MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt

Skovstatistik 2020

Nord-Larsen, Thomas; Johannsen, VK; Riis-Nielsen, Torben; Thomsen, Iben Margrete;

Jørgensen, Bruno Bilde

Publication date:

2021

Document version

Også kaldet Forlagets PDF

Citation for published version (APA):

Nord-Larsen, T., Johannsen, VK., Riis-Nielsen, T., Thomsen, I. M., & Jørgensen, B. B. (2021).

Skovstatistik

2020.

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.

Download date: 22. nov.. 2021

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren

kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

i n s t i t u t f o r g e o v i d e n s k a b o g n at u r f o r va lt n i n g

Skovstatistik 2020

Forest statistics 2020

T h o m a s N o rd - L a r s e n , V i v i a n K v i s t J o h a n n s e n , To r b e n R i i s -

N i e l s e n , I b e n M a r g re t e T h o m s e n o g B r u n o B i l d e J ø r g e n s e n

Titel

Skovstatistik 2020

Forfattere/redaktører

Thomas Nord-Larsen, Vivian Kvist Johannsen, Torben Riis-Nielsen,

Iben Margrete Thomsen og Bruno Bilde Jørgensen

Udgiver

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Rolighedsvej 23

DK-1958 Frederiksberg C

Tlf. +45 353 31500

[email protected]

www.ign.ku.dk

Ansvarshavende redaktør

Claus Beier

Bedes citeret

Thomas Nord-Larsen, Vivian Kvist Johannsen, Torben Riis-Nielsen,

Iben Margrete Thomsen og Bruno Bilde Jørgensen (2021):

Skovstatistik 2020, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,

Københavns Universitet, Frederiksberg. 60 s. ill.

ISBN

978-87-7903-866-0 (web)

Dtp

Jette Alsing Larsen

Fotos

Thomas Nord-Larsen

Publicering

www.ign.ku.dk

Gengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelse

I salgs- eller reklameøjemed er eftertryk og citering af rapporten samt

anvendelse af instituttets navn kun tilladt efter skriftlig tilladelse.

Indhold

Forord ....................................................................................................................3

0. Om Danmarks Skovstatistik ...............................................................................4

1. Skovressourcer ..................................................................................................5

1.1. Tabeller....................................................................................................10

2. Skovenes sundhed ..........................................................................................20

2.1. Tabeller....................................................................................................23

3. Produktive funktioner .....................................................................................25

3.1. Tabeller....................................................................................................29

4. Biodiversitet ....................................................................................................34

4.1. Tabeller....................................................................................................39

5. Skovbrugets beskyttende funktioner ...............................................................48

5.1. Tabeller....................................................................................................49

6. Skovbrugets samfundsøkonomiske funktioner og betingelser..........................50

6.1. Tabeller....................................................................................................53

FORORD

Forord

Skovstatistik 2020 er bygget op om de seks pan-europæiske kriterier for bæredygtig

skovforvaltning. De enkelte kapitler følger de overordnede kriterier, og i begyndelsen af

hvert kapitel er anført en beskrivelse af de tilknyttede indikatorer.

De data, der ligger til grund for Skovstatistik 2020, er hovedsageligt indsamlet som en

del af Danmarks Skovstatistik, der er en stikprøvebaseret opgørelse af de danske skove.

Målingerne udføres med metoder, der er udviklet i et internationalt samarbejde med

andre forskningsmiljøer i det europæiske netværk for skovovervågning (ENFIN –

European National Forest Inventory Network).

Skovstatistik 2020 er udarbejdet for Miljøstyrelsen af Institut for Geovidenskab og

Naturforvaltning på Københavns Universitet.

De seks overordnede pan-europæiske kriterier for bæredygtig skovforvaltning og de dertil

knyttede indikatorer

Pan-European indicators and criteria for sustainable forest management

Pan-europæiske kriterier for bæredygtig skovforvaltning

C 1: Skovressourcer og kulstof – Bevaring og passende forøgelse af skovressourcerne og

deres bidrag til globale kulstofcykler

C 2: Skovsundhed – Bevaring af skovøkosystemers sundhed og stabilitet

C 3: Skovenes produktive funktioner – Bevaring og fremme af skovenes produktive

funktioner (træ og andet)

C 4: Biodiversitet – Bevarelse, beskyttelse og passende forøgelse af biologisk diversitet i

skovøkosystemer

C 5: Skovbrugets beskyttende funktioner – Bevaring og passende forbedring af skovenes

beskyttende funktioner (særligt jord og vand)

C 6: Socioøkonomiske funktioner og betingelser – Understøttelse af andre socioøkonomiske

funktioner og betingelser

Sidetal

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet

Frederiksberg, oktober 2021

Forest Europe: Updated pan-European indicators for sustainable forest management. Annex 1 to Madrid

Ministerial Declaration. Ministerial Conference Madrid 20-21 October 2015.

0. OM DANMARKS SKOVSTATISTIK

0. Om Danmarks Skovstatistik

Danmarks Skovstatistik er bygget op om et landsdækkende 2 x 2 km net

. I hvert af

nettets celler er placeret en gruppe bestående af fire prøveflader i hjørnerne af et kvadrat

på 200 x 200 meter. Alle prøveflade-grupperne måles over en fem-årig periode, hvor en

femtedel af prøvefladerne jævnt fordelt over landet måles hvert år. En tredjedel af grup-

perne er permanente og er placeret i det sydvestlige hjørne af nettets celler. Disse gen-

måles for hver fem-årige rotation af skovstatistikkens målinger. To tredjedele af grupper-

ne er temporære og flyttes tilfældigt inden for den respektive 2 x 2 km celle i nettet ved

hver gentagelse af den fem-årige rotation.

Skovstatistikkens prøveflader er cirkulære og har en radius på 15 meter. Der indgår i alt

ca. 43.000 prøveflader i netværket, hvor kun skovdækkede prøveflader måles over en

femårig periode. De skovdækkede prøveflader identificeres forud for hver målesæson ud

fra de nyeste luftfotos. I skoven bliver den enkelte prøveflade lokaliseret med stor geo-

grafisk præcision, hvilket muliggør sammenkobling med anden geografisk registerinfor-

mation. I den femårige måleperiode 2016-2020 blev der udpeget i alt 9.558 prøveflader

med skov fordelt på 4.344 grupper (se Tabel 0.1).

Tabel 0.1. Antal målte grupper og prøveflader i den femårige rotation 2016-2020.

Table 0.1. Number of measured clusters and sample plots in the five-year rotation 2016-2020.

Årstal

Year

I alt

Total

2016

2017

2018

2019

2020

I alt

Total

2.184

2.212

2.191

2.186

2.190

10.963

Grupper

Clusters

Skov

Forest

857

853

903

844

887

4.344

I alt

Total

8.572

8.652

8.586

8.597

8.569

42.976

Prøveflader

Sample plots

Skov

Forest

1.858

1.900

2.018

1.896

1.886

9.558

Figur 0.1. Design af Danmarks Skovstatistik. Grupper på fire prøveflader i hjørnerne af et 200

x 200 m kvadrat er udlagt i et systematisk net på 2 x 2 km.

Figure 0.1. Design of the National Forest Inventory. Clusters of four sample plots in the corners of a

200 x 200 m square are located within a 2 x 2 km systematic grid.

Nord-Larsen, T & Johannsen, VK 2016,

Danish National Forest Inventory: Design and calculations.

IGN Report, Department of Geosciences and Natural Resource Management, University of Copenhagen.

1. SKOVRESSOURCER

1. Skovressourcer

Kriterie 1: Vedligeholdelse og passende forøgelse af skovressourcer og deres bidrag til den

globale kulstofcyklus

Criterion 1: Maintenance and appropriate enhancement of forest resources and their contribution to

global carbon cycles

Skovressourcerne omfatter skovenes udbredelse såvel som skovenes træressourcer og

lager af kulstof. Skovressourcerne har betydning for skovenes produktion og bidrag til

den grønne omstilling såvel som for det nationale klimaregnskab. De pan-europæiske

indikatorer for udviklingen i skovressourcerne omfatter: 1.1 Skovarealets størrelse,

1.2 Den samlede vedmasse, 1.3 Alders- og størrelsesfordelingen af skovbevoksninger

og træer samt 1.4 Skovenes lager af kulstof.

Skovarealets størrelse

Danmarks skovareal er opgjort til 632.711 ha eller 14,7 pct. af landets areal. I forhold

til de seneste opgørelser er skovarealet svagt stigende (Figur 1.1). Det største skovareal

findes i det midtjyske område, mens den største andel af skov findes i Region Hoved-

staden (Tabel 1.1). Andet træbevokset areal, der i hovedsagen omfatter tilgroede heder,

enge og moser, udgør 42.638 ha eller 1,0 pct. af landets areal (Tabel 1.1).

Skovdefinitioner

Skov:

Areal større end 0,5 hektar og en minimumsbredde på 20 meter med træer højere end

5 meter og et kronedække på mere end 10 pct. eller med træer, der potentielt er i stand til at nå

disse værdier på voksestedet. Definitionen inkluderer midlertidigt ubevoksede arealer og hjælpe-

arealer nødvendige for skovdriften, men ikke arealer domineret af landbrugs- eller bymæssig an-

vendelse, herunder sommerhusområder.

Andet træbevokset areal:

Arealer med samme arealkrav som for skovdefinitionen, men et krone-

dække på 5-10 pct. af træer højere end 5 meter eller træer, som på voksestedet potentielt er i

stand til at nå disse værdier; eller arealer med et kronedække større end 10 pct. af træ- eller busk-

arter, der ikke er i stand til at nå en højde på mere end 5 meter på voksestedet.

1. SKOVRESSOURCER

Figur 1.1. Udviklingen i Danmarks Skovareal. “Andet” omfatter midlertidigt ubevoksede

arealer og hjælpearealer i skov. Skraverede arealer viser forskellen mellem opgørelserne ud

fra de tidligere skovtællinger og en senere kortlægning ud fra satellitbilleder.

Figure 1.1. Forest area development. The category “Other” represents temporarily unstocked and

auxiliary areas. Hatched area represents the difference in forest area between forest surveys and later

mapping of the forest area from satellite imagery.

Figur 1.2. Fordeling af skovarealet til arter og artsgrupper. Fordelingen er lavet ud fra en

proxy for arternes andel af bevoksningernes kronedække.

Figure 1.2. Distribution of the forest area to tree species and species groups. The distribution is made

according to a proxy for the species share of crown cover.

Skovarealet fordeles til skovtyper ud fra en visuel vurdering. Den største del af skov-

arealet er dækket af bevoksninger med løvskov (44 pct.) og nåleskov (36 pct.), mens en

mindre del er dækket med blandede løv- og nåleskovsbevoksninger (10 pct.) (Figur 1.1,

Tabel 1.2). Juletræer og arealer med pyntegrønt optager 5 pct. af skovarealet, mens mid-

lertidigt ubevoksede arealer samt hjælpearealer i skov (brandbælter, læggepladser mv.)

begge optager 2 pct. (Tabel 1.2). Fra opgørelserne af skovressourcerne begyndte i 1881

og frem til år 1990, har nåletræsandelen i skovene været stigende, men herefter er ud-

viklingen vendt, og der er i dag lige så stor andel med løvskov som ved skovtællingen i

1907 (Figur 1.1).

1. SKOVRESSOURCER

Skovarealet fordeles også til enkelte træarter ud fra deres andel af det samlede arealdæk-

ke. De mest almindelige træarter i Danmark er rødgran (13 pct.), bøg (13 pct.) og eg

(12 pct.) (Figur 1.2, Tabel 1.4, Tabel 1.5). Siden begyndelsen af målingerne med

Danmarks Skovstatistik i 2002 har arealet med særligt rødgran været faldende, mens det

har været stigende for særligt eg, birk og andet løv (Figur 1.3).

Skovens vedmasse

Den samlede vedmasse i de danske skove er 138 mio. m

, svarende til 219 m

/ha

(Tabel 1.7). Den største samlede vedmasse findes i Region Midtjylland (47 mio. m

mens den største vedmasse per ha findes i Region Sjælland (290 m

/ha) og Region

Hovedstaden (285 m

/ha) (Tabel 1.7).

Af den samlede vedmasse i skovene findes den største del i løvskovene (74 mio. m

) og

nåleskovene (52 mio. m

), mens de blandede løv- og nåleskove rummer 12 mio. m

(Tabel 1.8). Såvel den samlede som den gennemsnitlige vedmasse per hektar er sand-

synligvis steget siden skovtællingerne i 1990 og 2000 (Figur 1.4), men den faktiske stig-

ning er ukendt, idet vedmassen dengang ikke blev målt og i stedet er estimeret ud fra

modeller som en del af Danmarks kulstofregnskab.

Fordelt til træarter udgør løvtræet 58 pct. af den samlede vedmasse, mens nåletræet ud-

gør 42 pct. (Tabel 1.11). Bøg er den mest vedmasserige art udtrykt i forhold til den

samlede vedmasse (25 pct.) (Figur 1.5, Tabel 1.11). Til sammenligning udgør rødgran

16 pct. af den samlede vedmasse. Den samlede vedmasse har været stigende for de fleste

arter, men har for ask været stærkt faldende som følge af sygdommen asketoptørre, der

har plaget de europæiske asketræer. Også vedmassen af rødgran er faldende og er siden

begyndelsen af Danmarks Skovstatistik opstart i 2002 faldet med 4 pct.

Vedmasse

Vedmasse forstås som det rumfang/volumen af træets overjordiske forveddede dele. Det vil sige

træets stamme med bark fra jordoverfladen og op til den øverste knop. Definitionen indeholder også

træets grene for løvtræerne, men ikke for nåletræerne. Definitionen inkluderer ikke træernes blade

eller nåle. Træets vedmasse beregnes ud fra træernes diameter målt 1,3 m over jordniveau (normalt

kaldet ”brysthøjde”) og træets højde ved hjælp af træartsspecifikke vedmassefunktioner.

Figur 1.3. Udviklingen i skovarealet for enkelte arter. Værdierne er glidende gennemsnit og

dækker over fem-års målinger.

Figure 1.3. Development in the forest area of individual species and species groups. Individual points

are based on five-year measurements.

1. SKOVRESSOURCER

Skovenes lager af kulstof

Menneskeskabte klimaforandringer skyldes langt overvejende udledning af drivhusgas-

sen kuldioxid (CO

) til atmosfæren fra afbrændingen af fossile brændstoffer og rydning

af naturlig vegetation.

Klimaforandringerne kan derfor imødegås ved at reducere udledningen af CO

bl.a. ved

at overgå til vedvarende energikilder og stoppe rydningen af skov. Skovtræerne binder

kulstof i biomassen ved at optage CO

i forbindelse med fotosyntesen. Indholdet af

i atmosfæren kan derfor også mindskes ved at øge skovens binding af kulstof. Sko-

venes lager og optag af kulstof er derfor vigtige indikatorer for bæredygtig skovdrift i en

klimamæssig sammenhæng.

Det samlede kulstoflager i skovenes levende vedmasse (stammer, grene og rødder samt

nåletræernes levende nåle) er 42,2 mio. tons kulstof, svarerende til 67 tons per ha

(Tabel 1.13). Skovene har siden 1990 øget lagret af kulstof i træernes levende biomas-

se med 14,4 mio. tons (Figur 1.6) svarende til at fjerne 52,7 mio. tons CO

fra atmos-

færen. Af skovenes samlede kulstoflager i levende biomasse er 60 pct. lagret i løvtræ,

mens 40 pct. er lagret i nåletræ (Tabel 1.15).

