MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt

Behov på

naturområdet

- en sammenfatning af behov

på naturområdet baseret

på eksisterende viden

november 2017

Udgiver: Miljøstyrelsen

Fotos:

Side 12 og 26: Styrelsen for Dataforsyning og

Effektivisering

Side 36 og 44: Colourbox

Øvrige: Miljøstyrelsen

ISBN: 978-87-93614-40-6

Miljøstyrelsen/behov på naturområdet

Indhold

Baggrund

2.1

2.2

2.3

3.1

3.2

3.3

4.1

4.2

4.3

5.1

5.2

5.3

6.1

6.2

6.3

7.1

7.2

7.3

8.1

8.2

8.3

9.1

9.2

9.3

10.

10.1

Resumé

Indledning

Danmark er et intensivt dyrket og tætbefolket land

Beskyttelse af natur og biodiversitet i Danmark

Hvordan følger vi med i, hvordan naturen i Danmark har det?

Mangel på plads og sammenhæng i naturen

Baggrund

Beskrivelse af behov

Eksisterende tiltag og regulering

Tilgroning af lysåbne naturarealer

Baggrund

Beskrivelse af behov

Eksisterende tiltag og regulering

Påvirkning af naturområder med næringsstoffer

Baggrund

Beskrivelse af behov

Eksisterende tiltag og regulering

Afvanding af den fugtige natur

Baggrund

Beskrivelse af behov

Eksisterende tiltag og regulering

Mangel på gamle træer, dødt ved og variation i skovene

Baggrund

Beskrivelse af behov

Eksisterende tiltag og regulering

Forstyrrelse af ynglelokaliteter

Baggrund

Beskrivelse af behov

Eksisterende tiltag og regulering

Invasive arter

Baggrund

Beskrivelse af behov

Eksisterende tiltag og regulering

Klimaforandringer

Baggrund

Miljøstyrelsen/behov på naturområdet

10.2

10.3

11.

Beskrivelse af behov

Eksisterende tiltag og regulering

Flere oplysninger

Miljøstyrelsen/behov på naturområdet

Baggrund

Af regeringsgrundlaget fra november 2016 fremgår det, at Danmark skal have et rigt og varie-

ret plante- og dyreliv, at regeringen er optaget af balancen mellem beskyttelse og benyttelse af

naturen, og at regeringen ønsker at fremme danskernes mulighed for at nyde en rig og mang-

foldig natur. Regeringen vil prioritere indsatsen for at standse tilbagegangen i biodiversiteten

og understøtte, at mere af Danmarks vigtige natur plejes, så der skabes bedre vilkår for truede

dyre- og plantearter. Regeringen vil i forlængelse af EU’s biodiversitetsstrategi formulere en

række ambitioner på naturområdet frem mod henholdsvis 2020 og 2030 som skal udgøre

pejlemærker for regeringens naturpolitik og indsatsen i kommuner og regioner. De konkrete

mål vil blive formuleret på baggrund af et arbejde, der skal kortlægge behovet på naturområ-

det.

Denne sammenfatning om behov på naturområdet, som bygger på eksisterende viden om

udfordringer for bevarelse af natur og biodiversitet på land (den tørre natur), er udarbejdet af

Miljøstyrelsen. Behov i forhold til den våde natur – vandløb, søer, kystvande, grundvandet og

havområder – er håndteret i regi af arbejdet med vandområdeplanerne, der gælder for 2015-

2021 og Danmarks Havstrategi.

Der tages udgangspunkt i en række udfordringer for dansk natur, der bl.a. er nævnt i Natur- og

Landbrugskommissionens statusrapport fra 2012 og Miljøtilstandsrapporten fra 2015. Den

lysåbne natur er især påvirket af tilgroning, manglende græsning, næringsstofbelastning, una-

turlig hydrologi og fragmentering. Hertil kommer mangel på gamle træer og dødt ved og varia-

tion i skovene som udfordring for biodiversitet i de danske skove samt klimaforandringer, der

giver et øget pres på dyr og planter.

Sammenfatningen forklarer kort om de forskellige udfordringer for naturen, peger på behov og

beskriver overordnet eksisterende tiltag og regulering.

Miljøstyrelsen/behov på naturområdet

1. Resumé

Den danske natur er udsat for en række udfordringer. Udnyttelse af landarealet til jordbrug,

byer og infrastruktur har ført til en opdeling af naturen på mindre og mere isolerede arealer.

Samtidig er kvaliteten af mange sårbare naturtyper og levesteder faldet på baggrund af bl.a.

tilgroning, påvirkning af næringsstoffer og ændret hydrologi. Fragmentering af naturarealer og

negativ påvirkning af naturtypers og arters levevilkår inden for naturarealerne kan overordnet

opsummeres til, at naturen mangler plads. Den manglende plads giver afledte udfordringer

som øget følsomhed overfor fx forstyrrelse af ynglepladser og konsekvenser af klimaændrin-

ger.

En stor del af Danmarks natur er beskyttet gennem lovgivningen, og der findes en række til-

skudsordninger og krav gennem planlægningen, der alt sammen bidrager til at sikre biodiversi-

teten og imødekomme de udfordringer, der beskrives i denne sammenfatning. Den nationale

overvågning viser, at en række naturtyper alligevel er i tilbagegang.

En afhjælpning af de udfordringer, som naturen står overfor, handler om at skabe mere robu-

ste naturarealer. Det kan bl.a. ske ved tiltag, der sikrer og forbedrer naturkvaliteten af de area-

ler, hvor der allerede er naturværdier og som har lang kontinuitet og ved at skabe mere sam-

menhæng imellem levesteder ved at udvide eller etablere forbindelse mellem eksisterende

naturområder.

Mangel på plads og sammenhæng

Danmarks areal skal opfylde mange formål, og mange naturarealer i Danmark er små og

spredt. Det har betydning for, hvilke arter der kan opretholde levedygtige bestande på arealet,

fordi de egnede levesteder er få, begrænsede i størrelse og fordi mulighederne for spredning

er begrænsede, når der er langt til det næste egnede levested. Udfordringen kan håndteres

ved at sikre kvalitet og robusthed af eksisterende arealer med lang kontinuitet og sørge for

udvidelse eller sammenbinding, hvor der findes et potentiale herfor.

Tilgroning

Ophør af græsning og høslæt på lysåbne naturarealer medfører tilgroning med urter, buske og

træer. Herved vil levesteder for de mere nøjsomme arter forsvinde. Naturpleje i form af høslæt

eller afgræsning afhjælper problemer med tilgroning og mangel på variation.

Påvirkning af naturarealer med næringsstoffer

Den del af den danske flora, der kan udnytte et højt næringsniveau i jorden og fra luften, er

både almindelig og vidt udbredt. Omvendt er en række sårbare plantearter i tilbagegang på

arealer, der er påvirkede af næringsstoffer, da de taber kapløbet om lys og plads til næringsel-

skende arter. Påvirkning med kvælstof og fosfor fra tidligere dyrkning, afstrømning og afløb

samt kvælstof fra luften er derfor blandt udfordringerne i forhold til at opretholde sårbare natur-

typer og plantearter. Det vil kunne afhjælpes ved at begrænse kvælstofpåvirkningen fra både

internationale og lokale kilder og ved fjernelse af biomasse fra arealerne.

Afvanding af den fugtige natur

Afvanding ved grøftning, dræning og pumpning har gradvist over lang tid konverteret fugtige

enge, moser og vandhuller til dyrkningsegnet jord. Planter, padder og insekter knyttet til disse

naturtyper har fået sværere ved at sprede sig og overleve på de nuværende levesteder. De

fugtige naturtyper som fx rigkær og højmoser er ikke bare afhængige af vand, men af vand

med den rette oprindelse og kvalitet for naturtypen. Genetablering af våde forhold skal derfor

ske med omtanke for vandets næringsindhold. Hyppigere og kraftigere nedbør som følge af

Miljøstyrelsen/behov på naturområdet

ændringer i klimaet kan skabe risiko for afstrømning eller utilsigtet tilledning af næringsrigt

vand fra nærtliggende dyrkede arealer. Sammenlægning eller udvidelse af eksisterende na-

turarealer vil kunne skabe en større afstand til omdriftsjord og dermed mindske påvirkningen af

næringsstoffer. Det vil dog altid i de konkrete tilfælde være nødvendigt at vurdere den enkelte

lokalitet, når hydrologiske forhold ændres kunstigt eller naturligt.

Mangel på gamle træer, dødt ved og variation i skovene

En stor del af den naturlige flora og fauna er knyttet til skovene. Store, gamle træer og dødt

ved af tilstrækkelige store dimensioner er vigtige levesteder for en række af disse arter. Det

lave antal af gamle træer og mængden af død ved betyder, at der er behov for at sikre bl.a.

flere træer til naturlig død og henfald. Lys og vand i skovene har også betydning for en række

af de sårbare arter. Udlæg af urørt skov sammen med udpegning af livstræer til naturlig død

og henfald i skove med træproduktion vil skabe henholdsvis biodiversitetsskov og trædesten

for mange af de sjældne skovarter i Danmark. I de statslige skove er der allerede langsigtede

aktiviteter i gang af hensyn til skovens biodiversitet, og der er åbnet en tilskudsordning for

etablering af urørt skov i private skove.

Forstyrrelse af ynglelokaliteter

Mangel på plads i naturen har begrænset levestederne for visse arter i en grad, så forstyrrelse

af tilbageværende ynglelokaliteter udgør en risiko for en bestandstilbagegang. Lovgivning og

reservater indeholder en række muligheder for at regulere færdsel, lokal regulering af rovdyr

og jagt. Naturen bliver i stigende grad brugt til oplevelser, motion og opholdssted for dansker-

ne. Der kan derfor være behov fremadrettet at følge udviklingen i den rekreative benyttelse af

naturen i sårbare naturområder.

Invasive arter

Invasive arter af planter og dyr lægger et pres på den hjemmehørende flora og fauna og kan

have betydelig samfundsøkonomiske konsekvenser. Bekæmpelse af invasive arter sker lettest

ved at handle tidligt efter første observation i Danmark, Den nationale handlingsplan mod

invasive arter fra 2017, der følger op på EU forordningen om invasive arter, giver et bedre

beredskab til forebyggelse og bekæmpelse.

Klimaforandringer

De forandringer i klimaet, der er sket nu, og de ændringer, der vil ske i lang tid fremover, har

betydning for en række naturtyper og for arternes mulighed for at overleve på deres nuværen-

de levesteder. Arternes spredningsevne og hastigheden, hvormed klimaændringerne sker, er

afgørende for, om arterne er i stand til at forskyde deres udbredelse nordover. Den højere

temperatur betyder også en indvandring af nye arter til Danmark sydfra.

Ændringer i klimaet er en belastning for en del arter og naturtyper, som i forvejen har det

svært. Stigning i havniveauet kan få betydning for kystnaturen, der gradvist forventes at få

mindre areal. Ændringer i klimaet kan forstærke andre påvirkninger som fx tab af egnede

levesteder og fragmentering af bestande. Ved at mindske de øvrige påvirkninger af naturarea-

lerne kan man derfor gøre arterne mere robuste over for ændringer i klimaet.

Miljøstyrelsen/behov på naturområdet

2. Indledning

Kendskab til udfordringer for naturen i Danmark kan være med til

at pege på, hvordan den danske natur kan blive mere robust og

bedre rustet mod tilbagegang i biologisk mangfoldighed.

2.1

Danmark er et intensivt dyrket og tætbefolket land

Der skal i Danmark være plads til mennesker, produktion og natur, og naturen skal kunne

tilgodese både en rig biologisk mangfoldighed og rekreativ udnyttelse.

Meget af Danmarks areal er optaget af jordbrugsproduktion, byer, industri og infrastruktur, og

derfor er der begrænset plads til naturen og dens dynamik og samspil. De fleste af de ca.

30.000 arter, der lever i Danmark, har deres levesteder i skov eller på naturarealer uden for

byer og opdyrkede marker.

Landbrug, skovbrug og bebyggelse sætter i høj grad præg på det danske landskab. Ca. 61

pct. af det samlede areal anvendes til landbrug. 55,6 pct. af det samlede areal er intensivt

dyrket landbrug og 5,5 pct. er ekstensivt dyrket landbrug. I 2016 blev ca. 8 pct. af landbrugs-

arealet dyrket økologisk.

61,1 %

12,7 %

8,6 %

8, %

5,8 %

2,2 %

1,7 %

FIGUR 1. Arealfordeling i Danmark. Det bemærkes at ”ikke kortlagt” er arealer, som der

ikke findes oplysninger om i de kort, som er kilder til opgørelsen (data fra Nyt fra Dan-

marks Statistik nr. 42, 2017)

Selv om landbrugsarealet er svagt faldende og skovarealet er svagt stigende, er Danmark et

af de lande i Europa, hvor landbrugsjord i omdrift udgør den største arealandel, og hvor skov-

andelen er forholdsvis lav. Ifølge Eurostat (EU’s statistikbureau) er arealandelen med landbrug

i Danmark omkring dobbelt så stor som den gennemsnitlige andel i hele EU, og skovandelen

er tilsvarende under halvdelen i forhold til gennemsnittet i EU.

Miljøstyrelsen/behov på naturområdet

2.2

Beskyttelse af natur og biodiversitet i Danmark

Beskyttelse af natur og biodiversitet går på tværs af landegrænser, og Danmark deltager i en

række forskellige internationale samarbejder både i EU og globalt. Når det gælder den tørre

natur, er det især EU's naturdirektiver, EU’s biodiversitetsstrategi, FN’s Biodiversitetskonventi-

on og FN’s strategiske plan for biodiversitet, der sætter rammerne.

I EU er der udpeget et netværk af beskyttede naturområder, kaldet Natura 2000-områder.

Danmark har udpeget 252 Natura 2000-områder, der omfatter ca. 8 pct. af det samlede land-

areal og ca. 18 pct. af havarealet. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og dyre- og

plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Natura 2000-

områderne skal sikres eller genoprettes med henblik på at opnå en gunstig bevaringsstatus for

de forskellige naturtyper og arter, som områderne er udpeget for. Gunstig bevaringsstatus

betyder, at tilstanden skal være stabil eller i forbedring, så arterne på lang sigt kan opretholde

levedygtige bestande, og naturtyperne kan bevare deres særlige karakteristika. Alle Natura

2000-områder har en specifik plan, Natura 2000-planen, der indeholder en langsigtet målsæt-

ning for naturen i området og en beskrivelse af aktiviteter, der skal gennemføres i den igang-

værende planperiode (2016-21). Naturstyrelsen forvalter omkring 1/3 af den danske natur, der

skal leve op til habitatdirektivets krav.

I Danmark beskyttes arter, natur, landskaber og kulturlandskaber blandt andet gennem natur-

beskyttelsesloven. Formålsparagraffen siger, at vi skal værne om landets natur og miljø, så

samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og

for bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Efter naturbeskyttelseslovens § 3 er en række tørre naturtyper over en vis størrelse (enge,

overdrev, heder, moser, strandenge) beskyttede. Hvis ejeren ønsker at gennemføre tilstands-

ændringer, skal der søges om dispensation. Hidtidig drift på arealerne kan fortsætte. Der er

aktuelt vejledende registreret i alt ca. 154.000 tørre § 3-arealer, svarende til ca. 377.000 hek-

tar, hvilket dækker knap 9 pct. af det samlede landareal. Omkring 40 pct. af § 3-arealerne er

beliggende i Natura 2000-områderne.

Der er ca. 100 natur- og vildtreservater i Danmark med et samlet areal på 3.300 km , hvor der

bl.a. er særlige færdselsregler for at beskytte bestande af sæler og fugle og deres levesteder.

Mere end 90 pct. af reservaternes areal er marine områder, og de ligger overvejende inden for

Natura 2000-områder.

Siden naturfredningsloven trådte i kraft i 1917, har fredninger været brugt til at beskytte flora

og fauna, landskaber, kulturspor, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier.

Fredninger kan også indeholde bestemmelser, der giver myndighederne ret til at pleje arealer-

ne samt sikre offentlighedens adgang. I dag er der omkring 5.000 fredninger, der dækker et

areal på ca. 2.179 km , hvilket svarer til ca. 5 pct. af Danmarks landareal. Eksempler på disse

fredninger er rokkesten på Bornholm, klithederne i Thy, københavnske kanaler, samt de man-

ge kirkeomgivelsesfredninger.

En række af Danmarks landskaber er udpeget som nationalparker: Thy, Vadehavet, Mols

Bjerge og Skjoldungernes Land (forslag om Kongernes Nordsjælland er sendt i høring i som-

meren 2017). Målet er at forbedre og styrke den danske natur og give danskerne bedre mulig-

heder for at opleve, bruge og få viden om kulturhistorie, landskab og natur. Nationalparkerne

kan desuden styrke den lokale, erhvervsmæssige udvikling, fx i form af øget turisme. Udpeg-

ning til nationalpark medfører i sig selv ingen særlige krav til beskyttelse af de arealer, der

indgår.

Miljøstyrelsen/behov på naturområdet

De mange typer af areal- og naturbeskyttelse overlapper i forskellig grad hinanden. Overblik

over de forskellige beskyttelsestyper og beliggenhed kan ses på kort i Danmarks Miljøportal,

som er et fællesoffentligt partnerskab mellem Miljø- og Fødevareministeriet, kommunerne og

regionerne. Nationalparkernes afgrænsning fremgår af hjemmesiden danmarksnationalpar-

ker.dk.

2.3

Hvordan følger vi med i, hvordan naturen i Danmark har

det?

Danmark har et overvågningsprogram, NOVANA, som leverer data om, hvordan vandet og

naturen har det. Der indsamles hvert år mange tusinde observationer som fx analyser af vege-

tation og data om luftkvalitet. Overvågningsprogrammet for den tørre natur tager udgangs-

punkt i de naturtyper og arter, der er omfattet af EU’s naturdirektiver. Hvert år offentliggøres

statusrapporter, som præsenterer det foregående års indsamlede data.

I forbindelse med kommunernes registrering af beskyttede naturtyper og sagsbehandling heraf

bliver der ofte registreret artslister, data om tilstand og evt. plejebehov for arealer over hele

landet.

Hvert 4. år udgives der en miljøtilstandsrapport, som er en faglig analyse, der beskriver natur-

og miljøtilstanden i Danmark. Den seneste udkom i 2015.

De seneste år er der gennemført nye atlasundersøgelser over fugle og flora. I en atlasunder-

søgelse undersøges den aktuelle udbredelse af arter systematisk over hele landet af frivillige.

Der er flere projekter i gang i regi af bl.a. universiteterne, hvor borgerne bidrager til kortlæg-

ning af arter og levesteder (fx sommerfugle, svampe, fisk og ”Det Store Naturtjek”, som også

medtager registrering af levesteder for en række arter).

DCE/Aarhus Universitet udarbejder den danske rødliste for Miljøstyrelsen, som er en vurdering

af plante-, svampe- og dyrearters status i forhold til deres risiko for at uddø. De arter indenfor

en artsgruppe, der rødlistevurderes, kategoriseres efter internationale retningslinjer, og de

arter, der er opført på rødlisten refereres alle til som arter, der er rødlistevurderede.

Miljøstyrelsen/behov på naturområdet

Miljøstyrelsen/behov på naturområdet

3. Mangel på plads og

sammenhæng i naturen

Det danske landskab er en mosaik af marker, læhegn, vandløb,

søer, lysåben natur, skove, byer, veje og jernbaner. Det betyder,

at sårbare naturtyper og levesteder for sårbare dyre- og plantear-

ter ofte findes i små og adskilte områder. Størrelse af de enkelte

arters levesteder og afstand mellem dem har betydning for be-

standenes muligheder for at overleve.

3.1

Baggrund

En af udfordringerne for naturen er, at mange levesteder for sårbare dyr og planter er små, og

at der mangler sammenhæng mellem arealerne. Større og mere sammenhængende naturom-

råder forebygger isolering af sårbare dyr og planter, hvilket øger deres chancer for at overleve.

De mange små naturarealer i Danmark kan forklares med, at Danmarks samlede areal skal

opfylde mange forskellige formål, der tilmed bliver mere og mere pladskrævende som infra-

struktur og nye boligområder. Tidligere indgik store åbne arealer (fx overdrev og enge) ofte

som ekstensivt udnyttede landbrugsarealer. Udvikling og effektivisering har ført til, at en del af

disse arealer er inddraget som egentlig dyrkningsjord. Dræning har betydet, at det er blevet

muligt at opdyrke tidligere våde arealer, øget brug af gødning har muliggjort, at også dårligere

jorde kan drives effektivt, og strukturudviklingen i landbruget har betydet, at markerne er blevet

større.

Størrelsen af et levested betyder alt andet lige noget for de arter, der lever der. Arealerne skal

indeholde tilstrækkelig variation og være robuste nok til, at arterne kan overleve udsving i

levestedets dynamik som en særlig hård vinter, oversvømmelse, midlertidigt ophør af naturple-

je eller andre midlertidige påvirkninger. Hvis afstanden er stor mellem egnede levesteder, eller

hvis der er andre barrierer, som fx veje, er sandsynligheden for spredning af individer af min-

dre mobile arter lille. I dag er arter med et lavt spredningspotentiale, som lever i habitater, der

er blevet sjældne, sårbare.

Udover at mangle plads til variation og naturlig dynamik er de små levesteder oftest forholds-

vist mere påvirkede af naboarealerne end store pga. randpåvirkning. Fx kan en forøgelse af

næringsstofniveauet på levestederne på grund af afstrømning, udvaskning eller luftbåren

kvælstof betyde, at almindelige plantearter favoriseres (fx agertidsel, stor nælde og burresner-

re) i forhold til mere sjældne arter, og at det naturlige samspil mellem arter forskydes. Derfor

kan kvaliteten af små levesteder være mere udsat.

Der findes oplysninger om størrelsen af de arealer med tør natur, der er beskyttet efter natur-

beskyttelseslovens § 3. De i alt ca. 377.000 hektar (enge, overdrev, heder, moser og strand-

enge) er fordelt på ca. 154.000 arealer. Næsten 60 pct. af disse arealer er under 1 hektar (se

figur 2). I praksis grænser flere registrerede arealer ofte op til hinanden.

