse
online, "TBU"
Levermosser i Herbarium C (Statens Natur-
historiske Museum)
Total
Naturstyrelsen 2015
Hartvig, P., 2015
http://www.fynskeinsekter.dk
/
http://www.danmarks-
edderkopper.dk/
Fritz, Ô., 2014
Thomsen et al., 2015
Stein, M., 2015
Larsen, R.S., 2002
Mouridsen, M.T., 2014
Hald-Mortensen, P., 2012 &
2002
http://www.daim.snm.ku.dk/
TBU-en
http://www.daim.snm.ku.dk/
hepatics
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
230
Chapter 4
Bilag A.
Undersøgelsens datakilder.
Side 2 af 2
Bilag A
Referencer til bilag A:
Ejrnæs et al. (2014)
Biodiversitetskort for Danmark.
Rapp 112/2014, DCE.
Fritz, Ô. (2014)
Epiphytic lichens and bryophytes in the forests of Lille Vildmose in 2013.
Naturcen-
trum report 2014-03-04, 34 pp.
GBIF (2016) GBIF.org (5th September 2016)
GBIF Occurrence Download
http://doi.org/10.15468/dl.obr3f0. Tjekket men ej brugt, da det var dubletter.
Hald-Mortensen, P. (2002)
Høstemark - status 2001.
AVJF, 302 pp.
Hald-Mortensen, P. (2012)
Tofte Skov og Mose - status 2012.
AVJF, 387 pp.
Hartvig, P. (2015)
Atlas Flora Danica.
3 volumes. Gyldendal, København.
Johannsen, V. K. (2015)
Udvikling af et High Nature Value - HNV-skovkort for Danmark.
IGN rap-
port, nov 2015.
Larsen, R.S. (2002)
Biodiversitet, kvistflora og kvælstofbelastning. Kås Skov, 2002.
KU speciale rap-
port.
Mouridsen, M.T. (2014)
Epifytiske laver og mosser på eg i Tofte Skov. Status 2012-13.
Specialerap-
port, KU Biol. Inst. 2014.
Naturstyrelsen (2015)
Databasen "Pas-paa-kort" Naturreg.
Upubliseret.
Naturstyrelsen (2016)
Digitalt biodiversitetskort 2016,
opdaterede ArcGis filer 18. marts 2016. Upub-
liceret.
Skov- og Naturstyrelsen (2007)
Artsdata fra 2007 COWI projektet " Naturmæssigt særlig værdifulde
skove § 25".
Upubliceret.
Stein. M., in litt. (2015)
RE: Forespørgsel på invertebratdata til mit PhD.
Email 1/12 2015 fra SNHM.
Stoltze, M. (1994)
An Annotated Atlas of the Danish Butterflies.
Zoologisk Museum, 134 pp.
Thomsen, P. F., Jørgensen, P. S., Bruun, H. H., Pedersen, J., Riis-Nielsen, T., Jonko, K., Słowińska, I.,
Rahbek, C., Karsholt, O. (2015)
Resource specialists lead local insect community turnover tilknyttet
with temperature – analysis of an 18-year full-seasonal record of moths and beetles.
Journal of Ani-
mal Ecology. doi: 10.1111/1365-2656.12452.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Chapter 4
231
Data for de 626 skovarter
Artsgruppe
Pattedyr
Pattedyr
Pattedyr
Pattedyr
Pattedyr
Pattedyr
Pattedyr
Pattedyr
Pattedyr
Pattedyr
Pattedyr
Pattedyr
Pattedyr
Pattedyr
Pattedyr
Pattedyr
Pattedyr
Pattedyr
Fugle
Fugle
Fugle
Fugle
Fugle
Fugle
Fugle
Fugle
Fugle
Fugle
Fugle
Fugle
Fugle
Fugle
Fugle
Fugle
Fugle
Padder
Padder
Padder
Padder
Padder
Biller
Biller
Biller
Biller
Biller
Biller
Biller
Biller
Biller
Biller
Biller
Biller
Biller
Biller
Biller
Biller
Biller
Biller
Biller
Biller
Biller
Biller
Biller
Biller
Biller
Biller
Biller
Biller
Biller
Biller
Biller
Biller
Biller
Arts navn
Bechsteins flagermus
Brandts flagermus
Bredøret flagermus
Brunflagermus
Damflagermus
Dværgflagermus
Frynseflagermus
Hare
Hasselmus
Langøret flagermus
Nordflagermus
Pipistrelflagermus
Skægflagermus
Skovmår
Sydflagermus
Troldflagermus
Ulv
Vandflagermus
Gulirisk
Havørn
Hedelærke
Hvepsevåge
Lærkefalk
Lille fluesnapper
Natravn
Nøddekrige
Perleugle
Pirol
Rødrygget tornskade
Sortspætte
Stor hornugle
Stor skallesluger
Svaleklire
Trane
Vendehals
Butsnudet frø
Løvfrø
Spidssnudet frø
Springfrø
Stor vandsalamander
Allandrus undulatus 
Allecula morio 
Ampedus hjorti 
Ampedus quercicola 
Azurbille
Blodrød maskebille
Bøgeløber
Egeværftbille
Eghjort
Elmeloppe
Eremit
Falsk skjoldbille
Fyrregråbuk
Glat løber
Grøn pragttorbist
Hallomenus axillaris 
Hasselbuk
Hypulus quercinus 
Klintoldenborre
Lasiorhynchites cavifrons 
Lille langben
Magdalis armigera 
Matsort træsmælder
Melasis buprestoides 
Mycetophagus fulvicollis 
Neomida haemorrhoidalis 
Peltis ferruginea 
Pissodes validirostris 
Pragtsmælder
Rød skivebuk
Rødbrystet maskebille
Seksbåndet blomsterbuk
Smaragdina salicina 
Side  1 af 9
Truet hvor? Rødliste TilbagegaPrioritePræference
EU anx 2 art
DD ja
A
Løvskov
EU anx 4 art
VU nej
B
Løvskov
EU anx 2 art
VU nej
A
Løvskov
EU anx 4 art
LC nej
B
Løvskov
EU anx 2 art
VU nej
B
Løvskov
EU anx 4 art
LC nej
B
Løvskov
EU anx 4 art
VU nej
B
Løvskov
DK
VU ja
A
Løvskov
EU anx 4 art
EN ja
A
Løvskov
EU anx 4 art
LC nej
B
Løvskov
EU anx 4 art
NA nej
B
Løvskov
EU anx 4 art
LC nej
B
Løvskov
EU anx 4 art
VU nej
B
Løvskov
EU anx 5 art
NT nej
B
Nål fakultativ
EU anx 4 art
LC nej
B
Løvskov
EU anx 4 art
LC nej
B
Løvskov
EU anx 2 art
nej
B
Løvskov
EU anx 4 art
B
Løvskov
LC nej
DK
VU nej
B
Nål fakultativ
EU anx 1 fugl
VU nej
B
Løvskov
EU anx 1 fugl
NT nej
B
Nål fakultativ
EU anx 1 fugl
LC nej
B
Løvskov
DK
EN nej
B
Løvskov
EU anx 1 fugl
NA nej
B
Løvskov
EU anx 1 fugl
LC nej
B
Nål obligat
DK
RE RE
A
Nål obligat
EU anx 1 fugl
NA nej
B
Nål obligat
A
Løvskov
DK
CR ja
EU anx 1 fugl
LC nej
B
Løvskov
EU anx 1 fugl
LC nej
B
Løvskov
EU anx 1 fugl
NT nej
B
Løvskov
DK
VU nej
B
Løvskov
DK
VU nej
B
Løvskov
EU anx 1 fugl
LC nej
B
Løvskov
DK
EN ja
A
Løvskov
EU anx 5 art
LC nej
B
Løvskov
EU anx 4 art
LC nej
A
Løvskov
EU anx 4 art
LC ja
A
Løvskov
EU anx 4 art
LC nej
B
Løvskov
EU anx 2 art
LC ja
A
Løvskov
DK
VU nej
B
Løvskov
DK
VU ja
A
Løvskov
Globalt
VU nej
A
Løvskov
DK
VU nej
B
Løvskov
DK
VU ja
A
Nål obligat
DK
VU nej
B
Løvskov
DK
EN ja
A
Løvskov
DK
VU ja
A
Løvskov
DK
RE RE
A
Løvskov
DK
VU ja
A
Løvskov
EU anx 2 art
EN ja
A
Løvskov
DK
VU ja
A
Løvskov
DK
EN nej
B
Nål obligat
DK
VU ja
A
Løvskov
DK
CR ja
A
Løvskov
DK
VU ja
A
Løvskov
DK
VU nej
B
Løvskov
DK
VU ja
A
Løvskov
DK
EN nej
B
Løvskov
DK
VU nej
B
Løvskov
DK
EN nej
B
Løvskov
DK
VU ja
A
Løvskov
DK
VU ja
A
Løvskov
DK
EN nej
B
Løvskov
DK
VU nej
B
Løvskov
DK
EN ja
A
Løvskov
DK
VU nej
B
Løvskov
DK
VU nej
B
Nål obligat
DK
VU ja
A
Løvskov
DK
VU nej
B
Løvskov
DK
VU ja
A
Løvskov
DK
EN ja
A
Nål obligat
DK
EN ja
A
Løvskov
Saproxyl?
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Bilag B
Gruppe
Zone Skove Match  gap?
Åben skov
34
2
2
Åben skov
3
6
Åben skov
3
4
3 gap1
Åben skov
3
54
Åben skov
3
3
Åben skov
3
39
Åben skov
3
14
Åben skov
3
321
82
Åben skov
3
5
5
Åben skov
3
8
Åben skov
3
1
Åben skov
3
3
Åben skov
3
3
Nål fakultativ
23
60
Åben skov
3
16
Åben skov
3
19
Anden løvskov 34
2
Åben skov
3
30
Nål fakultativ
23
19
Anden løvskov 34
33
Nål fakultativ
23
105
Anden løvskov 34
94
Åben skov
3
22
Anden løvskov 34
35
Nål obligat
2
87
Nål obligat
2
11
5
Nål obligat
2
20
Anden løvskov 34
43
25
Åben skov
3
201
Anden løvskov 34
113
Åben skov
3
22
Åben skov
3
22
Anden løvskov 34
40
Åben skov
3
72
Åben skov
3
59
17
Åben skov
3
187
Åben skov
3
40
9
Åben skov
3
179
42
Åben skov
3
26
Åben skov
3
142
43
Saproxyl skovart 4
1
Åben saproxyl
3
1
0 gap1
Åben saproxyl
3
5
3 gap2
Åben saproxyl
3
1
Nål saproxyl
24
6
5
Saproxyl skovart 4
2
Anden løvskov 34
2
2
Saproxyl skovart 4
2
2
Åben saproxyl
3
2
0 gap2
Åben skov
3
2
2
Åben saproxyl
3
1
1
Saproxyl skovart 4
3
3
Nål saproxyl
24
2
Anden løvskov 34
5
5
Åben saproxyl
3
1
0 gap1
Saproxyl skovart 4
1
1
Åben saproxyl
3
3
Saproxyl skovart 4
1
1
Åben skov
3
1
Åben skov
3
1
Åben skov
3
2
Åben saproxyl
34
3
3
Åben saproxyl
3
5
3 gap2
Åben saproxyl
3
3
Saproxyl skovart 4
1
Saproxyl skovart 4
1
1
Åben skov
3
1
Nål saproxyl
2
2
Åben saproxyl
3
1
0 gap1
Åben saproxyl
34
8
Saproxyl skovart 4
2
2
Nål saproxyl
24
5
5
Åben skov
3
1
1
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
232
Chapter 4
Data for de 626 skovarter
Artsgruppe Arts navn
Biller
Sort blomsterbuk
Biller
Sort spidsbuk
Biller
Stor cylinderbille
Biller
Stor elmebarkbille
Biller
Stor malakitbille
Biller
Stor skovsmælder
Biller
Tachyta nana 
Biller
Tetrops starkii 
Biller
Tofarvet hedeløber
Biller
Urskovshvepsebuk
Biller
Xylophilus corticalis 
Tovinger
Asiatisk løgsvirreflue
Tovinger
Bjerg‐svirreflue
Tovinger
Broget urtesvirreflue
Tovinger
Brun bjørnesvirreflue
Tovinger
Brun træsmuldsvirreflue
Tovinger
Dværg‐svirreflue
Tovinger
Fyrre‐træsmuldsvirreflue
Tovinger
Gul bjørnesvirreflue
Tovinger
Gul humlesvirreflue
Tovinger
Gul træhulflue
Tovinger
Gulbenet urtesvirreflue
Tovinger
Hvidbåndet rovflue
Tovinger
Jordhumle‐svirreflue
Tovinger
Lille træsvirreflue
Tovinger
Lysende svirreflue
Tovinger
Mørk myresvirreflue
Tovinger
Nyre‐træsaftsvirreflue
Tovinger
Panzers træsaftsvirreflue
Tovinger
Pragtsvirreflue
Tovinger
Skinnende træsvirreflue
Tovinger
Smuk løgsvirreflue
Tovinger
Sort hårsvirreflue
Tovinger
Sort træsmuldsvirreflue
Tovinger
Sort vedrovflue
Tovinger
Sortmundet glanssvirreflue
Tovinger
Stikkelsbær‐glanssvirreflue
Tovinger
Sump‐urtesvirreflue
Tovinger
Temnostoma meridionale 
Tovinger
Tidlig ornamentsvirreflue
Tovinger
Tofarvet træsaftsvirreflue
Tovinger
Uldhåret pelssvirreflue
Tovinger
Uld‐svirreflue
Tovinger
Verralls hvepsesvirreflue
Tæger
Birkebarktæge
Tæger
Karsetæge
Tæger
Toplettet urtetæge
Årevinger
Blank gæstemyre
Årevinger
Enghumle
DagsommerfuBrun pletvinge
DagsommerfuDet hvide w
DagsommerfuEnghvidvinge
DagsommerfuGuldhale
DagsommerfuKejserkåbe
DagsommerfuKirsebærtakvinge
DagsommerfuPerlemorrandøje
DagsommerfuRødlig perlemorsommerfugl
DagsommerfuSkovhvidvinge
DagsommerfuSkovperlemorsommerfugl
Sommerfugle Askegraa lavspinder
Sommerfugle Birkespinder
Sommerfugle Blegpandet lavspinder
Sommerfugle Bøgeskovspinder
Sommerfugle Brachionycha nubeculosa 
Sommerfugle Brunrods‐hætteugle
Sommerfugle Dværgspinder
Sommerfugle Grå dromedarspinder
Sommerfugle Grå landmand
Sommerfugle Gran‐nonne
Sommerfugle Højmose‐tiggerugle
Sommerfugle Hønsetarm‐glansugle
Sommerfugle Hyrdeugle
Sommerfugle Natlyssværmer
Truet hvor?
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
Globalt
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
EU anx 4 art
Side  2 af 9
Rødliste TilbagegaPrioritePræference
VU ja
A
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
VU nej
B
Nål obligat
VU ja
A
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
VU ja
A
Nål fakultativ
RE RE
A
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
VU ja
A
Nål obligat
VU ja
A
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
VU ja
A
Nål fakultativ
VU ja
A
Nål obligat
VU ja
A
Løvskov
VU nej
B
Nål fakultativ
EN ja
A
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
CR ja
A
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
EN ja
A
Nål obligat
VU nej
B
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
CR ja
A
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
CR ja
A
Løvskov
CR ja
A
Løvskov
VU nej
A
Nål obligat
VU ja
A
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
CR ja
A
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
CR ja
A
Løvskov
RE RE
A
Løvskov
CR ja
A
Løvskov
RE RE
A
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
EN nej
B
Nål fakultativ
VU ja
A
Løvskov
RE RE
A
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
CR ja
A
Nål fakultativ
EN nej
B
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
EN ja
A
Nål obligat
EN ja
A
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
CR ja
A
Løvskov
NA nej
B
Løvskov
Saproxyl?
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Bilag B
Gruppe
Zone Skove Match  gap?
Åben skov
3
12
4 gap1
Åben saproxyl
3
2
2
Saproxyl skovart 4
1
1
Åben saproxyl
34
1
1
Åben saproxyl
3
2
2
Nål saproxyl
24
5
Åben saproxyl
3
1
0 gap1
Åben saproxyl
34
1
Nål fakultativ
23
2
2
Saproxyl skovart 4
1
1
Saproxyl skovart 4
2
2
Åben skov
3
2
Nål obligat
2
13
5
Åben skov
3
11
5
Åben skov
3
24
10
Saproxyl skovart 4
9
5
Nål fakultativ
23
1
1
Nål saproxyl
24
8
5
Åben skov
3
6
5
Nål fakultativ
23
3
Saproxyl skovart 4
6
5
Åben skov
3
4
Åben skov
3
2
1 gap1
Saproxyl skovart 4
3
3
Saproxyl skovart 4
3
2 gap1
Åben skov
3
2
Åben saproxyl
34
6
4 gap1
Åben saproxyl
34
1
1
Saproxyl skovart 4
8
Saproxyl skovart 4
2
1 gap1
Åben saproxyl
34
2
2
Åben skov
3
2
1 gap1
Anden løvskov 34
1
Saproxyl skovart 4
4
2 gap2
Nål obligat
2
4
1 gap3
Åben skov
3
2
Åben skov
3
4
2 gap2
Åben skov
3
1
0 gap1
Saproxyl skovart 4
4
4
Åben skov
3
5
3 gap2
Saproxyl skovart 4
2
2
Saproxyl skovart 4
5
4 gap1
Åben saproxyl
34
6
6
Åben skov
3
2
2
Åben saproxyl
34
6
6
Åben skov
3
1
1
Åben skov
3
2
2
Nål obligat
2
5
3 gap2
Åben skov
3
5
5
Åben skov
3
12
5
Åben skov
3
97
34
Åben skov
3
2
2
Åben skov
3
54
24
Åben skov
3
132
46
Åben skov
3
5
3 gap2
Åben skov
3
1
1
Åben skov
3
7
4 gap1
Åben skov
3
1
1
Åben skov
3
46
13
Anden løvskov 34
17
Anden løvskov 34
2
Nål fakultativ
23
4
Urørt løvskov
34
4
4
Åben skov
3
1
0 gap1
Åben skov
3
13
6
Nål fakultativ
23
4
3 gap1
Åben skov
3
2
Åben skov
3
2
2
Nål obligat
2
3
0 gap3
Åben skov
3
1
1
Åben skov
3
3
Anden løvskov 34
1
1
Åben skov
3
2
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Chapter 4
233
Data for de 626 skovarter
Artsgruppe Arts navn
Sommerfugle Pilplet‐ugle
Sommerfugle Pragt grønsagsugle
Sommerfugle Ringspinder
Sommerfugle Rødbrun ordenugle
Sommerfugle Rustplettet ugle
Sommerfugle Skinnende jordfarveugle
Sommerfugle Skovbjørn
Sommerfugle Stenkløver‐køllesværmer
Sommerfugle Stribet målerugle
Sommerfugle Tjørnespinder
Sommerfugle Trapez‐glansugle
Sommerfugle Treforkugle
Sommerfugle Uldhale
Guldsmede Stor kærguldsmed
Græshopper Stor enggræshoppe
Edderkopper Araneus triguttatus 
Edderkopper Dendryphantes rudis 
Edderkopper Hygrolycosa rubrofasciata 
Edderkopper Marmoreret hjulspinder
Edderkopper Midia midas 
Edderkopper Orange hjulspinder
Edderkopper Stor pukkelhjulspinder
Mosskorpion Stellas mosskorpion
Snegle
Skæv vindelsnegl
Snegle
Sumpvindelsnegl
Snegle
Vinbjergsnegl
Sæksvampe Brun kuldyne
Sæksvampe Brun marchandiomyces
Sæksvampe Elaphomyces anthracinus 
Sæksvampe Furestokket foldhat
Sæksvampe Helvella albella 
Sæksvampe Kæmpe‐stenmorkel
Sæksvampe Kulsort kuldyne
Sæksvampe Queléts foldhat
Basidiesvamp Abrikos‐huesvamp
Basidiesvamp Abrikos‐koralsvamp
Basidiesvamp Ædelgran‐mælkehat
Basidiesvamp Afblegende kam‐fluesvamp
Basidiesvamp Agerhøne‐champignon
Basidiesvamp Amanita olivaceogrisea 
Basidiesvamp Amaurodon cyaneus 
Basidiesvamp Anis‐læderhat
Basidiesvamp Anis‐skørhat
Basidiesvamp Antrodia malicola 
Basidiesvamp Askegrå sneglehat
Basidiesvamp Askehvid mørkhat
Basidiesvamp Athelidium aurantiacum 
Basidiesvamp Avnbøg‐skørhat
Basidiesvamp Bæger‐tåresvamp
Basidiesvamp Bæltet korkpigsvamp
Basidiesvamp Bæltet mælkehat
Basidiesvamp Bævrekølle
Basidiesvamp Banan‐slørhat
Basidiesvamp Bestøvlet tragthat
Basidiesvamp Bitter korkpigsvamp
Basidiesvamp Blåfodet kødpigsvamp
Basidiesvamp Blålig filthat
Basidiesvamp Blålig korkpigsvamp
Basidiesvamp Bleg koralsvamp
Basidiesvamp Bleg rørhat
Basidiesvamp Bleg skærmhat
Basidiesvamp Blodplettet koralsvamp
Basidiesvamp Blodrød skørhat
Basidiesvamp Bøge‐rødblad
Basidiesvamp Børstehåret savbladhat
Basidiesvamp Børstehåret spejlporesvamp
Basidiesvamp Børstepigsvamp
Basidiesvamp Børsteporesvamp
Basidiesvamp Brændende mælkehat
Basidiesvamp Brandgul fagerhat
Basidiesvamp Bronze‐parasolhat
Basidiesvamp Bronze‐rørhat
Basidiesvamp Brun skørhat
Truet hvor?
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
EU anx 2 art
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
EU anx 2 art
EU anx 2 art
Globalt
EU anx 5 art
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
Side  3 af 9
Rødliste TilbagegaPrioritePræference
VU ja
A
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
RE RE
A
Løvskov
RE RE
A
Nål fakultativ
VU ja
A
Løvskov
CR ja
A
Løvskov
CR ja
A
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
CR ja
A
Løvskov
RE RE
A
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
CR ja
A
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
VU nej
B
Nål obligat
VU nej
B
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
EN ja
A
Nål obligat
nej
B
Løvskov
ja
A
Løvskov
VU nej
A
Løvskov
nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
VU ja
A
Nål obligat
VU nej
B
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
EN ja
A
Nål obligat
EN nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
CR nej
B
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
VU ja
A
Nål fakultativ
VU nej
B
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
CR nej
B
Løvskov
EN ja
A
Nål obligat
EN ja
A
Nål obligat
CR ja
A
Nål fakultativ
VU nej
B
Løvskov
CR ja
A
Nål fakultativ
VU ja
A
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
VU nej
B
Nål obligat
VU nej
B
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
EN ja
A
Nål obligat
EN ja
A
Løvskov
EN ja
A
Nål obligat
EN nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
VU nej
B
Nål obligat
Saproxyl?
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Bilag B
Gruppe
Zone Skove Match  gap?
Anden løvskov 34
8
6
Anden løvskov 34
3
3
Åben skov
3
26
12
Åben skov
3
4
3 gap1
Nål fakultativ
23
1
1
Åben skov
34
4
4
Åben skov
3
6
5
Åben skov
3
13
5
Åben skov
3
4
3 gap1
Åben skov
3
13
7
Åben skov
3
1
0 gap1
Åben skov
3
9
5
Åben skov
3
8
5
Åben skov
3
22
6
Åben skov
3
4
1 gap3
Åben skov
3
2
Nål obligat
2
1
Åben skov
3
1
Åben skov
3
9
5
Åben skov
3
1
0 gap1
Åben skov
3
2
1 gap1
Nål obligat
2
2
2
Åben saproxyl
34
2
Anden løvskov 34
16
6
Anden løvskov 34
19
11
Anden løvskov 34
101
Saproxyl skovart 4
7
Anden løvskov 34
4
Anden løvskov 34
1
Åben skov
34
1
Anden løvskov 34
3
Nål obligat
2
3
1 gap2
Saproxyl skovart 4
5
Anden løvskov 34
8
6
Saproxyl skovart 4
5
Anden løvskov 34
8
7
Nål obligat
2
7
2 gap3
Åben skov
3
2
Åben skov
34
3
Åben skov
34
4
Saproxyl skovart 34
1
Saproxyl skovart 4
1
Anden løvskov 34
2
Saproxyl skovart 4
5
Anden løvskov 34
2
Anden løvskov 34
3
3
Saproxyl skovart 4
1
1
Åben skov
3
1
Saproxyl skovart 4
1
Nål fakultativ
23
24
17
Åben skov
34
1
Åben skov
3
9
8
Urørt løvskov
34
1
Nål obligat
2
5
5
Nål obligat
2
7
5
Nål fakultativ
23
4
3 gap1
Saproxyl skovart 4
2
Nål fakultativ
23
9
7
Anden løvskov 34
11
8
Åben skov
3
4
4
Saproxyl skovart 34
9
9
Anden løvskov 34
15
10
Nål obligat
2
16
Saproxyl skovart 4
6
Saproxyl skovart 4
18
Åben saproxyl
34
1
Åben saproxyl
34
28
25
Nål saproxyl
24
10
8
Anden løvskov 34
6
5
Nål obligat
2
2
1 gap1
Åben skov
4
2
Anden løvskov 34
3
Nål obligat
2
3
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
234
Chapter 4
Data for de 626 skovarter
Artsgruppe Arts navn
Truet hvor?
Basidiesvamp Brungul fagerhat
DK
Basidiesvamp Brungul rødblad
DK
Basidiesvamp Brungul vokshat
DK
Basidiesvamp Brunlig koralpig
DK
Basidiesvamp Brusk‐bævretop
DK
Basidiesvamp Bulliards slørhat
DK
Basidiesvamp Chromocyphella muscicola  DK
Basidiesvamp Cinnober‐muslingesvamp
DK
Basidiesvamp Cinnober‐slørhat
DK
Basidiesvamp Clavulinopsis microspora 
DK
Basidiesvamp Coprinopsis pannucioides 
DK
Basidiesvamp Corticium expallens 
DK
Basidiesvamp Cortinarius acetosus 
DK
Basidiesvamp Cortinarius aureocalceolatus  DK
Basidiesvamp Cortinarius betulinus 
DK
Basidiesvamp Cortinarius caesiostramineus  DK
Basidiesvamp Cortinarius cagei 
DK
Basidiesvamp Cortinarius catharinae 
DK
Basidiesvamp Cortinarius cisticola 
DK
Basidiesvamp Cortinarius fulvocitrinus 
DK
Basidiesvamp Cortinarius imperialis 
DK
Basidiesvamp Cortinarius insignibulbus 
DK
Basidiesvamp Cortinarius langeorum 
DK
Basidiesvamp Cortinarius luteoimmarginatusDK
Basidiesvamp Cortinarius multiformium 
DK
Basidiesvamp Cortinarius quarciticus 
DK
Basidiesvamp Cortinarius saporatus 
DK
Basidiesvamp Cortinarius selandicus 
DK
Basidiesvamp Cortinarius serratissimus 
DK
Basidiesvamp Cortinarius talus 
DK
Basidiesvamp Cortinarius tophaceus 
DK
Basidiesvamp Cortinarius urbicus 
DK
Basidiesvamp Cortinarius violaceocinereus  DK
Basidiesvamp Cortinarius xantho‐ochraceus  DK
Basidiesvamp Cristinia gallica 
DK
Basidiesvamp Daddelbrun slørhat
DK
Basidiesvamp Dendrothele commixta 
DK
Basidiesvamp Djævle‐rørhat
DK
Basidiesvamp Dråbehat
DK
Basidiesvamp Drue‐koralsvamp
DK
Basidiesvamp Duftende kæmpeskælhat
DK
Basidiesvamp Duft‐ridderhat
DK
Basidiesvamp Duft‐slørhat
DK
Basidiesvamp Dunet fnugfod
DK
Basidiesvamp Dunet pælerodshat
DK
Basidiesvamp Dunstokket posesvamp
DK
Basidiesvamp Ege‐ildporesvamp
DK
Basidiesvamp Ege‐spejlporesvamp
DK
Basidiesvamp Egetunge
DK
Basidiesvamp Elegant parasolhat
DK
Basidiesvamp Elfenbens‐mælkehat
DK
Basidiesvamp Elfenbens‐rørhat
DK
Basidiesvamp Elmehat
DK
Basidiesvamp Ensfarvet læderporesvamp
DK
Basidiesvamp Entoloma lampropus 
DK
Basidiesvamp Entoloma parkensis 
DK
Basidiesvamp Entoloma plebejum 
DK
Basidiesvamp Farvebold
DK
Basidiesvamp Filtet korkpigsvamp
DK
Basidiesvamp Filtet pælerodshat
DK
Basidiesvamp Finskællet parasolhat
DK
Basidiesvamp Finskællet skælhat
DK
Basidiesvamp Firefarvet slørhat
DK
Basidiesvamp Firfliget stjernebold
DK
Basidiesvamp Flammeporesvamp
DK
Basidiesvamp Fløjls‐mælkehat
DK
Basidiesvamp Flosset fluesvamp
DK
Basidiesvamp Frugt‐kalkskind
DK
Basidiesvamp Frynset stilkbovist
DK
Basidiesvamp Furestokket fladhat
DK
Basidiesvamp Fyrre‐ildporesvamp
DK
Basidiesvamp Fyrre‐vatporesvamp
DK
Basidiesvamp Giftig rødblad
DK
Side  4 af 9
Rødliste TilbagegaPrioritePræference
VU nej
B
Nål fakultativ
VU ja
A
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
CR nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
CR nej
B
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
CR nej
B
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
VU nej
B
Nål fakultativ
EN nej
B
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
EN nej
B
Nål obligat
EN nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
VU nej
B
Nål obligat
CR nej
B
Nål obligat
EN ja
A
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
EN ja
A
Nål fakultativ
VU nej
B
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
VU nej
B
Nål fakultativ
CR nej
B
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
EN ja
A
Nål fakultativ
EN nej
B
Nål obligat
VU nej
B
Nål obligat
VU nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
VU nej
B
Nål obligat
VU ja
A
Nål obligat
EN nej
B
Nål fakultativ
VU ja
A
Løvskov
Saproxyl?
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Bilag B
Gruppe
Zone Skove Match  gap?
Nål fakultativ
23
4
Åben skov
3
5
4 gap1
Åben skov
3
1
1
Saproxyl skovart 4
1
Saproxyl skovart 4
4
3 gap1
Anden løvskov 34
1
Åben skov
34
1
Saproxyl skovart 4
1
0 gap1
Anden løvskov 34
20
Åben skov
3
6
Saproxyl skovart 4
2
Anden løvskov 34
1
Anden løvskov 34
4
Urørt løvskov
34
1
Anden løvskov 34
1
Urørt løvskov
34
1
Anden løvskov 34
1
Urørt løvskov
34
1
Urørt løvskov
34
1
Urørt løvskov
34
2
Urørt løvskov
34
1
Urørt løvskov
34
1
Urørt løvskov
34
1
Urørt løvskov
34
1
Urørt løvskov
34
3
Nål fakultativ
2
3
Urørt løvskov
34
1
Urørt løvskov
34
1
Anden løvskov 34
1
Anden løvskov 34
8
Anden løvskov 34
2
2
Anden løvskov 34
1
Anden løvskov 34
1
Urørt løvskov
34
2
Saproxyl skovart 4
3
Anden løvskov 34
1
Saproxyl skovart 34
8
Anden løvskov 34
1
Anden løvskov 34
4
Anden løvskov 34
18
15
Saproxyl skovart 4
5
4 gap1
Nål obligat
2
5
Urørt løvskov
34
2
Anden løvskov 34
1
Anden løvskov 34
2
2
Urørt løvskov
4
4
Åben saproxyl
34
1
Åben saproxyl
34
9
6
Saproxyl skovart 34
2
2
Anden løvskov
4
5
Nål obligat
2
4
Nål obligat
2
1
Åben saproxyl
34
1
1
Saproxyl skovart 4
10
5
Nål fakultativ
23
3
2 gap1
Anden løvskov 34
1
Åben skov
34
1
Nål fakultativ
23
1
Anden løvskov 34
4
Saproxyl skovart 34
3
Åben skov
34
7
Åben saproxyl
34
10
7
Urørt løvskov
34
6
Nål fakultativ
23
2
2
Nål saproxyl
24
20
Nål obligat
2
4
Åben skov
3
4
Saproxyl skovart 4
5
Åben skov
3
2
Nål obligat
2
4
Nål saproxyl
24
7
5
Nål saproxyl
24
3
Anden løvskov 34
3
3
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Chapter 4
235
Data for de 626 skovarter
Artsgruppe Arts navn
Truet hvor?
Basidiesvamp Giftrød skørhat
DK
Basidiesvamp Glat ildporesvamp
DK
Basidiesvamp Gloeocystidiellum clavuligerum
DK
Basidiesvamp Grå kantarel
DK
Basidiesvamp Grå troldhat
DK
Basidiesvamp Gråbrun gråblad
DK
Basidiesvamp Gråbrun parasolhat
DK
Basidiesvamp Gracil slørhat
DK
Basidiesvamp Grædende parasolhat
DK
Basidiesvamp Grågrøn parasolhat
DK
Basidiesvamp Grånende skørhat
DK
Basidiesvamp Gråsort silkehat
DK
Basidiesvamp Gråviolet mælkehat
DK
Basidiesvamp Grenet fladhat
DK
Basidiesvamp Grønfodet trævlhat
DK
Basidiesvamp Grøngul pastelporesvamp
DK
Basidiesvamp Grøngul ridderhat
DK
Basidiesvamp Grønskællet parasolhat
DK
Basidiesvamp Grov sejporesvamp
DK
Basidiesvamp Grubestokket mælkehat
DK
Basidiesvamp Grubet korkpigsvamp
DK
Basidiesvamp Guirlande‐parasolhat
DK
Basidiesvamp Gul ege‐rørhat
DK
Basidiesvamp Gul trævlhat
DK
Basidiesvamp Gul troldhat
DK
Basidiesvamp Guldrørhat
DK
Basidiesvamp Gulgrå køllesvamp
DK
Basidiesvamp Gulgrøn slørhat
DK
Basidiesvamp Gullig parasolhat
DK
Basidiesvamp Gulnende skørhat
DK
Basidiesvamp Gylden grynskælhat
DK
Basidiesvamp Gylden koralsvamp
DK
Basidiesvamp Gyldenbrun lakporesvamp
DK
Basidiesvamp Halsbånd‐ridderhat
DK
Basidiesvamp Hasselporesvamp
DK
Basidiesvamp Højskællet parasolhat
DK
Basidiesvamp Højstokket ridderhat
DK
Basidiesvamp Honning‐skørhat
DK
Basidiesvamp Hovformet filthat
DK
Basidiesvamp Hul‐blækhat
DK
Basidiesvamp Hvælvet gift‐slørhat
DK
Basidiesvamp Hvid pigsvamp
DK
Basidiesvamp Hvidlig skiveskorpe
DK
Basidiesvamp Hygrophorus nemoreus 
DK
Basidiesvamp Hyphoderma macedonicum  DK
Basidiesvamp Hyphoderma medioburiense  DK
Basidiesvamp Hypholoma ericaeum 
DK
Basidiesvamp Inocybe margaritispora 
DK
Basidiesvamp Inocybe quietiodor 
DK
Basidiesvamp Inocybe sambucina 
DK
Basidiesvamp Isabellafarvet køllesvamp
DK
Basidiesvamp Jod‐skørhat
DK
Basidiesvamp Kål‐bruskhat
DK
Basidiesvamp Kål‐fladhat
DK
Basidiesvamp Kandis‐tåreblad
DK
Basidiesvamp Kantet ridderhat
DK
Basidiesvamp Kliddet parasolhat
DK
Basidiesvamp Klidhat
DK
Basidiesvamp Knippe‐ridderhat
DK
Basidiesvamp Kødfarvet grenkølle
DK
Basidiesvamp Kokosbrun mælkehat
DK
Basidiesvamp Kølle‐guldgaffel
DK
Basidiesvamp Køllekantarel
DK
Basidiesvamp Kornet skørhat
DK
Basidiesvamp Krat‐vokshat
DK
Basidiesvamp Kromgul vokshat
DK
Basidiesvamp Krumskællet trævlhat
DK
Basidiesvamp Kulkantarel
DK
Basidiesvamp Kul‐skørhat
DK
Basidiesvamp Labyrint‐kødporesvamp
DK
Basidiesvamp Lærke‐mælkehat
DK
Basidiesvamp Lærke‐sneglehat
DK
Basidiesvamp Lakrids‐ridderhat
DK
Side  5 af 9
Rødliste TilbagegaPrioritePræference
EN nej
B
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
RE RE
A
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
EN nej
B
Nål obligat
RE RE
A
Nål obligat
CR nej
B
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
CR nej
B
Løvskov
CR nej
B
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
CR nej
B
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
VU ja
A
Nål obligat
RE RE
A
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
VU ja
A
Nål obligat
EN nej
B
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
CR ja
A
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
EN ja
A
Nål obligat
VU nej
B
Løvskov
VU nej
B
Nål obligat
EN nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
VU ja
A
Nål obligat
VU ja
A
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
VU nej
B
Nål fakultativ
VU nej
B
Løvskov
CR ja
A
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
CR nej
B
Løvskov
VU nej
B
Nål obligat
CR nej
B
Nål obligat
EN nej
B
Nål obligat
Saproxyl?
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Bilag B
Gruppe
Zone Skove Match  gap?
Åben skov
3
7
Saproxyl skovart 4
2
1 gap1
Saproxyl skovart 4
1
Anden løvskov 34
20
16
Åben skov
3
1
Anden løvskov 34
3
Åben skov
3
6
Urørt løvskov
34
1
Urørt løvskov
4
3
Åben skov
34
3
Anden løvskov 34
1
Urørt løvskov
4
5
Anden løvskov 34
2
2
Anden løvskov 34
3
Anden løvskov 34
1
1
Saproxyl skovart 4
5
5
Anden løvskov 34
5
5
Urørt løvskov
4
9
5
Saproxyl skovart 4
1
Nål obligat
24
1
Nål obligat
2
1
1
Urørt løvskov
4
1
Anden løvskov 34
4
Anden løvskov 34
4
Anden løvskov
4
2
Anden løvskov 34
4
Åben skov
3
7
5
Urørt løvskov
34
1
Urørt løvskov
4
2
Urørt løvskov
34
6
Saproxyl skovart 4
4
3 gap1
Anden løvskov 34
1
Åben saproxyl
34
3
Nål obligat
2
14
6
Saproxyl skovart 34
4
4
Urørt løvskov
4
1
Nål obligat
2
3
1 gap2
Anden løvskov 34
9
Saproxyl skovart 4
1
1
Åben saproxyl
34
1
Anden løvskov 34
4
Anden løvskov 34
3
Saproxyl skovart 34
2
2
Anden løvskov 34
1
Saproxyl skovart 4
2
Saproxyl skovart 4
5
5
Åben skov
3
1
0 gap1
Anden løvskov 34
1
Anden løvskov 34
1
Nål obligat
2
2
1 gap1
Åben skov
3
1
Nål obligat
2
6
Urørt løvskov
4
3
Åben skov
3
2
Åben skov
3
5
Nål obligat
2
11
7
Urørt løvskov
4
5
5
Anden løvskov 34
23
13
Anden løvskov 34
3
Åben saproxyl
34
5
Nål fakultativ
2
6
Saproxyl skovart 4
3
Anden løvskov 34
2
2
Urørt løvskov
34
7
Åben skov
3
4
Åben skov
3
13
7
Anden løvskov 34
1
Saproxyl skovart 3
1
1
Anden løvskov 34
12
Saproxyl skovart 34
7
Nål obligat
2
7
Nål obligat
2
1
Nål obligat
2
7
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
236
Chapter 4
Data for de 626 skovarter
Artsgruppe Arts navn
Basidiesvamp Lak‐skørhat
Basidiesvamp Lamel‐rørhat
Basidiesvamp Lav agerhat
Basidiesvamp Lilla skørhat
Basidiesvamp Lillebitte skørhat
Basidiesvamp Løvegul skærmhat
Basidiesvamp Løv‐tjæreporesvamp
Basidiesvamp Magisk slørhat
Basidiesvamp Maj‐rødblad
Basidiesvamp Mandel‐skørhat
Basidiesvamp Medusa‐mørkhat
Basidiesvamp Mel‐slørhat
Basidiesvamp Møllers parasolhat
Basidiesvamp Mønster‐lædersvamp
Basidiesvamp Mørk fagerhat
Basidiesvamp Mørk fnugfod
Basidiesvamp Mørk læderpigsvamp
Basidiesvamp Mørk spidshat
Basidiesvamp Musegrå posesvamp
Basidiesvamp Mycena clavata 
Basidiesvamp Nubret parasolhat
Basidiesvamp Orange åresvamp
Basidiesvamp Orange korkpigsvamp
Basidiesvamp Orangebrun troldhat
Basidiesvamp Orangefodet parasolhat
Basidiesvamp Orangegul ridderhat
Basidiesvamp Orangegylden slørhat
Basidiesvamp Orangerosa skørhat
Basidiesvamp Ørnebregne‐løghat
Basidiesvamp Park‐sandporesvamp
Basidiesvamp Pelargonie‐mælkehat
Basidiesvamp Pelargonie‐skørhat
Basidiesvamp Perlehøne‐champignon
Basidiesvamp Phlebia subserialis 
Basidiesvamp Pigget fluesvamp
Basidiesvamp Pigget frynsehinde
Basidiesvamp Pigget grynskælhat
Basidiesvamp Pighud
Basidiesvamp Pindsvinepigsvamp
Basidiesvamp Pjaltet læderpigsvamp
Basidiesvamp Pjusket duftpigsvamp
Basidiesvamp Pluteus exiguus 
Basidiesvamp Pluteus insidiosus 
Basidiesvamp Porfyrgrå rødblad
Basidiesvamp Porotheleum fimbriatum 
Basidiesvamp Prægtig mælkehat
Basidiesvamp Prægtig slørhat
Basidiesvamp Psathyrella spintrigeroides 
Basidiesvamp Puklet skørhat
Basidiesvamp Punktstokket vokshat
Basidiesvamp Purpur‐champignon
Basidiesvamp Purpurstokket slørhat
Basidiesvamp Purpur‐voksporesvamp
Basidiesvamp Ramaria flavescens 
Basidiesvamp Ramaria krieglsteineri 
Basidiesvamp Ramaria suecica 
Basidiesvamp Rødbrun spidshat
Basidiesvamp Rod‐gråblad
Basidiesvamp Rødlig bruskhat
Basidiesvamp Rødmende alfehat
Basidiesvamp Rødmende silkehat
Basidiesvamp Røggrå mælkehat
Basidiesvamp Rosa fedtporesvamp
Basidiesvamp Rosa pastelporesvamp
Basidiesvamp Rosa støvbold
Basidiesvamp Rosafodet skærmhat
Basidiesvamp Rosalilla rødblad
Basidiesvamp Rosazonet trævlhat
Basidiesvamp Rundsporet slørhat
Basidiesvamp Rusporet keglehat
Basidiesvamp Russula helodes 
Basidiesvamp Russula pallidospora 
Basidiesvamp Russula persicina 
Truet hvor?
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
Side  6 af 9
Rødliste TilbagegaPrioritePræference
VU ja
A
Nål obligat
EN ja
A
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
CR nej
B
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
VU nej
B
Nål obligat
CR ja
A
Nål obligat
EN nej
B
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
CR ja
A
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
VU ja
A
Nål fakultativ
VU nej
B
Nål obligat
VU ja
A
Løvskov
VU nej
B
Nål obligat
VU nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
CR ja
A
Nål obligat
VU ja
A
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
EN ja
A
Nål fakultativ
VU nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
VU nej
B
Nål fakultativ
EN nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
CR ja
A
Løvskov
EN nej
B
Nål fakultativ
EN ja
A
Nål obligat
EN nej
B
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
CR nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
VU ja
A
Nål obligat
EN ja
A
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
CR nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
VU nej
B
Nål obligat
VU nej
B
Nål obligat
EN ja
A
Nål fakultativ
VU nej
B
Løvskov
CR ja
A
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
EN nej
B
Nål obligat
EN ja
A
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
EN nej
B
Nål obligat
CR nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
Saproxyl?
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Bilag B
Gruppe
Zone Skove Match  gap?
Nål obligat
2
4
3 gap1
Anden løvskov 34
11
9
Åben skov
3
3
Åben skov
3
8
Anden løvskov 34
2
Saproxyl skovart 4
9
5
Saproxyl skovart 4
28
Urørt løvskov
34
1
Åben skov
3
4
2 gap2
Nål obligat
2
3
Nål saproxyl
24
2
2
Urørt løvskov
34
1
Urørt løvskov
4
3
Saproxyl skovart 4
2
1 gap1
Anden løvskov 34
3
Saproxyl skovart 4
1
Nål fakultativ
23
15
13
Nål obligat
2
1
Åben skov
34
4
4
Nål saproxyl
24
11
Åben skov
4
2
Saproxyl skovart 4
2
Nål obligat
2
8
6
Åben skov
4
2
2
Anden løvskov 34
2
Nål fakultativ
23
6
3 gap2
Urørt løvskov
34
5
Åben skov
3
6
Anden løvskov 34
1
Anden løvskov 34
2
Anden løvskov 34
2
Åben skov
3
9
Urørt løvskov
4
6
Nål saproxyl
24
1
Anden løvskov 34
2
Saproxyl skovart 4
3
Saproxyl skovart 4
6
Saproxyl skovart 4
2
2
Åben saproxyl
34
8
7
Nål fakultativ
23
7
Nål obligat
2
8
5
Saproxyl skovart 4
3
Saproxyl skovart 4
3
Åben skov
3
1
Saproxyl skovart 4
3
Anden løvskov 34
8
5
Urørt løvskov
34
2
Saproxyl skovart 4
3
Nål obligat
2
9
5
Åben skov
3
1
0 gap1
Åben skov
34
14
Anden løvskov 34
1
1
Saproxyl skovart 4
10
Anden løvskov 34
1
Åben skov
34
5
Nål obligat
2
6
Nål obligat
2
1
Nål fakultativ
23
4
4
Saproxyl skovart 4
3
Åben skov
34
5
5
Urørt løvskov
4
1
Anden løvskov 34
7
Saproxyl skovart 4
9
Saproxyl skovart 4
4
4
Anden løvskov 34
2
Nål saproxyl
24
1
Urørt løvskov
4
2
0 gap2
Anden løvskov 34
1
Urørt løvskov
34
2
Saproxyl skovart 4
1
Nål obligat
2
7
Anden løvskov 34
1
Anden løvskov 34
1
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Chapter 4
237
Data for de 626 skovarter
Artsgruppe Arts navn
Basidiesvamp Rust‐korkpigsvamp
Basidiesvamp Safrankødet slørhat
Basidiesvamp Safran‐slørhat
Basidiesvamp Sand‐skørhat
Basidiesvamp Sarcodon lepidus 
Basidiesvamp Sart rødblad
Basidiesvamp Satans rørhat
Basidiesvamp Sej fedtporesvamp
Basidiesvamp Silke‐parasolhat
Basidiesvamp Silke‐ridderhat
Basidiesvamp Simocybe sumptuosa 
Basidiesvamp Sirene‐slørhat
Basidiesvamp Skællet fåreporesvamp
Basidiesvamp Skællet filthat
Basidiesvamp Skællet kødpigsvamp
Basidiesvamp Skællet slørhat
Basidiesvamp Skæv rødblad
Basidiesvamp Skarlagen‐skærmhat
Basidiesvamp Skønfodet slørhat
Basidiesvamp Skorpe‐tåresvamp
Basidiesvamp Småskællet kødpigsvamp
Basidiesvamp Smuk koralsvamp
Basidiesvamp Snyltende posesvamp
Basidiesvamp Sodbrun sneglehat
Basidiesvamp Sødtduftende mørkhat
Basidiesvamp Sødtduftende parasolhat
Basidiesvamp Sølvskinnende rørhat
Basidiesvamp Sort køllesvamp
Basidiesvamp Sortanløbende trævlhat
Basidiesvamp Sortfodet stilkporesvamp
Basidiesvamp Sorthvid skørhat
Basidiesvamp Sorthvid troldporesvamp
Basidiesvamp Sortrandet skærmhat
Basidiesvamp Spatel‐filthat
Basidiesvamp Spiselig mælkehat
Basidiesvamp Steccherinum litschaueri 
Basidiesvamp Steccherinum subcrinale 
Basidiesvamp Stinkende fladhat
Basidiesvamp Stinkende slørhat
Basidiesvamp Stivhåret skærmhat
Basidiesvamp Stødrørhat
Basidiesvamp Stor blækhat
Basidiesvamp Stor filthat
Basidiesvamp Stor grenkølle
Basidiesvamp Stor kanelporesvamp
Basidiesvamp Stor spidshat
Basidiesvamp Strågul køllesvamp
Basidiesvamp Stridhåret rødblad
Basidiesvamp Stypella dubia 
Basidiesvamp Stypella subgelatinosa 
Basidiesvamp Sværtende gråblad
Basidiesvamp Sværtende kantarel
Basidiesvamp Tæge‐rødblad
Basidiesvamp Tæge‐vokshat
Basidiesvamp Teglfarvet mælkehat
Basidiesvamp Teglrød korkpigsvamp
Basidiesvamp Thallus‐navlehat
Basidiesvamp Tobaksbrun agerhat
Basidiesvamp Tofarvet foldporesvamp
Basidiesvamp Tomentella italica 
Basidiesvamp Tomentella lateritia 
Basidiesvamp Tomentella pilosa 
Basidiesvamp Tomentella umbrinospora 
Basidiesvamp Topporesvamp
Basidiesvamp Tør ridderhat
Basidiesvamp Tragtformet læderpigsvamp
Basidiesvamp Trechispora silvae‐ryae 
Basidiesvamp Trefarvet tragtridderhat
Basidiesvamp Tricholoma basirubens 
Basidiesvamp Trompetkølle
Basidiesvamp Tværåret rødblad
Basidiesvamp Tvefarvet rødblad
Basidiesvamp Tvefarvet sneglehat
Truet hvor?
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
Side  7 af 9
Rødliste TilbagegaPrioritePræference
EN ja
A
Nål obligat
VU ja
A
Nål obligat
VU nej
B
Løvskov
EN nej
B
Nål obligat
CR nej
B
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
CR ja
A
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
VU ja
A
Nål obligat
CR nej
B
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
RE RE
A
Nål obligat
VU nej
B
Løvskov
EN ja
A
Nål obligat
EN ja
A
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
CR ja
A
Nål obligat
EN nej
B
Nål fakultativ
EN nej
B
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
CR nej
B
Nål obligat
VU ja
A
Nål obligat
VU ja
A
Løvskov
EN ja
A
Nål fakultativ
EN nej
B
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
VU nej
B
Nål obligat
VU nej
B
Løvskov
CR nej
B
Nål obligat
VU nej
B
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
CR ja
A
Løvskov
EN nej
B
Nål fakultativ
VU ja
A
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
EN ja
A
Nål obligat
VU nej
B
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
EN ja
A
Nål obligat
CR nej
B
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
CR ja
A
Løvskov
VU ja
A
Nål obligat
VU ja
A
Nål obligat
VU nej
B
Løvskov
CR nej
B
Løvskov
CR nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
CR nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
Saproxyl?
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Bilag B
Gruppe
Zone Skove Match  gap?
Nål obligat
2
10
5
Nål obligat
2
8
5
Urørt løvskov
34
3
Nål obligat
2
1
Anden løvskov 34
2
Anden løvskov 34
3
Åben skov
3
2
Åben saproxyl
34
6
5
Urørt løvskov
4
1
Anden løvskov 34
26
20
Saproxyl skovart 4
4
Urørt løvskov
34
1
Anden løvskov 34
2
2
Saproxyl skovart 4
9
Nål obligat
2
17
6
Urørt løvskov
34
1
Saproxyl skovart 4
1
1
Saproxyl skovart 34
1
1
Nål obligat
23
1
1
Saproxyl skovart 4
2
Nål obligat
2
22
12
Anden løvskov 34
4
4
Anden løvskov 34
10
Nål obligat
2
1
1
Nål fakultativ
23
1
Urørt løvskov
4
4
Anden løvskov 34
1
Åben skov
3
2
Anden løvskov 34
1
Saproxyl skovart 4
5
4 gap1
Urørt løvskov
34
9
7
Nål obligat
2
2
Nål saproxyl
24
9
5
Saproxyl skovart 4
3
3
Nål fakultativ
23
32
12
Saproxyl skovart 4
2
Saproxyl skovart 4
1
1
Anden løvskov 34
4
Nål obligat
2
8
Saproxyl skovart 4
5
Nål saproxyl
24
7
Åben saproxyl
34
2
Anden løvskov 34
2
2
Saproxyl skovart 4
1
1
Åben saproxyl
34
1
1
Nål fakultativ
23
2
Åben skov
3
6
4 gap1
Åben skov
4
1
Saproxyl skovart 4
1
Saproxyl skovart 4
7
Nål obligat
2
8
5
Anden løvskov 34
4
Åben skov
34
2
2
Åben skov
3
10
6
Nål obligat
2
2
1 gap1
Anden løvskov 34
1
Åben skov
34
1
1
Saproxyl skovart 4
1
Saproxyl skovart 4
5
2 gap3
Saproxyl skovart 4
1
Saproxyl skovart 4
3
1 gap2
Saproxyl skovart 4
2
Saproxyl skovart 4
9
Saproxyl skovart 34
2
2
Nål obligat
2
10
6
Nål obligat
2
17
10
Saproxyl skovart 4
1
Anden løvskov 34
1
Urørt løvskov
34
1
Åben saproxyl
34
4
Åben skov
3
1
Anden løvskov 34
3
Anden løvskov 34
6
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
238
Chapter 4
Data for de 626 skovarter
Artsgruppe Arts navn
Basidiesvamp Tykbladet gråblad
Basidiesvamp Tykbladet rødblad
Basidiesvamp Tyndstokket korkpigsvamp
Basidiesvamp Ulden slørhat
Basidiesvamp Ved‐navlehat
Basidiesvamp Ved‐posesvamp
Basidiesvamp Vedtragthat
Basidiesvamp Vellugtende læderpigsvamp
Basidiesvamp Vellugtende læderporesvamp
Basidiesvamp Vellugtende skælhat
Basidiesvamp Vifteblad
Basidiesvamp Vinrød parasolhat
Basidiesvamp Violblå fagerhat
Basidiesvamp Violblå slørhat
Basidiesvamp Violet køllesvamp
Basidiesvamp Violet koralsvamp
Basidiesvamp Violetbrun duftpigsvamp
Basidiesvamp Violetflaget slørhat
Basidiesvamp Violetknoldet slørhat
Basidiesvamp Violetkødet mælkehat
Basidiesvamp Violetstokket slørhat
Basidiesvamp Xenasma pulverulentum 
Basidiesvamp Zone‐skørhat
Lav
Almindelig bogstavlav
Lav
Almindelig kantskivelav
Lav
Almindelig lungelav
Lav
Almindelig rødskivelav
Lav
Almindelig skæglav
Lav
Almindelig slørkantlav
Lav
Askegrå rensdyrlav
Lav
Bark‐blegskivelav
Lav
Bitter prikvortelav
Lav
Bleg blegskivelav
Lav
Bøge‐kantskivelav
Lav
Bredfliget svampelav
Lav
Brungrøn bægerlav
Lav
Busket skæglav
Lav
Elegant skållav
Lav
Filtrandet kantskivelav
Lav
Flotows hulfrugtlav
Lav
Gele‐skivelav
Lav
Glinsende kernelav
Lav
Grå dugskivelav
Lav
Grågrøn bægerlav
Lav
Grøn bogstavlav
Lav
Grønlig porina
Lav
Grønpudret bogstavlav
Lav
Gul trådkantlav
Lav
Gulgrøn bægerlav
Lav
Gulgrøn kantskivelav
Lav
Hede‐rensdyrlav
Lav
Indsænket kernelav
Lav
Kliddet bægerlav
Lav
Kruset skjoldlav
Lav
Kvist‐kantskivelav
Lav
Lakrød bægerlav
Lav
Liden skæglav
Lav
Naegelis tensporelav
Lav
Nåleprikket bogstavlav
Lav
Oliven‐bogstavlav
Lav
Opblæst bægerlav
Lav
Poelts væggelav
Lav
Pudret bægerlav
Lav
Rendet grenlav
Lav
Rødbrun gammelskovslav
Lav
Rødbrun nyrelav
Lav
Rosenrød stilav
Lav
Ru prikvortelav
Lav
Skæglav slægten
Lav
Skælklædt bægerlav
Lav
Skov‐punktlav
Lav
Skurvet prikvortelav
Lav
Sølv‐kantskivelav
Truet hvor?
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
EU anx 5 art
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
EU anx 5 art
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
Side  8 af 9
Rødliste TilbagegaPrioritePræference
EN nej
B
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
CR nej
B
Nål obligat
VU nej
B
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
EN ja
A
Nål fakultativ
EN ja
A
Løvskov
CR nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
CR ja
A
Nål obligat
CR nej
B
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
CR nej
B
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
VU ja
A
Nål fakultativ
VU ja
A
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
LC ja
B
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
EN ja
A
Nål fakultativ
VU ja
A
Nål fakultativ
VU ja
A
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
CR ja
A
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
CR ja
A
Løvskov
VU ja
A
Nål fakultativ
EN ja
A
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
EN ja
A
Nål fakultativ
EN ja
A
Løvskov
LC ja
B
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
EN ja
A
Nål fakultativ
VU ja
A
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
VU ja
A
Nål fakultativ
VU ja
A
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
RE RE
A
Nål fakultativ
RE RE
A
Løvskov
CR ja
A
Løvskov
CR nej
B
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
Saproxyl?
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Bilag B
Gruppe
Zone Skove Match  gap?
Anden løvskov 34
1
Åben skov
3
10
5
Nål obligat
2
1
Urørt løvskov
34
4
Saproxyl skovart 4
2
Saproxyl skovart 4
4
Åben saproxyl
34
4
Nål fakultativ
23
31
23
Saproxyl skovart 4
2
1 gap1
Saproxyl skovart 34
1
Saproxyl skovart 4
3
Urørt løvskov
4
5
Anden løvskov 34
7
5
Urørt løvskov
34
1
Åben skov
34
3
Anden løvskov 34
2
1 gap1
Nål obligat
2
9
5
Urørt løvskov
34
1
Urørt løvskov
34
2
Anden løvskov 34
5
5
Anden løvskov 34
1
Saproxyl skovart 4
1
Urørt løvskov
34
1
Anden løvskov 34
2
2
Nål fakultativ
23
16
10
Anden løvskov 34
18
12
Anden løvskov 34
2
2
Åben skov
23
8
6
Anden løvskov 34
24
17
Åben skov
3
15
Åben skov
3
2
2
Anden løvskov 34
26
15
Anden løvskov 34
1
1
Anden løvskov 34
2
2
Nål fakultativ
23
1
1
Nål fakultativ
23
3
2 gap1
Anden løvskov 34
15
7
Åben skov
3
2
0 gap2
Anden løvskov 34
4
4
Anden løvskov 34
1
1
Åben skov
3
2
2
Anden løvskov 34
24
18
Anden løvskov 34
17
13
Nål fakultativ
23
26
17
Anden løvskov 34
2
2
Anden løvskov 34
11
11
Anden løvskov 34
3
3
Anden løvskov 34
10
8
Nål fakultativ
23
1
1
Åben skov
3
3
3
Åben skov
3
65
Anden løvskov 34
1
1
Nål fakultativ
23
38
22
Åben skov
3
8
5
Åben skov
3
13
6
Nål fakultativ
23
50
32
Anden løvskov 34
10
7
Anden løvskov 34
1
1
Åben skov
3
15
8
Anden løvskov 34
2
2
Åben skov
3
5
4 gap1
Åben skov
3
1
1
Åben skov
3
2
2
Nål fakultativ
23
1
1
Anden løvskov 34
1
1
Anden løvskov 34
1
1
Åben skov
3
1
Åben skov
3
2
2
Anden løvskov 34
1
1
Åben skov
3
13
5
Åben skov
3
1
1
Åben skov
3
1
1
Anden løvskov 34
4
4
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Chapter 4
239
Data for de 626 skovarter
Artsgruppe
Lav
Lav
Lav
Lav
Lav
Lav
Lav
Lav
Lav
Mosser
Mosser
Mosser
Mosser
Mosser
Mosser
Mosser
Karplanter
Karplanter
Karplanter
Karplanter
Karplanter
Karplanter
Karplanter
Karplanter
Karplanter
Karplanter
Karplanter
Karplanter
Karplanter
Karplanter
Karplanter
Karplanter
Karplanter
Karplanter
Karplanter
Karplanter
Karplanter
Karplanter
Karplanter
Karplanter
Karplanter
Karplanter
Arts navn
Soral‐fuscidea
Sprække‐punktlav
Stjerne‐pletlav
Tørve‐bægerlav
Turners blegskivelav
Tynd prikvortelav
Ved‐nålesvamp
Voksgul orangelav
Vorte‐blegskivelav
Almindelig hvidmos
Almindelig tørvemos
Brodspids‐tørvemos
Frynset tørvemos
Grøn buxbaumia
Trindgrenet tørvemos
Udspærret tørvemos
Almindelig ulvefod
Blåtoppet kohvede
Cypres‐ulvefod
Eng‐hejre
Femradet ulvefod
Finsk røn
Flad ulvefod
Flueblomst
Foldfrø
Forskelligblomstret viol
Fruesko
Hjortetunge
Hvidplettet lungeurt
Kantet kohvede
Kost‐nellike
Krat‐snerre
Kvast‐høgeurt
Langsporet gøgelilje
Lav rapgræs
Otteradet ulvefod
Rød hullæbe
Rød skovlilje
Skærm‐elm
Storblomstret hullæbe
Sværd‐skovlilje
Tørve‐viol
Truet hvor?
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
EU anx 5 art
EU anx 5 art
EU anx 5 art
EU anx 5 art
EU anx 2 art
EU anx 5 art
EU anx 5 art
EU anx 5 art
DK
EU anx 5 art
DK
EU anx 5 art
DK
EU anx 5 art
DK
DK
DK
EU anx 2 art
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
EU anx 5 art
DK
DK
DK
DK
DK
DK
Side  9 af 9
Rødliste TilbagegaPrioritePræference
VU nej
B
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
CR ja
A
Nål fakultativ
VU ja
A
Løvskov
CR ja
A
Løvskov
CR ja
A
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
nej
B
Nål fakultativ
ukendt B
Løvskov
ukendt B
Løvskov
ukendt B
Løvskov
nej
A
Løvskov
ukendt B
Løvskov
ukendt B
Løvskov
LC nej
B
Nål fakultativ
VU ja
A
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
LC nej
B
Nål fakultativ
CR ja
A
Løvskov
CR ja
A
Løvskov
CR ja
A
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
VU nej
A
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
CR ja
A
Løvskov
VU ja
A
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
CR ja
A
Løvskov
LC nej
B
Nål fakultativ
VU nej
B
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
EN ja
A
Løvskov
VU nej
B
Løvskov
EN nej
B
Løvskov
CR ja
A
Løvskov
Saproxyl?
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Bilag B
Gruppe
Zone Skove Match  gap?
Anden løvskov 34
1
Åben skov
3
4
3 gap1
Anden løvskov 34
17
14
Nål fakultativ
23
1
0 gap1
Anden løvskov 34
4
4
Anden løvskov 34
2
2
Åben skov
3
1
0 gap1
Åben skov
3
1
1
Anden løvskov 34
1
1
Nål fakultativ
23
42
Anden løvskov 34
60
Anden løvskov 34
49
Anden løvskov 34
51
Anden løvskov 34
14
7
Anden løvskov 34
20
Anden løvskov 34
48
Nål fakultativ
23
67
Åben skov
3
2
1 gap1
Åben skov
3
11
5
Åben skov
3
3
2 gap1
Nål fakultativ
23
65
Åben skov
3
5
4 gap1
Åben skov
3
1
1
Åben skov
3
1
1
Åben skov
3
1
Anden løvskov 34
2
2
Åben skov
3
2
1 gap1
Åben skov
3
3
Åben skov
3
4
2 gap2
Åben skov
3
4
3 gap1
Åben skov
3
4
3 gap1
Anden løvskov 34
1
1
Åben skov
3
1
1
Åben skov
34
1
1
Åben skov
3
3
3
Nål fakultativ
23
38
Åben skov
3
2
Urørt løvskov
34
2
Åben skov
3
1
1
Urørt løvskov
34
1
Urørt løvskov
34
2
Åben skov
3
2
0 gap2
Bilag B. Artsdata. Detaljer om status, præferencer og zoner for de 626 skovarter.
