MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 132: MFU spm. om den kritik, som naturplejer Ulf Nielsen rejser i læserbrev af 3. oktober 2021 "Manipulerede rødlister" på www.effektivtlandbrug.dk om, at regeringens udmeldinger om tilbagegang i biodiversiteten er misvisende, til miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt

Spørgsmål vedrørende revisionen af rødli-

sten

Fagligt notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

Dato: 2. december 2021 |

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 132: MFU spm. om den kritik, som naturplejer Ulf Nielsen rejser i læserbrev af 3. oktober 2021 "Manipulerede rødlister" på www.effektivtlandbrug.dk om, at regeringens udmeldinger om tilbagegang i biodiversiteten er misvisende, til miljøministeren

Datablad

Fagligt notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi

Kategori:

Titel:

Forfattere:

Institution:

Faglig kommentering:

Kvalitetssikring, DCE:

Rekvirent:

Bedes citeret:

Rådgivningsnotat

Spørgsmål vedrørende revisionen af rødlisten

Jesper Erenskjold Moeslund

Aarhus Universitet, Institut for Ecoscience

Rasmus Ejrnæs

Jesper R. Fredshavn

Miljøministeriet

Moeslund, J.E. 2021. Spørgsmål vedrørende revisionen af rødlisten. Aarhus Universitet,

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi,10 s. – Fagligt notat nr. 2021|90

https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2021/N2021_90.pdf

Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse

Foto forside:

Sideantal:

Vibefedt (

Pinguicula vularis

, rødlistekategori:

Næsten truet

) ved Tversted i Nordjylland.

Foto: Jesper Erenskjold Moeslund

Miljøministeriet har som led i besvarelse af et udvalgsspørgsmål ønsket at

inddrage DCE’s besvarelser af to henvendelser fra en borger vedrørende Den

Danske Rødliste. Henvendelserne er indkommet til Aarhus Universitet i hhv.

maj og juni 2021 og er besvaret umiddelbart herefter via mail til spørgeren (se

detaljer nedenfor). Med dette DCE-notat offentliggør DCE spørgsmålene og

DCE’s besvarelser, i den form, de oprindelig blev givet, da spørgsmålene og

svarene har en så generel karakter, at de også er relevante for en bredere

kreds. I de vedhæftede besvarelser har vi dækket spørgerens navn, da det ikke

er relevant i denne sammenhæng.

Spørgsmålene vedrører generelt revisionen af rødlisten, og de principper, der

siden Rødliste 2010 har været brugt til rødlistevurdering af danske arter. De

vedrører bl.a. mulighederne for at sammenligne med tidligere rødlistevurde-

ringer, med forbehold for de ændringer, der er foretaget, og inddragelsen af

rødlistekategorien

Data Deficient

(DD) som en del af de rødlistede arter.

Spørgsmål og DCE’s svar findes herunder.

AARHUS

UNIVERSITET

INSTITUT FOR BIOSCIENCE

Svar på spørgsmål sendt til rektoratet på Aarhus Universitet

Hermed fremsendes svar på dine spørgsmål sendt til rektoratet på Aarhus Universi-

tet d. 24. maj 2021:

BIOS Roskilde

Ole Hertel

Institutleder

Dato: 28. maj 2021

Spørgsmål til rektoratet på Aarhus Universitet:

Mobiltlf.: +45 3018 3114

E-mail: [email protected]

Web: au.dk/oh@bios

Afs. CVR -nr.: 31119103

1. Er det Aarhus Universitet værdigt, at en fagligt formuleret tvivl omkring et ar-

bejde, AU har haft ansvaret for, afstedkommer sådanne reaktioner og ’svar’

fra UA’s medarbejdere?

2. Vil Universitetet snarligt, nu da spørgsmålene er blevet ledelsen bekendt, ud-

arbejde et offentligt svar på universitets konklusion omkring, ”hvilken vej har

biodiversiteten reelt udviklet sig siden 2010?”