Miljøstyrelsen/behov på naturområdet

procent af samlet antal inden for

naturtypen

<0,25 ha

0,25-1,0 ha

1,0-3,0 ha

3,0-10,0 ha

>10 ha

FIGUR 2. Størrelsesfordeling opgjort som procent af samlet antal § 3-områder (naturty-

per beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3) opdelt efter naturtype og størrelse (data

fra DCE 2016, Geografisk analyser af § 3-arealer).

I landbrugslandet findes der en række småbiotoper i forbindelse med fx mergelgrave, læhegn,

vildtremiser og vejrabatter. Småbiotoperne giver variation i landskabet og er vigtige som leve-

steder for visse arter og som spredningsveje og trædesten for andre.

Selv om skovarealet er vokset siden starten af 1800-tallet, er små og usammenhængende

levesteder også en udfordring for skovarterne. Mange af de skovarter, der er påvirkede, sær-

ligt svampe og insekter, har ikke de optimale levevilkår i den typiske produktionsskov men er

afhængige af en varieret skov med gamle træer og dødt ved.

3.2

Beskrivelse af behov

Udfordringerne ved fragmentering af naturen kan i første omgang imødegås ved at sikre kvali-

tet og robusthed af de eksisterende naturarealer, som har lang kontinuitet, og sørge for udvi-

delse eller sammenbinding, hvor der findes et potentiale herfor.

Sammenhæng mellem naturarealer kan etableres på flere måder, der rækker fra at skabe

simple forbindelser/trædesten af god kvalitet mellem de allerede eksisterende levesteder over

udvidelse af eksisterende natur med tilstødende arealer.

3.3

Eksisterende tiltag og regulering

I forbindelse med revision af planloven i 2017 fastholdes kommunernes opgave med at plan-

lægge for og udpege Grønt Danmarkskort. Grøn Danmarkskort skal sikre en forstærket ind-

sats for større og bedre sammenhængende naturområder. Med Grønt Danmarkskort under-

støttes opfyldelsen af FN’s og EU’s mål for biodiversitet i 2020. Grønt Danmarkskort skal, når

det er færdigudpeget, tjene som et strategisk planlægnings- og prioriteringsværktøj, der kan

anvendes af både kommuner, staten, foreninger og fonde som grundlag for en prioritering af

kommende naturindsatser.

Miljøstyrelsen/behov på naturområdet

I forbindelse med Natura 2000-planerne skal der i 55 områder gøres en række aktiviteter for

mere sammenhængende natur. Der igangsættes en ordning i 2018, hvor der gives tilskud til at

etablere mere sammenhængende natur med fokus på rigkær og overdrev.

Opkøb af arealer for at skabe større naturområder sker både i regi af Den Danske Naturfond, i

forbindelse med Naturpakken fra 2016 og med de eksisterende statslige aktiviteter. Med Na-

turpakken er der afsat midler til målrettede aktiviteter for sammenhængende natur til opkøb af

arealer, som kan etablere sammenhæng mellem værdifulde statslige naturområder. Der er

desuden i Naturpakken afsat nationale midler, der supplerer de eksisterende vådområdejord-

fordelinger med jordfordelinger til andre formål, såsom natur og generel arrondering.

Der er som led i udmøntningen af Naturpakken etableret en national tilskudsordning til etable-

ring af læhegn og småbeplantninger. Der skal være mindst 50 pct. bi- og bestøvervenlige arter

i alle beplantningerne. Disse beplantninger kan være værdifulde levesteder for biodiversitet i

landbrugslandet og på den måde sikre sammenhængende natur og naturlige trædesten i de

dyrkede arealer.

Det er med Naturpakken besluttet, at der skal udlægges 10.000 nye hektar urørt skov og

3.300 hektar anden biodiversitetsskov på statens arealer. Hertil kommer muligheden for priva-

te skovejere for at få tilskud til udlæg af urørt skov og anden biodiversitetsskov. Det vil bidrage

med naturlig variation, mere dynamik og større, sammenhængende levesteder for planter,

svampe og dyr knyttede til skovhabitater. Det vil medføre, at der med nye og eksisterende

udlægninger vil kunne opnås op til 28.300 hektar urørt skov og anden biodiversitetsskov.

I forlængelse af Naturpakken udarbejdes der en faglig udredning af, hvilke typer af § 3-natur

eller andre arealer, hvor der er indvandret beskyttede arter, der kan indgå i en ordning om

erstatningsnatur, og hvordan det kan sikres, at erstatningsnaturen etableres med en kvalitet,

der på sigt som minimum svarer til den nedlagte natur.

Der gennemføres en række konkrete projekter i det åbne land, der styrker sammenhænge i

landskabet. Et eksempel herpå er, at der søges LIFE-midler til et projekt i Himmerland om

naturpleje på større areal med henblik på at skabe sammenhæng og grundlag for at opnå

gunstig bevaringsstatus for sårbare arter og naturtyper som rigkær og kildevæld i syv Natura

2000-områder.

Miljøstyrelsen/behov på naturområdet

Miljøstyrelsen/behov på naturområdet

4. Tilgroning af lysåbne

naturarealer

Konkurrencen om lys og plads kan være hård for en plante i det

danske landskab. Lyset – eller mangel herpå – er en vigtig faktor

for hvilke arter, der kan leve på et konkret areal.

4.1

Baggrund

Meget lysåben natur i Danmark er opstået, da landbruget for en stor del kunne ernære sig ved

dyr på græs og høslæt på engene til vinterfodring. Størstedelen af de lysåbne naturarealer må

derfor betragtes som halvkultur, der løbende skal vedligeholdes ved en eller anden form for

udnyttelse eller pleje for ikke at gro til. Gennem tiden har arealerne mange steder mistet deres

landbrugsmæssige betydning, og tilgroning er ofte en konsekvens, når græsning og høslæt

ophører, uden der iværksættes naturpleje. Tilgroning er under danske klimaforhold en naturlig

proces, der accelereres af dræning og påvirkning med næringsstoffer. Tilgroning af tidligere

lysåbne arealer medfører forskydninger i vegetationens karakter. Opvækst af træer og buske

betyder, at de lave og nøjsomme arter forsvinder til fordel for arter, der bedre kan konkurrere

om lys og plads.

Ændring i artssammensætningen af planter mod færre, meget udbredte arter afspejles også i

hvilke insekter og andre grupper af arter, der kan leve på et areal. Vegetationshøjden har i sig

selv også betydning for, om fx en eng er egnet som levested for jordrugende ynglefugle, om

temperaturen ved jordfladen er høj nok for en lang række insekter, og for paddernes mulighed

for at finde føde. Ændringen til færre, højtvoksende arter på tidligere lysåbne arealer har såle-

des vidtrækkende betydning for økosystemernes funktion.

Lysninger i skov og skovenge med høslæt eller ekstensiv græsning er levested for mange

arter. Den omgivende skov giver læ, høj luftfugtighed og høje dagtemperaturer, som er ideelle

levevilkår for bl.a. flere sommerfugle. I takt med at gamle driftsformer er blevet opgivet i sko-

vene, og lysningerne er blevet tilplantede eller tilgroede, er det gået tilbage for flere skovinsek-

ter. Inden for de sidste 50-60 år er 12 arter svarende til 14 pct. af alle danske arter af dag-

sommerfugle forsvundet fra den danske natur. Heraf var de 10 arter, som fx mørk pletvinge,

tilknyttet lysåbne skovhabitater.

Overvågningsdata fra perioden 2004-2015 viser en betydelig variation i tilgroning mellem lys-

åbne naturtyper, se figur 3, men også, at det langt hen ad vejen er lykkedes at begrænse

yderligere stigning i vegetationshøjde. Flere naturtyper på kalkholdig jord oplever dog fortsat

stigning i vegetationshøjde,

og har behov for yderligere for at modvirke tilgroning.

Omkring

halvdelen af de naturarealer, der indgår i overvågningen ligger inden for Natura 2000-

områder, hvor der gøres særligt meget for at hindre tilgroning. Lave træer og buske, der i

denne sammenhæng defineres som under 1 meter høje, viser en udvikling, der er neutral eller

går i retning mod forbedrede naturtyper, hvilket betyder, at areal-andelen med lave træer og

buske bliver mindre, mens de højere vedplanter fortsat fylder mere og mere af naturarealerne.

Miljøstyrelsen/behov på naturområdet

FIGUR 3. Overvågningsdata for perioden 2004-2015 viser på baggrund af Aarhus Uni-

versitets opgørelser ændringer i forskellige parametre inden for tilgroning for habitatdi-

rektivets naturtyper. Pilenes farver angiver om en udvikling over den 12-årige periode er

gået i retning af forbedret naturtype (grøn), gået i retning af, at kvaliteten af naturtypen

falder (rød) eller ikke signifikant (blå). Eksempelvist betyder det, at den observerede

afgræsning på tørt kalksandsoverdrev er steget, at naturtypen er gået i retning af for-

bedring (grøn pil op), mens det, at højden af urter på kalkoverdrev er øget, betyder, at

kvaliteten af naturtypen falder (rød pil op).

FIGUR 4. Estimering af de samlede udviklingstendenser for alle de lysåbne naturtyper i

NOVANA-overvågningen 2004-2015. Pilene angiver den samlede retning af ændringer,

hvor naturtyperne hver især er vægtede efter deres estimerede udbredelse. Strandeng,

klithede, tør hede og grå/grøn klit udgør over halvdelen af det samlede estimerede areal

af overvågede naturtyper. Ændringer over 0,1 pct. per år er angivet som stigning eller

fald. For ”højde af urter” er ændringen under 0,1 cm per år og derfor angivet som blå pil

(ingen væsentlig ændring).

Miljøstyrelsen/behov på naturområdet

4.2

Beskrivelse af behov

Tilgroning af lysåbne naturarealer skyldes i høj grad, at arealerne tages ud af græsningsdrift.

Der er et løbende behov for at pleje arealerne, hvis naturtyperne skal bevares. Ved at opret-

holde og udvide arealet med græsning, ved høslæt og ved rydning af træer og buske kan

naturtyper i lysåbne naturarealer bevares.

Mange arter, der lever i skovene, har brug for lys og den varme, der følger med sollys. Fugtige

lysninger med blomstrende planter og lysstillede, fritstående gamle træer har stor betydning

som levesteder for en række sårbare arter. Mere naturlig dynamik og anden variation, der

skaber flere lysninger i skovene, kan styrke levesteder for disse arter – se afsnit 7.

4.3

Eksisterende tiltag og regulering

Den lysåbne natur er i vid udstrækning beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3. Denne be-

stemmelse beskytter mod opdyrkning, dræning, bebyggelse og andre tilstandsændringer. Der

er endvidere ifølge driftsloven en rydningspligt, som omfatter rydning af nye træer og buske,

der vokser op på arealer med en beskyttet naturtype. Rydningspligten er med til at fastholde

de beskyttede arealer i en lysåben tilstand, men vil ikke være tilstrækkelig til at kunne opret-

holde levevilkår for de mest konkurrencesvage planter. Et vist islæt af buske hører dog hjem-

me på enkelte naturtyper som overdrev på kalkholdig jord. Naturbeskyttelsesloven indeholder

ikke plejeforpligtigelser som for eksempel afgræsning eller høslæt.