Truet hvor?: De fleste af de internationalt truede arter er også truet nationalt, men kun den mest internationale vises
Rødliste:  Global kategori for globalt truede. Dansk rødliste kategori i øvrigt (aldrig EU rødliste kategori).
Tilbagegang:  Ifølge rødlistens information (for at undgå inkonsistenser noteres EU rapporterings trend ikke her).
Zone:   Artens tilknytning eller præference for en eller flere af de definerede beskyttelses typer (z1= Normal, z2 = Nål, z3 = Aktiv, z4 = Urørt).
Skove:   Antal statsskove med registreret forekomst af arten 1991‐2015.
Match:   Antal statsskove henført til en matchende zone for arten i scenarie Q. (Kun noteret for prioritet A arter).
gap_Q?:    Gap mellem målet (5 repræsentationer eller 100%) og match i scenarie Q.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0251.png
240
Skove a priori låst til zone 4 (Urørt)
Antal arter fra hver zone gruppe
Prioritet A arter
% skov allerede i MX zoner
Areal (ha)
Nål Lysåben Total zone 3 zone 4 valgt
z2 z3 z4 z23 z24 z34 ikke‐skov Total
Alle
Skov
186
47 335
27
62
1   4
7 3 3
8
6
27
13
8
45
62
100
1   4
8
1
2
6
17
10
5
1
366 565
100
   4
16 10 5
14
31
76
32
19
9
20
100
  3 4
3 2
10
1
16
5
5
0
0
5
100
1   4
ingen
5
100
1   4
ingen
2
46 157
100 1  3 4
5
2
2
2
11
4
4
Side 1 af 1
Bilag C
% obs allerede
i z3
i z4
19
65
100
44
19
20
Enhed og skov
SHL Velling Skov
SHL Vorsø mm.
VAD Draved Skov og Kongens Mose
FYN Kasmose Skov
SDJ Midtskov
SDJ Rønhave Skov
SDJ Bolderslev Skov
Løv
103
17
198
11
5
5
109
100
Kriterier for a priori  at låse til zone 4 ( Urørt):
Chapter 4
Enten 100 % af total areal urørt i forvejen OG > 5 ha skovbevokset urørt
eller > 100 ha skovbevokset urørt OG > 45% af total areal urørt
Allerede urørt inkluderer nåleskovspartier i Velling Forest, som i 1994 blev besluttet inkluderet som urørt efter en overgangsperiode til fjernelse af nål.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0252.png
Skove altid i zone 4 (N = 20)
Side 1 af 1
Bilag D
% obs allerede
i z3
i z4
41
35
11
67
44
2
33
47
87
17
16
27
2
6
26
6
37
7
Chapter 4
43
26
8
5
31
15
19
46
Enhed og skov
Løv
HIM Nørreskov
181
SHL Dalgård
14
SHL Klostermølle mm.
6
KJY Ajstrup Strand
13
VAD Draved Skov og Konge 198
SDJ Søgård Skov
88
STS Klinteskov
250
68
HST Ravneholmene
435
HST Jægersborg Dyrehave
17
HST Ordrup Krat
NSJ Arresødal skov
63
NSJ Esrum Møllegård
2
NSJ Gribskov
1943
NSJ Søskoven
498
NSJ Store Dyrehave
614
NSJ Harager Hegn
259
NSJ Horserød Hegn
381
NSJ Gurre Vang
146
OSJ Farum Lillevang
87
OSJ Store Hareskov
181
total
5442
Areal (ha)
Nål Lysåben
227
64
12
31
7
47
10
1
366
55
17
2
286
14
47
8
452
38
7
15
50
1180
722
188
100
352
121
50
51
166
70
38
258
7
12
69
45
2382
2802
% skov allerede  MX zoner
Antal arter fra hver zone gruppe
Prioritet A arter
Alle
Skov
Total zone 3 zone 4 valgt
z2 z3 z4 z23 z24 z34 ikke‐skov Total
472
20
10
   4
2 14 13 4 2 42
6
83
42
38
56
   4
6 1 2
1
12
22
17
8
60
6
   4
7 1 2
5
8
23
13
8
22
56
   4
1
1
1
3
2
1
565
1
46
   4
16 10 5
14
31
76
32
19
160
4
4
   4
4 1 1
3
1
10
5
4
538
39
24
   4
1 33 32 12
55
46 179
90
53
129
18
   4
2 6 1 2 2
3
16
10
8
895
87
3
   4
1 30 30 7 1 47
31 147
83
58
55
   4
1 3
4
3
11
8
6
85
61
12
   4
5 7 1
4
2
19
7
6
52
   4
3 1
1
5
3
3
3845
11
8
   4
7 28 19 16 5 45
43 163
89
70
785
37
6
   4
1 13 4 6 2 24
8
58
23
21
1087
0
1
   4
1 7 10 4 3 17
12
54
23
18
359
2
8
   4
6 2 3 1 8
4
24
12
9
616
6
13
   4
1 3 5 2 1 13
11
36
12
11
442
9
15
   4
11 2 2 1 8
13
37
9
7
106
5
2
   4
3 4
5
4
16
6
3
295
5
   4
1 10 6 2
12
3
34
15
13
10625
241
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0253.png
242
Chapter 4
Skove altid i zone 3 (N = 55)
Enhed og skov
Løv
HIM Gravlev ådal
4
HIM Navn Sø
HIM Rebild Bakker
1
VJY Tihøje Hede
6
SHL Østerskoven, østlige d 92
SHL Bjørnholt
11
SHL Hulbakken
THY Hvidbjerg Plantage
108
THY Svinkløv Plantage
132
KJY Mols Bjerge
60
KJY Hestehave Skov
126
KJY Kalø Hovedgård
MJY Nørlund Plantage
112
VAD Årup Hede
VAD Rømø Strand
FYN Bobakkerne
FYN Sollerup Skov
85
FYN Svanninge Bakker
51
FYN Rødme Svinehaver
10
FYN Thurø Rev
FYN Voderup Klint
FYN Lille Rise
2
BLH Skallingen
BLH Fanø Plantage
54
TRE Skærsø
7
TRE Skovhave M.M.
2
TRE Ussinggård Sønder og  47
TRE Drenderup Skov
37
TRE Svanemosen
34
TRE Østergård
7
SDJ Sønderskov
278
SDJ Rise Skov
90
SDJ Kalvø mv.
11
STS Hannenov Skov
144
STS Halskov Vænge
16
STS Holtug Kalkbrud
BON Almindingen
916
BON Ølene
13
BON Hammersholm og Ham 38
BON Slotslyngen
83
BON Borrelyngen
6
HST Strandparken
13
HST Kalvebod Fælled
28
VSJ Kongsøre Skov
183
VSJ Sonnerup Skov
66
NSJ Vinderød skov
32
NSJ Lyngby skov
51
NSJ Ll. lyngby mose
2
NSJ Grønnæsse skov
68
NSJ Præstevang
82
NSJ Hellebæk Skov
171
NSJ Egebæksvang Skov
93
NSJ Fredensborg Skovene
10
OSJ Tokkekøb Hegn
409
OSJ Ganløse Eged m.m.
129
total
3918
Areal (ha)
Nål Lysåben
1
114
100
107
210
138
149
25
31
2
6
740
835
332
253
60
715
36
51
1
7
1435
1435
39
2
4171
62
31
73
16
254
1
25
36
35
6
2
2003
620
580
1
5
15
24
2
7
1
2
88
1
94
54
77
3
31
31
80
89
1
26
6
1097
406
6
76
169
12
67
1
32
1
45
0
153
29
35
173
49
8
28
7
9
2
46
25
7
5
13
12
221
1
25
2
0
108
113
22
16
5126 13266
Side 1 af 1
%skov alleredeMX zoner
Total
i z3 i z4 valgt
119
  3 
100
  3 
108
100
  3 
217
  3 
379
20
10
  3 
66
2
  3 
8
  3 
1682
6
  3 
717
  3 
836
8
3
  3 
213
1
4
  3 
7
  3 
2982
  3 
39
  3 
4173
  3 
62
  3 
189
0
  3 
320
0
  3 
36
  3 
36
  3 
35
  3 
9
  3 
2003
  3 
1254
  3 
12
  3 
17
9
  3 
74
  3 
45
  3 
124
21
27
  3 
102
8
  3 
409
0
0
  3 
124
3
5
  3 
42
7
8
  3 
314
  3 
44
41
20
  3 
6
  3 
2420
3
3
  3 
95
17
23
  3 
207
15
  3 
162
28
30
  3 
38
55
12
  3 
58
  3 
182
  3 
247
1
1
  3 
287
  3 
68
19
  3 
66
  3 
50
  3 
100
  3 
100
1
2
  3 
403
12
7
  3 
119
2
  3 
12
88
  3 
630
7
3
  3 
167
2
  3 
22310
Bilag E
Antal arter fra hver zone gruppe
Prioritet A arter%obs allerede
z3 z4 z23 z24 z34 ikke‐skov Total Alle
Skov
i z3 i z4
9
1
11 21
9
4
5
4
15 24
12
4
6
1 1 1
8 18
10
5
100
1
1
1
3
2
1
4
4
8
3 21
11
9
10
11
6
10 17
15
5
1
1
2
1
1
6
5
1
23 37
26
9
5
13 3 5 1 2
15 44
28
16
25 1 6 2 13
59 108
80
28
3
14
7
3
24
23 57
45
23
8
4
2
3
9
9
6
13
14
9
57 107
62
24
3
3
6 12
9
5
5
26 31
19
4
6
22 28
26
6
6 1
4
2 13
4
3
11 2 3
4
9 30
23
14
6
2
10 18
10
4
7
13 20
18
6
7
1
8 16
12
6
1
1
1
1
5
2
30 37
28
5
9
3
4
22 39
20
7
1
1
4
6
5
1
2
2
4
4
2
2
2
4
2
2
4
4
3
3
14 1 8
5
20 48
20
12
57
11
3
3
6
5
3
15 1 1
2
6 25
14
10
3
1
2
6
3
2
1
1
1
2
5
2
1
13
1
5
9 28
14
9
4
4
2
2
100
6
1
7 14
12
6
29 4 2 2 22
48 116
63
34
6
3
18
2
8
19 51
28
16
5
17
4
35 56
48
17
6
16
4
15
25 61
43
25
37
44
6
1
3
10 21
14
5
99
9 1 1
13
3 27
12
10
2
9 11
7
2
5
3
1
9
6
6
9
13 24
21
9
7
1
2 10
8
6
89
4
3
1
8
6
5
8 1
1
13 24
16
7
7
2
9
6
6
2
2
1
5
4
3
16 3 1
7
12 39
20
14
15
18
6 3
3
2 14
9
7
2
2
1
1
100
12
5
12
4 33
22
20
7
10 1
2
9 22
16
8
1
z2
1
2
1
2
5
2
14
1
1
9
4
1
1
2
1
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0254.png
Chapter 4
243
Skove med variabel zone (N = 220)
Enhed og skov
HIM Skindbjerglund
HIM Præstens Plantage
HIM Smidie Kalkgruber
HIM Vilsted Sø
HIM Fællesskov
HIM Livø
VJY Klosterheden Plantag
VJY Stråsø Plantage
VJY Arealer ved Ferring og
VJY Harboøre Tange
VJY Hoverdal Plantage
VJY Fejsø Plantage
VJY Husby Plantage
VJY Arealer i Ringkøbing k
VJY Fjand Enge
VJY Vest Stadil Fjord
VJY Blåbjerg Plantage
VJY Sandfær
SHL Kobskov Øst
SHL Nordskov
SHL Snabegård Skov
SHL Velling Skov
SHL Vorsø mm.
SHL Trustrup Høje
SHL Naturstien Stenballe S
SHL Thorsø Bakker
SHL Sønderskov
SHL Himmelbjerget
SHL Høgdal
SHL Kallehave
SHL Odderholm
SHL Mariedal
SHL Ny Vissingkloster
SHL Lysbro Skov
SHL Vesterskov
SHL Gjern Bakker
SHL Kobskov Vest
VSY Læsø Plantage
VSY Skagen Plantage
VSY Bunken Plantage
VSY Råbjerg Plantage
VSY Ålbæk Plantage
VSY Tversted Plantage
VSY Uggerby Plantage
VSY Lilleheden Plantage
VSY Tornby Plantage
VSY Rubjerg Plantage
VSY Slotved Skov
VSY Blokhus Plantage
VSY Tranum Plantage
VSY Hune Plantage
THY Lodbjerg Plantage
THY Lyngby Hede
THY Stenbjerg Plantage, ve
THY Stenbjerg Plantage, ø
THY Tvorup Syd
THY Nystrup Plantage, øst
THY Nystrup Plantage, ves
THY Vandet Plantage
THY Vilsbøl Plantage
THY Tved Plantage
THY Hanstholm Vildtreserv
THY Hanstholm Kystskræn
THY Østerild Plantage
THY Madsbøl Plantage
THY Lild Plantage, vestlige
THY Lild Plantage, østlige d
THY Vester Thorup Plantag
THY Fosdal Plantage
THY Slettestrand
THY Langdal Plantage
KJY Indskovene
KJY Hjermind Skov
KJY Lysnet
Løv
37
Areal (ha)
NålLysåben
1
12
17
4
1
848
307
98
20
273
4462 1090
760
942
73
1114
1039
408
658
731
710
256
7
4
253
1108
337
375
21
529
21
42
607
188
88
20
186
47
45
2
6
9
107
34
205
229
92
13
12
24
21
16
1
24
8
33
26
39
43
67
375
94
2
9
4
55
786
714
698
732
484
690
64
345
525
132
592
127
427
276
233
99
280
237
29
28
19
104
414
701
1408 2243
54
6
340
616
73 1196
385
544
526
317
933
982
833
311
234
612
326
30
473
603
829
434
80 3208
5
245
923
450
325
436
631
584
367
651
1059
328
232
140
549
122
22
88
461
113
84
9
skov alleredMX zoner
Total i z3 i z4 valgt
50 82 12
  3 4
21
1 2  
1
1  3 
861
2
1  3 
592 32
8
 2 3 4
334 14 11
  3 4
6399
2 1 2 3 
1917
1
1 2  
73
1  3 
1114
1  3 
1562
 2 3 4
1588
3 1 2 3 
1066
1 2  
7
1  3 
257
1  3 
1108
1  3 
802
1
1  3 
569
1
1  3 
80
  3 4
986 17 11
 2 3 
135 10
0
1  3 
335 23 54
1   4
62
77
1   4
8
1  3 
9
1  3 4
171
9
9
1 2  
684 35
3
  3 4
154
1  3 
53
8
2
1  3 
39
1  3 
27
 2  4
40
1  3 
89
1  3 
149
7 14
  3 4
653 29 27
  3 4
33 69 14
1  3 
77 14
  3 4
1875
9
2
  3 4
1474
 2 3 4
1221
6 1 2  4
409
1 2  
736
1
1 2  
812
1 2  
786
1 2  
388
1 2  
560
14
 2 3 
59
 2 3 4
141 22
9
1  3 
1167
1 2  
3922
4 1  3 4
65
1 2  
1031
1 2  
1270
5
1 2  
941
1  3 4
931
9 1  3 4
2016
14
1  3 
1239
1 2  
863
1 2  
444
1   4
1218
  3 4
1444
0
 2 3 4
3288
2 1 2 3 
252
  3 4
1595
1  3 4
773
  3 4
1287
4
1 2  
1083
1 2  
1504
7 1 2 3 
520
6
  3 4
549
1  3 
176
  3 4
825 13
9
 2  4
265 12
3 1 2 3 4
9
1  3 
Side 1 af 3
Bilag F
13
187
41
847
216
115
200
100
91
20
17
191
27
103
17
0
31
250
49
18
3
2
0
24
39
184
22
19
375
44
47
0
79
94
83
56
42
1
18
52
272
5
75
12
88
101
94
17
88
143
181
2
222
12
71
65
117
147
32
276
68
Antal arter fra hver zone gruppe
Prioritet A arter%obs allerede
MX zone resulta
z2 z3 z4 z23 z24 z34 ikke‐skov Total Alle
Skov
i z3
i z4 O3
Q5
9 5 2 1 9
1 27
19
18
75
25
4
3
1
1
1
1
1
1
2
2
1
1
3
11 14
6
1
8
1
1
1 6 3 1
10
3 24
17
14
38
27
2
3
8
1 7
11 27
16
7
43
3
3
4 10
7
2
29 52
34
11
3
1
3
14 8
12 1 2
20 57
41
23
1
2
2
1
4
5
5
1
3
3
4
17 21
13
3
3
3
12 10 2 9 1 9
30 73
43
22
2
3
12 5
6
10 33
22
13
13
1
2
2 7
4 1
17 31
22
10
1
2
2
4
6
4
1
1
3
2
9 11
8
1
1
3
5
1
21 27
17
3
3
3
3
4
1
7 15
8
3
1
1
1 7
6
9 23
14
6
4
1
3
2
3
1
6
5
4
3
3
20 8 2 12 2 16
16 76
55
41
13
35
2
2
4
3
6
8 21
10
7
28
1
1
7 3 3
8
6 27
13
8
19
65
4
4
8
1
2
6 17
10
5
100
4
4
1
1
2
2
1
1
3
1
6
7
1
1
1
1
1
4
1
6
1
1
6
17
1
1
1 2 2 4
17
6 32
18
13
59
8
3
3
1
2
1
2
6
4
3
1
1
7
2
15 24
22
8
70
3
3
2
6
8
7
2
1
3
1 12 1 5
5
20 44
28
13
2
4
1
2
3
3
1
1
1
6
1
9 16
14
5
1
3
2 4 1
3
5 15
8
5
13
3
4
3 6 7 7
16
9 48
23
18
21
40
3
4
3
2
5
4
2
80
1
3
1 1 1 3
9
1 16
8
7
18
3
3
9 11 2 8
8
38 76
42
19
17
1
3
3
11 9 1 11 2 4
38 76
53
24
3
3
13 12 1 9
4
50 89
61
23
3
2
2
5 5
3
27 40
32
9
2
2
6 8
7
23 44
36
13
0
1
1
4 5
2 1 2
22 36
27
8
1
1
1 6
3
25 35
25
6
2
2
2 5
4
14 25
19
8
2
2
2 7
3
27 39
30
5
6
2
2
6 1
5 2 4
4 22
14
10
2
2
2
4
6
3
33
50
1
1
4 5
2
1
13 25
15
6
2
2
2 10
5 1 1
31 50
30
10
4
3
4
5 2
3
4 14
10
7
2
2
1 9
4 1 3
28 46
34
10
2
2
6
2
9 17
12
4
2
2
5
2
1
8 16
8
2
1
1
1 5
6
2
11 25
20
10
4
1
3
2 10
4
1
24 41
28
7
1
1
7 7
7 1 3
10 35
21
12
1
2
7 7
6
2
11 33
23
14
1
1
4 4 1 2
4 15
8
6
1
1
2 13 2 6 1 7
20 51
33
16
3
3
11 9
10
5
29 64
45
20
2
2
1 10
4
4
42 61
42
10
1
1
2
8 2
18 28
21
6
4
3
3 7 1 8 1 10
19 49
25
12
1
3
1 4
2
1
14 22
15
3
3
3
1 3
2 1 3
11 21
12
4
1
1
2
2 6
3 1 7
38 57
34
8
2
2
7 9
4 1 2
23 46
30
13
0
1
2
4 8 2 6
9
22 51
32
14
42
3
3
3
9 12
7
2
1
1
1 1 1 1
3
7
2
2
3
3
2 10 2 2
9
11 36
21
13
31
20
2
2
1 3 1 2
3
4 14
6
2
2
24
1
3
1
2
3
3
1
3
3
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0255.png
244
Chapter 4
Side 2 af 3
Skove med variabel zone (N = 220)
Enhed og skov
KJY Helgenæs Syd
KJY Dragsmur
KJY Ørnbjerg Mølle
KJY Gjerrild Strand
KJY Viborg Plantage
KJY Hald Hovedgård
KJY Stanghede
KJY Hald Sø
KJY Inderø Skov
KJY Ringelmose Skov
KJY Markerne
MJY Sønderskoven
MJY Rydhave Skov
MJY Mønsted Kalkgruber
MJY Alheden Skov
MJY Kompedal Plantage
MJY Haunstrup Brunkulsle
MJY Bøllingsø
MJY Hastrup Plantage
MJY Kilderne
MJY Palsgård Skov
MJY Gludsted
VAD Hønning Plantage
VAD Lovrup Skov
VAD Soldaterskoven
VAD Magisterkog
VAD Klaskeroj Skov
VAD Barsbøl Skov
VAD Åtte Bjerge
VAD Stursbøl Hegn
VAD Lindet Skov
VAD Stensbæk Plantage
VAD Kirkeby Plantage
VAD Vråby Plantage
VAD Tingdal Plantage
FYN Kasmose Skov
FYN Topgården
FYN Frøbjerg Bavnehøj
FYN Flyvesandet
FYN Nordlangeland
FYN Ristinge
FYN Sydlangeland
BLH Nyminde Plantage, no
BLH Nyminde Plantage, sy
BLH Kærgård Plantage, no
BLH Vrøgum Plantage
BLH Vejers Plantage, sydlig
BLH Ål Plantage
BLH Oksby Plantage
TRE Gødding Skov
TRE Frederikshåb Plantage
TRE Gyttegård Plantage
TRE Randbøl Hede
TRE Grund Skov
TRE Stagsrode Skov
TRE Kærskov
TRE Skablund Skov
TRE Rold Skov
TRE Sønder Stenderup Mi
TRE Tapsøre Statsskov
TRE Kongens Kær
SDJ Nørreskov
SDJ Oleskobbel
SDJ Lambjerg Indtægt
SDJ Midtskov
SDJ Rønhave Skov
SDJ Dybbøl
SDJ Dyrehaven
SDJ Rinkenæs Skov
SDJ Skodsbøl Skov
SDJ Hønsnap Skov
SDJ Frøslev Plantage
SDJ Frøslev Mose
SDJ Areal ved Assenholm
Løv
6
1
9
8
132
221
37
70
119
2
95
29
2
251
243
37
29
87
86
149
181
120
179
66
73
51
6
145
160
82
6
2
11
11
2
1
308
12
106
24
47
71
81
19
95
25
87
80
34
0
109
176
69
49
57
200
148
546
53
63
5
5
0
83
192
60
62
160
7
Areal (ha)
NålLysåben
29
174
2
51
35
53
2
38
275
29
81
201
15
198
342
3
5
42
32
0
388
640
185
1
1
15
511
81
2062
378
73
126
26
575
404
140
8
362
720
235
2597
689
256
148
150
54
31
76
227
27
18
25
14
25
244
76
191
46
365
320
166
235
120
33
9
9
9
25
10
40
44
38
6
54
7
333
255
351
541
332
398
285
681
133
387
284
377
127
431
292
181
25
504
220
205
252
2
710
25
21
30
12
14
6
15
14
12
4
15
26
15
69
36
68
122
2
5
2
31
0
0
198
18
59
24
10
343
327
18
Bilag F
10
24
4
11
538
0
skov alleredMX zoner
Antal arter fra hver zone gruppe
Prioritet A arter%obs allerede
MX zone resulta
Total i z3 i z4 valgt
z2 z3 z4 z23 z24 z34 ikke‐skov Total Alle
Skov
i z3
i z4 O3
Q5
209
  3 4
8 2
3
14 27
21
7
3
3
53
1  3 
6
20 26
22
4
1
3
97 37
2
1   4
3 1 1
5 10
8
3
10
4
4
48
1 2  
1 2
2
2
5 12
8
4
2
2
437
3 1 2 3 
3
1
2
4 10
9
5
1
2
502
6 34
  3 4
8 3 2
16
9 38
24
16
12
78
3
3
249
8
6
  3 4
6
6 1 10
13 36
21
10
19
11
3
3
342
1  3 4
1
2
3
6
2
1
1
78 82 63
  3 4
3
3
13
2 21
11
10
46
54
3
3
193
2
  3 4
5 1 1
12
13 32
25
13
3
3
390
 2 3 4
1 4
2
5 12
12
7
3
3
920
1 2  
2 4
3
1
6 16
8
2
1
1
31 61 30
1  3 
3
2
1
6
4
3
78
3
3
17
  3 4
6 2
1
4 13
6
2
3
4
843
1 2  
1 4
4
2
7 18
8
3
1
1
2683
1 2  4
5 7 1 8 1 1
14 37
25
13
1
2
236
1 2  
1
2
6
9
6
1
1
630
1 2  
1 9
2
3
16 31
14
4
1
2
631
6
3
1  3 
2 8
4 1 4
5 24
9
5
9
1
1
456 16
4
1  3 
9
2
8
28 47
37
11
42
7
1
1
1104
1 2 3 4
1 4
2
10
23 40
20
6
2
3
3467
1 2 3 
8 8
10
5
22 53
33
17
1
2
524 10
3
1 2  
3 7
1
5
10 26
14
8
9
1
1
2
382 32
1   4
1 4 1 2
2
3 13
4
2
35
1
1
173
1  3 
7
2
4 13
7
4
1
3
227
1  3 
6
20 26
11
2
1
1
118 11
2
1  3 
1 3
1
2
2
9
5
3
18
1
3
90 15
5
1 2  
1 2
1
2
2
8
4
2
38
1
1
31 86
1  3 
6
2
8
1
21
1
1
465
3
1 2 3 
3 7
1
2
6 19
10
5
2
1
3
397
7
5
1   4
2 7 1 3
7
2 22
9
8
12
68
1
1
767
1 2  
2 9
5 1 3
27 47
19
7
1
1
406
1 2 3 
1 3
1 1 1
17 24
18
4
1
3
154
1 2 3 
1 6
1
9 17
13
4
1
1
29
1  3 
4
8 12
9
3
1
3
20 44 28
  3 4
3 2
10
1 16
5
5
19
20
4
4
27
1  3 4
1
2
3
3
1
1
3
11
1  3 
1
1
1
1
1
3
40
1  3 4
1 2 1
1
7 12
6
2
1
1
391
1
  3 4
5 2 1
2
2 12
8
6
3
3
72
3
1  3 
1
2
11 14
11
3
1
3
447
9
0
  3 4
2 15 2
12
21 52
35
21
53
4
3
630
1  3 
1 5
2
3
21 32
21
4
1
1
920
1 2  
3 4
1
4
20 32
17
5
2
2
754
22 1 2  4
1 5 1 4
2
22 35
18
7
3
1
4
896
1 2  
2 2
1
1
13 19
10
1
1
1
691
 2 3 
2 4
3
2
17 28
19
5
2
2
599
1  3 
1 6
2
1
12 22
15
4
1
3
748
1 2  
3 3
4
1
16 27
15
5
1
1
294
1  3 4
1 2
2
2
1
8
2
1
1
1
804
1  3 
3 9
4
1
11 28
14
6
1
3
491
1  3 4
1 9
5 1 6
37 59
36
10
4
4
712
1  3 
1 9
3
2
33 48
27
6
3
3
154
6
  3 4
6 2 1
4
1 14
10
9
2
3
3
218
5
9
  3 4
1 10 5 1
40
1 58
24
24
1
34
4
4
89
1 2  
1 2
1
1
5
3
2
2
2
77
1   4
1
1
1
3
1
1
1
73
1  3 
1
1
2
4
1
1
241
4
2
1   4
2 4
3
9
3
3
6
3
1
4
232
1  3 
2
1
2
5
3
2
3
3
36
1  3 
1
1
3
5
1
1
1
736
1
7 1  3 4
6
2
9
3 20
12
10
3
6
1
1
59
1  3 
2 1
1
4
1
1
96
1
1 1  3 4
2
2
6 10
5
2
1
1
5
100
1   4
none
4
4
5
100
1   4
none
4
4
198
0
4 1 2  4
5 1
2
8
6
4
13
4
4
111
4 21 1  3 4
4 3 1
6
3 17
7
4
44
1
3
275
5
1
1  3 
1 9 1
5
5 21
12
8
6
1
3
87
5
1  3 
5
1
1
7
4
3
1
1
84
1  3 
3
1
5
9
5
5
1
3
1041
3
1 2  
2 7
2 1 7
14 33
17
7
1
2
2
335
4
1
  3 4
1 10 2 2
7
34 56
26
7
3
2
3
3
18 72
1  3 4
4
1
14 19
16
4
97
1
3
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0256.png
Chapter 4
245
Skove med variabel zone (N = 220)
Enhed og skov
SDJ Bolderslev Skov
SDJ Jørgensgård Skov
SDJ Lerskov Plantage
SDJ Hytterkobbel
SDJ Pamhule Skov
SDJ Østerskov
SDJ Slivsø
STS Bangsebro Skov
STS Bøtø Nor
STS Lysbro Mose ved Hejr
STS Ulvshale Skov
STS Kongskilde
STS Hørhaven
STS Dybsø
BON Kilen
BON Blykobbe Plantage
BON Ejendommen Lassen
BON Pedersker Skov
BON Hammerknuden
BON Del af Ringebakkerne
BON Tuleborg
BON Rø Plantage
HST Jægersborg Hegn
HST Søllerød Kirkeskov
HST Geel Skov
HST Enrum Skov
HST Rygård
HST Charlottenlund Skov
HST Kongelunden
HST Vestamager
HST Folehave
HST Rude Skov og Frihede
HST Vestvolden
VSJ Rørvig Sandflugtsplan
VSJ Korshage
VSJ Hov Vig
VSJ Høve Skov
VSJ Kårup Skov
VSJ Sanddobberne
VSJ Røsnæs
VSJ Diesbjerg
VSJ Bidstrup Skovene
VSJ Myrdeskov
VSJ Boserup Skov
VSJ Hyrdehøjskoven
NSJ Sonnerup Skov
NSJ Arresø
NSJ Tisvilde hegn
NSJ AP‐Møllergrunden
NSJ Aggebo og Græsted H
NSJ Freerslev hegn
NSJ Stenholt Vang
NSJ Esrum Sø
NSJ Nakkehoved
NSJ Hornbæk Plantage
NSJ Teglstrup Hegn
NSJ Klosterris Hegn
NSJ Nyrup Hegn
NSJ Danstrup Hegn
NSJ Krogerup Skovene
NSJ Lave Skov og Stejlepla
OSJ Ryget
OSJ Nørreskoven
OSJ Furesø
OSJ Terkelskov
OSJ Ganløse Ore
OSJ Bøndernes Hegn
OSJ Lille Hareskov
OSJ Jonstrup Vang
OSJ Vestskoven
OSJ Ravnsholt
OSJ Slagslunde skov
Løv
109
145
38
82
234
145
68
9
5
90
37
0
6
86
1
44
23
7
213
426
36
145
18
11
51
208
236
185
321
1
34
10
9
24
51
12
22
646
47
168
30
45
19
338
2
144
210
198
5
105
306
204
109
197
64
63
115
169
38
216
55
110
174
556
150
188
Areal (ha)
NålLysåben
2
46
9
14
82
20
42
13
30
90
25
15
198
3
10
3
100
52
13
308
2
285
44
136
1
86
32
6
6
6
38
5
170
22
1
10
320
60
32
96
3
9
39
9
1
12
0
150
24
49
74
1730
18
60
120
130
289
136
36
7
60
16
241
8
8
93
26
0
61
8
166
3
195
181
6
2
26
29
5
18
12
3
4102
1280
375
1
7
24
20
30
35
81
35
1734
23
71
22
138
100
122
27
103
30
78
50
6
154
1
5
21
14
11
13
932
3
14
150
30
6
25
28
21
27
38
183
604
123
40
17
19
Side 3 af 3
Bilag F
skov alleredMX zoner
Antal arter fra hver zone gruppe
Prioritet A arter%obs allerede
MX zone resulta
Total i z3 i z4 valgt
z2 z3 z4 z23 z24 z34 ikke‐skov Total Alle
Skov
i z3
i z4 O3
Q5
157
100 1  3 4
5
2
2
2 11
4
4
100
4
4
168
4
1
  3 4
2 1
3
1
7
4
4
43
3
3
140
1 2  
1 4
1 2
3 11
5
2
1
1
137
1  3 4
3
1
3
1
8
3
3
1
3
353 24
5
  3 4
7
17
11 35
16
9
41
0
3
3
185
0
0
1  3 
5
1
3
9
5
4
1
3
198
1  3 
3
1
13 17
7
2
1
1
81
1
  3 4
3 2
1
6
4
4
3
3
111
1  3 
8
2
3
15 28
15
5
1
1
57
1  3 4
3 1
1
5
2
1
1
1
410
5 23
 2  4
2 17 5 6 1 13
36 80
35
20
1
47
2
4
324
  3 4
14 6
7
12 39
15
10
4
4
45
1  3 
3
1
1
5
1
1
1
1
136
1 2  
1 2
1
12 16
13
3
1
2
7
1 2  
1
1
2
1
1
204
6 18
 2  4
3 5 1 4
2
4 19
11
8
4
11
2
2
12
1  3 
1
1
1
1
3
87
1  3 
3
3
2
2
1
1
197 51
 2 3 
2 17
6
7
32 64
38
15
75
2
2
22
1 2  
6
1
1
4 12
9
6
2
2
18
1   4
1 1
1
3
1
1
1
1
593
 2 3 4
6 11
1
5
6 29
12
8
3
3
554 15
1
  3 4
1 17 13 7
22
18 78
43
34
10
15
3
4
47
  3 4
1 1
1 10
1 14
8
7
3
3
193
 2 3 4
1 6 5
2 7
1 22
13
12
4
4
30
1  3 
1
2
1
4
3
2
1
3
162
1   4
4 2
2
3 11
7
4
1
1
75 13
  3 4
2 2
1 2
2
9
6
4
6
3
3
331
  3 4
1 16 2 2 1 10
16 48
28
16
3
3
1966
7
2
  3 4
16 4 3
7
41 71
40
17
16
0
3
3
263
1 2 3 
1 3 1
2
1
8
4
4
3
3
571 19
8 1 2  4
2 11 4 5 3 18
9 52
22
18
10
12
1
2
290
  3 4
7 2 1
6
3 19
9
7
3
3
206
1 2  
4 1
2
6 13
8
4
1
2
76
1 2 3 
3
1 1 1
13 19
15
2
1
2
266
1   4
12 1 1
6
24 44
25
9
1
1
40
1 2  
2 1
1
4
3
2
2
2
170
1 2  
2 4
1 1
14 22
18
5
1
2
73
18 1  3 4
2
1
7 10
8
3
3
3
196
 2 3 4
1 14 4 2 2 11
30 64
37
14
2
2
3
1  3 
2
20 22
22
2
1
3
1021
2
2
  3 4
1 15 6 6 4 25
20 77
33
28
5
4
4
3
55
  3 4
2 1
3
6
3
3
3
3
224 13
6
  3 4
10 11
1 20
2 44
20
19
29
3
3
4
53
1   4
5 2
1
8
4
4
1
1
60
1  3 
4
1
3
8
6
3
3
3
4121
1   4
9 1 1
5
9 25
12
8
1
1
1992
0
6
 2 3 4
25 30 12 16 6 37
66 192 113
63
1
2
2
9
1  3 4
1
9 10
7
1
1
188
1   4
2 1 1 3 6
1 14
9
9
1
1
275
9
4 1  3 4
6 1
3
1 11
7
6
9
1
1
313
8 1 2 3 
2 3
3 1 6
3 18
6
4
5
1
2
1734
1  3 
5
4
9 18
7
4
1
3
28
1  3 
2
2
5
9
7
3
3
3
198
 2 3 4
3 1 1 4 2 6
4 21
10
7
2
3
544 26 18
  3 4
8 3 4 1 18
22 56
22
14
57
4
3
4
353
1 2 3 
1 2 1 3
5
3 15
2
2
1
1
242
1
6
  3 4
2 6 1 1 1 5
1 17
7
7
3
3
3
325
0
1
1 2  
1 8
1 1 8
6 25
10
6
1
1
223
2
1  3 
1 1 1
2
2
7
5
3
1
1
68
7
1  3 
1
1
2
1
1
1
1
149 17 30
  3 4
4 3 3 1 13
16 40
17
12
3
82
4
4
194 12
9 1  3 4
4 13 1
20
1 39
10
9
12
34
4
4
932
1  3 4
4 1
9
6 20
9
5
1
3
54 45 44
  3 4
10 2
8
5 25
14
9
19
21
3
3
396
1
 2  4
2 7 2
1 10
3 25
16
13
2
4
85
1  3 4
9 2 1
4
3 19
8
6
1
3
159
7
0
1   4
6 2
7
2 17
7
6
1
1
240 11
5
  3 4
13 5 1
9
8 36
20
13
6
1
4
4
1342
 2  4
1 9 4 2 3 8
17 44
28
17
2
4
312
1
0
  3 4
10 1 1 1 7
3 23
14
12
15
4
4
224
1
3 1  3 4
2 4
3
6 15
11
5
3
1
4
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0257.png
246
Chapter 4
Skove altid i zone 1 (N = 681)
Enhed og skov
Løv
HIM Svalebakken
HIM Stenholmen
HIM Julstrup Sø
7
HIM Øer ved Hals
HIM Lille Ravnkilde
HIM Rebstrup
HIM Vrå Mølle
0
HIM Blåkilde Dambrug
HIM Dokkedal
2
HIM Mosskov
133
HIM Halkær Mølle
HIM Naturstien Nibe‐Hau
2
HIM Vokslev Kalkgrav
HIM Aars Skov
104
HIM Drastrup Skov
209
HIM Nørager
42
HIM Poulstrup Skov og Ka 8
HIM Sct Nicolai Bjerg ved
2
HIM Arden Skov
HIM Østre Banevej Skov 41
0
HIM Hyllebjerg
HIM Grønnerup Strand
0
HIM P‐plads ved Svingelb
HIM Lille Skovsgårds Hag
HIM Lundshøj
4
HIM Als Havbakker
HIM P‐plads ved Als Odd
HIM Muddermarens Ø
HIM Pletten
HIM Jenle Plantage
14 68
HIM Plovmandshøj Plant 20 68
HIM Frendrup hede ‐ Vok 2
VJY Rønland Sandø
VJY Gørding Havn
VJY Skærum Mølle
19
4
VJY Langerhuse
VJY Sønderholmene og P
VJY Høfde 8
VJY Arealer ved Fjaltring
VJY Bøvling Klit
VJY Rammedige
VJY Femhøjsande
8 28
VJY Øster Lem Hede
VJY Nørre Vium Brunkul 27 10
VJY Troldhede Brunkulsl 15 19
VJY Ahlergaarde Brunku
VJY Lystbæk
26 71
VJY Rejkær Hede
VJY Arealer i Holmsland 
VJY Feldsted Kog
VJY Skårmose Plantage
30 60
VJY Ølgryde Plantage
75 273
VJY Døes Højene
VJY Møborg Skov
45 60
VJY Storåen,Naur
VJY Naturskolen Kærgår
VJY Resenborg Plantage 19
4
VJY Birkild Hede
VJY Livbjerggård Strand
VJY Grisetå Odde
VJY Plethøj
10
0
VJY Bøløre Odde
Areal (ha)
Nål Lysåbe
2
1
3
82
8
1
1
1
7
5
2
320
173
52
45
0
4
68
49
42
121
17
18
1
38
5
22
120
72
6
0
5
1
2
7
12
1
16
10
3
11
3
1
67
0
140
4
92
44
16
2
86
11
24
6
239
45
297
1483
29
64
16
49
7
3
2
7
6
7
5
2
Side 1 af 11
Bilag G    
%skov allered Antal arter fra hver zone gruppe Prioritet A arte%obs allerede
Total i z3 i z4 z2 z3 z4 z23 z24 z34 ikke‐skovTotal Alle Skov
i z3 i z4
2
1
1
1
O
92
2
1
4
7
3
1
8
O
1
O
1
O
8
O
5
O
3
2
4
6
5
1
625 16
5
5
1
9
8 23
16
9
50
4
52
1
8
9
6
1
45
1
1
2
1
6
31
O
221
1
1
1
1
372
1
6
7
6
1
77
1
1
2
1
47
4
2
6
5
3
5
1
6
7
5
24
O
233
3
4
2
1
6
4 13
9
5
2
37
6
O
5
O
1
O
2
O
11
39
1
3
4
4
1
25
12
2
2
2
0
O
1
O
16
1
1
1
92
1
1
1
3
1
1
90
1
1
13
1
1
3
O
1
O
90
2
2
1
0
O
140
1
2
3
3
1
4
O
92
2
2
1
44
1
1
1
16
O
38
O
86
1
1
48
3
1
4
1
58
1
2
2
5
2
6
O
336
1
1
9 11
8
1
45
2
1
3
2
1
297
3
6
9
6
2
1483
14 14
9
119
1
1
1
413
7
2
1
1
4
16
O
154
2
1
3
1
7
O
3
1
1
1
1
26
2
1
3
2
1
7
1
1
6
O
7
1
1
1
15
O
2
O
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0258.png
Chapter 4
247
Skove altid i zone 1 (N = 681)
Enhed og skov
Løv
VJY Søndbjerg Strand
2
VJY Odby
VJY Skalstrup Skov
40
31
VJY Åbjerg Skov
VJY Harpøth Bæk og Dam
VJY Nees Sandø
VJY Toftum Bjerge og Je
2
VJY Gejlgård Bakke
1
SHL Arealer ved Skæring
SHL Ajstrup Strand Og N
SHL Areal ved Brabrand 
SHL Stendysse ved Orms
SHL Kollens Mølle
2
SHL Bærmose‐ Himmerig 132
SHL True Skov
260
49
SHL Hvinningdal Skov
94
SHL Solbjerg Skov
71
SHL Anebjerg Skov
18
SHL Geding Skov
61
SHL Rugballegård Skov
SHL Arealer i og ved Bryr
SHL Illerup Ådal
SHL Opholds‐ og stiareal
0
SHL Areal ved Solbjerg S
SHL Ring Kloster
SHL Fårbjerg
SHL Naturstien Horsens‐
SHL Slaggård Banke
SHL Tunø og småøer
1
SHL Arealer på Samsø
6
SHL Meden Kirkeruin
SHL Kysing Strand
SHL Hølken Strand
SHL Spøtterup Strand
SHL Hou Strand
SHL Hundslund‐Åkjær na
SHL Mosevej
7
SHL Lovdal Skov
SHL Østre Stenhule
24
SHL Alling, vestlige del
4
SHL P‐plads syd for Alling
SHL Arealer ved Masken
0
1
SHL Areal ved Knudsø sy
SHL Knudhule Strand
1
SHL Vestbirksøerne
1
SHL Mossø Brå
1
SHL Bryggebjerg
SHL Birkhede
1
SHL Øm Kloster
SHL Pindals Mose
1
SHL Vilholt
SHL Siim Skov
26
9
SHL Østerskoven, vestlig
SHL Sminge kanolejrplad
SHL Anderiet mm.
1
SHL Bøsmølle Bro
SHL P‐plads ved Nebel B
SHL Trækstien
SHL Sorring
VSY Nordmarken
VSY Danzigmand og Blød 3
VSY Vesterø Sønderland
0
Side 2 af 11
Bilag G    
Areal (ha)
%skov allered Antal arter fra hver zone gruppe Prioritet A arte%obs allerede
Nål Lysåbe Total i z3 i z4 z2 z3 z4 z23 z24 z34 ikke‐skovTotal Alle Skov
i z3 i z4
1
2
5
2
2
2
2
2
O
95
6 141
O
66
55 152
1
1
2
2
1
4
4
O
3
3
O
0
21 23
2
2
2
0
0
O
9
9
3
3
1
0
19 19
2
1
3
3
2
0
0
O
0
O
1
3
O
25
58 215
1
3
4
2
1
36
147 443
1
1
2
2
1
45
53 147
1
1
1
4
32 129
1
1
1
4
36 111
4
1
5
3
2
3
7 28
1
1
1
1
12
33 106
O
12 12
O
32 32
1
1
2
1
7
7
1
1
8
8
O
1
1
1
1
2
1
1
4
4
2
5
7
6
1
84 84
O
2
2
2
2
2
1
33 35
1
1
3
321 329
4
20 24
20
2
0
O
6
6
1
1
10 10
O
2
2
O
1
1
O
10 10
1
1
1
1
0
0
O
24
3 33
4
O
28
16 68
4 27
O
4
8
O
0
0
O
0
1
O
3
4
O
18 19
O
0
58 59
3
2
5
4
2
31 32
2
2
1
0
O
6
8
1
1
0
0
O
0
1
2
2
2
2
1
1
O
10
11 47
2
2
1
1
7
2 18 55
1
1
1
1
33
1
1
O
4
5
1
1
1
0
0
O
0
0
O
16 16
1
1
1
0
O
57 57
3 2
3
8
6
3
1
98 102
2
2
4
3
1
3
347 349
3
1
14 18
13
2
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0259.png
248
Chapter 4
Skove altid i zone 1 (N = 681)
Enhed og skov
VSY Rønnerne
VSY Borfeld
VSY Hvide Fyr
VSY Byfogedskoven
VSY Skiverbakken
VSY Skiveren Plantage
VSY Tversted Rimmer
VSY Råbjerg Mose
VSY Videslet Engen
VSY Hirsholmene
VSY Areal ved Hulsig
VSY Tversted Klit
VSY Nejst Plantage
VSY Kærsgård Strand
VSY Lien  Skallerup
VSY P‐plads ved Skalleru
VSY Areal ved Lønstrup
VSY Mårup Kirke
VSY Rubjerg Knude Fyr
VSY Kajholm
VSY P‐plads ved Kodal
VSY Hjørring‐Astrup skov
VSY Måstrup Mose
VSY Mosbjerg
VSY P‐plads ved Åsted Å
VSY Areal ved Sulbæk
VSY Solsbæk Strand
VSY Søheden Skov
VSY Slettingen
VSY Nybæk Plantage
VSY Munkens Klit
VSY Lille Norge
VSY Fårup Klit
VSY Pirups Hvarre
VSY Grishøjgårds Krat
VSY Gjøl Bjerg
VSY Store Vildmose
THY Agger Tange
THY Egebjerg
THY Aaby Skoven
THY Rønhede Plantage
THY Fjordholmene
THY Ydby‐Nygård Plantag
THY Hurup Golfskov
THY Faddersbøl
THY Sundby Sø
THY Øer omkring Mors
THY Ejerslev Vang
THY Areal ved Hanklit
THY Buksør Odde
THY Legind Vejle
THY Tissing Vig
THY Arealer Ved Søndre 
THY Tvorup Nord
THY Vangså Hede
THY Snedsted Byskov
THY Kronens Hede Planta
THY Bavn Plantage
THY Sjørring Volde
THY Arealer ved Langdys
THY Eshøj
THY Hanstholm Byplanta
Løv
14
Areal (ha)
Nål Lysåbe
8
677
0
0
2
2
77
10
14
47
106
196
13
48
2
12
36
30
1
45
6
0
1
0
3
11
15
0
3
61
1
2
48
4
36
16
36
49
32
31
12
29
161
3
869
765
8
33
7
4
8
0
13
83
7
12
4
39
77
93
132
67
618
19
9
1
1
2
46
Side 3 af 11
Bilag G    
6
1
8
1
10
20
12
5
14
4
16
4
18
4
2
2
0
51
2
24
4
28
44
2
13
12
4
51
0
1
13
1
29 455
5
3
0
5 172
18 11
2
6
27
1
48
%skov allered Antal arter fra hver zone gruppe Prioritet A arte%obs allerede
Total i z3 i z4 z2 z3 z4 z23 z24 z34 ikke‐skovTotal Alle Skov
i z3 i z4
700
2
10 12
10
1
0
2
2
1
0
O
10
1
1
77
3
18 21
17
1
25
2
1
3
161
4
9 13
11
2
196
1 4
11 16
11
2
13
1
6
7
5
48
8
8
4
14
O
37
3
3
3
41
O
45
1
16 17
15
1
6
O
0
O
1
O
0
O
3
O
46
O
0
O
77
O
1
O
55
10
1
2
8 21
11
4
0
O
4
O
38
1
3
4
2
31
17
O
40
45
2
2
1
116
1
3
4
3
32
2
1
3
3
2
36
3
6
9
7
2
53
O
33
O
165
5
3
10 18
10
4
3
O
869
3
1
2
5 11
2
1
765
5
3
17 25
17
5
8
1
1
65
1
1
1
1
102
1
1
1
1
4
O
10
1
1
2
1
1
14
O
38
O
83
1
1
1
7
O
12
1
2
3
3
1
4
O
39
2
2
4
3
2
78
1
3
4
4
1
93
5
5
2
132
1
1
2
1
552
1 1
3
1
9 15
7
1
623
5
1
16 22
13
2
3
O
196
9
2
6
8
6
1
38
2
2
2
3
O
1
O
8
O
121
6
6
5
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0260.png
Chapter 4
249
Skove altid i zone 1 (N = 681)
Enhed og skov
Løv
THY Vigsø rallejer
THY Vigsø og Ballerum P 47
THY Korsø Plantage
55
THY Hjardemål Plantage 61
THY Tømmerby Kær
4
THY Areal ved Selbjerg V
THY Frøstrup Skov
THY Aggersborg
THY Kollerup Plantage
41
0
THY Hingelbjerg
THY Hingelbjerg Mose
THY Husby Hole
THY Bredkær Plantage
9
KJY Udskovene
201
KJY Randers Nørreskov
10
KJY Randers Nordre Fæl 44
161
KJY Vindum Skov
KJY Busbjerg
2
KJY Frisenvold Laksegård 1
KJY Frydensbjerg og Kat
4
KJY Hohøj Arealer
KJY Hadsund Bane
KJY Mosely
11
KJY Hærup P‐plads
KJY Ulbjerg Klint
KJY Sundstrup Arealerne
KJY Rønnen
KJY Bjødstrup Strand
KJY Karpenhøj
1
KJY Vænge Sø
KJY Mågeøen
KJY Areal ved Stubbe Br
3
KJY Natursti Ebeltoft‐Gr
KJY Vibæk Strand
KJY Holme strandareale
KJY Hyllested Bjerge
3
KJY Bisballe‐Almind
12
KJY Bruunshåb
1
KJY Klostermarken
27
24
KJY Klokkerholm Skov
KJY Randers Sønderskov 24
KJY Øer i Randers Fjord
KJY Elløv Enge
2
MJY Borbjerg‐Nørreskove 453
MJY Sjørup Skov
82
MJY Arealer på Nordfur
5
MJY Jenle
7
MJY Brokholm Sø
1
42
MJY Havbjerg Skov
58
MJY Vinderup Skov
MJY Geddal Strandenge
MJY Spøttrup Sø
1
MJY Arealer på Lundø
MJY Egekrat ved Aulum
3
MJY Småarealer Salling
3
MJY Grynderup Sø
MJY Arealer ved Durup
MJY Løvbakke Skov
101
MJY Areal ved Rabis
MJY Ikast Byskov
60
MJY Søby Brunkulslejer
23
MJY Funder‐Ejstrup natu 13
Areal (ha)
Nål Lysåbe
340
160
80
356
434
707
388
134
115
1
9
10
254
185
0
3
0
0
27
1
136
14
3
116
93
47
135
10
2
9
21
0
24
20
0
3
48
49
10
4
14
0
10
27
105
3
46
5
10
3
26
262
42
87
31
141
62
89
126
113
12
24
78
1
46
63
20
215
55
Side 4 af 11
Bilag G    
0
9
15
2
4
5
1662
208
7
1
43
24
1
1
39
15
129
5
%skov allered Antal arter fra hver zone gruppe Prioritet A arte%obs allerede
Total i z3 i z4 z2 z3 z4 z23 z24 z34 ikke‐skovTotal Alle Skov
i z3 i z4
340
1 5
9 15
9
3
286
1 1
5
7
6
1
845
1 1
7
9
5
1156
11 2 6
3
21 32
19
4
35
254
1
2
3
2
1
O
9
O
10
O
479
2 3
6
7 18
11
5
3
O
0
O
0
O
37
O
350 20
4
2
2
4
3
3
10
O
140
O
324 27
2
2
1
2
3
8
4
2
33
2
O
135
3
4
4
3
15
2
1
9 12
9
1
2
O
9
O
32
3
2
5
4
2
0
O
24
2
2
2
20
1
1
1
0
O
3
O
49
1
4
5
5
1
49
2
5
7
4
10
O
7
1
1
14
1
1
0
O
10
3
3
3
39 98
1
1
100
132 20
1
1
1
7
9
7
1
11
3
O
75
1
8
9
8
32
1
1
39
1
1
1
1
3
O
27
O
2376
3 7
4
1
2 17
10
9
331
1
1
1
98
2
3
5
4
1
38
6 13
O
143
3
2
5
3
2
146
1
3
4
3
1
171
1
1
1
126
1
10 11
5
1
114
1
1
2
2
1
12
O
3
100
O
27
O
79
1
1
2
1
1
O
186
2
1
3
3
2
63
2
2
1
94
1
1
2
2
1
366
1 4
5
6 16
8
3
72
4
4
2
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0261.png
250
Chapter 4
Skove altid i zone 1 (N = 681)
Enhed og skov
Løv
VADRåbjerg Plantage
40
67
VADRenbæk Plantage
13
VADArrild Plantage
12
VADNørreskov
VADGasse Høje
VADNørresø og Hestholm
72
VADHaraldsholm Skov
VADJelssøerne
VADSidekanal ved Lintru
VADParceller i Sømose o
VADJættestuer ved Over
12
VADSkrydstrup Skov
VADLindet Mose
43
VADMandbjerg Skov
VADVarming og Nørbæk 99
48
VADToftlund Skov
VADDankirke
44
VADBevtoft Plantage
4
VADGammelskov
59
VADBjerreskov
7
VADFavrholt Skov
10
VADTange Bakker
VADTange Enge
2
VADTvismark Plantage
VADVestergårde Bjerge
VADAlbatros
VADKlægtagningsarealer
VADArealer ved Husum 
VADAreal på Mandø
FYN Røjle Klint
FYN Fortidsminder
FYN Småøer
FYN Vestermose Skov
33
FYN Holmeskoven
18
FYN Klakkebjerg
5
1
FYN Arealer ved Vissenbj
FYN Feddet
FYN Helnæs Made
2
FYN Nørreby Hals
FYN Fuglsanggård
22
FYN Otterup Byskov
22
FYN Fjordmarken
FYN Vigelsø
24
64
FYN Kirkendrup Skov
132
FYN Elmelund Skov
FYN Fyns Hoved
2
FYN Bogensø Strand
FYN Lods Huse
FYN Lærkedal
22
FYN Sønderskovgård
14
FYN Storelung
101
FYN Ringe Skov
FYN Naturstien Ringe ‐ K
FYN Trente Mølle
9
FYN Lyø
6
FYN Avernakø
FYN Tåsinge Vejle
FYN Vorbjerg
9
FYN Borgnæs
17
FYN Gråsten Nor
5
FYN Toftegårdsskoven
13
FYN Egehovedskoven
13
Areal (ha)
Nål Lysåbe
61
15
94
44
50
7
1
16
2
94
52
5
89
1
2
1
2
31
1
14
296
63
2
12
0
4
134
14
11
18
34
2
1
10
41
3
60
240
11
1
67
2
50
2
2
0
31
1
12
2
4
2
27
14
72
248
32
9
1
10
63
108
7
79
15
124
46
7
2
3
29
29
6
2
5
63
23
10
15
1
9
13
35
2
12
8
68
3
8
10
Side 5 af 11
Bilag G    
%skov allered Antal arter fra hver zone gruppe Prioritet A arte%obs allerede
Total i z3 i z4 z2 z3 z4 z23 z24 z34 ikke‐skovTotal Alle Skov
i z3 i z4
117 21 15
1
1
1
1
205
1 4
1
3
9
3
1
69
1
1
29
1
1
1
2
O
94
2
13 15
8
2
129
1
1
2
89
3
1
1
3
8
5
3
1
O
2
1
1
1
1
O
13
O
31
100
1
1
2
1
100
58 58 14
O
458
3 1 4
1
2
8
2
2
8
62 16
1
1
2
1
50
4
O
191
1 4
1
1
7
3
2
15
1
1
1
112
1
1
1
10
O
60
1
2
7 10
4
2
3
O
302
1
1
10 12
10
2
11
2
2
2
1
O
67
1
7
8
5
1
2
1
1
1
50
9
9
5
2
O
2
O
31
1
6
7
3
1
46
1
1
1
25
O
34
2
1
3
6
4
2
15
O
72
2
6
8
6
1
250
1
3
4
11 18
11
3
32
O
31
O
33
1
1
1
1
63
2
1
5
8
5
2
132
1
4
5
2
1
150
1
1
2
2
1
270
1
1
1
1
48
3
2
9 14
10
3
7
1
2
3
3
1
2
O
54
2
1
1
4
3
2
49
O
2
2
2
2
169
1
1
1
1
23
O
33
4
1
1
6
3
3
16
1
1
2
1
1
13
1
2
3
2
1
35
2
1
5
8
6
2
11
O
29
1
1
81
O
16
1
1
1
32
O
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0262.png
Chapter 4
251
Skove altid i zone 1 (N = 681)
Enhed og skov
FYN Hov Østerland
FYN Rudkøbing Fredskov
FYN Humble Byskov
FYN Næs
BLH Blåbjerg Plantage
BLH Nørre Nebel Skov
BLH Golfbane
BLH Oversigtsareal ved H
BLH Årgab
BLH Bavnebjerg
BLH Havrendingen
BLH Bjergeborg
BLH Bjerregård
BLH Holmsland Klit
BLH Tipperne
BLH Klægbanken mm.
