Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2627387_0001.png
J.nr. 2022-9586
Den 23. september 2022
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1 240 København K
Spørgsm ål nr. 1294
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1 294 (MOF alm. del) stillet 30. august 2022 efter ønske
fra Torsten Gejl (ALT).
”Kan ministeren redegøre for konsekvenserne af sandsugning i Køge Bugt, herunder
forklare hv ad de "sorte huller" på hav bunden er, og hvad konsekvenserne af de
"sorte huller" er for både hav miljø og dyreliv? Spørger har på et dy k oplevet de sorte
huller i Køge Bugt, som måske er sv ovlbrinter, jf. facebookopslag af 25. august 2022
(https://www.facebook.com/torsten.gejl).”
Sv ar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som har oplyst mig følgende:
”Miljøsty relsen administrer tilladelsesordningen for råstofindvinding på hav et og skal i den
forbindelse jf. råstofloven på den ene side lægge v ægt på bl.a. miljøbeskyttelse og naturbeskyttelse. På
den anden side skal der sikres forsy ningssikkerhed for råstoffer og mulighed for den erhvervsmæssige
udny ttelse. Afgørelser om tilladelse til råstofindvinding på havet træffes efter en samlet
interesseafvejning og efter en samlet v urdering af samfundsmæssige hensyn. Råstoffer indvundet i
Køge Bugt anv endes primært i Hov edstadsområdet, hvor der generelt er mangel på landbaserede
råstofressourcer.
Før Miljøsty relsen kan træffe afgørelse om tilladelse til råstofindvinding i et område, skal
v irksomheden, der ønsker at indvinde råstoffer, gennemføre miljøundersøgelser, der redegør for
miljøtilstanden i det ansøgte indvindingsområde. Der skal ligeledes udarbejdes en
miljøkonsekvensvurdering, hvor effekterne af råstofindvindingen beskrives, herunder om
råstofindvinding kan medføre påvirkning på naturmæssigt værdifulde områder.
På baggrund af miljøkonsekvensrapporten v urderer Miljøstyrelsen, om der kan giv es tilladelse til den
ansøgte råstofindvinding.
Råstofindv inding forventes at hav e en påvirkning inden for indv indingsområderne og i begrænset
omfang i påv irkningszonen (typisk 500 meter omkring et indvindingsområde), men ikke uden for
påv irkningszonen. Ved råstofindvinding fjernes det øverste lag af hav bunden og kan føre til ændringer
i hav bundens beskaffenhed (substrattypeændringer) og dybdeændringer i indv indingsområdet.
Indv indingsområderne
12 1 216 Køb enhavn K
Mi l jømi nisteriet • Slotsholmsgade
v il
•
over en årrække efter endt indvinding blive rekoloniseret, men
Tl f . 38 1 4 21 42 • Fax 33 1 4 50 42 • CV R 12854358 • EA N 5798000862005 • mi m@mi m.dk • www.mim.dk
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1294: MFU spm., om konsekvenserne af sandsugning i Køge Bugt, herunder forklare hvad de "sorte huller" på havbunden er, til miljøministeren
artssammensætningen kan hav e ændret sig, hv is bundtypen eller dybden favoriserer andre arter end
før råstofindvindingen.
I Køge Bugt er der i øjeblikket fem aktiv e råstofindvindingsområder af ty pen "fællesområder".
Miljøsty relsen v urderer, at hav bunden i Køge Bugt ikke v il bliv e påvirket af råstofindvinding uden for
disse fem aktiv e råstofindvindingsområder.
Videoen på Torsten Gejls facebook-profil er v anskelig for Miljøstyrelsen at forholde sig til. Torsten Gejl
siger i v ideoen, at han har dy kket i et "krater" i Køge Bugt, hv or der har v æret suget sand for nogle år
siden, og fremv iser senere en flaske med sort v and, som angiveligt er hentet fra bunden af hullet.
Positionen for dy kket er ikke oplyst og informationer om dybden i hullet og dy bden for havbunden
omkring hullet er ikke tilgængelige. Miljøstyrelsen kan derfor kun udtale sig generelt om effekterne af
råstofindvinding v ed stiksugning, som er den indv indingsmetoder, der kan frembringe lokale
fordy bninger i hav bunden.
I Køge Bugt beny ttes metoden "stiksugning" til råstofindv inding. Stiksugning anv endes for at udny tte
lokalt forekomne værdifulde råstoffer, der ikke v il v ære mulige at indvinde ved slæbesugning.
Råstofforekomsten kan desuden v ære dækket af materialer, som nødvendiggør anvendelsen af
stiksugning, for at kunne trænge ned gennem dæklaget til de v ærdifulde råstoffer.
Der er foregået råstofindvinding fra hav et i Danmark og i Køge Bugt længe før den første råstoflov blev
v edtaget i 1 97 2. Først ved ændring af råstofloven i 1 996 blev det v edtaget, at al indv inding fremover
skulle foregå i geografisk afgrænsede og miljøvurderede områder. Miljøstyrelsen kan derfor ikke
afgøre om v ideoen stammer fra et aktiv t indvindingsområde. Det er dog sandsy nligt, at der kan opstå
iltsv ind i sugehullerne om sommeren, og at v ideoen stammer fra et sugehul.
Sugehuller, som følge af råstofindvinding, er ikke i sig selv årsag til iltsv ind, da der indv indes i rent
sediment. Iltsvind er en konsekvens af et for højt næringsindhold i v andet. Sugehuller kan dog skabe
læ for strømmen og dermed begrænse v andudskiftning v ed bunden, som forøges af
temperaturspringlag og/eller saltspringlag. Vandets forhøjede næringsindhold øger produktionen af
alger, som, når de dør, falder til bunds og omsættes ved processer, der forbruger ilt. Samles algerne i
sugehullerne, hvor v andudskiftningen er begrænset, kan ilten opbruges, og der kan opstå iltsvind på
hullernes bund. Gentagende iltsvind v il kraftigt begrænse havbundens diversitet af flora og fauna i
sugehullet. V ed længerevarende iltsvind kan der frigiv es svovlbrinte fra havbunden, men om det er
dét, der er observeret i v ideoen, kan Miljøstyrelsen ikke afgøre alene på baggrund af v ideoen.
Miljøsty relsen har ikke indikationer på, at bundsamfundene på den omgivende havbund i Køge Bugt
er påv irket af iltsv ind pga. sugehullerne. NOV ANA-målinger v iser, at der generelt er gode iltforhold i
Køge Bugt. Det v urderes ikke, at ev t. svovlbrinte fra sandsugehuller vil kunne påvirke den generelle
miljøtilstand i Køge Bugt.”
Lea Wermelin
/
Kristian Hov gaard Juul-Larsen
2