Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2627947_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-9515
Den 26. september 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1281 (MOF alm. del) stillet 29. august 2022 efter ønske
fra ikke medlem af udvalget Troels Lund Poulsen (V).
Spørgsmål nr. 1281
”Ministeren bedes redegøre for, hvorfor ministeren tillader udledning af spildevand i de danske fjorde
og have”
Svar
Det ligger mig meget på sinde, at danskerne ikke skal fiske eller bade i spildevand. Derfor skal der
gøres en indsats over for overløb af spildevand, så det i mindst mulig omfang udledes til vandområder,
og at vi skal forbedre tilstanden i vores kystvande. Her er udledning af næringsstoffer fra landbruget
den største presfaktor med ca. 70 procent, men vi skal også have mindsket udledningen af spildevand,
der står for ca. 10 procent.
Vi har i min tid som miljøminister arbejdet kontinuerligt på at skaffe mere valide data på
overløbsområdet, så der er bedre grundlag for at iværksætte en indsats. Jeg har igangsat følgende
projekter:
Opdateret PULS-databasen, hvor kommunerne og forsyningsselskaber indberetter overløb
Gennemført en undersøgelse for at nedbringe usikkerheden på data om overløb gennem bedre
modeller og målinger
Opdateret datateknisk anvisning for regnbetingede udløb med nye vidensniveauer, så det kan
angives, hvor stor usikkerhed der er på opgørelsen af overløbsmængderne
Ændret spildevandsbekendtgørelsen, så kommunerne er endnu stærkere forpligtet til at
indberette data end tidligere
Forbedret datagrundlag for næste generations vandområdeplaner ved at lave ekstra
faunaklassevurderinger og besigtigelser ved overløb
Jeg vil fortsat arbejde for, at vi får bedre data og bedre indsatser om overløb. Jeg har i forbindelse med
vandområdeplanerne for 2021-2027 foreslået, at der iværksættes indsatser over for yderligere 100
konkrete overløbsbygværker. Derudover ses der i regi af aftalen om grøn omstilling af landbruget på
forøgede krav til rensning af spildevand. Endelig arbejder jeg for, at der bliver bedre krav om
overvågning af overløb, når EU-kommissionen senere på året fremlægger udkast til revideret
Byspildevandsdirektiv.
Lea Wermelin
/
Katrine Rafn
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1281: MFU spm. om, hvorfor ministeren tillader udledning af spildevand i de danske fjorde og have, til miljøministeren
2