Inden for Natura 2000-områderne gøres der særligt meget for at sikre eller genoprette tilstan-

den, og der er bl.a. mulighed for at søge støtte til pleje gennem EU-LIFE-projekter og Landdi-

striktsprogrammet til opsætning af hegn, rydde træer og buske og tilskud til afgræsning og

høslæt. Uden for Natura 2000-områderne prioriteres tilskud til græsning og høslæt i forhold til

arealernes beregnede biologiske værdi, HNV –

High Nature Value.

Dette foregår på såvel

private som statslige arealer.

Miljø- og Fødevareministeriet og landbruget samarbejder om at udvikle naturpleje som ny

driftsgren for landbruget. Arbejdet tager udgangspunkt i de udfordringer, som en landmand

oplever i forbindelse med naturpleje, og omfatter en række emner som forenkling af regelsæt

og proportionalitet i sanktioner. Visse tiltag som højere tilskudssatser og mere rimelige krav i

forhold til EU-tilbagebetaling er allerede gennemført, mens en række andre initiativer som

udnyttelse af biomasse fra naturarealer er under udvikling. Som opfølgning på aftalen om

Naturpakken er undervisningen om naturpleje i uddannelsen af nye landmænd styrket, og der

er igangsat efteruddannelsesinitiativer, der bidrager til, at landmænd forstår de regler, der er

forbundet med at modtage offentlige tilskud til at udføre naturpleje. Derudover er der i regi af

Naturpakken igangsat en række tiltag, som bidrager til at motivere lodsejere til at passe på og

pleje naturen, herunder undersøgelse af mulighederne for at lave erstatningsnatur, permanent

genopdyrkningsret og styrket information til lodsejere om § 3-beskyttet natur.

Der er derudover igangsat en række konkrete naturgenopretningsprojekter under bl.a. EU’s

LIFE -program.

Endelig er mindre projekter initieret og gennemført af frivillige i foreninger eller som høslæts-

og græsningslav. Sådanne projekter kan give fremgang i biodiversitet på særligt lokal skala

ved at genoprette naturpleje og afhjælpe problemer med tilgroning. Frivilliges arbejde ser

eksempelvis ud til at have reddet en bestand af den udryddelsestruede orkidé, flueblomst, ved

at genindføre høslæt på kalkrige skovenge i Allindelille Fredskov.

Miljøstyrelsen/behov på naturområdet

Miljøstyrelsen/behov på naturområdet

5. Påvirkning af naturområder

med næringsstoffer

Tilførsel af næringsstoffer til naturen kan påvirke sårbare natur-

typer og levesteder for sårbare arter. Mest sårbare er de nærings-

fattige naturtyper som heder, højmoser, overdrev og klitter.

5.1

Baggrund

Næringsstoffer har væsentlig betydning for hvilken naturtype, der findes på et givet areal. Et

forhøjet niveau af næringsstoffer kan stamme fra tidligere dyrkning, blive tilført som gødning

eller være deponeret fra luften. De vigtige næringsstoffer, der fremmer vækst hos planter, er

kvælstof og fosfor. Svovl er som kvælstof og fosfor også et næringsstof for planter. Set i for-

hold til udfordringer for den biologiske mangfoldighed, har svovl mest været et problem i form

af luftforurening og har forårsaget forsuring og skovdød. Forsuring af naturområder på grund

af svovldioxid i luften sker ikke længere i samme omfang som tidligere. Det er i vidt omfang

lykkedes at mindske udledningen af svovldioxid og dermed mindske problemet. Udledningen

er reduceret til under en tiendedel, siden den toppede omkring 1970.

Mange sårbare naturtyper og arter findes på arealer med et lavt næringsniveau. Når den til-

gængelige næringsstofpulje stiger, ændres livsbetingelserne for planterne, og artssammen-

sætningen ændres til fordel for hurtigvoksende, kvælstofelskende og mere almindelige arter

som fx brændenælde og tidsel. Levestedet vil være mindre optimalt dermed for de arter, der

hører til de næringsfattige naturtyper.

Påvirkningen af naturområder med næringsstoffer er et komplekst samspil mellem tilførsel,

udvaskning, optag i planter og binding af næringsstofferne i jorden.

Samfundsudviklingen de sidste 60-70 år har betydet, at der tilføres flere næringsstoffer (pri-

mært kvælstof og fosfor) til jorden og luften – dels i form af handelsgødning og fra det stigende

antal husdyr, dels fra forbrænding og transport. Siden den første vandmiljøplan i 1987 er der

gjort meget for at begrænse udledningen af næringsstoffer fra både byer og landbrug.

Ophobning af især fosfor fra tidligere gødskning, og den løbende afsætning af kvælstof fra

luften kan indebære, at det kan være vanskeligt at genoprette levesteder for sårbare arter på

arealet igen. Da fosfor i højere grad end andre næringsstoffer bindes i jorden, vil genopretning

af natur på et landbrugsareal ofte indebære gentagende fjernelse af biomasse over en årræk-

ke eller ligefrem afskrabning af topjord.

I Danmark er der på land i gennemsnit en samlet kvælstofdeposition på 12-15 kg per hektar

per år. På baggrund af overvågningsdata vurderes det, at der siden 1990 er sket et fald i

kvælstofdepositionen i Danmark på ca. 35 pct. Beregninger fra DCE viser, at i 2015 stammede

ca. 60 pct. kvælstofdepositionen fra landbrugsproduktion og ca. 40 pct. fra forbrændingspro-

cesser (fx affaldsforbrænding, energiproduktion og transport). Cirka 1/3 af depositionen stam-

mer fra danske kilder. Resten stammer fra forbrænding og landbrug i udlandet.

Den lokale afsætning af kvælstof fra luften varierer betydeligt. Der er forskel på, hvor høj en

belastning med atmosfærisk kvælstof de enkelte naturtyper kan tåle, inden der sker en væ-

Miljøstyrelsen/behov på naturområdet

sentlig forskydning i naturtypens vegetation. Højmose, hængesæk, næringsfattige typer af

klitter, sure overdrev m.fl. er mest følsomme, og disse naturtyper bliver negativt påvirkede af

belastningsniveauer ved den gennemsnitlige kvælstofafsætning for Danmark. Højmoser påvir-

kes allerede ved niveauer på 5 kg kvælstof per hektar per år. Strandenge ligger i den anden

ende af skalaen og påvirkes næppe af kvælstof fra luften i Danmark.

Træer har meget stor kontaktflade med luften og nedbremser luftstrømme. Skove fanger der-

for meget af luftens kvælstof, hvorfor de fleste skovnaturtyper påvirkes af atmosfærisk kvæl-

stof. Det er især de ydre dele og øvre kronetag i skovene, der fanger kvælstof fra luften, og

kvælstofafsætning inde i skovene bliver således lavere. Dette har bl.a. en effekt på fordelingen

af arter i skoven, hvor de mest følsomme arter af fx laver kun findes på stammer og grene i de

indre skovbryn mod lysninger, men er fraværende i de ydre skovbryn.

Naturarealer og småbiotoper tæt på landbrug og landbrugsarealer kan være direkte påvirkede

af gødskning. Det kan være fra tidligere opdyrkning af arealet, som randeffekter fra tilstødende

marker eller gennem afstrømning af kvælstof eller fosfor fra nærtliggende landbrugsarealer.

Der kan også være en mere indirekte påvirkning, hvor kvælstof, der udvaskes til øvre grund-

vandslag, kan have indvirkning på lavereliggende arealer med grundvandsbetingende naturty-

per som rigkær samt kilder og væld.

For de lysåbne naturtyper, der indgik i NOVANA-overvågningen i perioden 2004-2015, er

påvirkningerne af kvælstof undersøgt. For næsten halvdelen af naturtyperne kan der konstate-

res en nedgang i antallet af følsomme arter og/eller en forskydning i vegetationssammensæt-

ningen til mere kvælstofelskende arter. For flere naturtyper er det målt en stigende koncentra-

tion af kvælstof i planteprøver, hvilket er indikation på, at yderligere ændringer i vegetationen

mod færre og mere almindelige, kvælstoftålende arter er på vej, se figur 5.

Miljøstyrelsen/behov på naturområdet

1) Nedgang i dækning af laver for 3 ud af 4 relevante naturtyper. Kun for enebærklit er der ikke målt signi-

fikant nedgang. Laver er særligt følsomme over for kvælstof fra luften.

2) Forhold mellem plantegrupper kan indgå som parameter for næringspåvirkning. Det kan fx være mellem

dækning af dværgbuske og græsarter, bredbladet urter og græsser eller mellem laver og mosser.

Figur 5. Overvågningsdata for perioden 2004-2015 viser på baggrund af Aarhus Univer-

sitets opgørelser ændringer i forskellige parametre relateret til kvælstofpåvirkning af

habitatdirektivets naturtyper. Pilenes farver angiver om en udvikling over den 12-årige

periode er gået i retning af en forbedret naturtype (grøn), gået i retning af, at kvaliteten

af naturtypen falder (rød) eller ikke signifikant (blå). En stigning (pil op) i målt N-indhold

i planteprøver er en udvikling mod et fald i kvaliteten af naturtypen (rød), mens et fald

(pil ned) i andelen af følsomme arter også er en udvikling mod et fald i kvaliteten af

naturtypen (rød).

5.2

Beskrivelse af behov

Selv om den atmosfæriske kvælstofpåvirkning igennem de sidste årtier har været faldende i

Danmark, viser resultaterne fra overvågningen, at de lysåbne naturtyper fortsat påvirkes af

kvælstof. Kvælstofpåvirkning kan også have en effekt på fordelingen af arter i skovene. Med

den nuværende gennemsnitlige deposition på 12-15 kg per hektar per år påvirkes de nærings-

fattige naturtyper, og det påvirker biodiversiteten. Begrænsning af kvælstofpåvirkning fra både

internationale og lokale kilder er fortsat et vigtigt element i forhold til beskyttelse af de følsom-

me naturtyper.

Ved at fjerne biomasse fra arealerne kan ændringer i vegetationssammensætning og nedgang

i antallet af følsomme arter imødegås, da næringsstoffer optages i planterne. Ved høslæt, hvor

Miljøstyrelsen/behov på naturområdet

den afslåede biomasse efterfølgende fjernes, vil både fosfor og kvælstof fra jorden samt det

kvælstof, der er optaget fra luften, blive fjernet fra arealet. Afgræsning med dyr ændrer som

udgangspunkt mindre på næringsstofniveauet på arealet, men afgræsningen udsætter den

forskydning i plantesammensætning, der ellers vil opstå i konkurrencen om lys mellem sårbare

arter og de arter, der kan udnytte højere koncentrationer af næringsstoffer.

5.3

Eksisterende tiltag og regulering

Luftforurening er grænseoverskridende, og der er samarbejde i EU og internationalt om be-

grænsning af luftforureningen. Hertil kommer lovgivning, der håndterer den kildespecifikke

begrænsning af luftforurening fra fx virksomheder, køretøjer og skibe.