Ad 1

Aarhus Universitet er omfattet af de almindelige regler for offentligt ansattes ytrings-

frihed. Her gælder bl.a.:

’Som

offentligt ansat er man beskyttet af grundlovens be-

stemmelse om ytringsfrihed. Det betyder, at man på egne vegne kan deltage i den of-

fentlige debat og fremsætte personlige meninger og synspunkter. Det gælder også

emner, der vedrører ens eget arbejdsområde.’

Aarhus Universitet kan og vil derfor

ikke blande sig i, hvad en ansat skriver på egne vegne på fx sociale medier, så længe

det ligger inden for lovens rammer.

https://www.justitsministeriet.dk/sites/de-

Side 1/3

fault/files/media/Pressemeddelelser/pdf/2016/vejledning_om_offentligt_ansat-

tes_ytringsfrihed.pdf

Ad 2

Aarhus Universitet mener, at rødlisteprocessen og resultaterne er beskrevet meget

grundigt på vores hjemmeside. I afsnittet ’Om Rødlisten’ er der meget detaljerede be-

skrivelser af rødlistemetoderne, rødlistekategorierne, hver enkelt rødlistebedømmer

og endelig en liste over hyppige spørgsmål om rødlisten med tilhørende svar (se:

Roskilde

Aarhus Universitet

Frederiksborgvej 399

4000 Roskilde

Tlf.: +45 8715 0000

Fax: +45 8715 8901

E-mail: [email protected]

Web: bios.au.dk

AARHUS

UNIVERSITET

INSTITUT FOR BIOSCIENCE

https://bios.au.dk/forskningraadgivning/temasider/redlistframe/om-roedli-

sten/faq/

) Vi mener derfor, at der er fuld åbenhed om, hvad der er gjort og hvorfor.

Vi har imidlertid bedt Jesper Erenskjold Moeslund, der er projektleder for rødlistear-

bejdet på Institut for Bioscience, om at forholde sig til SGs spørgsmål og hans svar føl-

ger nedenfor. Jesper kan kontaktes direkte, hvis er er flere spørgsmål, eller der er be-

hov for en uddybning af nogle af punkternene (mail:

[email protected]

telefon: 2322 7111)

Om den danske rødliste:

I Danmark og i langt de fleste andre lande anvendes International Union for Conserva-

tion of Nature’s (IUCN) kriterier og guidelines, når vi gennemfører rødlistevurderin-

ger. Det er internationalt anerkendte kriterier og guidelines som det har taget årtier at

udvikle, og vi betragter dem rent fagligt som langt det bedste udgangspunkt til rød-

listevurderinger.

IUCN definerer termen ’Truede arter’ (’Threatened species’) som arter henført til kate-

gorierne CR, EN og VU. Det gør vi også i Danmark.

IUCN definerer ikke termen ’Rødlistede arter’, men lader det være op til hvert enkelt

land at definere hvordan den skal bruges. Landene kan også undlade at bruge termen

og finde på andre, hvis de måtte ønske det. I Danmark har vi tidligere brugt betegnel-

sen om arter henført til kategorierne RE, CR, EN, VU og NT, altså de regionalt uddøde,

truede og næsten truede arter. Det har vi ændret siden sidste rødliste, og inkluderer nu

–

ligesom vores nabolande Norge og Sverige

–

kategorien DD som en del af de rødli-

stede arter, fordi det er det, der fagligt giver bedst mening.

De fleste af de arter som tilhører kategorien DD (’Data Deficient’), ved vi stort set in-

genting om, og det er der en grund til: en stor del af dem er kun blevet fundet én eller

få gange her i landet. Det betyder, at chancen for at disse arter er overordentligt

sjældne og formentlig pressede er relativt stor, og derfor har vi ligesom vores nabo-

lande valgt, at de bør være en del af de rødlistede arter, for at lade tvivlen komme ar-

terne til gode. En anden og vægtig årsag til at DD-arter er en del af de rødlistede arter,

er vores praktiske erfaring med arbejdet med rødlisten: Vi vil gerne i så vid udstræk-

ning som muligt sikre, at ingen arter henføres til andre kategorier end DD (fx EN eller

