Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2624093_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-9284
Den 18. september 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1271 (MOF alm. del) stillet den 23.
august 2022 efter ønske af Rasmus Nordqvist (SF) og Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 1271
”Vil ministeren fremsende et notat, der redegør for regeringens hidtidige indsats
og kommende planer vedrørende regeringens overvejelser om jagtlovgivningen.
Ministeren bedes herunder svare på følgende:
- Lov om jagt og vildtforvaltning i § 3 stk. 2 fastsætter, at jagt på fugle ”ikke
må være i strid med de beskyttelsesforanstaltninger der er truffet i disses
udbredelsesområder” og at jagt på fugle ”skal tilgodese en fornuftig
udnyttelse og være økologisk afbalanceret”. Har disse bestemmelser
baggrund i EU fuglebeskyttelsesdirektivet og er der noget juridisk til
hinder for, at vi i Danmark lader pattedyr omfatte af samme biologiske og
etiske hensyn og bestemmelser?
- Ifølge vildtskadebekendtgørelsens § 4 er det tilladt at regulere rødlistede
mårdyr også udenfor ”forsvarlige indhegninger” året rundt, herunder i
yngletiden. Kan ministeren bekræfte at ”forsvarlige indhegninger” skal
forstås som indhegninger, der kan holde rovdyr ude og i givet fald oplyse,
hvorfor der så skulle være behov for at regulere rødlistede arter i
yngletiden, uden for indhegninger, som de ikke kan komme ind i?
- Findes der bestemmelser i dansk lov som undtager fra de grundlæggende
forudsætninger for ”regulering” af skadevoldende vildt i lov om jagt og
vildtforvaltning § 37 samt bekendtgørelse om vildtskader § 2?
- Kan ministeren bekræfte, at vildtskadebekendtgørelsens § 5 stk. 6 giver
mulighed for, uden forudgående tilladelse, at regulere rævehvalpe uden
for rævegrave i perioden 1. juli til 31. august, men at de grundlæggende
forudsætninger i jagtlovens § 37 og vildtskadebekendtgørelsens § 2
forudsættes opfyldt?
- Vil ministeren give sin vurdering af, om det falder inden for
forudsætningerne for regulering at sidde på en mark og tillokke
rævehvalpe med et rævekald, for så at nedlægge dem?
- Hvad kan ministeren oplyse om Vildtforvaltningsrådet etiske eftersyn af
lovgivningen omkring jagt, regulering og vildtforvaltning generelt?
- Dyreetisk Råd udarbejdede i 2010 en generel ”Udtalelse om jagt”. Vil
regeringen med udgangspunkt i besvarelserne af spørgsmålene ovenfor
bede Dyreetisk Råd udarbejde en opdateret udtalelse med konkrete etiske
vurderinger af den gældende jagtlovs og relevante bekendtgørelsers
bestemmelser og fortolkning i praksis?
Svar
For så vidt angår de første fem spørgsmål har Miljøstyrelsen udarbejdet svar, som
følger nedenfor.
Miljøstyrelsens svar på første spørgsmål om jagt på fugle og pattedyr:
Bestemmelserne i jagt- og vildtforvaltningslovens § 3, stk. 2, nr. 1 og 2 om
forudsætningerne for jagt på fugle har baggrund i Fuglebeskyttelsesdirektivets
artikel 7 om, at jagt på fugle skal tilgodese en fornuftig udnyttelse og være
økologisk afbalanceret. Jagt- og vildtforvaltningslovens § 3, stk. 2, nr. 4 og 5 om
jagt på sjældne eller truede arter og jagt på arter med lavt bestandsniveau gælder
derimod for alt vildt, herunder pattedyr. Det fremgår af disse bestemmelser, at der
ikke bør fastsættes jagttid på sjældne eller truede arter, samt at arter, der generelt
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1271: Spm. om notat, der redegør for regeringens hidtidige indsats og kommende planer vedrørende regeringens overvejelser om jagtlovgivningen, til miljøministeren
2624093_0002.png
eller lokalt har et utilfredsstillende lavt bestandsniveau, bør beskyttes. Dette
betyder, at der i fastsættelsen af jagttider for pattedyr også tages etiske og
biologiske hensyn.