Siden den første vandmiljøplan i 1987 er der gjort meget for at begrænse udledningen af næ-

ringsstoffer fra både byer og landbrug. Når det gælder lokal påvirkning af naturområder fra

landbrugsaktiviteter, er der i husdyrloven regulering af ammoniakudledningen fra staldanlæg

og fra udbragt gødning til ammoniakfølsom natur. Der er krav om anvendelse af bedste an-

vendelige teknik, som har reduceret ammoniakemissionen fra godkendte husdyrbrug generelt,

og der stilles krav om, hvor meget ammoniak, der må tilføres ammoniakfølsomme naturtyper i

forbindelse med tilladelse og godkendelse af husdyrbrug. Derudover er der et generelt krav til

udbringningsteknikken inden for 20 meter fra de mest ammoniakfølsomme naturtyper. Endelig

er der generelle regler for udbringning af husdyrgødning, der imødegår afstrømning af næ-

ringsstoffer og erosion af fosforholdigt jord til vandmiljøet.

Der er iværksat overvågning af særlig kvælstoffølsom habitatnatur inden for Natura 2000-

områderne for at følge en eventuel næringsstofpåvirkning fra nærliggende landbrugsarealer.

Som opfølgning på Fødevare- og Landbrugspakken fra 2015 pågår der for øjeblikket en kort-

lægning af ammoniakfølsom natur med henblik på at understøtte etableringen af et ensartet

grundlag for vurdering af udvidelser af husdyrbrug og fremme en hurtigere og mere målrettet

sagsbehandling i kommunerne. Der skal desuden, som opfølgning på Naturpakken fra 2016,

udarbejdes et nyt beslutningsgrundlag om mulighederne for at gennemføre en ændring af

reglerne for ammoniakdeposition fra husdyrbrug i relation til beskyttet natur.

Fødevare- og Landbrugspakken fra 2015 indebærer desuden, at der skal udlægges 13.000

hektar vådområder frem til 2021 for at reducere kvælstof- og fosforudledning til vandmiljøet.

Miljøstyrelsen/behov på naturområdet

Myrup Enghave var engang en fugtig eng. Ifølge ”Høje Målebordsblade” var engen

grøftet allerede før 1870. I dag eksisterer engarealet stort set ikke mere.

Miljøstyrelsen/behov på naturområdet

6. Afvanding af den fugtige

natur

Siden nedgravningen af drænrør startede for 150 år siden, er den

tidligere vidt udbredte fugtige natur reduceret til mere spredte

forekomster.

6.1

Baggrund

Grøftning, dræning og pumpning har bidraget til effektivisering og udvidelse af landbrugs- og

skovdriften. Afvandingen har gradvist over lang tid konverteret fugtige enge, moser og vand-

huller til dyrkningsegnet jord de fleste steder i landet. Afstanden mellem fugtige naturarealer er

øget gennem tiden, så arter af bl.a. planter, padder og insekter knyttet til den fugtige bund har

fået sværere ved at sprede sig og overleve på de tilbageværende levesteder. Sammenligning

mellem ældre og nutidige kort over vådområder kan give et indtryk af udviklingen – se eksem-

pel på modsat side.

Grundvandssænkning som følge af bl.a. dræning og vandindvinding bevirker en iltning af den

tidligere vandmættede jord eller tørv. Der sker herved en omsætning af det organiske materia-

le i jorden, hvorfor der med tiden vil ske en sænkning af terrænet. Terrænsænkningen bevir-

ker, at det især på tørveholdige jorder med tiden bliver nødvendigt med yderligere dræning

eller uddybning af grøfter for at kunne opretholde arealudnyttelsen. Mange lavtliggende area-

ler har over årene sat sig så meget, at den landbrugsmæssige drift må opgives. Omsætning af

det organiske materiale vil samtidigt frigive næringsstoffer, der optages i planterne, og medfø-

rer udledninger af drivhusgasser.

Vandet, der er grundlaget for den fugtige natur, kan have meget forskellig oprindelse og kvali-

tet, og det er helt afgørende for, hvilke plantesamfund, der kan udvikles på et areal. Mos- og

orkidérige rigkær kræver kalkholdigt trykvand, mens klitlavning og tidvis våd eng findes, hvor

der er overfladenært grundvand. Højmosens tørvemosser tåler derimod kun helt kalkfrit vand

fra nedbør. Endelig trives strandengenes salttålende vegetation langs beskyttede kyster, hvor

der indimellem sker oversvømmelser. Næringsindholdet i vandet er i sidste ende bestemmen-

de for, hvilke planter, insekter og padder, der kan trives inden for et vådt naturareal. Genska-

belse af optimale hydrologiske forhold på mere eller mindre tørlagt våd natur kræver derfor

vurdering af, hvor vandet kommer fra, og hvilken kvalitet det har.

Resultater fra det nationale overvågningsprogram, NOVANA, viser, at planter, der foretrækker

fugtighed, har udgjort en stigende del af vegetationen i de våde naturtyper gennem perioden

2004-2015. En undtagelse er højmoser, hvor der over samme periode er konstateret et svagt,

men statistisk signifikant fald i fugtigbundsarternes andel i vegetationen (figur 6).

Af figur 6 fremgår det, at fugtigbundsarternes andel af vegetationen har været stigende. En

forklaring kan være, at den periode hvor arealet der er dækket af en vandflade, og hvor der

derfor ikke kan komme ilt til planternes rødder, har været kortere. Fugtigbundsarterne kan

derfor muligvis godt være begunstigede af, at arealandelen med egentlig vanddækning er

faldet gennem perioden. Det er dog vigtigt, at jorden ikke tørrer helt ud.

Miljøstyrelsen/behov på naturområdet

Naturtype

Vegetationens væg-

tede præference for

fugtighed

Observeret vand-

dækning

Strandeng

Klithede

Klitlavning

Tidvis våd eng

Aktiv højmose

Hængesæk

Tørvelavning

Avneknippemose

Kildevæld

Rigkær

FIGUR 6. Overvågningsdata for perioden 2004-2015 viser på baggrund af Aarhus Uni-

versitets opgørelser ændringer i to parametre inden for hydrologi. Der er tale om våde

naturtyper, der er omfattet af habitatdirektivet (uden søer, vandløb og hav). Pilenes

farver angiver om en udvikling over den 12-årige periode er gået i retning af forbedret

naturtype (grøn), gået i retning af, at kvaliteten af naturtypen falder (rød) eller ikke signi-

fikant (blå). Fx betyder det, at vegetationens præference for fugtighed er stigende (pil

op), at udviklingen går i retning af en forbedret naturtype, mens det, at arealandel med

observerede vanddækning er faldet (pil ned), betyder, at udviklingen går i retning af, at

kvaliteten af naturtypen falder.

(indgår ikke for

naturtypen)

6.2

Beskrivelse af behov

Fugtige, tidvist våde og permanent våde arealer sikrer robuste levesteder med spredningsmu-

ligheder for arter knyttet til forskellige typer af fugtig natur. Lokale tiltag som omlægning eller

sløjfning af grøfter eller dræn op mod et rigkær født af terrænnært grundvand eller opdæmning

for afvandingsrender på eller nær en højmose kan styrke naturtyper med særlige krav til van-

dets kvalitet. De eksisterende fugtige naturarealer har især brug for vand med lavt nærings-

indhold for at være egnede levesteder for de arter, der er i tilbagegang.

De skovbevoksede arealer er ofte afvandet ved grøftning. Mere frit vand i skovene giver større

variation og flere levesteder. Træer vil gå ud på de mest våde steder, og en reduceret afvan-

ding vil på den måde også hjælpe det lys på vej, der ofte mangler for at kunne genetablere

biodiversiteten i tidligere produktionsskove. Der er mange hensyn at tage ved at lade vandet

komme tilbage til skovene i større skala, og lovgivningen sikrer bl.a., at naboarealer ikke for-

sumper ved manglende afløb i skovene. I de statsejede skove arbejder Naturstyrelsen målret-

tet med at forudsige effekter af de fremadrettede hydrologiske tiltag.

Miljøstyrelsen/behov på naturområdet

6.3

Eksisterende tiltag og regulering

Der er fri dræningsret på landbrugsjord til at sænke grundvandet på egen ejendom til den for

dyrkningen nødvendige dybde ved almindelig udgrøftning og dræning med afløb til bestående

vandløb uden anvendelse af pumpeanlæg. Større dræningsprojekter, der dækker over flere

ejendomme, kræver tilladelse efter vandløbsloven.

Hvis arealet er et § 3-areal, kan der kræves dispensation eller tilladelse fra kommunen. Moser,

fugtige enge og vandhuller over en vis størrelse samt visse vandløb er således omfattet af

naturbeskyttelseslovens § 3. Det betyder, at man ikke må ændre tilstanden af naturtyperne, fx

i form af yderligere afvanding. Hvis der ikke skal gives andre tilladelser, fx efter vandløbsloven,

skal bl.a. ændringer af tilstanden i naturtyper under § 3-størrelsesgrænsen samt ændring af

afvanding i skove, som ligger i Natura 2000-områder, endvidere anmeldes efter hhv. naturbe-

skyttelsesloven og skovloven. Anmeldelser skal på linje med ansøgninger om tilladelser, di-

spensationer m.v. vurderes i forhold Natura 2000-områdets bevaringsmålsætning.

Der har med midler fra Landdistriktsprogrammet været etableret en statslig støtteordning til

forprojekter og realisering af hydrologiprojekter inden for Natura 2000 områder. Formålet med

projekterne er at etablere naturlige vandstandsforhold fx ved at afbryde dræn eller lukke af-

vandingsgrøfter i projektområdet. Forbedring af naturlig hydrologi er også en væsentlig del af

større genopretningsprojekter af fx højmoser med støtte fra EU (LIFE ) og fonde. Kommuner-

nes planlægning for områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser omhandler også bedre

sammenhæng i og forbedring af den våde natur. Under Landdistriktsprogrammet gives der

også støtte til etablering af vådområder og lavbundsprojekter for at reducere kvælstof- og

fosforudledning til vandmiljøet.

Naturstyrelsens handlingsplan for naturnær skovdrift har siden 2005 indeholdt en række tiltag

til sikring af styrkede naturhensyn – herunder mere vand i skovene ved aktiv lukning eller stop

for vedligehold af grøfter, hvilket er gennemført i stort omfang i de statslige skove. Hertil kom-

mer, at Naturpakkens tiltag om udlægning af mere urørt skov vil føre til mere naturlig hydrologi

i skovene.

Miljøstyrelsen/behov på naturområdet

Miljøstyrelsen/behov på naturområdet

7. Mangel på gamle træer,

dødt ved og variation i

skovene

En stor del af de sårbare arter af svampe, biller, mosser og andre

organismer lever i skovene. Gamle træer og dødt ved er vigtige

levesteder for disse arter.

7.1

Baggrund

Danmarks skove er hjemsted for en høj andel af de sårbare arter, men fylder kun ca. 13 pct. af

landet.

Store og gamle, men stadigt levende træer, er et af de vigtigste levesteder for mange arter,

der hører hjemme i skovene. På gamle træer opstår der ofte hulheder, store døde grene, par-

tier med råd og dybe barkfurer, der tjener som skjul, underlag, føde og fødesøgningsmulighed

for en mængde forskellige organismer. Hulheder i store træer danner ikke blot skjul og rede-

beskyttelse for flagermus, hulrugende fugle og skovmår, men udgør også i kraft af høj luftfug-

tighed og nedbrudt ved et helt særligt levested, som bl.a. eremit og andre sjældne biller er

afhængige af.