Det største samlede kulstoflager blandt skovens fem puljer ligger i mineraljorden (67

pct.) (Tabel 1.13). Selvom puljen i jorden udgør den langt største del af skovenes kul-

stoflager, har den mindre betydning i en klimamæssig sammenhæng, fordi puljen kun

Figur 1.4. Udviklingen i den samlede vedmasse (søjler) og gennemsnitlige vedmasse per ha

(linjer) for hhv. løvskov, nåleskov og blandede løv- og nåleskove. Data for 1990 og 2000 viser

en opskalering af den samlede vedmasse svarende til det større skovareal kortlagt i forbin-

delse med det danske kulstofregnskab.

Figure 1.4. Development in growing stock (bars) and average growing stock per hectare (lines), distri-

buted to broadleaved forest, conifer forest and mixed broadleaved and conifer forest. Data for 1990

and 2000 show an upscaling of the growing stock corresponding to the forest area mapped in rela-

tion to the Danish GHG accounting.

Skovenes kulstoflager

Skovene optager CO

fra atmosfæren og lagrer kulstof i træernes ved som en del af fotosyntesen.

Skovene udgør det største naturlige kulstoflager på landjorden. Faktisk findes 80 % af alt kulstof

bundet i landjordens økosystemer i skovene. Skove spiller derfor en meget vigtig rolle i det globale

kulstofkredsløb. Skovenes lager af kulstof er fordelt på fem forskellige puljer:

•

levende overjordisk biomasse (træernes stammer og grene)

levende underjordisk biomasse (træernes rødder)

døde grene og stammer

jordbundens lag af uomsat organisk materiale (døde blade og nåle)

mineraljordens indhold af organisk materiale

1. SKOVRESSOURCER

Figur 1.5. Fordeling af den samlede vedmasse i skov til arter.

Figure 1.5. Distribution of the total growing stock to species.

Figur 1.6. Udviklingen i skovenes kulstoflager, fordelt på de fem overordnede puljer. Udsving

i mineraljordens pulje skyldes i hovedsagen forøgelsen af skovarealet ved skovrejsning.

Figure 1.6. Development in the forest carbon stocks, distributed to the five principal pools. Fluctua-

tions in the mineral soil pool are mainly associated with increasing forest area from afforestation.

ændres meget langsomt. Ved skovrejsning på tidligere landbrugsjord ’medfølger’ en kul-

stofpulje i jorden, hvorfor skovrejsning giver anledning til en stigning i skovenes pulje

af kulstof. Dette har dog ingen betydning for klimaet, fordi en tilsvarende mængde er

’fjernet’ fra landbruget. Den levende biomasse udgør samlet set 27 pct. af skovens sam-

lede kulstoflager, mens puljen af kulstof i død vedmasse udgør 0,5 pct. (Tabel 1.13).

Skovjordens lag af døde blade og andet uomsat organisk materiale udgør 6 pct. af

skovenes samlede lager.

1. SKOVRESSOURCER

1.1. Tabeller

Tabel 1.1. Arealet med skov og anden træbevoksning fordelt til regioner.

Table 1.1. Forest area and other wooded land area distributed to regions.

Region

Danmark

Hovedstaden

Midtjylland

Nordjylland

Sjælland

Syddanmark

632.711

49.706

230.959

116.668

96.752

138.626

Skov

Forest

pct.

14,7

19,4

17,6

14,7

13,3

11,4

Andre træbevoksede arealer

Other wooded land

42.638

263

21.487

9.702

361

10.825

pct.

1,0

0,1

1,6

1,2

0,0

0,9

Tabel 1.2. Skovarealet fordelt til arealanvendelsesklasser. Arealerne oplyst for 1990 og 2000 er opgjort på baggrund

af kortlægning med satellitbilleder, mens fordelingen til arealanvendelser er udført ud fra den observerede fordeling

i skovtællingerne 1990 og 2000.

Table 1.2. Forest area distributed to landuse classes. Areas provided for 1990 and 2000 are based on satellite imagery and the

distribution to landuse classes is based on two questionnaire based forest surveys in 1990 and 2000.

Arealanvendelse

Landuse

I alt

Total

Skov, nål

Forest, conifers

.... heraf højskov

.... of which high forest

.... heraf juletræer og pyntegrønt

.... of which Christmas trees and greenery

Skov, løv

Forest, broadleaves

Skov, blandet løv og nål

Forest, mixtures of conifers and broadleaves

Midlertidig ubevokset

Temporarily unstocked

Hjælpearealer

Unstocked

544.538

327.946

315.252

12.694

174.986

21.338

20.267

586.610

354.863

335.282

19.581

210.021

11.143

10.583

1990

2000

2005

537.581

243.356

233.160

10.196

196.854

79.488

9.172

8.711

586.212

261.545

234.345

27.200

234.858

71.517

10.885

7.408

624.251

272.038

241.144

30.894

258.100

67.800

16.261

10.051

632.711

258.726

224.956

33.770

281.303

64.340

15.610

12.731

2010

2015

2020

1. SKOVRESSOURCER

Tabel 1.3. Skovarealet fordelt til regioner og arealanvendelsesklasser.

Table 1.3. Forest area distributed to regions and landuse classes.

Arealanvendelse

Landuse

I alt

Total

Skov, nål

Forest, conifers

.... heraf højskov

.... of which high forest

.... heraf juletræer og pyntegrønt

.... of which Christmas trees and greenery

Skov, løv

Forest, broadleaves

Skov, blandet løv og nål

Forest, mixtures of conifers and broadleaves

Midlertidig ubevokset

Temporarily unstocked

Hjælpearealer

Unstocked

632.711

258.726

224.956

33.770

281.303

64.340

15.610

12.731

49.706

11.164

10.706

458

30.848

6.137

1.126

431

Danmark

Hovedstaden

Midtjylland

230.959

116.402

102.864

13.538

77.497

26.804

5.505

4.752

116.668

54.308

50.212

4.095

43.270

12.674

3.518

2.899

96.752

19.523

16.317

3.206

65.204

8.961

2.156

908

138.626

56.514

44.057

12.457

65.409

9.732

3.281

3.691

Nordjylland

Sjælland

Syddanmark

Tabel 1.4. Arealet for de 10 mest almindelige træarter i Danmark. Rangordningen er bestemt af fordelingen i 2015. Skovarealerne i 1990

og 2000 er bestemt ud fra opgørelserne i 1990 og 2000 skaleret til det fulde skovareal opgjort ud fra satellitbilledekortlægningen i 2011.

Table 1.4. Area of the 10 most common tree species in Denmark. Ranking is determined by the distribution in 2015. Forest areas in 1990 and 2000

are estimated from the 1990 and 2000 forest census scaled with the area obtained from the satellite imagery in 2011.

Rang

Rank

Rest

I alt

Total

Rødgran

Bøg

Birk

Sitkagran

Skovfyr

Nordmannsgran

Lærk

Ær

Bjergfyr

Norway spruce

Beech

Oak

Birch

Sitka spruce

Scots pine

Nordmann fir

Larch

Sychamore maple

Mountain pine

181.786

544.538

189.964

586.610

9.902

11.468

14.695

34.211

44.011

41.558

167.548

89.059

37.537

160.578

96.602

52.229

Navn

Name

1990

2000

2005

100.411

73.893

45.812

31.676

34.287

30.945

17.436

18.731

19.108

22.998

142.284

537.581

95.723

77.501

56.934

37.712

35.542

32.964

28.095

22.348

21.112

20.627

157.654

586.212

95.873

84.880

62.979

46.896

37.915

35.074

29.392

25.030

25.660

19.110

161.444

624.251

81.230

80.889

73.285

48.044

39.753

36.984

35.018

26.895

26.606

16.741

167.267

632.711

2010

2015

2020

1. SKOVRESSOURCER

Tabel 1.5. Fordelingen af skovarealet til arter og artsgrupper.

Table 1.5. Distribution of the forest area to species and species groups.

Art

I alt

Hjælpearealer

Skovbevokset

Midlertidigt ubevokset

Løvtræ

Bøg

Ask

Ær

Birk

Andet løv

Nåletræ

Rødgran

Sitkagran

Andet ædelgran

Fyrrearter

Nordmannsgran

Nobilis

Andet nål

Ukendt

Species

Danmark

632.711

12.731

619.980

15.610

310.164

80.889

75.864

10.943

26.606

48.044

67.819

292.317

81.230

39.753

15.533

67.291

35.018

11.312

42.180

1.888

Hovedstaden

49.706

431

49.275

1.126

33.885

10.567

7.128

1.357

2.417

4.800

7.616

14.005

7.942

438

403

1.718

1.228

209

2.067

259

Midtjylland

Total

Auxilary areas

Forested

Temporarily unstocked

Broadleaved

Beech

Oak

Ash

Sycamore maple

Birch

Other broadleaves

Conifers

Norway spruce

Sitka spruce

Other fir sp.

Pine sp.

Nordmann fir

Noble fir

Other conifers

Unknown

230.959

4.752

226.207

5.505

90.174

18.117

26.879

2.331

6.588

16.224

20.034

129.970

40.749

15.002

7.454

29.621

12.113

5.307

19.724

558

116.668

2.899

113.769

3.518

48.359

9.663

10.370

774

2.519

11.670

13.363

61.559

6.955

13.864

4.221

22.217

5.924

2.202

6.174

334

96.752

908

95.843

2.156

69.751

22.927

14.595

3.212

8.982

5.595

14.441

23.620

9.354

2.635

898

1.942

4.634

734

3.423

316

138.626

3.691

134.935

3.281

68.938

20.088

17.085

3.351

6.298

9.642

12.474

62.292

16.396

7.508

2.470

11.255

11.097

2.822

10.745

424

Nordjylland

Sjælland

Syddanmark

1. SKOVRESSOURCER

Tabel 1.6. Fordeling af skovarealet til arts- og aldersklasser. Artsklasserne repræsenterer den dominerende art for hver prøveflade. Herved summer de artsvise arealer ikke til det samme

som i de artsvise opgørelser, hvor indblanding af andre træarter medtages.

Table 1.6. Distribution of the forest area to species and age classes. Species classes represent the dominating species on each sample plot. Therefore the reported areas cannot be compared to the species

distribution reported elsewhere.

Art

Species

Aldersklasse (år)

Age class (year)

I alt

Total

Bøg

Beech

Oak

Ask

Ash

Ær

Sycamore

maple

27.819

1.027

2.138

3.367

5.289

4.411

3.123

1.076

1.304

687

215

108

4.966

Birk

Birch

Andet løv

Other

broadleaves

54.736

4.411

11.556

9.357

8.132

5.357

3.657

2.122

1.221

1.019

108

101

7.696

Rødgran

Norway

spruce

86.159

4.008

5.452

10.764

21.446

15.426

16.309

7.319

2.009

527

169

183

108

2.441

Sitkagran

Sitka spruce

Andet

ædelgran

Fir sp.

16.641

788

431

1.530

2.339

3.896

2.492

2.076

1.316

1.009

310

196

258

Fyr

Pine sp.

Nordmanns-

gran

Nordmann fir

36.777

16.796

9.519

4.846

3.220

795

607

994

Nobilis

Noble fir

Andet nål

Other

conifers

41.706

5.398

7.678

6.588

5.145

5.966

4.060

3.269

1.145

790

108

1.235

Andet

Other

Areal (ha)

Area (ha)

I alt

Total

0-10

10-20

20-30

30-40

40-50

50-60

66-70

70-80

80-90

90-100

100-110

110-120

120-130

130-140

140-150

>150

Uden akl.

632.711

49.404

78.841

90.582

96.962

68.821

61.371

37.631

21.494

15.070

8.634

9.061

2.562

7.051

4.679

4.023

7.065

69.460

86.702

1.825

6.366

7.596

4.519

4.554

5.735

6.293

5.821

6.565

5.101

5.507

1.977

6.035

4.071

3.477

4.327

6.933

76.760

2.757

10.343

11.496

10.402

7.012

7.370

6.766

4.866

2.550

2.208

2.048

369

909

501

438

2.366

4.359

8.894

148

334

1.051

847

1.110

1.411

944

709

526

130

205

108

1.370

50.846

3.989

11.907

10.032

9.652

4.766

2.695

910

497

103

108

6.061

39.922

6.183

4.973

7.874

9.172

3.919

4.081

1.463

888

108

179

1.081

64.034

1.295

6.344

11.258

14.153

10.666

9.595

5.394

1.662

1.078

215

527

1.846

11.544

780

1.800

4.824

2.646

941

237

108

30.173

1. SKOVRESSOURCER

Tabel 1.7. Vedmassen i skov og på andre træbevoksede arealer fordelt til regioner.

Table 1.7. Growing stock in forests and other wooded lands distributed to regions.

Region

1.000 m

Danmark

Hovedstaden

Midtjylland

Nordjylland

Sjælland

Syddanmark

138.294

14.178

47.080

23.067

28.020

25.951

Skov

Forest

/ha

219

285

204

198

290

187

Andre træbevoksede arealer

Other wooded land

1.000 m

464

211

111

134

/ha

Tabel 1.8. Vedmasse i skov fordelt til arealanvendelsesklasser. Tal i kursiv angiver vedmassen per ha. Vedmassen i 1990 og

2000 er beregnet ved en opskalering af skovtællingerne i 1990 og 2000 med skovarealet fremkommet som en del af

Danmarks nationale kulstofregnskab.

Table 1.8. Growing stock in forest distributed to landuse classes. Numbers in italics are average stocks per ha. Growing stocks in 1990

and 2000 are calculated as an upscaling of the growing stock in the questionnaire based forest surveys in 1990 and 2000, with the

total forest area obtained as part of the national GHG inventory.

Arealanvendelse /

Landuse

I alt

Total

Skov, nål

Forest, conifers

.... heraf højskov

.... of which high forest

.... heraf juletræer og pyntegrønt

.... of which Christmas trees and greenery

Skov, løv

Forest, broadleaves

Skov, blandet løv og nål

Forest, mixtures of conifers and broadleaves

Midlertidig ubevokset

Temporarily unstocked

Hjælpearealer

Unstocked

46.812

263

52.170

246

1990

89.587

165

42.776

129

2000

101.786

174

49.616

139

2005

1000 m

/ha)

108.873

203

44.154

181

44.063

189

50.855

258

13.461

169

160

244

116.809

199

47.468

181

46.555

199

913

58.400

249

10.822

151

132.451

212

52.568

193

51.365

213

1.203

68.511

265

11.076

163

197

138.294

219

51.844

200

50.516

225

1.327

73.864

263

12.331

192

171

2010

2015

2020

1. SKOVRESSOURCER

Tabel 1.9. Fordeling af vedmassen til arealanvendelse og regioner. Tal i kursiv angiver vedmassen per ha.

Table 1.9. Distribution of the growing stock to land use and regions. Numbers in italics are average stocks per ha.

Arealanvendelse

Land use

I alt

Total

Skov, nål

Forest, conifer

.... heraf højskov

.... of which high forest

.... heraf juletræer og pyntegrønt

.... of which Christmas trees and greenery

Skov, løv

Forest, broadleaves

Skov, blandet løv og nål

Forest, mixtures of conifers and broadleaves

Midlertidig ubevokset

Temporarily unstocked

Hjælpearealer i skov

Unstocked forest

138.294

219

51.844

200

50.516

225

1.327

73.864

263

12.331

192

171

14.178

288

3.283

294

3.281

306

9.396

305

1.497

244

Danmark

Hovedstaden

Midtjylland

47.080

204

23.856

205

23.312

227

544

17.926

231

5.190

194

Nordjylland

23.067

203

11.324

209

11.112

221

212

9.701

224

2.034

160

Sjælland

28.020

292

5.173

265

5.066

310

107

20.377

313

2.389

267

Syddanmark

25.951

187

8.208

144

7.746

176

462

16.465

252

1.220

125

1000 m

/ha)

Tabel 1.10. Vedmasse for de 10 mest almindelige træarter i Danmark. Rangordningen er bestemt af fordelingen i 2015.