VU), hvis der ikke er tilstrækkelige data. Det mål kan vi bedre opnå ved at lade katego-

rien DD tælle som en del af de rødlistede arter, for så er der ingen eksperter, der kan

overveje om arterne mon bliver ’glemt’, hvis de ender i DD. Ved at lade DD tælle som

en del af de rødlistede arter, øges rødlistens troværdighed væsentligt, fordi eksperterne

med ro i sindet kan bruge DD, som den er tiltænkt: nemlig til de tilfælde, hvor der er

meget stor tvivl om status pga. manglende data.

Rødlisten har stor bevågenhed, og vi ønsker, at den udgør et så videnskabelig solidt og

objektivt grundlag for dansk naturpolitik og forvaltning som muligt. Det er forståeligt,

at denne nye anvendelse af kategorien DD kan give anledning til en bekymring for, om

arterne nu vil virke mere truede end de reelt er siden sidste rødliste. Vi vil derfor gerne

uddybe og forklare nogle af de misforståelser, der er opstået:

En række arter ændrer kategori, når vi opdaterer rødlisten. Nogle går fx fra at være

kritisk truede (CR) til at være sårbare (VU), mens andre fx går fra at være livskraftige

Side 2/3

AARHUS

UNIVERSITET

INSTITUT FOR BIOSCIENCE

(LC) til at være næsten truede (NT). Det er imidlertid meget vigtigt at slå fast, at det at

arterne ændrer kategori, ikke nødvendigvis afspejler, at arterne reelt har fået det værre

eller bedre i naturen. En ændring kan lige så vel skyldes, at vi har fået bedre viden om

en art, at taksonomien har ændret sig eller sågar at der er sket en fejl i sidste vurdering

af en givet art. Det kan illustreres ved et tankeeksperiment: Hvis man forestiller sig, at

ingen arter har fået det værre eller bedre i naturen siden sidste vurdering, men at de

fleste af dem har ændret kategori fra EN til LC, fordi vi har fået en nye, solide data (og

derfor er blevet klogere). I dét scenarie ville der nu være langt flere LC-arter, og det

ville kunne tolkes sådan, at arterne har fået det meget bedre. Reelt har arterne i natu-

ren i dette tankeeksperiment ikke oplevet nogen ændringer, de har det nøjagtig lige-

som tidligere, og det giver derfor ikke mening, at sammenligne tallene uden at tage

højde for hvorfor arterne har ændret kategori. Den fejl kommer man netop til at begå

hvis man bruger Tabel 4 (

https://bios.au.dk/forskningraadgivning/temasi-

der/redlistframe/roedliste-2019/forskelle/

) som udgangspunkt, og man vil få et

forkert indtryk at naturens faktiske udvikling, hvis man gør det således. Tabellen fin-

des kun på hjemmesiden, fordi vi ønsker åbenhed om rødlistetallene, selvom den kan

give anledning til misforståelser.

En anden bekymring går på, om andelen af kategori DD vil stige, når vi i fremtiden

skal vurdere arter, der endnu ikke er på rødlisten (da det kunne tænkes, at der er

mange relativt lidet kendte arter blandt dem). Det er imidlertid vigtigt at slå fast, at

når vi sammenligner to rødlister, inddrager vi kun arter, som er vurderet på begge rød-

lister og tilkomsten af nye arter kommer derfor ikke til at indgå i vores vurdering af

hvorvidt arterne er blevet mere eller mindre truede. Vi bruger det såkaldte rødlisteind-

eks (se fx:

’Bubb, P.J m.fl. 2009.

IUCN Red List Index - Guidance for National and

Regional Use. Gland, Switzerland: IUCN’).