BLH Præstens ø og Tykrå
BLH Polde
BLH Øer i Nymindestrøm
BLH Skjern Å
BLH Lønborg Hede
BLH Kærgård Plantage, s
BLH Vejers Plantage, nor
BLH Sig kapelbanke
BLH Bordrup Plantage
BLH Ho Plantage
BLH Langli
BLH Fyrpasserboligen
BLH Hafniagrunden
BLH Oles Dige
BLH Lodder Øst for Oksb
BLH Kikkebjerg Plantage
BLH Torp
BLH Sønderho
BLH Søren Jessens Sand
BLH Trinden og Keldsand
TRE Engelsholm Skov
TRE Tykhøj Krat
TRE Refstrup Skov
TRE Nørup Plantage
TRE Vingsted Mølle
TRE Randsfjord Arealer
TRE Vognkær Enge og Hv
TRE Børkop Vandmølle
TRE Fårup Skov
TRE Fire Høje
TRE Sophienlund
TRE Haltrup Hede
TRE Troldhedebanen Ves
TRE Eg Rasteplads
TRE Tirsbjerg Plantage
TRE Bjerge Skov
TRE Tønballegård
TRE Bankehave
TRE Boller Nederskov
TRE Boller Overskov
TRE Klokkedal
TRE Ustrup Bjerge
TRE Dybdal
TRE Dallerup Skov
TRE Lystrup Skov
TRE Borringholm
Løv
0
18
23
4
124
100
Side 6 af 11
Bilag G    
3
3
30
45
26
1
2
65
24
26
9
12
10
8
1
7
9
11
215
25
54
122
55
54
17
16
51
27
Areal (ha)
%skov allered Antal arter fra hver zone gruppe Prioritet A arte%obs allerede
Nål Lysåbe Total i z3 i z4 z2 z3 z4 z23 z24 z34 ikke‐skovTotal Alle Skov
i z3 i z4
7
7
O
7 24
1
1
3
8 34
O
4 100
O
806
467 1396
1
8 2 6
6
1
21 36
23
6
17
46 163
2
3
5
5
2
37 37
O
0
0
O
2
2
O
154 154
1
6
7
5
1
91 91
1
1
33 33
1
1
1
8
28 36
O
154 154
5
5
5
689 689
3
1
17 21
11
2
67 67
6
6
3
3
3
O
4
4
2
2
112 112
7
7
4
2 1963 1967
4
1
2
29 36
21
2
344 344
3
1
14 18
13
1
192
412 608
1 2
2
17 22
13
3
358
305 693
1 4
1
13 19
13
3
3
3
O
625
185 856
1 3
1
15 20
16
3
302
95 423
2 2
1
12 17
13
2
100 100
2
1
17 20
12
2
0
0
O
11 11
1
1
2
1
1
O
11 11
1
1
1
27
8 36
1
1
2
1
1
3
3
8
O
1
1
O
93 93
O
54 54
O
19
64 147 20
0
1
1
1
55
7 86
7
1
1
2
1
1
1
1 27
O
2
0 11
O
0
23 35
1
1
1
3
2
1
0
30 40
3
2
1
4
2
9
5
5
0
27 35
1
1
1
6
8
1
1
1
3 10
O
3
3
O
1 10
O
13
48 61
3
3
3
3
3
O
2
2
O
12
1 24
1
1
43
25 282
4
5
1
3
3 12
6
5
16
23
23 71
9
3
3
2
2
9
6 69
2
2
2
2
19
15 156
8
2
3
2
5
2
2
22
1
2 59
1
1
2
5
5 63 14
5
2
1
1
4
2
1
48
9
1 28
O
6
1 22
1
1
1
6
7 63
2
1
1
4
3
2
7
2 36
O
2
2
O
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0263.png
252
Chapter 4
Skove altid i zone 1 (N = 681)
Enhed og skov
TRE Sebberup Skov
TRE Sønder Stenderup N
TRE Stenderup Hage
TRE Sønder Stenderup S
TRE Skibelund
TRE Grønninghoved Stra
TRE Vargårde Skov
TRE Trommersgård Skov
TRE Fovslet Skov
TRE Hoppeshuse
TRE Harte Skov
TRE Troldhedebanen
TRE Rastepladser ved Ny
TRE Hakonsminde
TRE Søballegård
TRE Tørrepladsen
TRE Klingebæk
TRE Ravning Enge
TRE Bindeballe Station
TRE Troldhedebanen Syd
SDJ Karholm
SDJ Øvelgunde Fredskov
SDJ Fryndesholm
SDJ Græskobbel
SDJ Blommeskobbel
SDJ Rumohrsgård Dyreh
SDJ Ketting Nor
SDJ Oldenor
SDJ Augustenborg Skov
SDJ Made Skov
SDJ Arnkil Skov
SDJ Arnkil Maj
SDJ Fredskov
SDJ Mjang Dam
SDJ Hartsø Strand
SDJ Nydam Mose
SDJ Roden Skov
SDJ Adsbøl Dam
SDJ Sø‐ og Lystskovareal
SDJ Over‐ og Nederstjer
SDJ Buskmose Skov
SDJ Avnbøl Sned
SDJ Bøffelkobbel
SDJ Skelde Folekobbel
SDJ Skelde Kobbelskov
SDJ Opholdsarealer ved 
SDJ Helligsø
SDJ Nybøl
SDJ Arealer ved Strande
SDJ Kelstrup Fredsskov
SDJ Kelstrup Plantage
SDJ Rode Skov
SDJ Kiskelund Plantage
SDJ Kollund Skovholm
SDJ Kruså Skov
SDJ Mølleskov
SDJ Store Okseø
SDJ Gårdbæk Skov
SDJ Waldeck Skov
SDJ Rønshovedskovene
SDJ Gammelmose Skov
SDJ Lyreskoven
Løv
92
331
144
17
41
22
199
59
103
Areal (ha)
Nål Lysåbe
7
42
51
30
3
22
27
7
1
0
5
5
2
4
48
14
8
100
58
78
17
4
5
19
0
14
6
0
8
0
1
2
1
7
7
4
65
44
2
2
44
2
1
128
4
3
23
2
64
4
21
1
1
2
7
1
15
7
0
7
54
36
9
2
1
8
2
1
0
18
6
Side 7 af 11
Bilag G    
1
0
4
3
21
35
4
35
21
4
28
17
61
10
8
1
0
4
115
2
10
30
59
39
14
27
63
7
1
2
4
1
3
1
53
8
147 130
16 18
29 26
2
14
1
3
16
3
14
11
23
2
1
3
2
%skov allered Antal arter fra hver zone gruppe Prioritet A arte%obs allerede
Total i z3 i z4 z2 z3 z4 z23 z24 z34 ikke‐skovTotal Alle Skov
i z3 i z4
141
1
1
2
1
412
6
1
4
2
5 11
6
3
2
3
O
193 14
5
6
1
4
2 13
4
4
8
10
7
O
18 100
O
50 14
1
O
28
9
1
1
1
1
260
6
3
6
3
1 10
5
5
3
167
1
1
1
1
240
2
6
4 10
8
5
17
2
4
6
4
1
4
1
1
1
5
O
20
3
1
1
1
1
1
1
1
1
18
4
4
4
6
O
0
O
8
O
3 100
O
22
O
36
O
4
100
1
1
100
42
4
3
2
5
2
2
32
1
1
1
3
2
1
65
3
1
4
8
5
2
48
2
1
1
4
2
1
31 100
2
2
4
1
1 100
20 22 13
2
2
1
1
75
106
5
8
1
9
5
5
12
O
13
13
1
1
1
1
128
2
4
6
4
2
4
1
1
2
2
1
3
O
145
4
4
1
2
3
3
1
17
17
4 98
1
1
1
100
75 10 10
3
3
5 11
6
3
27
34
2
1
1
82
1
1
2
2
1
44
O
14
O
30
12
1
1
1
1
73
1
4 1
1
6
2
2
1
O
15
1
1
1
7
O
1
O
68
1
2
3
2
2
331
3 1 5
2
1
1 10
3
2
70
5
2
1
3 11
6
3
64
4
1
1
1
7
4
3
2
O
17
97
1
1
2
1
75
4 15 68
1
1
1
100
8
O
20
2
2
1
1
5
O
14
2
2
1
1
32
O
31
O
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0264.png
Chapter 4
253
Skove altid i zone 1 (N = 681)
Enhed og skov
Løv
SDJ Parcel i Søndermose
SDJ Kragelund Mose
36
SDJ Vejbæk Skov
SDJ Bommerlund Planta 155
SDJ Oksekær
1
SDJ Skov ved Bjerndrup 
1
SDJ Bøghoved
13
SDJ Areal syd for Sønder
SDJ Hostrup Krat
16
SDJ Kæmpehøj i Hostrup
SDJ Arealer på Varnæs H 1
SDJ Årtoft Plantage
72
SDJ Torp Plantage
87
SDJ Hjordkær
5
SDJ Årup Skov
195
SDJ Sønderskov, Aabenr 86
SDJ Hjælm
44
SDJ Vestermark
96
36
SDJ Langbjerg Skov
SDJ Søst Skov
56
SDJ Nørreskov, Aabenra 76
25
SDJ Rhedersborg Skov
SDJ Rugbjerg Plantage
33
SDJ Rundemølle
1
SDJ Jagtprøvebane
SDJ Strangelshøj
SDJ Hjarup Mose
SDJ Arealer ved Potterhu
SDJ Hop Sø
SDJ Tormaj
7
SDJ Fredshule
2
SDJ Abkær Mose
SDJ Femhøje
SDJ Haderslev Søndersko 70
SDJ Hjelmvrå
44
SDJ Teglholt
20
SDJ Tørning Mølle
21
SDJ Sandkule
43
0
SDJ Ladegård eng
SDJ Elkær dambrug
SDJ Vesterskov
151
9
SDJ Nautrupgård Skov
SDJ Tamdrup Høj
SDJ Årø Skov mm
7
9
SDJ Keldet Skov
SDJ Loft Skov
15
SDJ Revsø Skov
137
SDJ Gravhøj i Sommerst
SDJ Areal ved Råde Stran
STS Ovstrup Skov
159
STS Sønder Kohave
60
STS Gedser Fyr
STS P‐pladser på Falster
STS Albuen
STS Langødyssen og Bav
STS Majbøllereservatet
STS Enehøje
1
STS Teglværksskoven
8
STS Vildmarksskoven
7
STS Krogsbølleskoven
15
24
STS Krukholm Skov
STS Hyllekrog Fyr
Side 8 af 11
Bilag G    
Areal (ha)
%skov allered Antal arter fra hver zone gruppe Prioritet A arte%obs allerede
Nål Lysåbe Total i z3 i z4 z2 z3 z4 z23 z24 z34 ikke‐skovTotal Alle Skov
i z3 i z4
4
4
O
10 10
2
2
4
2
1
39
12 87
O
368
151 674
0 2 5
1
1
2 11
4
3
2
3
O
1
1
1
1
4
2 20
25
1
1
2
1
1
3
3
1
1
1
12
4 31
3
3
3
1
1
5
2
2
5
0
O
79 80
1
1
2
2
1
134
43 250
4
1
1
2
8
4
2
84
38 209
1
1
1
1
1
7
O
36
55 285
1
0
3
1
1
5
3
2
7
11 104
1
1
1
3
2
1
2
5 50 14
4
1
1
6
2
2
10
14 120
2
3
1
1
2
2
1
13
0
13 50
3
2
2
1
1
8
12 77
10
4
4
3
3
13
9
13 97
2
1
3
3
2
9
4 37
1
1
1
112
19 164
1
1
2
5
5 38 13
O
1
8
9
O
1
1
O
7
7
1
1
1
19 19
1
1
1
11 11
1
1
1
3
2
1
4 11
O
9 11
O
37 37
1
1
1
3
3
O
6
71 147 34
1
2
3
2
2
6
2 51
2
1
3
1
1
2
17 40 12
3
1
1
2
4
2
1
46
1
68 90
8
1
2
2
2
6
3
2
17
2
2 47 58 40
1
1
1
3
1
1
93
10 11
1
1
2
1
5
5
1
1
1
17
20 187 12
2
6
1
3 10
5
3
0
9
O
0
0
O
48 54
5
6 11
8
4
9
O
2
1 18
1
1
42
34 213
3
1
4
1
3
8
4
3
3
3
0
0
O
3
3
O
22
40 221
O
1
8 70
14
O
4
4
3
5
8
6
3
5
5
O
43 43
2
8 10
6
2
1
1
O
34 34
1
8
9
4
1
2
97 100
1
5
6
5
16 24
1
1
3
5
1
2
9
O
0
5 20
O
14 37
O
2
2
1
1
1
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0265.png
254
Chapter 4
Skove altid i zone 1 (N = 681)
Enhed og skov
Løv
STS Krukholm Lille Skov
4
STS Øer på søterritoriet 
STS Mark ved Bursø
STS Udby Skov
59
16
STS Hegnede Skov
STS Nyord
1
STS Areal ved Hjelm Bug
37
STS Bakkely Skov
STS Tårnborggård
STS Galgebakke og Hash
STS Højbjerg Skov
35
30
STS Kobæk Skov
STS Glumsø Statsskov
8
STS Areal ved Sandvig
STS Prins Carls Skole
STS Gåsetårnet
18
STS Faksinge Skov
STS Vrangstrup Enge v. S
STS Anneliselunden
STS Stevns Fyr
STS Avnø
3
STS Rønnebæk fælled
30
STS Ladby Skov
17
23
STS Fælleseje Skov
STS Vridsløse Skov
20
STS Even Skov
25
STS Fakse Kalkbrud
STS Fodsporet
20
STS Øer på søterritoriet 
4
BONArealer ved Arnager
BONAreal ved Sose Odde
BONAreal ved Nordbakke
BONAreal ved Gubbegår
BONEgeby fortidsmindeo
BONAreal ved Hundsemy
3
BONUdkæret
1
BONKærgården
1
BONSkovholt
0
BONRingborgen
BONArealer ved Vandmø 1
1
BONAreal ved Stammers
2
BONByggehøj
4
BONRø Præsteskov
BONØster Borregårds Sk 24
4
BONAreal ved Bobbeå
5
BONSalene Bugt
HST Trørød Hegn
51
21
HST Kohave Skov
HST Ermelunden
49
HST Mikkelborg
HST Bredelte
3
HST Hørsholm Slotshave
5
HST Bistrup Hegn
42
HST Stumpedysse Hegn
10
HST Sjælsø Lund
54
45
VSJ Grønnehave Skov
147
VSJ Annebjerg Skov
VSJ Nakke Skov
38
VSJ Højby Sø
3
VSJ Skansehage
VSJ Øer på søterritoriet
VSJ Nygård Sø
Areal (ha)
Nål Lysåbe
2
15
9
8
38
1
13
136
1
8
18
63
0
76
1
68
36
9
Side 9 af 11
Bilag G    
7
1
2
0
1
2
1
0
1
2
51
6
0
207
58
18
12
35
20
15
63
9
3
0
1
2
1
0
24
25
4
10
1
1
7
1
1
1
0
0
10
2
3
4
13
22
7
15
4
1
7
5
32
26
56
16
0
33
3
4
18
25
4
%skov allered Antal arter fra hver zone gruppe Prioritet A arte%obs allerede
Total i z3 i z4 z2 z3 z4 z23 z24 z34 ikke‐skovTotal Alle Skov
i z3 i z4
6
O
15
1
1
1
9
O
105
1
1
30
1
2
3
3
1
136
2
9 11
7
2
2
O
63
O
63
1
4
5
3
1
0
O
112
1
1
1
1
99
1
1
6
8
6
2
44
1
1
3
5
2
1
9
O
0
O
0
O
20
O
51
2
2
4
2
2
6
O
0
O
211
11
1
20 32
16
5
95
1
1
2
1
1
35
O
35
O
55
O
46
O
15
O
83
1
1
1
3
2
1
9
2
2
2
8
2
1
3
3
2
0
O
2
O
3
O
1
O
0
O
27
6
5 11
5
3
27
3
4
7
5
2
5
2
2
1
10
O
2
O
2
1
1
1
1
2
100
O
4
O
40
4 27
2
2
1
1
83
7
67
O
8
O
55
O
34
1
1
1
3
1
72
2 1
2
3
8
4
2
7
O
3
O
19
1
1
1
48
7
3
1
2
6
3
2
15
O
79
7
2
1
2
5
4
3
49
3
1
4
3
3
203
2
1
2
1
3
6
4
2
68
6
1
2
9 18
13
6
59
O
16
2
7
9
8
1
0
O
33
1
3
4
3
1
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0266.png
Chapter 4
255
Skove altid i zone 1 (N = 681)
Enhed og skov
VSJ Ulkerup Skov
VSJ Stokkebjerg Skov
VSJ Grevinge Skov
VSJ Hønsehals Skov
VSJ Bognæs Skov
VSJ Mosemark Skov
VSJ Øer på søterritoriet
VSJ Ellinge Indhegning
VSJ Jyderup Skov
VSJ Bjergene
VSJ Vollerup Skov
VSJ Klosterskov
VSJ Overby Lyng
VSJ Stenstrup Troldstue
VSJ Lærkereden
VSJ Veddinge Bakker
VSJ Sydspids af Sejerø
VSJ Gravhøj ved Svebøll
VSJ Vestborgen
VSJ Stenhus i Kalundbor
VSJ Øer på søterritoriet
VSJ Vrangeskov
VSJ Fællesfolden
VSJ Svallerup Strand
VSJ Langesø Eng
VSJ Langdysse ved Vielst
VSJ Knud Lavards Kapel
VSJ Tadre Mølle
VSJ Øer på søterritoriet
VSJ Fugledegaard
VSJ Pedersted Skov
VSJ Stubberup Skov
VSJ Kattinge Søerne
VSJ Gershøj
VSJ Arealer ved Ejby
VSJ Arealer ved Gamme
VSJ Høng Skov
VSJ Benløse Skov
VSJ Skovrejsning Slagels
NSJ Brødemose skov
NSJ Avderød skov
NSJ Holstrupgård
NSJ Fuglsanggård
NSJ Kanalerne
NSJ Nordhuse
NSJ Arrenæs‐arealer
NSJ Statens tørvemose
NSJ Hyttegården
NSJ Hovgårds pynt
NSJ Holløse bredning
NSJ Alsønderup enge
NSJ Solbjerg enge
NSJ Lyngby mose
NSJ Ullerup skov
NSJ Sandflugtsplantagen
NSJ Hyllingbjerg
NSJ Stejlepladserne
NSJ Skansen
NSJ Sandflugtsmonumen
NSJ Helenekilde
NSJ Strandbjerggård
NSJ Vieholmgård
Løv
192
64
187
35
28
26
21
70
129
77
1
Areal (ha)
Nål Lysåbe
33
66
1
8
32
12
19
40
10
13
22
5
1
97
8
131
12
90
41
35
10
35
2
12
0
7
5
7
2
0
0
3
96
1
4
0
0
13
2
72
1
86
2
4
58
10
22
34
15
8
43
63
6
10
158
0
6
4
86
57
57
55
20
1
3
6
0
1
0
13
14
Side 10 af 11
Bilag G    
32
19
26
5
2
39
28
47
57
1
1
2
2
10
7
4
2
9
6
6
71
2
0
10
10
1
5
%skov allered Antal arter fra hver zone gruppe Prioritet A arte%obs allerede
Total i z3 i z4 z2 z3 z4 z23 z24 z34 ikke‐skovTotal Alle Skov
i z3 i z4
291
4
5
4
9
6
6
11
73
1
1
1
1
231
3
1
4
3
3
94
4
5
2
1
3
6
5
3
51
1
1
2
1
1
53
O
1
O
126
1
1
1
213
3
2
5
4
2
90
3
17 20
19
2
205
3
2
5
4
2
122
5
1
4 10
7
4
15
2
6
8
6
1
0
O
7
O
5
O
7
1
1
1
1
0
O
2
O
0
O
0
O
54
1
1
1
96
2
4
10 16
9
3
1
O
4
O
0
O
0
O
13
O
2
O
72
1
1
1
29
O
5
O
86
2
1
4
7
4
1
2
O
4
O
58
2
2
2
2
54
1
1
2
2
1
53
1
2
3
2
1
34
O
70
1
2
3
1
1
70
1
4
3
7
6
4
44
O
64
6
6
4
8
O
11
2
2
2
2
175
5
3
8
7
5
7
61
O
6
O
4
O
86
5
2
10 17
7
3
57
4
2
5 11
4
2
57
6
2
8 16
4
2
55
O
101
9
2
5
5 21
12
8
13
O
3
2
2
2
6
2
2
2
0
1
1
1
O
0
O
19
1
1
1
14
O
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0267.png
256
Chapter 4
Skove altid i zone 1 (N = 681)
Enhed og skov
NSJ Rågegården
NSJ Gilbjerggård
NSJ Valby Hegn
NSJ Høbjerg hegn
NSJ Nejede vesterskov
NSJ Æbelholt klosterruin
NSJ Skævinge
NSJ Gørløse
NSJ Søborg Slotsruin
NSJ Klosterhus
NSJ Esrum Kanal
NSJ Parcel i Nødebo
NSJ Sørup Havn
NSJ Fredensborg Havn
NSJ Nødebo Holt
NSJ Gadevang Skov
NSJ Selskov
NSJ Mose i Gadevang
NSJ Tirsdagsskoven
NSJ Brøde Skov
NSJ Lille Hestehave
NSJ Snevret
NSJ Horneby Sand
NSJ Risby Vang
NSJ Krogenberg Hegn
NSJ Munkegårds Hegn
NSJ Endrup Hegn
NSJ Kelleris Hegn
NSJ Dageløkke Skov
NSJ Skipperholm
NSJ Kovang
NSJ Knorrenborg Vang
NSJ Grønholt Vang
NSJ Grønholt Hegn
NSJ Stasevang
OSJ Farum Sø
OSJ Nyvang
OSJ Skydebanearealerne
OSJ Ganløse Forte
OSJ Brudehøje
OSJ Kollekolle
OSJ Snubbekorsskoven
OSJ Karlstrup Skov
OSJ Øer i Køge Bugt
OSJ Regnemark
OSJ Ramsø
OSJ Greve Skov
OSJ Solhøj Fælled
OSJ Tune Skov
OSJ Kildebrønde Skov
OSJ Sønderskov
OSJ Lystrup Skov
OSJ Uggeløse skov
OSJ Krogenlund
OSJ Bastrup sø
OSJ Hammergård m.m.
OSJ Sperrestrup skov
OSJ Grønlien skov
OSJ Hørup Skov
OSJ Gulddysse Skov
OSJ Himmelev Skov
Løv
8
1
267
137
88
53
24
Areal (ha)
Nål Lysåbe
1
5
2
37
63
30
9
6
12
7
1
23
143
4
101
11
0
5
0
1
2
3
2
50
14
2
1
0
1
23
14
24
8
10
10
51
5
3
72
25
0
6
1
8
3
2
34
3
12
27
42
14
14
30
45
48
8
125
11
11
1
0
84
13
154
63
11
12
38
104
54
10
10
43
20
23
42
11
31
10
45
40
84
Side 11 af 11
Bilag G    
45
97
44
1
13
143
13
50
9
59
154
21
27
54
24
7
5
67
164
183
51
35
2
19
43
1
12
60
3
30
25
138
124
51
5
79
37
7
72
37
13
7
3
9
18
17
2
0
6
6
8
19
%skov allered Antal arter fra hver zone gruppe Prioritet A arte%obs allerede
Total i z3 i z4 z2 z3 z4 z23 z24 z34 ikke‐skovTotal Alle Skov
i z3 i z4
13
2
2
2
40
1 9
2
4
20 36
23
8
360
0
5
6
1 6
3 16
11
8
6
151
2
2
2
6
4
2
107 49 48
4
1
4
4 13
5
3
99
1
1
O
219
1
1
2
2
1
129
O
11
O
0
O
5
O
0
O
1
O
2
O
49 96
4
6
2
8
1
1 100
160
2
2
6
4 14
4
3
47
1
1
2
1
1
1
1
1
2
14
O
179
1
0
2
1
4
7
3
1
37 23 76
1
2
3
3
3
33
33
67 19 24
1
3
4
1
1
70
1
1
1
66
1
1
2
251
4
5
2 1 2
1 11
6
6
9
22
1
1
34
1
1
65
2
1
1
2
2
1
59
O
10 59 19
O
5
O
109
3
1
1
2
7
3
2
236
8 12
6
1
8
1 16
7
6
2
8
273
2
1
1 4
1
7
2
2
72
1
1
1 2
1
5
2
2
125
3
1
6 10
5
2
59 16
5
2
5 12
11
6
60
13
O
1
O
0
1
1
1
1
104
5
1
1
1
3
33
13
1
1
1
1
208
1
5
2
8 15
10
4
63
1
1
26 28
17
1
11
1
2
3
3
1
12
2
5
7
2
1
111
O
113
1
1
1
1
87
1
1
1
1
10
O
44 17
3
5
4 12
5
3
199
2
1
2
1
4
4
3
162
3
5
5
3
6 14
10
4
76
17
6 1
4
8 19
15
7
11
42
2
8 10
8
2
16
O
116
O
52
3
3
3
3
51
1
1
1
1
121
5
5
4
4
140
4
4
8
6
3
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0268.png
Chapter 4
257
Bilag H
Bilag H. Resultater fra alle scenarier.
Scenarie
z1 %
areal
25,9
26,9
39,3
39,3
37,1
38,3
57,8
58,2
25,9
26,9
39,3
39,3
37,1
38,3
57,9
58,2
36,7
38,1
26,0
35,8
36,7
58,0
26,0
35,8
36,7
58,0
57,2
46,5
46,5
z2 %
areal
24,3
23,6
0
0
20,3
19,7
13,7
13,4
24,3
23,6
0
0
20,3
19,7
13,1
13,0
20,3
19,7
24,2
24,3
20,3
13,0
24,2
24,3
20,3
13,0
15,5
9,4
0
z3 %
areal
28,2
29,2
38,2
38,2
25,1
25,6
15,2
15,6
29,5
30,3
40,3
40,6
27,7
28,1
18,8
19,5
28,6
27,3
29,3
23,5
28,6
19,1
29,3
23,5
28,6
19,1
15,2
19,4
0
z4 %
areal
21,7
20,3
22,5
22,5
17,5
16,5
13,3
12,8
20,4
19,2
20,4
20,1
14,9
14,0
10,2
9,4
14,4
15,0
20,5
16,4
14,4
9,9
20,5
16,4
14,4
9,9
12,1
24,7
53,5
Tab %
årligt
61,3
61,4
68,7
68,7
53,0
53,6
36,9
37,1
53,9
53,5
58,4
58,4
45,6
45,9
32,6
32,4
46,1
46,5
50,3
42,7
45,5
30,5
42,9
36,3
38,1
25,5
33,1
48,1
58,9
z4 (ha)
z4 (n)
GM
Mål nået
(af 304
arter)
217
215
199
199
229
232
257
257
217
215
199
199
229
232
261
262
231
230
221
255
231
258
221
255
231
258
166
NA
NA
A penge
B areal
C penge
D areal
E penge
F areal
G penge
H areal
I penge
J areal
K penge
L areal
M penge
N areal
O penge
P areal
Q penge
R areal
S penge
T penge
U penge
V penge
W penge
X penge
Y penge
Z penge
Q1
Q2
Q3
22.933
21.541
23.797
23.807
18.502
17.424
14.094
13.519
21.573
20.302
21.577
21.241
15.803
14.810
10.763
9.964
15.281
15.878
21.693
17.338
15.281
10.524
21.693
17.338
15.281
10.524
12.771
26.119
56.679
78
75
85
88
59
60
43
45
70
70
73
73
44
44
40
35
50
49
74
61
50
39
74
61
50
39
33
69
203
0,83
0,84
0,87
0,87
0,86
0,87
0,91
0,91
0,83
0,84
0,87
0,87
0,86
0,87
0,92
0,92
0,87
0,88
0,85
0,90
0,87
0,91
0,85
0,90
0,87
0,91
0,93
NA
NA
Linjer i fed
er scenarier med målet sat til 3 repræsentationer i stedet for 5. GM = gennemsnitlig
målopfyldelse for de prioritet A arter, som indgår i scenariet. z = zone. NA = ikke relevant. Alle
areal mål gælder skovbevokset areal, dvs. uden lysåbne områder som græsland, søer, veje m.v..
Se tabel 3 og 13 for hver scenaries forudsætninger.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
258
Chapter 4
Side 1 af 1
Saproxyl?
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Ej‐saproxyl
Gap arter i scenarie Q (N = 73)
Bilag I
Gruppe
Zone a
Skove (N) Match  gap?
Åben skov
3
4
3 gap1
Åben saproxyl
3
1
0 gap1
Åben saproxyl
3
5
3 gap2
Åben saproxyl
3
2
0 gap2
Åben saproxyl
3
1
0 gap1
Åben saproxyl
3
5
3 gap2
Åben saproxyl
3
1
0 gap1
Åben skov
3
12
4 gap1
Åben saproxyl
3
1
0 gap1
Åben skov
3
2
1 gap1
saproxyl skovart 4
3
2 gap1
Åben saproxyl
34
6
4 gap1
saproxyl skovart 4
2
1 gap1
Åben skov
3
2
1 gap1
saproxyl skovart 4
4
2 gap2
Nål obligat
2
4
1 gap3
Åben skov
3
4
2 gap2
Åben skov
3
1
0 gap1
Åben skov
3
5
3 gap2
saproxyl skovart 4
5
4 gap1
Nål obligat
2
5
3 gap2
Åben skov
3
5
3 gap2
Åben skov
3
7
4 gap1
Åben skov
3
1
0 gap1
Nål fakultativ
23
4
3 gap1
Nål obligat
2
3
0 gap3
Åben skov
3
4
3 gap1
Åben skov
3
4
3 gap1
Åben skov
3
1
0 gap1
Åben skov
3
4
1 gap3
Åben skov
3
1
0 gap1
Åben skov
3
2
1 gap1
Nål obligat
2
3
1 gap2
Nål obligat
2
7
2 gap3
Nål fakultativ
23
4
3 gap1
Nål obligat
2
2
1 gap1
Åben skov
3
5
4 gap1
saproxyl skovart 4
4
3 gap1
saproxyl skovart 4
1
0 gap1
saproxyl skovart 4
5
4 gap1
Nål fakultativ
23
3
2 gap1
saproxyl skovart 4
2
1 gap1
saproxyl skovart 4
4
3 gap1
Nål obligat
2
3
1 gap2
Åben skov
3
1
0 gap1
Nål obligat
2
2
1 gap1
Nål obligat
2
4
3 gap1
Åben skov
3
4
2 gap2
saproxyl skovart 4
2
1 gap1
Nål fakultativ
23
6
3 gap2
Åben skov
3
1
0 gap1
Urørt løvskov
4
2
0 gap2
saproxyl skovart 4
5
4 gap1
Åben skov
3
6
4 gap1
Nål obligat
2
2
1 gap1
saproxyl skovart 4
5
2 gap3
saproxyl skovart 4
3
1 gap2
saproxyl skovart 4
2
1 gap1
Anden løvskov
34
2
1 gap1
Nål fakultativ
23
3
2 gap1
Åben skov
3
2
0 gap2
Åben skov
3
5
4 gap1
Åben skov
3
4
3 gap1
Nål fakultativ
23
1
0 gap1
Åben skov
3
1
0 gap1
Åben skov
3
2
1 gap1
Åben skov
3
3
2 gap1
Åben skov
3
5
4 gap1
Åben skov
3
2
1 gap1
Åben skov
3
4
2 gap2
Åben skov
3
4
3 gap1
Åben skov
3
4
3 gap1
Åben skov
3
2
0 gap2
Artsgruppe
Arts navn
Truet hvor? Rødliste TilbagegaPrioritetPræference
Pattedyr
Bredøret flagermus
EU anx 2 art
VU nej
A
Løv
Biller
Allecula morio 
DK
VU ja
A
Løv
Biller
Ampedus hjorti 
Globalt
VU nej
A
Løv
Biller
Eghjort
DK
RE RE
A
Løv
Biller
Grøn pragttorbist
DK
CR ja
A
Løv
Biller
Matsort træsmælder
DK
VU ja
A
Løv
Biller
Pragtsmælder
DK
VU ja
A
Løv
Biller
Sort blomsterbuk
DK
VU ja
A
Løv
Biller
Tachyta nana 
DK
VU ja
A
Løv
Tovinger
Hvidbåndet rovflue
DK
CR ja
A
Løv
Tovinger
Lille træsvirreflue
DK
VU ja
A
Løv
Tovinger
Mørk myresvirreflue
DK
VU ja
A
Løv
Tovinger
Pragtsvirreflue
DK
EN ja
A
Løv
Tovinger
Smuk løgsvirreflue
DK
VU ja
A
Løv
Tovinger
Sort træsmuldsvirreflue
DK
EN ja
A
Løv
Tovinger
Sort vedrovflue
DK
EN ja
A
Nål obligat
Tovinger
Stikkelsbær‐glanssvirreflue DK
VU ja
A
Løv
Tovinger
Sump‐urtesvirreflue
DK
VU ja
A
Løv
Tovinger
Tidlig ornamentsvirreflue
DK
VU ja
A
Løv
Tovinger
Uldhåret pelssvirreflue
DK
VU ja
A
Løv
Årevinger
Blank gæstemyre
Globalt
VU nej
A
Nål obligat
Dagsommerfug Kirsebærtakvinge
DK
CR ja
A
Løv
Dagsommerfug Rødlig perlemorsommerfugl DK
CR ja
A
Løv
Sommerfugle Brachionycha nubeculosa 
DK
RE RE
A
Løv
Sommerfugle Dværgspinder
DK
CR ja
A
Nål fakultativ
Sommerfugle Gran‐nonne
DK
EN ja
A
Nål obligat
Sommerfugle Rødbrun ordenugle
DK
RE RE
A
Løv
Sommerfugle Stribet målerugle
DK
VU ja
A
Løv
Sommerfugle Trapez‐glansugle
DK
RE RE
A
Løv
Græshopper Stor enggræshoppe
DK
CR ja
A
Løv
Edderkopper Midia midas 
DK
EN ja
A
Løv
Edderkopper Orange hjulspinder
DK
EN ja
A
Løv
Sæksvampe
Kæmpe‐stenmorkel
DK
VU ja
A
Nål obligat
Basidiesvamp Ædelgran‐mælkehat
DK
EN ja
A
Nål obligat
Basidiesvamp Blåfodet kødpigsvamp
DK
CR ja
A
Nål fakultativ
Basidiesvamp Brandgul fagerhat
DK
EN ja
A
Nål obligat
Basidiesvamp Brungul rødblad
DK
VU ja
A
Løv
Basidiesvamp Brusk‐bævretop
DK
VU ja
A
Løv
Basidiesvamp Cinnober‐muslingesvamp
DK
EN ja
A
Løv
Basidiesvamp Duftende kæmpeskælhat
DK
VU ja
A
Løv
Basidiesvamp Entoloma lampropus 
DK
EN ja
A
Nål fakultativ
Basidiesvamp Glat ildporesvamp
DK
EN ja
A
Løv
Basidiesvamp Gylden grynskælhat
DK
EN ja
A
Løv
Basidiesvamp Højstokket ridderhat
DK
VU ja
A
Nål obligat
Basidiesvamp Hypholoma ericaeum 
DK
EN ja
A
Løv
Basidiesvamp Inocybe sambucina 
DK
EN ja
A
Nål obligat
Basidiesvamp Lak‐skørhat
DK
VU ja
A
Nål obligat
Basidiesvamp Maj‐rødblad
DK
VU ja
A
Løv
Basidiesvamp Mønster‐lædersvamp
DK
CR ja
A
Løv
Basidiesvamp Orangegul ridderhat
DK
EN ja
A
Nål fakultativ
Basidiesvamp Punktstokket vokshat
DK
EN ja
A
Løv
Basidiesvamp Rosalilla rødblad
DK
EN ja
A
Løv
Basidiesvamp Sortfodet stilkporesvamp
DK
VU ja
A
Løv
Basidiesvamp Strågul køllesvamp
DK
VU ja
A
Løv
Basidiesvamp Teglfarvet mælkehat
DK
EN ja
A
Nål obligat
Basidiesvamp Tofarvet foldporesvamp
DK
EN ja
A
Løv
Basidiesvamp Tomentella lateritia 
DK
VU ja
A
Løv
Basidiesvamp Vellugtende læderporesvamp DK
EN ja
A
Løv
Basidiesvamp Violet koralsvamp
DK
EN ja
A
Løv
Lav
Brungrøn bægerlav
DK
VU ja
A
Nål fakultativ
Lav
Elegant skållav
DK
EN ja
A
Løv
Lav
Opblæst bægerlav
DK
VU ja
A
Løv
Lav
Sprække‐punktlav
DK
VU ja
A
Løv
Lav
Tørve‐bægerlav
DK
CR ja
A
Nål fakultativ
Lav
Ved‐nålesvamp
DK
CR ja
A
Løv
Karplanter
Blåtoppet kohvede
DK
VU ja
A
Løv
Karplanter
Eng‐hejre
DK
VU ja
A
Løv
Karplanter
Finsk røn
DK
CR ja
A
Løv
Karplanter
Fruesko
EU anx 2 art
VU nej
A
Løv
Karplanter
Hvidplettet lungeurt
DK
VU ja
A
Løv
Karplanter
Kantet kohvede
DK
VU ja
A
Løv
Karplanter
Kost‐nellike
DK
VU ja
A
Løv
Karplanter
Tørve‐viol
DK
CR ja
A
Løv
Se nederst på Bilag B for forklaring på overskrifter. 
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0270.png
Chapter 4
259
Resultat af manuel optimering ved zoneopdeling af skove (N = 48).
Bilag J       
Ha z3 Ha z4 Zone Zone for Zoner
     Areal i hektar
løv nål åbent i alt allerede allerede Mx_Q gap‐art manueltKommentar om især zone 4
Enhed og skov
HIM Nørreskov
181 227
64 472
93
46
4
23
430 Kun z4 i NV og ikke hidtidig græsningsskov
HIM Skindbjerglund
37
1
12
50
41
6
3
4
43 z3 ok. Urørt‐arterne har allerede urørt. 
HIM Fællesskov
187 307
98 592
191
49
3
2
32 Nat.strat. uændret er fint for arterne
VJY Hoverdal Plantage
115 1039 408 1562
0
0
3
2
32
VJY Fejsø Plantage
200 658 731 1588
0
42
2
3
32
SHL Nordskov
191 607 188 986
171
110
2
34
42 z24 kombi (evt delvis)
SHL Odderholm
2
1
24
27
0
0
4
23
432 Split aht to gap arter. Z4 kun for skovdel.
SHL Lysbro Skov
39
43
67 149
10
21
4
3
430 Nat.strat. uændret er fint for arterne
SHL Vesterskov
184 375
94 653
187
175
4
23 4320 Nat.strat. uændret er fint for arterne
VSY Læsø Plantage
375 786 714 1875
162
40
3
4 4320 z24 behøves delvis, lysninger holdes åbne
THY Vilsbøl Plantage
143 473 603 1218
0
0
3
2
32
THY Hanstholm Kystskrænt
2
5 245 252
0
0
3
4
3 z3 OK. Gap‐Rødbladen vokser også i ore.
THY Svinkløv Plantage
132 332 253 717
0
0
3
24
432 Split z24 undt. z3 i NV
KJY Indskovene
276
88 461 825
106
78
2
3
32 Nat.strat. uændret er fint for arterne
KJY Markerne
2
0 388 390
0
0
3
2
32
MJY Palsgård Skov
149 720 235 1104
0
0
3
2
32
1 366 565
6
259
4
3
43 Nat.strat. uændret er fint for arterne
VAD Draved Skov og Kongens 198
FYN Kasmose Skov
11
0
9
20
9
5
4
3
43 Nat.strat. uændret er fint for arterne
FYN Sydlangeland
106
7 333 447
42
1
3
4
3 z3 OK. Gap‐arten havde fejl i præf.
TRE Stagsrode Skov
176
30
12 218
10
19
4
23
432 OK z4 inkl urørt nål. Kan evt reduceres
TRE Svanemosen
34
2
88 124
26
34
3
4
43 Nat.strat. uændret er fint for arterne
250
2 286 538
208
128
4
3
430 Fasthold græsn.skov. Udelad randskove. 
STS Klinteskov
STS Ulvshale Skov
90
13 308 410
19
94
4
3
43 ok z4 for skovdele, men allerede urørt
STS Kongskilde
37
2 285 324
0
0
4
3
3 z3 i stedet for z4 efter rettet økol behov
BON Almindingen
916 1097 406 2420
82
71
3
24 4320 Delvis z4 (inkl nål) + z3 strøg
BON Ølene
13
6
76
95
16
22
3
2
32 Allerede urørt mht skov. Bevar nål delvis.
BON Hammerknuden
23
5 170 197
100
0
2
3
320 Bevar noget nål i området
BON Rø Plantage
213 320
60 593
0
0
3
2
320 Bevar noget nål i området
HST Jægersborg Hegn
426
32
96 554
83
6
4
3
430 Delvis z4 og 3 + græsning. z2 art var fejl.
145
39
9 193
0
0
4
23
432 Evt z4 hele skoven + nål essentiel.
HST Geel Skov
HST Jægersborg Dyrehave
435
8 452 895
776
28
4
3
43 z3 OK efter rettede øko behov +lidt urørt.
HST Ordrup Krat
17
0
38
55
0
0
4
3
4 z4 ok eft rettet øko behov, split ej.
HST Kongelunden
208
49
74 331
0
0
3
2
32 OK t z23 nærmest normal drift
HST Vestamager
236
0 1730 1966
132
46
3
4
430 Split evt. al skov t z4. Rest lysåbent.
HST Rude Skov og Friheden 321 120 130 571
107
45
2
34 4320 z24 inkl nål, ekskl lysåbne. 
VSJ Røsnæs
22
8 166 196
0
0
2
3
320 Nål og lysåbent fokus.
VSJ Bidstrup Skovene
646 195 181 1021
21
17
3
4
430 Split t ca 100 ha z4 + z3 bryn fokus
168
26
29 224
29
14
4
3
43 Split i z3 + z4, fx 50/50
VSJ Boserup Skov
NSJ Tisvilde hegn
338 1280 375 1992
8
128
2
34
432 z4 Hegnet, z2 plantagerne, z3 melby ore
NSJ Gribskov
1943 1180 722 3845
411
303
4
23
432 z24 urørt inkl. urørt nål, multizone behov
NSJ Søskoven
498 188 100 785
288
44
4
3
30 Dele z3 ok eft rettet øko behov. Ej z4 behov.
NSJ Hornbæk Plantage
105
71
22 198
0
0
3
2
32 z 23 fyrreskovs fokus
OSJ Ryget
115
21
14 149
25
45
4
3
4 ok t z4 eft rettet øko behov for tørveviol
OSJ Nørreskoven
169
11
13 194
24
18
4
3
4 ok z4 efter rettet øko behov. Kan reduceres
OSJ Ganløse Ore
216 150
30 396
0
5
4
2
42 OK t z4. Nål vigtig. Kan reduceres
OSJ Store Hareskov
181
69
45 295
14
0
4
3
43 OK t z4 hele skoven. Kan reduceres.
OSJ Vestskoven
556 183 604 1342
0
0
4
23
32 Normal drift, ej z4 eft rettet øko behov.
OSJ Ravnsholt
150 123
40 312
3
1
4
3
32 z3 inkl nål dødtved efter rettet øko behov.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0271.png
260
Chapter 4
Zoneforskel mellem scen. Q, Q1 og Q2 (N = 146)
Enhed og skov
HIM Nørreskov
HIM Skindbjerglund
HIM Navn Sø
HIM Fællesskov
VJY Klosterheden Plantage
VJY Arealer ved Ferring og Trans Kirke
VJY Harboøre Tange
VJY Hoverdal Plantage
VJY Fejsø Plantage
VJY Husby Plantage
VJY Arealer i Ringkøbing kommune
VJY Fjand Enge
VJY Vest Stadil Fjord
VJY Sandfær
VJY Tihøje Hede
SHL Østerskoven, østlige del
SHL Nordskov
SHL Bjørnholt
SHL Trustrup Høje
SHL Høgdal
SHL Kallehave
SHL Klostermølle mm.
SHL Ny Vissingkloster
SHL Kobskov Vest
VSY Læsø Plantage
VSY Skagen Plantage
VSY Bunken Plantage
VSY Ålbæk Plantage
VSY Uggerby Plantage
VSY Tornby Plantage
VSY Tranum Plantage
VSY Hune Plantage
VSY Grishøjgårds Krat
THY Lyngby Hede
THY Ejerslev Vang
THY Nystrup Plantage, østlige del
THY Nystrup Plantage, vestlige del
THY Vilsbøl Plantage
THY Hanstholm Vildtreservat
THY Hanstholm Kystskrænt
THY Hjardemål Plantage
THY Madsbøl Plantage
THY Lild Plantage, vestlige del
THY Vester Thorup Plantage
THY Svinkløv Plantage
THY Langdal Plantage
KJY Indskovene
KJY Ajstrup Strand
KJY Mols Bjerge
KJY Helgenæs Syd
KJY Dragsmur
KJY Ørnbjerg Mølle
KJY Gjerrild Strand
KJY Viborg Plantage
KJY Stanghede
KJY Inderø Skov
KJY Kalø Hovedgård
KJY Markerne
MJY Rydhave Skov
MJY Mønsted Kalkgruber
MJY Kompedal Plantage
MJY Nørlund Plantage
MJY Bøllingsø
MJY Palsgård Skov
MJY Gludsted
VAD Hønning Plantage
VAD Soldaterskoven
VAD Klaskeroj Skov
VAD Stursbøl Hegn
VAD Kirkeby Plantage
VAD Rømø Strand
VAD Tingdal Plantage
FYN Topgården
FYN Frøbjerg Bavnehøj
FYN Thurø Rev
Løv
181
37
187
847
Areal (ha)
Nål Lysåben
227
64
1
12
100
307
98
4462
1090
73
1114
1039
408
658
731
710
256
7
4
253
1108
21
529
210
138
149
607
188
25
31
2
6
12
24
21
16
7
47
26
39
4
55
786
714
698
732
484
690
525
132
427
276
280
237
1408
2243
54
6
161
73
1196
12
833
311
234
612
473
603
80
3208
5
245
707
388
325
436
631
584
1059
328
332
253
122
22
88
461
10
60
715
29
174
2
51
35
53
2
38
275
29
15
198
3
5
1
7
0
388
1
1
15
2062
378
1435
1435
26
575
720
235
2597
689
256
148
31
76
27
18
244
76
166
235
2
4171
9
9
25
10
36
Total
472
50
100
592
6399
73
1114
1562
1588
1066
7
257
1108
569
217
379
986
66
8
53
39
60
89
77
1875
1474
1221
736
786
560
3922
65
165
1270
12
1239
863
1218
3288
252
1156
773
1287
1504
717
176
825
22
836
209
53
97
48
437
249
78
7
390
31
17
2683
2982
630
1104
3467
524
173
118
465
406
4173
29
27
11
36
Side 1 af 2  
Bilag  K
Zone valgt i scenarie
Q
Q1
Q2
4
3
4
3
3
4
3
1
3
3
3
4
3
1
3
3
1
3
3
1
3
3
3
4
2
2
4
2
1
2
3
1
3
3
1
3
3
1
3
3
1
1
3
1
3
3
1
3
2
2
4
3
1
1
3
1
3
3
1
3
3
3
1
4
1
4
3
3
1
3
1
3
3
2
4
3
3
4
2
2
1
1
2
1
2
1
2
2
1
2
4
1
3
2
1
2
1
3
1
2
1
2
1
3
1
2
1
2
1
2
2
3
2
4
2
2
1
3
1
4
1
2
1
3
1
3
2
1
1
2
2
1
3
2
4
3
1
3
2
3
2
4
1
4
3
3
4
3
1
3
3
1
1
4
1
4
2
1
2
2
1
2
3
1
3
3
1
3
3
1
3
3
3
4
3
1
3
4
3
3
2
1
1
3
2
3
2
1
2
3
2
4
2
1
1
2
2
1
3
1
1
3
1
1
3
1
1
3
1
1
3
1
3
3
1
3
3
1
3
3
1
1
3
1
3
115
200
100
20
6
92
191
11
0
18
3
6
24
19
375
44
47
79
83
42
272
5
4
94
17
143
2
61
12
71
117
132
32
276
13
60
6
1
9
8
132
37
70
2
29
2
243
112
29
149
181
120
66
73
145
6
11
2
1
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0272.png
Chapter 4
261
Side 2 af 2  
Bilag  K
Total
9
72
447
754
691
599
2003
1254
804
491
12
712
17
89
232
124
198
84
335
18
185
538
136
204
2420
12
95
197
207
162
22
38
593
30
75
1966
182
571
76
287
170
196
3
1021
224
85
60
66
50
1992
40
313
785
1734
28
198
544
119
616
442
12
149
194
932
54
396
240
312
76
224
167
Zone valgt i scenarie
Q
Q1
Q2
3
1
3
3
1
1
3
3
4
4
1
4
2
1
2
3
1
3
3
1
3
3
1
3
3
1
1
4
1
4
3
1
3
3
1
3
3
3
1
2
2
1
3
1
3
3
4
4
4
1
4
3
1
1
3
1
3
3
1
3
3
3
1
4
3
4
2
1
1
2
1
2
3
4
4
3
1
1
3
2
4
2
1
3
3
1
3
3
1
3
2
1
2
3
1
3
3
3
4
3
2
3
3
1
3
3
4
4
3
1
3
2
3
2
2
1
2
3
2
3
2
2
1
2
2
4
3
3
1
3
3
4
4
3
4
4
1
4
3
1
3
3
1
3
3
1
3
2
4
4
1
3
1
2
1
1
4
3
4
3
3
1
3
1
3
3
1
4
4
3
4
3
1
3
4
1
4
4
1
4
3
1
3
4
1
4
4
3
4
3
1
3
3
1
3
4
2
4
4
4
1
4
2
4
1
3
1
4
1
1
3
1
3
Zoneforskel mellem scen. Q, Q1 og Q2 (N = 146)
Enhed og skov
FYN Lille Rise
FYN Ristinge
FYN Sydlangeland
BLH Kærgård Plantage, nordlige del
BLH Vejers Plantage, sydlige del
BLH Ål Plantage
BLH Skallingen
BLH Fanø Plantage
TRE Frederikshåb Plantage
TRE Gyttegård Plantage
TRE Skærsø
TRE Randbøl Hede
TRE Skovhave M.M.
TRE Kærskov
TRE Tapsøre Statsskov
TRE Svanemosen
SDJ Dybbøl
SDJ Hønsnap Skov
SDJ Frøslev Mose
SDJ Areal ved Assenholm
SDJ Østerskov
STS Klinteskov
STS Dybsø
BON Blykobbe Plantage
BON Almindingen
BON Ejendommen Lassen
BON Ølene
BON Hammerknuden
BON Hammersholm og Hammershus
BON Slotslyngen
BON Del af Ringebakkerne
BON Borrelyngen
BON Rø Plantage
HST Enrum Skov
HST Charlottenlund Skov
HST Vestamager
HST Kalvebod Fælled
HST Rude Skov og Friheden
VSJ Korshage
VSJ Sonnerup Skov
VSJ Kårup Skov
VSJ Røsnæs
VSJ Diesbjerg
VSJ Bidstrup Skovene
VSJ Boserup Skov
NSJ Arresødal skov
NSJ Sonnerup Skov
NSJ Lyngby skov
NSJ Ll. lyngby mose
NSJ Tisvilde hegn
NSJ Gilbjerggård
NSJ Stenholt Vang
NSJ Søskoven
NSJ Esrum Sø
NSJ Nakkehoved
NSJ Hornbæk Plantage
NSJ Teglstrup Hegn
NSJ Egebæksvang Skov
NSJ Horserød Hegn
NSJ Gurre Vang
NSJ Fredensborg Skovene
OSJ Ryget
OSJ Nørreskoven
OSJ Furesø
OSJ Terkelskov
OSJ Ganløse Ore
OSJ Jonstrup Vang
OSJ Ravnsholt
OSJ Krogenlund
OSJ Slagslunde skov
OSJ Ganløse Eged m.m.
Løv
2
12
106
71
19
95
54
80
34
7
0
2
69
148
34
0
62
7
145
250
86
916
1
13
23
38
83
6
213
18
51
236
28
321
10
66
51
22
646
168
63
45
51
2
338
1
198
498
5
105
306
93
381
146
10
115
169
38
216
174
150
51
188
129
Areal (ha)
Nål Lysåben
6
2
6
54
7
333
398
285
387
284
377
127
2003
620
580
504
220
205
252
1
5
2
710
15
14
6
15
69
2
88
198
11
10
0
327
18
25
15
2
286
136
86
32
1097
406
6
6
6
76
5
170
169
12
67
22
1
32
320
60
1
12
24
1730
0
153
120
130
7
60
173
49
93
26
8
166
3
195
181
26
29
7
15
3
12
7
9
2
46
1280
375
2
37
81
35
188
100
1734
23
71
22
138
100
1
25
166
70
38
258
2
0
21
14
11
13
932
3
14
150
30
27
38
123
40
2
23
17
19
22
16
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
262
Chapter 4
Side 1 af 2
Gap‐arter i scen. Q eller Q1 (N = 155).
Sorteret efter truet hvor og Gap.
Artsgruppe
Årevinger
Biller
Karplanter
Padder
Snegle
Karplanter
Pattedyr
Karplanter
Lav‐Sæksvamp
Sommerfugle
Årevinger
Basidiesvampe
Græshopper
Tovinger
Basidiesvampe
Karplanter
Fugle
Lav‐Sæksvamp
Edderkopper
Sæksvampe
Dagsommerfugle
Basidiesvampe
Basidiesvampe
Basidiesvampe
Karplanter
Basidiesvampe
Basidiesvampe
Basidiesvampe
Basidiesvampe
Basidiesvampe
Basidiesvampe
Biller
Sommerfugle
Biller
Sommerfugle
Lav‐Sæksvamp
Karplanter
Sommerfugle
Basidiesvampe
Basidiesvampe
Basidiesvampe
Tovinger
Biller
Tovinger
Lav‐Sæksvamp
Karplanter
Basidiesvampe
Sommerfugle
Lav‐Sæksvamp
Lav‐Sæksvamp
Edderkopper
Basidiesvampe
Basidiesvampe
Basidiesvampe
Basidiesvampe
Basidiesvampe
Basidiesvampe
Basidiesvampe
Basidiesvampe
Basidiesvampe
Basidiesvampe
Sommerfugle
Biller
Dagsommerfugle
Biller
Biller
Lav‐Sæksvamp
Lav‐Sæksvamp
Lav‐Sæksvamp
Lav‐Sæksvamp
Lav‐Sæksvamp
Basidiesvampe
Basidiesvampe
Basidiesvampe
Biller
Karplanter
Basidiesvampe
Basidiesvampe
Artsnavn
Blank gæstemyre
Ampedus hjorti
Cypres‐ulvefod
Løvfrø
Skæv vindelsnegl
Flad ulvefod
Bredøret flagermus
Fruesko
Opblæst bægerlav
Treforkugle
Enghumle
Tofarvet foldporesvamp
Stor enggræshoppe
Sort vedrovflue
Strågul køllesvamp
Finsk røn
Nøddekrige
Skælklædt bægerlav
Marmoreret hjulspinder
Kæmpe‐stenmorkel
Kirsebærtakvinge
Brungul rødblad
Brusk‐bævretop
Sortfodet stilkporesvamp
Kost‐nellike
Gulgrå køllesvamp
Bestøvlet tragthat
Kliddet parasolhat
Hyphoderma medioburiense
Løvegul skærmhat
Rødmende alfehat
Glat løber
Uldhale
Azurbille
Brunrods‐hætteugle
Kruset skjoldlav
Lav rapgræs
Gran‐nonne
Rosalilla rødblad
Tomentella lateritia
Orangegul ridderhat
Stikkelsbær‐glanssvirreflue
Eghjort
Tidlig ornamentsvirreflue
Elegant skållav
Tørve‐viol
Blåfodet kødpigsvamp
Dværgspinder
Sprække‐punktlav
Brungrøn bægerlav
Orange hjulspinder
Bleg rørhat
Hasselporesvamp
Tykbladet rødblad
Firfliget stjernebold
Spatel‐filthat
Grønskællet parasolhat
Rod‐gråblad
Orangebrun troldhat
Violblå fagerhat
Bævrekølle
Grå landmand
Bøgeløber
Enghvidvinge
Magdalis armigera
Elmeloppe
Pudret bægerlav
Kvist‐kantskivelav
Gulgrøn kantskivelav
Bark‐blegskivelav
Grønpudret bogstavlav
Ædelgran‐mælkehat
Maj‐rødblad
Højstokket ridderhat
Matsort træsmælder
Hvidplettet lungeurt
Punktstokket vokshat
Cinnober‐muslingesvamp
Truet hvor Zone Gap_Q
Globalt
2 gap2
Globalt
3 gap2
EU
3
EU
3
EU
34
EU
3
EU
3 gap1
EU
3 gap1
DK
3 gap1
DK
3
DK
3
DK
4 gap3
DK
3 gap3
DK
2 gap3
DK
3 gap1
DK
3 gap1
DK
2
DK
3
DK
3
DK
2 gap2
DK
3 gap2
DK
3 gap1
DK
4 gap1
DK
4 gap1
DK
3 gap1
DK
3
DK
2
DK
4
DK
4
DK
4
DK
34
DK
34
DK
3
DK
24
DK
3
DK
3
DK
3
DK
2 gap3
DK
4 gap2
DK
4 gap2
DK
23 gap2
DK
3 gap2
DK
3 gap2
DK
3 gap2
DK
3 gap2
DK
3 gap2
DK
23 gap1
DK
23 gap1
DK
3 gap1
DK
23 gap1
DK
3 gap1
DK
3
DK
34
DK
3
DK
23
DK
4
DK
4
DK
23
DK
4
DK
34
DK
3
DK
3
DK
34
DK
3
DK
34
DK
3
DK
3
DK
3
DK
3
DK
3
DK
34
DK
2 gap3
DK
3 gap2
DK
2 gap2
DK
3 gap2
DK
3 gap2
DK
3 gap1
DK
4 gap1
Bilag L
Videnskabeligt navn
Formicoxenus nitidulus
Ampedus hjorti
Diphasiastrum tristachyum
Hyla arborea
Vertigo angustior
Diphasiastrum complanatum
Barbastella barbastellus
Cypripedium calceolus
Cladonia sulphurina
Acronicta tridens
Bombus veteranus
Gloeoporus dichrous
Chorthippus dorsatus
Laphria ephippium
Clavaria flavipes
Sorbus hybrida
Nucifraga caryocatactes
Cladonia squamosa
Araneus marmoreus
Gyromitra gigas
Nymphalis polychloros
Entoloma formosum
Exidia cartilaginea
Polyporus melanopus
Dianthus armeria
Clavulinopsis cinereoides
Clitocybe alexandri
Cystolepiota hetieri
Hyphoderma medioburiense
Pluteus leoninus
Porpoloma metapodium
Carabus glabratus
Eriogaster lanestris
Pytho depressus
Shargacucullia scrophulariae
Peltigera praetextata
Poa supina
Calliteara abietis
Entoloma queletii
Tomentella lateritia
Tricholoma aurantium
Epistrophe grossulariae
Lucanus cervus
Xanthogramma festivum
Melanohalea elegantula
Viola epipsila
Sarcodon scabrosus
Nudaria mundana
Anisomeridium polypori
Cladonia novochlorophaea
Araneus alsine
Boletus impolitus
Dichomitus campestris
Entoloma clandestinum
Geastrum quadrifidum
Hohenbuehelia auriscalpium
Lepiota grangei
Lyophyllum leucophaeatum
Rhodocybe nitellina
Rugosomyces ionides
Tremellodendropsis tuberosa
Acronicta cinerea
Carabus intricatus
Leptidea juvernica
Magdalis armigera
Rhynchaenus rufus
Cladonia cenotea
Lecanora symmicta
Lecanora varia
Ochrolechia androgyna
Opegrapha herbarum
Lactarius albocarneus
Entoloma aprile
Tricholoma inamoenum
Crepidophorus mutilatus
Pulmonaria officinalis
Camarophyllopsis atropuncta
Crepidotus cinnabarinus
Gap_Q1
gap5
gap3
gap4
gap1
gap1
gap1
gap5
gap5
gap5
gap4
gap4
gap4
gap4
gap4
gap4
gap4
gap4
gap3
gap3
gap3
gap3
gap3
gap3
gap3
gap3
gap3
gap3
gap3
gap3
gap3
gap3
gap3
gap3
gap3
gap3
gap2
gap2
gap2
gap2
gap2
gap2
gap2
gap2
gap2
gap2
gap2
gap2
gap2
gap2
gap2
gap2
gap2
gap2
gap2
gap2
gap2
gap2
gap2
gap2
gap2
gap2
gap2
gap2
gap2
gap2
gap2
gap2
gap2
gap2
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
Økologiske behov
Myretuer af rød skovmyre
Gl træer med dødt ved, især eg
Råjord i m. lys skov / hede; brand.
Rent klart ynglevand fri for fisk
Lysninger i skov, kalkrig jordbund
Råjord i m. lys skov / hede; brand.
Insektrig skov‐lysåben mix, huler
Kalkrig / lerbund 
Ren fugtig luft.  
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Dødt ved i løvskov
Fugtig eng, kontinentalt klima  
Løv saproxyl og kan lide solskin på død bøg
Kalkrig / lerbund
Lys skov  eller skovbryn
Fyr og hassel i nåledomineret skov
Ren fugtig luft.  
Sumpskov, vand, fattigkær
På nåletræsved i jord
Solåbent blandet løvskovbryn
Sumpskov, overdrev
Dødt ved i løvskov
Kalkrig / lerbund m. jordliggende dødt løvtræved
Lysåbent, næringsfattigt.
Kalkrig / lerbund
Kalkrig / lerbund med nåletræ
Urørt skovjordbund i løvskov
Dødt ved i gl løvskov
Sumpskov med dødt ved af løvtræ
Lysåben næringsfattig kalk‐ / lerbund
Mosdækket bund i nål/løvskov+hede
Gl krat på overdrev
Gl nåleskov med dødt ved
Skovbryn
Ren fugtig luft.  
Lyst, trampet, fx grusplads, græssti.
Nåleskov med gran
Kalkrig overdrev og sumpskov
Kalkrig / lerbund m. liggende dødt løvtræved
Kalkrig / lerbund
Skovbryn
Gl træer med dødt ved; Lys
Overgangszone ore, buske, bryn
Ren fugtig luft.  
Meget våd mose m krat
Næringsfattig skovbund, især gl nål.
Lysåbent, næringsfattigt.
På bark af løvtræer i fugtigt miljø og ren luft
Ren fugtig luft.  
Sumpskov, vand, fattigkær
Uforstyrret skovbund
Levende veterantræer
Lysåbent, næringsfattigt.
Kalkrig / lerbund
Dødt ved i gl løvskov
Urørt skovjordbund i løvskov
Næringsfattig skovbund, især nål.
Klit, skov
Kalkrig / lerbund
Kalkrig / lerbund med gl krat
Lysåbent, næringsfattigt.
Gammel løvskov
Eng‐skov‐mix med gul fladbælg
Store levende skovelme
Levende elmetræer
Ren fugtig luft.  
Ren fugtig luft.  
Ren fugtig luft.  
Ren fugtig luft.  
Ren fugtig luft.  
Gl ædelgran på kalk/lerbund
Levende elmetræer
Gl nåleskov på kalk/lerbund
Nataktiv, gl hule løvtræer inkl bøg
Kalkrig / lerbund
Gl krat på overdrev
Dødt ved i løvskov
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Chapter 4
263
Gap‐arter i scen. Q eller Q1 (N = 155).
Sorteret efter truet hvor og Gap.
Artsgruppe
Basidiesvampe
Basidiesvampe
Basidiesvampe
Basidiesvampe
Basidiesvampe
Basidiesvampe
Basidiesvampe
Basidiesvampe
Biller
Sommerfugle
Tovinger
Sommerfugle
Tovinger
Biller
Sommerfugle
Biller
Biller
Lav‐Sæksvamp
Lav‐Sæksvamp
Edderkopper
Karplanter
Basidiesvampe
Basidiesvampe
Basidiesvampe
Basidiesvampe
Basidiesvampe
Basidiesvampe
Basidiesvampe
Basidiesvampe
Basidiesvampe
Basidiesvampe
Basidiesvampe
Basidiesvampe
Basidiesvampe
Basidiesvampe
Basidiesvampe
Basidiesvampe
Sommerfugle
Biller
Sommerfugle
Sommerfugle
Sommerfugle
Dagsommerfugle
Biller
Biller
Tovinger
Biller
Lav‐Sæksvamp
Lav‐Sæksvamp
Lav‐Sæksvamp
Lav‐Sæksvamp
Lav‐Sæksvamp
Lav‐Sæksvamp
Lav‐Sæksvamp
Lav‐Sæksvamp
Lav‐Sæksvamp
Lav‐Sæksvamp
Lav‐Sæksvamp
Lav‐Sæksvamp
Lav‐Sæksvamp
Lav‐Sæksvamp
Edderkopper
Tovinger
Basidiesvampe
Basidiesvampe
Basidiesvampe
Basidiesvampe
Dagsommerfugle
Tovinger
Tovinger
Tovinger
Tovinger
Biller
Sommerfugle
Tovinger
Karplanter
Karplanter
Artsnavn
Entoloma lampropus
Hypholoma ericaeum
Inocybe sambucina
Glat ildporesvamp
Brandgul fagerhat
Lak‐skørhat
Vellugtende læderporesvamp
Mønster‐lædersvamp
Allecula morio
Brachionycha nubeculosa
Sump‐urtesvirreflue
Rødbrun ordenugle
Hvidbåndet rovflue
Grøn pragttorbist
Stribet målerugle
Pragtsmælder
Tachyta nana
Tørve‐bægerlav
Ved‐nålesvamp
Midia midas
Eng‐hejre
Skællet fåreporesvamp
Hvidlig skiveskorpe
Athelidium aurantiacum
Brungul vokshat
Skønfodet slørhat
Safrankødet slørhat
Pighud
Skæv rødblad
Tæge‐rødblad
Kulkantarel
Grønfodet trævlhat
Stor grenkølle
Thallus‐navlehat
Sej fedtporesvamp
Steccherinum subcrinale
Musegrå posesvamp
Skinnende jordfarveugle
Tofarvet hedeløber
Højmose‐tiggerugle
Pragt grønsagsugle
Rustplettet ugle
Skovhvidvinge
Egeværftbille
Smaragdina salicina
Temnostoma meridionale
Falsk skjoldbille
Skov‐punktlav
Voksgul orangelav
Gulgrøn bægerlav
Gul trådkantlav
Filtrandet kantskivelav
Turners blegskivelav
Oliven‐bogstavlav
Ru prikvortelav
Tynd prikvortelav
Rendet grenlav
Gele‐skivelav
Almindelig skæglav
Skæglav slægten
Busket skæglav
Stor pukkelhjulspinder
Sort træsmuldsvirreflue
Gylden grynskælhat
Duftende kæmpeskælhat
Teglfarvet mælkehat
Violet koralsvamp
Rødlig perlemorsommerfugl
Pragtsvirreflue
Uldhåret pelssvirreflue
Smuk løgsvirreflue
Mørk myresvirreflue
Sort blomsterbuk
Trapez‐glansugle
Lille træsvirreflue
Kantet kohvede
Blåtoppet kohvede
Truet hvor Zone Gap_Q
DK
23 gap1
DK
3 gap1
DK
2 gap1
DK
4 gap1
DK
2 gap1
DK
2 gap1
DK
4 gap1
DK
4 gap1
DK
3 gap1
DK
3 gap1
DK
3 gap1
DK
3 gap1
DK
3 gap1
DK
3 gap1
DK
3 gap1
DK
3 gap1
DK
3 gap1
DK
23 gap1
DK
3 gap1
DK
3 gap1
DK
3 gap1
DK
34
DK
34
DK
4
DK
3
DK
23
DK
2
DK
4
DK
4
DK
34
DK
3
DK
34
DK
4
DK
34
DK
34
DK
4
DK
34
DK
34
DK
23
DK
3
DK
34
DK
23
DK
3
DK
4
DK
3
DK
4
DK
4
DK
3
DK
3
DK
23
DK
34
DK
34
DK
34
DK
34
DK
3
DK
34
DK
23
DK
3
DK
23
DK
34
DK
34
DK
2
DK
4 gap2
DK
4 gap1
DK
4 gap1
DK
2 gap1
DK
34 gap1
DK
3 gap1
DK
4 gap1
DK
4 gap1
DK
3 gap1
DK
34 gap1
DK
3 gap1
DK
3 gap1
DK
4 gap1
DK
3 gap1
DK
3 gap1
Side 2 af 2
Bilag L
Videnskabeligt navn
Entoloma lampropus
Hypholoma ericaeum
Inocybe sambucina
Phellinus laevigatus
Rugosomyces chrysenteron
Russula rhodopus
Trametes suaveolens
Xylobolus frustulatus
Allecula morio
Brachionycha nubeculosa
Cheilosia frontalis
Cosmia affinis
Cyrtopogon lateralis
Gnorimus nobilis
Herminia tarsicrinalis
Ischnodes sanguinicollis
Tachyta nana
Cladonia incrassata
Mycocalicium subtile
Midia midas
Bromus racemosus
Albatrellus pes‐caprae
Aleurodiscus disciformis
Athelidium aurantiacum
Camarophyllopsis micacea
Cortinarius colus
Cortinarius traganus
Dentipellis fragilis
Entoloma depluens
Entoloma scabrosum
Faerberia carbonaria
Inocybe calamistrata
Lentaria epichnoa
Lichenomphalia hudsoniana
Spongipellis fissilis
Steccherinum subcrinale
Volvariella murinella
Agrochola nitida
Cymindis vaporariorum
Diarsia dahlii
Lacanobia splendens
Lasionhada proxima
Leptidea sinapis
Lymexylon navale
Smaragdina salicina
Temnostoma meridionale
Thymalus limbatus
Anisomeridium biforme
Caloplaca cerina
Cladonia carneola
Haematomma ochroleucum
Lecanora intumescens
Ochrolechia turneri
Opegrapha vulgata
Pertusaria hemisphaerica
Pertusaria leioplaca
Ramalina calicaris
Trapeliopsis gelatinosa
Usnea filipendula
Usnea genus
Usnea subfloridana
Araneus angulatus
Chalcosyrphus valgus
Flammulaster limulatus
Hemipholiota heteroclita
Lactarius hysginus
Ramaria fennica
Boloria euphrosyne
Caliprobola speciosa
Criorhina floccosa
Eumerus ornatus
Microdon analis
Stictoleptura scutellata
Xestia ditrapezium
Xylota abiens
Melampyrum cristatum
Melampyrum nemorosum
Gap_Q1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
gap1
Økologiske behov
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Uforstyrret morbund i nåleskov
Dødt ved i løvskov
Kalkrig / lerbund med krat og nåletræ
Uforstyrret morbund i nåleskov
Sumpskov med dødt ved af løvtræ
Dødt ved på gl egetræer
Gl træer med dødt ved; Lys
Sumpskov, birkeskov
Sumpskov, kildevæld, mose
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Gl træer med dødt ved; Lys
Skovbryn
Gl træer med dødt ved; Lys
Gl træer med dødt ved; Lys
Ren fugtig luft.  