Table 1.10. Growing stock of the 10 most common tree species in Denmark. Ranking is determined by the distribution in 2015.

Rang

Rank

Rest

I alt

Total

Navn

Bøg

Rødgran

Sitkagran

Ær

Birk

Skovfyr

Ask

Lærk

Alm. ædelgran

Name

Beech

Norway spruce

Oak

Sitka spruce

Sycamore maple

Birch

Scots pine

Ash

Larch

Silver fir

4.237

8.364

89.587

4.479

19.121

101.786

1.959

2.317

1990

33.884

25.830

7.051

6.697

1.567

2000

32.763

25.574

8.672

6.689

2.170

2005

1.000 m

27.895

22.400

9.324

7.106

4.520

4.306

4.266

5.258

3.415

2.360

18.023

108.873

2010

28.935

21.479

11.659

7.641

4.951

4.400

4.420

5.411

3.864

3.730

20.320

116.809

2015

35.141

24.095

12.509

8.227

6.925

5.900

5.203

4.635

4.324

3.520

21.972

132.451

2020

34.639

21.523

15.956

9.336

7.277

6.665

6.314

3.477

4.709

3.618

24.780

138.294

1. SKOVRESSOURCER

Tabel 1.11. Vedmassen fordelt til regioner og arter. Den gennemsnitlige vedmasse per hektar er angivet i kursiv.

Table 1.11. Growing stock distributed to regions and species. The average growing stock per hectare is provided in italics.

Art

Species

I alt

Total

Løvtræ

Broadleaves

Bøg

Beech

Oak

Ask

Ash

Ær

Sycamore maple

Birk

Birch

Andet løv

Other broadleaves

Nåletræ

Conifers

Rødgran

Norway spruce

Sitkagran

Sitka spruce

Andet ædelgran

Fir species

Fyrrearter

Pine species

Nordmannsgran

Nordmann fir

Nobilis

Noble fir

Andet nål

Other conifers

Danmark

138.294

219

80.664

260

34.639

428

16.744

221

3.477

318

7.277

274

6.665

139

11.860

175

57.630

197

21.523

265

9.336

235

5.418

349

9.201

137

2.091

1.899

168

8.163

194

Hovedstaden

14.178

285

10.308

304

4.974

471

1.702

239

406

299

704

291

929

193

1.594

209

3.869

276

2.434

306

112

256

132

328

446

260

170

139

123

549

266

Midtjylland

Nordjylland

Sjælland

28.020

290

21.875

314

10.097

440

4.063

278

1.027

320

2.644

294

1.054

188

2.989

207

6.145

260

3.065

328

704

267

278

309

422

218

351

146

199

1.179

344

Syddanmark

25.951

187

17.178

249

8.333

415

3.419

200

944

282

1.474

234

860

2.146

172

8.773

141

3.289

201

1.612

215

675

273

862

302

534

189

1.499

140

1.000 m

/ha)

47.080

23.067

204

198

20.758

230

7.379

407

5.498

205

841

361

1.851

281

2.290

141

2.899

145

26.322

203

10.533

258

3.405

227

2.605

349

4.598

155

588

757

143

3.837

195

10.545

218

3.856

399

2.063

199

259

335

604

240

1.531

131

2.232

167

12.522

203

2.202

317

3.504

253

1.729

410

2.872

129

680

115

436

198

1.098

178

1. SKOVRESSOURCER

Tabel 1.12. Fordeling af skovens vedmasse til diameterklasser. Diameterklasserne er lavet ud fra træets diameter målt i brysthøjde (1,3 m over færdelsniveau).

Table 1.12. Distribution of the growing stock to diameter classes. Diameter classes are constructed from the diameter measured at breast height (1.3 m above ground).

Art

Species

Diameterklasse

Diameter class

I alt

Total

Bøg

Beach

Oak

Ask

Ash

Ær

Sycamore

maple

7.277

421

1.211

1.868

1.803

1.058

491

260

Birk

Birch

Andet løv

Other

broadleaves

11.860

1.021

2.642

2.741

2.254

1.209

835

558

182

181

103

133

Rødgran

Norway

spruce

21.523

391

3.825

8.645

6.062

1.603

620

238

Sitkagran

Sitka spruce

Andet ædel-

gran

Fir sp.

5.418

395

848

1.481

1.201

757

361

132

Fyr

Pine sp.

Nordmanns-

gran

Nordmann fir

2.091

226

785

734

246

Nobilis

Noble fir

Andet nål

Other

conifers

8.163

223

1.413

2.176

1.744

1.269

778

409

108

1.000 m

I alt

Total

>100

138.294

5.196

20.852

31.612

29.120

16.845

13.319

8.995

4.792

3.233

1.974

2.356

34.639

615

1.800

2.971

5.179

5.340

6.174

5.125

3.056

2.053

1.155

1.170

16.744

632

1.961

2.719

3.150

2.234

2.083

1.149

772

613

514

918

3.477

238

606

726

543

437

457

194

6.665

784

2.033

1.892

1.289

388

209

9.336

235

1.631

2.893

2.518

985

541

235

174

9.201

440

2.172

2.895

2.393

863

316

109

1.899

745

624

275

1. SKOVRESSOURCER

Tabel 1.13. Kulstof i de danske skove og på andre træbevoksede arealer. Ændringerne i kulstofmængderne på andre træbevoksede

arealer fra år 2000 kan delvis skyldes overgangen fra ekspertbaserede skøn til faktiske feltmålinger som grundlag for opgørelsen.

Table 1.13. Carbon in Danish forests and on other wooded lands.Changes in carbon stocks for other wooded lands from 2000 may in part be due to

a change in metodology from ekspert based assessment to actual field measurements.

Årstal

Year

Skov

Forest

2020

2015

2010

2005

2000

1990

Andet træbevokset areal

Other wooded land

2020

2015

2010

2005

2000

1990

I alt

Total

2020

2015

2010

2005

2000

1990

Biomasse i alt

Biomass total

42.989

41.168

36.502

34.183

32.037

28.225

161

154

342

328

1.129

43.150

41.322

36.844

34.511

33.166

29.354

Overjordisk

Above ground

34.550

33.228

29.462

27.624

25.810

22.759

122

118

255

876

34.672

33.346

29.717

27.879

26.686

23.634

Underjordisk

Below ground

7.602

7.293

6.506

6.115

5.724

5.019

225

7.634

7.322

6.571

6.180

5.949

5.244

Dødt ved

Deadwood

837

646

534

444

503

448

845

654

555

452

530

475

Jord i alt

Soil total

115.546

115.619

106.180

97.272

106.705

98.763

9.077

9.494

10.563

8.699

29.917

124.623

125.112

116.743

105.971

136.622

128.680

Litter

9.522

9.696

6.964

5.437

6.494

5.740

419

380

411

378

1.299

9.940

10.076

7.375

5.815

7.794

7.039

Mineraljord

Mineral soil

106.024

105.923

99.216

91.835

100.210

93.023

8.659

9.114

10.153

8.321

28.618

114.683

115.036

109.368

100.156

128.828

121.641

1.000 tons /

1,000 tonnes

1. SKOVRESSOURCER

Tabel 1.14. Fordeling af kulstof i levende træer til regioner for skove og andre træbevoksede

arealer. Kulstofmængden tons per hektar er angivet i kursiv.

Table 1.14. Distribution of carbon in live trees to regions in forests and other wooded lands.

Carbon in tons per hectare are provided in italics.

Region

Skov

Forest

Overjordisk Underjordisk

Above ground Below ground

1.000 tons

(tons/ha)

Danmark

Hovedstaden

Midtjylland

Nordjylland

Sjælland

Syddanmark

34.550

3.539

11.634

5.727

7.038

6.612

7.602

775

2.567

1.259

1.528

1.473

42.152

4.315

14.201

6.986

8.565

8.085

122

I alt

Total

Andre træbevoksede arealer

Other wooded lands

Overjordisk Underjordisk

Above ground Below ground

1.000 tons

(tons/ha)

154

I alt

Total

Tabel 1.15. Fordelingen af kulstof i levende biomasse (både over- og underjordisk) i skov til

regioner og træarter (1.000 tons). Kulstofmængden per hektar er angivet i kursiv.

Table 1.15. Distribution of carbon in live biomass (both above and below ground) in forests to regions

and tree species (1,000 tonnes). Carbon per hectare is provided in italics.

Art

Species

I alt

Total

Løvtræ

Broadleaves

Bøg

Beech

Oak

Ask

Ash

Ær

Sycamore maple

Birk

Birch

Andet løv

Other broadleaves

Nåletræ

Conifers

Rødgran

Norway spruce

Sitkagran

Sitka spruce

Andet ædelgran

Other fir sp.

Fyr

Pine sp.

Nordmannsgran

Nordmann fir

Nobilis

Noble fir

Andet nål

Other conifers

42.152

25.258

11.547

143

5.780

1.152

105

2.009

1.615

3.154

16.894

6.012

2.484

1.519

3.195

661

649

2.373

4.315

3.213

1.631

154

578

134

195

218

458

1.102

666

150

157

Danmark

Hovedstaden Midtjylland

14.201

6.487

2.489

137

1.908

276

118

507

552

755

7.714

2.955

901

714

1.574

185

262

1.123

Nordjylland

6.986

3.225

1.298

134

730

110

167

380

565

3.761

624

944

492

116

1.011

215

151

324

Sjælland

8.565

6.831

3.340

146

1.372

345

107

735

254

785

1.734

843

177

150

113

325

Syddanmark

8.085

5.502

2.789

139

1.192

312

406

211

591

2.583

923

433

199

310

178

445

1.000 tons

(tons/ha)

2. SKOVENES SUNDHED

2. Skovenes sundhed

Kriterie 2. Vedligehold af skovøkosystemets sundhed og vitalitet

Criterion 2: Maintenance of forest ecosystem health and vitality

De pan-europæiske kriterier omfatter: 2.1 Deposition og koncentration af luftforurening,

2.2 Jordbundstilstand, 2.3 Afløvning, 2.4 Skader på skov og 2.5 Ødelæggelse af skov. I

denne publikation er kun medtaget 2.3 Afløvning og 2.4 Skader på skov.

De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af mange faktorer, både naturgivne og men-

neskeskabte, som bl.a. omfatter klima (især storme og tørke), skadedyr og sygdomme

(herunder invasive arter), skovdyrkning og andre menneskeskabte påvirkninger af økosy-

stemet (herunder forurening).

Danmarks Skovstatistik indgår i det internationale skovovervågningssamarbejde ICP-

Forests. Herigennem bidrager Danmark til fælles viden om skovenes sundhed og trusler

mod denne og får samtidig indblik i hvilke trusler, der opstår i de andre europæiske lande.

Nåle-bladtab

Bedømmelser af træernes tab af nåle og blade er siden 1989 blevet anvendt som indika-

tor for træernes sundhed. Opgørelserne af afløvning laves på baggrund af det enkelte års

data og ikke som for mange af de andre indikatorer som et fem års løbende gennemsnit.

Værdien 0 pct. nåle-/bladtab svarer til, at træet er fuldt beløvet og er i optimal sund-

hedstilstand, mens 100 pct. betyder, at træet er uden blade og antageligt dødt. Træer

med et nåle-/bladtab på op til 25 pct. betragtes ikke som skadet, idet dette tab skønnes

at ligge inden for rammerne af træernes naturlige variation.

Efter en periode med relativt lille afløvning i starten af årtusindet ses i øjeblikket et øget

nåle-/bladtab hos de fleste træarter (Figur 2.1, Tabel 2.1). En væsentlig årsag til den for-

ringede sundhed skal formentlig findes i de seneste års skift mellem våde efterår/vintre

og tørre forår/somre, samt stor frøsætning hos bl.a. bøg i 2019. I 2020 var der dog en

markant og forventet forbedring hos de fleste træarter. Kun hos sitkagran sås et øget nå-

letab, hvilket skyldes de seneste års angreb af sitkabladlus (Elatobium

abietinum),

som

får alle nåle undtagen årets nye skud til at drysse af. Ask har fortsat et højt gennemsnit-

2. SKOVENES SUNDHED

ligt bladtab som følge af asketoptørre. En anden følge af sygdommen er, at askens an-

del af skovarealet er reduceret med 50 pct. siden 2005 (Figur 2.2), fordi syge træer og

bevoksninger skoves før tid. Desuden anlægges ikke nye kulturer med ask.

Alt i alt er skovenes generelle sundhed stadig under pres, men udviklingen er måske

vendt med en begrænset forbedring i 2020.

Skader på skov

Skader på skovbevoksninger registreres af Danmarks Skovstatistik, når skaden findes

på mere end 10 pct. af træerne, eller hvor skaden vurderes at resultere i en nedgang i

tilvækst eller værdi på mere end 10 pct. Det samlede areal påvirket af skader udgør

69.000 ha eller omkring 11 pct. af det samlede skovareal (Tabel 2.3). En stor del af

skaderne (48 pct. på bevoksningsniveau og 33 pct. af prøvetræerne) skyldes klimatiske

faktorer som vind eller ændret grundvandsstand. Pattedyr (mest hjorte), insekter,

svampe og planter forårsager en tilsvarende andel skader (47 pct. på bevoksnings-

niveau og 39 pct. af prøvetræerne), mens menneskelig aktivitet i skoven, samt skader

med ukendt årsag har betydning for enkelttræer (14 pct. af skader), men ikke på be-

voksningsnivau (3 pct.). Skader forårsaget af insekter er mere hyppige blandt skader,

der er sket inden for det seneste år (32 pct.) end blandt skader, der er ældre end et år.

Dette hænger sandsynligvis sammen med, at træerne ofte dør eller fældes som resultat

af insektangreb og derfor ikke optræder i statistikken et år efter, at skaden er sket.

Figur 2.1. Udvikling i nåle-/bladtab for løv- og nåletræ-

arterne baseret på data fra Danmarks Skovstatistik og

en række ældre overvågningsprøveflader.

Figure 2.1. Development in average defoliation for broad-

leaved species. Based on data from the NFI data and data

from older monitoring plots.

2. SKOVENES SUNDHED

Figur 2.2. Udvikling i skovarealet med ask i Danmark. Arealet falder som følge af sygdommen

asketoptørre, fordi syge ask skoves eller dør. Sygdommen påvirker unge træer mere end gam-

le, hvilket leder til stigende middelstammediameter. Middelstammediameteren er beregnet

som den grundfladevejede middeldiameter (typisk kaldet D

Figure 2.1. Development of the forest area with ash in Denmark. The area declines as the ash is af-

fected by ash dieback, leading to premature felling and death of trees. The dieback affects young trees

more than old, resulting increasing stem diameter. The average stem diameter is weighted by stem

basal area (i.e. quadratic mean diameter).

2. SKOVENES SUNDHED

2.1. Tabeller

Tabel 2.1. Gennemsnitligt nåle-/bladtab for de mest almindelige danske træarter, baseret på data fra Danmarks Skovstatistik og de

ældre overvågningsprøveflader. Andre nåletræer omfatter især ædelgranarter og lærk, men også douglasgran.

Table 2.1. Average defoliation for the most common Danish tree species based on NFI data and data from older monitoring plots.

Art

Species

1990-1994

Bøg

Beech

Oak

Ask

Ash

Ær*

Sycamore maple

Rødgran

Norway spruce

Sitkagran

Sitka spruce

Fyrrearter

Pine sp.

Andet nål

Other conifers

20,1

28,5

9,6

9,5

18,5

24,3

41,6

16,2

1995-1999

19,2

26,5

13,3

10,9

15,8

14,2

21,7

10,6

Afløvning (pct.)