Miljøstyrelsens svar på det andet spørgsmål om regulering af mårdyr:
I den nuværende vildtskadebekendtgørelses § 4 om regulering af husmår og ilder
dækker begrebet ”forsvarlige indhegninger” over en hegning, der lever op til den
normale standard for hegning af det pågældende husdyr, hvor der er fokus på at
holde husdyrene inde og ikke nødvendigvis totalt sikre at holde rovdyr ude.
Vildtskadebekendtgørelsen er pt. i høring blandt EU's medlemsstater som følge af
reglerne i EU's informationsproceduredirektiv om forudgående notifikation efter
en revidering af bekendtgørelsen. Ved revideringen ændres den omtalte
bestemmelse, således at et forsvarligt hegn også fremadrettet skal sikre, at rovdyr
holdes ude. Den reviderede vildtskadebekendtgørelse forventes at træde i kraft 1.
januar 2023.
Miljøstyrelsens svar på det tredje spørgsmål om undtagelser fra de
grundlæggende forudsætninger for regulering:
Ifølge § 9 i vildtskadebekendtgørelsen kan regulering af en række arter
(muldvarpe, rotter, mosegrise og visse musearter), foretages uden hensyn til
bestemmelserne i selve vildtskadebekendtgørelsen eller i jagt- og
vildtforvaltningsloven.
Miljøstyrelsens svar på det fjerde spørgsmål om regulering af rævehvalpe:
Hvis man skal regulere rævehvalpe efter § 5, stk. 6 i vildtskadebekendtgørelsen
forudsættes det, at de grundlæggende forudsætninger i jagt- og
vildtforvaltningslovens § 37 og i vildtskadebekendtgørelsens § 2 skal være opfyldt.
Årsagen er, at vildtskadebekendtgørelsens § 5, stk. 6 om regulering af rævehvalpe
ikke undtager for at overholde de generelle regler om regulering. På baggrund
heraf kan Miljøstyrelsen bekræfte, at vildtskadebekendtgørelsens § 5, stk. 6 giver
mulighed for at regulere rævehvalpe uden forudgående tilladelse i perioden 1. juli
til 31. juli.
Miljøstyrelsens svar på det femte spørgsmål om regulering af rævehvalpe ved
brug af ræve kald:
Miljøstyrelsen vurderer, at regulering af rævehvalpe ved brug af rævekald ligger
inden for rammen af jagt- og vildtforvaltningsloven lovens generelle regler såvel
som vildtskadebekendtgørelsens regler om regulering af rævehvalpe i
bekendtgørelsens § 5, stk. 6.
Angående spørgsmål om Vildtforvaltningsrådets arbejde i forhold til etik og jagt
kan jeg oplyse følgende:
Vildtforvaltningsrådet er nedsat efter jagt- og vildtforvaltningslovens § 51, og skal
give miljøministeren råd i spørgsmål om jagt og vildtforvaltning. I
Vildtforvaltningsrådets principper for fastsættelse af jagttider
1
fra 14. januar 2021
fremgår, at ændringer af jagttider foretages dels på grundlag af en ekstern faglig
biologisk vurdering og dels på baggrund af foreningspolitiske ønsker om
udvidelser eller begrænsninger. I princippapiret inddrages etiske overvejelser om,
at det ved ønske om fastsættelse af jagttid på en art skal overvejes, om det er etisk
forsvarligt og samfundsmæssigt acceptabelt.
1
Vildtforvaltningsrådets principper for fastsættelse af jagttider af 14. januar 2021
2
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1271: Spm. om notat, der redegør for regeringens hidtidige indsats og kommende planer vedrørende regeringens overvejelser om jagtlovgivningen, til miljøministeren
Vildtforvaltningsrådet kan vælge at inddrage Dyreetisk Råd i deres interne
drøftelser om fornyelse af jagtlovgivningen, før de indsender anbefalinger til
Miljøministeriet. Dog er vurderingen at, generel vurdering af jagtlovgivningen
ligger uden for Dyreetisk Råds ramme.
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
3