Epixylisk på død rødgran
Stabile forhold i gl  skov / park
Lysåbent, næringsfattigt.
Gl. løvskov med morbund
Levende veterantræer
Dødt ved i løvskov
Gl krat på overdrev
Næringsfattig nåleskov
Næringsfattig nåleskov
Dødt ved i løvskov
Dødt ved i løvskov
Sumpskov, overdrev
Gl. brandpletter
Løvskov med gl træer
Dødt ved i gl løvskov
Lysåbent, næringsfattigt.
Gl træer med dødt ved
Dødt ved i løvskov
Kalkrig / lerbund
Gl skov / bryn
Lysåbent, næringsfattigt.
Sumpskov, højmose
Sumpskov
Lysåbent, næringsfattigt.
Blomsterrig eng‐skov‐mix, fladbælg
Solåbent dødt ved på stående eg
Lysåbent skovbryn
Dødt ved i gl løvskov
Under bark og i dødt nål/løv‐ved + træsvampe
Ren fugtig luft.  
Ren fugtig luft.  
Ren fugtig luft.  
Ren fugtig luft.  
Ren fugtig luft.  
Ren fugtig luft.  
Ren fugtig luft.  
Ren fugtig luft.  
Ren fugtig luft.  
Grene af løvtræer i fugtig ren luft
Ren fugtig luft.  
Fugtig ren luft og rigbarks‐træer
Ren fugtig luft.  
Ren fugtig luft.  
Næringsfattig gl nåleskov
Dødt ved i gl løvskov
Dødt ved i løvskov
Sumpskov med dødt ved af løvtræ
Næringsfattig gl nåleskov
Gl løvskov på kalk/lerbund
Blomsterrigt eng‐skov‐mix med violer
Dødt ved i gl løvskov
Gl løvtræer m dødt ved
Skovbryn 
Gl træer ved højmoser
Saproxyl i solåbne bøge
Lysåbent, næringsfattigt.
Dødt ved i gl løvskov
Lysåbent, næringsfattigt.
Kalkrig / lerbund m. slæt / heste
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Bilag M
264
Chapter 4
Enhed og skov
314_110 Vilsted Sø
314_203 Halkær Mølle
314_207 Drastrup Skov
314_207 Drastrup Skov
314_210 Sct Nicolai Bjerg v. Sebbers.
314_210 Sct Nicolai Bjerg v. Sebbers.
314_210 Sct Nicolai Bjerg v. Sebbers.
314_210 Sct Nicolai Bjerg v. Sebbers.
314_210 Sct Nicolai Bjerg v. Sebbers.
314_308 Als Havbakker
334_101 Klosterheden Plantage
334_101 Klosterheden Plantage
334_101 Klosterheden Plantage
334_101 Klosterheden Plantage
334_101 Klosterheden Plantage
334_101 Klosterheden Plantage
334_1101 Stråsø Plantage
334_114 Arealer v. Ferring og Trans K
334_118 Harboøre Tange
334_118 Harboøre Tange
334_118 Harboøre Tange
334_1201 Hoverdal Plantage
334_1201 Hoverdal Plantage
334_1201 Hoverdal Plantage
334_1201 Hoverdal Plantage
334_1201 Hoverdal Plantage
334_1201 Hoverdal Plantage
334_1201 Hoverdal Plantage
334_1201 Hoverdal Plantage
334_1201 Hoverdal Plantage
334_1205 Troldhede Brunkulsleje
334_1301 Fejsø Plantage
334_1304 Lystbæk
334_1401 Husby Plantage
334_1402 Arealer i Ringkøbing komm.
334_1403 Arealer i Holmsland komm.
334_1403 Arealer i Holmsland komm.
334_1405 Vest Stadil Fjord
334_1405 Vest Stadil Fjord
Truet
DK
DK
DK
DK
Globalt
DK
DK
DK
DK
DK
EU
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
EU
EU
Art
Blomster‐stængelugle
Olivenbrun farvetunge
Citronbjørn
Okkergul pletvinge
Jensens vokshat
Gråblå rødblad
Olivenbrun farvetunge
Trichoglossum walteri (en svamp)
Trævlet vokshat
Markperlemorsommerfugl
Birkemus
Engblåfugl
Markperlemorsommerfugl
Spids bægerlav
Spættet bredpande
Syl‐firling
Spættet bægerlav
Gråbrun vokshat
Dyndløber
Karmindompap
Stor kobbersneppe
Ensianblåfugl
Entoloma elodes (en art svamp)
Gulstokket rødblad
Kløver‐køllesværmer
Kortsporet blærerod
Lille blåpil
Stor tornskade
Trehornet skarnbasse
Uld‐tuekogleaks
Sen damsvirreflue
Ensianblåfugl
Kæruld‐græsugle
Klithede‐maskesvirreflue
Småskællet rødblad
Karmindompap
Klit‐champignon
Brushane
Strandtudse
Latinsk navn
Eremobia ochroleuca
Microglossum olivaceum
Setina irrorella
Melitaea cinxia
Hygrocybe ingrata
Entoloma griseocyaneum
Microglossum olivaceum
Trichoglossum walteri
Hygrocybe intermedia
Argynnis aglaja
Sicista betulina
Cyaniris semiargus
Argynnis aglaja
Cladonia subulata
Pyrgus malvae
Sagina subulata
Cladonia rangiformis
Hygrocybe fornicata
Carabus clathratus
Carpodacus erythrinus
Limosa limosa
Maculinea alcon
Entoloma elodes
Entoloma xanthochroum
Zygaena trifolii
Utricularia ochroleuca
Orthetrum coerulescens
Lanius excubitor
Typhaeus typhoeus
Trichophorum alpinum
Anasimyia lunulata
Maculinea alcon
Amphipoea lucens
Paragus finitimus
Entoloma hispidulum
Carpodacus erythrinus
Agaricus devoniensis
Philomachus pugnax
Epidalea calamita
Biotop
Åbent
Ore
Åbent
Åbent
Ore
Ore
Ore
Ore
Ore
Åbent
Åbent
Eng
Åbent
Hede
Åbent
Kyst
Hede
Ore
Eng
Åbent
Eng
Åbent
Mose
Ore
Eng
Vand
Vand
Hede
Ore
Mose
Mose
Åbent
Mose
Hede
Ore
Åbent
Klit
Eng
Åbent
Økologiske behov
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Varieret blandet vegetation 
Høslætagtig drift, blomsterrigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Våd lavtvoksende ret fersk eng
Lysåbent med buske og småtræer.
Våd lavtvoksende ret fersk eng
Klokkeensian til æglægning
Lysåbent, næringsfattigt, vådt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Høslætagtig drift, blomsterrigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Rent vand til ynglen.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt, græsning.
Lysåbent, næringsfattigt, vådt.
Lysåbent, næringsfattigt, vådt.
Klokkeensian til æglægning
Lysåbent, næringsfattigt, vådt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent med buske og småtræer.
Lysåbent, næringsfattigt.
Våd lavtvoksende ret fersk eng
Lavt, klart ynglevand fri for fisk.
Trusler
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering + klima
Tilgroning, eutrofier., fragmentering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og fragmentering
Tilgroning, eutrofier., fragmentering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
ukendt
Mangler slæt / græsning; Predation.
Tilgroning, eutrofier., fragmentering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
ukendt
Tilgroning og lign
Tilgroning og lign
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning, eutrofier., fragmentering
Tab af vådområder
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
ukendt
Ophør af græsning/høslet
Mangler slæt / græsning; Predation.
For få gode vandhuller
  Bilag M,   side   1  af   10
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Bilag M
Chapter 4
265
Enhed og skov
334_1405 Vest Stadil Fjord
340_103 Nordskov
340_103 Nordskov
340_104 Bjørnholt
340_104 Bjørnholt
340_104 Bjørnholt
340_104 Bjørnholt
340_104 Bjørnholt
340_104 Bjørnholt
340_104 Bjørnholt
340_104 Bjørnholt
340_104 Bjørnholt
340_106 Ajstrup Strand + Norsminde
340_212 Trustrup Høje
340_214 Arealer på Samsø
340_305 Høgdal
340_305 Høgdal
340_305 Høgdal
340_305 Høgdal
340_305 Høgdal
340_305 Høgdal
340_305 Høgdal
340_305 Høgdal
340_305 Høgdal
340_305 Høgdal
340_314 Dalgård
340_314 Dalgård
340_317 Ny Vissingkloster
340_317 Ny Vissingkloster
340_401 Lysbro Skov
350_11 Læsø Plantage
350_11 Læsø Plantage
350_21 Skagen Plantage
350_21 Skagen Plantage
350_21 Skagen Plantage
350_21 Skagen Plantage
350_21 Skagen Plantage
350_21 Skagen Plantage
350_21 Skagen Plantage
Truet
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
Globalt
EU
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
Globalt
DK
Globalt
EU
EU
DK
DK
DK
DK
Art
Sort fløjlsløber
Nordlig jordtunge
Sortskællet vokshat
Entoloma cocles (en art svamp)
Gråblå rødblad
Gulfodet vokshat
Hedemøgbille
Mel‐rødblad
Mørkstribet vokshat
Nordlig jordtunge
Papil‐vokshat
Sortskællet vokshat
Vinter‐stilkbovist
Grøngul vokshat
Markfirben
Entoloma caesiocinctum (svamp)
Entoloma cocles (en art svamp)
Gråviolet vokshat
Gulfodet vokshat
Mørkøjet rødblad
Nordlig jordtunge
Purpur‐køllesvamp
Skønfodet rødblad
Sommer‐rødblad
Trichoglossum walteri (en svamp)
Stor gødningsrovflue
Violetrandet ildfugl
Femplettet køllesværmer
Smalrandet humlebisværmer
Gråbrun vokshat
Hede‐takspinder
Argusblåfugl
Hede‐takspinder
Markfirben
Markpiber
Brun skjoldlav
Citronbjørn
Gråbåndet bredpande
Kappeugle
Latinsk navn
Chlaenius tristis
Geoglossum starbaeckii
Hygrocybe turunda
Entoloma cocles
Entoloma griseocyaneum
Hygrocybe flavipes
Aphodius coenosus
Entoloma prunuloides
Hygrocybe radiata
Geoglossum starbaeckii
Hygrocybe subpapillata
Hygrocybe turunda
Tulostoma brumale
Hygrocybe citrinovirens
Lacerta agilis
Entoloma caesiocinctum
Entoloma cocles
Hygrocybe lacma
Hygrocybe flavipes
Entoloma lividocyanulum
Geoglossum starbaeckii
Clavaria zollingeri
Entoloma corvinum
Entoloma solstitiale
Trichoglossum walteri
Asilus crabroniformis
Lycaena hippothoe
Zygaena lonicerae
Hemaris tityus
Hygrocybe fornicata
Phyllodesma ilicifolia
Plebejus argus
Phyllodesma ilicifolia
Lacerta agilis
Anthus campestris
Peltigera rufescens
Setina irrorella
Erynnis tages
Calophasia lunula
Biotop
Mose
Ore
Ore
Ore
Ore
Ore
Ore
Ore
Ore
Ore
Ore
Ore
Ore
Ore
Åbent
Ore
Ore
Ore
Ore
Ore
Ore
Ore
Ore
Ore
Ore
Ore
Åbent
Åbent
Åbent
Ore
Hede
Åbent
Hede
Åbent
Klit
Hede
Åbent
Åbent
Klit
Økologiske behov
Lysåbent, næringsfattigt, vådt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt, græsning.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Solåben sandjord til æglægning
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt, græsning.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt, lyng.
Lysåbent, næringsfattigt.
Solåben sandjord til æglægning
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Trusler
ukendt
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og lign
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Ophør af græsning/høslet
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og lign
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning, eutrofier., fragmentering
Tilgroning og lign
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Hård græsnings‐ eller brandpleje
Tilgroning og eutrofiering
Hård græsnings‐ eller brandpleje
Tilgroning og lign
Forstyrrelser, tilgron., eutrof., klima
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering + klima
Tilgroning, eutrofier., fragmentering
ukendt
  Bilag M,   side   2  af   10
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Bilag M
266
Chapter 4
Enhed og skov
350_21 Skagen Plantage
350_21 Skagen Plantage
350_21 Skagen Plantage
350_22 Bunken Plantage
350_22 Bunken Plantage
350_22 Bunken Plantage
350_22 Bunken Plantage
350_22 Bunken Plantage
350_22 Bunken Plantage
350_22 Bunken Plantage
350_23 Råbjerg Plantage
350_23 Råbjerg Plantage
350_23 Råbjerg Plantage
350_23 Råbjerg Plantage
350_31 Ålbæk Plantage
350_31 Ålbæk Plantage
350_31 Ålbæk Plantage
350_31 Ålbæk Plantage
350_31 Ålbæk Plantage
350_31 Ålbæk Plantage
350_31 Ålbæk Plantage
350_31 Ålbæk Plantage
350_31 Ålbæk Plantage
350_32 Tversted Plantage
350_32 Tversted Plantage
350_32 Tversted Plantage
350_32 Tversted Plantage
350_32 Tversted Plantage
350_32 Tversted Plantage
350_36 Råbjerg Mose
350_42 Uggerby Plantage
350_42 Uggerby Plantage
350_43 Lilleheden Plantage
350_43 Lilleheden Plantage
350_45 Tornby Plantage
350_45 Tornby Plantage
350_45 Tornby Plantage
350_53 Rubjerg Plantage
350_53 Rubjerg Plantage
Truet
DK
DK
DK
Globalt
EU
EU
DK
DK
DK
DK
EU
EU
DK
DK
EU
Globalt
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
Globalt
DK
DK
DK
DK
DK
Globalt
EU
DK
DK
DK
EU
DK
DK
DK
DK
Art
Ruskællet rødblad
Sne‐kruslav
Svalehale
Hede‐takspinder
Markpiber
Strandtudse
Almindelig skæglav
Blomster‐stængelugle
Kappeugle
Kyst‐bredfodsflue
Hedepletvinge
Markfirben
Lav bægerlav
Sortfodet bægerlav
Hedepletvinge
Hede‐takspinder
Blomster‐stængelugle
Citronbjørn
Gråbåndet bredpande
Klithede‐maskesvirreflue
Lyngpenselspinder
Svalehale
Violetrandet ildfugl
Hede‐takspinder
Karmindompap
Krum star
Lav bægerlav
Navle‐stjernebold
Sortbrun blåfugl
Hede‐takspinder
Strandtudse
Svalehale
Sortbrun blåfugl
Vinter‐stilkbovist
Løgfrø
Dværgulvefod
Karmindompap
Kalk‐vokshat
Pukkellæbe
Latinsk navn
Entoloma jubatum
Flavocetraria nivalis
Papilio machaon
Phyllodesma ilicifolia
Anthus campestris
Epidalea calamita
Usnea filipendula
Eremobia ochroleuca
Calophasia lunula
Platycheirus immarginatus
Euphydryas aurinia
Lacerta agilis
Cladonia humilis
Cladonia phyllophora
Euphydryas aurinia
Phyllodesma ilicifolia
Eremobia ochroleuca
Setina irrorella
Erynnis tages
Paragus finitimus
Orgyia antiquoides
Papilio machaon
Lycaena hippothoe
Phyllodesma ilicifolia
Carpodacus erythrinus
Carex maritima
Cladonia humilis
Geastrum elegans
Aricia artaxerxes
Phyllodesma ilicifolia
Epidalea calamita
Papilio machaon
Aricia artaxerxes
Tulostoma brumale
Pelobates fuscus
Selaginella selaginoides
Carpodacus erythrinus
Hygrocybe calciphila
Herminium monorchis
Biotop
Ore
Hede
Åbent
Hede
Klit
Åbent
Særl.
Åbent
Klit
Vand
Åbent
Åbent
Klit
Hede
Åbent
Hede
Åbent
Åbent
Åbent
Hede
Hede
Åbent
Åbent
Hede
Åbent
Kyst
Klit
Ore
Kyst
Hede
Åbent
Åbent
Kyst
Ore
Åbent
Åbent
Åbent
Ore
Eng
Økologiske behov
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lavt, klart ynglevand fri for fisk.
Fugtig ren luft og rigbarks‐træer
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Djævelsbid til æglægning.
Solåben sandjord til æglægning
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Djævelsbid til æglægning.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent med buske og småtræer.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lavt, klart ynglevand fri for fisk.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Rent ynglevandhul fri for fisk.
Lysåbent, næringsfattigt, vådt.
Lysåbent med buske og småtræer.
Lysåbent, næringsfattigt.
Kalkrig, ret lys næringsfattig bund
Trusler
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Hård græsnings‐ eller brandpleje
Forstyrrelser, tilgron., eutrof., klima
For få gode vandhuller
Luftforurening
Tilgroning og eutrofiering
ukendt
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning, eutrofier., fragmentering
Tilgroning og lign
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning, eutrofier., fragmentering
Hård græsnings‐ eller brandpleje
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering + klima
Tilgroning, eutrofier., fragmentering
Tilgroning og eutrofiering
Hård græsnings‐ eller brandpleje
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning, eutrofier., fragmentering
Hård græsnings‐ eller brandpleje
ukendt
Indsamling, klima, tilfældig uddøen.
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og lign
Tilgroning og eutrofiering
Hård græsnings‐ eller brandpleje
For få gode vandhuller
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Ophør af græsning/høslet
For få gode vandhuller
Tilgroning og eutrofiering
ukendt
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
  Bilag M,   side   3  af   10
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Bilag M
Chapter 4
267
Enhed og skov
350_53 Rubjerg Plantage
350_63 Mosbjerg
350_63 Mosbjerg
350_69 Slettingen
350_71 Blokhus Plantage
350_72 Tranum Plantage
350_72 Tranum Plantage
350_72 Tranum Plantage
350_72 Tranum Plantage
350_72 Tranum Plantage
350_78 Hune Plantage
360_13 Lyngby Hede
360_20 Stenbjerg Plantage, vestl. del
360_20 Stenbjerg Plantage, vestl. del
360_20 Stenbjerg Plantage, vestl. del
360_21 Stenbjerg Plantage, østl. del
360_22 Tvorup Syd
360_22 Tvorup Syd
360_22 Tvorup Syd
360_22 Tvorup Syd
360_22 Tvorup Syd
360_22 Tvorup Syd
360_22 Tvorup Syd
360_22 Tvorup Syd
360_22 Tvorup Syd
360_26 Ejerslev Vang
360_26 Ejerslev Vang
360_29 Legind Vejle
360_32 Tvorup Nord
360_35 Nystrup Plantage, vestl. del
360_35 Nystrup Plantage, vestl. del
360_35 Nystrup Plantage, vestl. del
360_42 Kronens Hede Plantage
360_42 Kronens Hede Plantage
360_51 Tved Plantage
360_51 Tved Plantage
360_51 Tved Plantage
360_51 Tved Plantage
360_51 Tved Plantage
Truet
DK
DK
DK
DK
Globalt
Globalt
DK
DK
DK
DK
DK
Globalt
EU
DK
DK
Globalt
Globalt
EU
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
Art
Skønfodet rødblad
Blomster‐stængelugle
Metalvinge
Vår‐ærenpris
Hede‐takspinder
Hede‐takspinder
Engblåfugl
Kommabredpande
Spættet bredpande
Violetrandet ildfugl
Spættet bægerlav
Hede‐takspinder
Markfirben
Klithede‐maskesvirreflue
Lav bægerlav
Hede‐takspinder
Hede‐takspinder
Tinksmed
Almindelig skæglav
Entoloma turci (en art svamp)
Fintornet randtæge
Gråbåndet bredpande
Grågul bægerlav
Spættet bægerlav
Takket bægerlav
Gråbrun vokshat
Skarlagen‐vokshat
Skarlagen‐vokshat
Sen damsvirreflue
Gråbrun vokshat
Knaldrød vokshat
Smalrandet humlebisværmer
Jordkrebs
Violetrandet ildfugl
Brun skjoldlav
Ensianblåfugl
Knaldrød vokshat
Rødbrun vokshat
Røggrå køllesvamp
Latinsk navn
Entoloma corvinum
Eremobia ochroleuca
Adscita statices
Veronica verna
Phyllodesma ilicifolia
Phyllodesma ilicifolia
Cyaniris semiargus
Hesperia comma
Pyrgus malvae
Lycaena hippothoe
Cladonia rangiformis
Phyllodesma ilicifolia
Lacerta agilis
Paragus finitimus
Cladonia humilis
Phyllodesma ilicifolia
Phyllodesma ilicifolia
Tringa glareola
Usnea filipendula
Entoloma turci
Coriomeris scabricornis
Erynnis tages
Cladonia zopfii
Cladonia rangiformis
Cladonia crispata
Hygrocybe fornicata
Hygrocybe punicea
Hygrocybe punicea
Anasimyia lunulata
Hygrocybe fornicata
Hygrocybe splendidissima
Hemaris tityus
Gryllotalpa gryllotalpa
Lycaena hippothoe
Peltigera rufescens
Maculinea alcon
Hygrocybe splendidissima
Hygrocybe colemanniana
Clavaria fumosa
Biotop
Ore
Åbent
Åbent
Ore
Hede
Hede
Eng
Ore
Åbent
Åbent
Hede
Hede
Åbent
Hede
Klit
Hede
Hede
Vand
Særl.
Ore
Åbent
Åbent
Klit
Hede
Hede
Ore
Ore
Ore
Mose
Ore
Ore
Åbent
Åbent
Åbent
Hede
Åbent
Ore
Ore
Ore
Økologiske behov
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Høslætagtig drift, blomsterrigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Solåben sandjord til æglægning
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Vandrig hede‐klit‐natur med fred.
Fugtig ren luft og rigbarks‐træer
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt, vådt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Klokkeensian til æglægning
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Trusler
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og lign
Tilgroning og eutrofiering
Hård græsnings‐ eller brandpleje
Hård græsnings‐ eller brandpleje
Tilgroning, eutrofier., fragmentering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning, eutrofier., fragmentering
Tilgroning og eutrofiering
Hård græsnings‐ eller brandpleje
Tilgroning og lign
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Hård græsnings‐ eller brandpleje
Hård græsnings‐ eller brandpleje
Udgrøftede heder, tilgroning, klima.
Luftforurening
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning, eutrofier., fragmentering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
ukendt
Tilgroning, eutrofier., fragmentering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning, eutrofier., fragmentering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
  Bilag M,   side   4  af   10
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Bilag M
268
Chapter 4
Enhed og skov
360_53 Hanstholm Byplantage
360_55 Vigsø rallejer
360_62 Østerild Plantage
360_62 Østerild Plantage
360_62 Østerild Plantage
360_73 Madsbøl Plantage
360_83 Vester Thorup Plantage
360_83 Vester Thorup Plantage
360_83 Vester Thorup Plantage
360_90 Kollerup Plantage
370_101 Indskovene
370_101 Indskovene
370_101 Indskovene
370_201 Vindum Skov
370_212 Frisenvold Laksegård
370_221 Frydensbjerg + Katbj. Odde
370_225 Ajstrup Strand
370_311 Helgenæs Syd
370_316 Vænge Sø
370_338 Holme strandarealer
370_340 Gjerrild Strand
370_340 Gjerrild Strand
370_401 Viborg Plantage
370_408 Klostermarken
370_408 Klostermarken
370_408 Klostermarken
380_102 Sønderskoven
380_104 Arealer på Nordfur
380_104 Arealer på Nordfur
380_110 Geddal Strandenge
380_201 Alheden Skov
380_201 Alheden Skov
380_202 Kompedal Plantage
380_303 Søby Brunkulslejer
380_303 Søby Brunkulslejer
380_303 Søby Brunkulslejer
380_304 Haunstrup Brunkulslejer
380_305 Bøllingsø
380_305 Bøllingsø
Truet
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
EU
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
EU
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
Art
Orangegylden vokshat
Tråd‐vandaks
Almindelig skæglav
Ensianblåfugl
Smalrandet humlebisværmer
Olivenbrun farvetunge
Bredbægret ensian
Klitperlemorsommerfugl
Violetrandet ildfugl
Blomster‐stængelugle
Gråbrun vokshat
Siddende fontænehat
Skarlagen‐vokshat
Blomstersiv
Bændel‐vandaks
Skarlagen‐vokshat
Kalk‐vokshat
Markfirben
Drosselrørsanger
Pimpinellekøllesværmer
Røggrå køllesvamp
Stregtæge
Femplettet køllesværmer
Blomster‐stængelugle
Metalvinge
Okkergul pletvinge
Moserandøje
Mel‐rødblad
Mørkstribet vokshat
Strandtudse
Blegrød tørvelav
Spids bægerlav
Spættet bægerlav
Gråbrun vokshat
Lille blåpil
Rød bægerlav
Okkergul pletvinge
Blomster‐stængelugle
Højmosekvikløber
Latinsk navn
Biotop
Hygrocybe aurantiosplendenOre
Potamogeton filiformis
Vand
Usnea filipendula
Særl.
Maculinea alcon
Åbent
Hemaris tityus
Åbent
Microglossum olivaceum
Ore
Gentianella campestris
Åbent
Argynnis niobe
Åbent
Lycaena hippothoe
Åbent
Eremobia ochroleuca
Åbent
Hygrocybe fornicata
Ore
Arrhenia lobata
Åbent
Hygrocybe punicea
Ore
Scheuchzeria palustris
Mose
Potamogeton compressus Vand
Hygrocybe punicea
Ore
Hygrocybe calciphila
Ore
Lacerta agilis
Åbent
Acrocephalus arundinaceus Vand
Zygaena minos
Ore
Clavaria fumosa
Ore
Jalla dumosa
Åbent
Zygaena lonicerae
Åbent
Eremobia ochroleuca
Åbent
Adscita statices
Åbent
Melitaea cinxia
Åbent
Coenonympha tullia
Mose
Entoloma prunuloides
Ore
Hygrocybe radiata
Ore
Epidalea calamita
Åbent
Icmadophila ericetorum
Mose
Cladonia subulata
Hede
Cladonia rangiformis
Hede
Hygrocybe fornicata
Ore
Orthetrum coerulescens
Vand
Cladonia diversa
Ore
Melitaea cinxia
Åbent
Eremobia ochroleuca
Åbent
Agonum ericeti
Mose
Økologiske behov
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Fugtig ren luft og rigbarks‐træer
Klokkeensian til æglægning
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt, vådt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt, vådt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Solåben sandjord til æglægning
Store kraftige tagrør i søer.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Højmose
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lavt, klart ynglevand fri for fisk.
Lysåbent, næringsfattigt, vådt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Rent vand til ynglen.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Højmose
Trusler
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Luftforurening
Tilgroning, eutrofier., fragmentering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og lign
ukendt
Tilgroning, eutrofier., fragmentering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og lign
ukendt
Tilgroning og lign
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og lign
Tilgroning og lign
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og lign
Tilgroning, eutrofier., fragmentering
Tilgroning, eutrofier., fragmentering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
For få gode vandhuller
ukendt
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
ukendt
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning, eutrofier., fragmentering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning, eutrofier., fragmentering
  Bilag M,   side   5  af   10
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Bilag M
Chapter 4
269
Enhed og skov
380_305 Bøllingsø
380_401 Hastrup Plantage
380_402 Kilderne
380_404 Gludsted
380_404 Gludsted
380_404 Gludsted
380_404 Gludsted
380_404 Gludsted
514_113 Nørresø og Hestholm Kog
514_113 Nørresø og Hestholm Kog
514_202 Klaskeroj Skov
514_203 Barsbøl Skov
514_204 Jelssøerne
514_214 Stursbøl Hegn
514_302 Stensbæk Plantage
514_302 Stensbæk Plantage
514_302 Stensbæk Plantage
514_302 Stensbæk Plantage
514_302 Stensbæk Plantage
514_401 Tvismark Plantage
514_402 Kirkeby Plantage
514_403 Vråby Plantage
514_403 Vråby Plantage
514_403 Vråby Plantage
514_403 Vråby Plantage
514_405 Rømø Strand
514_405 Rømø Strand
514_503 Tingdal Plantage
540_20 Klakkebjerg
540_22 Topgården
540_24 Feddet
540_24 Feddet
540_24 Feddet
540_24 Feddet
540_25 Bobakkerne
540_25 Bobakkerne
540_51 Bogensø Strand
540_71 Thurø Rev
540_72 Tåsinge Vejle
Truet
DK
DK
Globalt
DK
DK
DK
DK
DK
EU
EU
DK
DK
DK
DK
EU
DK
DK
DK
DK
DK
Globalt
Globalt
DK
DK
DK
Globalt
EU
EU
DK
DK
DK
DK
DK
DK
Globalt
Globalt
DK
EU
EU
Art
Stor gødningsrovflue
Drosselrørsanger
Jensens vokshat
Arktisk smaragdlibel
Smalrandet humlebisværmer
Sort foldekantlav
Takket bægerlav
Tørvemos‐huesvamp
Fjordterne
Sortterne
Fjerbenet vandnymfe
Fjerbenet vandnymfe
Fjerbenet vandnymfe
Spættet bredpande
Birkemus
Grågul bægerlav
Mariehøneedderkop
Spættet bredpande
Trehornet skarnbasse
Syl‐firling
Hede‐takspinder
Hede‐takspinder
Hede‐glansugle
Hus lav‐ugle
Kyst‐dværg
Hede‐takspinder
Strandtudse
Løgfrø
Blomster‐stængelugle
Gulfodet vokshat
Kløver‐køllesværmer
Liden stjernebold
Okkergul pletvinge
Vinter‐stilkbovist
Grøngul vokshat
Jensens vokshat
Lav bægerlav
Mosehornugle
Grønbroget tudse
Latinsk navn
Asilus crabroniformis
Acrocephalus arundinaceus
Hygrocybe ingrata
Somatochlora arctica
Hemaris tityus
Polysporina simplex
Cladonia crispata
Mycena concolor
Sterna hirundo
Chlidonias niger
Platycnemis pennipes
Platycnemis pennipes
Platycnemis pennipes
Pyrgus malvae
Sicista betulina
Cladonia zopfii
Eresus sandaliatus
Pyrgus malvae
Typhaeus typhoeus
Sagina subulata
Phyllodesma ilicifolia
Phyllodesma ilicifolia
Xestia agathina
Bryophila domestica
Nola aerugula
Phyllodesma ilicifolia
Epidalea calamita
Pelobates fuscus
Eremobia ochroleuca
Hygrocybe flavipes
Zygaena trifolii
Geastrum minimum
Melitaea cinxia
Tulostoma brumale
Hygrocybe citrinovirens
Hygrocybe ingrata
Cladonia humilis
Asio flammeus
Bufotes variabilis
Biotop
Ore
Vand
Ore
Vand
Åbent
Særl.
Hede
Mose
Vand
Vand
Vand
Vand
Vand
Åbent
Åbent
Klit
Hede
Åbent
Ore
Kyst
Hede
Hede
Hede
Åbent
Hede
Hede
Åbent
Åbent
Åbent
Ore
Eng
Kyst
Åbent
Ore
Ore
Ore
Klit
Åbent
Åbent
Økologiske behov
Lysåbent, næringsfattigt, græsning.
Store kraftige tagrør i søer.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Højmose
Flydeø til rede, rent fiskerigt vand
Flydeø til rede; insektrigt vand.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Varieret blandet vegetation 
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt, græsning.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lavt, klart ynglevand fri for fisk.
Rent ynglevandhul fri for fisk.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Høslætagtig drift, blomsterrigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Afhængig af museår og fred
Lavt, klart vand uden planter og fisk
Trusler
Tilgroning og eutrofiering
ukendt
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og lign
Forstyrrelse, for få øer til rede
Eutrofiering, dræning og tilgroning
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og fragmentering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og lign
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og lign
Tilgroning og eutrofiering
Hård græsnings‐ eller brandpleje
Hård græsnings‐ eller brandpleje
Tab af hede
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Hård græsnings‐ eller brandpleje
For få gode vandhuller
For få gode vandhuller
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Ophør af græsning/høslet
Tilgroning, eutrofier., fragmentering
Ophør af græsning/høslet
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
For få gode vandhuller
  Bilag M,   side   6  af   10
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Bilag M
270
Chapter 4
Enhed og skov
540_91 Nordlangeland
550_101 Nyminde Plantage, nordl. del
550_102 Nyminde Plantage, sydl. del
550_103 Blåbjerg Plantage
550_116 Tipperne
550_204 Vrøgum Plantage
550_204 Vrøgum Plantage
550_302 Vejers Plantage, sydlige del
550_302 Vejers Plantage, sydlige del
550_302 Vejers Plantage, sydlige del
550_302 Vejers Plantage, sydlige del
550_303 Ål Plantage
550_303 Ål Plantage
550_303 Ål Plantage
550_401 Bordrup Plantage
550_401 Bordrup Plantage
550_401 Bordrup Plantage
550_401 Bordrup Plantage
550_401 Bordrup Plantage
550_402 Oksby Plantage
550_402 Oksby Plantage
550_403 Ho Plantage
550_403 Ho Plantage
550_403 Ho Plantage
550_410 Fanø Plantage
560_101 Gødding Skov
560_201 Frederikshåb Plantage
560_201 Frederikshåb Plantage
560_203 Haltrup Hede
560_516 Harte Skov
560_517 Troldhedebanen
560_604 Tørrepladsen
560_606 Klingebæk
560_610 Kongens Kær
570_111 Ketting Nor
570_111 Ketting Nor
570_202 Sønderskov
570_210 Mjang Dam
570_213 Dybbøl
Truet
DK
DK
DK
DK
EU
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
EU
DK
DK
DK
DK
DK
DK
Globalt
DK
DK
Globalt
DK
EU
DK
DK
DK
EU
DK
Globalt
DK
DK
DK
DK
DK
DK
Art
Lav bægerlav
Rød bægerlav
Rødlig vandaks
Moseperlemorsommerfugl
Strandtudse
Lyng‐silke
Stor tornskade
Karmindompap
Klitperlemorsommerfugl
Kløver‐køllesværmer
Mat skjoldlav
Blomster‐stængelugle
Kortsporet blærerod
Lyngpenselspinder
Strandtudse
Argusblåfugl
Ensianblåfugl
Klokkelyng‐ugle
Moserandøje
Hede‐glansugle
Lyng‐silke
Hede‐takspinder
Hede‐glansugle
Kløver‐køllesværmer
Hede‐takspinder
Vandstær
Løgfrø
Metalvinge
Coranarta cordigera (sommerfugl)
Pungmejse
Birkemus
Vandstær
Jensens vokshat
Pungmejse
Pungmejse
Svalehale
Drosselrørsanger
Pungmejse
Gråbrun vokshat
Latinsk navn
Cladonia humilis
Cladonia diversa
Potamogeton rutilus
Boloria aquilonaris
Epidalea calamita
Cuscuta epithymum
Lanius excubitor
Carpodacus erythrinus
Argynnis niobe
Zygaena trifolii
Peltigera malacea
Eremobia ochroleuca
Utricularia ochroleuca
Orgyia antiquoides
Epidalea calamita
Plebejus argus
Maculinea alcon
Heliothis maritima
Coenonympha tullia
Xestia agathina
Cuscuta epithymum
Phyllodesma ilicifolia
Xestia agathina
Zygaena trifolii
Phyllodesma ilicifolia
Cinclus cinclus
Pelobates fuscus
Adscita statices
Coranarta cordigera
Remiz pendulinus
Sicista betulina
Cinclus cinclus
Hygrocybe ingrata
Remiz pendulinus
Remiz pendulinus
Papilio machaon
Acrocephalus arundinaceus
Remiz pendulinus
Hygrocybe fornicata
Biotop
Klit
Ore
Vand
Mose
Åbent
Åbent
Hede
Åbent
Åbent
Eng
Hede
Åbent
Vand
Hede
Åbent
Åbent
Åbent
Hede
Mose
Hede
Åbent
Hede
Hede
Eng
Hede
Vand
Åbent
Åbent
Hede
Mose
Åbent
Vand
Ore
Mose
Mose
Åbent
Vand
Mose
Ore
Økologiske behov
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Højmose
Lavt, klart ynglevand fri for fisk.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent med buske og småtræer.
Lysåbent, næringsfattigt.
Høslætagtig drift, blomsterrigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lavt, klart ynglevand fri for fisk.
Lysåbent, næringsfattigt, lyng.
Klokkeensian til æglægning
Lysåbent, næringsfattigt.
Højmose
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Høslætagtig drift, blomsterrigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Strømrig stenet, ren å.
Rent ynglevandhul fri for fisk.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Busket mose med dunhammer
Varieret blandet vegetation 
Strømrig stenet, ren å.
Lysåbent, næringsfattigt.
Busket mose med dunhammer
Busket mose med dunhammer
Lysåbent, næringsfattigt.
Store kraftige tagrør i søer.
Busket mose med dunhammer
Lysåbent, næringsfattigt.
Trusler
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning, eutrofier., fragmentering
For få gode vandhuller
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og lign
ukendt
ukendt
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Hård græsnings‐ eller brandpleje
For få gode vandhuller
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning, eutrofier., fragmentering
Tilgroning, eutrofier., fragmentering
Tilgroning, eutrofier., fragmentering
Tab af hede
Tilgroning og eutrofiering
Hård græsnings‐ eller brandpleje
Tab af hede
Tilgroning og eutrofiering
Hård græsnings‐ eller brandpleje
Vandforurening, uegnede vandløb.
For få gode vandhuller
Tilgroning og lign
Tilgroning og eutrofiering
ukendt
Tilgroning og fragmentering
Vandforurening, uegnede vandløb.
Tilgroning og eutrofiering
ukendt
ukendt
Tilgroning og eutrofiering
ukendt
ukendt
Tilgroning og eutrofiering
  Bilag M,   side   7  af   10
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Bilag M
Chapter 4
271
Enhed og skov
570_502 Frøslev Plantage
570_508 Søgård Skov
570_511 Areal ved Assenholm
570_532 Lerskov Plantage
570_534 Kalvø mv.
570_626 Slivsø
724_102 Hannenov Skov
724_120 Albuen
724_120 Albuen
724_122 Lysbro Mose v. Hejrede Sø
724_129 Hyllekrog Fyr
740_102 Blykobbe Plantage
740_102 Blykobbe Plantage
740_106 Ejendommen Lassen
740_201 Hammerknuden
740_201 Hammerknuden
740_206 Del af Ringebakkerne
740_206 Del af Ringebakkerne
740_209 Borrelyngen
740_209 Borrelyngen
740_209 Borrelyngen
740_209 Borrelyngen
740_209 Borrelyngen
740_209 Borrelyngen
740_302 Rø Plantage
740_302 Rø Plantage
740_302 Rø Plantage
740_302 Rø Plantage
750_103 Jægersborg Hegn
750_103 Jægersborg Hegn
750_103 Jægersborg Hegn
750_107 Geel Skov
750_201 Jægersborg Dyrehave
750_201 Jægersborg Dyrehave
750_202 Rygård
750_302 Strandparken
750_303 Ordrup Krat
750_501 Kongelunden
750_501 Kongelunden
Truet
DK
DK
Globalt
DK
DK
DK
DK
EU
EU
DK
EU
DK
DK
DK
EU
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
Globalt
Globalt
DK
DK
DK
DK
DK
Art
Lille kobbervandnymfe
Moseperlemorsommerfugl
Jensens vokshat
Brun skjoldlav
Sommer‐rødblad
Drosselrørsanger
Lancet‐skeblad
Grønbroget tudse
Strandtudse
Rødhovedet and
Grønbroget tudse
Karmindompap
Skarlagen‐vokshat
Karmindompap
Markfirben
Tråd‐vandaks
Karmindompap
Pungmejse
Glat navlelav
Kliddet navlelav
Klippe‐kantskivelav
Knudret kraterlav
Koral‐prikvortelav
Lav bægerlav
Argusblåfugl
Engperlemorsommerfugl
Markperlemorsommerfugl
Svalehale
Broget metalsvirreflue
Knaldrød vokshat
Vandstær
Svalehale
Grøngul vokshat
Jensens vokshat
Gulfodet vokshat
Sødgræs‐stængelugle
Drosselrørsanger
Elme‐ugle
Karmindompap
Latinsk navn
Lestes virens
Boloria aquilonaris
Hygrocybe ingrata
Peltigera rufescens
Entoloma solstitiale
Acrocephalus arundinaceus
Alisma lanceolatum
Bufotes variabilis
Epidalea calamita
Netta rufina
Bufotes variabilis
Carpodacus erythrinus
Hygrocybe punicea
Carpodacus erythrinus
Lacerta agilis
Potamogeton filiformis
Carpodacus erythrinus
Remiz pendulinus
Umbilicaria polyphylla
Umbilicaria deusta
Lecanora intricata
Diploschistes scruposus
Pertusaria corallina
Cladonia humilis
Plebejus argus
Brenthis ino
Argynnis aglaja
Papilio machaon
Lejogaster tarsata
Hygrocybe splendidissima
Cinclus cinclus
Papilio machaon
Hygrocybe citrinovirens
Hygrocybe ingrata
Hygrocybe flavipes
Phragmatiphila nexa
Acrocephalus arundinaceus
Polymixis polymita
Carpodacus erythrinus
Biotop
Vand
Mose
Ore
Hede
Ore
Vand
Vand
Åbent
Åbent
Vand
Åbent
Åbent
Ore
Åbent
Åbent
Vand
Åbent
Mose
Særl.
Særl.
Sten
Særl.
Særl.
Klit
Åbent
Mose
Åbent
Åbent
Mose
Ore
Vand
Åbent
Ore
Ore
Ore
Mose
Vand
Åbent
Åbent
Økologiske behov
Ren sø med mange vandplanter.
Højmose
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Store kraftige tagrør i søer.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lavt, klart vand uden planter og fisk
Lavt, klart ynglevand fri for fisk.
Ren sø med mange vandplanter.
Lavt, klart vand uden planter og fisk
Lysåbent med buske og småtræer.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent med buske og småtræer.
Solåben sandjord til æglægning
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent med buske og småtræer.
Busket mose med dunhammer
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt, lyng.
Lysåbent, næringsfattigt+ mjødurt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt, vådt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Strømrig stenet, ren å.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt, vådt.
Store kraftige tagrør i søer.
Lysåben, næringsfattig + Elmetræ
Lysåbent med buske og småtræer.
Trusler
ukendt
Tilgroning, eutrofier., fragmentering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
ukendt
Tilgroning og eutrofiering
For få gode vandhuller
For få gode vandhuller
For få rene søer med vandplanter.
For få gode vandhuller
ukendt
Tilgroning og eutrofiering
ukendt
Tilgroning og lign
Tilgroning og eutrofiering
ukendt
ukendt
Tilgroning og eutrofiering
ukendt
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Vandforurening, dræning
Tilgroning og eutrofiering
Vandforurening, uegnede vandløb.
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
ukendt
ukendt
ukendt
  Bilag M,   side   8  af   10
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Bilag M
272
Chapter 4
Enhed og skov
750_502 Vestamager
750_502 Vestamager
750_504 Kalvebod Fælled
750_504 Kalvebod Fælled
750_504 Kalvebod Fælled
750_504 Kalvebod Fælled
760_205 Nakke Skov
760_205 Nakke Skov
760_401 Sonnerup Skov
760_401 Sonnerup Skov
760_401 Sonnerup Skov
760_405 Kårup Skov
760_408 Røsnæs
770_113 Ll. lyngby mose
770_121 Holløse bredning
770_121 Holløse bredning
770_123 Solbjerg enge
770_206 Tisvilde hegn
770_209 Hyllingbjerg
770_218 AP‐Møllergrunden
770_218 AP‐Møllergrunden
770_218 AP‐Møllergrunden
770_301 Valby Hegn
770_304 Nejede vesterskov
770_601 Store Dyrehave
770_601 Store Dyrehave
770_604 Præstevang
770_821 Nakkehoved
770_821 Nakkehoved
770_821 Nakkehoved
770_821 Nakkehoved
770_823 Hornbæk Plantage
770_823 Hornbæk Plantage
770_823 Hornbæk Plantage
770_825 Teglstrup Hegn
770_826 Egebæksvang Skov
770_826 Egebæksvang Skov
770_843 Danstrup Hegn
770_843 Danstrup Hegn
Truet
EU
EU
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
EU
EU
DK
DK
DK
EU
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
Globalt
DK
DK
DK
DK
Art
Brushane
Grønbroget tudse
Femplettet køllesværmer
Koralrød vokshat
Pungmejse
Svalehale
Overdrevsløber
Stor gødningsrovflue
Lyngpenselspinder
Rodstreg‐øreugle
Spættet bredpande
Sortfodet bægerlav
Markfirben
Løgfrø
Drosselrørsanger
Svalehale
Drosselrørsanger
Markfirben
Plettet kongepen
Liden stjernebold
Pimpinellekøllesværmer
Stribet hedespinder
Pude‐korallav
Pimpinellekøllesværmer
Blomstersiv
Tørve‐nøgenhat
Violetrandet ildfugl
Bjerg‐mus
Elme‐ugle
Fætter‐ugle
Rodstreg‐øreugle
Elme‐ugle
Fætter‐ugle
Rodstreg‐øreugle
Dolomedes plantarius (edderkop)
Rudret skivelav
Stengærde‐kantskivelav
Soral‐bredskivelav
Stengærde‐kantskivelav
Latinsk navn
Philomachus pugnax
Bufotes variabilis
Zygaena lonicerae
Hygrocybe constrictospora
Remiz pendulinus
Papilio machaon
Carabus cancellatus
Asilus crabroniformis
Orgyia antiquoides
Spaelotis ravida
Pyrgus malvae
Cladonia phyllophora
Lacerta agilis
Pelobates fuscus
Acrocephalus arundinaceus
Papilio machaon
Acrocephalus arundinaceus
Lacerta agilis
Hypochoeris maculata
Geastrum minimum
Zygaena minos
Spiris striata
Stereocaulon evolutum
Zygaena minos
Scheuchzeria palustris
Psilocybe turficola
Lycaena hippothoe
Caradrina montana
Polymixis polymita
Protolampra sobrina
Spaelotis ravida
Polymixis polymita
Protolampra sobrina
Spaelotis ravida
Dolomedes plantarius
Lecidea fuscoatra
Lecanora rupicola
Porpidia soredizodes
Lecanora rupicola
Biotop
Eng
Åbent
Åbent
Ore
Mose
Åbent
Ore
Ore
Hede
Åbent
Åbent
Hede
Åbent
Åbent
Vand
Åbent
Vand
Åbent
Åbent
Kyst
Ore
Hede
Særl.
Ore
Mose
Mose
Åbent
Hede
Åbent
Hede
Åbent
Åbent
Hede
Åbent
Mose
Særl.
Sten
Særl.
Sten
Økologiske behov
Våd lavtvoksende ret fersk eng
Lavt, klart vand uden planter og fisk
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Busket mose med dunhammer
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt, græsning.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Solåben sandjord til æglægning
Rent ynglevandhul fri for fisk.
Store kraftige tagrør i søer.
Lysåbent, næringsfattigt.
Store kraftige tagrør i søer.
Solåben sandjord til æglægning
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt, vådt.
Højmose
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåben, næringsfattig + Elmetræ
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåben, næringsfattig + Elmetræ
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt, vådt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Trusler
Mangler slæt / græsning; Predation.
For få gode vandhuller
Tilgroning og lign
Tilgroning og eutrofiering
ukendt
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning, eutrofier., fragmentering
Tilgroning og eutrofiering
Hård græsnings‐ eller brandpleje
ukendt
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og lign
For få gode vandhuller
ukendt
Tilgroning og eutrofiering
ukendt
Tilgroning og lign
Tilgroning og eutrofiering
Ophør af græsning/høslet
Tilgroning og lign
Indavl og dårlig spredning.
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og lign
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og lign
Tilgroning, eutrofier., fragmentering
ukendt
ukendt
ukendt
ukendt
ukendt
ukendt
ukendt
ukendt
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
  Bilag M,   side   9  af   10
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Enhed og skov
770_852 Krogerup Skovene
780_205 Jonstrup Vang
780_205 Jonstrup Vang
780_205 Jonstrup Vang
780_301 Vestskoven
780_301 Vestskoven
780_301 Vestskoven
780_301 Vestskoven
780_301 Vestskoven
780_301 Vestskoven
780_402 Karlstrup Skov
780_402 Karlstrup Skov
780_404 Regnemark
780_501 Tokkekøb Hegn
780_601 Lystrup skov
780_603 Krogenlund
780_603 Krogenlund
780_604 Slagslunde skov
780_604 Slagslunde skov
Truet
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
EU
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
DK
Art
Rød skægrovflue
Klippe‐porina
Soral‐bredskivelav
Svalehale
Drosselrørsanger
Gaffelsnudebille
Pungmejse
Småknoppet skållav
Stengærde‐kantskivelav
Svalehale
Grønbroget tudse
Kalk‐vokshat
Vinter‐stilkbovist
Skarlagen‐vokshat
Vår‐ærenpris
Broget bredskivelav
Stor sandtæge
Klippe‐porina
Soral‐bredskivelav
Latinsk navn
Biotop
Eutolmus rufibarbis
Åbent
Porina chlorotica
Sten
Porpidia soredizodes
Særl.
Papilio machaon
Åbent
Acrocephalus arundinaceus Vand
Lixus paraplecticus
Mose
Remiz pendulinus
Mose
Xanthoparmelia verruculifer Sten
Lecanora rupicola
Sten
Papilio machaon
Åbent
Bufotes variabilis
Åbent
Hygrocybe calciphila
Ore
Tulostoma brumale
Ore
Hygrocybe punicea
Ore
Veronica verna
Ore
Porpidia tuberculosa
Særl.
Odontoscelis fuliginosa
Åbent
Porina chlorotica
Sten
Porpidia soredizodes
Særl.
Økologiske behov
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Store kraftige tagrør i søer.
Lysåbent, næringsfattigt, vådt.
Busket mose med dunhammer
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lavt, klart vand uden planter og fisk
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Trusler
ukendt
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
ukendt
Dræning, gødskning, tilgroning
ukendt
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
For få gode vandhuller
Tilgroning og eutrofiering
Ophør af græsning/høslet
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og lign
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Bilag M
Chapter 4
Type
Åbent
Klit
Eng
Hede
Kyst
Mose
Ore
Sten
Særl.
BIOTOP (hoved biotop)
Lidt af hvert af lysåbne typer, eller mange mulige lysåbne typer.
Klit
Eng
Hede
Kyst
Mose
Overdrev
Sten eller klippe
Særligt substrat
273
  Bilag M,   side   10  af   10
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Bilag N
274
Chapter 4
Truet
EU
EU
EU
EU
EU
EU
EU
EU
EU
EU
globalt
EU
EU
EU
globalt
EU
EU
EU
globalt
globalt
EU
EU
globalt
EU
EU
EU
EU
EU
EU
globalt
EU
EU
EU
Art
Birkemus
Grønbroget tudse
Hedepletvinge
Løgfrø
Markfirben
Mosehornugle
Sandterne
Strandtudse
Brushane
Engryle
Hede‐takspinder
Markpiber
Havterne
Klyde
Dolomedes plantarius (edderkop)
Fedtet krogmos
Gul stenbræk
Mygblomst
Grøngul vokshat
Jensens vokshat
Sortplettet blåfugl
Hvidbrystet præstekrave
Bred vandkalv
Fjordterne
Grøn frø
Grøn kølleguldsmed
Grøn mosaikguldsmed
Klokkefrø
Latterfrø
Lys skivevandkalv
Sortterne
Tinksmed
Vandranke
Latinsk navn
Sicista betulina
Bufotes variabilis
Euphydryas aurinia
Pelobates fuscus
Lacerta agilis
Asio flammeus
Gelochelidon nilotica
Epidalea calamita
Philomachus pugnax
Calidris alpina schinzii
Phyllodesma ilicifolia
Anthus campestris
Sterna paradisaea
Recurvirostra avosetta
Dolomedes plantarius
Hamatocaulis vernicosus
Saxifraga hirculus
Liparis loeselii
Hygrocybe citrinovirens
Hygrocybe ingrata
Maculinea arion
Charadrius alexandrinus
Dytiscus latissimus
Sterna hirundo
Pelophylax esculentus
Ophiogomphus cecilia
Aeshna viridis
Bombina bombina
Pelophylax ridibundus
Graphoderus bilineatus
Chlidonias niger
Tringa glareola
Luronium natans
Biotop
Åbent
Åbent
Åbent
Åbent
Åbent
Åbent
Åbent
Åbent
Eng
Eng
Hede
Klit
Kyst
Kyst
Mose
Mose
Mose
Mose
Ore
Ore
Ore
Strand
Vand
Vand
Vand
Vand
Vand
Vand
Vand
Vand
Vand
Vand
Vand
Økologiske behov
Varieret blandet vegetation 
Lavt, klart vand uden planter og fisk
Djævelsbid til æglægning.
Rent ynglevandhul fri for fisk.
Solåben sandjord til æglægning
Afhængig af museår og fred
Ø til rede + mix natur til fouragering
Lavt, klart ynglevand fri for fisk.
Våd lavtvoksende ret fersk eng
Våd lavtvoksende ret fersk eng
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Uforstyrret strand til yngel.
Fredfyldt fladvand med ø til rede
Lysåbent, næringsfattigt, vådt.
Lavt vådt lysåbent kær. 
Koldt rent lysåbent kildevand.
Lav lysåben kalkrig våd vegetation.
Lysåbent, næringsfattigt.
Lysåbent, næringsfattigt.
Timian, specialmyrer, blomsterrigt.
Uforstyrret sandstrand til yngel.
Rene vandhuller og småsøer.
Flydeø til rede, rent fiskerigt vand
Ret rene vandhuller og småsøer.
Rent vand i strømrig å og bæk.
Krebseklo i rent vand.
Lavt, klart ynglevand fri for fisk.
Ret rene vandhuller og småsøer.
Rene vandhuller og småsøer.
Flydeø til rede; insektrigt vand.
Vandrig hede‐klit‐natur med fred.
Rent ret næringsfattigt vand.
Trusler
Tilgroning og fragmentering
For få gode vandhuller
Tilgroning, eutrofier., fragmentering
For få gode vandhuller
Tilgroning og lign
Tilgroning og eutrofiering
Tilfældig uddøen, forstyrrelser.
For få gode vandhuller
Mangler slæt / græsning; Predation.
Mangler slæt / græsning; Predation.
Hård græsnings‐ eller brandpleje
Forstyrrelser, tilgron., eutrof., klima
Færdsel på ellers uforstyrret strand
Færdsel, forurening.
ukendt
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning, eutrofiering, klima
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Færdsel på ellers uforstyrret strand
Tilgroning og eutrofiering
Forstyrrelse, for få øer til rede
Tilgroning og eutrofiering
Å regulering og forurening
Tilgroning og eutrofiering
For få gode vandhuller
Tilgroning og eutrofiering
Tilgroning og eutrofiering
Eutrofiering, dræning og tilgroning
Udgrøftede heder, tilgroning, klima.
Tilgroning og eutrofiering
Bilag N,  side  1  af  1
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0286.png
APPENDIX I
Where are Europe’s last primary forests?
Francesco Maria Sabatini, Sabina Burrascano, William S. Keeton
Christian Levers, Marcus Lindner, Florian Pötzschner
Pieter Johannes Verkerk, Jürgen Bauhus, Erik Buchwald
Oleh Chaskovsky, Nicolas Debaive, Ferenc Horváth
Matteo Garbarino, Nikolaos Grigoriadis, Fabio Lombardi
Inês Marques Duarte, Peter Meyer, Rein Midteng, Stjepan Mikac
Martin Mikolas, Renzo Motta, Gintautas Mozgeris, Leónia Nunes
Momchil Panayotov, Peter Ódor, Alejandro Ruete, Bojan Simovski
Jonas Stillhard, Miroslav Svoboda, Jerzy Szwagrzyk
Olli-Pekka Tikkanen, Roman Volosyanchuk, Tomas Vrska
Tzvetan Mladenov Zlatanov, Tobias Kuemmerle
(Invited for resubmission, Diversity and Distributions)
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
276
Previous page: Ulvshale forest (photo by Erik Buchwald)
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Appendix I
277
Where are Europe’s last primary forests?
Short running title:
Where are Europe’s last primary forests?
Authors:
Francesco Maria Sabatini*, Sabina Burrascano, William S. Keeton, Christian Levers, Marcus
Lindner, Florian Pötzschner, Pieter Johannes Verkerk, Jürgen Bauhus, Erik Buchwald, Oleh
Chaskovsky, Nicolas Debaive, Ferenc Horváth, Matteo Garbarino, Nikolaos Grigoriadis, Fabio
Lombardi, Inês Marques Duarte, Peter Meyer, Rein Midteng, Stjepan Mikac, Martin Mikolas,
Renzo Motta, Gintautas Mozgeris, Leónia Nunes, Momchil Panayotov, Peter Ódor, Alejandro
Ruete, Bojan Simovski, Jonas Stillhard, Miroslav Svoboda, Jerzy Szwagrzyk, Olli-Pekka
Tikkanen, Roman Volosyanchuk, Tomas Vrska, Tzvetan Mladenov Zlatanov, Tobias Kuemmerle
Addresses:
F.M. Sabatini* – Humboldt-Universität zu Berlin, Geography Department, Unter den Linden 6,
10099, Berlin, Germany. [email protected]. Corresponding
author
S. Burrascano – Sapienza, Università di Roma, Department of Environmental Biology, P.le Aldo
Moro 5, 00185, Rome, Italy. [email protected]
W.S. Keeton – University of Vermont, Rubenstein School of Environment and Natural Resources,
308 Aiken Center, Burlington, VT USA 05405 [email protected]
C. Levers – Humboldt-Universität zu Berlin, Geography Department, Unter den Linden 6, 10099,
Berlin, Germany. [email protected]
M. Lindner – European Forest Institute, Heinrich-von-Stephan-Str. 9, 51375 Bonn, Germany.
[email protected]
F. Pötzschner – Humboldt-Universität zu Berlin, Geography Department, Unter den Linden 6,
10099, Berlin, Germany. [email protected]
P.J. Verkerk –European Forest Institute, Yliopistokatu 6, 80100, Joensuu, Finland.
[email protected]
J. Bauhus – University of Freiburg, Chair of Silviculture, Faculty of Environment and Natural
Resources, Tennenbacherstr. 4, 79106 Freiburg, Germany. [email protected]
freiburg.de
E. Buchwald – The Danish Nature Agency, Førstballevej 2, DK-7183 Randbøl, Denmark.
[email protected]
O. Chaskovsky – National University of Forestry and Wood Technology, Lviv, Institute of Forest
Management, Henerala Chuprynky St, 103, 79000 Lviv, Ukraine.
[email protected]
N. Debaive – Réserves naturelles de France, La Bourdonnerie, 2 allée Pierre Lacroute, CS 67524,
21075 Dijon Cedex, France. [email protected]
H. Ferenc – MTA Centre for Ecological Research, Institute of Ecology and Botany, Alkotmány u.
2-4, 2163 Vácrátót, Hungary. [email protected]
M. Garbarino – University of Torino, Department of Agricultural, Forest and Food Sciences
(DISAFA), Largo Paolo Braccini 2, 10095, Grugliasco, Italy. [email protected]
N. Grigoriadis – Forest Research Institute of Thessaloniki, Vassilika 57006 Greece.
[email protected]
F. Lombardi – Mediterranean University of Reggio Calabria, Department of Agraria, Loc. Feo di
Vito I, Reggio Calabria, 89122, Italy. [email protected]
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
278
Appendix I
I. Marques Duarte – Centre for Applied Ecology “Professor Baeta Neves” (CEABN), InBio,
School of Agriculture, University of Lisbon, Tapada da Ajuda 1349-017, Lisbon,
Portugal. [email protected]
P. Meyer – Northwest German Forest Research Institute, Grätzelstraße 2, D-37079 Göttingen,
[email protected]
R. Midteng – Asplan Viak, Postboks 24, 1300 Sandvika, Norway. [email protected]
Stjepan Mikac – University of Zagreb, Faculty of Forestry, Department of Forest ecology and
silviculture, Svetosimunska 25, 10000 Zagreb, Croatia. [email protected]
M. Mikolas – Czech University of Life Sciences Prague, Faculty of Forestry and Wood Sciences,
Kam�½cká 129, 165 00 Praha 6 - Suchdol, Czech Republic; PRALES, Odtrnovie 563, 013
22 Rosina, Slovakia. [email protected]
R. Motta – University of Torino, Department of Agricultural, Forest and Food Sciences
(DISAFA), Largo Paolo Braccini 2, 10095, Grugliasco, Italy. [email protected]
G. Mozgeris – Aleksandras Stulginskis University, Institute of Forest Management and Wood
Science, Studentų 11, LT-53361 Akademija, Kaunas reg., Lithuania.
[email protected]
L. Nunes – Centre for Applied Ecology “Professor Baeta Neves” (CEABN), InBio, School of
Agriculture, University of Lisbon, Tapada da Ajuda 1349-017, Lisbon, Portugal;
University of Trás-os-Montes and Alto Douro, CITAB Centre of the Research and
Technology of Agro-Environmental and Biological Science, Qta. de Prados, 5000-801,
Vila Real, Portugal. [email protected]
M. Panayotov – University of Forestry, Dendrology Department, Kliment Ohridski 10 Blvd.,
1756 Sofia, Bulgaria. [email protected]
P. Ódor – MTA Centre for Ecological Research, Institute of Ecology and Botany, H-2163
Vácrátót, Alkotmány u. 2-4., Hungary, [email protected]
A. Ruete – Greensway AB. Ulls vägen 29A, 756 51 Uppsala, Sweden. [email protected]
B. Simovski – Ss. Cyril and Methodius University in Skopje, Faculty of Forestry in Skopje, Dept.
of Botany and Dendrology, P. O. Box 235, MK-1000 Skopje, Republic of Macedonia.
[email protected]
J. Stillhard – Swiss Federal Institute for Forest, Snow and Landscape Research WSL, Research
Unit Forest Resources and Management, Zürcherstrasse 111, 8903 Birmensdorf,
Switzerland. [email protected]
M. Svoboda – Czech University of Life Sciences Prague, Faculty of Forestry and Wood Sciences,
Kam�½cká 129, 165 00 Praha 6 - Suchdol, Czech Republic. [email protected]
J. Szwagrzyk – University of Agriculture, Faculty of Forestry, Institute of Forest Ecology and
Silviculture, Al. 29-Listopada 46, 31-425 Kraków, Poland. [email protected]
O.-P. Tikkanen – University of Eastern Finland, School of Forest Sciences, PO Box 111, 80101
Joensuu, Finland. [email protected]
R. Volosyanchuk – WWF Danube-Carpathian Programme Ukraine, Mushaka, 42 Lviv, 79011,
Ukraine. [email protected]
T. Vrska – Silva Tarouca Research Institute, Forest Ecology Department, Lidicka 25/27, 602 00
Brno, Czech Republic. [email protected]
T.M. Zlatanov – Forest Research Institute at the Bulgarian Academy of Sciences, Department of
Silviculture, 132 "St. Kliment Ohridski" Blvd., 1756 Sofia, Bulgaria,
[email protected]
T. Kuemmerle – Humboldt-Universität zu Berlin, Geography Department, Unter den Linden 6,
10099, Berlin, Germany. [email protected]
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Appendix I
279
Abstract
Aim:
Primary forests have high conservation value, serve as a reference for
understanding the functioning and dynamics of natural ecosystems, but are rare in Europe
due to historic deforestation and past forest management. Yet many primary forest
patches remain unmapped and unprotected. Our aim was to i) compile the first European-
scale map of known primary forests, ii) analyze the spatial determinants characterizing
their location, and iii) locate areas where as yet unmapped primary forests are likely to
occur.
Location:
Europe
Methods:
We aggregated data from a literature review, online questionnaires, and 32
datasets of primary forests. We used boosted regression trees to explore which
biophysical, socioeconomic and forest-related variables explain the current distribution of
primary forests. Finally, we predicted and mapped the relative likelihood of primary
forest occurrence at a 1-km resolution across all of Europe.
Results:
Data on primary forests were frequently incomplete or inconsistent among
countries. Known primary forests covered 1.4 Mha in 32 countries (0.7% of Europe’s
forest area). Most of these forests were protected (89%), but only 46% of them strictly.
Primary forests mostly occurred in mountain and boreal areas, and were unevenly
distributed across countries, biogeographical regions and forest types. Unmapped primary
forests likely occur in the least accessible and populated areas, where forests cover a
greater share of land but wood demand historically has been low.