Defoliation

2000-2004

12,7

18,0

13,9

5,1

10,9

10,7

13,8

7,1

2005-2009

9,6

15,5

28,8

4,2

7,6

12,1

10,0

7,8

2010-2014

8,0

15,6

30,4

5,5

5,6

9,5

10,9

5,7

2015-2019

16,6

23,4

31,6

10,0

13,8

17,2

18,1

9,6

2020

20,8

23,5

29,4

12,1

19,1

25,2

20,4

10,5

*Inklusive nogle få andre løvtræarter/Including a few other broadleaved species.

Tabel 2.2. Træernes fordeling (i pct.) til enkelte afløvningsklasser for forskellige træarter. Hvor afløvningen overstiger 25 pct.,

opfattes træerne som skadede.

Table 2.2. Distribution of trees (in percent) to different defoliation-classes for different tree species. Where defoliation is more than 25 pct.,

trees are considered damaged.

Art (pct.)

Species

Afløvning (pct.)

Defoliation

0-25

26-50

51-75

76-100

Bøg

Beech

Oak

Ask

Ash

Ær*

Sycamore

maple

Rødgran

Norway spruce

Sitkagran

Sitka spruce

Fyrrearter

Pine sp.

Andet nål

Other conifers

*Inklusive nogle få andre løvtræarter/Including a few other broadleaved species.

2. SKOVENES SUNDHED

Tabel 2.3. Skovarealet berørt af skader fordelt på årsager til skaden. Arealet berørt af skader er yderligere ind-

delt på skader sket inden for det seneste år fra målingen af prøvefladen (≤1 år) og det samlede areal berørt af

skader. Opgørelsen af det skadede areal i år 2000 er baseret på opgørelsen af det stormskadede areal efter stor-

men 3. december 1999.

Table 2.3. Forest area affected by damage distributed to the damaging agent. The area is further distributed to areas with

recent damage (≤1 year) and the total area affected by damage. The damaged area reported for year 2000 is based on the

assessment of the area damaged by the hurricane on December 3

1999.

Årstal

Year

I alt

Total

Insekter og

sygdomme

Insects and

disease

Vildt

Wildlife and

grazing

Menneskelig

aktivitet

Human

induced

1.000 ha

2020

2015

2010

2005

2000

≤1 år

I alt

≤1 år

I alt

≤1 år

I alt

≤1 år

I alt

≤1 år

I alt

Klimabetingede skader (vind,

tørke, oversvømmelse etc.)

Climatic agents (wind, drought,

flooding, etc.)

Andet

Other

3. PRODUKTIVE FUNKTIONER

3. Produktive funktioner

Kriterie 3: Vedligeholdelse og understøttelse af skovens produktive funktioner for træ og

andre produkter

Criterion 3: Maintenance and encouragement of productive functions of forests (wood and non-wood)

De pan-europæiske indikatorer for udviklingen i skovenes produktive funktioner om-

fatter: 3.1 Skovenes tilvækst og hugsten af træ, 3.2 Produktionen af tømmer og andet

råtræ fra skoven, 3.3 Produktionen af andre produkter (eksempelvis juletræer og pynte-

grønt), 3.4 Indtægter ved produktionen af andre goder samt 3.5 Den langsigtede plan-

lægning af skovenes produktion.

Tilvækst og hugst af træ

Træernes tilvækst danner grundlag for skovenes produktion af træprodukter og vedva-

rende energi. Således har træernes tilvækst stor betydning for samfundets forsyning med

bæredygtige materialer og energi, og skovene bliver derfor også vigtige for omstillingen

til en fremtidig grøn økonomi.

Skovenes nettotilvækst opgøres som forskellene mellem på hinanden følgende rotatio-

ner af målinger på Danmarks Skovstatistiks prøveflader. Afgangen i form af hugst,

stormfald og træers død opgøres ud fra genmålingerne af skovstatistikkens permanente

prøveflader. Endelig findes tilvæksten som summen af afgangen og nettotilvæksten. Til-

vækst og afgang er her opgjort ud fra målinger i de to rotationer 2011-2015 og 2016-

2020.

På baggrund af målingerne i de seneste to fem-års rotationer af målinger er vedmassen i

skovene steget med 1,2 mio. m

/år (Tabel 3.1). Udtrykt i CO

-ækvivalenter svarer det

til en årlig forøgelse af skovenes CO

-lager med 1,2 mio. tons (Tabel 3.3). Ud fra gen-

målingerne af de permanente prøveflader er mængden af fældede og døde træer bereg-

net til 4,6 mio. m

/år. Heraf var 3,1 mio. m

/år blevet fældet, 0,2 mio. m

/år var faldet i

storm, 0,6 mio. m

/år var døde og 0,7 mio. m

/år manglede ved genmålingen. Det for-

ventes at hovedparten af træer, der mangler ved genmålingen, reelt er fældede, men at

stødene blot ikke kan genfindes. Da en stor del af det stormfældede træ også oparbejdes

og anvendes, vurderes den samlede hugst at være 4,0 mio. m

3. PRODUKTIVE FUNKTIONER

Selvom vedmassen og derved kulstofpuljerne i skovene stiger for landet som helhed,

overstiger hugsten den samlede tilvækst i region Sjælland og Syddanmark (Tabel 3.1).

Denne udvikling skyldes sandsynligvis skovenes alderssammensætning, hvor der særligt

for bøg er en overvægt af ældre og hugstmodne aldersklasser, samt høje priser og pris-

forventningerne for nåletræet (Tabel 3.2). Samtidig betyder naturtiltag, at nåleskovene

mange steder hugges bort for at give plads til hjemmehørende arter. Således ses der sær-

ligt et fald i nåleskovenes vedmasse i region Hovedstaden, hvor navnlig naturforvalt-

ningsprojekter i Naturstyrelsens skove har medført omfattende hugst af nåleskov.

Den samlede vedmassetilvækst, opgjort som summen af nettotilvæksten og afgangen,

har været 5,8 mio. m

/år svarende til 8,7 m

/ha/år (Tabel 3.1). Omsat til CO

-ækviva-

lenter svarer dette til et optag på 6,2 mio. tons CO

/år og et gennemsnitlige CO

-optag

på 9,2 tons CO

-eq/ha/år (Tabel 3.3).

Såvel den samlede som den gennemsnitlige vedmassetilvækst målt både i vedmasse og

som CO

-optag har i en årrække været svagt faldende (Figur 3.1). Faldet kan skyldes

ændringer i skovenes arts- og alderssammensætning. Eksempelvis er bruttotilvæksten

for hhv. nåle- og løvskove opgjort til 2,4 og 2,7 mio. m

/år, hvilket svarer til en gen-

nemsnitlig bruttotilvækst på hhv. 12,9 og 5,7 m

/ha/år. En stigende andel løvskov leder

altså til, at skovenes vedmasseproduktion og CO

-optag falder, fordi nåletræerne vokser

hurtigere end løvtræerne.

Figur 3.1. Tilvækst og hugst i de danske skove, opgjort i

både vedmasse (øverst) og CO

-ækvivalenter (nederst).

Den røde linje viser den gennemsnitlige brutto-tilvækst

per hektar.

Figure 3.1. Increment and harvest provided in both volume

(top) and CO

-equivalents. The red line shows the mean

gross annual increment per hectare.

3. PRODUKTIVE FUNKTIONER

Produktion af tømmer og andet råtræ

Hugsten i de danske skove opgøres ud over af Danmarks Skovstatistik også af Dan-

marks Statistik på baggrund af spørgeskemaer rundsendt til de danske skovejere. Skov-

ejerne indberetter de oparbejdede mængder træ og omfatter derfor, i modsætning til tal-

lene fra Danmarks Skovstatistik, alene den del af vedmassen, der er taget ud af skoven.

Forskellen på de anvendte metoder må derfor forventes at resultere i forskelle på de op-

gjorte hugstmængder, idet en del træ efterlades i skoven i forbindelse med hugst.

I den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik (2019) er den samlede hugst opgjort til

3,8 mio. m

(Tabel 3.4), hvoraf 68 pct. var nåletræ og 32 pct. løvtræ (Tabel 3.5). Hug-

sten opgjort af Danmarks Statistik er således tæt på mængderne opgjort ved feltmålin-

ger i Danmarks Skovstatistik. Hugstmængderne opgjort af Danmarks Statistik stiger ret

stærkt fra 2012 (Figur 3.2), hvilket delvist skyldes en metodeændring hos Danmarks

Statistik.

Af den samlede hugstmængde i 2019 blev 43 pct. udnyttet til gavntræ (til konstruktion,

møbler, gulve mv.) og 57 pct. blev anvendt til energi i form af brænde, skovflis eller

rundtræ til energi (Tabel 3.4, Tabel 3.5).

Figur 3.2. Hugsten fordelt på løv- og nåletræ (øverst)

og sortimenter (nederst) (Statistikbanken.dk/SKOV6:

Hugsten i skove og plantager i Danmark efter tid,

areal, område og træsort).

Figure 3.2. Harvested volume of broadleaves and conifers

(top) and according to assortments (bottom) (Statistikban-

ken.dk/SKOV6: Hugsten i skove og plantager i Danmark

efter tid, areal, område og træsort).

3. PRODUKTIVE FUNKTIONER

Produktion af andre skovprodukter

Skovene producerer en række andre markedsførte produkter end træ. Dette drejer sig

blandt andet om juletræer, pyntegrønt og mos til dekorationer. Særligt er Danmark fø-

rende inden for produktion og salg af juletræer og pyntegrønt.

Den samlede produktion af juletræer var i 2020 11,6 mio. juletræer og 21.086 tons

klippegrønt (Figur 3.3, Tabel 3.6). Af den samlede produktion blev 10,1 mio. juletræer

og 18.586 tons klippegrønt svarende til en samlet værdi på hhv. 704 mio. og 176 mio.

kr. eksporteret. Den største aftager af danske juletræer er Tyskland, men andre vigtige

eksportlande omfatter Storbritannien, Frankrig og de andre nordiske lande.

Produktionen af juletræer er i øjeblikket på et stabilt niveau, men et prisfald har bety-

det, at eksportværdien er blevet mindre i de senere år, selvom der kan ses en lille bed-

ring fra det lave niveau i 2016 (Figur 3.3). Ligeledes er produktionen og eksporten af

pyntegrønt forholdsvis stabil, mens priserne og dermed den samlede værdi af eksporten

har varieret stærkt over årene (Figur 3.3).

Figur 3.3. Produktionen af juletræer (øverst) og pyn-

tegrønt (nederst) i Danmark fordelt på eksporterede

træer og træer til indenlandsk forbrug (kilde: Danske

Juletræer). Værdien af eksporten af juletræer er vist

som en rød kurve (kilde: Statistikbanken.dk/ KN8Y).

Figure 3.3. Production of Christmas trees (top) and greenery

(bottom) in Denmark divided into exported trees and trees

for domestic use (source: Danish Christmas trees). Value of

exported Christmas trees is shown as a red line (source: Sta-

tistikbanken.dk/ KN8Y.

3. PRODUKTIVE FUNKTIONER

3.1. Tabeller

Tabel 3.1. Vedmassetilvækst og -afgang i de danske skove baseret på genmåling af prøve-

fladerne i Danmarks Skovstatistik. Gennemsnitlig årlig tilvækst og afgang per hektar er an-

givet med kursiv.

Table 3.1. Growth and removals in the Danish forests, estimated from the remeasuring of NFI sample

plots. Average annual increment and removals per hectare are provided in italics.

Danmark

Hovedstaden

Midtjylland

Nordjylland

Sjælland

Syddanmark

Tabel 3.2. Vedmassetilvækst og -afgang i de danske skove fordelt på arealanvendelsesklasser.

Gennemsnitlig årlig tilvækst og afgang per hektar er angivet med kursiv.

Table 3.2. Growth and removals in the Danish forests distributed to landuse classes. Average annual

increment and harvest per hectare are provided in italics.

I alt

Total

Skov, nål

Forest,

conifers

Skov, løv

Forest,

broad-

leaves

Skov, bl. løv

og nål

Forest, mix-

tures of

conifers and

broadleaves

Juletræer

Christmas

trees

Midlertidig Hjælpe-

ubevokset arealer

Temporarily Unstocked

unstocked

Årlig tilvækst og hugst (1.000 m

/år og m

/ha/år)

Annual increment and removals (1,000 m

/year and m

/ha/year)

Nettotilvækst

Net increment

Afgang i alt

Total removals

Hugst

Harvested

Stormfald

Windthrow

Død

Dead

Mangler

Missing

Bruttotilvækst

Gross increment

1.169

1,3

4.605

7,4

3.107

5,0

180

0,3

591

0,9

726

1,2

5.773

8,7

125

2,5

586

11,8

436

8,8

0,0

1,7

1,3

711

14,2

835

1,6

1.554

7,1

929

4,2

131

0,6

195

0,9

299

1,4

2.389

8,7

610

3,9

671

6,0

489

4,4

0,1

101

0,9

0,7

1.281

9,9

-300

-1,3

910

9,1

681

6,8

0,0

120

1,2

104

1,0

610

7,8

-101

0,7

884

6,1

572

4,0

0,3

0,6

185

1,3

783

6,8

Netto tilvækst

Net increment

Afgang i alt

Total removals

Hugst

Harvested

Stormfald

Windthrow

Død

Dead

Mangler

Missing

Bruttotilvækst

Gross increment

1.169

1,3

4.605

7,4

3.107

5,0

180

0,3

591

0,9

726

1,2

5.773

8,7

Årlig tilvækst og hugst (1.000 m

/år og m

/ha/år)

Annual increment and removals (1,000 m

/year and m

/ha/year)

-170

2,3

2.552

10,6

1.710

7,1

139

0,6

260

1,1

443

1,8

2.383

12,9

1.070

-0,6

1.612

6,2

1.081

4,2

0,1

280

1,1

215

0,8

2.683

5,7

251

5,7

329

4,9

228

3,4

0,0

0,7

580

10,5

0,1

2,1

1,6

0,0

0,4

2,1

-5

-0,2

1,9

1,5

0,4

1,6

-3

-0,6

1,7

1,4

0,3

1,1

3. PRODUKTIVE FUNKTIONER

Tabel 3.3. Vedmassetilvækst og -afgang i træernes over- og underjordiske biomasse udtrykt i tons

-ækvivalenter. Gennemsnitlig årlig tilvækst og afgang per hektar er angivet med kursiv.

Table 3.3. Growth and removals of above and below ground biomass expressed in tons CO

-equivalents.

Average annual growth and harvest are provided in italics.

Danmark

Hovedstaden

Midtjylland

Nordjylland

Sjælland

Syddanmark

Årlig tilvækst og hugst

(1.000 tons CO

-eq/år og tons CO

-eq/ha/år)

Annual increment and removals

(1,000 tons CO

-eq /year and tons CO

-eq /ha/year)

Nettotilvækst

Net increment

Hugst i alt

Total removals

Hugst

Harvested

Stormfald

Windthrow

Død

Dead

Mangler

Missing

Bruttotilvækst

Gross increment

1.195

1,3

4.982

8,0

3.378

5,4

195

0,3

646

1,0

746

1,2

6.177

9,2

168

3,3

646

13,0

477

9,6

0,0

1,9

1,4

813

16,3

897

1,6

1.643

7,5

986

4,5

141

0,6

211

1,0

305

1,4

2.541

9,1

678

4,3

718

6,4

516

4,6

0,1

109

1,0

0,8

1.395

10,7

-420

-2,3

996

10,0

759

7,6

0,0

126

1,3

104

1,0

575

7,7

-102

0,8

979

6,8

640

4,5

0,3

103

0,7

182

1,3

877

7,6

3. PRODUKTIVE FUNKTIONER

Tabel 3.4. Hugsten i de danske skove fordelt til regioner og sortmenter (Statistikbanken.dk/ SKOV6: Hugsten i skove og plantager i Danmark efter område,

træsort og areal). Ændringer i metoderne er medvirkende til den observerede stigning i hugsten fra 2012.