Den døde træmasse, kaldet dødt ved, er også vigtig for skovens biodiversitet. Det gælder

både døde træer, der stadig står op, og væltede stammer eller dele af træer, som ligger hen

på skovbunden. Her trives en lang række insekter og andre smådyr samt svampe og mosser.

Særligt dødt ved med en stor diameter, som har ligget længe, og som er blevet helt frønnet,

understøtter en række sjældne arter.

Lysninger i skoven giver sol på træerne og varme i bark og ved. Lysindfaldet i skoven og lys-

stillingen af de gamle træer har stor betydning for den temperatur, som de forskellige arter

oplever på deres levested. Ved at skabe lysninger og give plads til variation i skoven sikres

der derfor flere muligheder for de mere krævende eller specialiserede arter.

Skovarealet i Danmark var meget lavt i starten af 1800-tallet, og dødt ved i skovene har langt

op i tiden været samlet ind som brænde til opvarmning og madlavning. Mængden af dødt ved i

skovene har derfor været lav de sidste par århundreder. Skovarealet er siden gradvist øget, og

brændsel fra skovbunden er erstattet af andre varmekilder.

Undersøgelser af forekomsten af dødt ved i danske skove viser et lavt niveau med en stigende

tendens – se figur 7. Der blev registreret dødt ved i en tredjedel af de undersøgte prøvefelter

og med gennemsnitligt 5 m per hektar i 2015. I danske skove, der har stået urørte længe, har

der været målt mellem 74 og 168 m dødt ved per hektar.

Miljøstyrelsen/behov på naturområdet

FIGUR 7. Udvikling i mængde af dødt ved gennem en 11-årig periode. Søjler er x1.000

m og tendenslinje er i m per hektar. (Fra Skove og Plantager, 2015).

Antallet af store, gamle træer per hektar i skovene er lav, da de dels simpelthen optager mere

areal end små træer, og dels bliver de fældet lang tid før, de opnår en alder, hvor de bliver

egnede levesteder for mange af de sjældne arter. Skovstatistikken har opgjort tætheden af

træer med en diameter over 60 cm til 4 træer per hektar.

Enkeltstående eller småklynger af gamle, krogede træer uden for skovene kan være levested

for arter af flagermus og fugle og kan danne spredningsvej for en række vedboende organis-

mer. Gamle solitære træer og dødt ved i det åbne land har på den måde en betydning som

både levested og trædesten for visse skovarters spredning.

7.2

Beskrivelse af behov

Mangel på gamle træer, dødt ved af større dimensioner samt variation i lysindfald er blandt

udfordringerne for at bevare de sårbare skovarter i Danmark. Der er derfor behov at sikre store

træer til senere død og henfald samt at øge skovarealet med naturlig dynamik og anden varia-

tion i lysninger.

7.3

Eksisterende tiltag og regulering

Skovlovens formål er at bevare og værne landet skove og forøge skovarealet samt fremme

bæredygtig drift af landets skove, hvilket bl.a. skal ske ved at



fremme opbygningen af robuste skove,



sikre skovens produktion,



bevare og øge skovenes biologiske mangfoldighed



sikre at hensyn til landskab, naturhistorie, kulturhistorie, miljøbeskyttelse og friluftsliv kan

tilgodeses.

I statens skove skal der især lægges vægt på de to sidste punkter.

Miljøstyrelsen/behov på naturområdet

Omkring 70 pct. af det danske skovareal er pålagt fredskovspligt. Det betyder, at arealerne

skal bevares som skov i overensstemmelse med formålene i skovloven. De fredskovpligtige

arealer skal holdes bevoksede med træer, som med tiden kan danne sluttet skov af højstam-

mede træer. Træerne må ikke fældes, før de er hugstmodne, med mindre det sker som led i

bevoksningspleje. Op til 10 pct. af det fredskovpligtige areal må anvendes til skovgræsning og

den kulturhistoriske driftsform stævningsskov. Der må desuden etableres lysåbne naturarealer

på yderligere 10 pct. af det skovbevoksede areal. Endelig må op til 10 pct. anvendes til jule-

træer og pyntegrønt. Fredskovpligten beskytter også de øvrige naturtyper i skoven som fx

hede- og mosearealer.

Når det gælder skov i Natura 2000-områder, er det de ca. 130 skovhandleplaner, der sætter

rammerne for beskyttelsen af skovene. Målet er at beskytte de særligt udpegede arter og

naturtyper, herunder ti forskellige skovnaturtyper. Der drejer sig bl.a. om en række bøge- og

egeskove samt to ”fugtige” skovtyper: skovbevokset tørvemose og elle- og askeskov.

Uden for Natura 2000-områderne er der på Naturstyrelsens arealer gennemført en systema-

tisk kortlægning af særlig værdifuld skov (skovlovens § 25). Naturstyrelsen vil fremadrettet

forvalte arealerne på et niveau, der svarer til forvaltningen af Natura 2000 habitat skovnatur og

vil bidrage til flere gamle træer og mere dødt ved.

Naturstyrelsen har med handleplanen for naturnær skovdrift fra 2005 startet en omlægning til

naturnær skovdrift i styrelsens skove. Dette betyder bl.a., at renafdrift så vidt muligt undgås, at

der udpeges træer til naturlig død og henfald og at der udlægges skov til biodiversitetsformål.

Der tages særlige hensyn til sjældne arter i den daglige drift.

Naturstyrelsen har igangsat udpegning af livstræer på styrelsens natur- og skovarealer. Målet

er at der over en årrække skal udpeges 5 træer per hektar (i alt 500.000 træer). Livstræerne

beskyttes, så de kan blive gamle og efterfølgende blive til dødt ved i skovbunden.

Det er af Københavns Universitet vurderet, at Naturstyrelsens nye retningslinjer vil hæve

mængden af dødt ved i statsskovene fra ca. 7 m til ca. 28 m per hektar i løbet af 100 år.

Med Naturpakken blev det besluttet at udlægge arealer i eksisterende skov til urørt skov og

anden biodiversitetsskov, så der samlet opnås op til 28.300 hektar urørt skov og anden biodi-

versitetsskov. Udlægningen på statens arealer sker ud fra kortlægning af naturmæssig særlig

værdifuld skov og på arealer med det største biodiversitetspotentiale.

Som en del af aftalen om Naturpakken er det muligt at søge tilskud til udlægning af urørt skov i

private skove og til kompensation for at udlægge anden biodiversitetsskov i private og kom-

munale skove.

Miljøstyrelsen/behov på naturområdet

Miljøstyrelsen/behov på naturområdet

8. Forstyrrelse af

ynglelokaliteter

Arter, der yngler på jordoverfladen, som mange kystfugle og sæ-

ler, kan have udfordringer, fordi de bliver forstyrret i yngletiden.

8.1

Baggrund

De fleste fugle og pattedyr er følsomme overfor forstyrrelse i yngletiden. Forstyrrelse vil ofte

være i form af menneskelige aktiviteter, rovdyr, oversvømmelse og lignende. Det kan være

meget forskelligt fra art til art, hvor tæt på, hvor tit eller hvor voldsom en hændelse, der skal til,

for at en forstyrrelse har betydning for fx yngleaktiviteten. Følsomme arter som jordrugende

kystfugle, ørne og flagermus vælger ynglelokaliteter, som har få rovdyr, og hvor der i ud-

gangspunktet er meget lidt menneskelig aktivitet. Senere på foråret, hvor den menneskelige

aktivitet i naturen stiger, kan den valgte ynglelokalitet alligevel vise sig at være forstyrret. Ar-

terne risikerer derfor at måtte opgive yngleforsøget og miste årets afkom. For en art som hav-

ørn er et opgivet yngleforsøg ikke uvæsentlig for bestanden. En havørnehun er først kønsmo-

den i en alder af 5 år og lægger kun to æg om året, og tab af en ynglesæson kan derfor få

relativ stor betydning.

Forstyrrelse menes at være en af årsagerne til tilbagegang af splitterne i Nordvesteuropa, men

i Danmark har arten været i fremgang gennem 1980’erne efter oprettelse af vildtreservater, der

beskytter deres yngleområder. Figur 8 viser et eksempel på bestandsudvikling af splitterne på

Sprogø. Splitterne var fraværende på Sprogø efter opførelse af Storebæltsbroen, men har

genetableret en ynglekoloni, der nu er en af landets største. Der er ikke adgang for færdsel

ved ynglekolonien på Sprogø, og der foretages regulering af bestanden af sølvmåger, der

ellers tager splitternens æg og unger.

En rævefamilie eller en stormflod kan være fatal for en hel ynglekoloni af terner eller klyder,

men er en del af naturens vilkår. Disse arter har et særligt behov for beskyttelse. Kystfuglenes

ynglekolonier vil med ændringer i klimaet tilmed have større risiko for oversvømmelse som

følge af hyppigere storme og stigende vandstand.

Miljøstyrelsen/behov på naturområdet

FIGUR 8. Bestandsudvikling af splitterne i Danmark (NOVANA) og på Sprogø (A/S Sto-

rebælt). Bemærk forskellig skala på de to diagrammer.

8.2

Beskrivelse af behov

Menneskelig forstyrrelse kan have stor betydning for bestande af en del jordrugende fugle.

Selv om de nugældende regler giver mulighed for at regulere færdsel i naturen og beskyttelse

af sårbare arters ynglesteder, vil der fortsat være et behov for at følge den fremadrettede ud-

vikling af rekreative friluftsaktiviteter for at have mulighed for at justere på fx reservatbestem-

melser.

Rovdyr spiller en vigtig rolle for et sundt økosystem. En vis regulering af fx ræve kan dog være

påkrævet på lokaliteter, hvor øvrige forhold gør dem egnede som ynglelokaliteter til jordrugen-

de fugle. Invasive rovdyr som fx mårhund kan gøre skade på fuglekolonier. Det vil ofte kun

være holme, småøer og smalle landtanger, hvor det vil være muligt at hindre, at æg og unger

bliver taget af fx ræv eller invasive rovdyr.

Kunstig etablering af nye levesteder og udvidelse af eksisterende vil i nogle tilfælde kunne

afhjælpe forstyrrelser. Ved etablering af kunstige ynglelokaliteter eller genopretning af tidligere

lokaliteter, vil det ofte være muligt at planlægge placering og udformning, så fremtidig forstyr-

relse undgås mest muligt. Eksempler på etablering af nye levesteder kan være vandhuller til

padder, stenbunker og stengærder til krybdyr og kunstige øer af sten og sand til fugle og sæ-

ler.

8.3

Eksisterende tiltag og regulering

Reservatbekendtgørelser for knap 100 natur- og vildtreservater samt særlige fredninger regu-

lerer jagt, færdsel på land og til vands i yngletiden samt særlige aktiviteter som fx kitesurfing

inden for de bedste lokaliteter for kystfugle og sæler. Naturbeskyttelsesloven sikrer desuden

alle strande mod løsgående hunde i perioden 1. april til 30. september. Hvis der er fare for, at

en sårbar art forstyrres af færdsel, har myndighederne gennem naturbeskyttelsesloven mulig-

hed for i en periode at sikre fred ved et adgangsforbud. Det kan fx være ved at lukke en sti tæt

ved en havørnerede.