Main Conclusions:
The current distribution of primary forests is the result of centuries of
land-use dynamics and forest management. The conservation outlook for these forests is
uncertain, however, since their small and fragmented patch structure makes them prone to
extinction debt and human disturbance. Predicting where unmapped primary forests likely
occur could aid protection efforts, especially for those countries (e.g., Romania and
Slovakia) where large areas of primary forest is being lost at an alarming pace.
Keywords
Old-growth forest, primary forest, virgin forest, forest naturalness, land-use change,
sustainable forest management, boosted regression trees, spatial determinants
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
280
Appendix I
1. Introduction
Primary forests, i.e. naturally regenerated forests of native species where there are
no clearly visible indications of human activities and the ecological processes are not
significantly disturbed, are becoming rare as forestland globally is cleared for agriculture
or put under active management (Mackey et al., 2015; Potapov et al., 2017). Given their
irreplaceability and unique qualities, protecting primary forests is a global concern
(Mackey et al., 2015). Not only are they cherished for their wild nature (Navarro &
Pereira, 2012), and represent a social perception of untouched nature (Schnitzler, 2014),
they are also ecologically important in regions where forests are highly fragmented
(Vandekerkhove et al., 2009). Primary forests, for instance, serve as refuges or sources of
propagules for rare or endangered species, especially for forest species sensitive to human
disturbance (Peterken, 1996; Paillet et al., 2015). Furthermore, primary forests serve as a
model for understanding natural disturbance and successional dynamics (Leibundgut,
1959; Kuuluvainen & Aakala, 2011; Král et al., 2014), especially in the face of climate
change, and provide baselines for the delivery of ecosystem services under unmanaged
conditions, including carbon stocks and sequestration (Harmon, Ferrell & Franklin, 1990;
Burrascano, Keeton, Sabatini & Blasi, 2013). Finally, primary forests help us to evaluate
human impacts on forest ecosystems and to understand the potential and the limitations of
close-to-nature forest management (Bauhus, Puettmann & Messier, 2009; Kuuluvainen &
Aakala, 2011; EEA, 2014).
In Europe, as in other human-dominated regions, historical deforestation and
forest exploitation came close to eliminating primary forests (Kaplan, Krumhardt &
Zimmermann, 2009; Potapov et al., 2017). Europe’s forests are now mainly composed of
semi-natural forests, while forests undisturbed by man account for only 4% of the total
(FOREST EUROPE, 2015). Even this little share of undisturbed forest is heavily
fragmented as no intact forest landscapes greater than 500 km
2
exist outside European
Russia and boreal northern Europe (Potapov et al., 2017). Finally, although some Eastern
European countries may still contain relatively large areas of primary forests (Frank et al.,
2007; Kulakowski et al., 2017), these remain often unmapped and unprotected, and are
being lost at an alarming rate (Knorn et al., 2013; Chylarecki & Selva, 2016).
Semi-natural forests cannot be easily restored to a primary status (Ford & Keeton,
2017). In the absence of anthropogenic disturbance, forests slowly recover the natural
disturbance dynamics and develop those structural features (e.g. deadwood, large live
trees, gap dynamics) that are typical for the old-growth phases of primary forests,
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Appendix I
281
although this process takes decades (Vandekerkhove et al., 2009; Burrascano et al., 2013;
Paillet et al., 2015). The ongoing process of agricultural intensification in productive
areas, which co-occurs with de-intensification or even abandonment of marginal areas,
may offer important conservation opportunities (Navarro & Pereira, 2012; Schnitzler,
2014; Jepsen et al., 2015). Especially in Western Europe, satisfying wood demands
increasingly relies on imports, while forests located in remote areas are today being
managed much less intensively than in the past (Levers et al., 2014; Burrascano et al.,
2016). As a result of these economic changes, as well as of changing management
priorities, the proportion of European forests in the older age classes is increasing,
although wide regional differences exist (FOREST EUROPE, 2015). Since late-
successional forests are similar to primary forests in terms of conservation value,
ecological functioning, and ecosystem services provisioning, efforts devoted at
identifying and protecting primary forests should also include these late-successional
forests, especially given that in many European regions they represent the most natural
forests still existing in the landscape.
For the purpose of this study, we thus use the term ‘primary
forests’
(sensu
(Buchwald, 2005), to include all forests having a high naturalness, without implying that
these forests were never cleared nor disturbed by man. A growing body of knowledge
about the structure and dynamics of such primary forests in Europe has accumulated
recently (Keeton et al., 2010; Kuuluvainen & Aakala, 2011; Burrascano et al., 2013;
EEA, 2014). This research generally focused on a few iconic primary forests, such as
Białowieża in Poland, Uholka-Shyrokyi Luh in Ukraine, �½ofín in the Czech Republic,
and Izvoarele Nerei in Romania (Bernadzki et al., 1998; Veen et al., 2010; Král et al.,
2014; Hobi, Commarmot & Bugmann, 2015). Only a few countries have systematically
surveyed remaining primary forest fragments, such as the Czech Republic, Slovakia and
France (Adam & Vrška, 2009; Paillet et al., 2015), yet large regional gaps remain.
Transboundary efforts for mapping and protecting primary forests are rare and confined
to specific ecoregions (e.g., the Carpathians, the green belt of Fennoscandia), protected
areas (Parviainen et al., 2000; Frank et al., 2007) or specific forest types (e.g., UNESCO
network of primeval beech forests).
Overall, little effort has been devoted to consolidating and harmonizing
information at the continental scale (García Feced, Berglund & Strnad, 2015), and no up-
to-date European-wide database and map of primary forests exists. As a result, systematic
research to quantify the extent of primary forests in Europe, to assess whether primary
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
282
Appendix I
forests are adequately protected, or to understand what determines their spatial
distribution is missing. A map of the primary forests of Europe, is thus highly needed, to
ensure that primary forests receive adequate recognition and protection (Mackey et al.,
2015), and as a starting point for a systematic gap analysis that highlights those
biogeographical regions or forest types for which primary forests are absent or
underrepresented. Finally, analyzing the determinants of the spatial distribution of
primary forests could help to indicate the pressures faced by these ecosystems, as well as
candidate sites for restoration initiatives (Navarro & Pereira, 2012; Schnitzler, 2014).
In this paper, we addressed the following questions:
1) What is the current distribution of primary forests across Europe, biogeographical
regions, forest types and protection levels?
2) Which biophysical, socio-economic historical land-use factors determine the extant
pattern of primary forests?
3) What are the areas with the highest likelihood of finding previously unmapped
primary forests?
2. Methods
Primary forest database
To produce the first map of known European primary forests, we followed the
framework proposed by Buchwald (2005) that defines primary forests as “Relatively
intact forest areas that have always or at least for the past sixty to eighty years been
essentially unmodified by human activity. Human impacts in such forest areas have
normally been limited to low levels of hunting, fishing and harvesting of forest products,
and, in some cases, to historical or pre-historical low intensity agriculture”.
Our
definition thus comprises all those forests previously indicated as primeval, virgin, near-
virgin, old-growth and long-untouched (Buchwald, 2005).
Based on this workable definition, we conducted a literature review and collected
all the studies published between January 2000 and January 2017, reporting basic
information on primary forests in Europe, excluding Russia. We limited our review to
papers published after 2000, to avoid including those forests that, although being reported
as primary in older papers, may have meanwhile lost their primary status due to logging
or other human disturbances. We identified relevant publications in the ISI Web of
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Appendix I
283
Knowledge using the search term ‘(primary OR virgin OR old-growth OR primeval)
AND forest*’ in the title field. The initial search was then refined using geographical and
subject areas as filters (see Supplementary material – Appendix 1 for details). This
preliminary list of papers was then supplemented with literature in their own reference
lists as well as with studies known to the authors. For all papers, we extracted the location
and basic information on the primary forests described. In addition, we sent out a
questionnaire to scientists and experts on primary forests to collect information on (i)
existing maps and databases of primary forests in their country, (ii) primary forests not
yet included in existing maps and databases, and (iii) contacts of additional experts. In
total, we contacted 134 forest experts from 32 European countries. When a suitable
dataset or map was found, we invited the data owner to join our informal network of
forest scientists, and share the dataset in their possession.
All data were integrated into a geodatabase, where each primary forest patch was
reported either as a polygon or as a point location. Our minimum mapping unit was 2 ha.
For each forest, we gathered a set of basic descriptors, including name, location,
naturalness level (following the broad definitions reported in Buchwald 2005), extent, and
dominant tree species. We followed (EEA, 2006) to assign each stand to a broad forest
type, based on the stand’s dominant tree species, elevation, and biogeographical region
(BfN, 2003). We derived the protection status and IUCN category of each forest patch
based on the World Database of Protected Area (UNEP-WCMC & IUCN, 2017). A
detailed description of the database architecture and of each dataset is provided in the
Supporting Information (Table S1, Table S2 and Appendix 2).
Biophysical and socio-economic location characteristics of the mapped
forests
Based on the variables that were previously used as spatial determinants of harvest
intensity and wood production across Europe (Levers et al., 2014; Verkerk et al., 2015),
we identified a set of 19 biophysical (including climate, soil, topography and forest
conditions), socio-economic and historical land-use variables that could explain primary
forest distribution (Table 1). Most predictors were available as raster layers with a
resolution of 1x1 km or finer, with the exception of three variables that had either a 0.5°
resolution, or were available at the country level. We re-projected all predictors to the
Lambert Azimuthal Equal Area projection. We checked for collinearity and excluded
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
284
Appendix I
collinear predictors when an individual variable returned a Variance Inflation Factor
(VIF) greater than 10 (Dormann et al., 2013), or returned a Pearson’s r >0.7 with another
variable (in this case the variable having the highest VIF was excluded; Tab. 1).
Relative likelihood of the occurrence of und etected primary forests
We converted the map of primary forests to a 1-km presence-absence raster and
used Boosted Regression Trees (BRTs) to explore the relationships between our set of
predictors and the occurrence of primary forests in order to estimate the relative
likelihood that a gridcell contained a primary forest patch. BRTs are non-parametric
models based on decision trees in a boosting framework. They have the advantage of not
requiring prior assumptions, of being relatively robust against overfitting, missing data,
and collinearity, and thus represent a flexible approach for uncovering nonlinear
relationships and interactions among predictors. BRTs are increasingly used for attaining
system understanding, hypothesis testing, and statistical inferences (Elith, Leathwick &
Hastie, 2008; Dormann et al., 2013). Our BRT was parameterized using a learning rate of
0.02, a tree complexity of 5, and a bag fraction of 0.7 (Elith et al., 2008). We used the
gbm.step
routine provided by the
dismo
package (Hijmans, Phillips, Leathwick & Elith,
2011) in R (R Development Core Team, 2015) to determine the optimal number of trees.
All the analyses were run after masking non-forest areas as in (Gallaun et al., 2010).
Since the data on primary forest presence were spatially clustered and this may
lead to inaccurate models (Phillips et al., 2009), we used a spatial filtering approach to
rarefy the available data on a 5x5 km grid. To account for the bias in our dataset due to
some countries not reporting any or very few data, we also created a map of sampling
effort (1: high sampling effort, 0: low sampling effort; Figure S1). We selected 37,060
pseudo-absence points (i.e. ten times the number of presences after the rarefaction) in the
two sampling effort classes proportionally to the presence points. To account for
remaining spatial bias, we used the
pwdSample
function in the
dismo
package to pair each
test presence site with the closest test pseudo-absence site prior to evaluating the
performance of our model. We also tested for spatial autocorrelation in model residuals
using Moran’s I.
We used the receiver-operating characteristic curves (ROC) and the area under the
curve (AUC) to evaluate prediction performance. Since AUC is only rank-based, we also
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Appendix I
285
calculated Pearson’s correlation between the observed presence\pseudo-absence and the
likelihood predicted from the BRT model (Phillips et al., 2009). Finally, we used the true
positive and negative rates, to calculate model accuracy and precision when using
different likelihood thresholds for discriminating between predicted primary forest
occurrence vs. absence. The threshold returning the highest accuracy was used to create a
map of the 1x1 km forested grid cell potentially containing one or more patches of
primary forest. The relative importance of predictors was evaluated according to the
number of times that a variable was selected for splitting, weighted by the squared
improvement to the model as a result of each split, and averaged over all trees (Elith et
al., 2008). For those predictors with a relative importance above that expected by chance
(100%/number of predictors), we produced partial dependency plots constrained between
the 2.5 and 97.5 percentiles of the predictor range and smoothed using a LOESS
interpolation (span parameter = 0.2) to enhance interpretability.
3. Results
Our database covered 1.4 Mha of primary forest in 32 European countries (Fig. 1).
This database was composed of 32 regional datasets (Table S2) that we integrated with
data on additional 254 primary forest patches, described in 94 studies or reports retrieved
through the literature review (Table S3). A list of the data sources is found in Appendix 3.
Most of the primary forests were located in northern Europe, especially Finland (0.9
Mha), and Eastern Europe (0.2 Mha), especially Ukraine, Bulgaria and Romania (Table
S4). The countries having the highest proportion of primary forest where Finland (2.9%
of national territory), Switzerland, Lithuania, Slovenia and Bulgaria (each about 0.5%;
Fig. 2). Countries for which we were not able to retrieve data on primary forests were
Latvia, Belarus, Moldova and Ireland, while only scattered information was collected for
Sweden, Austria, United Kingdom, Bosnia-Herzegovina, Montenegro and Serbia (Fig. 2).
Primary forests occurred mostly in the boreal (1 Mha, 1% of that biogeographical
region) and the alpine regions (0.4 Mha, 0.6%). The Macaronesian region also had a high
relative proportion of primary forests, all of it located in the Laurissilva of Madeira
(15,100 ha, 1.5%; Table S5). The mapped primary forest patches were, on average, very
small: the median size was only 24 ha, and only 4.3% of the patches were larger than
1,000 ha. Most (89.1%) of the primary forest in our dataset was protected, but only 46%
was currently under strict protection (IUCN category I), with an additional 24% being
included in national parks (IUCN category II; Fig. 3, Table S4).
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
286
Appendix I
With regards to the forest types (FTs,
sensu
EEA, 2006), boreal forest (FT1)
accounted for the highest share of the mapped primary forests (1.09 Mha), followed by
mountain beech forest (FT7 – 0.15 Mha), and, to a minor extent, alpine coniferous forest
(FT3 – 0.07 Mha; Fig. 1, Fig. S2). According to the definitions reported in Buchwald
(2005), most of the primary forests in our dataset was near-virgin (n7 – 1.20 Mha), while
old-growth (n6 – 0.15 Mha) or long-untouched stands (n5 – 0.11 Mha) accounted only for
a minor fraction (10%) of the cumulative area we mapped. However, when considering
the number of polygons rather than the area, the highest share of the forest patches we
mapped were classified as old-growth forests and belonged to the boreal (FT1), alpine
coniferous (FT3) and mountain beech (FT7) forest types (Fig. S3).
The Boosted Regression Tree modeling provided insights into the relative
importance of our predictors in determining the spatial patterns of known primary forests.
The BRT model fitted 2,050 trees and returned a relatively high cross-validated AUC and
correlation (mean ± SD range 0.86±0.005 and 0.63±0.008, respectively). When
evaluating the model performance on the independent test data, the AUC and the
correlation were lower (0.70 and 0.33, respectively), indicating that the model
performance was affected by the spatial dependency of our data. The highest model
accuracy (0.64) was observed for a threshold corresponding to the 90
th
percentile of the
probability distribution (Table S6, Fig. S4).
Biophysical, socio-economic and historical variables all played a role in
determining the likelihood of primary forest occurrence (Fig. 4). Primary forests were
more likely found in areas with higher ruggedness and water availability. Socio-economic
factors had the highest relative importance among the selected variables, with
accessibility and population density selected in 12.6% and 12.2% of all model runs.
Primary forests occurred more likely farther away from major towns and where
population density was lower. Both historical variables we used were important
predictors: the likelihood of occurrence of primary forest decreased for increasing
historical levels of wood demand up to a certain threshold, above which it increased
again. The amount of land suitable for agriculture still forested in 1850, instead, showed a
reverse U-shaped relationship. Finally, our model also highlighted differences across
biogeographical regions: the likelihood of occurrence of primary forests was higher than
average for the Alpine, Black Sea and Boreal regions.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Appendix I
287
The areas with the highest primary forest likelihood (Fig. 5) were along the
Finnish-Russian and the Finnish-Swedish borders and in mountain ranges, especially the
Carpathians, the eastern Alps, the Dinaric Mountains and, to lesser extent, the highest
parts of the Pyrenees. Areas with low primary forests likelihood were the Atlantic region,
the Britannic Archipelago, the Middle European lowlands, the Pannonian plain and the
Hemiboreal Baltic region. Areas with predicted and observed primary forest (Fig. S5)
matched in those regions where we had a high sampling size (N Finland, Slovakian and
Ukrainian Carpathians, Balkan mountains). On the contrary, our model predicted the
occurrence of scattered and isolated primary forest patches in S Finland, in the continental
lowlands, or in the western Mediterranean areas weakly. Only 38% of the area predicted
to host primary forest was included in protected areas, of which only 5.6% was under
strict protection (i.e. IUCN category I; Fig. S6).
4. Discussion
Our study produced the most comprehensive dataset on known primary forests in
Europe currently available and resulted in the first European-scale distribution map.
Known primary forests covered approximately 1.4 Mha in 32 European countries, which
represent 0.25% of terrestrial Europe and 0.7% of Europe’s forest area excluding Russia.
This extent represents only a small fraction of the 7.3 Mha of forest estimated to be
‘undisturbed by man’
in Europe (FOREST EUROPE, 2015), probably as a result of
differences in the definitions used (Appendix 4). We found a general increase in the
number of primary forest patches from the West to the East and from the South to the
North. Most of the primary forests in our dataset were located in Finland (0.9 Mha), in
the Carpathians (0.16 Mha) and in the Balkans (0.08 Mha). The area for Finland is three
times larger than previous estimates (FOREST EUROPE, 2015), possibly because we
considered as primary forests not only stands older than 160-200 years, but also those
primary forests composed of a mosaic of developmental phases still occurring in the
extreme north of Finland (Kuuluvainen & Aakala, 2011; Potapov et al., 2017). On the
contrary, the primary forest area mapped for the Carpathians is far lower than previously
reported (0.44 Mha, (FOREST EUROPE, 2015). The data we aggregated for the
Carpathians mostly derived from surveys coordinated within the framework of the UNEP
– Carpathian Convention. Not only are these inventories still incomplete in countries such
as Ukraine and Romania, but they also prioritize those forests having the highest
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
288
Appendix I
naturalness levels. Therefore a considerable share of forest of lower naturalness levels,
but still qualifying as primary, may remain unmapped in the Carpathians (Kulakowski et
al., 2017). The low share of primary forest in Western Europe was expected considering
the historically high population density, and long history of land-use, especially in the
Mediterranean (Jepsen et al., 2015). Biodiversity-rich Mediterranean forest types (i.e.,
FT8, FT9 and FT10) were particularly scarce in our map (Fig. S2, Fig. S3), possibly also
due to the relevance of fire in these ecosystems. Mediterranean fire-prone forests show
fundamentally different structural characteristics from temperate mesic forests, as fire,
either naturally or anthropogenically triggered, may hinder the development of structural
features typically associated with old-growth stages, such as deadwood or large trees
(Burrascano et al., 2013; Kulakowski et al., 2017). These features are commonly used for
identifying primary forests, although they may not be suitable in the Mediterranean
context, suggesting that significant portions of Mediterranean primary forest may remain
overlooked for the lack of appropriate indicators of primary conditions.
Primary forest disproportionately occurred in remote, scarcely populated areas,
mostly in rugged mountain areas or at high latitudes, i.e., on land with low agricultural
productivity or low profitability for forestry operations. This makes intuitively sense,
since accessibility and the distance from markets, or other centers of demand is one of the
main drivers of land-use allocation. Indeed, in remote and unfavorable areas such as
northern Fennoscandia, the Carpathians and the Balkan mountains, land-use history has
been shorter and less intense than in the rest of Europe (Parviainen et al., 2000; Jepsen et
al., 2015; Kulakowski et al., 2017), making the persistence of primary forests more likely.
This finding is also consistent with previous work in Fennoscandia (Kuuluvainen &
Aakala, 2011), as well as with the known bias in protected areas distribution towards
higher elevation and more remote locations (Joppa & Pfaff, 2009). Interestingly,
accessibility and population density are also important spatial determinants for explaining
the patterns of wood production and harvesting intensity in Europe (Levers et al., 2014;
Verkerk et al., 2015). The correlation between primary forest and water availability
probably reflects the same pattern, since high water availability is usually associated with
both higher mountain locations, and boreal region. Finally, our model predicted an
unexpectedly high likelihood of occurrence of primary forest in the rugged portions of the
Pyrenees and the Alps. The Pyrenees and the Alps have a longer history of land-use and
higher historical rates of forest management intensity than other European mountain
ranges, which our models could not account for.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Appendix I
289
Although difficult to treat in a spatially-explicit fashion, historical land-use
pressures played a key role in our model to explain present-day primary forest
distribution. Primary forests, for instance, had a lower likelihood of occurring in those
regions with higher historical wood demand (Fig. 4), but only up to a threshold, after
which the likelihood increased unexpectedly. We believe this relationship derives by the
occurrence of several primary forest patches in some historical mining areas where a
historical high wood demand co-occurred with a high historical forest cover, such as the
Upper Silesian province (Poland). The historical variables we used, however, did not
fully capture the role of historical events and contingencies. For instance, the occurrence
of some primary forest patches may depend on the short distance from major historical
political boundaries as in the case of the Bieszczady region (SE Poland) or the Rodope
mountains (between Greece and Bulgaria). The peripheral location of this region and\or
the historical lack of effective means for timber transportation determined the persistence
of considerable areas of primary forest well into the 20
th
century. These areas could have
followed a trajectory similar to other peripheral areas where primary forests were
extensively cut in the last century if political upheavals, including the establishment of the
iron curtain, did not result in their almost complete depopulation, that allowed large tracts
of primary forest to persist or re-develop (Keeton et al., 2010). In addition to major
historical events, peculiar local episodes could also explain the presence of some primary
forest patches, such as Fonte Novello, a 50 ha old-growth stand in Gran Sasso National
Park (central Italy), which is located at the boundary between two municipalities.
Ownership of this forest remnant has been contented between the two municipalities since
their formal establishment at the beginning of 19
th
century, and remains unresolved
nowadays. This dispute coupled with the deep economic depression of this mountain area,
saved the stand from being exploited for timber and degradation until its recent
‘rediscovery’ and protection. Other emblematic examples include primary forests that
were set aside centuries ago as hunting grounds by kings or noblemen, such as in
Białowieża (lowland Poland), Biogradska Gora National Park (Montenegro), or Central
Bohemia (Czech Republic).
The result of an unprecedented international collaboration, our dataset should be
considered as a necessary first step toward a more complete inventory. Important
limitations include high variability in data quantity and quality across countries. For many
countries no complete inventory exists, and data derives from the knowledge of local
experts, or from partial inventories with relatively narrow breadth, focussing either on
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
290
Appendix I
forest inside (e.g., France, Italy, Finland) or outside protected areas (e.g. Norway), or
specific regions (e.g., the Transcarpathian region of Ukraine, the French Pyrenees). In
some countries (e.g., Norway, Sweden, Latvia and Austria) we found only incomplete
data although extensive forestry statistics and databases are generally available for these
countries. For other countries with abundant forest resources and presumably also a
relatively high fraction of primary forest (e.g., many Balkan countries and Belarus), data
were unavailable, at least in the scientific literature or in digitized forms. In this case, we
advocate a higher commitment from the international community to support local
research institutions and NGOs in the collection or digitization of data on primary forests.
Few data also exist for those countries with low forest cover (e.g. <10 %) and in which
significant areas of primary forest are unlikely to occur due to historic clearing or
biophysical factors, such as the British Isles, Moldova or Cyprus.
Granting adequate protection to European primary forests should be a
conservation priority (Mackey et al., 2015), especially given the recent concerns about
commercial exploitation of old-growth forests in Eastern Europe (Knorn et al., 2013;
Chylarecki & Selva, 2016). The majority (89%) of primary forest in our dataset is
currently under some form of protection, nevertheless its future protection remains
uncertain. A high fraction of primary forests (54%) is currently found outside strictly
protected areas, and broad differences exist amongst European countries in the
management restriction applied in other protected areas (Parviainen et al., 2000; Verkerk,
Zanchi & Lindner, 2014). In some countries, some forest management activities (e.g.,
salvage logging) are allowed even in protected areas, representing a threat to primary
forests (Thorn et al.). Another concern is the small average size of primary forest patches.
Even if protected, a small patch of forest may not be large enough to host the full range of
ecological processes, and biodiversity may suffer from extinction debt (Peterken, 1996).
When large patches of primary forest do not exist, maintaining existing patches in a large
matrix of natural or semi-natural forests should be the priority. This is necessary both to
buffer the effects of direct and indirect anthropogenic disturbance on primary forests, and
because these patches could function as ‘strongholds’ for the recovery and recolonization
of many specialist species in the surrounding forest (Vandekerkhove et al., 2009). Given
the current low share of primary forests, their restoration should be a priority throughout
Europe (Navarro & Pereira, 2012; Schnitzler, 2014). Our map could be used to prioritize
those regions and forest types for possible restoration efforts. Finally, our work
highlighted areas, such as the most rugged parts of the Alps and the Pyrenees, where
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Appendix I
291
land-use pressure is relatively low and primary forests could potentially occur, thus
suggesting that the opportunity-costs of restoring primary forests and associated
ecosystem processes and biodiversity in these areas may be lower than elsewhere.
5. Acknowledgements
The project FORESTS & CO has received funding from the European Union’s
Horizon 2020 research and innovation programme under the Marie Sklodowska-Curie
grant agreement No. 658876. Additional funding sources for individual datasets are in
Appendix 2. A particular thank goes to Adam Dušan, Hanns Kirchmeir, Ann Kraut, Rok
Pisek, Oscar Schwendtner, Juraj Vysoky, Daniel Vallauri, the staff from WWF Romania,
especially Costel Bucur and Radu Melu, for providing valuable data, help and\or
suggestions. An additional thank goes to all those who responded to the questionnaires.
This work could not have been possible without the effort of all the people involved in the
collection of the data here presented on the field. To them goes our grateful
acknowledgement.
6. Cited References
Adam, D. & Vrška, T. (2009) Important localities of old-growth forests.
Landscape Atlas of the
Czech Republic
(ed. by H.E. Al.), p. 209. Ministry of Environment and Silva Tarouca
Research Institute.
Bauhus, J., Puettmann, K. & Messier, C. (2009) Silviculture for old-growth attributes.
Forest
Ecology and Management,
258,
525-537.
Bernadzki, E., Bolibok, L., Brzeziecki, B., Zajaczkowski, J. & Zybura, H. (1998) Compositional
̧
dynamics of natural forests in the Bialowieza National Park, northeastern Poland.
Journal
of Vegetation Science,
9,
229-238.
BfN (2003) Map of natural vegetation of Europe. Bundesamt fur Naturschutz, Deutschland.
Available at: http://www.bfn.de/. National data included. In:
Buchwald, E. (2005) A hierarchical terminology for more or less natural forests in relation to
sustainable management and biodiversity conservation.
Proceedings: Third expert
meeting on harmonizing forest-related definitions for use by various stakeholders
Food
and Agriculture Organization of the United Nations, Rome, 17-19 January 2005.
Burrascano, S., Keeton, W.S., Sabatini, F.M. & Blasi, C. (2013) Commonality and variability in
the structural attributes of moist temperate old-growth forests: A global review.
Forest
Ecology and Management,
291,
458-479.
Burrascano, S., Chytr�½, M., Kuemmerle, T., Giarrizzo, E., Luyssaert, S., Sabatini, F.M. & Blasi,
C. (2016) Current European policies are unlikely to jointly foster carbon sequestration
and protect biodiversity.
Biological Conservation,
201,
370-376.
Busetto, L., Barredo, J. & San-Miguel-Ayanz, J. (2014) Developing a Spatially-Explicit Pan-
European Dataset of Forest Biomass Increment.
Chylarecki, P. & Selva, N. (2016) Ancient forest: spare it from clearance.
Nature,
530,
419-419.
Dormann, C.F., Elith, J., Bacher, S., Buchmann, C., Carl, G., Carré, G., Marquéz, J.R.G., Gruber,
B., Lafourcade, B. & Leitão, P.J. (2013) Collinearity: a review of methods to deal with it
and a simulation study evaluating their performance.
Ecography,
36,
27-46.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
292
Appendix I
EEA (2006) European forest types. Categories and types for sustainable forest management
reporting and policy. In. EEA Technical Report No 9/2006. EEA, Copenhagen.
EEA (2014)
Developing a forest naturalness indicator for Europe. Concept and methodology for
a high nature value (HNV) forest indicator.
EEA Technical report No 13/2014,
Luxembourg: Publications Office of the European Union.
Elith, J., Leathwick, J.R. & Hastie, T. (2008) A working guide to boosted regression trees.
Journal of Animal Ecology,
77,
802-813.
Ford, S.E. & Keeton, W.S. (2017) Enhanced carbon storage through management for old‐growth
characteristics in northern hardwood‐conifer forests.
Ecosphere,
8
FOREST EUROPE (2015) State of Europe’s Forests 2015.
Frank, G., Parviainen, J., Vandekerhove, K., Latham, J., Schuck, A. & Little, D. (2007)
COST
Action E27. Protected Forest Areas in Europe-analysis and harmonisation (PROFOR):
results, conclusions and recommendations.
Federal Research and Training Centre for
Forests, Natural Hazards and Landscape (BFW).
Gallaun, H., Zanchi, G., Nabuurs, G.-J., Hengeveld, G., Schardt, M. & Verkerk, P.J. (2010) EU-
wide maps of growing stock and above-ground biomass in forests based on remote
sensing and field measurements.
Forest Ecology and Management,
260,
252-261.
García Feced, C., Berglund, H. & Strnad, M. (2015) Scoping document: information related to
European old growth forests. ETC/BD report to the EEA. In:
Harmon, M.E., Ferrell, W.K. & Franklin, J.F. (1990) Effects on carbon storage of conversion of
old-growth forests to young forests.
Science,
247,
699-702.
Hijmans, R.J., Phillips, S., Leathwick, J. & Elith, J. (2011)
Package ‘dismo’. Available online at:
http://cran.r-project.org/web/packages/dismo/index.html.
Hijmans, R.J., Cameron, S.E., Parra, J.L., Jones, P.G. & Jarvis, A. (2005) Very high resolution
interpolated climate surfaces for global land areas.
International Journal of Climatology,
25,
1965-1978.
Hobi, M.L., Commarmot, B. & Bugmann, H. (2015) Pattern and process in the largest primeval
beech forest of Europe (Ukrainian Carpathians).
Journal of Vegetation Science,
26,
323-
336.
Jepsen, M.R., Kuemmerle, T., Müller, D., Erb, K., Verburg, P.H., Haberl, H., Vesterager, J.P.,
Andrič, M., Antrop, M., Austrheim, G., Björn, I., Bondeau, A., Bürgi, M., Bryson, J.,
Caspar, G., Cassar, L.F., Conrad, E., Chrom�½, P., Daugirdas, V., Van Eetvelde, V., Elena-
Rosselló, R., Gimmi, U., Izakovicova, Z., Jančák, V., Jansson, U., Kladnik, D., Kozak, J.,
Konkoly-Gyuró, E., Krausmann, F., Mander, Ü., McDonagh, J., Pärn, J., Niedertscheider,
M., Nikodemus, O., Ostapowicz, K., Pérez-Soba, M., Pinto-Correia, T., Ribokas, G.,
Rounsevell, M., Schistou, D., Schmit, C., Terkenli, T.S., Tretvik, A.M., Trzepacz, P.,
Vadineanu, A., Walz, A., Zhllima, E. & Reenberg, A. (2015) Transitions in European
land-management regimes between 1800 and 2010.
Land Use Policy,
49,
53-64.
Joppa, L. & Pfaff, A. (2009) High and far: biases in the location of protected areas.
PLoS ONE,
4,
e8273.
Kaplan, J.O., Krumhardt, K.M. & Zimmermann, N. (2009) The prehistoric and preindustrial
deforestation of Europe.
Quaternary Science Reviews,
28,
3016-3034.
Keeton, W.S., Chernyavskyy, M., Gratzer, G., Main-Knorn, M., Shpylchak, M. & Bihun, Y.
(2010) Structural characteristics and aboveground biomass of old-growth spruce-fir
stands in the eastern Carpathian mountains, Ukraine.
Plant Biosystems,
144,
148-159.
Kempeneers, P., Sedano, F., Seebach, L., Strobl, P. & San-Miguel-Ayanz, J. (2011) Data fusion
of different spatial resolution remote sensing images applied to forest-type mapping.
IEEE Transactions on Geoscience and Remote Sensing,
49,
4977-4986.
Knorn, J., Kuemmerle, T., Radeloff, V.C., Keeton, W.S., Gancz, V., Biriş, I.A., Svoboda, M.,
Griffiths, P., Hagatis, A. & Hostert, P. (2013) Continued loss of temperate old-growth
forests in the Romanian Carpathians despite an increasing protected area network.
Environmental Conservation,
40,
182-193.
Král, K., McMahon, S.M., Janík, D., Adam, D. & Vrška, T. (2014) Patch mosaic of
developmental stages in central European natural forests along vegetation gradient.
Forest Ecology and Management,
330,
17-28.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Appendix I
293
Kulakowski, D., Seidl, R., Holeksa, J., Kuuluvainen, T., Nagel, T.A., Panayotov, M., Svoboda,
M., Thorn, S., Vacchiano, G. & Whitlock, C. (2017) A walk on the wild side: disturbance
dynamics and the conservation and management of European mountain forest
ecosystems.
Forest Ecology and Management,
388,
120-131.
Kuuluvainen, T. & Aakala, T. (2011) Natural forest dynamics in boreal Fennoscandia: a review
and classification.
Silva Fennica,
45,
823-841.
Leibundgut, H. (1959)
Über Zweck und Methodik der Struktur-und Zuwachsanalyse von
Urwäldern.
Levers, C., Verkerk, P.J., Müller, D., Verburg, P.H., Butsic, V., Leitão, P.J., Lindner, M. &
Kuemmerle, T. (2014) Drivers of forest harvesting intensity patterns in Europe.
Forest
Ecology and Management,
315,
160-172.
Mackey, B., DellaSala, D.A., Kormos, C., Lindenmayer, D., Kumpel, N., Zimmerman, B., Hugh,
S., Young, V., Foley, S., Arsenis, K. & Watson, J.E.M. (2015) Policy Options for the
World's Primary Forests in Multilateral Environmental Agreements.
Conservation
Letters,
8,
139-147.
McCune, B. & Keon, D. (2002) Equations for potential annual direct incident radiation and heat
load.
Journal of Vegetation Science,
13,
603-606.
McGrath, M., Luyssaert, S., Meyfroidt, P., Kaplan, J., Bürgi, M., Chen, Y., Erb, K., Gimmi, U.,
McInerney, D. & Naudts, K. (2015) Reconstructing European forest management from
1600 to 2010.
Biogeosciences,
12,
4291-4316.
NASA (2006) Shuttle Radar Topography Mission. <http://www.jpl.nasa.gov/srtm> (accessed
01.09.16). In:
Navarro, L.M. & Pereira, H.M. (2012) Rewilding abandoned landscapes in Europe.
Ecosystems,
15,
900-912.
Nelson, A. (2008) Travel time to major cities: A global map of Accessibility. In: (ed.
I.I.a.a.H.G.J.E.E.E. Global Environment Monitoring Unit - Joint Research Centre of the
European Commission)
Oak Ridge National Laboratory (2005) High resolution global population dataset. In:
Paillet, Y., Pernot, C., Boulanger, V., Debaive, N., Fuhr, M., Gilg, O. & Gosselin, F. (2015)
Quantifying the recovery of old-growth attributes in forest reserves: a first reference for
France.
Forest Ecology and Management,
346,
51-64.
Parviainen, J., Bücking, W., Vandekerkhove, K., Schuck, A. & Päivinen, R. (2000) Strict forest
reserves in Europe: efforts to enhance biodiversity and research on forests left for free
development in Europe(EU-COST-Action E 4).
Forestry,
73,
107-118.
Peterken, G.F. (1996) Natural woodland: ecology and conservation in northern temperate regions.
Natural woodland: ecology and conservation in northern temperate regions.
Cambridge
University Press, Cambridge UK.
Phillips, S.J., Dudík, M., Elith, J., Graham, C.H., Lehmann, A., Leathwick, J. & Ferrier, S. (2009)
Sample selection bias and presence-only distribution models: implications for background
and pseudo-absence data.
Ecological Applications,
19,
181-197.
Potapov, P., Hansen, M.C., Laestadius, L., Turubanova, S., Yaroshenko, A., Thies, C., Smith, W.,
Zhuravleva, I., Komarova, A., Minnemeyer, S. & Esipova, E. (2017) The last frontiers of
wilderness: Tracking loss of intact forest landscapes from 2000 to 2013.
Science
Advances,
3
R Development Core Team (2015)
R: A language and environment for statistical computing
R
Foundation for Statistical Computing.
Schnitzler, A. (2014) Towards a new European wilderness: Embracing unmanaged forest growth
and the decolonisation of nature.
Landscape and Urban Planning,
126,
74-80.
Soille, P. & Vogt, P. (2009) Morphological segmentation of binary patterns.
Pattern recognition
letters,
30,
456-459.
Thorn, S., Bässler, C., Brandl, R., Burton, P.J., Cahall, R., Campbell, J.L., Castro, J., Choi, C.-Y.,
Cobb, T., Donato, D.C., Durska, E., Fontaine, J.B., Gauthier, S., Hebert, C., Hothorn, T.,
Hutto, R.L., Lee, E.-J., Leverkus, A.B., Lindenmayer, D.B., Obrist, M.K., Rost, J.,
Seibold, S., Seidl, R., Thom, D., Waldron, K., Wermelinger, B., Winter, M.-B.,
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
294
Appendix I
Zmihorski, M. & Müller, J. (in
press)
Impacts of salvage logging on biodiversity: a meta-
analysis.
Journal of Applied Ecology,
n/a-n/a.
Trabucco, A. & Zomer, R.J. (2010) Global Soil Water Balance Geospatial Database. CGIAR
Consortium for Spatial Information. In, Published online, available from the CGIAR-CSI
GeoPortal at: http://www.cgiar-csi.org.
UNEP-WCMC & IUCN (2017)
Protected Planet: The World Database on Protected Areas
(WDPA)
Available at: www.protectedplanet.net (accessed March 2017).
Vandekerkhove, K., De Keersmaeker, L., Menke, N., Meyer, P. & Verschelde, P. (2009) When
nature takes over from man: Dead wood accumulation in previously managed oak and
beech woodlands in North-western and Central Europe.
Forest Ecology and Management,
258,
425-435.
Veen, P., Fanta, J., Raev, I., Biriş, I.-A., de Smidt, J. & Maes, B. (2010) Virgin forests in
Romania and Bulgaria: results of two national inventory projects and their implications
for protection.
Biodiversity and Conservation,
19,
1805-1819.
Verkerk, P.J., Zanchi, G. & Lindner, M. (2014) Trade-offs between forest protection and wood
supply in Europe.
Environmental management,
53,
1085.
Verkerk, P.J., Levers, C., Kuemmerle, T., Lindner, M., Valbuena, R., Verburg, P.H. & Zudin, S.
(2015) Mapping wood production in European forests.
Forest Ecology and Management,
357,
228-238.
Zabel, F., Putzenlechner, B. & Mauser, W. (2014) Global agricultural land resources–a high
resolution suitability evaluation and its perspectives until 2100 under climate change
conditions.
PloS one,
9,
e107522.
7. Data Accessibility
The data on primary forests here presented were collected within the F&CO-NET
initiative, and remain property of the institutions, organizations or person who created or collected
them. The custodian of each dataset, i.e. person who owns or represents the contributed data, is
listed in Table S2. F&CO-NET is available on request for disclosing data to individuals or groups
of individuals for research or application purposes. Requests will be considered by the F&CO-
NET coordinator (F.M. Sabatini, T. Kuemmerle) and data released after receiving the approval
from the respective custodians. All derived data are available upon request from the
corresponding author.
8. Biosketch
Francesco Maria Sabatini focuses on the processes and determinants underlying the
distribution of plant biodiversity in forests. Most of his research has been on old-growth and
virgin forests since these represent reference systems for understanding baselines and processes
related to natural disturbance regimes and forest dynamics, tree demography, and carbon cycling.
9. Tables
See next page.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0306.png
Appendix I
295
Table 1 - Description of single predictors, as grouped in classes. For each predictor, we reported the
measurement unit, resolution (Res), data source, the sign of the expected relationship with the likelihood of
occurrence of primary forests (+ positive, - negative), and data format. (R – raster, V – vector). Only underlined
variables were retained in the final model.
Class
Predictor
Description
Mes.
Res
Source
Expected
For-
unit
relationship mat
Climate
Growing
Num. days per year
days
30 arc (Hijmans et al., -
R
degree days
having a mean temp >
secs
2005)
(GDD)
5°C
Mean Annual Long Term mean annual °C
30 arc (Hijmans et al., -
R
Temperature temperature
secs
2005)
Water
Priestly-Taylor
ratio
30 arc (Trabucco &
+
R
availability
coefficient: difference
secs
Zomer, 2010)
between precipitation
and potential evapo-
transpiration
Soil
Crop suitability
Maximum suitability
0-1
30 arc (Zabel, Putzen- -
R
value across 16 crops.
secs
lechner &
Mauser, 2014)
Topography Elevation
Elevation a.s.l.
m
30 arc (NASA, 2006)
+
R
secs
Slope
%
30 arc (NASA, 2006)
+
R
secs
Aspect
°
30 arc (NASA, 2006)
±
R
secs
Ruggedness
Solar
Radiation
Forest
Conditions
Forest Cover
Forest Core
area
Growing stock
Net annual
increment
Terrain ruggedness
m
expressing relief energy
Potential annual direct log (MJ
–2
incident radiation
cm
–1
*yr )
Percentage of forested %
area
Percentage of forested
area classified as core
%
m /ha
Annual aboveground
biomass increment
3
30 arc (NASA, 2006)
secs
1km (McCune &
Keon, 2002)
1 km
1 km
1 km
+
-
R
R
(Kempeneers et +
al., 2011)
(Soille & Vogt,
2009)
(Gallaun et al.,
2010)
(Busetto,
Barredo & San-
Miguel-Ayanz,
2014)
(BfN, 2003)
+
+
-
R
R
R
R
Ton
1km
d.m.*
-1
-1
ha *yr
dummy
n/km
2
Socio-
economic
Biogeograhical
region
Population
Landscan dataset
density
Travel Time to
the nearest
city
V
-
R
Historical
legacies
Harvest
intensity
(2000-2015
average)
Forested Cover
Amount of land suitable %
(1850)
for agriculture still
forested in 1850
Wood demand
Historical wood demand TgC
(1828)
reconstructed for 1828
Estimated travel time to min
the nearest city of
50,000 or more people
in year 2000
Percentage of net
%
annual increment
harvested in 2000
30 arc (Oak Ridge
secs
National Labo-
ratory, 2005)
1 km (Nelson, 2008)
+
R
Count (FOREST
ry
EUROPE, 2015)
-
V
Count (Kaplan et al.,
ry
2009)
0.5 °
(McGrath et al.,
2015)
+
V
-
R
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0307.png
296
Appendix I
10. Figures
Figure 1 - Distribution of primary forest patches retrieved for Europe by forest type. The map of
biogeographical regions in the background follows (BfN, 2003). Forest types follow (EEA, 2006):
FT1- Boreal forest, FT2 - Hemiboreal and nemoral coniferous-mixed forest, FT3 - Alpine coniferous,
FT4-5 - Mesophytic deciduous & acidophilous forest, FT6 – Beech forest, FT7 - Mountainous beech
forest, FT8 - Thermophilous deciduous forest, FT9 - Broadleaved evergreen forest; FT10 - Coniferous
Mediterranean forest; FT11-12 – Mire and swamp forests & Floodplain forest, FT13 - Non-riverine
alder, birch or aspen, NA-NC - NoData/Unclassified.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0308.png
Appendix I
297
Figure 2 – Amount of primary forest mapped in each country, and proportion of primary forest under
strict protection (IUCN category I), included in protected areas having other IUCN categories, or
unprotected. The size of the pie is proportional to the logarithm of the total primary forest extent
mapped in a country. The pie fractions only represent the data currently available and they should not
be directly compared across countries, as data quality and availability is not comparable.
Furthermore, for some countries only inventories of primary forest located either inside (e.g. Italy,
Finland, France) or outside (Norway) protected areas were available.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0309.png
298
Appendix I
Figure 3 - Area of European primary forest across IUCN categories . I – Strict Nature Reserves or
Wilderness Areas; II – National Parks; III – Natural Monuments or features; IV - Habitat/Species
Management Areas; V - Protected Landscapes; VI - Protected area with sustainable use of natural
resources. When a patch of primary forest was protected under multiple levels, we only considered the
strictest category.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0310.png
Appendix I
299
Figure 4 – Partial Dependency Plots (PDPs) showing the relationship between spatial determinants
and the relative likelihood of occurrence of primary forest patches in a given 1x1 km pixel. The
vertical axis of the PDPs shows fitted values for each observation along the variable’s data range
(horizontal axis). X-axes are equipped with rug plots that visualise the distribution of the respective
data space. Numbers in parentheses represent the relative importance of a given variable.
Biogeographical regions: ALP=Alpine, BLK=Black Sea, CON=Continental, MED=Mediterranean,
PAN=Pannonian, ATL=Atlantic, BOR=Boreal).
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0311.png
300
Appendix I
Figure 5 – Pixels showing the highest likelihood of occurrence of primary forest in Europe at a 1 x 1
km resolution. The top ranking 5% pixels were highlighted in purple, and the 90-95
th
percentile in
blue. Forests are reported in grey and follow (Gallaun et al., 2010).
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Appendix I
301
11. Supplementary material
Appendix 1 – Literature review query.
Appendix 2 – Primary forest datasets factsheets.
Appendix 3 – Data sources of literature review.
Appendix 4 – Definition framework.
Table S1 – Geodatabase architecture.
Table S2 – Summary of primary forest datasets collected.
Table S3 – Results of literature review.
Table S4 – Summary of primary forest extent by country.
Table S5 – Summary of primary forest extent by biogeographical region.
Table S6 – Summary of BRT accuracy and precision for increasing likelihood thresholds.
Figure S1 – Fraction of the study area were systematic inventories of primary forests were
performed (bias mask).
Figure S2 – Barplot of primary forest area per forest type and naturalness level.
Figure S3 – Barplot of primary forest patches (counts) per forest type and naturalness level.
Figure S4 – Precision and accuracy of BRT model for increasing thresholds of relative
likelihoods.
Figure S5 – Map of congruency between predicted (top 10
th
percentile) and observed primary
forests.
Figure S6 – Map of the protections status of the areas predicted to host primary forests.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
302
Appendix I
Appendix 1 – Literature review query
#Supplementary material to the paper:
Sabatini et al. 2017
Where are Europe’s last primary forests?
Submitted to: Diversity and Distribution
## Research query in Web of Knowledge, advanced search
TI= (Primary OR Virgin OR old-growth OR Primeval)
AND
TI= Forest*
AND
TS=(Europ* OR Austria OR Belgium OR Bulgaria OR Croatia OR Cyprus OR
Czech Republic OR Denmark OR Estonia OR Finland OR France OR
Germany OR Greece OR Hungary OR Ireland OR Italy OR Latvia OR
Lithuania OR Luxembourg OR Malta OR Netherlands OR Poland OR
Portugal OR Romania OR Slovakia OR Slovenia OR Spain OR Sweden OR
United Kingdom OR Norway OR Switzerland OR Ukraine OR Bosnia OR
Serbia OR Montenegro OR Albania OR Belarus)
AND
SU= ( ENVIRONMENTAL SCIENCES ECOLOGY OR FORESTRY OR
ZOOLOGY OR BIODIVERSITY CONSERVATION OR PLANT
SCIENCES OR GEOGRAPHY OR EVOLUTIONARY BIOLOGY OR
REMOTE SENSING )
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0314.png
Appendix I
303
Appendix 2 - Primary forest datasets factsheets
Dataset 1
DATASET NAME
Name
e-mail address
Affiliation and contacts
Forest Ecology Group CULS
Mikoláš, Martin
[email protected]
Czech University of Life Sciences
Faculty of Forestry and Wood Sciences
Department of Forest Ecology
Kam�½cka 129
Praha 6 Suchdol
16521
Czech Republic
Shapefile describing the distribution of primary forests surveyed by
the Forest Ecology Group CULS
MAP
Albania, Romania, Ukraine
PARTIAL SURVEY
2016
1. dendrochronological research - establishment of permanent study
plots and analyses of the natural disturbance regimes
2. We refer to forest remnants included in the dataset as forest with
minimal signs of direct human impact which structure, composition
and processes resulted from natural disturbances.
These stands were surveyed for the indicators of the naturalness
(e.g. course woody debris in various stages of decay, presence of
old trees) and signs of human impact, stands with evidence of past
logging and grazing were avoided. Further, we searched all available
archival information regarding the history of land use in these areas.
In these stands, permanent study plots have been established and
dendrochronological data have been collected.
Published papers :
Ukraine dataset: Trotsiuk, V., Svoboda, M., Janda, P., Mikolas, M.,
Bace, R., Rejzek, J., Samonil, P., Chaskovskyy, O., Korol, M. &
Myklush, S. (2014) A mixed severity disturbance regime in the
primary Picea abies (L.) Karst. forests of the Ukrainian Carpathians.
Forest Ecology and Management, 334, 144-153.
Romania (Calimani) dataset: Svoboda, M., Janda, P., Bače, R.,
Fraver, S., Nagel, T.A., Rejzek, J., Mikoláš, M., Douda, J., Boublík,
K., Šamonil, P., Čada, V., Trotsiuk, V., Teodosiu, M., Bouriaud, O.,
Biriş, A.I., S�½kora, O., Uzel, P., Zelenka, J., Sedlák, V. & Lehejček, J.
(2014) Landscape-level variability in historical disturbance in primary
Picea abies mountain forests of the Eastern Carpathians, Romania.
Journal of Vegetation Science, 25, 386-401.
UNPUBLISHED
Mikoláš, Martin, Miroslav Svoboda
The data were collected by project GACR no. 15-14840S
Title of the Dataset
Data Type
Data Coverage -
Region(s) covered
Data Completeness
Update status
Object of the dataset
Methodological approach
Publication Status
Publication Details
Ownership of the dataset
Funding acknowledgment
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0315.png
304
Appendix I
Data Accessibility
Regime 3: Free-access: Data are available to a wider community of
users. These data can be made available on request to non-
members after submitting a request to the FORESTS and CO, with
no need for special approval.
Dataset 2
DATASET NAME
Name
e-mail address
Affiliation and contacts
Title of the Dataset
Data Type
Region(s) covered
Data Completeness
Update status
Object of the dataset
LomJanPerBio
Garbarino, Matteo
[email protected]
Marche Polytechnic University, Dept. D3A, Via Brecce Bianche 10,
Ancona
Shapefiles describing the distribution of
picea-abies-beech
old-growth
forests in the Balkan region
MAP
BiH, MNE
PARTIAL SURVEY
2014
All the mapped forests are protected areas with their own core area
and buffer zone. They can be considered old-growth forests, but
probably Biogradska Gora and Perucica are the better preserved
followed by Lom and lastly by Janj.
The four OG forests that we mapped and surveyed were studied by
using both medium resolution remote sensing (SPOT5 satellite image
classification) and field-based forest structure surveys (regular grid
sampling design of circular plots). Only for Lom a high resolution
image (kompsat2) was used to map forest canopy gaps.
PUBLISHED - Data and Description
Motta, R., Garbarino, M., Berretti, R., Meloni, F., Nosenzo, A. &
Vacchiano, G. (2014) Development of old-growth characteristics in
uneven-aged forests of the Italian Alps. European Journal of Forest
Research, 134, 19-31.
Motta, R., Garbarino, M., Berretti, R., Bjelanovic, I., Borgogno
Mondino, E., Čurović, M., Keren, S., Meloni, F. & Nosenzo, A. (2015)
Structure, spatio-temporal dynamics and disturbance regime of the
mixed beech–silver fir–Norway spruce old-growth forest of
Biogradska Gora (Montenegro). Plant Biosystems, 149, 966-975.
Garbarino, M., Borgogno Mondino, E., Lingua, E., Nagel, T.A., Dukić,
V., Govedar, Z. & Motta, R. (2012) Gap disturbances and
regeneration patterns in a Bosnian old-growth forest: a multispectral
remote sensing and ground-based approach. Annals of Forest
Science, 69, 617-625.
Bottero, A., Garbarino, M., Dukic, V., Govedar, Z., Lingua, E., Nagel,
T. & Motta, R. (2011) Gap-phase dynamics in the old-growth forest of
Lom, Bosnia and Herzegovina. Silva Fennica, 45, 875-887.
Motta, R., Berretti, R., Castagneri, D., Dukic, V., Garbarino, M.,
Govedar, Z., Lingua, E., Maunaga, Z. & Meloni, F. (2011) Toward a
definition of the range of variability of central European mixed Fagus-
Abies-Picea forests: the nearly steady-state forest of Lom (Bosnia
and Herzegovina). Canadian Journal of Forest Research-Revue
Canadienne De Recherche Forestiere, 41, 1871-1884.
Lingua, E., Garbarino, M., Mondino, E.B. & Motta, R. (2011) Natural
disturbance dynamics in an old-growth forest: from tree to landscape.
Methodological approach
Publication Status
Publication Details
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0316.png
Appendix I
305
Procedia Environmental Sciences, 7, 365-370.
Ownership of the dataset
Funding acknowledgment
Matteo Garbarino and Renzo Motta (University of Torino)
Spot Image Inc., through Planet Action Program domain “forest and
deforestation,” provided funding for this research by donating satellite
imagery and image processing systems.
Regime 2 - Semi-restricted-access: Data are available for data
contributors only (i.e., custodians of other datasets) but without the
need for a specific permission in each single case.
Data Accessibility
Dataset 3
DATASET NAME
Name
e-mail address
Affiliation and contacts
Title of the Dataset
Data Type
Data Coverage -
Region(s) covered
Data Completeness
Update status
Object of the dataset
WWF - Old Forests in Bulgaria
Tzvetan Mladenov Zlatanov
[email protected]
Forest Research Institute, Department of silviculture, 132 "St. Kliment
Ohridski" Blvd., 1756 Sofia, Bulgaria
Shapefile describing the distribution of old-growth forests in the Balkan
range and Rhodopes Mountain, Bulgaria
DATABASE
The Balkan range and Rhodopes Mountain, Bulgaria
PARTIAL SURVEY
2016
Project title "Mapping of old-growth forests in Bulgaria".
Project promoter: WWF Bulgaria.
An index for identification and evaluation of old-growth forests was
used for stand selection. The criteria included: (1) Gradual reduction of
the number of trees with the diameter increase; (2) Presence of
certain number of large trees (depending on species); (3) Presence of
standing and fallen dead trees in different wood decomposition
classes (with threshold of coarse woody debris depending on
species); (4) Heterogeneous spatial structure on predominating part of
the forest territory with presence of natural gaps and regeneration in
different development phases; (5) Lack of signs or minimal signs of
management activities in the past.
Elaboration of the dataset: Step 1 – Selection of potential stands
based on Forest Management Plans provided by the Local Forest
Enterprises; Step 2 – Further selection based on remote sensing –
orthophoto pictures and topographic ancillary information; Step 3 –
best candidates were inventoried on the field by assessment of DBH
and spatial structure, regeneration potential, dead wood accumulation
and traces of management. A systematic grid of 25 plots (100 m in
size each) was set in a representative stand in each complex. The
following stand structural attributes were measured and evaluated in
each plot: DBH structure; growing stock (by species and total);
reproduction density (by species, size and total); dead wood (by size
and degrees of decomposition); gaps – number and size; canopy
closure; traces of past management; topographic features. Nearly
2500 plots were established on the field.
PUBLISHED - Only description
https://naukazagorata.files.wordpress.com/2014/09/ng-1-
Methodological approach
Publication Status
Publication Details
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0317.png
306
Appendix I
2_2013_2.pdf
Ownership of the dataset
Funding acknowledgment
Data Accessibility
Tzvetan Mladenov Zlatanov
WWF Bulgaria, project No.9E0710.04, „IKEA Stage 4 and 5”
Both other custodians and the wider community can use the dataset
bur only after permission of the dataset in question custodian
Dataset 4
DATASET NAME
Name
e-mail address
Affiliation and contacts
Title of the Dataset
Data Type
Data Coverage -
Region(s) covered
Data Completeness
Update status
Object of the dataset
BULGARIA-Conifers
Panayotov Momchil
[email protected]
University of Forestry, Dendrology Department, Sofia 1756, Kliment
Ohridski 10 Blvd., Bulgaria
Shapefile with old-growth coniferous forests in Rila and Pirin National
Parsk
DATABASE
Bulgaria, Pirin National Park and Rila National Park
PARTIAL SURVEY
2015
Old-growth forests in the national forest database of Bulgaria (above
120 years); they were verified on orthophotos or visited on site.
Small forest patches, which were adjacent to roads, were excluded
despite other characteristics. The data is based on "compartment"
level, which means that also younger patches of more than several
hectares between older patches were excluded as not matching the
first criteria of choice.
The initial data collection took place during inventory works form
mapping and general inventory purposes. However, for national
parks in Bulgaria the level of detail was not as high as for
management forests. There are occasions, when in field studies
higher ages were estimated than in the inventory data. For some of
the forests there was detailed work performed. Such are listed in
scientific publications.
UNPUBLISHED
Panayotov, M., Tsvetanov, N., Gogushev, G., Tsavkov, E., Zlatanov,
T., Anev, S., Ivanova, A., Nedelin, T., Zafirov, N., Aleksandrov, N. &
Dountchev, A. (2016)
Mountain coniferous forests in Bulgaria –
structure and natural dynamics.
University of Forestry, Sofia, 332 pp.
Panayotov, M., Kulakowski, D., Laranjeiro Dos Santos, L. & Bebi, P.
(2011) Wind disturbances shape old Norway spruce-dominated
forest in Bulgaria.
Forest Ecology and Management,
262,
470-481.
Rangelova, P. & Panayotov, M. (2013) Structure of old-growth Pinus
heldreichii forests in Pirin Mountains.
Bulgarian Journal of
Agricultural Science,
19,
273-276.
The original datasets belong to the Bulgarian government, Ministry of
Environment and Waters.
Data on the structure and natural dynamics of certain forests was
obtain in the framework of studies carried within the projects
„Subalpine
forest development in Bulgarian Mountain Forests under
Methodological approach
Publication Status
Publication Details
Ownership of the dataset
Funding acknowledgment
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0318.png
Appendix I
307
Data Accessibility
climate change”
(IZEBZO143109) funded by the Swiss National
Science Fund and the Ministry of education and science of
Bulgaria.";
“Natürliche
Dynamik von Lawinenschutzwäldern”
funded by the
Velux Foundation in Switzerland; and
„Natural
disturbances and dynamics in pristine Norway spruce (Picea
abies Karst) forests”
funded by the National Science Fund of
Bulgaria.
Regime 1 - Restricted-access: Data are available for data
contributors only (i.e., custodians of other datasets) and their use
depends on the permission of the respective data custodian.
Specific data for certain forests are however available from the
contributor
Dataset 5
DATASET NAME
Name
e-mail address
Affiliation and contacts
Title of the Dataset
Data Type
Data Coverage -
Region(s) covered
Data Completeness
Update status
Object of the dataset
Methodological approach
Publication Status
Publication Details
Ownership of the dataset
Funding acknowledgment
Data Accessibility
Croatian Science Foundation under the project IP-2014-09-1834
Regime 3: Free-access: Data are available to a wider community of
users. These data can be made available on request to non-members
after submitting a request to the FORESTS and CO, with no need for
special approval.
field research
UNPUBLISHED
CroatianOGForest
Mikac, Stjepan
[email protected]
University of Zagreb, Faculty of Forestry
Croatian OG forests reserve
MAP
Croatia
COMPLETE INVENTORY
2015
Dataset 6
DATASET NAME
Name
e-mail address
Affiliation and contacts
Title of the Dataset
Data Type
DATABASE
CZ_oldgrowth_forests
Vrska Tomas
[email protected]
Silva Tarouca Research Institute, dpt. Forest Ecology, Lidicka 25/27,
602 00 Brno, CZ
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0319.png
308
Appendix I
Data Coverage -
Region(s) covered
Data Completeness
Update status
Object of the dataset
Czech Republic
COMPLETE INVENTORY
2016
Project objectives: (i) classification of forest naturalness; (ii) to prepare
the "Natural Forests Databank" as the usable system for the public,
nature conservation authorities, researchers etc. We used the
definitions for different degrees of naturalness incl. old-growth,
primeval etc. The set of 31 criterions for evaluation was created and
used for the whole country. The methodological approach is the part of
Czech rule of law (Regulation No. 64/2011- Ministry of Environment)
For the use in the national environmental policy and nature
conservation a naturalness assessment of all the Czech forests was
performed using 30 criterions (direct human impact on stand
development: 17 criterions, indirect human impact on stand
development: three criterions, tree species composition: seven
criterions, deadwood: four criterions) (Anonymous 2011). 50 local
evaluators were instructed and trained and every evaluator was
responsible for one region. The forests in the protected areas were
evaluated preferentially. Data from national forest databank were
tested if some non-protected forest fulfill the basic criterions and if yes
it was evaluated in the field. From the total forested area of 2,568 000
ha about 30 000 ha of old-growth forests were identified on 490
localities in the range of 10-1200 ha per locality. The old-growth
forests were classified into three degrees of naturalness 1) 3%
primeval, 2) 28% natural and 3) 69% near-natural (Adam and Vrška
2009).
Actually every protected area has the management plan and al natural
forests are evaluated every ten years (if some new left to spontaneous
development etc.) and the Natural Forest Databank is updated every
year.
References:
Adam, D. & Vrška, T. (2009) Important localities of old-growth forests
Landscape Atlas of the Czech Republic (ed. by H.E. Al.), p. 209.
Ministry of Environment and Silva Tarouca Research Institute.
Anonymous (2011) Regulation No. 64/2011 on management plans,
marking and register of protected areas according the Nature and
Landscape Protection Act (No. 114/1992).
Statute book
pp. 645-675.
PUBLISHED - Data and Description
Data were selected from Natural Forests Databank of the Czech
Republic. according to criterions in the paper and adjusted. Main part
of dataset is available on-line -
http://naturalforests.cz/czech-natural-
forests-databank
Adam, D. & Vrška, T. (2009) Important localities of old-growth forests.
Hrnčiarová et al.(eds.). Landscape Atlas of the Czech Republic.
Ministry of Environment and Silva Tarouca Research Institute. 209 p,
Methodological approach
Publication Status
Publication Details
Ownership of the dataset
Funding acknowledgment
Data Accessibility
Intellectual property belongs Silva Tarouca Research Institute where
Tomas Vrska and Dusan Adam are the custodians
Tomas Vrska was supported by an institutional subsidy (VUKOZ-IP-
00027073)
Regime 1 - Restricted-access: Data are available for data contributors
only (i.e., custodians of other datasets) and their use depends on the
permission of the respective data custodian.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0320.png
Appendix I
309
But data from Natural Forests Databank are free for public use:
http://naturalforests.cz/czech-natural-forests-databank
Dataset 7
DATASET NAME
Name
e-mail address
Affiliation and contacts
Title of the Dataset
Data Type
Data Coverage -
Region(s) covered
Data Completeness
Update status
Object of the dataset
Methodological approach
Publication Status
Publication Details
Ownership of the dataset
Funding acknowledgment
Data Accessibility
Erik Buchwald
NA
Regime 3: Free-access: Data are available to a wider community of
users. These data can be made available on request to non-
members after submitting a request to the FORESTS and CO, with
no need for special approval.
Oldgrowth & long untouched forests of Denmark
Buchwald, Erik
[email protected]
Danish Nature Agency, Førstballevej 2, DK-7183 Randbøl
Oldgrowth & long untouched forests of Denmark
DATABASE
Denmark
COMPLETE INVENTORY
2016
To get a national overview of primary forests in Denmark using the
terminology, criteria and definitions proposed in Buchwald 2005.
Extract of Agency GIS and databases with all protected Danish
forests to get the forests meeting the relevant criteria.