Table 3.4. Annual harvest in Danish forests distributed to regions and assortments (Statistikbanken.dk/ SKOV6: Hugsten i skove og plantager i Danmark efter område,

træsort og areal). Changes in the methodology are partly responsible for the observed increase in harvests from 2012.

1990-1994

Sortiment

Assortment

Danmark

Denmark

I alt

Total

Gavntræ

Timber

Brænde

Firewood

Skovflis

Wood chips

Energitræ som flis

Wood chips for energy

Energitræ som rundtræ

Roundwood for energy

Øerne

Islands

I alt

Total

Gavntræ

Timber

Brænde

Firewood

Skovflis

Wood chips

Energitræ som flis

Wood chips for energy

Energitræ som rundtræ

Roundwood for energy

Jylland

Jutland

I alt

Total

Gavntræ

Timber

Brænde

Firewood

Skovflis

Wood chips

Energitræ som flis

Wood chips for energy

Energitræ som rundtræ

Roundwood for energy

1.895

1.405

364

126

780

590

183

1.115

816

181

118

1995-1999

1.809

1.226

393

191

731

515

195

1.078

711

198

169

2000-2004

2.149

1.355

423

173

140

766

516

201

1.383

839

222

150

130

2005-2009

2.527

1.332

384

548

264

645

358

176

1.882

974

208

498

203

2010-2014

3.145

1.366

435

1.098

246

992

484

211

225

2.153

882

223

873

175

2015

3.915

1.637

380

1.577

322

1.236

613

171

357

2.679

1.024

209

1.219

227

2016

3.557

1.497

298

1.511

252

1.098

547

116

313

122

2.460

949

182

1.198

130

2017

3.902

1.597

357

1.702

246

1.279

541

157

459

122

2.623

1.056

200

1.243

124

2018

3.704

1.549

284

1.705

165

1.351

477

117

669

2.354

1.072

167

1.036

2019

3.826

1.643

139

1.763

205

1.432

512

716

104

2.394

1.132

1.047

101

Årlig hugst (1.000 m

)

Annual harvest (1,000 m

)

3. PRODUKTIVE FUNKTIONER

Tabel 3.5. Hugsten i de danske skove fordelt til løv- og nåletræ og sortimenter (Statistikbanken.dk/ SKOV6: Hugsten i skove og plantager i Danmark efter område,

træsort og areal).

Table 3.5. Annual harvest in Danish forests distributed to broadleaves and conifers and assortments (Statistikbanken.dk/ SKOV6: Hugsten i skove og plantager i Danmark efter

område, træsort og areal).

Træart

/Tree species

Løvtræ

Broadleaves

Sortiment

Assortment

I alt

Total

Finér- og savværkskævler

Timber

Industrikævler

Industrial timber

Andet gavntræ

Other timber

Brænde

Firewood

Energitræ som flis

Wood chips for energy

Nåletræ

Conifers

I alt

Total

Finér- og savværkskævler

Timber

Industrikævler

Industrial timber

Andet gavntræ

Other timber

Brænde

Firewood

Energitræ som flis

Wood chips for energy

1990-1994

707

260

1.189

104

118

1995-1999

641

275

1.168

108

118

181

2000-2004

492

131

269

1.657

661

469

155

355

2005-2009

470

267

2.058

660

498

116

747

2010-2014

841

134

339

302

2.304

758

372

1.042

2015

1.010

183

269

477

2.905

871

449

111

1.421

2016

929

142

248

456

2.629

928

314

1.308

2017

1.113

157

275

593

2.789

959

322

1.355

2018

1.124

172

213

659

2.581

885

297

116

1.212

2019

1.220

182

181

769

2.606

862

463

1.198

Årlig hugst (1.000 m

)

Annual harvest (1,000 m

)

3. PRODUKTIVE FUNKTIONER

Tabel 3.6. Produktion og eksport af juletræer og pyntegrønt fra danske skove (Danske juletræer).

Table 3.6. Production and export of Christmas trees and greenery from Danish forests (Statistics Danish Christmas tree

Association – trees & greenery).

År

Year

Juletræer*

Christmas trees

Areal

Area

1995-1999

2000-2004

2005-2009

2010-2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

20.281

20.756

18.329

20.022

22.101

20.908

21.603

19.348

19.484

20.666

Produktion

Production

1.000 stk.

7.067

10.280

10.408

10.720

10.800

11.000

11.450

11.040

11.904

11.600

Eksport

Export

1.000 stk.

5.967

9.180

9.308

9.620

9.200

9.400

9.950

9.540

10.404

10.100

Eksport

Export

mio. DKK.

351,9

396,2

566,4

916,4

735,7

640,1

678,5

679,0

698,1

704,3

Klippegrønt**

Greenery

Areal

Area

8.437

8.392

9.098

8.920

8.100

8.000

7.800

8.000

Produktion

Production

1.000 tons

25,4

32,5

34,0

32,8

32,0

34,0

31,1

29,4

28,1

21,1

Eksport

Export

1.000 tons

22,9

30,0

31,5

30,4

29,5

31,5

28,6

26,9

25,6

18,6

Eksport

Export

mio. DKK.

220,8

201,3

120,2

165,1

170,6

169,4

176,4

173,8

180,1

176,0

*Nordmannsgran

/ Nordmann fir

** Nordmannsgran og nobilis

/ Nordmann and noble fir

4. BIODIVERSITET

4. Biodiversitet

Kriterie 4: Bevarelse, beskyttelse og passende forøgelse af biologisk diversitet i

skovøkosystemer

Criterion 4: Maintenance, conservation and appropriate enhancement of biological

diversity in forest ecosystems

De pan-europæiske indikatorer for skovenes biodiversitet omfatter: 4.1 Træ-

artsfordelingen, 4.2 Anvendelsen af forskellige foryngelsesformer, 4.3 Skove-

nes grad af naturlighed, 4.4 Udbredelsen af ikke-hjemmehørende træarter,

4.5 Mængden af dødt ved i skoven, 4.6 Skovenes genetiske ressourcer, 4.7

Skovenes fordeling i landskabet, herunder deres fragmentering, 4.8 Forekom-

sten af udryddelsestruede arter i skov, 4.9 Omfanget af beskyttet skov og 4.10

Forekomsten af skovrugende fuglearter.

Danmarks Skovstatistik omfatter statistik relateret til biodiversitet. De fleste

variable omhandler skovenes opbygning og struktur og skal således i højere

grad opfattes som en opgørelse af skovenes udbud af levesteder end som en

egentlig måling af skovenes artsrigdom.

Træarter og skovens behandling

Den naturlige vegetation i Danmark er hovedsageligt løvfældende skov, og

uden menneskets tilstedeværelse ville det meste af landet være dækket af løv-

træer. Mange af de naturligt forekommende dyr og planter er derfor knyttet

til løvskov. I Danmark har andelen af løvtræer været stigende i gennem de

sidste tre årtier og er i dag 51 pct. af det træbevoksede areal (Tabel 1.5).

I Danmark omfatter de hjemmehørende træarter næsten alle løvtræarter. De

ikke-hjemmehørende arter er næsten alle nåletræer med undtagelse af skovfyr,

taks og ene. Af det træbevoksede skovareal er 54 pct. af skovarealet dækket

med hjemmehørende træarter (Tabel 4.1). Andelen af hjemmehørende arter

er størst i de gamle skovegne i den østlige del af landet.

Sammensætningen af arter i skovene påvirkes af skovenes oprindelse og be-

4. BIODIVERSITET

handling. På landsplan er 69 pct. plantet, mens 17 pct. er forynget fra naturligt frøfald

(Tabel 4.2). Resten af skovarealet er enten sået, er opstået ved stødskud eller har en

ukendt oprindelse. Den årlige foryngelse af skovarealet er på baggrund af observationer

af bevoksningsalderen på skovstatistikkens prøveflader opgjort til ca. 5.300 ha/år, hvoraf

1.300 ha/år er vurderet at være skovrejsning inden for de seneste 5 år (Tabel 4.3).

Ensaldrende og ensartede bevoksninger har ofte et mere begrænset udbud af levesteder

for dyr og planter. Desuden medfører praksis med at fjerne hele bevoksningen på én

gang, for herefter at gentilplante arealet, et tab af levesteder for organismer, der kræver

et kontinuerligt skovdække over lange perioder. På Danmarks Skovstatistiks prøveflader

bliver den dominerende forvaltningsform vurderet ud fra observationer af bl.a. træarter-

ne, skovens struktur, forekomst af stød og andre tegn på aktiv forvaltning samt en ræk-

ke geografiske indikatorer. På 74 pct. af det skovbevoksede areal dyrkes skovene som

ensaldrende bevoksninger, enten som plantede eller såede bevoksninger (67 pct.) eller

som naturligt foryngede under en skærm af frøtræer (7 pct.) (Figur 4.1, Tabel 4.6).

Omkring 15 pct. af skovarealet er dækket af uensaldrende bevoksninger, hvoraf 5 pct. af

arealet henligger som uensaldrende urørt skov, hvor der ikke er tegn på forvaltning.

Dyrkningsformen afspejler sig i skovenes struktur. I den seneste måling består 73 pct. af

skovarealet af énetagerede bevoksninger, typisk med en enkelt eller få arter (Tabel 4.7).

Andelen af énetagerede bevoksninger er dog faldende, mens andelen af bevoksninger

med to eller flere etager er stigende (Figur 4.2).

Gamle træer og dødt ved

Gamle og store træer tilbyder levesteder for en bred vifte organismer og har derfor stor

betydning for biodiversiteten. Derudover vidner gamle træer om lange perioder med

trædække, hvilket har stor betydning for en mængde af de organismer, der hører hjem-

me i skovene og er tilpassede til lange perioder uden forstyrrelser.

I de danske skove er der mere end 1,0 mia. træer, hvoraf den største andel er små træer,

og en mindre andel er store (Tabel 4.9). Det er naturligt, at der vil være relativt få store

træer i forhold til små træer, fordi de store træer optager megen plads.

Stående og liggende døde træer har betydning for skovenes biodiversitet, fordi mange

arter af dyr, planter og svampe er knyttet til det døde ved, herunder en række sjældne

Figur 4.1. Fordeling af skovarealet til forskellige driftsformer. Midlertidigt ubevoksede area-

ler indgår i denne opgørelse som en del af ensaldrende plantninger.

Figure 4.1. Distribution of the forest area to management types. Temporarily unstocked areas are

part of the evenaged, planted area.

4. BIODIVERSITET

Figur 4.2. Fordelingen af skovarealet til be-

voksningsstrukturer. Fordelingen kan være

påvirket af udvælgelsen af prøveflader i

skovstatistikkens start, da ikke alle prøve-

flader blev målt frem til 2007.

Figure 4.2. Distribution of the forest area to

stand structure classes. The distribution may

be affected by the selection of sample plots for

assessment as not all plots of the NFI were mea-

sured until 2007.

arter. Både træart, dødsårsag og nedbrydningsstadium spiller en vigtig rolle for hvor

mange og hvilke arter, der bruge træet som levested.

Såvel den samlede som den gennemsnitlige mængde dødt ved har været stigende siden

påbegyndelsen af Danmarks Skovstatistik (Figur 4.3). I de danske skove er der i gen-

nemsnit registreret 6,3 m

/ha dødt ved. Mængden af dødt ved er størst i Region Hoved-

staden (11,7 m

/ha), mens der er mindst i region Syddanmark (3,6 m

/ha, Tabel 4.10).

Ud af den samlede døde vedmasse er 48 pct. løvtræ, mens 52 pct. er nåletræ (Tabel

4.11).

I løv- og nåleskovene er der i gennemsnit hhv. 7,1 og 6,8 m

/ha dødt ved, mens der er

6,6 m

/ha i de blandede løv- og nålebevoksninger (Tabel 4.12). Mængden af dødt ved

er lav på de ubevoksede arealer og stort set fraværende i arealer, der anvendes til juletræ-

er. I forhold til skovdyrkningssystem registreres de højeste niveauer af dødt ved per ha i

Figur 4.3. Mængden af dødt ved i de danske

skove. Den mørkerøde kurve viser udviklin-

gen i dødt ved per ha. De enkelte datapunk-

ter er beregnet som glidende gennemsnit

baseret på fem års målinger.

Figure 4.3. Amount of dead wood in the Danish

forests. The dark red line shows the develop-

ment in dead wood per hectare. Individual

figures are based on five-year measurements in

the NFI.

4. BIODIVERSITET

de uensaldrende, dyrkede skove (12,9 m

/ha) og i uensaldrende urørt skov (11,5 m

/ha)

(Tabel 4.13) og gennemgående højere end niveauet i de ensaldrende plantninger og

selvsåninger (hhv. 5,3 og 5,8 m

/ha).

I den seneste opgørelse er der registreret dødt ved på 41 pct. af skovstatistikkens prøve-

flader (Figur 4.5). Kun omkring 3 pct. af prøvefladerne har mere end 50 m

/ha dødt

ved, som nærmer sig det forventede i naturlige skove. Det er dog forventet at kun få

prøveflader vil have meget dødt ved, fordi det døde ved typisk har en ”klumpet” geogra-

fisk fordeling.

Beskyttede skove

Danmarks Skovstatistik viser, at ca. 440.000 ha af skovarealet, svarende til 69 pct., er

fredskovspligtigt og er derfor omfattet af Skovlovens bestemmelser om drift og arealan-

vendelse (Tabel 4.14).

En del af det danske skovareal er omfattet af Natura 2000-områderne. Inden for disse

områder gælder særlige regler for beskyttelse af levesteder for dyr og planter. Der er ud-

peget 250 Natura 2000-områder i Danmark, der i alt dækker 75.000 ha skov eller 12

pct. af skovarealet (Tabel 4.16).

Habitatnaturtyper er naturtyper omfattet af EU’s habitatdirektiv, og som medlemslan-

dene er forpligtigede til at beskytte. De kortlagte skov-habitatnaturtypers kvalitet over-

våges af Miljøstyrelsen, mens udbredelsen af de ikke-kortlagte skov-habitatnaturtyper

overvåges af Danmarks Skovstatistik. Inden for Natura 2000-områderne er 20.900 ha

skovhabitatnaturtyper kortlagt af Miljøministeriet. Baseret på skovstatistikkens registre-

ringer er der kun identificeret et areal med skov-habitatnaturtyper på ca. 12.000 ha in-

den for Natura 2000 områderne og ca. 45.000 ha uden for Natura 2000-områderne

(Tabel 4.17). Der er en vis usikkerhed på afgrænsning af skovnaturtypernes udbredelse i

felten, hvorfor der vil være forskel på den formelle kortlægning og den statistiske opgø-

relse. Dog skyldes en stor del af forskellen vanskeligheder med at registrere særligt de

våde habitattyper som følge af adgangsforholdene for skovstatistikkens målehold. End-

videre bibeholder kortlagte naturtyper deres status, også når eksempelvis ask er fjernet

grundet asketoptørre og ellers ikke længere lever op til kriterierne for kortlægningen.

Kortlægningen medtager og fastholder altså et samlet areal, der forventes at være

habitattypen, mens skovstatistikken stringent medtager den del af prøvefladerne, der

opfylder kriterierne for skovnaturtyperne. Det vil således være forventeligt, at der regi-

Figur 4.4. Dødt ved fordelt til løv- og nåletræ. Kurverne viser gennemsnitlige mængder dødt

ved for hhv. løv- og nåleskove.

