Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2625432_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 20. september 2022
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1337 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 9. september 2022. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 1337 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Ministeren bedes kommentere henvendelse fra fisker Hans Jacob Jensen, Kerteminde, jf. MOF alm.
del - bilag 688, og svare på de i henvendelsen rejste spørgsmål og problemstillinger.”
Svar
I MOF alm. del. - bilag 688 refereres der bl.a. til min besvarelse af spørgsmål nr. 1028 (Alm. del) af 12.
juni 2022 fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg vedr. ønske om en ændring af reglerne for fiskeri
med nedgarn efter makrel og stenbider i den yderste del af Odense Fjord. Jeg skal generelt og særligt i
forhold til bifangst henvise hertil.
For så vidt angår havørred i Odense Fjord kan det oplyses, at DTU Aqua i 2017 har gennemført fiskeun-
dersøgelser i fynske vandløb og har fundet havørredbestande i fem vandløb, der alle munder ud i Odense
Fjord. Da det er en del af havørredens livscyklus, at den vandrer mellem ferskvand og saltvand, herunder
åbne havområder, vil der også være havørred tilstede året rundt i Odense Fjord.
De indførte restriktioner for fiskeri med nedgarn, ruser og stang i Odense Fjord har til formål at beskytte
og optimere havørredbestanden ved Fyn og undgå bifangster af havørred i fiskeriet. Odense Fjord udgør
en snæver og vigtig passage for havørredens gydevandring mellem havet og vandløbene med udløb i
fjorden, hvilket er baggrunden for, at der er indført begrænsninger på længden af nedgarn.
Fiskeristyrelsen har oplyst, at styrelsen endnu ikke har modtaget en konkret ansøgning om forsøgsfi-
skeri i området.
Rasmus Prehn
/
Nicolai Højlund
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk