Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 26. september 2022
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1353 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 14. september 2022. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 1353 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren kommentere henvendelsen fra FødevareDanmark, jf. MOF alm. del – bilag 708, og de i
henvendelsen rejste problemstillinger for fødevarevirksomheder, og herunder redegøre for hvordan mini-
steren forholder sig til problemstillingerne, og hvorledes det skrider frem med drøftelserne og forhandlin-
gerne på europæisk niveau om at få standset de eksplosive stigninger i energipriserne og få gjort noget ved
de i offentligheden beskrevne problemer med prisfastsættelsesmekanismerne på f.eks. el, der tvinger pri-
serne eksplosivt op, og vurdere og kommentere på udsigterne til at få gjort noget ved problemerne, så vi
ikke skal se ind i massiv erhvervs- og butiksdød i fødevarebranchen?”
Svar
Henvendelsen, der ønskes kommenteret, handler om udfordringer, som flere mindre fødevarevirksom-
heder oplever, som følge af de stigende energipriser.
Det er korrekt, at nogle fødevarer er omfattet af kølekrav, hvilket medfører, at fødevarerne skal opbeva-
res ved specifikke maksimale temperaturer, der kræver et højere energiforbrug. Langt størstedelen af de
specifikke kølekrav har ophæng i EU-lovgivningen og er væsentlige i forhold til at sikre fødevaresikker-
heden. Det er derfor ikke muligt at indføre energibesparende tiltag, der medfører en risiko for fødevare-
sikkerheden.
For at skabe tryghed om størrelsen på energiregningen, er der den 23. september 2022 indgået en bred
politisk aftale om blandt andet en midlertidig og frivillig indefrysningsordning for en del af husholdnin-
gernes og virksomhedernes udgifter til el, gas og fjernvarme.
For så vidt angår spørgsmålene om økonomiske hjælpepakker og forhandling om energipriser mv., må
jeg henvise til erhvervsministeren og klima-, energi- og forsyningsministeren.
Rasmus Prehn
/
Peter Hallenberg
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K