Figure 4.4. Dead wood distributed to broadleaves and conifers. Lines represents averages per hectare

for broadleaved and coniferous forests.

4. BIODIVERSITET

streres mindre areal med skovnaturtyperne på Danmarks Skovstatistiks prøveflader, end

der er kortlagt.

En del af Danmarks skove er udlagt til biodiversitetsformål og er beskyttede gennem

tinglyste forpligtigelser i de private skove eller aftaler indgået for skove forvaltet af Na-

turstyrelsen. På denne måde er samlet set 31.456 ha udlagt til biodiversitetsformål,

hvoraf 29.227 ha er udlagt til urørt skov og resten til græsningsskov eller stævningsskov.

Af den urørte skov ligger 2.291 ha i de privat ejede skove og 26.936 ha i skove forval-

tet af Naturstyrelsen (Tabel 4.15). Af det samlede areal udlagt til urørt skov i skove for-

valtet af Naturstyrelsen er 25.084 ha skovdækkede, mens resten omfatter f.eks. visse lys-

åbne arealer, veje og råstofgrave. På godt 500 ha får beskyttelsen først virkning fra 2040.

En række skovarealer er udlagt til urørt skov eller anden type biodiversitetsbeskyttelse

gennem fredning. Dette areal har tidligere været opgjort til 813 ha

, men det faktiske

omfang er ukendt, da der ikke findes en samlet kortlægning, bl.a. fordi fredningernes

ordlyd ofte ikke er entydig. En række skovarealer i kommunalt ejede skove samt i skov

forvaltet af forsvaret er endvidere udlagt til urørt skov. Dette areal har tidligere været

opgjort til 600 ha. Endelig vælger mange skovejere at udlægge urørt skov uden en ting-

lysning af arealer, eksempelvis som en del af certificering af skovdriften. Omfanget af

denne frivillige udlægning er ukendt.

Figur 4.5. Hyppigheden af prøveflader fordelt til observerede mængder af dødt ved per hek-

tar. Variablen er følsom overfor prøvefladestørrelsen (i Danmark 706 m

Figure 4.5. Frequency of sample plots according to amount of dead wood per hectare. The variable is

dependent on sample plot size (in Denmark 706 m

Se rapporten:

Evaluering af indsatsen for biodiversiteten i de danske skove 1992 - 2012.

4. BIODIVERSITET

4.1. Tabeller

Tabel 4.1. Fordeling af skovarealet til hjemmehørende og ikke-hjemmehørende træarter.

Table 4.1. Distribution of the forest area to native and non-native species.

Skovtype

Forest type

I alt

Total

Hjælpearealer

Unstocked

Midlertidigt ubevokset

Temporarilly unstocked

Hjemmehørende

Native

Ikke-hjemmehørende

Non-native

Ukendt

Unknown

632.711

12.731

15.610

327.609

266.581

10.179

49.706

431

1.126

32.848

13.621

1.680

230.959

4.752

5.505

102.611

115.749

2.342

Danmark

Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland

116.668

2.899

3.518

57.175

51.793

1.284

96.752

908

2.156

64.821

25.476

3.391

138.626

3.691

3.281

70.714

59.384

1.556

Syddanmark

Tabel 4.2. Skovarealet fordelt på regioner og bevoksningernes oprindelse.

Table 4.2. Forest areal distributed to regions and origin of the forest stands.

Oprindelse

Origin

I alt

Total

Plantet

Planted

Sået

Sown

Naturlig

Natural

Stødskud

Coppice

Ukendt

Unknown

Hjælpearealer

Unstocked

632.711

425.591

2.037

106.694

3.270

82.388

12.731

49.706

32.442

333

8.257

8.243

431

230.959

168.388

903

32.768

1.005

23.143

4.752

Danmark

Hovedstaden Midtjylland

Nordjylland

116.668

73.945

9.033

1.227

29.547

2.899

96.752

66.592

262

13.031

409

15.550

908

138.626

84.378

534

43.823

606

5.595

3.691

Sjælland

Syddanmark

4. BIODIVERSITET

Tabel 4.3. Årlig foryngelse fordelt på regioner og typer.

Table 4.3. Annual regeneration distributed to regions and types.

Type

I alt

Total

Metode

Method

I alt

Total

5.302

3.998

3.285

689

1.282

1.154

180

158

114

1.849

1.528

1.403

123

321

293

Danmark Hovedstaden

Midtjylland Nordjylland

839

670

582

169

539

521

473

1.903

1.133

712

416

770

670

Sjælland

Syddanmark

Genkultivering

I alt

Reforestation

Total

Plantet

Planted

Sået

Sown

Naturlig foryngelse

Natural regeneration

Ukendt

Unknown

Skovrejsning

Afforestation

I alt

Total

Plantet

Planted

Sået

Sowed

Naturlig foryngelse

Natural regeneration

Ukendt

Unknown

I alt

Total

106

100

4. BIODIVERSITET

Tabel 4.4. Fordeling af skovarealet til skove med og uden indblanding af andre arter end hovedtræ-

arten. Skove opfattes som blandede, når der er mere end 25 pct. kronedække af en anden art end

hovedtræarten bedømt ud fra stammernes samlede tværsnitsareal (grundflade i 1,3 m højde).

Table 4.4. Distribution of the forest area to forests to monospecific (distributed to broadleaves and conifers) and

mixed forest. Forests are considered mixed when there is more than 25 pct. of another species than the main

species based on stem cross-sectional area (basal area).

Skovtype

Forest type

I alt

Total

Løvtræ

Broadleaves

Nåletræ

Conifers

Blandet skov

Mixed forest

Ubevokset

Unstocked

632.711

164.148

201.606

242.249

24.707

49.706

19.290

9.787

19.179

1.451

230.959

43.681

83.068

95.944

8.266

Danmark

Hovedstaden Midtjylland

116.668

23.854

43.365

43.291

6.158

96.752

41.039

18.146

34.831

2.736

138.626

36.956

46.665

48.987

6.018

Nordjylland

Sjælland

Syddanmark

Tabel 4.5. Skovarealet fordelt på antallet af træarter, der er observeret på NFI’ens prøveflader. Be-

mærk, at denne indikator er afhængig af prøvefladens størrelse. Prøvefladestørrelsen i Danmarks

Skovstatistik er 706 m

. Arealer med 0 træarter omfatter skov, hvor ingen træer kunne måles under de

gældende kriterier.

Table 4.5. Forest area distributed according to the number of tree species measured on the NFI sample plots.

Note that this indicator is dependent on sample plot size. The Danish NFI sample plot is 706 m

. Areas with 0

tree species is forest where 0 trees could be measured with the criteria used in the NFI.

Antal træarter

Number of tree species

I alt

2-3

4-5

Ubevoksede arealer

Unstocked areas

632.711

41.402

142.070

250.571

125.393

44.934

28.341

49.706

1.282

11.080

20.099

10.664

5.025

1.558

230.959

13.273

52.206

81.967

49.325

23.931

10.256

Danmark

Hovedstaden Midtjylland

116.668

7.612

25.242

47.945

22.874

6.578

6.417

96.752

3.653

20.382

43.260

21.151

5.241

3.064

138.626

15.491

33.152

57.384

21.445

4.183

6.972

Nordjylland

Sjælland

Syddanmark

4. BIODIVERSITET

Tabel 4.6. Fordelingen af skovarealet til regioner og driftsformer. Midlertidigt ubevoksede

arealer er inkluderet i driftsformen ”Ensaldrende plantning”.

Table 4.6. Distribution of the forest area to different regions and management types. Temporarily

unstocked areas are included in “Evenaged, planted”.

Driftsform

Management type

I alt

Total

Hjælpearealer

Unstocked

Ensaldret, plantet

Evenaged, planted

Ensaldret, naturlig

foryngelse

Evenaged, natural

regeneration

Uensaldret, drift

Unevenaged, opera-

tional

Uensaldret, urørt

skov

Unevenaged, nature

forest

Gammel driftsform

Ancient management

forms

Værnskov

Protective forest

Andet

Other

Ukendt

Unknown

632.711

12.731

423.775

45.854

49.706

431

32.848

1.045

230.959

4.752

157.234

6.791

Danmark

Hovedstaden Midtjylland

116.668

2.899

82.581

2.416

96.752

908

67.726

1.691

138.626

3.691

83.329

33.917

Nordjylland Sjælland

Syd-

danmark

Tabel 4.7. Skovarealet fordelt til bevoksningsstruktur.

Table 4.7. The forest area distributed to stand structure.

Bevoksningsstruktur

Stand structure

I alt

Total

Énetageret

Single storey

To eller flere etager

Two or more storeys

Plukhugstagtig

aldersstruktureret

Selection forest

Gruppevis alders-

struktureret

Group structure

Ubevokset

Unstocked

Mangler

Missing

632.711

464.337

108.608

24.124

49.706

34.951

12.541

230.959

162.086

34.247

22.037

Danmark

Hovedstaden

Midtjylland Nordjylland Sjælland Syd-

danmark

116.668

87.947

21.776

96.752

67.502

24.927

111

138.626

111.677

15.329

1.986

3.251

1.200

210

1.697

61.470

11.104

22.362

6.051

18.433

3.978

30.137

2.254

1.776

374

11.094

295

6.735

3.126

1.008

7.327

610

31.369

2.341

14.114

6.340

3.936

4.598

5.891

1.933

3.198

671

28.050

20.397

3.175

101

1.222

615

13.664

9.657

450

6.879

6.253

2.527

1.497

7.188

647

607

4. BIODIVERSITET

Tabel 4.8. Antal levende træer højere end 1,3 m i de danske skove fordelt på regioner og diameterklasser.

Antallet per hektar af det samlede skovareal er angivet med kursiv.

Table 4.8. Number of living trees > 1.3 m height in the Danish forests distributed to regions and diameter classes.

Stem numbers per hectare of the total forest area is provided in italics.

Danmark

Diameterklasse (cm)

Diameter class (cm)

I alt

Total

>100

1.016.943

1.607

908.086

1.435

94.289

149

11.681

2.307

474

107

90.452

143

80.895

128

8.002

1.170

286

Hovedstaden

Midtjylland

Nordjylland

Sjælland

Syddanmark

Tabel 4.9. Antal levende træer højere end 1,3 m i de danske skove fordelt

efter diameterklasse til løvtræer og nåletræer. Antallet per hektar af det

samlede skovareal er angivet med kursiv.

Table 4.9. Number of living trees > 1.3 m height in the Danish forests distributed

to broadleaves and conifers. Stem numbers per hectare of the total forest area is

provided in italics.

Diameterklasse (cm)

Diameter class (cm)

I alt

Total

Løvtræer

Broadleaves

1.000 træer (stammer/ha)

1,000 trees (stems/ha)

I alt

Total

0-20

20-40

40-60

60-80

80-100

>100

1.016.943

1.607

908.086

1.435

94.289

149

11.681

2.307

474

107

649.516

1.027

603.601

954

36.428

7.109

1.855

422

101

367.428

581

304.485

481

57.861

4.572

453

Nåletræer

Conifers

1.000 træer (træer/ha)

1,000 trees (trees/ha)

414.698

655

373.488

590

36.500

4.023

579

212.296

336

191.013

302

18.945

1.963

341

145.414

230

127.784

202

14.364

2.522

565

133

154.082

244

134.907

213

16.478

2.002

535

140

4. BIODIVERSITET

Tabel 4.10. Dødt ved fordelt til typer (stående, hældende og liggende) og regioner. Dødt ved

per hektar er angivet med kursiv.

Table 4.10. Dead wood volume distributed to different types (standing, leaning and lying) and regions.

Dead wood per hectare is provided in italics.

Danmark

Type

I alt

Total

Stående

Standing

Hældende

Leaning

Liggende

Lying

4.000

6,3

1.433

2,3

148

0,2

2.419

3,8

581

11,7

100

2,0

0,3

467

9,4

Hovedstaden

Midtjylland

Nordjylland Sjælland

Syddanmark

Tabel 4.12. Dødt ved fordelt til arealanvendelse. Gennemsnitlig mængde dødt ved per hektar

er angivet i kursiv.

Table 4.12. Deadwood distributed to landuse classes. Average amounts of deadwood per hectare are

provided in italics.

Danmark

Arealanvendelse

Landuse

Hovedstaden Midtjylland Nordjylland

1.000 m

/ha)

4.000

6,3

1.997

7,1

1.529

6,8

426

6,6

581

11,7

394

12,8

123

11,5

9,8

1.481

6,4

539

7,0

739

7,2

179

6,7

713

6,1

242

5,6

405

8,1

4,8

727

7,5

503

7,7

127

7,8

9,6

498

3,6

318

4,9

135

3,1

4,2

Sjælland

Syddanmark

1000 m

/ha)

1.481

6,4

597

2,6

0,3

819

3,5

713

6,1

459

3,9

0,3

219

1,9

727

7,5

101

1,0

0,2

611

6,3

498

3,6

176

1,3

0,1

302

2,2

I alt

Total

Skov, nål

Forest, conifers

Skov, løv

Forest, broadleaves

Skov, blandet løv

og nål

Forest, mixtures of

conifers and broad-

leaves

Juletræer

Christmas trees

Midlertidig ube-

vokset skov

Temporarily

unstocked

Hjælpearealer

Unstocked

Tabel 4.11. Dødt ved fordelt til artsgrupper (løv- og nåletræ) og regioner. Dødt ved per hektar

er angivet med kursiv.

Table 4.11. Dead wood volume distributed to species types (broadleaves and conifers) and regions.

Dead wood per hectare is provided in italics.

Danmark

Art

Species

I alt

Total

Løvtræ

Broadleaves

Nåletræ

Conifers

Ukendt

Unknown

4.000

6,3

1.909

3,0

2.031

3,2

0,1

581

11,7

393

7,9

189

3,8

Hovedstaden Midtjylland

Nordjylland Sjælland

Syddanmark

0,3

2,2

0,4

0,0

3,8

0,0

0,1

3,1

0,9

0,3

1,2

0,0

0,9

3,6

0,0

0,3

0,1

0,3

1.000 m

/ha)

1.481

6,4

517

2,2

929

4,0

0,2

713

6,1

192

1,6

497

4,3

0,2

727

7,5

515

5,3

212

2,2

498

3,6

293

2,1

204

1,5

0,0

4. BIODIVERSITET

Tabel 4.13. Dødt ved fordelt til regioner og driftsformer. Gennemsnitlig mængde dødt ved per hektar er angivet i kursiv.

Table 4.13. Dead wood volume distributed to regions and types of management. Average amounts of deadwood per hectare are

provided in italics.

Driftsform

Management type

I alt

Total

Ensaldrende, plantet

Evenaged, planted

Ensaldrende, naturlig foryngelse

Evenaged, natural regeneration

Uensaldrende, drift

Unevenaged, operational

Uensaldrende urørt skov

Unevenaged, nature

Gammel driftsform

Ancient managements forms

Værnskov

Protective forest

Andet

Other

Ukendt

Unknown

4.000

6,3

2.262

5,3

267

5,8

790

12,9

359

11,5

6,7

153

5,5

7,8

1,5

581

11,7

310

9,4

2,3

228

20,5

14,4

0,6

9,1

2,9

Danmark

Hovedstaden

Midtjylland

Nordjylland

Sjælland

727

7,5

466

6,9

5,9

198

10,8

7,5

4,9

7,4

Syddanmark

498

3,6

190

2,3

203

6,0

10,0

6,7

4,3

3,2

0,7

7,2

1.000 m

(m /ha)

1.481

6,4

814

5,2

7,0

278

12,4

171

12,1

12,5

5,5

14,2

0,3

713

6,1

481

5,8

1,7

7,7

14,8

3,9

7,9

7,1

Tabel 4.14. Fordeling af skovarealet til fredskov og skov, som ikke er omfattet af fredskovspligt.