Det er IUCNs helt klare anbefaling, at man

anvender rødlisteindekset til at sammenligne to rødlister og ikke andre metoder

(

https://www.iucnredlist.org/assessment/red-list-index

).Udover at rødlisteindek-

set kun tager udgangspunkt i arter, som er vurderet på begge rødlister, så inddrager

det også kun arter, som reelt har ændret status i naturen. Med andre ord, vi sammen-

ligner her kun vurderinger, hvor ændringerne er reelle, og vi sammenligner kun arter,

som er vurderet på begge lister.

Vi står derfor ved den konklusion, vi har meldt ud - at arterne i Danmark samlet set er

blevet en lille smule mere truede siden 2010

–

for den er netop baseret på rødliste-in-

dekset, som er den eneste meningsfulde måde at sammenligne to rødlister på og fag-

ligt set den mest objektive.

Side 3/3

Venlig hilsen

Ole Hertel

Institutleder

AARHUS

UNIVERSITY

DEPARTMENT OF BIOSCIENCE

Svar på spørgsmål vedrørende den danske Rødliste

Dette brev er udfærdiget som svar på din seneste e-mail henvendelse af 28 juni 2021

med supplerende spørgsmål, og dit fremførte ønske om skriftlig besvarelse af dine op-

rindelige spørgsmål vedrørende den danske Rødliste. Det er Institut for Bioscience,

der rådgiver Miljøministeriet omkring den danske Rødliste, og som institutleder har

jeg det overordnede ansvar for dette arbejde. Dette er baggrunden for, at det er mig,

som fremsender svar på dine spørgsmål.

På baggrund af de spørgsmål du fremsendte per e-mail den 9. juni 2021, er jeg be-

kendt med, at du har haft en uddybende telefonsamtale den 23. juni 2021 med projekt-

leder for Rødlisten Jesper Erenskjold Moeslund på initiativ fra sidstnævnte. De neden-

stående svar er en skriftlig version af de svar, der også blev givet under denne samtale,

hvor du gentog, at du gerne ville have svarene på skrift.

De spørgsmål, som du har stillet os, er i det følgende angivet med sort skrift, mens vo-

res svar er angivet med rød skrift.

BIOS Roskilde

Ole Hertel

Institutleder

Dato: 29 Juni 2021

Direkte Tel.: +45 30183114

Mobile Tel.: +45 3018 3114

E-mail: [email protected]

Web: au.dk/en/oh@bios

Sender's CVR no .:

31119103

Page 1/4

Er det muligt at få forelagt, hvordan AU’s, nu flere gange reviderede Rødliste-

hjemmeside, oprindeligt så ud, da den nye Rødliste blev præsenteret i 2019?

Det er en misforståelse, at der skulle være foretaget en revidering af vurderin-

gerne i Rødlisten efter de blev udgivet den 15. januar 2020. Vi har rettet stave-

fejl på hjemmesiden. Desuden forsøger vi at følge med en hastig udvikling in-

den for taksonomien. Det gælder særligt i forhold til svampe og mosser, hvor

vi har ændret enkelte navne på arter, hvor der netop er sket ændringer i takso-

nomien. AU bestræber sig naturligvis på at have så opdaterede navne som mu-

ligt i Rødlisten. Opdateringerne af navngivningen har medført at enkelte (ca.

10-20) vurderinger har måttet sammenlægges, når to arter, som man tidligere

betragtede som forskellige, viser sig at være er én og samme art.

2. Er det muligt at få forelagt alle de efterfølgende opdateringer?

Roskilde

Aarhus University

Frederiksborgvej 399

DK-4000 Roskilde

Denmark

Tel.: +45 8715 0000

Fax: +45 8715 8901

E-mail: [email protected]

Web: bios.au.dk/en

AARHUS

UNIVERSITY

DEPARTMENT OF BIOSCIENCE

Se svar til spørgsmål 1. AU har planer om at opdatere vurderingerne for dag-

sommerfugle i nær fremtid. Det vil imidlertid altid fremgå tydeligt, når vurde-

ringer på Rødlisten er opdaterede. Pt. udvikles også et system, så den hidtidige

version af Rødlisten gemmes og lægges op, således at man altid kan tilgå alle

tidligere versioner på hjemmesiden for Rødlisten. Da vi ikke har opdateret

vurderingerne i Rødlisten siden 15. januar 2020, så har dette endnu ikke været

aktuelt.