UNPUBLISHED
Dataset 8
DATASET NAME
Name
e-mail address
Affiliation and contacts
Title of the Dataset
Data Type
Data Coverage -
Region(s) covered
Data Completeness
Update status
Object of the dataset
Old-growth-Estonia
Francesco Maria Sabatini based on data provided by Ann Kraut
[email protected]
Humboldt-Universität zu Berlin, Department of Geography. Unter den
Linden 6, 10099, Berlin. Germany
Hemiboreal old-growth forests of Estonia
Map
Estonia
PARTIAL SURVEY
2010
To improve the silvicultural targets for ecologically sustainable
forestry, important structural features were quantified for the first time
in a representative set of old-growth forests in hemiboreal Europe.
Altogether, 23 old-growth stands of four site-type groups were
compared with mature commercial stands nearby in the Estonian
state forests that hold the Forest Stewardship Council (FSC)
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0321.png
310
Appendix I
certificate of sustainable forestry.
Methodological approach
The survey databases of the Estonian State Forest Management
Centre was used to pre-select old-growth stands based on their site
type, size (≥2 ha), and the estimated age of dominant canopy trees
(>120 years).
Publication Status
Publication Details
PUBLISHED - Only description
Lõhmus, A. & Kraut, A. (2010) Stand structure of hemiboreal old-
growth forests: Characteristic features, variation among site types,
and a comparison with FSC-certified mature stands in Estonia.
Forest Ecology and Management, 260, 155-165.
Ann Kraut & Asko Lõhmus
The research was supported by the Estonian Science Foundation
(grants 6457 and 7402), the Estonian Ministry of Education and
Science (project SF0180012s09) and the European Union through
the European Regional Development Fund (Centre of Excellence
FIBIR).
Regime 2 - Semi-restricted-access: Data are available for data
contributors only (i.e., custodians of other datasets) but without the
need for a specific permission in each single case.
Ownership of the dataset
Funding acknowledgment
Data Accessibility
Dataset 9
DATASET NAME
Name
e-mail address
Affiliation and contacts
Title of the Dataset
Data Type
Data Coverage -
Region(s) covered
Data Completeness
Update status
Object of the dataset
BEECH_HVF_EU
Lombardi Fabio
[email protected]
Mediterranean University of Reggio Calabria, Department of Agraria,
Contrada Melissari, Loc. Feo di Vito, 89122, Reggio Calabria, Italiy
High Value Beech Forest in Europe
DATABASE
Large scale data (17 EU Countries)
Forest extension, coordinates, Main tree species, Living and
deadwood volumes, Years since last harvesting
2014
The data set was developed in a project aimed to verify if the HVF
(High Value Forests) across Europe overlaps with the occurring Old-
Growth Forests (see: Bastrup-Birk et al., 2014. Developing a forest
naturalness indicator for Europe Concept and methodology for a high
nature value (HNV) forest indicator. EEA Technical report No 13/2014,
Affiliation: European Environment Agency Technical, DOI:
10.13140/2.1.1726.3684)
As a first step, the beech-dominated forest area was identified
considering the tree species distribution maps (JRC, 2012a; Brus et
al., 2012) which report the percentage of each tree species for 1 km x
1 km pixel. The extraction of the beech forest information (pixels) was
based on data from NFIs published in Annex 1 of the last State of
Europe's Forests report (Barbati et al., 2011). The naturalness of
pixels dominated by beech forests delineated in the previous step was
assessed by multiple variables selected according to the availability of
the data sets. Five indicators were selected: naturalness of tree
species composition, hemeroby, growing stock volume, accessibility,
connectivity
Methodological approach
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0322.png
Appendix I
311
Publication Status
Publication Details
Report EEA
EEA (2014)
Developing a forest naturalness indicator for Europe.
Concept and methodology for a high nature value (HNV) forest
indicator.
EEA Technical report No 13/2014, Luxembourg:
Publications Office of the European Union.
Fabio Lombardi, Gherardo Chrici
no
Regime 2 - Semi-restricted-access: Data are available for data
contributors only (i.e., custodians of other datasets) but without the
need for a specific permission in each single case.
Ownership of the dataset
Funding acknowledgment
Data Accessibility
Dataset 10
DATASET NAME
Name
e-mail address
Affiliation and contacts
Title of the Dataset
Data Type
Data Coverage -
Region(s) covered
Data Completeness
Update status
Object of the dataset
UNESCO - Primeval Beech Forests
Francesco Maria Sabatini based on data derived from UNESCO
[email protected]
Humboldt-Universität zu Berlin, Department of Geography. Unter den
Linden 6, 10099, Berlin. Germany
Primeval Beech Forests of the Carpathians and the Ancient Beech
Forests of Germany
MAP
Slovakia, Ukraine, Germany
Partial Survey
2007
The Primeval Beech Forests of the Carpathians and the Ancient Beech
Forests of Germany are a serial property comprising fifteen
components. They represent an outstanding example of
undisturbed, complex temperate forests and exhibit the most
complete and comprehensive ecological patterns and processes of
pure stands of European beech across a variety of environmental
conditions. They contain an invaluable genetic reservoir of beech and
many species associated and dependent on these forest habitats.
PUBLISHED - Data and Description
http://whc.unesco.org/en/list/1133
UNESCO/World Heritage Centre
-
"Copyright © 1992 - 2017 UNESCO/World Heritage Centre. All rights
reserved."
Methodological approach
Publication Status
Publication Details
Ownership of the dataset
Funding acknowledgment
Data Accessibility
Dataset 11
DATASET NAME
Name
Extension sites of World Heritage of Primeval Beech Forests of the
Carpathians and other Regions of Europe
Kirchmeir, Hanns
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0323.png
312
Appendix I
e-mail address
Affiliation and contacts
Title of the Dataset
[email protected]
E.C.O. Institute of Ecology, Lakesidepark B07b, 9020 Klagenfurt,
Austria
Shapefile with the proposed primeval and old growth beech forest
from 11 Countries proposed for extension of the existing WH of
primeval beech forests of the Carpathians and Ancient Beech forests
of Germany
MAP
The dataset contains forests from Spain, Italy, Belgium, Austria,
Slovenia, Croatia, Albania, Romania, Bulgaria, Ukraine and Poland
Only strictly protected sites nominated for World Heritage
2016
From 2012-2014 a screening Process of the most representative
primeval and old-growth beech forests was initiated by the German
BfN for an final extension of the existing UNESCO World heritage of
Primeval Beech forests of the Carpathians and Ancient Beech Forests
of Germany. Out of the list of more than 100 potential sites, 67
polygons in 33 "Clusters" (Protected Areas) have been selected for
the UNESCO WH nomination process in 2012-2016.
The screening Process was initiated by a German BfN funded project
from 2012-2014 with experts from all European Countries. Several
workshops on expert level where held in Germany, Italy and Ukraine.
The national experts added basic information on primeval or old
growth beech forests (including mixed beech forests in higher
altitudes). The information given for each site was name, size,
protection status, max. stand age, time of protection, name of
protected area (if given), altitude range. From these more than 100
potential sites the "best of the best" (large, strict protection status,
representative for different European Beech forest Regions) have
been selected through an iterative process. Those sites, selected for
nomination as UNESCO World Heritage have been delineated as
polygons be the national representatives and managers of protected
areas and are collected into this dataset.
UNPUBLISHED
The dataset has multiple authors.
Austrian federal ministry of agriculture, forestry, environment and
water management
Regime 1 - Restricted-access: Data are available for data contributors
only (i.e., custodians of other datasets) and their use depends on the
permission of the respective data custodian.
Data Type
Data Coverage -
Region(s) covered
Data Completeness
Update status
Object of the dataset
Methodological approach
Publication Status
Publication Details
Ownership of the dataset
Funding acknowledgment
Data Accessibility
Dataset 12
DATASET NAME
Name
e-mail address
Affiliation and contacts
Title of the Dataset
Data Type
Data Coverage -
FinnishOGForests
Tikkanen, Olli-Pekka
[email protected]
School of Forest Sciences, University of Eastern Finland
Shapefiles of Natural Forests of Finland
DATABASE
Finnland
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0324.png
Appendix I
313
Region(s) covered
Data Completeness
Update status
Object of the dataset
PARTIAL SURVEY
2015
Geographical delineation of areas is based on nature conservation area
network of Finland, wilderness areas and those old growth forest
protection program sites not included in legal protection area network of
Finland. The GIS data is obtained from open data source of Finnish
Environment Institute (http://www.syke.fi/en-US/Open_information).
Original description of databases (metadata) is only in Finnish.
Conservation area network:
http://metatieto.ymparisto.fi:8080/geoportal/catalog/search/resource/det
ails.page?uuid={2627E9FE-B657-48E1-A98D-000D4CD5CA38}
Habitats conservation program sites:
http://metatieto.ymparisto.fi:8080/geoportal/catalog/search/resource/det
ails.page?uuid=%7BC305FA65-F319-4FA0-AAB8-F92AE32B6EE2%7D
Methodological approach
GIS data provided by Finnish Environment Institute contains metadata
about the area of natural forests. Area of natural forests in legal
conservation areas (size over 100 ha) was obtained from Natura 2000
Standard Data Form of the site (accessed by Natura 2000 viewer,
http://natura2000.eea.europa.eu).
Area of following Natura 2000 habitat types 9010 (western taiga), 9020
(Fennoscandian hemiboreal natural old broad-leaved deciduous forests
rich in epiphytes), 9040 (Nordic subalpine forests), 9080 (deciduous
swamp forests, 91D0 (bog woodland) and 91E0 (alluvial forests with
Alnus glutinosa and Fraxinus excelsior) were included in metadata of
this data set.
Large (size over 100 ha) Old Growth Forests Protection Program sites,
which are not legally protected and not included in Natura 2000 network,
were assumed to be predominantly natural forest and small forest areas
(10-99 ha) of Old Growth Forest Protection Programs (current legal
status not checked) were assumed to be solely natural forests. This
assumption is based on the metadata of the compiled data set.
UNPUBLISHED
Publication Status
Publication Details
Ownership of the dataset
Funding acknowledgment
Data Accessibility
Regime 3: Free-access: Data are available to a wider community of
users. These data can be made available on request to non-members
after submitting a request to the FORESTS and CO, with no need for
special approval.
Dataset 13
DATASET NAME
Name
e-mail address
Affiliation and contacts
Title of the Dataset
Data Type
WWF France
Vallauri, Daniel (compiled by Francesco Maria Sabatini)
[email protected]
WWF, 6 rue des Fabres, F-13001 Marseille - France
WWF - Hauts lieux de naturalité en France
MAP
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0325.png
314
Appendix I
Data Coverage -
Region(s) covered
Data Completeness
Update status
Object of the dataset
France (Mediterranean Ecoregion)
Partial Survey
2012
The dataset synthesizes the results of a study that aimed to
characterise naturalness of Mediterranean forests. It was conducted
between 2010 and 2013, in the framework of WWF-France’s
programme on “Ancient Forests” (“Forêts anciennes”;
www.foretsanciennes.fr).
The report attempted to answer a number of
questions: Which method is adapted to analyse naturalness of forests
in the Mediterranean ecoregion? Is this methodology fundamentally
different to that applied in other regions, and if so, how? Is it possible to
develop a simple, reliable and rapid assessment methodology to guide
forest managers? What are the reference values for the main indicators
of naturalness and human footprint in ancient forests of the ecoregion?
How are these values different from those of other forests? Could this
gap inspire management practices?
The methodology was developed with the contribution of the
programme’s scientific and technical committee, as well as a long
process of exchanges, syntheses and tests. It is based on multicriteria
and applied at stand level. For more information, please read the guide
for practical implementation (Rossi & Vallauri, 2013). Thirty-three forests
were selected based on the literature and experts’ knowledge, as well as
using four main criteria (wherever possible): ancientness of forest cover,
nativeness of the
dominant tree species, maturity (old-growthness), and low human
footprint (last harvesting > 60 years). In these forests (figure 1), 52 stands
were fully evaluated (stand with an area of one hectare). The sample
covered all main
forest habitats of the 15 Mediterranean departments concerned, from
meso-Mediterranean to subalpine levels, and aimed to describe the
ecoregion’s hotspots.
In the context of Forests and Co, only those stands meeting the definition
criteria of primary forest (either n6- old-growth forests, or n5-long
untouched forests) were selected.
Methodological approach
Publication Status
Publication Details
PUBLISHED - Data and Description
http://www.foretsanciennes.fr/proteger-mieux/france/
Rossi, M., Bardin, P., Cateau, E. & Vallauri, D. (2013) Forêts anciennes
de Méditerrané e et des montagnes limitrophes: références pour la
naturalité régionale. WWF France, Marseille, France, 144.
Fonds Mondial pour la Nature France (WWF France)
-
Ownership of the dataset
Funding
acknowledgment
Data Accessibility
© 2013 – Fonds Mondial pour la Nature France Tous droits réservés.
Dataset 14
DATASET NAME
Name
e-mail address
FR-RNF
DEBAIVE Nicolas
[email protected]
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0326.png
Appendix I
315
Affiliation and contacts
Title of the Dataset
Data Type
Data Coverage -
Region(s) covered
Data Completeness
Update status
Object of the dataset
Réserves naturelles de France, La Bourdonnerie, 2 allée Pierre
Lacroute - CS 67524 – 21075 DIJON cedex
Database describing the old-growth forests within the nature reserve
network in France
DATABASE
France
PARTIAL SURVEY
2013
The objectives of the study were various: (i) update the existing
database of OGF that were known to be protected by nature reserves
(ii) identify the reasons for their evolution, (iii) highlight the role of
nature reserves in the preservation of OGF and (iv) characterize these
OGF on a descriptive level.
The terminology we used for OGF was "Forêts à caractère naturel -
FCN". A natural forest or part of a forest may be identified on the
nature reserve if : (i) the last harvesting operation occurred more than
50 years ago, (ii) an important compartment of old trees and large-
diameter dead wood (> 40 m3 / ha in productive forests and/or a
'deadwood volume'/'live wood volume' ratio> 10%) is found in this
forest, (iii) the stands are characterized by a high forest structure (i.e. :
not a coppice forest) and (iv) the tree cover is predominantly
represented by indigenous species (of local genetic strains).
Data were collected using a questionnaire. A forest could be identified
if the 4 criteria mentioned above were filled in and validated. Note that
some of the criteria could have been filled using estimated data
(versus calculated data).
UNPUBLISHED
Réserves naturelles de France
Regime 2 - Semi-restricted-access: Data are available for data
contributors only (i.e., custodians of other datasets) but without the
need for a specific permission in each single case.
Methodological approach
Publication Status
Publication Details
Ownership of the dataset
Funding acknowledgment
Data Accessibility
Dataset 15
DATASET NAME
Name
e-mail address
Affiliation and contacts
Title of the Dataset
Data Type
Data Coverage -
Region(s) covered
Data Completeness
Update status
Object of the dataset
STRICD
Meyer Peter
[email protected]
Northwest German Forest Research Institute
Old strict forest reserves Germany
DATABASE
Germany
PARTIAL SURVEY
2016
The objective was to identify all forest stands in Germany which
meet the criteria for long untouched forest (n5, s. Buchwald 2005: set
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0327.png
316
Appendix I
aside from active (forestry) management since at least 60 years).
Methodological approach
All representatives of forestry research organizations, which are
members of the working group "Naturwälder", were asked to supply
the required information including coordinates of the forest stands.
UNPUBLISHED
The dataset belongs to several third parties, i.e. the responsible
institutions of the German countries. These are: Forstliche Versuchs-
und Forschungsanstalt Baden-Württemberg, Bayerische
Landesanstalt für Wald und Forstwirtschaft, Ministerium für
Infrastruktur und Landwirtschaft des Landes Brandenburg,
Nordwestdeutsche Forstliche Versuchsanstalt, Landesforst
Mecklenburg-Vorpommern, BT Forstplanung, Versuchswesen,
Informationssysteme, Landesbetrieb Wald und Holz Nordrhein-
Westfalen, Zentralstelle der Forstwirtschaft, Forschungsanstalt für
Waldökologie und Forstwirtschaft, Rheinland-Pfalz
Regime 2 - Semi-restricted-access: Data are available for data
contributors only (i.e., custodians of other datasets) but without the
need for a specific permission in each single case.
Publication Status
Publication Details
Ownership of the dataset
Funding acknowledgment
Data Accessibility
Dataset 16
DATASET NAME
Name
e-mail address
Affiliation and contacts
Title of the Dataset
Data Type
Data Coverage -
Region(s) covered
Data Completeness
Update status
Object of the dataset
GREEK DATASET
Grigoriadis Nikolaos
[email protected]
Forest Research Institute Thessaloniki Vassilika 57006 Greece
Oldgrowth Forests In North Greece
DATABASE
Dataset of forest service in region of Macedonia (west, central & east)
PARTIAL SURVEY
2012
The main objective of the sub-project is to select data of old growth
forests in Greece and provide sufficient support to FORESTS and CO
project in accessing the data to include it in the map of Europe's
primary forests. The main criteria for selection of the dataset were:
location set aside area / not managed forests and age stand.
To construct the dataset, different sources were used; mainly the
forest plans of the local Forest Services, databases of the protected
sites by the Local Management Authorities and own data (Forest
Research Institute of Thessaloniki).
UNPUBLISHED
N/A
Grigoriadis Nikolaos, Fotiadis Georgios
Regime 1 - Restricted-access: Data are available for data contributors
only (i.e., custodians of other datasets) and their use depends on the
permission of the respective data custodian.
Methodological approach
Publication Status
Publication Details
Ownership of the dataset
Funding acknowledgment
Data Accessibility
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0328.png
Appendix I
317
Dataset 17
DATASET NAME
Name
e-mail address
Affiliation and contacts
Title of the Dataset
Data Type
Data Coverage -
Region(s) covered
Data Completeness
Update status
Object of the dataset
Primary forest stands of Hungary
Horváth, Ferenc
[email protected]
MTA Centre for Ecological Research, Institute of Ecology and Botany,
Alkotmány u. 2-4, 2163 Vácrátót, Hungary
Best known old-growth and long untouched forest stands of the strict
forest reserves of Hungary
MAP
Hungary
PARTIAL SURVEY
2016
1. The objectives are to select and delineate well-known old-growth
and long untouched stands of strictly protected, unmanaged core
areas
of
Strict
Forest
Reserves
of
Hungary.
2. The criteria of Buchwald (2005) was applied.
Strict Forest Reserves of Hungary were selected and evaluated by an
Interministerial National Committee for Forest Reserves based on
extensive surveys of candidate sites in the 90ies. The proposed forest
reserves based on the 2nd national extensive survey in 1998/1999
were evaluated and classified (Horváth and Bölöni 2002) according to
the forest research strategy (Standovár 2002) in accordance with the
main recommendations of the COST Action E4 - Forest Reserves
Research Network (Parviainen et al. 2000). Than a re-evaluation and
re-classification of 'old-growth' characteristics of core areas and
stands was performed based on all the available reports of the Forest
Reserve Programme Archive. The delineation of strictly protected
designated core areas were considered but modified in the case of
Kékes, Vár-hegy, Őserdő, Szalafő and Vétyem to narrow the shapes
that appropriately meet the criteria for old-growth and/or long
untouched stands. World Imagery (ESRI) was also applied for visual
checking of boundaries.
UNPUBLISHED
Evaluation was based on the following references and websites:
Manuscripts
and
Documents
in
ER
http://www.erdorezervatum.hu/en/ERA_Documents
Archive,
Methodological approach
Publication Status
Publication Details
Horváth, F., Bidló, A., Heil, B., Király, G., Kovács, G., Mányoki, G.,
Mázsa, K., Tanács, E., Veperdi, G. & Bölöni, J. (2012) Abandonment
status and long-term monitoring of strict forest reserves in the
Pannonian biogeographical region.
Plant Biosystems - An
International Journal Dealing with all Aspects of Plant Biology,
146,
189-200.
Horváth, F. & Bölöni, J. (2002) Az erdőrezervátumok
kutatásszempontú besorolása és rövid jellemzése 1999-ben
(Classification and brief description of forest reserves in 1999 from the
viewpoint of research perspective).
A hazai erdőrezervátum-kutatás
célja, stratégiája és módszerei (Aims, strategy and methods of forest
reserve research in Hungary)
(ed. by F. Horváth and B. A), pp. 276-
287, TermészetBÚVÁR Kiadó, Budapest.
Standovár, T. (2002) Az erdőrezervátum-kutatás stratégiája és
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0329.png
318
Appendix I
módszertana (Strategy and methodology of forest reserve research).
A hazai erdőrezervátum-kutatás célja, stratégiája és módszerei (Aims,
strategy and methods of forest reserve research in Hungary)
(ed. by F.
Horváth and A. Borhidi), pp. 88-99, TermészetBÚVÁR Kiadó,
Budapest.
Juhdöglő-völgy
Forest
Reserve
http://www.erdorezervatum.hu/en/Juhdoglo-volgy_FR
(ER-07),
Kunpeszéri
Tilos-erdő
Forest
Reserve
(ER-15),
http://www.erdorezervatum.hu/en/Kunpeszeri_Tilos-erdo_FR
Vétyem
Forest
Reserve
http://www.erdorezervatum.hu/en/Vetyem_FR
Szalafő
Forest
Reserve
http://www.erdorezervatum.hu/en/Szalafo_FR
Kékes
Forest
Reserve
http://www.erdorezervatum.hu/en/Kekes_FR
Vár-hegy
Forest
Reserve
http://www.erdorezervatum.hu/en/Var-hegy_FR
Őserdő
Forest
Reserve
http://www.erdorezervatum.hu/en/Oserdo_FR
Alsó-hegy
Forest
Reserve
http://www.erdorezervatum.hu/en/Also-hegy_FR
Horváth, Ferenc
(ER-36),
(ER-53),
(ER-56),
(ER-59),
(ER-60),
(ER-68),
Ownership of the dataset
Funding acknowledgment
Data Accessibility
Regime 1 - Restricted-access: Data are available for data contributors
only (i.e., custodians of other datasets) and their use depends on the
permission of the respective data custodian.
Dataset 18
DATASET NAME
Name
e-mail address
Affiliation and contacts
Title of the Dataset
Data Type
Region(s) covered
Data Completeness
Update status
Object of the dataset
ItalyNP
Burrascano, Sabina
[email protected]
Sapienza University of Rome, Dept. of Environmental Biology, P.le
Aldo Moro 5 00185 Rome Italy, +390649912845
ForesteVetuste
MAP
Italian National Parks (23 Parks as in 2008)
COMPLETE INVENTORY
2008
The definition of old-growth developed during the project is: "Forests
in which human disturbance is absent or negligible, and in which
natural dynamics create a mosaic of all the forest regeneration
phases, including the senescing one. Such a phase is characterized
by large old trees, deadwood (snags logs and coarse woody debris)
and a vascular plant species composition that is consistent with the
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0330.png
Appendix I
319
Methodological approach
Publication Status
Publication Details
Ownership of the dataset
biogeographical context and includes highly specialized taxa related
to the small-scale disturbance and the microhabitats resulting from
structural heterogeneity"
"The dataset was based on a questionnaire sent to the staff of
National Parks and of State Forestry Corps aimed at gathering
information on the structure and management history of stands
potentially displaying attributes associated to old-growth forests.
Among the stands that were identified by the questionnaires a
selection was performed based on field surveys carried out by forest
scientists and botanists. Stands were divided into three different
classes of old-growth based on: i) diameter distribution of living trees,
ii) amount of deadwood (volume), iii) quality of deadwood
(decomposition classes).
From 0 to 4 points were assigned to each stand. The score depended
on how closely the living structure fitted the diameter correspondence
curves usually associated to old-growth stands, i.e. the reverse J-
shape curve, which attests to the presence of numerous young trees
and a decreasing number of trees with a larger DBH, and the rotated-
sigmoid curve, which is the semilog graph of the tree number per
DBH class (see Lorimer & Frelich 1984). Another point was assigned
on the basis of the number of large trees (DBH > 40 cm) per hectare.
Every site with more than 70 large trees per hectare gained a point.
This threshold was defined following Nilsson et al. (2002). A further
four points were assigned for the amount and the quality of
deadwood, two points being assigned for amount of deadwood per
hectare and two points for the quality, the latter being determined on
the basis of the number of decomposition classes and maximum
class observed. The stands scores thus ranged from a minimum of 0
to a maximum of 9 points. Each stand was then assigned to one of
three old-growth levels: low, medium or high.
PUBLISHED - Only description
Blasi, C., Burrascano, S., Maturani, A. & Sabatini, F.M. (2010)
Old-
growth forests in Italy.
Palombi Editori, Rome, Italy.
The dataset belongs to the Ministry for the Environment, Land and
Sea Protection and to the Interuniversity Research Center
“Biodiversity, Plant Sociology and Landscape Ecology” Sapienza
University of Rome. Sabina Burrascano represents the latter
organization as a custodian.
"Le foreste vetuste nei Parchi Nazionali d'Italia. Caratterizzazione
floristica, vegetazionale, strutturale e linee guida per la conservazione
e la gestione", Ministry for the Environment, Land and Sea Protection
Regime 2 - Semi-restricted-access: Data are available for data
contributors only (i.e., custodians of other datasets) but without the
need for a specific permission in each single case.
Funding acknowledgment
Data Accessibility
Dataset 19
DATASET NAME
Name
e-mail address
Affiliation and contacts
Database of natural forests in Lithuania
Mozgeris Gintautas
[email protected]
Institute
of
Forest
Management
and
Wood
Science
Aleksandras Stulginskis University Studentų 11, LT-53361
Akademija, Kaunas reg., Lithuania
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0331.png
320
Appendix I
Title of the Dataset
Data Type
Data Coverage -
Region(s) covered
Data Completeness
Update status
Object of the dataset
File geodatabase describing the location and key attributes of natural
forests in Lithuania
MAP
Lithuania
COMPLETE INVENTORY
2016
The database was compiled following “Technical guidelines for
Contributing Data to WP1” (ver. 1.0), thus, the objectives, definitions
and criteria follow the ones used in the guidelines. However, the
definition of the level of naturalness may differ: i) as a n7 we
identified large areas with old growth stands with no intervention
more than 60 years; ii) n6 we used for areas which are formally
established to protect “old growth forest”; iii) n5 – forests with long
period without intervention. Even some areas were legally
established several decades or less ago, but practically they were
out of forestry activities since 1950-1960s.
The database was compiled in 2016 and is based on geographic
information available from Lithuanian state forest cadaster. The state
forest cadaster is based on data from stand-wise forest inventories.
The state forest cadaster is updated according to occurring changes,
but at least once in 10-year period. Permanent monitoring of forest
stands is supposed to be initiated in the nearest future. First of all,
the borders of all forest stands with potential no intervention status
were selected in the state forest cadaster database and copied to
the ArcGIS (ver. 10.3) file geodatabase. State forest cadaster
contains some information on protection status for all forest stands in
Lithuania. Forest stand polygons belonging to the same tract were
merged and their attribute structure was created following the
technical guidelines. Then two experts (prof. A.Augustaitis and
prof.V.Marozas from Aleksandras Stulginskis university) with
experience in forest ecology were consulted and all polygons one-
by-one were checked whether they could fit at least some level of
naturalness. Next, some areas were removed where no intervention
is legally prescribed due to some other reasons, like the protection of
historical sites, recreational objects, etc. Level of naturalness was
assigned to each polygon in the database. Two additional areas in
Curronian Spit with pine stands 150-200 years old and no
intervention due to specific location but without formal requirement
for no-management were included based on recommendations of
both experts. Then stand level attributes were summarized to
estimate the prevailing tree species. Within the database they
appear in a decreasing order according to their coverage. As the 3rd
species we added some specific tree species for which the area
could be established – e.g. we have one long untouched forest with
Quercus petrea etc. even there could be some other more abundant
tree species. As majority of areas are under administration of some
protected areas, the corresponding websites, legal acts and other
documents were studied to provide descriptions required.
UNPUBLISHED
Information available from Lithuanian State forest cadaster was used
to get the boundaries and attributes of forest stands. This information
is used on the base of license agreement between Aleksandras
Stulginskis university and State Forest Service.
Methodological approach
Publication Status
Publication Details
Ownership of the dataset
Funding acknowledgment
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0332.png
Appendix I
321
Data Accessibility
Regime 3: Free-access: Data are available to a wider community of
users. These data can be made available on request to non-
members after submitting a request to the FORESTS and CO, with
no need for special approval.
Dataset 20
DATASET NAME
Name
e-mail address
Affiliation and contacts
PriMaFor
Simovski, Bojan
[email protected]
Ss. Cyril and Methodius University in Skopje, Faculty of Forestry in
Skopje, Dept. of Botany and Dendrology, P. O. Box 235, MK-1000
Skopje, Republic of Macedonia
Shapefile of distribution, area and species composition of certain forest
communities (primary forests) in the Mavrovo National Park, Republic of
Macedonia
DATABASE
Mavrovo National Park, Republic of Macedonia
Almost complete inventory (some remote and/or poorly accessible areas
missing)
2014
1. To gather relevant data and map certain forest communities with virgin
forest characteristics in Macedonia - in particular protected areas (NP
Mavrovo); 2. The custodian used the criteria proposed by the FOREST
and CO team - the definition framework defined in Buchwald et al. (2005).
In addition, the custodian's research is also based on 'forests with virgin
forest characteristics' (Simovski, B., 2015: Natural succession processes
/stand dynamics/ of the forests in the National Park Mavrovo, PhD thesis,
Ss. Cyril and Methodius University in Skopje, Faculty of Forestry in
Skopje /in Macedonian/).
Before the start of field research, appropriate existing literature was used,
relating to previous research related to the Mavrovo National Park and it
is listed in the References section. For conducting field surveys were
used topographic maps M = 1:25000 and other printed maps, satellite
and aero-photo imagery (LANDSAT), GPS measurements and more, in
the most part provided by forestry-geomatic laboratory techniques in
QGIS (GIS Lab) at Ss. Cyril and Methodius University in Skopje, Faculty
of Forestry in Skopje. Each field activity was followed by digital
photography; in fact all the dendro-phytosociological data are recorded
with appropriate photographs. Finally, these forest communities’ maps
were digitized, i.e. geo-referenced in the suitable GIS software.
There is no publication of the data concerning these type of forest
communities (as far as custodian concern, only in PhD and MSc thesis of
the custodian, mentioned in reports and briefly in two original scientific
articles)
Reference
list:
Simovski, B. (2015)
Natural succession processes (stand dynamics) of
the forests in the National Park Mavrovo. PhD thesis.
Ss. Cyril and
Methodius University in Skopje, Faculty of Forestry in Skopje. (in
Macedonian)
Simovski, B. & Acevski, J. (2012) The Fir as a Destructor of the Forest
Communities in the Republic of Macedonia.
Kastamonu University
Title of the Dataset
Data Type
Data Coverage -
Region(s) covered
Data Completeness
Update status
Object of the dataset
Methodological
approach
Publication Status
Publication Details
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0333.png
322
Appendix I
Journal of Forestry Faculty,
12,
105-113.
Acevski, J. & Simovski, B. (2012) Forest associations of the National
Park Mavrovo in the Republic of Macedonia.
Proceedings of the
International Conference Integrated Management of Environmental
Resources-Suceava, November,
pp. 17-27.
Acevski, J. & Simovski, B. (2011) Study on revaluation of natural values
of the protected area Mavrovo.
Oxfam Italia (Project: Protection of the
environment, economic development and promotion of sustainable eco-
tourism in the National Park Mavrovo, in Macedonian),
249-264.
Simovski, B. (2011)
Dendrofloristic characteristics of the National Park
Mavrovo. MSc thesis.
Ss. Cyril and Methodius University in Skopje,
Faculty of Forestry in Skopje. (in Macedonian)
Asst. Prof. Dr. Bojan Simovski, Ss. Cyril and Methodius University in
Skopje, Faculty of Forestry in Skopje, Dept. of Botany and Dendrology
(collaborators: Prof. Dr. Jane Acevski, Asst. Prof. Dr. Ivan Minchev)
Some research was previously supported as a part of the project by Unità
e Cooperazione per lo Sviluppo dei Popoli UCODEP (Oxfam Italia):
Protection of the environment, economic development and promotion of
sustainable eco-tourism in the National Park Mavrovo (2008-2011, N.
AID: 8740/Ucodep/MCD)
Regime 3: Free-access: Data are available to a wider community of
users. These data can be made available on request to non-members
after submitting a request to the FORESTS and CO, with no need for
special approval.
Ownership of the
dataset
Funding
acknowledgment
Data Accessibility
Dataset 21
DATASET NAME
Name
e-mail address
Affiliation and contacts
Title of the Dataset
Data Type
Data Coverage -
Region(s) covered
Data Completeness
Update status
Object of the dataset
Norwegian dataset
Midteng, Rein
[email protected]
Asplan Viak AS, Analyse og utredning, Postboks 24, N-1300 Sandvika
WWF-priority_unike_skoger_final.shp
MAP
Norway
PARTIAL SURVEY
2016
1. The dataset consist of the 50 most unique not-protected (by 2015)
old-growth forests. 2. Old-growth forests. Not necessary primeval
forests, but all natural and biological valuable forests.
All forests are surveyed in the field by biologists and reports of the
areas exist in Norwegian
PUBLISHED - Data and Description
Skogkur 2020. Redningsplan for Norges unike skoger
Rein Midteng and WWF Norway
Regime 3: Free-access: Data are available to a wider community of
users. These data can be made available on request to non-members
Methodological approach
Publication Status
Publication Details
Ownership of the dataset
Funding acknowledgment
Data Accessibility
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0334.png
Appendix I
323
after submitting a request to the FORESTS and CO, with no need for
special approval.
Dataset 22
DATASET NAME
Name
e-mail address
Affiliation and contacts
Title of the Dataset
Data Type
Data Coverage -
Region(s) covered
Data Completeness
Update status
Object of the dataset
OGPOL
Szwagrzyk, Jerzy
[email protected]
Institute of Forest Ecology and Silviculture, University of Agriculture,
Krakow, al. 29 listopada 46, 31-425 Krakow
Database of old-growth forests of Poland
DATABASE
Poland
COMPLETE INVENTORY
2000
The database was compiled first as a part of the project ERBC -
Carpathian Ecoregion Initiative - Phase II, Biodiversity Working Group,
Sector: Virgin Forests Sector Coordinator: Dr. Ioan V. Abrudan.
The definition used within the project for virgin forest: forest which
shows natural forest dynamics, such as natural tree composition,
occurrence of dead wood, a natural (un-even) age structure and
natural regeneration processes. Furthermore, it comprises an area
large enough to maintain its natural characteristics and shows no
signs of any human intervention to affect natural processes and
dynamics.
In Case of Poland, all the old-growth stands are located either in forest
reserves, or in national parks
The dataset was compiled using data from the literature (including
unpublished manuscripts) as well as some data collected by the
author and his co-workers
UNPUBLISHED
References:
Breymeyer, A., Denisiuk, Z., Dmowski, K., Dobrowolski, K., Goczoł-
Gontarek, M., Gontarek, M., Jędraszko-Dąbrowska, D., Kot, M.,
Krzan, Z., Okołów, C., Parusel, J., Piotrowska, H., Siarzewski, W.,
Skawiński, P., Stoyko, S., Terry, J. & Wojterski, T. (1994) Biosphere
Reserves in Poland. In: (ed. P.N.M. Committee), Warszawa.
Czubiński, Z., Gawłowska, J. & Zabierowski, K. (1977) Nature
reserves in Poland (in Polish, with English summary).
Studia Naturae,
27,
528 pp.
Dziewolski, J. (1987) The succession of the selected tree stands in the
Babia Góra National Park (in Polish, with English summary).
Ochrona
Przyrody,
45,
76-129.
Dziewolski, J. (1990) Changes in the structure of the forest stands of
the “Nad Kotelniczym Potokiem” nature reserve in the Beskid Sądecki
Mts. in the years 1969-1982 (in Polish, with English summary).
Ochrona Przyrody,
47,
189-200.
Dziewolski, J. (1991) Direction of changes in forest stands in national
Methodological approach
Publication Status
Publication Details
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0335.png
324
Appendix I
parks of Polish Carpathians under strict and partial protection (in
Polish, with English summary).
Prądnik, Prace Muz. Szafera,
4,
9-26.
Holeksa, J. (1986) The sylvan complex at the western border of the
Polish Carpathian Mts. deserves protection (in Polish, with English
summary).
Chrońmy
Przyrodę
Ojczystą,
47,
5-16.
Holeksa, J., Karczmarski, J., Wilczek, Z. & Ciapała, S. (1996) The
Romanka reserve in the Beskid Żywiecki Mountains as an example of
inappropriate forest ecosystem protection (in Polish, with English
summary).
Ochrona
Przyrody,
53,
19-35.
Jaworski, A. (1997) Carpathian forests of primeval character and their
importance in shaping the pro-ecological model of forest management
in mountains. Sylwan, 141, 33-49.
Jaworski, A. & Karczmarski, J. (1990) Constitution and structure of
lower mountain forest zone stands of primeval character in the
National Park of Mt. Babia Góra.
Acta Agraria et Silvestria. Series
Silvestris,
29,
49-64.
Jaworski, A. & Karczmarski, J. (1991) Structure and dynamics of
virgin-type stands in the Pieniny National Park (Exemplified by 4
experimental plots) (in Polish, with English summary).
Zeszyty
Naukowe
AR
Kraków.
Seria
Leśnictwo,
20,
45-83.
Jaworski, A., Karczmarski, J. & Skrzyszewski, J. (1993) Constitution
and structure of common linden forest in the Obrożyska reserve
Acta
Agraria et Silvestria. Series Silvestris,
31,
57-79.
Jaworski, A., Karczmarski, J. & Skrzyszewski, J. (1994) Dynamics and
structure of forest stands in the reserve „Łabowiec”.
Acta Agraria et
Silvestria. Series Silvestris,
32,
3-26.
Jaworski, A., Kołodziej, Z. & Skoczeń, W. (2000) Composition and
structure of upper-mountain spruce forests on the Pilsko crest (in
Polish,
with
English
summary).
Sylwan,
144,
35-53.
Jaworski, A., Pach, M. & Skrzyszewski, J. (1995) Structure of stands
with beech and sycamore maple in the Moczarne forest complex and
below Mount Rabia Skała (Bieszczady Mts).
Acta Agraria et Silvestria.
Series Silvestris,
33,
39-73.
Jaworski, A. & Skrzyszewski, J. (1995) Structure and dynamics of
stands of virgin character in the lower montane forest zone of the
Łopuszna reserve.
Acta Agraria et Silvestria. Series Silvestris,
33,
3-
37.
Jaworski, A., Skrzyszewski, J., Świątkowski, W. & Karczmarski, J.
(1991) Structure of lower montane zone virgin type stands in selected
areas of the Bieszczady Mts. ) (in Polish, with English summary).
Zeszyty Naukowe AR Kraków. Seria Leśnictwo,
20,
17-43.
Karczmarski, J. (1995) Structure of spruce stands of virgin character in
the upper montane forest zone in Tatra valleys of Rybi Potok,
Pańszczyca and Gąsienicowa.
Acta Agraria et Silvestria. Series
Silvestris,
33,
167-198.
Michalik, S. (1967) The „Turbacz” nature reserve in the Gorce Mts.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0336.png
Appendix I
325
(Polish Western Carpathians) (in Polish, with English summary).
Studia Naturae,
24,
93 pp..
Michalik, S. & Kurzyński, J. (1990) The vegetation of the Puszcza
Bieszczadzka nad Sanem (Bieszczady Primeval Forest on the San
River) Forest Reserve (in Polish, with English summary).
Ochrona
Przyrody,
47,
93-109.
Myczkowski, S. (1967) A project for the network of strict nature
reserves in the Tatra National Park (in Polish, with English summary).
Ochrona Przyrody,
32,
41-88.
Przybylska, K. & Kucharzyk, S. (1999) Species composition and
structure of forests of the Bieszczady National Park (in Polish, with
English summary).
Monografie Bieszczadzkie,
6,
159 pp.
Staszkiewicz, J. (2000) Nature reserves (in Polish).
The Nature of the
Popradzki Landscape Park
(ed. by J. Staszkiewicz), pp. 273-295.
Popradzki Park Krajobrazowy, Stary Sącz.
Szwagrzyk, J., Szewczyk, J. & Bodziarczyk, J. (1995) Structure of
forest stand in the Zarnowka reserve of the Babia Gora National Park.
Folia Forestalia Polonica. Series A. Forestry,
37,
111-123.
Szwagrzyk, J., Szewczyk, J., Hutka, D. & Zielonka, T. (1996) The age
structure of the natural spruce forest in the Tatra National Park (in
Polish, with English summary).
Przyroda Tatrzańskiego Parku
Narodowego a Człowiek) PTPNoZ i TPN,
(ed. by A. Kownacki), pp.
60-62, Kraków, Zakopane.
Ownership of the dataset
Funding acknowledgment
Jerzy Szwagrzyk
ERBC - Carpathian Ecoregion Initiative - Phase II Biodiversity Working
Group Sector: Virgin Forests Sector Coordinator: Dr. Ioan V. Abrudan.
The project was funded by WWF.
Regime 3: Free-access: Data are available to a wider community of
users. These data can be made available on request to non-members
after submitting a request to the FORESTS and CO, with no need for
special approval.
Data Accessibility
Dataset 23
DATASET NAME
Name
e-mail address
Affiliation and contacts
OldForestsPT
Duarte, Inês
[email protected]
Centre for Applied Ecology “Professor Baeta Neves” (CEABN), InBio,
School of Agriculture, University of Lisbon, Tapada da Ajuda 1349-
017, Lisbon, Portugal.
Shapefile describing the distribution of old growth forests in Mainland
Portugal
DATABASE
Mainland Portugal
PARTIAL SURVEY, it was possible to collect the present old growth
forest areas, but we believe that are more old forests existing in
Title of the Dataset
Data Type
Data Coverage -
Region(s) covered
Data Completeness
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0337.png
326
Appendix I
Portugal
Update status
Object of the dataset
2016
Portugal, as all mediterranean countries, has a long history of land use
changes due to important climatic variations, including glaciation
periods, and to increased human influence through - firewood
collection, grazing with domestic animals, fire, and the development of
agriculture since Neolithic times (Pasquale et al., 2004). Changes
have been accelerating in the last century due to increased land
abandonment related to population migration to urban areas. Long
untouched forests still remain in Mainland Portugal, but in residual
specific spots, like inaccessible areas. The objective of this project
was to identify, as much as possible, areas of autochthonous long-
untouched forest in Mainland Portugal. We used the terminology and
references provided by the coordinator of the Forest &CO Project.
We identified autochthonous forests which corresponded to the
naturalness level classification of Buchwald (2005) n5 - Long
Untouched Forest; n6 - Old-growth Forest.
References
Pasquale, G.D., Martino, P.D. & Mazzoleni, S. (2004) Forest history in
the Mediterranean region.
Recent dynamics of the Mediterranean
vegetation and landscape,
13-20.
After analyzing briefly the National Forest Inventory, where it was
possible to identity the oldest forests, we noted it was not possible to
achieve the objective without the information of management.
We created a questionnaire and passed it on to National forest
services, Forest owners associations and recognized botanists in the
whole of Portugal. The questionnaire collected information about
forest areas with more than 60/80 years: Dominant species; location
(point or area); mean age of the stand; management and additional
information.
This information was also complemented with interviews to experts in
botany with long experience in field. We joint also two areas, known as
protected
by National
legislation
as
primeval reserves.
From a joint effort it was possible to collect information from National
Forest Services, Forest Owners and Experts, since detailed
descriptions with (observation in situ), GoogleEarth® delimitation; to
simple points where the oldest forests with higher naturalness levels
are present.
The classification of naturalness level by Buchwald (2005) was applied
by our team for each case, following the descriptions received.
UNPUBLISHED
In the data collection, we informed the collaborators about the
objectives of FOREST&CO project, requesting contributions for a
European database of the primeval forest. All the collected data were
provided without any request for restrict access. CEABN, Centro de
Ecologia Aplicada Prof. Baeta Neves, will be the keeper of the data,
providing it to the use in the project Forest & Co.
Regime 2 - Semi-restricted-access: Data are available for data
contributors only (i.e., custodians of other datasets) but without the
need for a specific permission in each single case.
Methodological approach
Publication Status
Publication Details
Ownership of the dataset
Funding acknowledgment
Data Accessibility
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0338.png
Appendix I
327
Dataset 24
DATASET NAME
Name
e-mail address
Affiliation and contacts
Laurissilva_PT_forest
Nunes, Leónia
[email protected]
Centre for Applied Ecology “Professor Baeta Neves” (CEABN), InBio,
School of Agriculture, University of Lisbon, Tapada da Ajuda 1349-
017, Lisbon, Portugal
Shapefile describing the distribution of Laurissilva frontier forest in the
Portuguese Macaronesian region.
DATABASE
Madeira Island, Macaronesian Region
COMPLETE INVENTORY
2015
Laurissilva subtropical forests represents a pristine forest that
constitutes the world’s largest remaining area of the Tertiary forests
that covered most of the south of Europe and the North of Africa
(Capelo, 2004; Menezes et al., 2007). This project aims to identify the
Laurissilva primary forest in Madeira Island, within the Macaronesian
region. The terminology used to classify this type of forest follows the
one given by the coordinator of the project FOREST & CO, taking into
account the Naturalness level according to Buchwald (2005). This
forest was classified as n8 - Frontier Forest.
Aguiar, C., Capelo, J., Costa, J.C., Fontinha, S., Espírito-Santo, D.,
Jardim, R., Lousã, M., Rivas-Martínez, S., Mesquita, S. & Sequeira,
M. (2004) A paisagem vegetal da Ilha da Madeira.
Quercetea,
6,
3-
200.
Menezes, D., Freitas, I., Gouveia, L., Mateus, G., Domingues, M.,
Oliveira, P. & Fontinha, S. (2004) A Floresta Laurissilva da Madeira,
Património Mundial.
Parque Natural da Madeira. Madeira,
30.
Buchwald, E. (2005) A hierarchical terminology for more or less
natural forests in relation to sustainable management and biodiversity
conservation.
Proceedings: Third expert meeting on harmonizing
forest-related definitions for use by various stakeholders
Food and
Agriculture Organization of the United Nations, Rome, 17-19 January
2005.
The first steps were to identify the Laurissilva forests in Macaronesia
region and analyse those that belongs to Portugal. This type of forest
occurs in Portugal only in the biogeographic region of Macaronesia
located in archipelagos of Madeira and Azores. The management of
these forests are under the ownership of the Regional Forest
Services. The Forest Services of Madeira provided us information to
identify the primary forests in the Laurissilva based on data from the
Madeira Forest Inventory, IFRAM2 – 2015 (DRFCN, 2015). The
Naturalness level of this forest was identified according to the
classification of Buchwald (2005), taking into account the information
we have from the experts of this forest. The data were organized in a
database and in a map with the structural attributes X and Y, based in
the original a raster format provided by the Forest services.
Title of the Dataset
Data Type
Data Coverage -
Region(s) covered
Data Completeness
Update status
Object of the dataset
Methodological approach
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0339.png
328
Appendix I
Publication Status
Publication Details
Ownership of the dataset
Funding acknowledgment
Data Accessibility
DRFCN (2015). IFRAM2 - 2º Inventário Florestal da Regiao Autónoma
da Madeira. Secretaria Regional do Ambiente e dos Recursos
Naturais, Funchal. 114 p.
There is a published report about the Madeira Forest Inventory,
IFRAM2 – 2015 (DRFCN, 2015) with information related to the
fieldwork and the main evaluation results of forest areas, like volume
and biomass. The information regarding the Laurissilva forest is also
in this report but has only the main results of the forest data. The raw
data is not published nor even publicly available and the Regional
Forest Services of Madeira have the ownership of the raw data.
Reference: DRFCN (2015). IFRAM2 - 2º Inventário Florestal da
Regiao Autónoma da Madeira. Secretaria Regional do Ambiente e dos
Recursos Naturais, Funchal. 114 p.
DRFCN (2015). IFRAM2 - 2º Inventário Florestal da Regiao Autónoma
da Madeira. Secretaria Regional do Ambiente e dos Recursos
Naturais, Funchal. 114 p.
The Regional Forest Services of Madeira made available to
CEABN/InBIO the Madeira Forest Inventory data (IFRAM2 – 2015) to
be used in the project FOREST & CO in order to contribute to these
European primary forests database and to develop a map of known
primary forest. The CEABN/InBIO can use the data in the context of
this project.
None.
Regime 2 - Semi-restricted-access: Data are available for data
contributors only (i.e., custodians of other datasets) but without the
need for a specific permission in each single case.
Dataset 25
DATASET NAME
Name
e-mail address
Affiliation and contacts
Title of the Dataset
Data Type
Data Coverage - Region(s)
covered
Data Completeness
Update status
Object of the dataset
Radu Nicolae Melu
[email protected]
WWF DCP RO Organization, forest department, Str. Dumitru Zosima,
no.39 Bucuresti
Shapefile describing the old growth forests identified until now in
Romania
DATABASE
Country -Romania ( Brasov, Covasna, Sibiu, Caras-Severin, Gorj,
Meheninti Maramures Counties)
PARTIAL SURVEY
2016
The forest objectives - Support Responsible Forest Management for a
Sustainable Development. The criteria used is here:
http://www.carpathianconvention.org/tl_files/carpathiancon/Downloads/
03%20Meetings%20and%20Events/COP/2014_COP4_Mikulov/Follow
%20Up/DOC13_Criteria_Indicators_virginforests_FINAL_26SEP.pdf
These are the criteria adopted by the Carpathian Convention and in the
same form, is adopted in Minister Order 3397/2012 from Romania
Forests subject to identification were identified in a previous project in
2005
(http://www.mmediu.ro/app/webroot/uploads/files/2015-12-
22_Virgin_forest_Romania_Summary.PDF) as virgin forests. Now their
condition was largely degraded and should be evaluated according to
Methodological approach
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0340.png
Appendix I
329
criteria of the Carpathian Convention and Romanian legislation.
The identification process is divided into 2 steps:
1 GIS identification – analysis of data from forest administration and
satellite images (accessibilities, the age of the forests etc.). In this
phase all the forest which do not meet the criteria were eliminated.
2 Field identification - where the forest specialists evaluate the forest
qualified in first stage in field. The forests which meet the criteria in the
field will be promoted, as virgin / quasi-virgin forests.
Only geographical data
http://www.lemncontrolat.ro/ro/prima-pagina/
Database belongs to the association WWF
-
Regime 2 - Semi-restricted-access: Data are available for data
contributors only (i.e., custodians of other datasets) but without the
need for a specific permission in each single case.
Publication Status
Publication Details
Ownership of the dataset
Funding acknowledgment
Data Accessibility
Dataset 26
DATASET NAME
Name
e-mail address
Affiliation and contacts
Title of the Dataset
Data Type
Data Coverage -
Region(s) covered
Data Completeness
Update status
Object of the dataset
Prales Database
Vysoky, Juraj (compiled by Francesco Maria Sabatini)
[email protected]
PRALES, Komenskeho 21, 974 01 Banska Bystrica, Slovakia
Old Growth Forests in Slovakia
MAP
Slovakia
Complete Inventory
2015
Data are the result of a comprehensive inventory focused on the
identification of primary forests (n10-n6 interval in Buchwald’s
scheme) in Slovakia. Inventory was done under 2 projects. First
project "Protection of primary forest of Slovakia" was done during
2009-2010 and was focused on identification of primary forests over
25 ha. The second project "Identifying and protecting of primary
forests in Slovakia" was done during 2013-2015 and was focused on
identification of primary forest remnants (5-25 ha) and on updating of
data from first project.
Methodological approach
Publication Status
Field mapping was preceded by a careful selection of the areas with
expected occurrence of the old growth forests. This selection was
based on database of the forests stands of the National Forestry
Centre and a survey of the ortophotomaps. Finally, 324 localities with
area over 53 000 ha was selected for the field mapping. Based on the
field mapping of each site were identified borders of the old growth
forests and filled in forms of data for each locality. These data were
processed in the GIS and the map together with the database of old
growth forests in Slovakia was created.
PUBLISHED - Data and Description
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0341.png
330
Appendix I
Publication Details
Ownership of the dataset
Funding acknowledgment
http://en.pralesy.sk/index.php
PRALES, Komenskeho 21, 974 01 Banska Bystrica, Slovakia
Project was funded by EEA Financial Mechanism, Norway Financial
Mechanism and the State budget of the Slovak republic through
Ekopolis Foundation (www.ekopolis.sk). Project was also supported
by WWF.
Regime 1 - Restricted-access: Data are available for data contributors
only (i.e., custodians of other datasets) and their use depends on the
permission of the respective data custodian.
Data Accessibility
Dataset 27
DATASET NAME
Name
e-mail address
Affiliation and contacts
Title of the Dataset
Data Type
Data Coverage -
Region(s) covered
Data Completeness
Update status
Object of the dataset
Methodological approach
Publication Status
Publication Details
Ownership of the dataset
Funding
acknowledgment
Data Accessibility
UNPUBLISHED
Grafični prikaz gozdnih rezervatov
Francesco Maria Sabatini (based on data provided by Rok Pisek)
[email protected]
Slovenia Forest Service, Večna pot 2, 1000 Ljubljana, Slovenia
Slovenian Virgin forests
MAP
Slovenia
Complete inventory
2015
Virgin and long-untouched forests included in the forest reserves of
Slovenia
http://www.zgs.si/slo/gozdovi_slovenije/o_gozdovih_slovenije/gozdni_r
ezervati/index.html
Slovenian Forest Service
-
Regime 2 - Semi-restricted-access: Data are available for data
contributors only (i.e., custodians of other datasets) but without the need
for a specific permission in each single case.
Dataset 28
DATASET NAME
Name
e-mail address
Affiliation and contacts
Title of the Dataset
Data Type
Data Coverage -
Region(s) covered
Personal database
Francesco Maria Sabatini, on behalf of Schwendtner, Oskar
[email protected]
Humboldt-Universität zu Berlin, Department of Geography. Unter den
Linden 6, 10099, Berlin. Germany
Personal database
DATABASE
Spain
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0342.png
Appendix I
331
Data Completeness
Update status
Object of the dataset
Methodological approach
Publication Status
Publication Details
Ownership of the dataset
Funding acknowledgment
Data Accessibility
Partial Inventory
2015
Old-growth and long-untouched forests of Spain
UNPUBLISHED
Oscar Schwendtner
-
Regime 1 - Restricted-access: Data are available for data contributors
only (i.e., custodians of other datasets) and their use depends on the
permission of the respective data custodian.
Dataset 29
DATASET NAME
Name
e-mail address
Affiliation and contacts
Title of the Dataset
Data Type
Data Coverage -
Region(s) covered
Data Completeness
Update status
Object of the dataset
Dynamic edge effects on Boreal forest (Sweden)
Ruete, Alejandro
[email protected]
Greensway AB, Ullsvägen 29C 75651 Uppsala Sweden
Shapefile and excel file describing the centroids of old growth forest
set aside from forest production in central Sweden
MAP
Dalarna and Gävleborg counties, Sweden
PARTIAL SURVEY
2009
We selected old-growth spruce dominated forest stands with edges
facing naturally disturbed stands or recurrent clearcuts in order to
estimate the effect of edge dynamics on the richness and occupancy
of dead wood dwelling fungi (among others). Stands should present
similar history without recent fires or alike, and be spruce dominated.
The forest landscape in the region is strongly influenced by modern
forestry, and characterized by even-aged monocultures of conifers,
few old trees, and low amounts of deadwood. Old-growth forest
remnants are typically few and small, occurring isolated in a matrix of
managed forests. 31 old-growth forest stands ranging in size from 0.6
to 398 ha were identified in 1998 as part of a biodiversity monitoring
program of fragmented forests of high conservation value. Stands
were surveyed twice (1998-2000 and again 2010-2011) with 14 m
wide transects divided in segments of 10m, searching for the presence
of deadwood and fungi species on them. The type and distance to the
most influential edge was estimated in the field for each segment of
the transect.
PUBLISHED - Data and Description
Ruete, A., Snäll, T. & Jönsson, M. (2016) Dynamic anthropogenic
edge effects on the distribution and diversity of fungi in fragmented
old‐growth forests.
Ecological Applications,
26,
1475-1485.
The data is own by Dalarna and Gävleborg county administrations,
represented by Olle Kellner and Urban Gunnarsson, it is now stored in
open repository, A. Ruete has been granted extra permit to share the
coordinates
Methodological approach
Publication Status
Publication Details
Ownership of the dataset
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0343.png
332
Appendix I
Funding acknowledgment
Data Accessibility
The study was funded by the Swedish Forest Society
(Skogssällskapet) and the Faculty of Natural Resources and
Agricultural Sciences, SLU
CC 4.0
Dataset 30
DATASET NAME
Name
e-mail address
Affiliation and contacts
WSL-ETH Forest Reserve Network
Stillhard, Jonas
[email protected]
WSL Swiss Federal Institute for Forest, Snow and Landscape
Research
Research Unit Forest Resources and Management
Zürcherstrasse 111
8903 Birmensdorf, Switzerland
The shapefile contains all forest reserves within the WSL-ETH
Forest Reserve Network considered to meet the definition of primary
forests (levels n5-n10, Buchwald (2005)).
MAP
Switzerland
The dataset contains all forest reserves within the WSL-ETH Forest
Reserve Network considered primary forests (levels n5-n10) sensu
Buchmann (2005). It does not include other primary forests in
Switzerland.
2016
The project objectives are to study forest reserves in Switzerland,
focusing on the natural processes of tree regeneration, growth and
mortality, the co-existence of tree species, the impact of natural
disturbances and climate change on forest succession, and on the
value of forest reserves as habitat. This is achieved by continuous
monitoring of forest structure, including permanent plots established
by ETH since 1948 and by comparison with managed forests.
The forests selected for the actual project were all forests
considered as primary forests (n5 – n10 sensu Buchwald (2005))
within the ETH-WSL forest reserve network.
The reserves were selected with respect to forest types, size and
data availability. Forest types were selected according to their
importance for management, to enable comparisons with managed
forests, but include also types for which Switzerland bears a special
responsibility (e.g. Stone pine forests). Larger reserves were
preferred as well as reserves where ETH had already established a
monitoring over forests without monitoring. Most of the reserves
have been monitored at least once (except Tiefenwald and Arena,
which will be monitored in the coming years). Permanent plots were
established in Scatlè, the Swiss National Park, Leihubelwald, St.
Jean, Girstel, Pfynwald, Aletschwald, Tamangur and Murgtal. On
permanent plots, every tree with DBH >3.9 cm was measured,
assessed, stem tagged and stem mapped. Sample plot inventories
were carried out in Val Cama – Val Leggia, Aletschwald, Tamangur
and Selvasecca. Sample plots consist of two concentric circles of
2
2
200 m and 500 m . On every sample plot, all living and dead trees
2
with a DBH >6.9 cm on 200 m and all living and dead trees with a
2
DBH >35.9 cm on 500 m were measured and stem mapped.
Title of the Dataset
Data Type
Data Coverage - Region(s)
covered
Data Completeness
Update status
Object of the dataset
Methodological approach
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0344.png
Appendix I
333
Publication Status
Publication Details
Ownership of the dataset
Funding acknowledgment
What data accessibility
regime should be assigned
to the contributed dataset?
Additionally, a regeneration survey and a deadwood assessment
was carried out.
The dataset is published online within the ‘Forest reserves’ dataset
of the FOEN (Federal Office of the Environment). The dataset as is
was solely generated for the ForestsCO-network.
Brang, P., Heiri, C. & Bugmann, H. (Eds.) (2011) Waldreservate. 50
Jahre natürliche Waldentwicklung in der Schweiz. Birmensdorf,
Eidg. Forschungsanstalt WSL; Zürich, ETH Zürich; Bern, Stuttgart,
Wien, Haupt. 272 p.
Vanoni, M., Bugmann, H., Nötzli, M. & Bigler, C. (2016) Drought and
frost contribute to aprubt growth decreases before tree mortality in
nine temperate tree species. Forest Ecology and Management,
382,
41-63.
Heiri, C., Wolf, A., Rohrer, L., Brang, P. & Bugmann, H. (2012)
Successional pathways in swiss mountain forest reserves.
European journal of forest research,
131(2),
503-518.
FOEN (Federal Office of the Envirionment), Species, Ecosystems,
Landscape Division.
The Swiss Federal Office of the Environment (FOEN) co-funds the
data acquisition in the reserves within the WSL-ETH Forest Reserve
Network.
Regime 2 - Semi-restricted-access: Data are available for data
contributors only (i.e., custodians of other datasets) but without the
need for a specific permission in each single case.
Dataset 31
DATASET NAME
Name
e-mail address
Affiliation and contacts
Title of the Dataset
Data Type
Data Coverage -
Region(s) covered
Data Completeness
Update status
Object of the dataset
Methodological approach
Publication Status
Publication Details
Oleh
Chaskovskyy
[email protected]
Ukrainian National Forestry University, department of forestry, Gen.
Chuprynky, 103, Lviv-79057, Ukraine
old-growth forests in the Ukrainian Carpathian ecoregion
MAP
Ukrainian Carphatian ecoregion
COMPLETE INVENTORY
2010
forest inventory maps, shapefile describing the distribution of old-
growth forests in the Ukrainian Carpathians
candidate forests were selected and mapped via forest inventory
data
UNPUBLISHED
Hamor, F., Dovhanych, Y., Pokynchereda, V., Sukharyuk, D.,
Bundzyak, Y., Berkela, Y., Voloshchuk, M., Hodovanets, B. & Kabal,
M. (2008) Virgin forests of Transcarpathia. Inventory and
management., 2008th ed. Rakhiv,
WWF Ukraine
Regime 1 - Restricted-access: Data are available for data
contributors only (i.e., custodians of other datasets) and their use
Ownership of the dataset
Funding acknowledgment
Data Accessibility
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0345.png
334
Appendix I
depends on the permission of the respective data custodian.
Dataset 32
DATASET NAME
Name
e-mail address
Affiliation and contacts
Title of the Dataset
Data Type
Data Coverage - Region(s)
covered
Data Completeness
Update status
Object of the dataset
OGF/VF UA
Volosyanchuk Roman
[email protected]
WWF Danube-Carpathian Programme in Ukraine, Mushaka, 42, Lviv,
Ukraine
Shapefile with polygons and attributive data of the Old-Growth
including Virgin Forests in Ukrainian Carpathians
MAP
Ukrainian Carpathians
PARTIAL SURVEY
2016
Mapping of existing areas of pristine/old-growth forests that should be
maintained through non-intervention management. More description at:
http://sfmu.org.ua/ua/projects/deg
Criteria of virgin forests are used according to the Carpathian
Convention, see:
http://www.carpathianconvention.org/tl_files/carpathiancon/Downloads/
03%20Meetings%20and%20Events/COP/2014_COP4_Mikulov/Follow
%20Up/DOC13_Criteria_Indicators_virginforests_FINAL_26SEP.pdf
Criteria of OGF have been developed and harmonized for Ukrainian
and Romanian Carpathian region, see:
http://sfmu.org.ua/files/OGF_PF_metodychka_-A5.pdf
Candidate forests (potential OGF) were selected using the forestry
inventory data and then checked in the field by visiting every plot by
especially trained experts. All the methodology is described at:
http://sfmu.org.ua/files/OGF_PF_metodychka_-A5.pdf (in Ukrainian
language).
Results published at:
http://gis-wwf.com.ua/
raw data are not publicly
available.
http://gis-wwf.com.ua/
WWF Danube-Carpathian Programme Ukraine
1) Open borders for bears between Romanian and Ukrainian
Carpathians, ENPI-East CBC, HUSKROUA/1001/038; 2) Support
Responsible Forest Management for a Sustainable Development in the
Ukrainian Carpathians, DEG-PPP, 9E0710.04-06; 3) Support
Responsible Forest Management for a Sustainable Development in the
Danube – Carpathian Ecoregion, IKEA, 9E0710.05, 100104; 4)
Identification and protection of old-growth and virgin forest in the
Ukrainian Carpathians, Bundesministerium für Umwelt, Naturschutz,
Bau und Reaktorsicherheit / Michael Succow Foundation, P 612 A
1095 / UBA76856
Data are available to a wider community of users. These data can be
made available on request to non-members after submitting a request
to the FORESTS and CO, with special approval from WWF DCP
Ukraine
Methodological approach
Publication Status
Publication Details
Ownership of the dataset
Funding acknowledgment
Data Accessibility
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Appendix I
335
Appendix 3 – Reference list of literature review
Aakala, T., Kuuluvainen, T., Wallenius, T. & Kauhanen, H. (2009) Contrasting patterns of
tree mortality in late‐successional Picea abies stands in two areas in northern
Fennoscandia.