Naturbeskyttelsesloven beskytter yngle- og rasteområder for flagermus, sortplettet blåfugl,

grønbroget tudse og en række øvrige arter mod ødelæggelse. Reglerne indebærer, at aktivite-

ter i land- og skovbrug tilrettelægges, så levevilkårene for arterne fastholdes. Erhvervene

tilbydes rådgivning og tilskudsmuligheder. Beskyttelsen forpligter også myndighederne til ikke

at tillade eller planlægge aktiviteter, der kan skade dyrenes yngle- eller rasteområder.

Miljøstyrelsen/behov på naturområdet

Rævebestanden reguleres ofte på lokaliteter, der er særlig vigtige for sjældne ynglefugle.

Udover almindelig jagttid på ræv, er der via bekendtgørelse om vildtskader, muligheder for

yderligere regulering. Invasive rovdyr som f.eks. mårhund reguleres ikke kun af hensyn til

ynglefugle, men også fordi de er uønskede i den danske natur, og visse arter kan derfor be-

kæmpes alle steder året rundt. Statens planlægning af aktiviteterne i Natura 2000-områder har

bevirket øget fokus på regulering af ræv af hensyn til sjældne arter samt bekæmpelse af inva-

sive arter.

Miljøstyrelsen/behov på naturområdet

Miljøstyrelsen/behov på naturområdet

9. Invasive arter

Invasive arter er en negativ påvirkning på en række hjemmehø-

rende arter.

9.1

Baggrund

Der sker en konstant naturlig indvandring, uforsætlig indslæbning og bevidst indførsel af nye

arter til Danmarks natur. Invasive arter er arter, der ikke er hjemmehørende i Danmark og hvor

introduktion eller spredning

er konstateret til at have

skadelig indvirkning på biodiversiteten og

de relaterede økosystemtjenester. Det er langt fra alle nye arter i Danmark, der kan betragtes

som invasive.

I Danmark vil de invasive arter ofte være fri for de dyr, der ellers ville leve af dem og de svam-

pe og sygdomme, som ville svække dem. Invasive arter kan derfor sprede sig i den danske

natur uden at blive holdt i skak af naturlige fjender eller nogen særlig konkurrence fra den

hjemmehørende flora og fauna. Effekterne kan variere, men i tilfældet med invasive planter vil

der være tale om at optage plads og udskygge den naturlige vegetation, som det kendes fra

rynket rose og rød hestehov. Mange invasive dyr lægger beslag på den føde, som er livs-

grundlaget for hjemmehørende arter eller lever som rovdyr. Et eksempel er signalkrebs, der er

meget spredningsdygtig og kan bevæge sig over land i fugtig vegetation og kolonisere nye

søer og vandløb. De kan etablere enorme bestande og underminere vandløbsbrinker og må-

ske diger. De spreder desuden krebsepest, som de selv er stort set immun overfor, men den

danske flodkrebs dør af sygdommen.

Den øgede temperatur som følge af forandringer i klimaet giver flere ikke-hjemmehørende

arter en mulighed for at etablere sig i Danmark. Ikke-hjemmehørende arter, som allerede fin-

des i Danmark, men som på nuværende tidspunkt ikke er invasive, vil med stigende tempera-

tur kunne få de formerings- og konkurrencefordele, der kan gøre dem til fremtidens invasive

arter.

I den nationale overvågning (NOVANA) af lysåbne naturtyper registreres evt. forekomst af

invasive plantearter i op mod 20.000 prøvefelter landet over. Baseret på det samlede estimat

af disse naturtypers udbredelse i Danmark tyder overvågningen på, at 20 pct. af naturarealet

er påvirket. Nogle af de mest hyppige invasive plantearter, der er registreret i denne overvåg-

ning er rynket rose, stjernebredribbe (en mos), bjergfyr, glansbladet hæg og kæmpebjørneklo

– se figur 9.

Miljøstyrelsen/behov på naturområdet

FIGUR 9. NOVANA-overvågningen af terrestriske naturtyper illustrerer udfordringen

med invasive arter i den danske natur. Diagrammet viser andelen af prøvefelter i over-

vågningen med invasive plantearter og naturtypernes samlede, estimerede udbredelse i

Danmark (Data fra DCE 2016).

9.2

Beskrivelse af behov

Man kan ikke på forhånd vide om en ny art i Danmark vil begynde at optræde invasivt i forhold

til den øvrige natur. I mange tilfælde vil nye arter ikke komme direkte til Danmark fra en anden

verdensdel, men først etablere sig et sted i Europa og derfra sprede sig videre. Udveksling af

viden om disse arter på tværs af landegrænser og internationale retningslinjer er derfor essen-

tiel i forebyggelse mod nye problemarter. Ved kortlægning af arternes spredningsveje kan man

mindske risikoen for etablering af nye invasive arter. Med kendskab til spredningsvejene vil

man kunne lave information, forbud mod handel og andre foranstaltninger, der kan føre til

bekæmpelse hurtigst muligt efter en problematisk art er kommet til landet. En tidlig bekæmpel-

se af arter, der bliver registreret inden for landegrænsen, og som mistænkes for at kunne

opføre sig aggressive i den danske natur, er langt mere effektivt, end når de først har etableret

sig. Internationalt samarbejde og mulighed for at handle hurtigt kan være af stor betydning for,

hvor stor indvirkning en invasiv art får på danske levesteder.

Miljøstyrelsen/behov på naturområdet

Der findes en lang række etablerede og vidt udbredte invasive arter i den danske natur. For de

fleste af disse vil en udryddelse være umulig. I stedet må man tilrettelægge en bekæmpelse,

der holder problemet på så lavt og tåleligt niveau som muligt.

9.3

Eksisterende tiltag og regulering

På det internationale plan er der vedtaget en EU-forordning, der bl.a. stiller krav om

registrering, stop for handel og bekæmpelse af 49 konkrete arter. Der er tale om arter, der er

problematiske i EU, men som ikke alle er registreret inden for Danmarks grænser endnu.

Listen omfatter arter som fx mårhund, asiatisk hveps, signalkrebs og kæmpebjørneklo.

Forordningens liste vil blive revideret årligt, og det forventes, at der løbende tilføjes flere

invasive arter.

Der findes forskellig lovgivning, der understøtter bekæmpelse af invasive arter. Med

bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo kan kommuner pålægge borgere at

udføre bekæmpelse på deres jord, hvis der foreligger en kommunal indsatsplan. Der findes

en indsatsplan mod mårhund og en forvaltningsplan for mink. Som en forebyggende

foranstaltning forbyder naturbeskyttelsesloven generelt udsætninger af dyr uden forudgående

dispensation.

En ny national handlingsplan mod invasive arter giver et bedre beredskab til forebyggelse og

bekæmpelse. Handlingsplanen beskriver de aktiviteter, der gøres, herunder myndighedernes

værktøjer til en effektiv forebyggelse, herunder importkontrol, handelsforbud og

iværksættelse af overvågning samt en identifikation af de mest problematiske arter til

prioritering af bekæmpelsen.

Invasive plantearter bekæmpes i vid udstrækning af kommuner, statslige myndigheder og

borgere. Der er især tale om at fjerne rynket rose, bjergfyr og kæmpebjørneklo, men også

sildig gyldenris og andre arter. Der er med Natura 2000-planerne iværksat en bekæmpelse

mod rynket rose og bjergfyr i Natura 2000-omåderne. Invasive pattedyr og fugle, som

mårhund, mink og nilgås, bekæmpes af både myndigheder og jægere. Når det kommer til de

mindre arter som små planter, insekter og andre leddyr kan det være svært, da der mangler

egnede bekæmpelsesmetoder, og fordi arterne rent fysisk kan være nærmest umulige at

finde.

Miljøstyrelsen/behov på naturområdet

Miljøstyrelsen/behov på naturområdet

10. Klimaforandringer

Forandringer i klimaet kan forstærke effekterne af næringstofpå-

virkning, tilgroning, manglende sammenhæng i naturen og andre

udfordringer for sårbare naturtyper og arter.

10.1

Baggrund

Klimaet er under forandring, og effekterne på naturen har kunnet måles gennem de sidste

årtier. Det skønnes, at temperaturen i Danmark vil stige med 1,2-3,7 ºC inden år 2100. Ned-

børsmønstrene vil ændre sig, og vandstandsniveauet i havet forventes ifølge prognoser fra

Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) at stige med omkring 0,7 m eller måske

mere frem mod 2100.

De stigende temperaturer vil få arter sydfra til at indvandre til Danmark, mens nordligt udbredte

arter vil bevæge sig nordover. Mange af de mest sårbare og sjældne arter er imidlertid ikke

særligt gode til at sprede sig over større afstande. Deres krav til levested er ofte så specifikke,

at egnede steder kun findes med så stor afstand, at de ikke ved egen hjælp ville kunne sprede

sig dertil. Omvendt vil det være de i forvejen meget udbredte og mobile arter, der kan indvan-

dre fra landene syd for Danmark. En øget temperatur vil med andre ord forstærke de øvrige

udfordringer for naturen, der resulterer i, at sjældne arter forsvinder og erstattes af almindelige,

mere spredningsdygtige arter.

En særlig udfordring for dansk natur i forhold til klimaændringer er vandstandsstigning i havet.

Strandenge, klitter og anden kystnatur findes som et bælte langs kysterne og er landværts

afgrænset mod produktionsarealer, infrastruktur, kystsikring mv. Arealet, der umiddelbart er

tilgængeligt for kystnatur forventes dermed at blive gradvist mindre i takt med havstigningen.

Naturtyperne langs kysten er noget af det mest oprindelige natur i Danmark med meget be-

grænset kulturpåvirkning. Den naturlige dynamik langs kysten mindsker behovet for plejetiltag

på de sandede eller våde naturtyper.

Menneskers udnyttelse og tilpasning til det ændrede klima kan påvirke biodiversiteten. Nye

afgrøder og dyrkningsmetoder i landbruget kan påvirke fødegrundlag, muligheder for skjul og

andre parametre for arter, der trives i et produktionslandskab. Det gælder ikke mindst for en

del fugle og insekter.

Effekterne på naturen kan ses allerede nu. Nye arter som fx ”natlyssværmer” og ”hvepseed-

derkop” er indvandret fra syd, og dagsommerfuglen ”det hvide c” er blevet langt mere alminde-

lig end tidligere. Flere arter er samtidigt i tilbagegang, men det kan ofte være vanskeligt at

afgøre, om det skyldes ændringer i klima eller andre levevilkår som fx tilgroning. Ofte vil det

være i en kombination, da temperaturstigninger forstærker andre udfordringer for arter, der

ikke længere befinder sig klimatisk optimalt i Danmark.

10.2

Beskrivelse af behov

Stigning i temperatur og andre følgevirkninger af ændringer i klimaet ændrer grundlaget for en

væsentlig del af biodiversiteten. Det sker i et hurtigere tempo, end det er muligt for mindre

mobile arter at flytte sig geografisk, hvis afstanden mellem levestederne er for stor, eller der er

fysiske barrierer. De egnede naturarealer er ofte isolerede og for små til at rumme den variati-

on og dynamik, der på sigt vil kunne opretholde spredningsmulighed og optimale nicher af

levesteder. Ved at understøtte den eksisterende naturs modstandsdygtighed og øge arealet af

Miljøstyrelsen/behov på naturområdet

den del, der er egnet for de arter, der har det sværest, kan levesteder rustes bedre mod effek-

terne af de klimatiske forandringer. Ved at minimere andre påvirkninger af naturarealerne og

dermed øge arealet med gode vilkår for mere specialiserede og især mindre spredningsdygti-

ge arter kan levestederne rustes bedre mod klimaeffekterne. Udvidelse, sammenbinding eller

beskyttelse af arealer i og op ad eksisterende natur kan give plads til en rig variation og dyna-

mik, der på sigt vil forbedre mulighederne for at opretholde egnede levesteder for mange arter.