3. Hvad var baggrunden for, at man i første omgang undlod at inddrage DD-

gruppen i Rødliste 2010, men valgte at gøre det i en af revisionerne i foråret

2020, senest 6.04.2021?

Der ligger grundige faglige drøftelser bag den beslutning, som blev truffet på

en Rødlisteworkshop i foråret 2013. Denne workshop havde deltagelse af ek-

sperter for de fleste af Danmarks artsgrupper. AU gør i den forbindelse op-

mærksom på, at vores nabolande Norge og Sverige følger samme praksis som

os. Vi har i øvrigt et fagligt samarbejde og netværk med forskerne i vores skan-

dinaviske nabolande.

4. Kom forslaget om at inddrage DD-gruppen i Rødliste 2019 i første omgang fra

Miljøstyrelsen eller fra AU, og hvilken dato fandt det sted?

Se svaret på spørgsmål 3.

Hvilke overvejelser gjorde AU sig, forud for offentliggørelse af Rødliste 2019,

for tydeligt at kommunikere, at Rødlisten ikke som hidtil udtrykker antallet af

truede arter? Dette med henblik på at sikre, at denne ændring ikke ville føre til

misforståelse og vildledning?

Vi har på AU stor erfaring med at publicere og kommunikere arbejde af denne

karakter; en erfaring vi har opbygget gennem udførelsen af forskningsbaseret

myndighedsrådgivning gennem flere årtier. Vi er også meget opmærksomme

på risikoen for misforståelser, og kommunikationen af Rødlisten har derfor

været drøftet intensivt under hele forløbet med offentliggørelsen. Dette gælder

bl.a. Tabel 4 på Rødlistens hjemmesiden (redlist.au.dk), som vi er opmærk-

somme på indimellem er genstand for mistolkninger. Når tabellen alligevel

præsenteres på hjemmesiden, så skyldes det, at vi både ønsker og har pligt til

at være åbne omkring data i vores rådgivningsarbejde. Under forberedelserne

til publiceringen af Rødlisten har AU udarbejdet en sektion med ofte stillede

spørgsmål (FAQ), som netop adresserer mange af de mest gængse tvivls-

spørgsmål. Se

https://bios.au.dk/forskningraadgivning/temasider/redlist-

frame/om-roedlisten/faq/.

Herudover har AU haft fokus på at give brugerne

mulighed for at sammenligne med tidligere lister, og hurtigt at kunne lokali-

sere ændringer eller forskelle (Se menupunkterne på:

https://bios.au.dk/forskningraadgivning/temasider/redlistframe/roedliste-

2019/).

Slutteligt har vi nøje drøftet ordlyden af vores pressemeddelelse og

kommunikation til medierne for præcist at kommunikere at ”Efter nøje ana-

lyse af disse nye vurderinger ses en lille

–

men statistisk signifikant

–

tilbage-

gang for de danske arter samlet set; de er generelt blevet lidt mere truede end

de var, da de sidst blev vurderet

i Rødliste 2010”. Vi har vægtet at kommuni-

Page 2/4

AARHUS

UNIVERSITY

DEPARTMENT OF BIOSCIENCE

kere resultaterne af Rødlisten ved brug af rødlisteindeks, da det er eneste me-

ningsfulde måde at sammenligne to rødlister. Se https://bios.au.dk/forsknin-

graadgivning/temasider/redlistframe/roedliste-2019/sammenligning/. Se i

øvrigt pressemeddelelsen her: https://dce.au.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/arti-

kel/den-danske-roedliste-2019-ny-status-for-danmarks-planter-dyr-og-

svampe/.

