Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-9680
Den 27. september 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1300 (MOF alm. del) stillet d. 1. september 2022 efter
ønske fra Jacob Jensen (V).
Spørgsmål nr. 1300
”Vil ministeren, med henvisning til svaret på MOF alm. del - spørgsmål 1446, folketingssamling 2020-
21, hvoraf det bl.a. fremgår: ”Der er ikke komplette data og derfor heller ikke samlede opgørelser over
relevante fuglearter, der tilbagevendende findes i Jammer-land Bugt i et omfang, som berettiger eller
forpligter til udpegning af et fuglebeskyttelses-område der”, oplyse om, hvorvidt regeringen nu har
planer om at indhente komplette data til vurdering af, hvorvidt Jammerland Bugt vil berettige eller
forpligtige til udpegning som fuglebeskyttelsesområde jf. EU's fuglebeskyttelsesdirektiv?”
Svar
Regeringen overvåger via Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (NOVANA)
vandmiljøets og naturens tilstand inden for de områder, der prioriteres i forhold til de politisk fastsatte
økonomiske rammer. NOVANA bidrager især til, at Danmark opfylder de forpligtigelser, vi har i
forhold til national lovgivning, EU-direktiver og internationale konventioner.
./.
Som det fremgår af svar på MOF 275 følger det af fuglebeskyttelsesdirektivet og EU-Domstolens
praksis, at der er pligt til at udpege de bedst egnede områder til beskyttelse af visse fuglearter ud fra
ornitologisk, videnskabelige kriterier, og der blev i 2021 udpeget seks nye fuglebeskyttelsesområder på
mere end en million hektar i Flensborg Fjord, Sejerøbugten, Smålandsfarvandet, i det nordvestlige
Kattegat, ved Rønne Banke syd for Bornholm og i Skagerrak.
Som en del af NOVANA foretager Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet (DCE)
overvågning af fuglearter på Fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I samt trækfuglearter, som indgår i et
eller flere udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområder.
Regeringen har ikke planer om at indhente yderligere data. Det bemærkes, at regeringen med
finanslovsforslag for 2023 lægger op til at øge bevillingstilførslen med i alt samlet 90 mio. kr. i
perioden 2023-2026 til NOVANA-programmet.
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk