Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2624109_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-9513
Den 19. september 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1279 (MOF alm. del) stillet 29. august 2022 efter ønske
fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 1279
Med henvisning til artiklen ”Christiansborg Rundt aflyst: Kloakvand i havnen”, TV2 Lorry, den 27.
august 2022 bedes ministeren kommentere artiklen og forholdene angående kloakvand i havnen i
København. Ministeren bedes endvidere svare på;
hvor meget kloakvand og spildevand fra overløb, renseanlæg mv. der er udledt i Københavns Havn på
årsbasis i kalenderårene 2020 og 2021?
hvordan udledningerne af kloakvand og spildevand påvirker vandmiljøet i Københavns Havn?
hvordan vandmiljøtilstanden aktuelt er i Københavns Havn?
hvem betaler for aflysningen af de planlagte aktiviteter i København Havn?
Svar
Jeg mener selvfølgelig ikke, at danskerne skal bade i urenset spildevand. Som det fremgår af artiklen,
var der lørdag den 27. august et meget heftigt regnvejr over København, der medførte, at regnvand fra
gaderne løb ned i havnen og der var risiko for overløb af spildevand.
København Kommune advarede løbsarrangørerne om, at der var risiko for overløb og arrangørerne
besluttede på den baggrund at aflyse arrangementet. Jeg synes, at begge parter har udvist rettidigt
omhu.
Miljøstyrelsen oplyser, at der i 2020 og 2021 er opgjort en udledning på henholdsvis ca. 88.000 og
150.000 m
3
fra overløb, som er en blanding af regnvand og spildevand fra kloaksystemet til
Københavns Inderhavn, der strækker sig fra Langebro og til Langelinie. Til Yderhavnen, som strækker
sig fra Sjællandsbroen til Langebro, er der i 2020 og 2021 udledt hhv. ca. 283.000 og 486.000 m
3
.
Data stammer fra Københavns Kommunes indberetning til PULS-databasen. Der er ingen udledninger
af renset spildevand fra renseanlæg til Københavns Havn.
Miljøstyrelsen oplyser endvidere, at udledningerne kan påvirke vandmiljøet med næringsstoffer,
organisk stof og miljøfarlige forurenende stoffer. Derudover indeholder spildevand bakterier og vira,
der kan have betydning for vandets hygiejniske kvalitet.
Den seneste opgørelse af vandmiljøtilstanden for det vandområde, som Københavns Havn indgår i,
dvs. Nordlige Øresund, viser, at der er moderat økologisk tilstand og ikke-god kemisk tilstand. Det
fremgår af forslag til vandområdeplaner 2021-2027.
Ministeriet har været i kontakt med Danmarks Svømmeunion, der oplyser, at de som udgangspunkt
selv dækker de udgifter, der er forbundet med aflysningen.
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1279: Spm. om kloakvand i havnen i København, til miljøministeren
Lea Wermelin
/
Katrine Rafn
2