6. Sådanne misforståelser og vildledninger, både hos NGO'er, i den politiske de-

bat og i medierne, har dannet baggrund for det nu afsluttede lovgivningsar-

bejde og den politiske præsentation af Naturnationalparker og udlæg af urørt

skov. Hvilket uundgåeligt også må have været AU bekendt. Er der eksempler

på, med dato og dokumentation, at AU efterfølgende aktivt har forsøgt at kor-

rigere sådanne vildfarelser?

AU er uenig i at der er tale om vildledninger, som skulle have påvirket den po-

litiske debat. AU har løbende været i dialog med Miljøministeriet mhp. at be-

svare spørgsmål stillet af folketingsmedlemmer, så disse har været velinforme-

rede. Se fx https://www.ft.dk/samling/20191/alm-

del/mof/spm/1046/svar/1678311/2223758/index.htm . AU har ingen kom-

mentarer til NGOers brug af Rødlisten. Når AU opdager fejl i kommunikation

af Rødlisten, så påtaler vi det. Miljøministeriet modtager løbende fagligt vel-

funderet rådgivning ift. Naturnationalparker og naturforvaltning i øvrigt både

fra AU og andre universiteter, og de, der rådgiver herom, er særdeles velbe-

vandrede i Rødlisten, i naturforvaltning, og i dansk biodiversitet i øvrigt.

På baggrund af den udbredte misopfattelse af Rødliste 2019, er det så en over-

vejelse hos AU at foreslå etablering af et Rødlisteråd, der fremover kan sikre,

at den fremtidige formidling af Rødlisten foregår uafhængig af den institution,

der udarbejder den? Dette med henblik på at Rødlisten fremstår i en form,

hvor den ikke kan misforstås af almenheden.

AU har ikke indtryk af, at der er tale om en

”udbredt misopfattelse” af Rødliste

2019. Vi anerkender, at misforståelser forekommer, og at dette naturligvis er

uheldigt. Rødlisten er kompleks, og man kan ikke på nogen simple måde kom-

munikere alle aspekter af resultaterne på en måde, som garanterer, at det er

forståeligt for alle. For netop at formidle Rødlisten til almenheden, så har AU i

sin kommunikation fokuseret på hovedresultatet (som det også fremgår af

svaret på spørgsmål 5). Som tidligere nævnt, så arbejder AU til stadighed på at

forbedre kommunikationen af Rødlisten, og her modtager vi alle former for in-

put med glæde. Dette forslag vil således indgå i vores fremtidige drøftelser om,

hvordan vi kommunikerer Rødlisten så klart som muligt.

8. Er det en overvejelse for AU i en offentlig tilkendegivelse tydeligt at beklage, at

selvom ”arterne i Danmark samlet set er blevet en lille smule mere truede”

(kun 8 promille), så har AU's nye beregningsmåde, og ikke mindst formidlin-

gen heraf, i forbindelse med Rødlisten 2019 givet anledning til den almene,

fejlagtige forståelse, at det fordoblede antal rødlistede arter afspejler en kata-

strofal aktuel udvikling i den danske biodiversitet?

Det er naturligvis beklageligt, at nogle brugere af Rødlisten misforstår resulta-

terne. Blandt andet derfor arbejder vi løbende på at forbedre kommunikatio-

nen omkring Rødlisten og dens resultater. AU anvender ikke en ny bereg-

ningsmåde til at sammenligne Rødlister, men eftersom Rødliste 2019 er den

Page 3/4

AARHUS

UNIVERSITY

DEPARTMENT OF BIOSCIENCE

kun anden danske Rødliste i historien, som baserer sig på IUCNs kriterier og

guidelines, så kan vi først nu sammenligne med tidligere Rødlister. AU har

netop bestræbt sig på at bruge denne nye mulighed for at kommunikere ho-

vedresultatet af Rødlisten så klart som muligt. AU vil også fremover bestræbe

sig på tydelig kommunikation.

Denne dialog startede med din e-mail af 24. maj 2021, som du fik mit svar på 30. maj

2021. Jeg betragter med ovenstående svar dialogen omkring den danske Rødliste som

afsluttet.

Med venlig hilsen

Page 4/4

Ole Hertel

Institutleder