Journal of Vegetation Science,
20,
1016-1026.
Arnan, X., Comas, L., Gracia, M. & Retana, J. (2014) Composition and habitat use of small
mammals in old-growth mountain forests.
Journal of Natural History,
48,
481-494.
Bartkowicz, L., Kolodziej, Z. & Pach, M. (2015) Role of tree species in the formation of a
complex vertical structure of deciduous old-growth forests in the Niepolomice Forest.
Sylwan,
159,
650-657.
Blaško, R., Holm Bach, L., Yarwood, S.A., Trumbore, S.E., Högberg, P. & Högberg, M.N.
(2015) Shifts in soil microbial community structure, nitrogen cycling and the
concomitant declining N availability in ageing primary boreal forest ecosystems.
Soil
Biology and Biochemistry,
91,
200-211.
Bolte, A., Kampf, F. & Hilbrig, L. (2013) Space sequestration below ground in old-growth
spruce-beech forests – signs for facilitation?
Frontiers in Plant Science,
4.
Castagneri, D., Nola, P., Motta, R. & Carrer, M. (2014) Summer climate variability over the
last 250 years differently affected tree species radial growth in a mesic Fagus–Abies–
Picea old-growth forest.
Forest Ecology and Management,
320,
21-29.
Clear, J.L., Seppä, H., Kuosmanen, N. & Bradshaw, R.H.W. (2015) Holocene stand-scale
vegetation dynamics and fire history of an old-growth spruce forest in southern
Finland.
Vegetation History and Archaeobotany,
24,
731-741.
Diaci, J. (1999) Virgin forests and forest reserves in Central and East European countries-
History, present status and future development.
Proceedings of the invited lecturers’
reports presented at the COST E4 management committee and working groups
meeting in Ljubljana, Slovenia.
Department of Forestry and Renewable Forest
Resources Biotechnical Faculty, Ljubljana
Diaci, J., Adamic, T. & Rozman, A. (2012) Gap recruitment and partitioning in an old-growth
beech forest of the Dinaric Mountains: Influences of light regime, herb competition
and browsing.
Forest Ecology and Management,
285,
20-28.
Diaci, J., Rozenbergar, D., Anic, I., Mikac, S., Saniga, M., Kucbel, S., Visnjic, C. & Ballian,
D. (2011) Structural dynamics and synchronous silver fir decline in mixed old-growth
mountain forests in Eastern and Southeastern Europe.
Forestry,
84,
479-491.
Dittrich, S., Jacob, M., Bade, C., Leuschner, C. & Hauck, M. (2014) The significance of
deadwood for total bryophyte, lichen, and vascular plant diversity in an old-growth
spruce forest.
Plant Ecology,
215,
1123-1137.
Dodelin, B. (2010) Saproxylic beetle biodiversity in old‐growth forests of the south‐east of
France.
Plant Biosystems - An International Journal Dealing with all Aspects of Plant
Biology,
144,
262-270.
Esseen, P.-A. (2006) Edge influence on the old-growth forest indicator lichen Alectoria
sarmentosa in natural ecotones.
Journal of Vegetation Science,
17,
185-194.
Fichtner, A., Forrester, D.I., Härdtle, W., Sturm, K. & von Oheimb, G. (2015) Facilitative-
Competitive Interactions in an Old-Growth Forest: The Importance of Large-Diameter
Trees as Benefactors and Stimulators for Forest Community Assembly.
Plos One,
10,
e0120335.
Fraver, S., D'Amato, A.W., Bradford, J.B., Jonsson, B.G., Jönsson, M. & Esseen, P.A. (2014)
Tree growth and competition in an old‐growth Picea abies forest of boreal Sweden:
influence of tree spatial patterning.
Journal of Vegetation Science,
25,
374-385.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
336
Appendix I
Gömöryová, E., Ujházy, K., Martinák, M. & Gömöry, D. (2013) Soil microbial community
response to variation in vegetation and abiotic environment in a temperate old-growth
forest.
Applied Soil Ecology,
68,
10-19.
Granata, M., Gratani, L., Bracco, F., Sartori, F. & Catoni, R. (2016) Carbon stock estimation
in an unmanaged old-growth forest: a case study from a broad-leaf deciduous forest in
the Northwest of Italy.
International Forestry Review,
18,
444-451.
Hegland, S.J., Lilleeng, M.S. & Moe, S.R. (2013) Old-growth forest floor richness increases
with red deer herbivory intensity.
Forest Ecology and Management,
310,
267-274.
Horak, J. & Pavlicek, J. (2013) Tree level indicators of species composition of saproxylic
beetles in old-growth mountainous spruce–beech forest through variation partitioning.
Journal of Insect Conservation,
17,
1003-1009.
Hytteborn, H. & Verwijst, T. (2014) Small-scale disturbance and stand structure dynamics in
an old-growth Picea abies forest over 54 yr in central Sweden.
Journal of Vegetation
Science,
25,
100-112.
Ingerpuu, N., Vellak, K. & Möls, T. (2007) Growth of Neckera pennata, an epiphytic moss of
old-growth forests.
The Bryologist,
110,
309-318.
Jabin, M., Topp, W., Kulfan, J. & Zach, P. (2008) The distribution pattern of centipedes in
four primeval forests of central Slovakia.
Biodiversity and Conservation in Europe
(eds D.L. Hawksworth & A.T. Bull), pp. 195-203. Springer Netherlands, Dordrecht.
Janda, P., Svoboda, M., Bače, R., Čada, V. & Peck, J.E. (2014) Three hundred years of
spatio-temporal development in a primary mountain Norway spruce stand in the
Bohemian Forest, central Europe.
Forest Ecology and Management,
330,
304-311.
Janík, D., Adam, D., Hort, L., Král, K., Samonil, P., Unar, P. & Vrska, T. (2016a) Breaking
through beech: A three-decade rise of sycamore in old-growth European forest.
Forest
Ecology and Management,
366,
106-117.
Janík, D., Adam, D., Hort, L., Král, K., Šamonil, P., Unar, P. & Vrška, T. (2016b) Patterns of
Fraxinus angustifolia in an alluvial old-growth forest after declines in flooding events.
European Journal of Forest Research,
135,
215-228.
Janik, D., Adam, D., Vrška, T., Hort, L., Unar, P., Král, K., Šamonil, P. & Horal, D. (2011)
Field maple and hornbeam populations along a 4-m elevation gradient in an alluvial
forest.
European Journal of Forest Research,
130,
197-208.
Jankovsk�½, L., Lička, D. & Ježek, K. (2004) Inventory of dead wood in the Kněhyně-Čertův
ml�½n National Nature Reserve, the Moravian-silesian Beskids.
Journal of Forest
Science,
50,
171-180.
Jaworski, A., Kolodziej, Z. & Porada, K. (2002) Structure and dynamics of stands of primeval
character in selected areas of the Bieszczady National Park.
J. For. Sci,
48,
185-201.
Jaworski, A. & Paluch, J. (2001) Structure and dynamics of the lower mountain zone forests
of primeval character in the Babia Góra Mt. National Park.
J. For. Sci,
47,
60-74.
Johansson, T., Olsson, J., Hjältén, J., Jonsson, B.G. & Ericson, L. (2006) Beetle attraction to
sporocarps and wood infected with mycelia of decay fungi in old-growth spruce
forests of northern Sweden.
Forest Ecology and Management,
237,
335-341.
Kaiser, K., Guggenberger, G., Haumaier, L. & Zech, W. (2001) Seasonal variations in the
chemical composition of dissolved organic matter in organic forest floor layer
leachates of old-growth Scots pine (Pinus sylvestris L.) and European beech (Fagus
sylvatica L.) stands in northeastern Bavaria, Germany.
Biogeochemistry,
55,
103-143.
Keren, S., Motta, R., Govedar, Z., Lucic, R., Medarevic, M. & Diaci, J. (2014) Comparative
Structural Dynamics of the Janj Mixed Old-Growth Mountain Forest in Bosnia and
Herzegovina: Are Conifers in a Long-Term Decline?
Forests,
5,
1243-1266.
Kirchmeir, H. & Kovarovics, A. (2016) Nomination Dossier "Primeval Beech Forests of the
Carpathians and Other Regions of Europe“ as extension to the existing Natural World
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Appendix I
337
Heritage Site “Primeval Beech Forests of the Carpathians and the Ancient Beech
Forests of Germany” (1133bis). pp. 409. Klagenfurt.
Komonen, A. (2005) Local spatial pattern in the occurrence of two congeneric wood-decaying
fungi in an old-growth boreal forest.
Scandinavian Journal of Forest Research,
20,
393-399.
Kornan, M. (2013) Breeding bird assemblage dynamics of a primaeval temperate mixed forest
in the Western Carpathians (Slovakia): support for pluralistic community concept.
Ornis Fennica,
90,
151.
Korňan, M. & Adamík, P. (2004) Structure of the Breeding Bird Assemblage of A Natural
Beech-Spruce Forest in the Šútovská Dolina National Nature Reserve, the Malá Fatra
Mts.
Ekologia,
33,
138-150.
Korpel, S. (1997) Totholz in Naturwäldern und Konsequenzen für Naturschutz und
Forstwirtschaft.
Forst und Holz,
52,
619-624.
Král, K., McMahon, S.M., Janík, D., Adam, D. & Vrška, T. (2014) Patch mosaic of
developmental stages in central European natural forests along vegetation gradient.
Forest Ecology and Management,
330,
17-28.
Král, K., Shue, J., Vrška, T., Gonzalez-Akre, E.B., Parker, G.G., McShea, W.J. & McMahon,
S.M. (2016) Fine-scale patch mosaic of developmental stages in Northeast American
secondary temperate forests: the European perspective.
European Journal of Forest
Research,
135,
981-996.
Kucbel, S., Saniga, M., Jaloviar, P. & Vencurik, J. (2012) Stand structure and temporal
variability in old-growth beech-dominated forests of the northwestern Carpathians: A
40-years perspective.
Forest Ecology and Management,
264,
125-133.
Kuuluvainen, T. & Kalmari, R. (2003) Regeneration microsites of Picea abies seedlings in a
windthrow area of a boreal old-growth forest in southern Finland.
Annales Botanici
Fennici,
pp. 401-413. JSTOR.
Laaka-Lindberg, S., Pohjamo, M. & Korpelainen, H. (2005) Niche breadth and niche overlap
in three epixylic hepatics in a boreal old-growth forest, southern Finland.
Journal of
Bryology,
27,
119-127.
Lähde, E., Eskelinen, T. & Väänänen, A. (2002) Growth and diversity effects of silvicultural
alternatives on an old‐growth forest in Finland.
Forestry,
75,
395-400.
Lankia, H., Wallenius, T., Várkonyi, G., Kouki, J. & Snäll, T. (2012) Forest fire history,
aspen and goat willow in a Fennoscandian old-growth landscape: are current
population structures a legacy of historical fires?
Journal of Vegetation Science,
23,
1159-1169.
Leuschner, C., Hertel, D., Schmid, I., Koch, O., Muhs, A. & Hölscher, D. (2004) Stand fine
root biomass and fine root morphology in old-growth beech forests as a function of
precipitation and soil fertility.
Plant and Soil,
258,
43-56.
Lõhmus, A., Lõhmus, P., Remm, J. & Vellak, K. (2005) Old-growth structural elements in a
strict reserve and commercial forest landscape in Estonia.
Forest Ecology and
Management,
216,
201-215.
Lombardi, F., Marchetti, M., Corona, P., Merlini, P., Chirici, G., Tognetti, R., Burrascano, S.,
Alivernini, A. & Puletti, N. (2015) Quantifying the effect of sampling plot size on the
estimation of structural indicators in old-growth forest stands.
Forest Ecology and
Management,
346,
89-97.
Lundqvist, L. & Nilson, K. (2007) Regeneration dynamics in an uneven-aged virgin Norway
spruce forest in northern Sweden.
Scandinavian Journal of Forest Research,
22,
304-
309.
Matula, R., Svátek, M., Pálková, M., Volařík, D. & Vrška, T. (2015) Mistletoe infection in an
oak forest is influenced by competition and host size.
Plos One,
10,
e0127055.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
338
Appendix I
Maycock, P.F., Guzik, J., Jankovic, J., Shevera, M. & Carleton, T.J. (2000) Composition,
structure and ecological aspects of mesic old growth Carpathian deciduous forests of
Slovakia, Southern Poland and the Western Ukraine.
Fragmenta Floristica et
Geobotanica,
45,
281-321.
Mazziotta, A., Heilmann-Clausen, J., Bruun, H.H., Fritz, Ö., Aude, E. & Tøttrup, A.P. (2016)
Restoring hydrology and old-growth structures in a former production forest:
Modelling the long-term effects on biodiversity.
Forest Ecology and Management,
381,
125-133.
Merganicova, K., Merganic, J. & Hasenauer, H. (2012) Assessing the Carbon Flux Dynamics
within Virgin Forests: The Case Study'Babia hora'in Slovakia.
AUSTRIAN JOURNAL
OF FOREST SCIENCE,
129,
1-21.
Mikac, S., Klopf, M., Anić, I. & Hasenauer, H. (2013) Using the tree growth model MOSES
to assess the dynamics of Dinaric old-growth mixed beech–fir forest ecosystems.
Plant Biosystems,
147,
664-671.
Motta, R., Garbarino, M., Berretti, R., Bjelanovic, I., Borgogno Mondino, E., Čurović, M.,
Keren, S., Meloni, F. & Nosenzo, A. (2015) Structure, spatio-temporal dynamics and
disturbance regime of the mixed beech–silver fir–Norway spruce old-growth forest of
Biogradska Gora (Montenegro).
Plant Biosystems,
149,
966-975.
Nascimbene, J., Brunialti, G., Ravera, S., Frati, L. & Caniglia, G. (2010) Testing Lobaria
pulmonaria (L.) Hoffm. as an indicator of lichen conservation importance of Italian
forests.
Ecological Indicators,
10,
353-360.
Nopp-Mayr, U., Kempter, I., Muralt, G. & Gratzer, G. (2015) Herbivory on young tree
seedlings in old-growth and managed mountain forests.
Ecological Research,
30,
479-
491.
Ojala, E., Mönkkönen, M. & Inkeröinen, J. (2000) Epiphytic bryophytes on European aspen
Populus tremula in old-growth forests in northeastern Finland and in adjacent sites in
Russia.
Canadian Journal of Botany,
78,
529-536.
Ostojić, D., Jovanović, B. & Kisin, B. (2008) Beech Virgin Reserves in Serbia.
III Congress
of Ecologists of the Republic of Macedonia with International Participation. 06-
09.10.2007,
pp. 86-91. Special issues of Macedonian Ecological Society, Struga.
Paluch, J.G., Kołodziej, Z., Pach, M. & Jastrzębski, R. (2014) Spatial variability of close-to-
primeval Fagus–Abies–Picea forests in the Western Carpathians (Central Europe): a
step towards a generalised pattern.
European Journal of Forest Research,
134,
235-
246.
Panajiotidis, S. & Fotiadis, G. (2001) Vegetation units of riparian forest remnants of central
Macedonia (N. Greece).
Scientific Annals of School of Forestry & N.E [In Greek with
Engish summary],
44,
177-188.
Panayotov, M., Kulakowski, D., Laranjeiro Dos Santos, L. & Bebi, P. (2011) Wind
disturbances shape old Norway spruce-dominated forest in Bulgaria.
Forest Ecology
and Management,
262,
470-481.
Peck, J.E., Commarmot, B., Hobi, M.L. & Zenner, E.K. (2015) Should reference conditions
be drawn from a single 10 ha plot? Assessing representativeness in a 10,000 ha old-
growth European beech forest.
Restoration Ecology,
23,
927-935.
Petritan, I.C., Commarmot, B., Hobi, M.L., Petritan, A.M., Bigler, C., Abrudan, I.V. &
Rigling, A. (2015) Structural patterns of beech and silver fir suggest stability and
resilience of the virgin forest Sinca in the Southern Carpathians, Romania.
Forest
Ecology and Management,
356,
184-195.
Petritan, I.C., Marzano, R., Petritan, A.M. & Lingua, E. (2014) Overstory succession in a
mixed Quercus petraea–Fagus sylvatica old growth forest revealed through the spatial
pattern of competition and mortality.
Forest Ecology and Management,
326,
9-17.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Appendix I
339
Pittner, J. & Saniga, M. (2008) A change in structural diversity and regeneration processes of
the spruce virgin forest in Nefcerka NNR (TANAP) in relation to altitude.
Journal of
Forest Science,
54,
545-553.
Richard, F., Millot, S., Gardes, M. & Selosse, M.A. (2005) Diversity and specificity of
ectomycorrhizal fungi retrieved from an old‐growth Mediterranean forest dominated
by Quercus ilex.
New Phytologist,
166,
1011-1023.
Rozas, V. (2006) Structural heterogeneity and tree spatial patterns in an old-growth deciduous
lowland forest in Cantabria, northern Spain.
Plant Ecology,
185,
57-72.
Sabatini, F., Jiménez-Alfaro, B., Burrascano, S. & Blasi, C. (2014a) Drivers of herb-layer
species diversity in two unmanaged temperate forests in northern Spain.
Community
Ecology,
15,
147-157.
Sabatini, F.M., Burrascano, S., Tuomisto, H. & Blasi, C. (2014b) Ground Layer Plant Species
Turnover and Beta Diversity in Southern-European Old-Growth Forests.
Plos One,
9,
e95244.
Šamonil, P., Daněk, P., Schaetzl, R., Vašíčková, I. & Valtera, M. (2015) Soil mixing and
genesis as affected by tree uprooting in three temperate forests.
European Journal of
Soil Science,
66,
589-603.
Scattolin, L., Lancellotti, E., Franceschini, A. & Montecchio, L. (2014) The ectomycorrhizal
community in Mediterranean old-growth Quercus ilex forests along an altitudinal
gradient.
Plant Biosystems-An International Journal Dealing with all Aspects of Plant
Biology,
148,
74-82.
Schrumpf, M., Kaiser, K. & Schulze, E.-D. (2014) Soil Organic Carbon and Total Nitrogen
Gains in an Old Growth Deciduous Forest in Germany.
Plos One,
9,
e89364.
Šebesta, J., Šamonil, P., Lacina, J., Oulehle, F., Houška, J. & Buček, A. (2011) Acidification
of primeval forests in the Ukraine Carpathians: Vegetation and soil changes over six
decades.
Forest Ecology and Management,
262,
1265-1279.
Seedre, M., Kopáček, J., Janda, P., Bače, R. & Svoboda, M. (2015) Carbon pools in a
montane old-growth Norway spruce ecosystem in Bohemian Forest: Effects of stand
age and elevation.
Forest Ecology and Management,
346,
106-113.
Sjoberg, K., Pettersson, R.B., Ball, J.P. & Sundstrom, T. (2007) Seed crops of Norway spruce
and winter habitat quality for boreal birds: old-growth compared with managed
forests.
Annales Zoologici Fennici,
44,
486-495.
Sjögren, P. & Kirchhefer, A.J. (2012) Historical legacy of the old-growth pine forest in
Dividalen, northern Scandes.
International Journal of Biodiversity Science, Ecosystem
Services & Management,
8,
338-350.
Svensson, J.S. & Jeglum, J.K. (2001) Structure and dynamics of an undisturbed old-growth
Norway spruce forest on the rising Bothnian coastline.
Forest Ecology and
Management,
151,
67-79.
Svoboda, M., Janda, P., Bače, R., Fraver, S., Nagel, T.A., Rejzek, J., Mikoláš, M., Douda, J.,
Boublík, K., Šamonil, P., Čada, V., Trotsiuk, V., Teodosiu, M., Bouriaud, O., Biriş,
A.I., S�½kora, O., Uzel, P., Zelenka, J., Sedlák, V. & Lehejček, J. (2014) Landscape-
level variability in historical disturbance in primary Picea abies mountain forests of
the Eastern Carpathians, Romania.
Journal of Vegetation Science,
25,
386-401.
Tinya, F. & Ódor, P. (2016) Congruence of the spatial pattern of light and understory
vegetation in an old-growth, temperate mixed forest.
Forest Ecology and
Management,
381,
84-92.
Tíscar, P.A. & Lucas-Borja, M.E. (2016) Structure of old-growth and managed stands and
growth of old trees in a Mediterranean Pinus nigra forest in southern Spain.
Forestry,
cpw002.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
340
Appendix I
Topoliantz, S. & Ponge, J.F. (2000) Influence of site conditions on the survival of Fagus
sylvatica seedlings in an old‐growth beech forest.
Journal of Vegetation Science,
11,
369-374.
Trotsiuk, V., Svoboda, M., Janda, P., Mikolas, M., Bace, R., Rejzek, J., Samonil, P.,
Chaskovskyy, O., Korol, M. & Myklush, S. (2014) A mixed severity disturbance
regime in the primary Picea abies (L.) Karst. forests of the Ukrainian Carpathians.
Forest Ecology and Management,
334,
144-153.
Tsiripidis, I. & Athanasiadis, N. (2003) Contribution to the knowledge of the vascular flora of
NE Greece: Floristic composition of the beech (Fagus sylvatica L.) forests in the
Greek Rodopi.
Willdenowia,
273-297.
Vandekerkhove, K., van Dort, K., Baeté, H. & Walleyn, R. (2001) Species richness of
mosses, fungi and vascular plants on coarse woody debris of beech in the Flemish
forest reserveKersselaerspleyn'(Zonienwoud).
Scripta Botanica Belgica,
24,
83-92.
Vašíčková, I., Šamonil, P., Ubilla, A.E.F., Král, K., Daněk, P. & Adam, D. (2016) The true
response of Fagus sylvatica L. to disturbances: A basis for the empirical inference of
release criteria for temperate forests.
Forest Ecology and Management,
374,
174-185.
Višnjić, Ć., Solaković, S., Mekić, F., Balić, B., Vojniković, S., Dautbašić, M., Gurda, S.,
Ioras, F., Ratnasingam, J. & Abrudan, I.V. (2013) Comparison of structure,
regeneration and dead wood in virgin forest remnant and managed forest on Grmeč
Mountain in Western Bosnia.
Plant Biosystems,
147,
913-922.
Vondrák, J., Malícek, J., Šoun, J. & Pouska, V. (2015) Epiphytic Lichens of Stuzica (E
Slovakia) in the Context of Central European Old-Growth Forests.
Herzogia,
28,
104-
126.
Vrška, T., Adam, D., Hort, L., Kolář, T. & Janík, D. (2009) European beech (Fagus sylvatica
L.) and silver fir (Abies alba Mill.) rotation in the Carpathians—A developmental
cycle or a linear trend induced by man?
Forest Ecology and Management,
258,
347-
356.
Vrska, T., Hort, L., Odehnalová, P., Adam, D. & Horal, D. (2001) The Milesice virgin forest
after 24 years (1972–1996).
Journal of Forest Science,
47,
255-276.
Vrška, T., Janík, D., Pálková, M., Adam, D. & Trochta, J. (2016) Below-and above-ground
biomass, structure and patterns in ancient lowland coppices.
Iforest-Biogeosciences
and Forestry,
10,
23.
Vrška, T., Šamonil, P., Unar, P., Hort, L., Adam, D., Král, K. & Janík, D. (2012)
Developmental dynamics of virgin forest reserves in the Czech Republic III–Šumava
Mts. and Cesk�½ les Mts.
Diana, Stozec, Boubín virgin forests, Milešice virgin forest.
Academia, Prague.
Westergren, M., Bozic, G., Ferreira, A. & Kraigher, H. (2015) Insignificant effect of
management using irregular shelterwood system on the genetic diversity of European
beech (Fagus sylvatica L.): A case study of managed stand and old growth forest in
Slovenia.
Forest Ecology and Management,
335,
51-59.
Westphal, C., Tremer, N., Oheimb, G.v., Hansen, J., Gadow, K.v. & Härdtle, W. (2006) Is the
reverse J-shaped diameter distribution universally applicable in European virgin beech
forests?
Forest Ecology and Management,
223,
75-83.
Ziaco, E., Di Filippo, A., Alessandrini, A., Baliva, M., D'andrea, E. & Piovesan, G. (2012)
Old-growth attributes in a network of Apennines (Italy) beech forests: Disentangling
the role of past human interferences and biogeoclimate.
Plant Biosystems-An
International Journal Dealing with all Aspects of Plant Biology,
146,
153-166.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Appendix I
341
Appendix 4 – Definition framework
In this work we adopted the definition framework developed by Buchwald (2005), during the Third
Expert Meeting on Harmonizing Forest-related Definitions, organized by FAO in Rome in January
2005. The meeting aimed at tackling the problem of the ambiguous use of forest-related definitions in
various international processes and we adopted it for being authoritative, and because it proved to be
flexible enough, to allow us overcome methodological and conceptual differences between definitions
used across different European countries.
This framework identifies 14 mutually exclusive levels of forest naturalness, and incorporate the most
logical and generally accepted parts of existing definitions. Below, we report the names of the 14
levels, as well as the definitions for those levels that are the object of our research. We refer the reader
to the original publication for the philosophical background of this approach and additional details
(Buchwald, 2005).
Levels of Naturalness
n10 – Primeval forest
n9 – Virgin forest
n8 – Frontier forest
n7 – Near-virgin forest
n6 – Old-growth forest
n5 – Long-untouched forest
n4 – Newly-untouched forest
n3 – Specially managed forest
n2 – Exploited natural forest
n1 – Plantation-like natural forest
p4 – Partly-natural planted forest
p3 – Native plantation
p2 – Exotic plantation
p1 – Self-sown exotic forest
Buchwald (2005) defines as primary forests all those forests having a naturalness level comprised
between n10 and n5 (bold).
Notes:
1. Every naturalness level applies to a specific spatial scale. Levels n10 and n8 apply at
landscape scale. Levels n9 and n7 apply at forest scale, while all the others apply at stand scale
(Buchwald, 2005). For the purpose of this manuscript, we set as thresholds for the landscape-
scale an extent greater than 500 km
2
(so to be consistent with the concept of Intact Forest
Landscape (Potapov et al., 2017), and for forest scale a minimum size of 250 ha. This means
that the naturalness levels n10 and n8 could only be assigned to primary forest patches greater
than 500 km
2
, and the naturalness levels n7 and n9 could only be assigned to primary forest
patches greater than 250 ha.
2. We assumed the definition of primary forest reported by Buchwald as conceptually equivalent
to FAO definition of primary forest (FAO, 2015). For clarity we report below also the
definition of ‘Forest undisturbed by man’ used (FOREST EUROPE, 2015), which is also
considered as being equivalent to FAO’s definition.
3. Given the millennia of anthropogenic activities in European forests, for the scopes of this
manuscript we conservatively avoided to attribute the highest levels of naturalness (n10-n8) to
the primary forest patches we mapped.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0353.png
342
Appendix I
Buchwald’s definitions of naturalness levels consistent with primary forest (n10-n5)
Definitions below come from Buchwald (2005).
Primary forests
(n10-n5):
Relatively intact forest areas that have always or at least for the past sixty
to eighty years been essentially unmodified by human activity. Human impacts in such forest areas
have normally been limited to low levels of hunting, fishing and harvesting of forest products, and, in
some cases, to historical or pre-historical low intensity agriculture.
n10 Ultimate degree of naturalness – Primeval Forest –
Forest ecosystems never modified by modern
man/civilization even indirectly, where the degree of impact on the ecosystem by indigenous people
has not been significantly higher than the impacts of natural wildfire and of large wild animals (e.g.
beaver or megaherbivores). The fauna includes a rich host of large animal species and is not
significantly affected by human-induced extinctions or changes to animal population densities. Size is
landscape-scale. […]
n9 Extremely high degree of naturalness – Virgin Forest –
Forest ecosystems virtually unmodified by
man, and where the degree of former human impact on the forest – including soil and hydrology – has
been only slightly more significant than the impacts of wildfire and animals (e.g. beaver or
megaherbivores), and is no longer obvious. Wildlife inhabits the area with a fairly natural density and
species composition including large herbivores and carnivores. Size is forest-scale. […]
n8 Very high degree of naturalness – Frontier forest –
A frontier forest is an area meeting the
following criteria: it is primarily forested and predominantly consists of indigenous tree species. It is
big enough to support viable populations of all indigenous species associated with that forest type […]
even in the face of the natural disasters – such as hurricanes, fires, and pest or disease outbreaks –
that might occur there in a century. It is home to most, if not all, of the other plant and animal species
that typically live in this type of forest. Its structure and composition are determined mainly by natural
events, though limited human disturbance by traditional activities of the sort that have shaped forests
for thousands of years -such as low-density shifting cultivation – may be acceptable. As such, it
remains relatively unmanaged by humans, and natural disturbances (such as fire) are permitted to
shape much of the forest. In forests where patches of trees of different ages would naturally occur, the
landscape exhibits this type of heterogeneity. (Rearranged/shortened from World Ress.
Inst.:http://www.wri.org/ffi/lff-eng/).
n7 Very high degree of naturalness – Near-virgin forest –
Forest ecosystems (forest scale) untouched
long enough to have attained structures, dynamics and species composition similar to virgin forest,
even though they may have been significantly modified, e.g. by clearcutting or agriculture at some
time in the past. They are distinguished by a mixture in time and space between different seral stages,
e.g. between old-growth stages and younger stages. Human impact on the forest structures is not
obvious to see. The time necessary in untouched development before this level can be reached depends
on how modified the situation was at the start. It is at least several hundred years if the starting point
is a plantation-like forest.
n6 High degree of naturalness – Old-growth forest –
Ecosystems (stand scale) distinguished by old
trees and related structural attributes. Old growth encompasses the later stages of stand development
that typically differ from earlier stages in a variety of characteristics which may include tree size,
accumulations of large dead woody material, number of canopy layers, species composition, and
ecosystem function. The age at which old-growth develops and the specific structural attributes that
characterise old-growth will vary widely according to forest type, climate, site conditions, and
disturbance regime. […] However, old-growth is typically distinguished from younger growth by
several of the following attributes: 1) large trees for species and site, 2) wide variation in tree sizes
and spacing, 3) accumulations of large-size dead standing and fallen trees that are high relative to
earlier stages, 4) decadence in the form of broken or deformed tops or bole and root decay, 5)
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0354.png
Appendix I
343
multiple canopy layers, and 6) canopy gaps and understory patchiness. Old-growth is not necessarily
“virgin” or “primeval.” Old-growth can develop following human disturbance […]
n5 Quite high degree of naturalness – Long untouched forest –
Relatively intact forest (stand level)
that has been essentially unmodified by human activity for the past sixty to eighty years or for an
unknown, but relatively long time. Signs of former human impacts may still be visible, but strongly
blurred due to the decades without forestry operations. The time limit depends on how modified the
forest was at the starting point. […]
Other definitions relevant to the scopes of this manuscript
Primary forest – FAO definition (FAO, 2015):
Naturally regenerated forest of native species, where
there are no clearly visible indications of human activities and the ecological processes are not
significantly disturbed.
Explanatory note
Some key characteristics of primary forests are:
they show natural forest dynamics, such as natural tree species composition, occurrence of dead
wood, natural age structure and natural regeneration processes;
the area is large enough to maintain its natural characteristics;
there has been no known significant human intervention or the last significant human intervention
was long enough ago to have allowed the natural species composition and processes to have
become re-established.
Forest undisturbed by man (FOREST EUROPE, 2015):
naturally regenerated stands of native species,
with natural dynamics (which requires sufficient area and natural structures). They are always of high
nature conservation value. No clearly visible indications of human activities are acceptable.
Note: Forest undisturbed by man is considered equivalent to FAO’s primary forest in Forest Europe’s
work.
References
Buchwald, E. (2005) A hierarchical terminology for more or less natural forests in relation to
sustainable management and biodiversity conservation.
Proceedings: Third expert meeting on
harmonizing forest-related definitions for use by various stakeholders
Food and Agriculture
Organization of the United Nations, Rome, 17-19 January 2005.
FAO (2015) Global Forest Resources Assessment 2015. Terms and definitions. In:
Forest resources
Assessment Working Paper 180,
p. 36. FAO, Rome.
FOREST EUROPE (2015) State of Europe’s Forests 2015.
Potapov, P., Hansen, M.C., Laestadius, L., Turubanova, S., Yaroshenko, A., Thies, C., Smith, W.,
Zhuravleva, I., Komarova, A., Minnemeyer, S. & Esipova, E. (2017) The last frontiers of
wilderness: Tracking loss of intact forest landscapes from 2000 to 2013.
Science Advances,
3
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0355.png
344
Appendix I
Supporting Information
To Sabatini et al. 2017. Where are Europe’s last primary forests?
In review for: Diversity and Distributions
Table S1 – Geodatabase architecture
Table S1 – Architecture of the geodatabase of European primary forests
* required fields ‡ required field for point datasets
Variable Name
OBJECTID
FORESTS_NAME*
LOCATION*
NATURALNESS_LEVEL*
Variable_type Description and possible values
Object ID
Text
Text
Short Integer
Name of the forest stand
Municipality in which the the primary forest remnant
is located
Naturalness level according to Buchwald (2005):
n10 - Primeval Forest,
n9 - Virgin Forest,
n8 - Frontier Forest,
n7 - Near-virgin Forest,
n6 - Old-growth Forest,
n5 - Long Untouched Forest
FOREST_EXTENT_MEASURED
Double
The total extent of the primary forest remnant patch
in hectares. This field is only relevant when a
polygon feature IS NOT available for the forest
patch.
The order of magnitude of the extend of a primary
forest remnant patch. This field is only relevant when
a polygon feature IS NOT available for the forest
patch and no precise measurement of the total
extent of the forest remnant is available.
Possible values:
1.
2.
3.
4.
1-10 ha
11-100 ha
101-1000 ha
>1001 ha
FOREST_EXTENT_ESTIMATED
Short Integer
DOMINANT_TREE_SPECIES1*
DOMINANT_TREE_SPECIES2
DOMINANT_TREE_SPECIES3
PROTECTED_SINCE
PROTECTION_STATUS
THREATS_1
Text
Text
Text
Short Integer
Short Integer
Short Integer
Species (latin name) of the dominant tree species of
the overstorey
Species (latin name) of the second dominant tree
species of the overstorey (if any)
Species (latin name) of the third dominant tree
species of the overstorey (if any)
Year since the onset of legal protection
binary, yes\no
Threat (if any) that is most likely to endanger the
primary forest remnant (drop-down list). Possible
values:
Plantation development
Antrhopogenic Fires
Tourism/recreation
Infrastructure development (including touristic)
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0356.png
Appendix I
345
Mismanagement
Illegal logging
Timber and fuelwood extraction
Non-Timber Forest Products extraction
Urbanization and housing construction
Climate change
Biodiversity loss
Diseases/pests
Agricultural expansion
Hunting
Invasive Species
OTHER
THREATS_2
Short Integer
Threat (if any) that is most likely to endanger the
primary forest remnant (drop-down list).
See above for possible values)
LAST_DISTURBANCE1_EVENT_TYPE
Text
If known, type of the last disturbance event (drop-
down list)
Fire
Windthrow
Flood
Landslide Avalanche
Logging\harvesting
Diseases\pests outbreak
OTHER natural
OTHER antrhopogenic
LAST_DISTURBANCE1_YEAR
LAST_DISTURBANCE1_INTENSITY
Short Integer
Short Integer
Year when disturbance event 1 happened
Intensity of disturbance event 1 – (Dropdown list)
1. Light (<20% of the stand disturbed))
2. Moderate (20-70% of the stand disturbed)
3. Stand replacing (>70% of the stand disturbed)
LAST_DISTURBANCE2_EVENT_TYPE
LAST_DISTURBANCE2_YEAR
LAST_DISTURBANCE2_INTENSITY
CONTACT_PERSON*
RELEVANT_LITERATURE
Text
Short Integer
Short Integer
Text
Text
If known, type of the penultimate disturbance event
(drop-down list). See above
Year of disturbance event 2
Intensity of disturbance event 2 – (Dropdown list)
see above
Name of the contact person providing the
information on the stand
Any relevant sources of information describing the
forest remnant (including journal articles, local
reports and websites)
At the time of data submission or update, the
custodians assign one of the following data
availability regimes to the data contributed
(Dropdown list)
Regime 1 – Restricted-Access
Regime 2 – Semi-restricted-Access
Regime 3 – Free Access.
For details please, check the ‘Data Governance
Rules’ of FORESTS and CO
DATA_AVAILABILITY_REGIME*
Short Integer
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0357.png
346
Appendix I
Table S2 – Summary of primary forest datasets collected
Table S2 - List of dataset collected
#
1
2
3
Country
Balkans
Balkans
Bulgaria
Custodian
Dataset name
Type of
features
Polygons
Polygons
# of
features
19
4
127
Publication Status
Trotsiuk et al. (2014);
Svoboda et al. (2014)
Bottero et al. (2011)
http://gis.wwf.bg/mobilz_e
n/
Panayotov et al. (2016)
Martin Mikolas Forest Ecology
Group CULS
Matteo
LomJanPerBio
Garbarino
Tzvetan
Zlatanov
Momchil
Panayotov
4
Bulgaria
5
6
7
Croatia
Czech
Republic
Denmark
Stjepan Mikac
Tomas Vrska
Erik Buchwald
WWF - Old
Polygons
Forests in
Bulgaria
Coniferous Old- Polygons
growth forest of
Rila and Pirin
NP, Bulgaria
Personal
Polygons
database
Czech natural
forests databank
Old-growth &
long untouched
forests of
Denmark
Hemiboreal old-
growth forests
of Estonia
Literature
Review -
Foreste Vetuste
di faggio
UNESCO -
Primeval Beech
Forests
UNESCO –
Primeval Beech
Forests
Extension
Publicly
available data on
OG forests of
Finland
WWF - Hauts
lieux de
naturalité en
France
RNF
Polygons
Points
363
45
86
24
Unpublished
http://naturalforests.cz/czec
h-natural-forests-databank
Unpublished
8
Estonia
Ann Kraut
Points
23?
Lõhmus and Kraut (2010)
9
Europe
Fabio
Lombardi
Points
149
EEA (2014)
10 Europe
Hanns
Kirchmeir
Hanns
Kirchmeir
Polygons
15
http://whc.unesco.org/en/li
st/1133
Kirchmeir and Kovarovics
(2016)
11 Europe
Polygons
67
12 Finland
Olli-Pekka
Tikkanen
Polygons
681
Derived from
http://www.syke.fi/en-
US/Open_information
http://www.foretsanciennes
.fr/proteger-mieux/france/
13 France
Daniel
Vallauri?
Polygons
47
14 France
15 Germany
Nicolas
Debaive
Peter Meyer
Polygons
7
7+7
Unpublished
http://www.naturwaelder.d
e/
Naturwaldreserv Polygons
ate in
+ points
Deutschland
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0358.png
Appendix I
347
16 Greece
17 Hungary
18 Italy
19 Lituania
20 Macedonia
“World Heritage
Beech Forests of
Europe" Greek
candidates
Ferenc Horváth Hungarian
Forest Reserve
monitoring
Sabina
Network Foreste
Burrascano
Vetuste nei
Parchi Nazionali
Italiani
Gintautas
Natural forests
Mozgeris
in Lithuania
Nikolaos
Grigoriadis
Bojan Simovski Personal
database - Old-
growth forests in
Mavrovo NP
Rein Midteng
Old-growth
forests in
Norway outside
protected areas
Jerzy
Database of old-
Szwagrzyk
growth forests
of Poland
Inês Marques
Natural forest
Duarte
areas in Portugal
Leónia Nunes Natural forest
areas in
Portuguese
Macaronesia
region
Costel
WWF -
Bucur\Radu
Lemnocontrolat
Melu
Juraj Vysoky
Rok Pisek
Prales Database
Grafični prikaz
gozdnih
rezervatov
Personal
database
Polygons
5
Unpublished
Polygons
8
Unpublished
Polygons
67
Blasi et al. (2010)
Polygons
Polygons
+ points
20
4+1
Unpublished
Unpublished
21 Norway
Polygons
50
Skogkur 2020.
Redningsplan for Norges
unike skoger
Unpublished
22 Poland
Polygons
62
23 Portugal
24 Portugal
Polygons
+ points
Polygons
31+6
15
Unpublished
Unpublished
25 Romania
Polygons
1887
http://www.lemncontrolat.r
o/en/home/
http://en.pralesy.sk/
http://www.zgs.si/slo/gozd
ovi_slovenije/o_gozdovih_
slovenije/gozdni_rezervati/
index.html
Unpublished
Ruete et al. (2016)
Tinner et al. (2010; 2012)
26 Slovakia
27 Slovenia
Polygons
Polygons
290
168
28 Spain
29 Sweden
30 Switzerland
Oscar
Schwendtner
Alejandro
Ruete
Jonas Stillhard
Points
Points
9
10
16
31 Ukraine
Oleh
Chaskovsky
Roman
Volosyanchuk
32 Ukraine
Strict Forest
Reserves in
Switzerland
Virgin Forests
of
Transcarpathia
WWF -
Identified old-
growth forests
of Ukrainian
Carpathians
Polygons
Polygons
88
Hamor et al. (2008)
Polygons
4914
http://gis-wwf.com.ua/
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
348
Table S3 – Results of literature review
ha
323.7
1230
10282
1434
24
347
40
62
764
5970
5
86.9
761
56
240
268
142
51.1
4747
600
300
261.8
57.2
55.8
300
101
40
8
12
12
10
600
old-growth
old-growth
old-growth
virgin, old-growth
Location
Island Bjuren
Sercaia village
Kolasin
Evo
Uholko-Shyrokoluzhanskiy massif
Sutjeska National Park
Capracotta
Villavallelonga
Pietrabbondante
Pietracamela
Vico del Gargano
Soriano al Cimino
San Pietro Avellana
Badia Prataglia
Posada de Rengos
Pietracamela
Brcalnik
Nová Sedlica
Rothwald (?)
Rothwald (?)
Müritz National Park
Bieszczadzki National Park
Babia Gora National Park
Kocevje
Bialowieza National Park
Šumava National Park
Harz Mountains
Runcu Grosi Natural Reserve
Sipovo
Drinic
Västerbotten County
Nature Reserve Giumalau
Calimani National Park
Calimani National Park
Calimani National Park
Calimani National Park
Calimani National Park
Hainich National Park
Domusnovas
Santadi
Orgosolo
Novohradské mountains
Appendix I
First.Author
Blasko
Petritan
Motta
Clear
Peck
Sabatini
Sabatini
Sabatini
Sabatini
Sabatini
Sabatini
Sabatini
Sabatini
Sabatini
Sabatini
Lombardi
Seedre
Vondrak
Nopp-Mayr
Nopp-Mayr
Fichtner
Paluch
Paluch
Paluch
Westergreen
Bobiec
Janda
Dittrich
Petritan
Keren
Castagneri
Fraver
Svoboda
Svoboda
Svoboda
Svoboda
Svoboda
Svoboda
Schrumpf
Scattolin
Scattolin
Scattolin
Král
Year
2015
2015
2015
2015
2015
2015
2015
2015
2015
2015
2015
2015
2015
2015
2015
2015
2015
2015
2015
2015
2015
2015
2015
2015
2015
2012
2014
2014
2014
2014
2014
2014
2014
2014
2014
2014
2014
2014
2014
2014
2014
2014
2014
Country
Sweden
Romania
Montenegro
Finland
Ukraine
Bosnia-Herzegovina
Italy
Italy
Italy
Italy
Italy
Italy
Italy
Italy
Spain
Italy
Czech Republic
Slovakia
Austria
Austria
Germany
Poland
Poland
Poland
Slovenia
Poland
Czech Republic
Germany
Romania
Bosnia-Herzegovina
Bosnia-Herzegovina
Sweden
Romania
Romania
Romania
Romania
Romania
Romania
Germany
Italy
Italy
Italy
Czech Republic
Forest_name
UNKNOWN
Sinca
Biogradska Gora
Sudenpesankangas
Uholka
Perucica
Abeti Soprani
Cervara
Collemeluccio
Fonte Novello
Area Pavari - Gargano
Monte Cimino
MontediMezzo
Sasso Fratino
Muniellos
Bosco Aschiero
Certovo Lake catchment
Stužica
Wilderness Area Dürrenstein
Wilderness Area Dürrenstein
Serrahn
Baniska
U zrodeł Solinki
Zarnowka
Rajhenavski Rog
Białowieza
Trojmezna
Mt. Brocken
Runcu-Grosi
Janj
Lom
Gardfjället Nature Reserve
Giumalau G1
Calimani C1
Calimani C2
Calimani C3
Calimani C4
Calimani C5
Hainich
Marganai
Gutturu Mannu
Montes
�½ofínsk�½ Prales
author.definition
Primary
Virgin, Primeval
old-growth
old-growth
Primeval, virgin
old-growth
old-growth
old-growth
old-growth
old-growth
old-growth
old-growth
old-growth
old-growth
old-growth
old-growth
primary, old-growth
Virgin, old-growth
old-growth
old-growth
old-growth
primeval
primeval
primeval
old-growth
Primeval
old-growth
old-growth
old-growth
old-growth, virgin
old-growth
old-growth
primary forest
primary forest
primary forest
primary forest
primary forest
primary forest
Naturalness.level
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n7 - Near-virgin Forest
n6 - Old-growth Forest
n7 - Near-virgin Forest
n7 - Near-virgin Forest
n5 - Long Untouched Forest
n6 - Old-growth Forest
n5 - Long Untouched Forest
n6 - Old-growth Forest
n5 - Long Untouched Forest
n5 - Long Untouched Forest
n5 - Long Untouched Forest
n6 - Old-growth Forest
n5 - Long Untouched Forest
n5 - Long Untouched Forest
n6 - Old-growth Forest
n7 - Near-virgin Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n7 - Near-virgin Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n5 - Long Untouched Forest
n5 - Long Untouched Forest
n5 - Long Untouched Forest
n5 - Long Untouched Forest
n6 - Old-growth Forest
75
Page 1 of 7, Table S3
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Table S3 – Results of literature review
Location
Vänge
Grmec Mountains
ha
70
56
50
80.5
103.85
22.98
14.05
243.65
74.5
Appendix I
Forest_name
Fiby urskog
Bobija
Svanøy island
Bukacka Forest
Rehberg
Rågetaåsen
Siggaboda
Čorkova
uvala
Dobročsk�½ prales
Gorjanci
Kopa
Šrámková
Dividalen valley
Krokar
Reerisuo-Losusuo Mire Reserve
Badín
Havešová
Kyjov
Raštún
Rožok
Vtáčnik
Coppo del Principe
Fonte Regna
Monte Venere
Gibiel
Lipówka
Igman
Trstionica
Pljesivica
Devcica Tavani
Dobroc
Pecka
Strmec
Bukov Vrh
Lucka Bela
Sumik
Maramuresh Pop-Ivan
30.7
171.3
397.4
550
67.2
245.6
45
5
14
30
25
45.1
30.5
38.8
100.5
49.8
59.5
15.6
9.3
20
19.3
8990
503.94
80
First.Author
Hytteborn
Visnjic
Hegland
Horak
Bolte
Bolte
Bolte
Mikac
Gömöryová
Rugani
Rugani
Korňan
Sjögren
Diaci
Lankia
Kucbel
Kucbel
Kucbel
Kucbel
Kucbel
Kucbel
Ziaco
Ziaco
Ziaco
Bartkowicz
Bartkowicz
Diaci
Diaci
Diaci
Diaci
Diaci
Diaci
Diaci
Diaci
Diaci
Diaci
Šebesta
Arnan
Merganičová
Aaakala
Nascimbene
Dodelin
Dodelin
Babia hora
Lake Pyhäjärvi
Paneveggio
La Luine
L'Ubac de Méolans
Year
2014
2013
2013
2013
2013
2013
2013
2013
2013
2013
2013
2013
2012
2012
2012
2012
2012
2012
2012
2012
2012
2012
2012
2012
2015
2015
2011
2011
2011
2011
2011
2011
2011
2011
2011
2011
2011
2013
2012
2011
2010
2010
2010
Country
Sweden
Bosnia-Herzegovina
Norway
Czech Republic
Germany
Sweden
Sweden
Croatia
Slovakia
Slovenia
Slovenia
Slovakia
Norway
Slovenia
Finland
Slovakia
Slovakia
Slovakia
Slovakia
Slovakia
Slovakia
Italy
Italy
Italy
Poland
Poland
Bosnia-Herzegovina
Bosnia-Herzegovina
Bosnia-Herzegovina
Croatia
Slovakia
Slovenia
Slovenia
Slovenia
Slovenia
Slovenia
Ukraine
Spain
Slovakia
Finland
Italy
France
France
author.definition
Primeval
Pristine, virgin
old-growth
Orlicke Mountains
old-growth
Harz National Park
old-growth
Halland
old-growth
Blekinge
old-growth
Plitvice Lakes National Park
virgin\old-growth
Drábsko Sihla
old-growth
Gorjenci massif
old-growth
Kocevski Rog massif
old-growth
Mala Fatra Mts
primeval
Troms county
primeval\old-growth
Kočevska Reka
old-growth
old-growth
Badinsky prales
old-growth
Beskids Mountains
old-growth
Vihorlat Mountains
old-growth
Sološnica
old-growth
Mountains
old-growth
old-growth
Opi
old-growth
Roccantica
Secondary old-growth
San Martino al Cimino
Secondary old-growth
Niepołomice Forest
old-growth
Niepołomice Forest
old-growth
old-growth
old-growth
old-growth, virgin
old-growth
old-growth
old-growth
old-growth
old-growth
old-growth
old-growth
Zakarpattya province
Primeval
Aigüestortes i Estany de Sant Mauri old-growth
Oravská Polhora
virgin
Pallas-Ylläs national park
old-growth
Paneveggio-Pale di San Martino Naold-growth
Aucelon (Drôme)
old-growth
Méolans-Revel (Alpes-de-Haute-Pr old-growth
Naturalness.level
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n5 - Long Untouched Forest
n5 - Long Untouched Forest
n5 - Long Untouched Forest
n5 - Long Untouched Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n5 - Long Untouched Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n5 - Long Untouched Forest
n5 - Long Untouched Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n7 - Near-virgin Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n5 - Long Untouched Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
349
Page 2 of 7, Table S3
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
350
Table S3 – Results of literature review
Appendix I
Location
Norrbotten
Västerbotten
Västerbotten
Västernorrland
Västernorrland
Kremnické vrchy
Pol'ana Mts
Pol'ana Mts
Pärnu
Viljandi
Tartu
Kõpu, Viljandimaa
Rägavere, Lääne-Virumaa
Gropha Landscape Reserve
Gropha Landscape Reserve
Gropha Landscape Reserve
Syvulya mountain range
Syvulya mountain range
Syvulya mountain range
Åsele SO
Örnsköldsvik NV
Gammtratten reserve
Gammtratten reserve
Oyambre Natural Park
Norrbotten
Elbasan, Librazhd district
Corsica
Patvinsuo National Park
Sakkats mountain
Lammi district
North Carelia
Malá Fatra Mts
Gleichen
Querfurt
Hyytiälä forestry field station
Gulf of Bothnia
First.Author
Sjöberg
Sjöberg
Sjöberg
Sjöberg
Sjöberg
Jabin
Jabin
Jabin
Ingerpuu
Ingerpuu
Ingerpuu
Ingerpuu
Ingerpuu
Trotsiuk
Trotsiuk
Trotsiuk
Trotsiuk
Trotsiuk
Trotsiuk
Johansson
Johansson
Johansson
Johansson
Rozas
Esseen
Westphal
Westphal
Westphal
Westphal
Lohmus
Richard
Komonen
Lundqvist
Laaka-Lindberg
Rouvinen
Kornan
Leuschner
Leuschner
Leuschner
Leuschner
Leuschner
Kuuluvainen
Svenning
Year
2007
2007
2007
2007
2007
2007
2007
2007
2007
2007
2007
2007
2007
2014
2014
2014
2014
2014
2014
2006
2006
2006
2006
2006
2006
2006
2006
2006
2006
2005
2005
2005
2007
2005
2005
2004
2004
2004
2004
2004
2004
2003
2001
Country
Sweden
Sweden
Sweden
Sweden
Sweden
Slovakia
Slovakia
Slovakia
Estonia
Estonia
Estonia
Estonia
Estonia
Ukraine
Ukraine
Ukraine
Ukraine
Ukraine
Ukraine
Sweden
Sweden
Sweden
Sweden
Spain
Sweden
Albania
Albania
Albania
Ukraine
Estonia
France
Finland
Sweden
Finland
Finland
Slovakia
Germany
Germany
Germany
Germany
Germany
Finland
Sweden
Forest_name
Luottåive
Alpliden
Stenbithöjden
Kålhuvudet
Jämtgaveln
Boky
Pol'ana
Rohy
Urissaare
Loodi
Järvselja
Tipu
Volumäe
GR1
GR2
GR3
SY1
SY2
SY3
Björnlandet
Trolltjärn
Gammtratten A
Gammtratten B
Caviedes forest
Granladet Reserve
Mirdita
Puka
Rrajca
Borzhava
Alam-Pedja Nature Reserve
Fango Valley
Autiovaara
Kirjesålandet
Katinen Nature Reserve
Pönttövaara
Šútovská Dolina National Nature Reserve
Göttinger Wald
Kyffhäuser
Ziegelrodaer Forst
Solling
Lüneburger Heide
Nuijakorpi forest protection area
Västra Kvarken
author.definition
Naturalness.level
ha
old-growth
n6 - Old-growth Forest
old-growth
n6 - Old-growth Forest
old-growth
n6 - Old-growth Forest
old-growth
n6 - Old-growth Forest
old-growth
n6 - Old-growth Forest
primeval
n6 - Old-growth Forest
176
primeval
n6 - Old-growth Forest
40
primeval
n6 - Old-growth Forest
25
old-growth
n6 - Old-growth Forest
old-growth
n6 - Old-growth Forest
old-growth
n6 - Old-growth Forest
old-growth
n6 - Old-growth Forest
old-growth
n6 - Old-growth Forest
primeval
n6 - Old-growth Forest
primeval
n6 - Old-growth Forest
primeval
n6 - Old-growth Forest
primeval
n6 - Old-growth Forest
primeval
n6 - Old-growth Forest
primeval
n6 - Old-growth Forest
old-growth
n6 - Old-growth Forest
old-growth
n6 - Old-growth Forest
old-growth
n6 - Old-growth Forest
old-growth
n6 - Old-growth Forest
old-growth
n5 - Long Untouched Forest
110
old-growth
n7 - Near-virgin Forest
28400
virgin
n6 - Old-growth Forest
5
virgin
n6 - Old-growth Forest
3.6
old-growth + significant virgin p n7 - Near-virgin Forest
2129.45
virgin
n6 - Old-growth Forest
old-growth
n6 - Old-growth Forest
old-growth
n6 - Old-growth Forest
15
old-growth
n6 - Old-growth Forest
virgin
n6 - Old-growth Forest
300
old-growth
n6 - Old-growth Forest
old-growth
n5 - Long Untouched Forest
135
natural
n6 - Old-growth Forest
526.65
old-growth
n5 - Long Untouched Forest
old-growth
n5 - Long Untouched Forest
old-growth
n5 - Long Untouched Forest
old-growth
n5 - Long Untouched Forest
old-growth
n5 - Long Untouched Forest
old-growth
n6 - Old-growth Forest
old-growth
n6 - Old-growth Forest
1
Page 3 of 7, Table S3
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Table S3 – Results of literature review
Forest_name
ha
582
148
21
33.74
400
442
2200
116
990
166
166
Location
Seybothenreuth
Betzenstein
Bieszczadzki National Park
Bieszczadzki National Park
Javorniky Mountains
Beskydy mountains
Beskydy mountains
Fontainebleau
Puolanka
Pudasjärvi
Puolanka
Suomussalmi
Kuhmo
Suomussalmi
Suomussalmi
Czarny szlak pieszy
Appendix I
55.2
Year
2001
2001
2002
2002
2015
2004
2004
2000
2000
2000
2000
2000
2000
2000
2000
2000
2000
2000
2000
2000
2000
2000
2000
2000
2000
2000
2000
2008
2008
2008
2008
2008
2008
2002
6
15.28
75.76
37.43
34.6
15.86
55
46
First.Author
Kaiser
Kaiser
Jaworski
Jaworski
Šamonil
Jankovsky
Jankovsky
Topoliantz
Ojala
Ojala
Ojala
Ojala
Ojala
Ojala
Ojala
Maycock
Maycock
Maycock
Maycock
Maycock
Maycock
Maycock
Maycock
Maycock
Maycock
Maycock
Maycock
Ostojic
Ostojic
Ostojic
Ostojic
Ostojic
Ostojic
Lahde
Biris
Standovár
Vrska
Panajiotidis
Panajiotidis
Panajiotidis
Panajiotidis
Tsiripidis
Vandekerkhove
2012
2001
2001
2001
2001
2003
2001
Country
Germany
Germany
Poland
Poland
Czech Republic
Czech Republic
Czech Republic
France
Finland
Finland
Finland
Finland
Finland
Finland
Finland
Poland
Poland
Poland
Poland
Poland
Poland
Poland
Slovakia
Ukraine
Ukraine
Ukraine
Ukraine
Serbia
Serbia
Serbia
Serbia
Serbia
Serbia
Finland
Romania
Hungary
Czech Republic
Greece
Greece
Greece
Greece
Greece
Belgium
author.definition
old-growth
old-growth
Hylaty (Jawornik)
primeval
Tworylczyk
primeval
Razula
virgin
Čertův
ml�½n
virgin
Kněhyně
virgin
La Tillaie
old-growth
Jaurakkavaara
old-growth
Olvassuo
old-growth
Siikavaara west
old-growth
Lososuo
old-growth
Juortaansalo
old-growth
Murronaho
old-growth
Louhenvaara
old-growth
Babia Gora
old-growth
Poreba Wielka-Koninki
old-growth
Turbacz Creek Valley
Konina
old-growth
Kostrza Mt.