Table 4.14. Distribution of the forest area to forest reserve and other forest.

Fredskov

Forest reserve

I alt

Total

Fredskov

Forest reserve

Ikke fredskov

Not forest reserve

193.463

10.775

81.026

43.300

21.381

36.498

439.248

38.931

149.933

73.368

75.371

102.128

632.711

49.706

230.959

Danmark

Hovedstaden

Midtjylland

116.668

96.752

138.626

Nordjylland

Sjælland

Syddanmark

4. BIODIVERSITET

Tabel 4.15. Skov udlagt til biodiversitetsformål på private ejendomme og i skov forvaltet af Naturstyrelsen. Tabellen medtager

ikke fredninger og arealer, hvor ejeren vælger ikke at drive sin skov.

Table 4.15. Forest managed for biodiversity conservation by private forest owners and forests managed by the Danish Nature Agency. The

numbers do not include certain types of protected areas.

Ejer

Owner

Naturstyrelsen

Danish Nature Agency

Urørt skov

Unmanaged forest

Græsningsskov

Forest grazing

Stævningsskov

Coppice forest

Privat

Private

I alt

Total

Urørt skov

Unmanaged forest

26.936

2.078

151

2.291

31.456

13.481

1.100

106

14.711

3.791

302

725

4.834

Type

Danmark

Hovedstaden

Midtjylland

Nordjylland

4.647

240

455

5.341

3.277

259

106

368

4.009

1.740

177

638

2.560

Sjælland

Syddanmark

Tabel 4.16. Fordeling af skovarealet til habitatområder og fuglebeskyttelsesområder, der tilsammen udgør

Natura 2000-områderne. Udpegningerne af habitat- og fuglebeskyttelsesområder er delvis overlappende.

Table 4.16. Distribution of the forest area to habitat and bird protection areas (together Natura 2000 areas). Areas

designated as habitat or bird protection areas are partly overlapping.

Arealanvendelse

Landuse

I alt

Total

Natura 2000

Fuglebeskyttelse

Bird protection

Habitat

Ramsar

Ikke Natura 2000

Not Natura 2000

632.711

75.296

49.134

70.944

9.668

557.415

49.706

18.682

13.882

17.264

31.025

230.959

17.977

7.826

17.807

1.259

212.981

Danmark

Hovedstaden

Midtjylland

116.668

17.502

11.623

17.397

2.033

99.166

96.752

12.298

9.261

9.776

4.910

84.453

138.626

8.903

6.630

8.687

1.535

129.724

Nordjylland

Sjælland

Syddanmark

4. BIODIVERSITET

Tabel 4.17. Fordeling af skovarealet til skovnaturtyper efter Habitatdirektivet. Arealer med kortlagte

naturtyper henviser til kortlægningen efter opdatering i 2019.

Table 4.17. Distribution of the forest area to forest nature types according to the Habitat Directive. Areas with

mapped nature habitat types refer to areas after update in 2019.

Naturtype

Nature type

I alt

Ej skovnaturtype

2180

9110

9120

9130

9150

9160

9170

9190

91D0

91E0

Natura 2000

75.296

62.308

129

1.645

323

5.002

1.252

108

1.532

2.360

579

Skovklit

Bøg på mor

Bøg på mor med kristtorn

Bøg på muld

Bøg på kalk

Egeskov og blandskov +/-

rig bund

Vinteregeskov

Stilkege-krat

Skovbevokset tørvemose

Elle- og askeskov

Ej Natura 2000

Not Natura 2000

557.415

512.218

5.058

1.276

27.211

5.715

127

2.125

1.060

2.625

I alt

Total

632.711

574.525

129

6.703

1.600

32.213

6.967

234

3.657

3.419

3.205

Kortlagt skovnaturtype

Mapped nature type

20.892

628

3.028

951

5.593

335

1.747

1.910

3.550

3.055

Arealinformation.dk/Kortlægning af naturtypeflader. Tilgået den 13/11-2020.

5. SKOVBRUGETS BESKYTTENDE FUNKTIONER

5. Skovbrugets beskyttende funktioner

Kriterie 5: Understøttelse og passende forøgelse af skovenes beskyttende funktioner i skov-

driften (hovedsagelig jord og vand)

Criterion 5: Maintenance and appropriate enhancement of protective functions in forest management

(notably soil and water)

De pan-europæiske indikatorer for skovenes beskyttende funktioner omfatter: 5.1 Skov-

areal hvor den primære funktion er beskyttelse af jord, vand, andre økosystemfunktio-

ner, infrastruktur og andre naturressourcer.

De danske skove udfylder mange af disse funktioner, men er typisk ikke udpeget til pri-

mært at beskytte mod eksempelvis sandflugt eller at sørge for grundvandsbeskyttelse.

Skovene er derfor ikke omfattet af de pan-europæiske indikatorer for beskyttende funk-

tioner. Dog er grundvandsbeskyttelsen såvel som bidrag til indsatsen for at mindske ud-

vaskning med kvælstof centrale perspektiver ved skovrejsning i Danmark og er derfor

medtaget i denne publikation.

I Danmark er der udpeget områder, hvor grundvandet er særlig vigtigt for indvindingen

af drikkevand. Områder med særlige drikkevandsinteresser dækker omkring en tredje-

del af landarealet. Af det samlede skovareal er 39 pct. beliggende på arealer med særlige

drikkevandsinteresser (Tabel 5.1). Andelen af arealet med særlige drikkevandsinteresser

er størst i Region Sjælland (54 pct.) og mindst i Region Nordjylland (30 pct.).

Grundvandsdannelsen er større under løvskove end under nåleskove, fordi træernes nåle

effektivt fanger nedbør også om vinteren, hvor løvtræerne har smidt bladene. Af det

samlede areal med særlige drikkevandsinteresser i skov er 35 pct. dækket af nåleskov og

46 pct. dækket med løvskov (Tabel 5.2).

5. SKOVBRUGETS BESKYTTENDE FUNKTIONER

5.1. Tabeller

Tabel 5.1. Fordelingen af skovarealet til regioner og områder med særlige, almindelige og begrænsede drikkevandsinteresser.

Table 5.1. Distribution of the forest area to regions and areas with special, ordinary and limited ground water priorities.

Drikkevandsinteresser

Drinking water priorities

I alt

Total

Særlige

Special

Almindelige

Ordinary

Begrænsede

Limited

632.711

244.193

311.842

76.676

49.706

24.089

11.029

14.588

230.959

73.305

145.346

12.308

Danmark

Hovedstaden

Midtjylland

116.668

35.476

46.805

34.387

96.752

52.385

35.514

8.852

138.626

59.657

72.972

5.997

Nordjylland

Sjælland

Syddanmark

Tabel 5.2. Fordelingen af skovarealet til arealanvendelser og områder med særlige, almindelige og begrænsede

drikkevandsinteresser.

Table 5.2. Distribution of the forest area to landuse classes and areas with special, ordinary and limited ground water priorities.

Drikkevandsinteresser

Drinking water priorities

I alt

Total

Skov, løv

Forest, broad-

leaves

Skov, nål

Forest, conifers

Skov, blandet

løv og nål

Forest, mixed

I alt

Total

Særlige

Special

Almindelige

Ordinary

Begrænsede

Limited

632.711

244.193

311.842

76.676

281.303

113.170

133.005

35.128

224.956

84.684

113.655

26.617

64.340

21.725

31.663

10.952

33.770

14.395

18.592

783

15.610

5.998

8.138

1.475

12.731

4.220

6.789

1.722

Juletræ-

produktion

Christmas trees

Midlertidig ube-

vokset skov

Temporarily

unstocked

Hjælpearealer

i skov

Auxillary areas

6. SKOVBRUGETS SAMFUNDSØKONOMISKE FUNKTIONER OG BETINGELSER

6. Skovbrugets samfundsøkonomiske

funktioner og betingelser

Kriterie 6: Understøttelse af andre socioøkonomiske funktioner

Criterion 6: Maintenance of other socio-economic functions and conditions

De pan-europæiske indikatorer for understøttelse af skovbrugets samfundsøkonomiske

funktioner omfatter: 6.1 Antallet af skovejendomme og deres fordeling til ejerskaber og

størrelse, 6.2 og 6.3 Skovenes bidrag til samfundsøkonomien, 6.4 Investeringer i skov

og skovbrug, 6.5 Arbejdsstyrken i skoven, 6.6 Arbejdsmiljø, 6.7 Forbrug af træ, 6.8

Handel med træ, 6.9 Vedvarende energi fra træ, 6.10 Rekreation og 6.11 Kulturelle

værdier i skov. Der er ikke nyligt opdaterede data for alle disse kriterier.

Skovenes ejere

De danske skove er ejet af ca. 24.000 ejere, hvoraf 83 pct. ejer mindre end 20 ha (Tabel

6.1). Af det samlede skovareal er 76 pct. ejet af private personer, firmaer og fonde eller

stiftelser (Figur 6.1, Tabel 6.2).

Skovenes produktion og beskæftigelse

Skovbrugets bidrag til Danmarks bruttonationalprodukt (bruttoværditilvæksten) er 2,3

mia. kroner (Tabel 6.4), mens produktionsværdien af skov er 1,6 mia. kroner (Tabel

6.5). Bruttoværditilvæksten har gennem mere end 30 år været stigende målt i faste priser.

Skovbruget beskæftiger omkring 5.700 personer med skovbrug og skovforvaltning.

Hertil kommer ansatte i associeret træ- og papirindustri (Figur 6.2, Tabel 6.7). Antallet

af beskæftigede i skovsektoren har været stabilt over mange år, mens der er sket et stort

fald i antallet af beskæftigede i savværks- og papirindustri.

Forbrug af træ til produkter og energi

Forbruget af træ opgøres i kubikmeter råtræ-ækvivalenter, som udtrykker, hvor meget

råtræ, der er forbrugt i produktionen af de forskellige varer. Der forbruges i Danmark

6. SKOVBRUGETS SAMFUNDSØKONOMISKE FUNKTIONER OG BETINGELSER

Figur 6.1. Fordeling af skovarealet til ejertyper.

Figure 6.1. Distribution of the forest area to different owner groups.

Figur 6.2. Beskæftigede i den danske skovsektor (Statistikbanken.dk/NABB69).

Figure 6.2. Occopation in the forest sector (Statistikbanken.dk/NABB69).

årligt omkring 20 mio. m

råtræ-ækvivalenter (Tabel 6.6). Heraf udgør savskåret træ 6,8

mio. m

og træbaserede plader 1,2 mio. m

Træ fra bæredygtigt forvaltede skove er en vedvarende energikilde og udgør 44 pct. af

det danske forbrug af vedvarende energi (Tabel 6.9). Selvom forbruget af vedvarende

energi har været stigende i en længere årrække, udgør det stadig kun omkring 1/3 af det

samlede energiforbrug (Figur 6.3). Andelen af vedvarende energi, der blev produceret

ved afbrænding af træ, har i mange år været stigende, men faldt (fra 47 pct. til 44 pct.)

for første gang i 2019. Dette kan skyldes udbygning af energiforsyningen fra vindmøl-

ler, solceller og varmepumper, således at den samlede forsyning med vedvarende energi

er steget.

Skovene og friluftslivet

Skovene indtager den suveræne førsteplads som mål for friluftsliv gennem de seneste 30

år, trods mange andre nye fritids- og oplevelsestilbud. En spørgeskemaundersøgelse gen-

nemført i 2007-08 viste, at 90 pct. af befolkningen var i skoven mindst én gang om

året, og at det samlede årlige antal skovbesøg var ca. 70 mio.

Danmarks Skovstatistik indsamler nogle få indikatorer, der vedrører befolkningens ad-

gang til og påvirkning af skoven. Disse indikatorer registreres for grupper af prøveflader,

idet de ikke giver mening at registrere på prøvefladeniveau. Konkret registrerer målehol-

dene friluftsindikatorer i skov, når de bevæger sig mellem de fire hjørner, der udgør hver

prøvefladegruppe.

6. SKOVBRUGETS SAMFUNDSØKONOMISKE FUNKTIONER OG BETINGELSER

Figur 6.3. Forbruget af energi i Danmark. Forbruget af træ omfatter både træ dyrket i

Danmark og importeret træ til energi. Energistatistik 2018, Energistyrelsen. Kurven angiver

andelen af vedvarende energi.

Figure 6.3. Consumption of energy in Denmark. The consumption of wood includes energy from trees

grown in Denmark as well as imported wood fuels. Energy statistics 2018, Danish Energy Agency. The

curve shows the share of renewables in the energy consumption.

Figur 6.4. Adgang, faciliteter og skader på skoven relateret til skovenes friluftsfunktion. For-

delingen er baseret på forekomster i prøvefladegrupperne.

Figure 6.4. Access, facilities and damage to the forest. Proportions are based on the presence/non-

presence within clusters.

Adgangen til de danske skove ad veje, stier og spor er enkel for den besøgende. Stier for-

stås i denne sammenhæng som anlagte færdselsårer beregnet til trafik til fods, på cykel

eller til hest, hvorimod spor forstås som smallere selvtrampede adgangsveje. I private

skove kan færdsel i skoven på selvtrampede spor være i strid med adgangsreglerne i

Naturbeskyttelsesloven.

Til over 30 pct. af prøveflade-grupperne var der adgang ad veje eller stier, mens der var

adgang ad spor til 16 pct. af prøveflade-grupperne. Samlet set var der ad veje, stier eller

spor adgang til godt 60 pct. af prøvefladegrupperne (Figur 6.4, Tabel 6.10). Forskelle

mellem regionerne afspejler dels forskelle i skovstruktur og dels forskelle i ejerskab. Sær-

ligt er der bedre adgang til skovene ad spor i skoven i Region Hovedstaden, hvilket mu-

ligvis afspejler den større andel af statsejede skove, hvor færdsel uden for anlagte stier er

tilladt.

Det omfattende friluftsliv er synligt i skovene. I næsten 40 pct. af prøvefladegrupperne

er der fundet faciliteter i form af bålpladser, shelters, borde og bænke, skovlegepladser,

faciliteter til jagt m.m. (Tabel 6.11). De hyppigst forekommende faciliteter er til jagt og

omfatter skydeplatforme, foderpladser mv., der forekommer i 30 pct. af prøvefladegrup-

perne (Figur 6.4, Tabel 6.11). Andelen af prøvefladegrupper med faciliteter er mindst i

Region Hovedstaden, hvilket hænger sammen med, at der her er færre faciliteter for-

bundet med jagt. Dog forekommer der også i denne region flere andre faciliteter, hvil-

ket forventes at afspejle befolkningens omfattende brug af skovene i denne region. De

mange besøgende sætter dog også et negativt aftryk i skovene, og i 11 pct. af prøveflade-

grupperne blev der fundet efterladt affald relateret til friluftslivet i skoven (Figur 6.4).

6. SKOVBRUGETS SAMFUNDSØKONOMISKE FUNKTIONER OG BETINGELSER

6.1. Tabeller

Tabel 6.1. Antallet af skovejendomme fordelt til ejendomsstørrelse (Statistikbanken.dk/Table SKOV33: Skovbedrifter

efter område, skovbedriftens areal, dyrkning og hugst). Obs: data er fra 2018 og ikke opdateret siden.

Table 6.1. Number of forest estates distributed according to the size of the forest estate (Statistikbanken.dk/Table SKOV33: Skov-

bedrifter efter område, skovbedriftens areal, dyrkning og hugst). Note: data are from 2018 and have not been updated since.