I særlige tilfælde, hvor arter med ringe spredningsegenskaber er ved at forsvinde, kan man

overveje muligheden for at flytte eller genindføre dem på mere egnede lokaliteter. Visse arter,

hvis tilbagegang i Danmark åbenlyst er betinget af forandringer i klima, vil forsvinde samtidigt

med, at nye kommer til.

10.3

Eksisterende tiltag og regulering

Der er siden 2012 arbejdet meget med kystbeskyttelse, klimatilpasning og planlægning herfor.

Der er især fokus på beskyttelse mod oversvømmelser og erosion samt håndtering af større

og pludselige regnvandsmængder i byerne, men hensyn til natur tænkes også ind i projekter-

ne. Et af de mere markante eksempler er stormflodssikring af Bogense på Nordfyn, hvor man

har flyttet diger ind i landet og i den forbindelse genskabt en lavvandet marin lagune som leve-

sted for vadefugle, fisk og planter.

I forbindelse med seneste planlægning af Natura 2000-områderne, er der defineret et antal

projekter, der kan mindske effekten af klimaforandringer i forhold til naturtilstand og – areal.

Projekterne skal foreløbigt ses som pilotprojekter, hvor der kan høstes erfaringer.

Der er i Naturpakken afsat midler til fyrtårnsprojekter, der skal skabe synergi mellem kommu-

nernes klimatilpasningsindsats, ny natur-, frilufts- og kvælstofreducerende indsatser.

Miljøstyrelsen/behov på naturområdet

11. Flere oplysninger

De seneste overvågningsrapporter og statusafrapporteringer

Vandmiljø og Natur 2015. NOVANA. Tilstand og udvikling – faglig sammenfatning.

Aarhus

Universitet. DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. 2016. Videnskabelig rapport fra DCE

nr. 211.

http://dce2.u.dk/pub/SR211.pdf.

Terrestriske naturtyper 2004-2015. NOVANA.

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for

Miljø og Energi. 2016. Netrapport fra DCE. 2016.

http://novana.au.dk/fileadmin/novana_au_dk/pic_upload/TerrestriskeNaturtyper2015.pdf.

Bevaringsstatus for naturtyper og arter. Habitatdirektivets Artikel 17 rapportering.

Aarhus Uni-

versitet. DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. 2014. Videnskabelig rapport fra DCE nr.

98.

http://dce2.au.dk/pub/SR98.pdf.

Natur og Miljø 2014 – Miljøtilstandsrapporten.

Cowi. 2015.

http://naturmiljoe2014.dk/wp-content/uploads/2015/03/Miljoetilstandsrapport.pdf.

5. Landerapport til FN Biodiversitetskonventionen.

Miljøministeriet, 2014

2014.http://naturstyrelsen.dk/media/nst/8399384/31marts2014_landerapport.pdf.

Statusrapport fra Natur- og Landbrugskommissionen.

2012.

http://www.naturoglandbrug.dk/statusrapport_2012.aspx?ID=51058

Hjemmesider m.v.

Danmarks Meteorologiske Institut:

http://www.dmi.dk/klima/fremtidens-klima/klimaeffekter/.

Danmarks Miljøportal:

www.miljøportal.dk.

Danmarks Nationalparker:

http://danmarksnationalparker.dk/.

Den Danske Naturfond:

http://ddnf.dk/.

Eurostat:

http://ec.europa.eu/eurostat/statistics-

explained/index.php/Land_cover,_land_use_and_landscape

Klimatilpasningsportalen:

http://www.klimatilpasning.dk/.

Natura 2000-planerne:

http://svana.dk/natur/natura-2000/natura-2000-planer/.

Anden udvalgt litteratur

Bak, J.L. 2013.

Tålegrænser for dansk natur. Opdatere landdækkende kortlægning af tåle-

grænser for dansk natur og overskridelser heraf.

Aarhus Universitet, DCE-Nationalt Center for

Miljø og Energi. Videnskabelig rapport fra DCE nr. 69.

http://dce2.au.dk/pub/SR69.pdf

Miljøstyrelsen/behov på naturområdet

Caspersen, O.H., P.K.N. Andersen, 2016.

Udvikling i Agerlandet 1954-2025 – kortlægning af

markstørrelse, markveje og småbiotoper.

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning. Kø-

benhavns Universitet.

http://ign.ku.dk/formidling/publikationer/rapporter/filer-

2017/Rapport_Agerlandet_web.pdf

Skov- og Naturstyrelsen, 2002.

Danmarks Nationale Skovprogram.

http://naturstyrelsen.dk/publikationer/2008/dec/danmarks-nationale-skovprogram/

Danmarks Statistik, 2017.

Danmark i tal.

http://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=21499&sid=dk2017

De Økonomiske Råd.

Økonomi og Miljø 2012. Kapitel II: Biodiversitet.

https://www.dors.dk/files/media/rapporter/2012/m12/m12_kapitel_2.pdf

Ejrnæs, R., P. Wiberg-Larsen, T.E. Holm, A. Josefsson, B. Strandberg, B. Nygaard, L. W.

Andersen, A. Winding, M. Termansen, M.D.D. Hansen, M. Søndergaard, A.S. Hansen, S.

Lundsteeen, A. Baattrup-Pedersen, E. Kristensen, P.H. Krogh, V. Simonsen, B. Hasler og G.

Levin, 2011.

Danmarks biodiversitet 2010 – status, udvikling og trusler.

Danmarks Miljøunder-

søgelser. Aarhus Universitet.

Ellermann, T.,R. Bossi, J. Nygaard, J, Christensen, P. Løfstrøm, C. Monies, L. Grundahl & C.

Geels, 2016.

Atmosfærisk deposition 2015. NOVANA.

Aarhus Universitet, DCE – Nationalt

Center for Miljø og Energi. 70 s. – Videnskabelig rapport fra DCE nr. 204.

http://dce2.au.dk/pub/SR204.pdf.

Fløjgaard, C., J. Bladt og R. Ejrnæs, 2017.

Naturpleje og arealstørrelser med særligt fokus på

Natura 2000-områderne.

Aarhus Universitet. DCE- Internationalt Center for Miljø og Energi.

Videnskabeligrapport fra DCE nr. 228.

http://dce2.au.dk/pub/SR228.pdf

Fredshavn, J.F., G. Levin. og B. Nygaard, 2015.

Småbiotoper 2007 og 2013.

NOVANA. Aar-

hus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. - Videnskabelig rapport fra DCE

nr. 143.

http://dce2.au.dk/pub/SR143.pdf

Gravgård, Ole, 2017.

Grønt nationalregnskab for Danmark 2014-2015.

Danmarks Statistik.

www.dst.dk/publ/GronNatDK

Johannsen, V. K. et al., 2015.

Opgørelsesmetoder og udvikling i dødt ved Institut for Geovi-

denskab og Naturforvaltning.

Københavns Universitet, Frederiksberg.

http://ign.ku.dk/formidling/publikationer/rapporter/filer-2015/Opg-metoder-og-udv-i-doedt-ved-

09-03-2015.pdf

Levin, G., 2016.

Geografiske analyser af § 3-registrede arealer. Analyser af overlap mellem §

3-registrering arealer og andre geografiske data.

Aarhus Universitet. DCE – Nationalt Center

for Miljø og Energi. Videnskabelig rapport fra DCE nr. 213.

http://dce2.au.dk/pub/SR213.pdf

Meltofte, H. (red), 2012.

Danmarks Natur frem mod 2020 – om at stoppe tabet af biologisk

mangfoldighed.

Det Grønne Kontaktudvalg.

Miljø- og Fødevareministeriet, 2016.

Aftale om Naturpakke.

http://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/Natturpakke-2016.pdf

Miljøstyrelsen/behov på naturområdet

Miljøministeriet, 2015.

Grøn velfærdspolitik – Natur-og Miljøpolitisk Redegørelse 2015.

http://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2015/04/978-87-93352-00-1.pdf

Miljøstyrelsen, 2017.

Handlingsplan mod invasive arter (høring fra 23. marts til 28. april)

http://svana.dk/media/136590/invasive-arter.pdf

Miljøstyrelsen.

Natura 2000-planerne:

http://svana.dk/natur/natura-2000/natura-2000-planer/.

Natur- og Landbrugskommissionen, 2013.

En ny start - Anbefalinger.

http://www.naturoglandbrug.dk/slutrapport_2013.aspx?ID=52071

Naturstyrelsen, 2005.

Handlingsplan for naturnær skovdrift.

http://www2.sns.dk/udgivelser/2005/87-7279-603-0/pdf/87-7279-602-2.pdf.

Nord-Larsen, T., V.K. Johannsen, T. Riis-Nielsen, I. M Thomsen, K. Suadicani, L. Vesterdal, P.

Gundersen og B.B. Jørgensen, 2016.

Skove og plantager 2015.

Institut for Geovidenskab og

Naturforvaltning. Københavns Universitet.

http://static-

curis.ku.dk/portal/files/166321316/Skove_og_plantager_2015_net.pdf

Oddershede, A., T.T. Høye, T.G. Frøslev og R. Ejrnæs, 2017.

Biodiversitet og økologisk rum i

agerlandet – en undersøgelse om markvildttiltagenes biodiversitetseffekt.

Aarhus Universitet.

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. Videnskabelig rapport fra DCE nr. 227.

http://dce2.au.dk/pub/SR227.pdf

Petersen, A.H, N. Strange, S. Anthon, T.B. Bjørner og C. Rahbek, 2012.

Bevarelse af biodi-

versiteten i Danmark. En analyse af indsats og omkostninger.

Arbejdspapir fra De Økonomiske

Råd.

https://www.dors.dk/oevrige-publikationer/arbejdspapir/bevarelse-biodiversiteten-

danmark-analyse-indsats-omkostninger

Ravn, H. P., 2015.

Invasive arter – en tematisk udredning.

Institut for Geovidenskab og Natur-

forvaltning, Københavns Universitet.

http://svana.dk/media/136590/invasive-arter.pdf

Teknologirådet, 2017.

Prioritering af Damarks Areal i Fremtiden.

Afsluttende rapport.

http://www.tekno.dk/wp-content/uploads/2015/10/Rapportforside.png

Wind, P. og S. Pihl (red.):

Den danske rødliste.

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Univer-

sitet.

www.redlist.dmu.dk

eller

http://bios.au.dk/videnudveksling/til-jagt-og-

vildtinteresserede/redlistframe/

(opdateret 2010).

Miljøstyrelsen/behov på naturområdet

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 136: MFU spm. om kommentar til debatindlægget Ministeren misinformerer om naturnationalparker, Jyllands-Posten, den 9. oktober 2021, til miljøministeren

Miljøstyrelsen

Haraldsgade 53

1401 København K