Wilkowisko
old-growth
Klodne nad Dunajcer Reserve
Krościenko nad Dunajcem
old-growth
Baniska Reserve
Rytro
old-growth
Labowiec Reserve
Gorczański Park Narodowy
old-growth
Hroncokovy grun
Čierny
Balog
old-growth
Mala Uholka
old-growth
Velyka Uholka
old-growth
Shyrokoluzhankyi Massive
old-growth
Ivankyvci
old-growth
Danilova Kosa
Brštica
virgin
Feljeshana
Jelovac
virgin
Kukavica
Rdovo
virgin
Vinatovača
Strmosten
virgin
Golema Reka
Stara planina Nature park
virgin
Busovata
�½agubica
virgin
Rautavaara
old-growth
Cosava Mica
Semenic Mountain
n10 - Primeval Forest
Kékes Forest Reserve
Kékes, Mátra Mts
Old-growth Forest
Boubín
Bohemian Forest Mountains
n9 - Virgin Forest
Mavrologos
Prionia, Mt Olympus
n7 - Near-virgin Forest
Dasos 1000 dendron Mourion
Mouries, Kilkis
n10 - Primeval Forest
Dasos Apollonias
Apollonia, Lake Volvi
n10 - Primeval Forest
Baruga (Katafyki) Natural Monument
Grammos mountain, Kastoria Prefec n5 - Long Untouched Forest
Frakto
Paranesti
n6 - Old-growth Forest
Sonian Forest, core zone of the Forest ResGroenendaal
n6 - Old-growth Forest
Naturalness.level
n5 - Long Untouched Forest
n5 - Long Untouched Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n5 - Long Untouched Forest
n5 - Long Untouched Forest
n5 - Long Untouched Forest
n5 - Long Untouched Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n5 - Long Untouched Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n6 - Old-growth Forest
n5 - Long Untouched Forest
n5 - Long Untouched Forest
n7 - Near-virgin Forest
n5 - Long Untouched Forest
11
351
Page 4 of 7, Table S3
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
352
Table S3 – Results of literature review
Appendix I
First.Author
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Year
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
Country
Albania
Albania
Austria
Austria
Austria
Austria
Austria
Belgium
Belgium
Belgium
Belgium
Belgium
Bulgaria
Bulgaria
Bulgaria
Bulgaria
Bulgaria
Bulgaria
Bulgaria
Bulgaria
Bulgaria
Croatia
Croatia
Croatia
Italy
Italy
Italy
Italy
Italy
Italy
Italy
Italy
Italy
Italy
Poland
Poland
Poland
Poland
Romania
Romania
Romania
Romania
Romania
Forest_name
Location
author.definition
Naturalness.level
Lumi i gashit
Kukes, Tropojë district
old-growth + fragments of virginn7 - Near-virgin Forest
Rrajca
Elbasan, Librazhd district
old-growth + significant virgin p n7 - Near-virgin Forest
Dürrenstein
Province of Lower Austria
old-growth + significant virgin p n7 - Near-virgin Forest
Kalkalpen -Hintergebirge
Province of Upper Austria
old-growth + fragments of virginn6 - Old-growth Forest
Kalkalpen -Bodinggraben
Province of Upper Austria
old-growth + fragments of virginn6 - Old-growth Forest
Kalkalpen - Urlach
Province of Upper Austria
old-growth + fragments of virginn6 - Old-growth Forest
Kalkalpen - WilderGraben
Province of Upper Austria
old-growth + fragments of virginn6 - Old-growth Forest
Sonian Forest - Forest Reserve “JosephZw
Flanders
old-growth
n5 - Long Untouched Forest
Sonian Forest – Grippensdelle A
Brussels Capital Region
old-growth
n5 - Long Untouched Forest
Sonian Forest - Grippensdelle B
Brussels Capital Region
old-growth
n5 - Long Untouched Forest
Sonian Forest - Réserve forestière du TictoWallonia
old-growth
n5 - Long Untouched Forest
Sonian Forest - Réserve forestière du TictoWallonia
old-growth
n5 - Long Untouched Forest
Boatin Reserve
Lovech
majority virgin
n7 - Near-virgin Forest
Tsarichina Reserve
Lovech
majority virgin
n7 - Near-virgin Forest
Kozya stena Reserve
Lovech
majority virgin
n7 - Near-virgin Forest
Steneto Reserve
Lovech, Plovdiv
majority virgin
n7 - Near-virgin Forest
Stara reka Reserve
Plovdiv
majority virgin
n7 - Near-virgin Forest
Dzhendema Reserve
Plovdiv, Stara Zagora
majority virgin
n7 - Near-virgin Forest
Severen Dzhendem Reserve
Lovech
majority virgin
n7 - Near-virgin Forest
Peeshti skali Reserve
Lovech, Gabrovo
majority virgin
n7 - Near-virgin Forest
Sokolna Reserve
Stara Zagora
majority virgin
n7 - Near-virgin Forest
Hajdučki i Rožanski kukovi
Ličko-Senjska County, Velebit Mountmajority virgin
n7 - Near-virgin Forest
Paklenica National Park - Suva draga-Klim Dinaric region, or Dinaric Alpes
majority virgin
n7 - Near-virgin Forest
Paklenica National Park - Oglavinovac-JavoDinaric region, or Dinaric Alpes
majority virgin
n7 - Near-virgin Forest
Valle Cervara
Abruzzo, Lazio & Molise NP
old-growth + significant virgin p n6 - Old-growth Forest
Selva Moricento
Abruzzo, Lazio & Molise NP
old-growth + significant virgin p n5 - Long Untouched Forest
Coppo del Morto
Abruzzo, Lazio & Molise NP
old-growth + significant virgin p n6 - Old-growth Forest
Coppo del Principe
Abruzzo, Lazio & Molise NP
old-growth + significant virgin p n5 - Long Untouched Forest
Val Fondillo
Abruzzo, Lazio & Molise NP
old-growth + significant virgin p n5 - Long Untouched Forest
Cozzo Ferriero
Region Basilicata - Province of Poteold-growth
n5 - Long Untouched Forest
Foresta Umbra
Region Puglia - Province of Foggia old-growth
n5 - Long Untouched Forest
Monte Cimino
Region Lazio - Province of Viterbo old-growth
n5 - Long Untouched Forest
Monte Raschio
Region Lazio - Province of Viterbo old-growth
n5 - Long Untouched Forest
Sasso Fratino
Region Emilia - Romagna - Provinc old-growth
n6 - Old-growth Forest
Border Ridge and Upper Solinka Valley Bieszczadzki National Park
majority virgin
n7 - Near-virgin Forest
Polonia Wetlińska and Smerek
Bieszczadzki National Park
majority virgin
n7 - Near-virgin Forest
Stream Terebowiec valley
Bieszczadzki National Park
majority virgin
n7 - Near-virgin Forest
Stream Wolosatka valley
Bieszczadzki National Park
majority virgin
n7 - Near-virgin Forest
Cheile Nerei-Beușnița
Caraș Severin County
majority virgin
n7 - Near-virgin Forest
Codrul secular
Șinca
Brașov County
majority virgin
n7 - Near-virgin Forest
Codrul Secular Slătioara
Suceava County
majority virgin
n7 - Near-virgin Forest
Cozia - Masivul Cozia
Vâlcea County
majority virgin
n7 - Near-virgin Forest
Cozia - Lotrisor
Vâlcea County
majority virgin
n7 - Near-virgin Forest
ha
1261.52
2129.45
1867.45
2946.2
890.89
264.82
1149.75
187.34
24.11
37.38
13.98
6.5
1226.88
1485.81
644.43
2466.1
591.2
1774.12
926.37
1049.1
824.9
1289.11
1241.04
790.74
119.7
192.7
104.71
194.49
325.03
95.74
182.23
57.54
73.73
781.43
1482.18
1049.53
200.99
574.33
4292.27
338.24
609.12
2285.86
1103.3
Page 5 of 7, Table S3
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
Table S3 – Results of literature review
Appendix I
ha
5110.63
3517.36
1104.27
210.55
135.82
4677.21
598.14
74.5
720.24
255.52
71.79
63.97
171.06
213.65
109.58
753.48
384.81
212.01
1588.46
561.62
260.65
454.31
93.97
1164.16
156.84
First.Author
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Kirchmeir
Diaci
Jaworski
Jaworski
Jaworski
Jaworski
Panayotov
Tinya
Mazziotta
Mazziotta
Janík
Janík
Tiscar
Granata
Pittar
Vrska
Janik
Král
Vašíčková
Year
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
2016
1999
2001
2001
2001
2001
2011
2016
2016
2016
2016
2011
2016
2016
2008
2009
2016
2016
2016
Country
Romania
Romania
Romania
Romania
Romania
Romania
Romania
Slovenia
Slovenia
Spain
Spain
Spain
Spain
Spain
Spain
Ukraine
Ukraine
Ukraine
Ukraine
Ukraine
Ukraine
Ukraine
Ukraine
Ukraine
Croatia
Poland
Poland
Poland
Poland
Bulgaria
Hungary
Denmark
Denmark
Czech Republic
Czech Republic
Spain
Italy
Slovakia
Czech Republic
Czech Republic
Czech Republic
Czech Republic
Forest_name
Location
author.definition
Naturalness.level
Domogled - Valea Cernei- Domogled-Cor Caraș Severin County
majority virgin
n7 - Near-virgin Forest
Domogled - Valea Cernei- Iauna Craiovei Caraș Severin County and Mehedinț majority virgin
n7 - Near-virgin Forest
Domogled - Valea Cernei- Ciucevele CernCaraș Severin County and Gorj Cou majority virgin
n7 - Near-virgin Forest
Groșii
Țibleșului
- Izvorul
Șurii
Maramureș County
majority virgin
n7 - Near-virgin Forest
Groșii
Țibleșului
- Preluci
Maramureș County
majority virgin
n7 - Near-virgin Forest
Izvoarele Nerei
Caraș Severin County
majority virgin
n7 - Near-virgin Forest
Strîmbu Băiuț
Maramureș County
majority virgin
n7 - Near-virgin Forest
Krokar
Municipality Kočevje
majority virgin
n7 - Near-virgin Forest
Snežnik-�½drocle
Municipality Ilirska Bistrica and Munold-growth + fragments of virginn5 - Long Untouched Forest
Hayedos de Ayllón -Tejera Negra
Autonomous Community of Castilla-Lold-growth + fragments of virginn5 - Long Untouched Forest
Hayedos de Ayllón -Montejo
Providence of Guadaljara, region of old-growth + fragments of virginn5 - Long Untouched Forest
Hayedos de Navarra -Lizardoia
Ochagavia,salazar valley
old-growth + significant virgin p n5 - Long Untouched Forest
Hayedos de Navarra -Aztaparreta
Isaba, Roncal valley
old-growth + significant virgin p n6 - Old-growth Forest
Hayedos de Picos de Europa - Cuesta FríaAutonomous Community of Castilla yold-growth + significant virgin p n6 - Old-growth Forest
Hayedos de Picos de Europa - Canal de AsAutonomous Community of Castilla yold-growth + significant virgin p n6 - Old-growth Forest
Gorgany
Ivano-Frankivsk region, Nadvirna dis majority virgin
n7 - Near-virgin Forest
Roztochya
Lviv region
old-growth + significant virgin p n6 - Old-growth Forest
Satanіvska Dacha
Khmelnytska region, Horodok distric old-growth + fragments of virginn5 - Long Untouched Forest
Synevyr - Darvaika
Zakarpattia region, Mizhgirja
majority virgin
n7 - Near-virgin Forest
Synevyr - Kvasovets
Zakarpattia region, Mizhgirja
majority virgin
n6 - Old-growth Forest
Synevyr - Strymba
Zakarpattia region, Mizhgirja
majority virgin
n6 - Old-growth Forest
Synevyr - Vilshany
Zakarpattia region, Mizhgirja
majority virgin
n6 - Old-growth Forest
Zacharovanyi Krai -Irshavka
Zakarpattia region, Irshava
majority virgin
n6 - Old-growth Forest
Zacharovanyi Krai -Velykyi Dil
Zakarpattia region, Irshava
majority virgin
n7 - Near-virgin Forest
Velika Plješivica - Drenovača
virgin
n6 - Old-growth Forest
Czarna Hala
Babia Gora National Park
Primeval
n6 - Old-growth Forest
Dolny Płay
Babia Gora National Park
Primeval
n6 - Old-growth Forest
Jałowiecki Potok
Babia Gora National Park
Primeval
n6 - Old-growth Forest
Pod Sokolica
Babia Gora National Park
Primeval
n6 - Old-growth Forest
Parangalitsa
Bistritsa valley, Rila National Park old-growth
n6 - Old-growth Forest
Szalafoi Oserdo Forest Reserve
Orség National Park
old-growth
n5 - Long Untouched Forest
Tofte Skov
Lille Vildmose reserve
old-growth
n6 - Old-growth Forest
Høstemark Skov
Lille Vildmose reserve
old-growth
n6 - Old-growth Forest
Ranšpurk
South Moravian alluvium
old-growth
n5 - Long Untouched Forest
Cahnov–Soutok
South Moravian alluvium
old-growth
n5 - Long Untouched Forest
Poyo de Santo Domingo
Cazorla, Segura and Las Villas Natuold-growth
n5 - Long Untouched Forest
Bosco Siro Negri
Zerbolò
old-growth
n5 - Long Untouched Forest
Nefcerská dolina
Tatra National Park
virgin
n6 - Old-growth Forest
Mionší
Beskydy mountains
old-growth
n5 - Long Untouched Forest
�½ákova hora
Bohemian-Moravian Highland
old-growth
n5 - Long Untouched Forest
Salajka
Beskydy mountains
old-growth
n5 - Long Untouched Forest
Polom
�½elezné Mountains
old-growth
n5 - Long Untouched Forest
250
89.5
234.8
74.5
19
13
45
9
169
17
21
18
353
Page 6 of 7, Table S3
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
354
Table S3 – Results of literature review
Forest_name
Stožec
Milešice
NP Podyjí - Lipina
NP Podyjí - Zlámaná skála
Location
Bohemian Forest Mountains
Bohemian Forest Mountains
South Moravian province
South Moravian province
author.definition
old-growth
old-growth
old-growth
old-growth
Naturalness.level
n6 - Old-growth Forest
n5 - Long Untouched Forest
n5 - Long Untouched Forest
n5 - Long Untouched Forest
ha
16
First.Author
Vašíčková
Vrska
Vrska
Matula
Year
2016
2001
2017
2015
Country
Czech Republic
Czech Republic
Czech Republic
Czech Republic
Appendix I
Page 7 of 7, Table S3
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0366.png
Appendix I
355
Table S4 – Summary of primary forest extent by country
Table S4 – Summary of primary forest extent by country. For each country we reported the total area
of primary forest, the fraction of country area covered by primary forest, the percentage of primary
forest under legal protection, and under strict protection (IUCN category I), the number of mapped
forest remnants and their median extent.
Primary
forest
(1,000 ha)
Fraction of
country
covered by
primary
forests (%)
0.13%
0.08%
0.00%
0.01%
0.03%
0.50%
0.17%
-
8.87
1.69
0.05
985.95
5.50
5.93
1.79
0.28
-
5.56
-
32.55
-
0.83
-
-
2.83
0.08
105.83
21.27
16.21
51.67
0.21
11.02
9.58
6.80
30.08
21.54
70.11
0.10
1474.70
0.11%
0.04%
0.00%
2.92%
0.01%
0.02%
0.01%
0.00%
-
0.02%
-
0.50%
-
0.03%
-
-
0.20%
0.00%
0.33%
0.07%
0.18%
0.22%
0.00%
0.22%
0.47%
0.01%
0.07%
0.52%
0.12%
0.00%
0.25%
Protected
(%)
Protected
under
IUCN
regime I
(1,000 ha)
34.6%
10.9%
96.7%
0.0%
5.6%
75.8%
24.7%
-
6.7%
19.8%
0.0%
55.2%
0.6%
0.0%
42.9%
0.0%
-
35.5%
-
75.2%
-
0.0%
-
-
0.0%
0.0%
3.5%
0.2%
24.8%
0.1%
11.2%
56.2%
27.0%
92.3%
0.1%
76.6%
26.7%
0.0%
45.9%
-
-
1
3
62
71
216
161
7
280
168
9
56
16
590
2
3794
-
6
-
-
2834
25
398
57
6
109
16
16
16
110
6
58
26
50
24
-
23
-
105
-
79
-
283
-
115
24
29
1442
57
43
26
8
-
32
-
5
6
219
58
-
22
24
2
20
4
49
11
28
Num.
remnants
Median
extent
(ha)
Albania
Austria
Belarus
Belgium
Bosnia and Herzegovina
Bulgaria
Croatia
Cyprus
Czech Republic
Denmark
Estonia
Finland
France
Germany
Greece
Hungary
Ireland
Italy
Latvia
Lithuania
Luxembourg
Macedonia
Malta
Moldova
Montenegro
Netherlands
Norway
Poland
Portugal
Romania
Serbia
Slovakia
Slovenia
Spain
Sweden
Switzerland
Ukraine
United Kingdom
Total
-
3.64
7.13
0.06
0.27
1.75
55.71
9.83
93.1%
100.0%
98.4%
100.0%
91.5%
99.2%
100.0%
-
98.5%
100.0%
95.7%
98.9%
100.0%
97.8%
100.0%
100.0%
-
99.9%
-
100.0%
-
100.0%
-
-
100.0%
98.8%
5.6%
100.0%
93.3%
94.9%
71.2%
96.7%
98.0%
100.0%
97.7%
87.8%
44.4%
65.0%
89.3%
6
6
-
121
1020
24
55
50
58
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0367.png
356
Appendix I
Table S5 – Summary of primary forest extent by biogeographical region
Table S5 – Summary of primary forest extent by biogeographical region. For each region we
reported the total area of primary forest, the fraction of country area covered by primary
forest, the percentage of primary forest under legal protection, and under strict protection
(IUCN category I), the number of mapped forest remnants and their median extent.
Primary
forest
(1,000 ha)
Fraction of
region
covered by
primary
forests (%)
0.58%
0.02%
0.61%
0.99%
0.03%
1.47%
0.01%
0.00%
0.25%
Protected
(%)
Protected
Num.
Median
under
remnants extent
IUCN
(ha)
regime I
(1,000 ha)
45.2%
1473
31
50.4%
45
61
91.9%
17
54
48.6%
1556
19
9.4%
355
32
26.7%
165
6
17.4%
163
14
0.0%
16
19
45.9%
3794
24
Alpine
Atlantic
Black sea
Boreal
Continental
Macaronesia
Mediterranean
Pannonian
Global
389.89
15.28
6.84
977.51
61.08
15.10
8.46
0.53
1474.70
68.9%
66.7%
100.0%
96.8%
96.7%
93.3%
99.0%
100.0%
89.3%
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0368.png
Appendix I
357
Table S6 – Summary of BRT accuracy and precision for increasing likelihood
thresholds
Table S6 – Comparison of accuracy, true and false positive rates, true and false negative
rates, and precision when different thresholds were used for discriminating between predicted
primary forest occurrence vs. absence. TPR: True Positive rate; FPR: False Positive Rate;
TNR: True Negative Rate; FNR: False Negative Rate. Accuracy is defined as the square root
of the product between TPR and TNR. Precision is calculated as the ratio between true
positives and the sum of false positives and true positives.
Percentile Likelihood
Threshold
0
5
10
15
20
25
30
35
40
45
50
55
60
65
70
75
80
85
90
95
100
0.009
0.057
0.076
0.095
0.115
0.136
0.159
0.182
0.207
0.234
0.263
0.296
0.332
0.373
0.42
0.473
0.536
0.61
0.703
0.818
0.992
TPR
FPR
TNR
FNR
Accuracy Precision
0.991
0.986
0.983
0.978
0.975
0.973
0.97
0.953
0.93
0.914
0.908
0.891
0.873
0.85
0.834
0.794
0.733
0.662
0.575
0.412
0
0.997
0.992
0.98
0.964
0.952
0.941
0.916
0.897
0.861
0.827
0.798
0.761
0.72
0.677
0.622
0.547
0.467
0.388
0.288
0.148
0
0.003
0.008
0.02
0.036
0.048
0.059
0.084
0.103
0.139
0.173
0.202
0.239
0.28
0.323
0.378
0.453
0.533
0.612
0.712
0.852
1
0.009
0.014
0.017
0.022
0.025
0.027
0.03
0.047
0.07
0.086
0.092
0.109
0.127
0.15
0.166
0.206
0.267
0.338
0.425
0.588
1
0.056
0.088
0.141
0.187
0.217
0.24
0.286
0.314
0.36
0.398
0.428
0.461
0.494
0.524
0.562
0.6
0.625
0.637
0.64
0.593
0
0.498
0.498
0.501
0.504
0.506
0.509
0.514
0.515
0.519
0.525
0.532
0.539
0.548
0.557
0.573
0.592
0.611
0.631
0.667
0.735
NA
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0369.png
358
Appendix I
Figure S1 – Fraction of the study area were systematic inventories of primary
forests were performed (bias mask)
Figure S1 – European forest area (grey) at a 1x1 km resolution and bias mask (pink) used for
selecting the background points used to train the Boosted Regression Tree model. The pink
areabias mask represents the fraction of the study area were systematic inventories of
primary forests were performed. More than 96% of the primary forests occurred within the
mask. The forest mask was derived from Hengeveld et al. (2015)
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0370.png
Appendix I
359
Figure S2 – Barplot of primary forest area per forest type and naturalness level
Figure S2 – Extent of primary forest in the compiled dataset, according to Forest types (EEA,
2006) and naturalness levels (Buchwald, 2005). Forest types follow (EEA, 2006): FT1-
Boreal forest, FT2 - Hemiboreal and nemoral coniferous-mixed forest, FT3 - Alpine
coniferous, FT4-5 - Mesophytic deciduous and acidophilous forest, FT6 – Beech forest, FT7 -
Mountainous beech forest, FT8 - Thermophilous deciduous forest, FT9 - Broadleaved
evergreen forest; FT10 - Coniferous Mediterranean forest; FT12 – Floodplain forest, FT13 -
Non-riverine alder, birch or aspen, NA-NC - NoData/Unclassified. Naturalness levels: n7 -
Near-virgin forest, n6 – Old-growth forest, n5 – Long-undisturbed forest.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0371.png
360
Appendix I
Figure S3 – Barplot of primary forest patches (counts) per forest type and
naturalness level
Figure S3 – Number of primary forest remnants mapped across Forest types (EEA, 2006) and
naturalness levels (Buchwald, 2005). Forest types follow Forest types: FT1- Boreal forest,
FT2 - Hemiboreal and nemoral coniferous-mixed forest, FT3 - Alpine coniferous, FT4-5 -
Mesophytic deciduous and acidophilous forest, FT6 – Beech forest, FT7 - Mountainous beech
forest, FT8 - Thermophilous deciduous forest, FT9 - Broadleaved evergreen forest; FT10 -
Coniferous Mediterranean forest; FT12 – Floodplain forest, FT13 - Non-riverine alder, birch
or aspen, NA-NC - NoData/Unclassified. Naturalness levels: n7 - Near-virgin forest, n6 –
Old-growth forest, n5 – Long-undisturbed forest.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0372.png
Appendix I
361
Figure S4 – Precision and Accuracy of BRT model for increasing thresholds of
relative likelihoods
Figure S4 – Graph plotting BRT model accuracy and precision when different thresholds
were considered for discriminating between predicted primary forest occurrence vs. absence.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0373.png
362
Appendix I
Figure S5 – Map of congruency between predicted (top 10
th
percentile) and
observed primary forests
Figure S5 - Map of congruency between predicted (top 10
th
percentile) and observed primary
forests.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0374.png
Appendix I
363
Figure S6 – Map of the protections status of the areas predicted to host
primary forests
Figure S6 –Share of predicted (top 10
th
percentile) primary forests being currently under
protection and strict (IUCN level I) protection.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0375.png
364
Appendix I
Cited References
Blasi, C., Burrascano, S., Maturani, A. & Sabatini, F.M. (2010)
Old-growth forests in Italy.
Palombi
Editori, Rome, Italy.
Bottero, A., Garbarino, M., Dukic, V., Govedar, Z., Lingua, E., Nagel, T.A. & Motta, R. (2011) Gap-
phase dynamics in the old-growth forest of Lom, Bosnia and Herzegovina.
Silva Fennica,
45,
875-887.
Buchwald, E. (2005) A hierarchical terminology for more or less natural forests in relation to
sustainable management and biodiversity conservation.
Proceedings: Third expert meeting on
harmonizing forest-related definitions for use by various stakeholders
Food and Agriculture
Organization of the United Nations, Rome, 17-19 January 2005.
EEA (2006) European forest types. Categories and types for sustainable forest management reporting
and policy. In. EEA Technical Report No 9/2006. EEA, Copenhagen.
EEA (2014)
Developing a forest naturalness indicator for Europe. Concept and methodology for a
high nature value (HNV) forest indicator.
EEA Technical report No 13/2014, Luxembourg:
Publications Office of the European Union.
Hamor, F., Dovhanych, Y., Pokynchereda, V., Sukharyuk, D., Bundzyak, Y., Berkela, Y.,
Voloshchuk, M., Hodovanets, B. & Kabal, M. (2008) Virgin forests of Transcarpathia.
Inventory and management., 2008th ed. Rakhiv,
Hengeveld, G.M., Gunia, K., Didion, M., Zudin, S., Clerkx, A.P.P.M. & Schelhaas, M.J. (2015)
Gridded maps as derived from a compilation of global forest biomass estimates 1950-2010. In:
(ed. O.R. Ornl Daac, Tennessee, USA. Http://Dx.Doi.Org/10.3334/Ornldaac/1296)
Kirchmeir, H. & Kovarovics, A. (ed.^eds) (2016)
Nomination Dossier "Primeval Beech Forests of the
Carpathians and Other Regions of Europe“ as extension to the existing Natural World
Heritage Site “Primeval Beech Forests of the Carpathians and the Ancient Beech Forests of
Germany” (1133bis),
Klagenfurt.
Lõhmus, A. & Kraut, A. (2010) Stand structure of hemiboreal old-growth forests: Characteristic
features, variation among site types, and a comparison with FSC-certified mature stands in
Estonia.
Forest Ecology and Management,
260,
155-165.
Panayotov, M., Tsvetanov, N., Gogushev, G., Tsavkov, E., Zlatanov, T., Anev, S., Ivanova, A.,
Nedelin, T., Zafirov, N., Aleksandrov, N., Dountchev, A., Vasileva, P., Shishkova, V.,
Stoyanov, B., Sotirova, N., Vatov, A., Bebi, P. & Yurukov, S. (2016)
Mountain coniferous
forests in Bulgaria – structure and natural dynamics.
University of Forestry and Geosoft,
Sofia.
Ruete, A., Snäll, T. & Jönsson, M. (2016) Dynamic anthropogenic edge effects on the distribution and
diversity of fungi in fragmented old-growth forests.
Ecological Applications,
26,
1475-1485.
Svoboda, M., Janda, P., Bače, R., Fraver, S., Nagel, T.A., Rejzek, J., Mikoláš, M., Douda, J., Boublík,
K., Šamonil, P., Čada, V., Trotsiuk, V., Teodosiu, M., Bouriaud, O., Biriş, A.I., S�½kora, O.,
Uzel, P., Zelenka, J., Sedlák, V. & Lehejček, J. (2014) Landscape-level variability in historical
disturbance in primary Picea abies mountain forests of the Eastern Carpathians, Romania.
Journal of Vegetation Science,
25,
386-401.
Tinner, R., Stalder, A. & Brang, P. (2010) Aufnahmemethode für Kernflächen in schweizerischen
Naturwaldreservaten. In. Version
Tinner, R., Streit, K., Commarmot, B. & Brang, P. (2012) Stichprobeninventur in Schweizer
Naturwaldreservaten–Anleitung zu Feldaufnahmen.
Birmensdorf, Eidg. Forschungsanstalt für
Wald, Schnee und Landschaft WSL,
Trotsiuk, V., Svoboda, M., Janda, P., Mikolas, M., Bace, R., Rejzek, J., Samonil, P., Chaskovskyy, O.,
Korol, M. & Myklush, S. (2014) A mixed severity disturbance
regime
in the primary Picea
abies (L.) Karst. forests of the Ukrainian Carpathians.
Forest Ecology and Management,
334,
144-153.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0376.png
APPENDIX II
Udviklingen i antallet af ynglefugle i
Danmark 1800-2012 II
Lars Dinesen, Tom S. Romdal
Michael B. Grell & Erik Buchwald
(Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 110 (2016): 201-206)
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
366
Previous page: Netta rufina (photo by Erik Buchwald)
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0378.png
Appendix II
367
Udviklingen i antallet af ynglefugle i Danmark 1800-2012 II
L
ARS
D
INESEN
,
T
OM
S. R
OMDAL
,
M
ICHAEL
B. G
RELL
& E
RIK
B
UCHWALD
(With a summary in English: Development in the number of breeding bird species in Denmark 1800-2012 II)
Indledning
I DOFT 107: 281-290, 2013 publicerede de første tre for-
fattere TSR, LD og MBG en artikel, der belyste udviklin-
gen i antallet af ynglefugle i Danmark mellem 1800 og
2012 baseret på et litteraturstudie af de væsentligste or-
nitologiske datakilder frem til 2012 (Romdal
et al.
2013).
Metoden er beskrevet i detaljer i denne artikel og er i
korthed en analyse af udviklingen i antallet af ynglende
arter i Danmark. Som kriterium er de arter medtaget, der
har haft en bestand på fem sandsynlige ynglepar eller
derover siden år 1800 i udvalgte skæringsår. Som skæ-
ringsår er anvendt 1800, 1850, 1900, 1945 og årene fra
de to atlasprojekter 1971-74 og 1993-96 gennemført af
Dansk Ornitologisk Forening. Siden 1993 er antallet af
sandsynlige ynglepar for hver art opgjort årligt. Som et
mål for robustheden af resultatet blev gennemført til-
svarende analyser for henholdsvis 1 og 50 sandsynlige
ynglepar (se Romdal
et al.
2013).
Siden udgivelsen af Romdal
et al.
(2013) er forfatterne
blevet opmærksomme på nye data for nogle arter. Det
har således vist sig, at der for otte arter var behov for en
revision af vurderingen af antal sandsynlige ynglepar for
2011 og 2012. En art blev desuden tilføjet listen, nemlig
Hvidvinget Korsnæb
Loxia leucoptera,
der ynglede med
fem sandsynlige par i 2012 (Nyegaard
et al.
2014). For at
undersøge om dette nye datasæt ville ændre de oprinde-
lige konklusioner, blev analyserne i Romdal
et al.
(2013)
gentaget, og resultatet er publiceret i nærværende artikel.
Det fulde reviderede datasæt samt en revideret over-
sigt over de arter, der indenfor undersøgelsesperioden
har eller har haft en bestand mellem fem og 50 sandsyn-
lige ynglepar findes i Tab. 1 og Appendiks 1. Analyserne i
nærværende meddelelse er alle baseret på kriterieret for
mindst fem sandsynlige ynglepar i et givent år.
Metode
For en nærmere redegørelse af metoden henvises til
Romdal
et al.
(2013). Publikationer udgivet herefter og
frem til og med september 2015 er gennemgået for nye
oplysninger om ynglepar i 2011 og 2012. Disse omfatter
oversigten i
Fugleåret 2012
(Lange 2013), en gennem-
gang af truede og sjældne ynglefugle i Danmark (Nye-
gaard
et al.
2014) og oversigten i
Fugleåret 2011
(Lange
2012). Ligeledes er der inddraget nye resultater publice-
ret efter 2013 i diskussionen.
Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 110 (2016): 201-206
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0379.png
368
Appendix II
202
Ynglefugle i Danmark
Tab. 1. Danske ynglefuglearter 1800-2012, der på et af skæringstidspunkterne har haft en bestand på mellem fem og 50 sand-
synlige ynglepar fordelt efter habitatkategori (se Grell
et al.
2005). For hver art er bestanden i 2012 vurderet (forsvundet 0; 1-4
sandsynlige par (≥ 1); 5-49 sandsynlige par (≥ 5); ≥ 50 sandsynlige par). Dertil kommer en angivelse af minimumsvurdering af
bestanden i 2011 eller tidligere baseret på den danske EU-rapportering (Pihl & Fredshavn 2015), og tidspunkt for indvandring eller
forsvinden er ligeledes angivet.
Habitat
Habitat
Art
Species
2012-kategori og 2011-bestandsvurdering
1
og tidspunkt for
kolonisering/forsvinden
Population category in 2012, minimum population estimate 2011 or earlier
according to Danish EU reporting and time for colonizing or disappearance
≥ 50; 100; indvandret i 1970erne; ingen sikre ynglefund i 1800-tallet
≥ 50; 66; Ynglefugl i 1800-tallet; tilbagegang til 10-15 par 1970erne
≥ 5; 100; første kendte ynglefund 1918
0; sidste kendte ynglepar af den oprindelige bestand 1950erne
≥ 5; indvandret i 1950erne; ingen sikre ynglefund i 1800-tallet
≥ 1; 3; sidste kendte par af den oprindelige bestand 1916
≥ 5; 38; ikke over 50 par siden 1800
≥ 50; 100; vidt udbredt men ikke almindelig i 1800-tallet
≥ 1; 3; formentlig indvandret i 1960-70erne; ikke over 50 par
≥ 50; 39; ikke med sikkerhed over 50 par i 1800-tallet
≥ 5; 30; bestandstop midt/sidst i 1900-tallet
≥ 5; 50; indvandret i 1960erne; ingen sikre ynglefund i 1800-tallet
0; sidste kendte ynglepar af den oprindelige bestand i 1959-60
≥ 50; 225; indvandret i 1960erne; ingen sikre ynglefund i 1800-tallet
≥ 5; 17; tilbagegang fra slutningen af 1800-tallet
≥ 5; 10; indvandret i sidste halvdel 1800-tallet; tilbagegang
0; ikke over 50 par siden 1800
≥ 50; 90 000; formentlig indvandret i slutningen af 1800-tallet
≥ 50; 15 000; indvandret i slutningen af 1800-tallet
≥ 50; 500; Indvandret i 1970-80erne
≥ 5; 25; ikke over 50 par siden 1800
≥ 50; 1500; ekspanderet i 1900-tallet
≥ 50; 500; indvandret ca. 1960; ingen sikre ynglefund i 1800-tallet
≥ 5; 50; truffet siden 1960erne
≥ 50; 15 000; indvandret i de første årtier af 1900-tallet
≥ 50; 6000; indvandret i sidste halvdel af 1900-tallet
≥ 50; 850; indvandret efter midten af 1800-tallet
≥ 5; ikke rapporteret; første gang registreret i 2012
≥ 5; 20; første kendte fund i 1940erne; toppede i 1970erne
≥ 50; 200; indvandret i sidste halvdel af 1800-tallet
≥ 50; 3600; næsten forsvundet i 1920erne; 3-4 par i 1926
≥ 1; ikke rapporteret; indvandret efter 2000
≥5; 8; indvandret i 1940erne; ikke over 50 par siden 1800
≥ 50; 280; ekspanderet sidst i 1800-tallet
≥ 50; 900; ekspanderet i begyndelsen af 1900-tallet
≥ 50; 250; første kendte ynglefund 1870erne
≥ 5; 28; stor tilbagegang og fluktuerende antal
≥ 50; 3600; indvandret omkring 1865
≥ 50; 300; næsten forsvundet omkring år 1900; 10-20 par 1970erne
0; ikke over 50 par siden 1800
≥ 5; 17; indvandret i 1970erne;
≥ 50; 53; meget markant tilbagegang i perioden
≥ 50; 650; bestand < 50 par år 1900
≥ 5; 6; indvandret i 1960erne
≥ 50; 2000; indvandret i 1960erne
≥ 5; 20; indvandret i 1970erne
≥ 5; ikke rapporteret; indvandret i 1990erne
≥ 50; 1100; kendt fra 1800-tallet; genindvandret i 1940erne
≥ 1; 7; første kendte fund 1861
0; 1; første kendte ynglefund 1953
≥ 50; 265; genindvandret i 1990erne
≥ 50; 400; indvandret i begyndelsen af 1900-tallet
Skov/krat
Forest/
scrub
Hvinand
Bucephala clangula
Stor Skallesluger
Mergus merganser
Turteldue
Streptopelia turtur
Sort Stork
Ciconia nigra
Svaleklire
Tringa ochropus
Fiskeørn
Pandion haliaetus
Havørn
Haliaeetus albicilla
Rød Glente
Milvus milvus
Perleugle
Aegolius funereus
Stor Hornugle
Bubo bubo
Vendehals
Jynx torquilla
Lille Flagspætte
Dendrocopos minor
Mellemflagspætte
Dendercopos medius
Sortspætte
Dryocopus martius
Lærkefalk
Falco subbuteo
Pirol
Oriolus oriolus
Nøddekrige
Nucifraga caryocatactes
Sortmejse
Parus ater
Topmejse
Parus cristatus
Fyrremejse
Parus montanus
Rødtoppet Fuglekonge
Regulus ignicapillus
Parktræløber
Certhia brachydactyla
Sjagger
Turdus pilaris
Karmindompap
Carpodacus erythrinus
Dompap
Pyrrhula pyrrhula
Gråsisken
Acanthis flammea
Lille Korsnæb
Loxia curvirostra
Hvidvinget Korsnæb
Loxia leucoptera
Gulirisk
Serinus serinus
Grønsisken
Carduelis spinus
Knopsvane
Cygnus olor
Sangsvane
Cygnus cygnus
Rødhovedet And
Netta rufina
Taffeland
Aythya ferina
Troldand
Aythya fuligula
Sorthalset Lappedykker
Podiceps nigricollis
Plettet Rørvagtel
Porzana porzana
Rørhøne
Gallinula chloropus
Rørdrum
Botaurus stellaris
Mudderklire
Actitis hypoleucos
Sorthovedet Måge
Larus melanocephalus
Sortterne
Chlidonia niger
Rørhøg
Circus aeruginosus
Pungmejse
Remiz pendulinus
Skægmejse
Panurus biarmicus
Savisanger
Locustella luscinioides
Flodsanger
Locustella fluviatilis
Græshoppesanger
Locustella naevia
Drosselrørsanger
Acrocephalus arundinaceus
Vandstær
Cinclus cinclus
Blåhals
Luscinia svecia
Bjergvipstjert
Motacilla cinerea
Sø/mose/å
Lake/bog/
river
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0380.png
Appendix II
369
Ynglefugle i Danmark
203
Danish breeding bird species 1800-2012 with a presumed breeding population of between five and 50 pairs some time during 1800-2012
distributed on primary habitat categories (from Grell
et al.
2005). For each species, the presumed breeding population is estimated in
2012 in the following intervals (none 0; 1-4 presumed par (≥ 1); 5-49 (≥ 5) presumed pairs; ≥ 50 presumed pairs). A specific population
estimate is given based on the Danish bird report to the EU (Pihl & Fredshavn 2015) based on a minimum value. Moreover, the time of
colonization or disappearance from Denmark is stated.
Habitat
Habitat
Art
Species
2012-kategori og 2011-bestandsvurdering
1
og tidspunkt for
kolonisering/forsvinden
Population category in 2012, minimum population estimate 2011 or earlier
according to Danish EU reporting and time for colonizing or disappearance
≥ 50; 500; indvandret i 1900-tallet;
0; første kendte ynglefund i 1916
0; markant tilbagegang; sidste kendte ynglefund 1998
≥ 50; 114; formentlig forsvundet i 1800-tallet; genindvandret 1952
≥ 1; 1; meget markant tilbagegang
0; 3; meget stor tilbagegang
≥ 50 par; 330; ynglefugl i 1800-tallet; genindvandret 1920erne
≥ 50 par; 43; stor tilbagegang; under 50 par flere år i seneste årti
0; meget markant tilbagegang; sidste kendte ynglefund 1902
≥ 50 par; 94; tilbagegang siden 1800; under 50 par i 2000
≥ 1; 2; uregelmæssig ynglefugl i 1900-tallet
0; 1; stor tilbagegang
0; meget sjælden ynglefugl; ikke over 50 par siden 1800-tallet
≥ 5; 5; sandsynligvis stor tilbagegang
0; forholdsvis almindelig i starten af 1800-tallet
0; spredt ynglefugl i 1800-tallet til starten af 1900
≥ 5; 5; ikke over 50 par; første kendte ynglefund 1927
0; stor tilbagegang; sidste kendte fund i 1998
≥ 50 par; 58; tidligere mindre almindelig
≥ 1; 1; stor tilbagegang
≥ 50; 2000; indvandret i 1990erne
≥ 50; 101; genindvandret 1996
≥ 50; 32 548; forsvundet 1870erne; genindvandret1930erne
≥ 50; 56; stor tilbagegang; flere år i 1990-2000erne under 50 par
≥ 5; 30; større bestand i 1800-tallet; vurderet 100 par omkring 1900
≥ 50; 1300; koloni forsvandt omkring 1900; genindvandret 1920erne
≥ 50; 2900; koloni forsvandt omkring 1900; genindvandret 1920erne
≥ 50; 340; indvandret i 1940erne
≥ 50; 5000; fåtallig i 1800-tallet
≥ 50; 1800; indvandret i 1930erne
≥ 5; ikke rapporteret; ynglefugl i 1800-tallet; genindvandret 2008
≥ 5; 4; ynglefugl siden 1800; sidste ynglefund 1972; genindvandret i 2001
≥ 50; 26 000; indvandret i 1950erne
≥ 1; 2; indvandret midt i 1800-tallet; vidt udbredt; stor tilbagegang
≥ 50; 500; indvandret i sidste halvdel af 1800-tallet
≥ 50; 1830; tilbagegang siden 1800; nogle år under 50 par
≥ 50; 150; tilbagegang fra 1800; nogle år under 50 par
≥ 5; 22; indvandret sidst i 1800-tallet
≥ 50; 55; fluktuerende; enkelte år i 1990erne under 50 par
≥ 5; 43; stor tilbagegang siden 1800
0; ynglet sporadisk i 1900-tallet; stabilt i perioden 1998-2004
≥ 50; 1000; nede på en anslået bestand på 16 par i 1950
Hede/
eng/
overdrev
Heathland/
meadow/
commons
Knarand
Anas strepera
Pibeand
Anas penelope
Urfugl
Tetrao tetrix
Trane
Grus grus
Hvid Stork
Ciconia ciconia
Hjejle
Pluvialis apricaria
Storspove
Numenius arquata
Brushane
Calidris pugnax
Tredækker
Gallinago media
Tinksmed
Tringa glareola
Dværgmåge
Larus minutus
Sandterne
Gelochelidon nilotica
Blå Kærhøg
Circus cyaneus
Mosehornugle
Asio flammeus
Hærfugl
Upupa epops
Ellekrage
Coracias garrulus
Stor Tornskade
Lanius excubitor
Høgesanger
Sylvia nisoria
Sortstrubet Bynkefugl
Saxicola torquata
Markpiber
Anthus campestris
Bramgås
Branta leucopsis
Skestork
Platalea leucorodia
Skarv
Phalacrocorax carbo
Hvidbr. Præstekrave
Charadrius alexandrius
Stenvender
Arenaria interpres
Alk
Alca torda
Lomvie
Uria aalge
Ride
Rissa tridactyla
Sildemåge
Larus fuscus
Svartbag
Larus marinus
Rovterne
Sterna caspia
Vandrefalk
Falco peregrinus
Tyrkerdue
Streptopelia decaocto
Toplærke
Galerida cristata
Husrødstjert
Phoenicurus ochruros
Kyst/hav
Coastal
areas
By/have
Urban
areas
Agerland
Vagtel
Coturnix coturnix
Arable land
Engsnarre
Crex crex
Hedehøg
Circus pygargus
Slørugle
Tyto alba
Kirkeugle
Athene noctua
Biæder
Merops apiaster
Ravn
Corvus corax
1
Bestandsvurderingen følger størrelse og udvikling af fuglebestande i Danmark (Pihl & Fredshavn 2015), der udgør den danske
rapportering til EU efter fuglebeskyttelsesdirektivet. Bestandsvurderingen er en minimumsvurdering foretaget i 2011 eller nær-
meste foregående år, der rummer grundlag for en vurdering.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0381.png
370
Appendix II
204
Ynglefugle i Danmark
Resultater
Den reviderede analyse har resulteret i en ændret status
for otte arter sammenlignet med Romdal
et al.
(2013):
Rødhovedet And
Netta rufina
(2012), Plettet Rørvagtel
Porzana porzana
(2011), Sortterne
Chlidonias niger
(2011), Kirkeugle
Athene noctua
(2011), Mosehornugle
Asio flammeus
(2012), Flodsanger
Locustella fluviatilis
(2012), Hvidvinget Korsnæb (2012) og Gulirisk
Serinus
serinus
(2012). Årstallene refererer til det år, der er sket
en ændring i artens kategorisering som følge af gen-
nemgang af ny litteratur. Det samlede datasæt er vist
i Appendiks 1.
De nye resultater viser fortsat, at der er en stærk stig-
ning i antallet af ynglende fuglearter i Danmark på små
30 arter fra 149 i 1800 til 178 i 2012 (Fig. 1). De to største
år er 1994 med 176 arter og 2012 med 178 arter. Stig-
ningen er stærkt signifikant (lineær regression n = 7, t =
5,69, p > 0,01). I modsætning til den oprindelige analyse
i Romdal
et al.
(2013) ses imidlertid ingen tilbagegang i
det samlede artsantal de sidste 20 år (lineær regression
n = 20, t = -1,25, p = 0,22).
Antallet af ikke-efterstræbte arter, navnlig spurve-
fugle, defineret i Romdal
et al.
(2013), stiger i perioden,
og stigningen topper i 1994 (Fig. 2). Stigningen er signi-
fikant i perioden fra 1800 til 2012 (lineær regression n =
7, t = 6,94, p < 0,01). Der ses dog stadig et signifikant fald
(lineær regression n = 20, t = -3,33, p < 0,01) i de sidste 20
år fra 98 arter i 1994 til 94 i 2012, på trods af at flertallet af
de otte arter med ændret status er registreret med
flere
end fem sandsynlige ynglepar.
Derimod viser antallet af efterstræbte arter, her-
under rovfugle og ugler, måger, ande- og vadefugle,
duer, kragefugle og flere andre arter, en ikke lineær
udvikling. Set over hele perioden er udviklingen ikke-
signifikant stigende og når et minimum i 1900 med 70
arter og et maksimum i 2012 med 84 arter som følge
af genindvandring af en række ynglefuglearter til
Danmark. Set over hele perioden er stigningen heller
ikke signifikant (lineær regression n = 7, t = 1,72, p =
0,14). Til gengæld er stigningen i de sidste 20 år signifi-
kant (lineær regression n = 20, t = 2,31, p < 0,05) modsat
analysen i Romdal
et al.
(2013).
Den reviderede udvikling i antal sandsynlige yng-
lepar fordelt på seks habitatkategorier, som omfatter
skov/krat, sø/mose/å, hede/eng/overdrev, kyst/hav, by/
have og agerland, er vist i Fig. 3. Resultaterne for skov/
krat og sø/mose/å er forskellige fra de tilsvarende i
Romdal
et al.
(2013), fordi artsantallet i disse levesteder
også de seneste år er steget modsat den stagnation, der
blev vist i de tilsvarende figurer i Romdal
et al.
(2013).
For øvrige habitattyper er ændringerne mere beskedne
eller ikke-eksisterende.
En revideret liste over danske ynglearter, hvis be-
stand har været mellem fem og 50 sandsynlige par i et
af skæringsårene i perioden 1800-2012 er vist i Tab. 1.
Samtidig er angivet en egentlig bestandsvurdering ba-
seret på den danske rapportering til EU efter fuglebe-
skyttelsesdirektivet (Pihl & Fredshavn 2015).
Diskussion
En gennemgang af ny litteratur har vist, at kategorise-
ringen i Romdal
et al.
(2013) burde ændres for otte arter.
Denne artikel bringer derfor resultaterne af en ny ana-
200
190
110
100
180
90
170
160
150
70
140
60
130
120
1800
1850
1900
1950
2000
50
1800
1850
1900
1950
2000
80
Fig. 1. Udviklingen i antallet af ynglende fuglearter i Danmark.
Alle arter med minimum fem sandsynlige ynglepar 1800-2012.
The development in the number of breeding bird species in Den-
mark. All species with minimum five presumed pairs 1800-2012.
Fig. 2. Udviklingen i antallet af ynglende fuglearter i Danmark
1800-2012 fordelt på efterstræbte arter (blå) og ikke efter-
stræbte arter (rød) med > 5 sandsynlige ynglepar.
The development in the number of persecuted (blue) and
non-persecuted (red) bird species in Denmark 1800-2012 for
species with > 5 presumed breeding pairs a year.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0382.png
Appendix II
371
Ynglefugle i Danmark
205
lyse af det reviderede datasæt. De fleste af konklusio-
nerne i Romdal
et al.
(2013) holder efter den nye analyse,
og de få undtagelser diskuteres nedenfor.
I følge denne nye analyse er der ikke længere belæg
for, at det samlede antal ynglefuglearter er faldet de
sidste 20 år. Resultatet skal dog stadig ses i lyset af et
signifikant fald i antallet af ikke-efterstræbte arter og en
stigende ornitologisk aktivitet.
Udviklingen af onlineværktøjer som DOFbasen har
sammen med årlige bearbejdninger i fx
Fugleåret
(fx
Lange 2012) indenfor denne periode medført en langt
bedre dokumentation af ynglefugle. Samtidig har flere
truede danske ynglefugle formentlig overlevet pga. en
målrettet bevaringsindsats som fx opsætning af rede-
kasser og beskyttelse af reder. Det er således tvivlsomt,
om arter som Hvinand
Bucephala clangula,
Stor Skal-
lesluger
Mergus merganser,
Hvid Stork
Ciconia ciconia,
Hvidbrystet Præstekrave
Charadrius alexandrinus,
Brus-
hane
Calidris pugnax,
Engryle
Calidris alpina schinzii
og Hedehøg
Circus pygargus
ville være registreret som
ynglefugle i hele den seneste 20 års-periode, uden den
aktive forvaltningsindsats, der er foregået for disse en-
keltarter.
Ses på udviklingen i de sidste 20 år (1993-2012), er
der ifølge den reviderede analyse sket en signifikant
fremgang for gruppen af efterstræbte arter. Vi ser for
disse arter en udvikling, hvor det mest markante er et
lavpunkt i antallet af arter omkring år 1900, som afløses
af en stigning i artsantal. Gruppen af ikke efterstræbte
arter udviser som nævnt en signifikant tilbagegang.
Set over hele perioden er det navnlig fuglearter
knyttet til skovene (navnlig nåletræsarter; se også Hald-
Mortensen 1971) og tilgroede vådområder, der forår-
sager stigningen fra 149 til 178 arter i perioden 1800
til 2012 (se Romdal
et al.
2013 for en uddybning), idet
deres fremgang mere end opvejer tilbagegangen i art-
santallet for arter hovedsagelig knyttet til heder, enge
og overdrev. Det er dog værd at bemærke, at alminde-
lige nåleskovsspecialister som fx Fuglekonge
Regulus
regulus
og Topmejse
Parus cristatus
de seneste årtier er
75
Skov/krat
70
65
60
55
50
45
40
1800
1850
1900
1950
2000
60
Sø/mose/å
50
40
30
20
10
1800
1850
1900
1950
2000
50
45
40
35
30
25
20
15
10
1800
1850
1900
1950
2000
Hede/eng/overdrev
40
Kyst/hav
35
30
25
20
15
10
1800
1850
1900
1950
2000
30
By/have
25
20
15
10
5
Fig. 3. Antallet af ynglende fuglearter i Danmark 1800-2012
fordelt på forskellige habitatkategorier. Alle arter er tildelt en
primær og nogle også en sekundær habitat som defineret af
Grell
et al.
(2005). De øverste røde linjer er summen af arter
i primær- og sekundærhabitat. De blå linjer er alene arter i
primærhabitaten.
The development in the number of breeding bird species in
Denmark 1800-2012 divided into habitat categories. All species
were given a primary and some species also a secondary habitat
category as defined by Grell
et al.
(2005). Upper red lines represent
the sum of species in both categories, while blue lines represent
the species in primary habitat only. For translation of habitats,
see Tab. 1.
0
1800
1850
1900
1950
2000
40
Agerland
35
30
25
20
15
1800
1850
1900
1950
2000
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
372
Appendix II
206
Ynglefugle i Danmark
begyndt at gå tilbage muligvis som et resultat af, at kva-
liteten af nåleskov synes forringet (Eskildsen
et al.
2013).
Indvandringen af nåleskovsarter skete navnlig i sidste
halvdel af 1800-tallet som følge af tilplantning (Levin &
Normander 2008).
Det ser således fortsat ud til, at stigningen i artsantal-
let af danske ynglefugle er bremset op i perioden 1993-
2012 trods en fortsat betydelig naturindsats og en mere
omfattende registrering.
Et studie af bestandsudviklingen af europæiske fugle
gennem de sidste 30 år (1980-2009) viser, at de almin-
delige fugle går markant tilbage i antal (i alt skønnes
ca. 421 mio. individer at være forsvundet), hvorimod
sjældne arter er gået frem (Inger
et al.
2015). Den i nær-
værende analyse fundne fremgang i antallet af fuglear-
ter (artsrigdom) i Danmark kan således godt dække over
tilbagegang i individrigdom for almindelige arter.
Danmarks nylige afrapportering af fuglebeskyttel-
sesdirektivet til EU-kommissionen (Pihl & Fredshavn
2015) viser fx for perioden 1999-2011 en bred tilbage-
gang bl.a. for hovedparten af de ynglende spurvefugle,
der overvintrer i Afrika syd for Sahara, samt for mange
ynglende vadefugle.
Analyser viser, at det kan tage adskillige årtier fra
beskyttelsen øges, og til bestandene af efterstræbte
arter vender tilbage til deres tidligere udbredelsesom-
råde (Brasseur
et al.
2015). Denne tendens peger i lighed
med andre undersøgelser på, at naturbeskyttelseslov-
givning, fx fredning af rovfuglene i 1967, tiltrædelse af
internationale naturbeskyttelseskonventioner og im-
plementeringen af EU’s naturdirektiver (fx Donald
et al.
2007) og naturforvaltningstiltag herunder genopret-
ning af vådområder fra 1990erne har en direkte om end
ofte forsinket effekt på fuglebestandene (Sanderson
et
al.
2016) og artsrigdommen i Danmark.
mark increased significantly from 149 in 1800 to 178 in 2012.
Split into habitat types, the new results showed a continued
increase in numbers of species in forest and wetland habitats in
recent years. The largest decline in species numbers occurred
within the group heathland/meadow/commons. The general
stagnation in species richness reported in the last 20 years by
Romdal
et al.
(2013) was not supported. The number of non-
persecuted species, however, did show a statistically significant
decline in the last 20 years. By contrast, the species categorized
as (previously) persecuted increased significantly in the revised
analysis over the last 20 years – indicating a comeback from an
all-time low around 1900. Enhanced legal protection, landscape
change, nature management and a change in mindset among
the general public are believed to be some of the major drivers
contributing to the long term increase in Danish bird species
richness.
Referencer
Brasseur, M.J.M, T.D. van Polanen Petel, T. Gerrodette, E.H.W.G.
Meesters, P.J.H. Reijnders & G. Aarts 2015: Rapid recovery of
Dutch gray seal colonies fueled by immigration. – Mar. Mam-
mal Sci. 31: 405-426.
Donald, P.F., F.J. Sanderson, I.J. Burfield, S.M. Bierman, R.D. Gregory
& Z. Waliczky 2007: International conservation policy delivers
benefits for birds in Europe. – Science 217: 810-813.
Eskildsen, A., J.D. Larsen & H. Heldbjerg 2013: Use of an objective
indicator species selection method shows decline in bird pop-
ulations in Danish habitats. – Dansk. Orn. Foren. Tidsskr. 107:
191-207.
Grell, M.B., K. Flensted, T. Nyegaard, H. Heldbjerg & T. Vikstrøm
2005: Status over Danmarks ynglefugle 2005. – Dansk Orni-
tologisk Forening.
Hald-Mortensen, P. 1971: Status over Danmarks Ynglefugle. Pp
167-197 i H. Hvass (red.): Status over Danmarks Dyreverden.
– Rosenkilde og Bagger.
Inger, R., R. Gregory, J.P. Duffy, I. Stott, P. Vorisek & K.J. Gaston 2015:
Common European birds are declining rapidly while less abun-
dant species numbers are rising. – Ecology Letters 18(1): 28-36.
Lange, P. 2012: Fugle i Danmark 2011. – Fugleåret 6: 21-96.
Lange, P. 2013. Fugle i Danmark 2012. – Fugleåret 7: 22-102.
Levin, G. & B. Normander 2008: Arealanvendelse i Danmark siden
slutningen af 1800-tallet. – Faglig rapport fra DMU nr. 682.
Nyegaard, T., H. Meltofte, J. Tofft & M.B. Grell 2014: Truede og
sjældne ynglefugle i Danmark 1998-2012. – Dansk Orn. Foren.
Tidsskr. 108: 1-144.
Pihl, S. & J.R. Fredshavn 2015: Størrelse og udvikling af fuglebe-
stande i Danmark. – Videnskabelig rapport fra DCE nr. 176.
Romdal, T.S., L. Dinesen & M.B. Grell 2013: Udviklingen i antallet af
ynglende fuglearter i Danmark 1800-2012. – Dansk Orn. Foren.
Tidsskr. 107: 281-290.
Sanderson, F.J., R.G. Pople, C. Leronymidou, I. Burfield, R.D. Greg-
ory, S.G. Willis
et al.
2016: Assessing the Performance of EU
Nature Legislation in Protecting Target Species in an Era of
Climate Change. – Conservation Letters 9: 172-180.
Appendiks 1:
http://dof.dk/doft/2016/4.appendiks1
Forfatternes adresser:
Lars Dinesen ([email protected]), Åvej 1, 4470 Svebølle
Tom Romdal, Hvidovrevej 526, 2650 Hvidovre
Michael B. Grell, Jagtvej 193, st. tv, 2100 København Ø
Erik Buchwald, Smedievej 251, 3400 Hillerød
Tak
Tak til to anonyme referees for konstruktive kommenta-
rer til en tidligere version, og til Nick Quist for sproglig
revision af vores engelske tekster.
Summary
Development in the number of breeding bird species in Den-
mark 1800-2012 II
In DOFT 107: 281-290, 2013 the three first authors (LD, TSR
and MBG) presented a paper on development in the numbers
of species of Danish breeding birds 1800-2012 (Romdal
et al.
2013). Information published subsequently on Danish breed-
ing birds made a re-analysis of the extended dataset relevant,
and resulted in new categorization for eight species. The new
results confirmed that numbers of breeding bird species in Den-
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0384.png
APPENDIX III
Hvor skal vi gøre hvad i statsskov?
Erik Buchwald
(moMentum+ nr. 3, 2015. Temanummer om biodiversitet og skov)
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
374
Previous page: Trollius europaeus in Bolderslev Forest interior (photo by Erik Buchwald)
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0386.png
Appendix III
375
+
AF ERIK BUCHWALD
Hvor skal vi gøre
hvad i statsskov?
Naturstyrelsens prioriteringer skal danne grundlag for en revision
af biodiversitetsindsatsen på styrelsens skovarealer,
herunder udlæg af yderligere urørt skov og
Skov-perlemorsommerfugl er et
anden biodiversitetsskov
eksempel på en art, som kan spille
en særlig rolle i processen, idet den
Naturstyrelsen har på de arealer, den administrerer (statsskovene),
gennem årene gjort meget for at give gode kår for arter og natur. Men
de politiske vinde og forskeranbefalinger peger på, at der skal mere
til. Ikke mindst hvis FN og EUs 2020 mål om at standse tilbagegan-
gen i biodiversitet skal understøttes.
Siden 2014 har Naturstyrelsen arbejdet mere fokuseret med en da-
tabaseret prioritering af naturindsatser for at opnå bedre nytte af sine
begrænsede midler, bedre inddragelse af eksterne interessenter og med
stærkere fokus på opfyldelse af 2020 biodiversitetsmålene.
Denne prioritering ønskes ikke mindst at danne grundlag for en
revision af biodiversitetsindsatsen på Naturstyrelsens skovarealer,
herunder udlæg af yderligere urørt skov og anden biodiversitetsskov,
så disse udlæg fokuseres på steder med relevante trængende arter og
opfylder de stedlige arters økologiske behov.
er rødlistet og i fortsat tilbagegang.
ErhvervsPhD
For at skaffe et bedre grundlag for den forventede øgede indsats søgte
og fik Naturstyrelsen derfor i 2014 en 3-årig ErhvervsPhD bevilling
fra Innovationsfonden.
Projektet »Analyse
og prioritering af fremtidig indsats for biodiversitet -
med særligt henblik på Naturstyrelsens arealer«
påbegyndtes 1. marts 2015
ved forfatteren, som efter ca. 23 år som forstfuldmægtig i styrelsen
blev indskrevet på KU som ph.d.-studerende. Vejledere er lektor
Jacob
Heilmann-Clausen
og professor
Carsten Rahbek
fra KU-CMEC (Cen-
ter for Makroøkologi, Evolution og Klima) foruden kontorchef
Mads
Jensen
og skovrider
Jens Bjerregaard Christensen
fra Naturstyrelsen.
Projektets formål er at undersøge og analysere, hvor og hvordan
man i Danmark kan gøre en effektiv indsats for at hindre tab af bio-
diversitet - særligt på de ca. 2.000 km
2
af Danmark, som ejes af staten
(ved Naturstyrelsen).
Her vil konkrete forslag til målrettet indsats kunne gennemføres
FOTOS: ERIK BUCHWALD
BIODIVERSITET OG SKOV
NR. 3 2015
mo
M
entum
+
27
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0387.png
376
Appendix III
+
Beskyttelse af den biologiske
mangfoldighed er et af
de vigtige formål med
Naturstyrelsens arealer
relativt hurtigt, idet beskyttelse af den biologiske mang-
foldighed, herunder et rigt og varieret dyre- og planteliv,
er et af de vigtige formål med Naturstyrelsens arealer.
Statsskovenes rolle
De 200.000 ha, Naturstyrelsen administrerer, svarer
til ca. fem pct. af Danmarks areal. Andelen af skov og
natur er dog meget højere og op mod 100 pct. for visse
specielle naturtyper. Det betyder, at indsatsen på Naturstyrelsens arealer
kan have afgørende indflydelse også på nationalt plan.
For at kunne hjælpe de truede arter forvaltningsmæssigt er det nødven-
digt at kende deres krav til levested og hvilke trusler, der er vigtige for dem.
Oplysninger herom er af Aarhus Universitet samlet i en rødliste-data-
base (se tabel 1), hvis data dog ikke kan stå alene. Derfor inddrages også
bl.a. detaillitteratur om en mindre del af arterne.
De Økonomiske Råd har i relation til bevarelse af den danske biodi-
versitet konkluderet, at en stor indsats i skovene bør prioriteres højt, og
at der er brug for mere målrettet indsats i den åbne natur.
Rådets analyser var i høj grad baseret på data for Danmark opdelt i 10 x
10 km kvadrater. For at gøre det mere forvaltningsegnet er der behov for
at komme længere ned i skala til konkrete naturarealer, herunder skove.
Et prioritet katalog
Projektet vil derfor for Naturstyrelsens arealer gå dybere end de oven-
nævnte overordnede analyser og vurderinger ved at analysere og priori-
tere de truede arter og deres konkrete levesteder i forhold til viden om
arternes økologiske behov, udbredelse og klimakrav, relation til driftsfor-
mer samt hidtidige udvikling i Danmark.
Speciel fokus ofres på arter, som ser ud til at være af særlig betydning
for, at Danmark kan understøtte det politisk vedtagne 2020-mål om at
standse tabet i biodiversitet.
Projektets målsætning er tredelt og vil belyse:
Beskyttelsen af arter og naturtyper (ikke kun skov), der er særligt vig-
tige i relation til
det politiske 2020-mål
(1) om at standse tabet af bio-
diversitet, og
At undersøge spørgsmål, som vil være af betydning for forvaltningen
af truede
skovarter
(2) generelt i Danmark, og specifikt på Natursty-
relsens arealer, så der kan indføres en mere målrettet og videnbaseret
indsats for arterne, samt
At anvende resultater fra forskningen til at udforme et
prioriteret katalog
over anbefalet indsats
(3), som hurtigt kan omsættes til konkret natur-
beskyttelse på Naturstyrelsens arealer
Truet
(CR,EN,VU)
881
645
1526
17,5
21,5
Næsten truet
(NT)
240
192
432
4,8
6,4
Livskraftig Data deficient
(LC)
(DD)
3322
1842
5164
66,1
61,3
446
175
621
8,9
5,8
I alt
5026
3006
8032
100,0
100,1
Tabel 1: Rødlistedatabasens
arter fordelt efter, om da-
tabasen angiver en slags
skov som levested eller ej
i feltet for levested. Arter
uden levestedskode er
udeladt.
Antal arter
pr. levested
Skov
Ikke skov
Sum
Relativ andel
Pct. af skovarter
Pct. af ikke skovarter
Uddød
(RE)
137
152
289
2,7
5,1
28
mo
M
entum
+
NR. 3 2015
BIODIVERSITET OG SKOV
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0388.png
Appendix III
377
Ad. 1: Det politiske 2020-mål (skov og andre naturtyper):
Til brug for
den fremtidige naturindsats på Naturstyrelsens arealer gennemføres
hot spot-, komplementaritets- og gap-analyse for forekomst og beskyt-
telse af truede arter, som spiller en særlig rolle for at nå det politiske
2020-mål om at standse tabet af biodiversitet. Analyserne vil belyse,
hvor godt de hidtidigt naturbeskyttede arealer dækker de truede arter,
og hvor der er mangler. Resultaterne danner grundlag for mere mål-
rettet planlægning af naturbeskyttelsen på Naturstyrelsens arealer.
Ad. 2: Skovarter:
Data for Danmarks truede arter analyseres for
habitattilknytning og -præferencer ud fra data for arternes forekomst
sammenholdt med Naturstyrelsens GIS-data for habitater og skovdrifts-
typer. De resulterende habitatpræferencer anvendes til at målrette
beskyttelsen af naturmæssigt særlig værdifuld skov på Naturstyrelsens
arealer med henblik på at tilgodese de truede arters behov - fx ved
beskyttelse som urørt skov eller ved speciel naturvenlig drift.
Ad. 3: Prioriteret katalog over anbefalet indsats:
Projektet vil dermed
som noget nyt sammenkæde prioriteringsanalyser for biodiversitet
på det overordnede niveau (10 x 10 km felter) eller andre storskala
geografiske enheder, med konkret og operationel forvaltning på lokal
skala i form af et prioriteret katalog over anbefalet indsats i konkrete
områder og naturtyper. Dermed bliver det direkte
relevant for selve den praktiske naturforvaltningsind-
sats ude i virkeligheden, som Naturstyrelsen står for.
Det prioriterede katalog over anbefalede supple-
rende indsatser for truede arter kan anvendes ved
udmøntning af et evt. nyt nationalt skovprogram,
herunder en evt. revision af områder udpeget i med-
før af naturskovstrategien, og bruges til prioriteringer
i det omfang, Naturstyrelsen får ressourcer til sup-
plerende indsatser.
Af øvrige aktiviteter kan nævnes, at Naturstyrelsens
praktikere involveres og informeres for at opnå hur-
tig effekt ude i praksis og for at inddrage de mange
erfaringer, som ikke kan findes i litteraturen. Det
vil ske ved interne møder, workshops og ved delta-
gelse i ekskursioner i bl.a. PROSILVA netværket for
skovbrugere, som arbejder med naturnær skovdrift i
praksis. Endvidere skal der selvfølgelig skrives forsk-
ningsartikler ud fra projektet.
Skovgæster ved en storbladet lind i
Bolderslev Skov. Visse truede arter kan
have habitatpræference for skovpartier
med sjældne træarter eller for urørt skov.
Hvad siger 2020 målene mere
konkret?
For EU er biodiversitetsstrategiens mål nr. 1 det afgø-
rende i relation til projektet. Det handler om inden
2020 at forbedre status for Natura 2000 naturtyper,
arter og fugle, dvs. naturtyperne og arter på habitat-
direktivets bilag 2, 4 og 5, samt fugle omfattet af fug-
lebeskyttelsesdirektivet - dvs. alle vilde fuglearter.
Tabel 2 s. 30 giver et overblik over måltal og sta-
tus. Den danske ændring for naturtyper (fra 17 til 5
pct. rapporteret gunstig) skyldes primært metode-
forandring mellem rapporteringerne i 2007 og 2013,
hvilket er uheldigt for sammenligninger.
BIODIVERSITET OG SKOV
NR. 3 2015
mo
M
entum
+
29
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren
2499881_0389.png
378
Appendix III
EU-tallene er opgjort i de biogeografiske regioner og ikke pr. land.
Det medfører, at EU-tallene ikke direkte kan oversættes til nationalt
niveau, men i praksis vil være absolut minimum for hvert enkelt land,
idet alle, eller i hvert fald flertallet af lande, er nødt til at opnå posi-
tiv status for, at EU samlet kan få det på regionsniveau.
FNs biodiversitetsmål for 2020 omfatter i relation til arter bl.a. at
undgå uddøen af truede rødlistearter inden 2020 og at forbedre arter-
nes status. Målet drejer sig, jf. teknisk baggrundsdokument COP/10/
INF/12/Rev.1, både om globalt og om nationalt truede arter.
Biodiversitet med samfundsværdi
Undersøgelserne relateret til de politiske 2020-mål vil hjælpe styrel-
sen til en indsats, som kan øge sandsynligheden for at nå målet om at
standse tilbagegangen i biodiversitet i år 2020.
Bl.a. De Økonomiske Råds undersøgelser har vist, at biodiversitet re-
præsenterer en stor samfundsværdi, der kan måles i milliarder af kroner.
Tab af arter og biodiversitet udgør tilsvarende et samfundsøkono-
misk tab, som det er relevant at bruge væsentlige ressourcer på at
forebygge alene af økonomiske grunde, men også pga. de etiske og
moralske aspekter af naturbeskyttelse samt menneskers muligheder
for at kunne opleve en rig og varieret natur.
Tabel 2. Breakdown af EUs 2020 mål nr. 1
sammenholdt med status i Danmark. Jf. EUs
impact assessment til strategien, dokument
SEC(2011) 540 final af 3/5 2011, henholdsvis
»DK_National Summary for Article 17.pdf« af
3. juni 2014.
Forstkandidat Erik Buchwald er ErhvervsPhD studerende
og forstfuldmægtig ved Naturstyrelsen.
Andel med
gunstig status
Natura 2000 naturtyper
Natura 2000 arter
Fuglearter
Basistal
Stigning,
(2004-2007) 2020 mål afrundet
17 pct.
17 pct.
52 pct.
33 pct.
25 pct.
80 pct.
100 pct.
50 pct.
50 pct.
DK status
2007
17 pct.
24 pct.
Ej opgjort
DK status
2013
5 pct.
30 pct.
70 pct.
Skovbryn med en blanding af buske og træarter samt dødt ved er et andet
eksempel på en habitat, som mange truede arter har præference for.
30
mo
M
entum
+
NR. 3 2015
BIODIVERSITET OG SKOV