Skovdækket areal

Forested area

I alt

0,5-19,9 ha

20,0-49,9 ha

50,0-99,9 ha

100,0-249,9 ha

250,0-499,9 ha

>500,0 ha

23.974

20.007

2.463

706

417

192

190

940

767

137

Danmark

Hovedstaden

Midtjylland

9.037

7.410

1.080

254

146

Nordjylland

3.989

3.325

380

115

104

Sjælland

1.524

1.153

142

Syddanmark

8.484

7.352

724

259

Antal ejere /

Number of owners

Tabel 6.2. Fordeling af skovarealet til regioner og forskellige typer ejerskab.

Table 6.2. Distribution of the forest area to regions and ownership.

Ejer

Owner

I alt

Total

Privat, person

Private, person

Privat, selskab

Private, company

Fond eller stiftelse

Foundation

Naturstyrelsen

State forest

Anden statsejet

Other state owned

Anden offentlig

Other public

Andet

Other

632.711

348.606

99.937

30.428

111.799

7.722

25.234

8.984

49.706

12.706

1.707

2.494

27.365

736

3.765

933

230.959

131.508

42.734

7.603

30.828

5.012

9.652

3.620

Danmark

Hovedstaden

Midtjylland

116.668

63.950

17.586

4.389

27.200

611

2.637

294

96.752

61.415

12.074

13.151

5.691

553

2.412

1.456

138.626

79.065

25.702

3.046

20.463

818

6.809

2.724

Nordjylland

Sjælland

Syddanmark

6. SKOVBRUGETS SAMFUNDSØKONOMISKE FUNKTIONER OG BETINGELSER

Tabel 6.3. Fordeling af skovarealet til arealanvendelse og forskellige typer ejerskab.

Table 6.3. Distribution of the forest area to land use classes and ownership.

Ejer

Owner

I alt

Total

Skov, løv

Forest,

broadleaves

Skov, nål

Forest,

conifers

Skov, blandet

løv og nål

Forest, mixtures

of conifers

and broadleaves

I alt

Total

Privat, person

Private, person

Privat, selskab

Private, company

Fond eller stiftelse

Foundation

Naturstyrelsen

State forest

Anden statsejet

Other state owned

Anden offentlig

Other public

Andet

Other

632.711

348.606

99.937

30.428

111.799

7.722

25.234

8.984

281.303

167.070

37.283

15.455

39.814

3.941

14.859

2.880

224.956

100.940

45.579

9.681

58.331

2.465

7.156

805

64.340

40.019

8.441

2.904

9.121

893

2.716

246

33.770

28.310

4.430

742

220

15.610

8.133

1.871

1.254

2.813

307

463

770

12.731

4.134

2.334

392

1.500

115

4.216

Juletræ-

Midlertidig

Hjælpearealer

produktion ubevokset skov

i skov

Christmas trees

Temporarily

Unstocked

and greenery

unstocked

6. SKOVBRUGETS SAMFUNDSØKONOMISKE FUNKTIONER OG BETINGELSER

Tabel 6.4. Bruttoværditilvæksten (BVT) i løbende priser og faste (2010) priser (Statistikbanken.dk/NABP69: 1-2.1.1 Produktion, BVT og

indkomstdannelse (69-gruppering) efter transaktion, branche og prisenhed).

Table 6.4. Gross value added (GVA) in actual and fixed (2010) prices (Statistikbanken.dk/NABP69: 1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (69-gruppe-

ring) efter transaktion, branche og prisenhed).

Årstal

Year

Branche

/ Branch

Skovbrug

Forestry

Træindustri

Manufacture of wood

Papirindustri

Manufacture of paper

Skovbrug

Forestry

Træindustri

Manufacture of wood

Papirindustri

Manufacture of paper

813

3.400

3.042

904

3.364

3.778

953

4.710

4.182

1.209

5.236

4.112

1985-1989 1990-1994 1995-1999 2000-2004 2005-2009 2010-2014

1.334

5.301

3.272

1.980

3.977

2.877

2015

1.937

4.319

3.055

2016

1.682

4.146

2.692

2017

1.879

4.375

3.029

2018

2.600

4.394

3.114

2019

2.341

4.285

3.139

Mio. DKK.

Million Danish crowns

Faste (2010) priser /

Fixed (2010) prices

640

5.933

3.491

862

4.280

3.369

994

5.253

4.106

1.520

5.487

3.750

1.512

5.806

3.177

1.797

3.808

2.613

1.780

3.846

2.834

1.543

3.648

2.447

1.545

3.831

2.871

1.960

3.993

2.960

1.771

3.654

2.821

6. SKOVBRUGETS SAMFUNDSØKONOMISKE FUNKTIONER OG BETINGELSER

Tabel 6.5. Produktionsværdien og bruttofaktorindkomsten ved produktion af træ samt bruttofaktorindkomsten ved produktion af juletræer

(Statistikbanken.dk/SKOV9: Skovbrugets bruttofaktorindkomst efter type og tid).

Table 6.5. Production value and gross factorial income for wood production and gross factorial income for the production of Christmas trees. (Statistikbanken.dk/SKOV9:

Skovbrugets bruttofaktorindkomst efter type og tid).

1985-1989 1990-1994 1995-1999 2000-2004 2005-2009 2010-2014

Produkt

/ Product

Produktionsværdi i alt

Total production value

Bøg

Beech

Oak

Andet løvtræ

Other broadleaves

Nåletræ

Conifers

Brænde

Firewood

Brændelsflis og andet energitræ

Wood chips

Forstplanter

Forest plants

Rå- og hjælpestoffer

Raw and auxillary materials

Bruttofaktorindkomst

Gross factor income

Skov

Forest

Juletræer

Christmas trees

680

613

588

612

599

656

728

749

990

1.098

1.092

876

1.097

842

1.259

825

1.287

773

1.375

794

781

128

412

101

705

146

296

675

146

239

104

689

242

139

837

326

147

180

109

1.138

403

102

313

180

148

2015

1.255

120

459

361

171

163

2016

1.261

103

460

371

174

164

2017

1.447

110

499

457

174

188

2018

1.480

104

507

484

174

192

2019

1.580

142

519

542

178

205

Mio. DKK.

million Danish crowns

6. SKOVBRUGETS SAMFUNDSØKONOMISKE FUNKTIONER OG BETINGELSER

Tabel 6.6. Årligt forbrug af træ i Danmark fordelt til primære træprodukter opgjort i kubikmeter råtræ-ækvivalenter. Faktorer for omsætning

til råtræ-ækvivalenter er: Savskåret træ: 2,0; Træbaserede plader: 1,2; Papir og pap: 4,0; Enerigtræ: 1,0 (Danmarks Statistik, FAO-STAT og

Spørgeskema om produktionen i den primære træindustri).

Table 6.6. Annual consumption of wood in Denmark distributed to primary wood products and provided in cubic meter raw wood equivalents. Factors for

conversion to raw wood equivalents are: Sawn wood: 2.0; Wood based panels: 1.2; Paper and paperboard: 4.0; Wood for energy: 1.0.

1990-1994 1995-1999 2000-2004 2005-2009 2010-2014

Produktion /

Production

Savskåret træ

Træbaserede plader

Papir og pap

Energitræ

I alt

Import /

Import

Savskåret træ

Træbaserede plader

Papir og pap

Energitræ

I alt

Eksport /

Export

Savskåret træ

Træbaserede plader

Papir og pap

Energitræ

I alt

2015

2016

2017

2018

2019

1.000 m

1.006

409

1.354

1542

4.310

3.505

656

4.300

8.463

234

133

802

1.169

4.276

1.277

489

1.497

1771

5.034

6.013

923

4.462

11.480

354

213

979

1.546

6.936

1.199

4.979

1853

14.968

875

465

1.461

2382

5.183

5.166

1.457

4.651

738

12.012

320

161

947

1.428

5.722

1.761

5.165

3120

15.767

706

466

1.775

3559

6.507

4.069

1.897

4.724

2205

12.895

786

201

1.065

2.052

3.990

2.162

5.434

5764

17.350

807

445

2.067

3922

7.241

3.323

997

3.417

4555

12.292

737

183

720

1.640

3.393

1.259

4.764

8477

17.893

1.255

514

668

4.639

7.076

4.006

1.014

3.504

4.380

12.904

500

194

419

1.137

4.761

1.334

3.753

8.995

18.843

1.094

514

668

5.063

7.339

3.268

1.113

3.492

5.324

13.196

461

190

464

1.199

3.901

1.436

3.696

10.302

19.336

1.104

418

588

5.407

7.517

3.268

1.053

3.413

7.099

14.833

461

183

464

2203

3.311

3.911

1.288

3.538

10.302

19.040

1.012

419

608

5.800

7.839

5.088

886

3.230

6.988

16.193

382

231

525

2486

3.625

5.718

1.074

3.313

10.302

20.407

1.118

419

608

5.956

1.071

3.161

310

260

706

6.764

1.230

3.063

Forbrug /

Consumption

Savskåret træ

Træbaserede plader

Papir og pap

Energitræ

I alt

933

4.851

1544

11.604

Sawn wood,

Wood-based panels,

Paper and Paperboard,

Energy wood,

Total.

6. SKOVBRUGETS SAMFUNDSØKONOMISKE FUNKTIONER OG BETINGELSER

Tabel 6.7. Gennemsnitligt antal beskæftigede i skovbrug, træindustri og papirindustri

(Statistikbanken.dk: NABB69: Beskæftigelse og timer (69-gruppering) efter socioøkonomisk

status og branche).

Table 6.7. Occupation in the forestry sector and associated industry 1966-2019 (Statistikbanken.dk/

NABB69: Beskæftigede og timer (69-gruppering) efter socioøkonomisk status og branche).

Skovbrug

Forestry

Periode

1960-1969

1970-1979

1980-1989

1990-1999

2000-2009

2010-2019

2020

4.446

4.577

4.554

4.418

4.724

5.725

5.590

Træindustri

Wood manufacturing

17.578

14.698

12.191

13.293

12.863

8.431

8.792

Papirindustri

Paper industry

13.836

11.734

10.513

10.445

7.522

4.719

4.695

Antal beskæftigede

(number of occupied persons)

Tabel 6.8. Produktion af energi i Danmark (danske energikilder) og produktionen fordelt på energikilder (Energistyrelsen).

Table 6.8. Production of energy in Denmark (Danish energy sources) and the production distributed to energy sources (Danish Energy Agency).

Produktion

Production

1985-1989

1990-1994

1995-1999

2000-2004

2005-2009

2010-2014

2015

2016

2017

2018

2019

Samlet

Total

315.834

538.326

821.712

1.200.359

1.161.644

803.213

679.300

641.830

655.409

580.820

523.121

Vedvarende

Renewable

40.347

51.194

63.507

87.950

113.186

133.192

159.313

158.812

167.606

166.998

176.376

Biomasse

Biomass

37.184

45.325

52.794

65.607

83.733

87.168

96.515

98.983

100.064

100.361

100.241

Træ

Wood

17.045

20.674

22.472

27.974

39.029

41.314

50.535

51.000

49.255

50.688

46.878

1.205

1.878

2.702

4.589

7.628

11.451

14.744

17.101

19.448

22.375

21.187

9.710

10.500

11.257

13.844

21.759

20.288

21.943

22.492

20.242

17.206

14.758

301

2.077

2.369

3.073

2.584

2.063

2.697

2.861

2.836

2.728

1.988

5.829

6.219

6.144

6.468

7.058

7.513

11.151

8.546

6.729

8.379

8.945

Skovflis

Wood chips

Brænde

Fire wood

Træpiller

Wood pellets

Træaffald

Wood waste

6. SKOVBRUGETS SAMFUNDSØKONOMISKE FUNKTIONER OG BETINGELSER

Tabel 6.9. Forbruget af energi i Danmark (danske og importerede energikilder og import fratrukket eksport) og forbruget fordelt på

energikilder (Energistyrelsen).

Table 6.9. Consumption of energy in Denmark (Danish and imported energy sources subtracted exports) and the consumption distributed to ener-

gy sources (Danish Energy Agency).

Forbrug

Consumption

1985-1989

1990-1994

1995-1999

2000-2004

2005-2009

2010-2014

2015

2016

2017

2018

2019

Samlet

Total

315.834

811.823

874.080

841.086

856.241

780.807

728.718

751.951

744.104

745.312

714.126

Vedvarende

Renewable

40.347

51.217

64.243

94.567

132.831

180.550

210.446

218.382

241.802

239.912

251.778

Biomasse

Biomass

37.184

45.348

53.530

72.225

103.379

134.527

147.656

158.592

174.317

173.341

175.526

Træ

Wood

17.045

20.696

23.207

34.591

58.464

81.202

90.134

98.706

112.122

111.934

109.684

1.205

1.878

2.762

5.099

10.179

17.154

17.553

20.358

24.933

28.686

30.706

9.710

10.500

11.257

14.469

23.829

23.445

24.490

25.102

22.592

19.203

16.298

301

2.100

3.038

8.555

17.397

33.090

36.940

44.699

57.868

55.666

53.735

5.829

6.219

6.150

6.468

7.058

7.513

11.151

8.546

6.729

8.379

8.945

Skovflis

Wood chips

Brænde

Fire wood

Træpiller

Wood pettelts

Træaffald

Wood waste

Tabel 6.10. Adgang til skovene ad skovveje, stier og spor. Procentandelene angiver andelen af prøve-

fladegrupperne, hvortil der er adgang ad de enkelte færdselsårer og samlet ad alle typer færdselsårer.

Adgang ad ikke-anlagte spor i private skove kan være i strid med Naturbeskyttelsesloven.

Table 6.10. Access to the forest along forest roads, tracks and trails. Percentages is the fraction of sample clusters

intersected by the different access types as well as any access type. Access along trails in private forests may be in

conflict with the nature protection act.

Adgangstype

Access type

Vej

Road

Sti

Track

Spor

Trail

Adgang

Access

Danmark

Hovedstaden Midtjylland

Nordjylland

Pct.

Sjælland

Syddanmark

6. SKOVBRUGETS SAMFUNDSØKONOMISKE FUNKTIONER OG BETINGELSER

Tabel 6.11. Faciliteter i de danske skove. Andelen er beregnet som andelen af prøvefladegrupper, hvor den

enkelte facilitet er observeret.

Table 6.11. Facilities in the Danish forests. The fraction is calculated as the percentage of the sample clusters, where

the facility is observed.

Forbrug

Consumption

Jagt

Hunting

Bålsted

Fireplace

Overnatning

Camping

Andre faciliteter

Other facilities

Faciliteter i alt

All facilities

Danmark

Hovedstaden Midtjylland

Nordjylland

Pct.

Sjælland

Syddanmark

kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

institut for geovidenskab og

n at u r f o r va lt n i n g

rolighedsvej 23

1958 frederiksberg

t l f. + 4 5 3 5 3 3 1 5 0 0

[email protected]

www.ign.ku.dk

Skovstatistik 2020

De danske skove har mange forskelligartede funktioner og opfylder der-

for mange behov for samfundet. Skovene leverer træ til industrien og

brændeovnen, indeholder en væsentlig del af den danske natur og tilbyder

samtidig oplevelser til befolkningen. Skovenes mangfoldige funktioner

medfører, at der er en stor opmærksomhed på deres artssammensætning,

struktur, udvikling og anvendelse.

Skovstatistik 2020 beskriver skovenes areal, vedmasse og kulstoflager samt

tilvækst og hugst. Derudover beskrives skovenes artssammensætning,

struktur og udvikling i forhold til sundhed, biodiversitet, beskyttende

funktioner og samfundsøkonomiske forhold. Disse opgøres i forhold til

internationalt anvendte indikatorer for bæredygtig skovforvaltning.

Danmarks Skovstatistik udføres af Institut for Geovidenskab og Natur-

forvaltning, Københavns Universitet, for Miljøstyrelsen, Miljø- og

Fødevareministeriet.