Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2624030_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-9284
Den 18. september 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1269 (MOF alm. del) stillet den 23.
august 2022 efter ønske af Rasmus Nordqvist (SF) og Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 1269
”
Vil ministeren fremsende et notat, der redegør for regeringens hidtidige indsats
og kommende planer vedrørende drab og lemlæstelse af dyr i høstmaskiner?
Ministeren bedes herunder svare på følgende:
- Hvad kan regeringen oplyse om indsatsen siden Landbrug & Fødevarer,
Dyrenes Beskyttelse og Danmarks Naturfredningsforening i april 2016
havde foretræde for Miljø- og Fødevareudvalget for at rette et politisk
fokus på problemet med dyreunger i høstmaskiner?
- Hvad er det bedst tilgængelige faglige skøn af omfanget af yngel af
hjortevildt, harer og fugle som går til i forårets grønthøst? Vil regeringen
med udgangspunkt heri bede Dyreetisk Råd udarbejde en ”Udtalelse om
dyr i høstmaskiner”, herunder med konkrete vurderinger og anbefalinger
om tiltag?
- Hvad er status for projektet ”Vildtvenlig Høst” som udføres af Aarhus
Universitet for midler under Miljøministeriet, på opfordring af
organisationerne Landbrug & Fødevarer, Dyrenes Beskyttelse og
Danmarks Naturfredningsforening?
- Er regeringen enig i, at der er et meget alvorligt etisk problem af
bekymrende omfang, som bør foranledige en opprioritering af indsatsen
for at udvikle effektive og praktisk anvendelige tekniske løsninger, som vil
reducere problemets omfang?
- Vil regeringen afsætte tilstrækkelige midler, f.eks. i størrelsesordenen 5 –
10 millioner kr., til iværksættelse af udvikling af sådanne tekniske
løsninger i samarbejde med faglige eksperter og de nævnte interessenter?
”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
som kan oplyse følgende:
”
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har til indhentet en udtalelse fra
Landbrugsstyrelsen og Fødevarestyrelsen. Landbrugsstyrelsen har herunder
indhentet bidrag fra Miljøstyrelsen.
Miljøstyrelsen har i 2017 nedsat en arbejdsgruppe sammen med relevante
interesseorganisationer. Der blev på den baggrund afsat 500.000 kroner fra
jagttegnsmidlerne til et projekt relateret til vildtvenlig høst, som forventes afsluttet
ultimo 2022, herunder med et nyt estimat af omfanget af skader på harer og
jordrugende fugle.
DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug på Aarhus Universitet –
udarbejdede i 2018 et notat på bestilling fra Landbrugsstyrelsen. Det bygger på
data fra Danmarks Jægerforbund på baggrund af statistikker over dyr nedlagt ved
jagt. Her fremgår det, at risiko for høstdrab af rålam kan udgøre et antal på 8.257-
19.932 individer pr. år, svarende til op til 18 pct. af en population på i alt ca.
360.000 rådyr.
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1269: Spm. om notat, der redegør for regeringens hidtidige indsats og kommende planer vedrørende drab og lemlæstelse af dyr i høstmaskiner, til miljøministeren
2624030_0002.png
Notatet1) fra DCA giver også en status på teknologier, der kan medvirke til at sikre
en vildtvenlig høst, herunder med beskrivelse af, hvor meget teknologierne
anvendes samt vurdering af teknologiernes effekt.
Landbrugsstyrelsen har efterfølgende på baggrund af oplysninger fra DCA-notatet
samt med input fra en række interessenter og organisationer i 2018 og 2022
udarbejdet og opdateret en pjece om at ”Undgå at skade vildt ved høst”2). Heri
gengives erfaringer, ideer og gode råd om, hvordan landmænd, jægere og andre
kan medvirke til at reducere risikoen for vildtskader ved høst.
For så vidt angår finansiering til udvikling af tekniske løsninger og ny teknologi,
der kan forebygge skader, er det muligt at søge støtte i Grønt Udviklings- og
Demonstrationsprogram til udvikling af teknologi eller produktionsmetoder inden
for fødevareerhvervet, der er skånsomme for natur og miljø.
Med hensyn til dyrevelfærd og beskyttelse af vildt i forbindelse med høst er det
Fødevarestyrelsens vurdering, at der i visse tilfælde kan være tale om et
dyrevelfærdsmæssigt problem. Det dyrevelfærdsmæssige problem opstår, når
høstmaskinerne ikke dræber, men lemlæster vildtet, så det udsættes for smerte og
lidelse, til det dør eller evt. tages af f.eks. en ræv eller en rovfugl. Ofte er det ikke
muligt for de personer, der kører høstmaskinerne, at opdage tilskadekommet vildt
og aflive det.
Der er derfor fortsat meget vigtigt at udbrede kendskabet til metoder, som kan
forebygge skader, og som har effekt, samt at fortsætte med at søge udvikling af
redskaber til yderligere at mindske problemet.
Det følger af dyrevelfærdslovens § 2, at dyr er levende væsener og skal behandles
forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og
væsentlig ulempe. Bestemmelsen gælder alle dyr, herunder vildtlevende dyr, og
bestemmelsen er rettet mod alle. Den forpligter således efter Fødevarestyrelsens
vurdering enhver, der bliver opmærksom på, at vildt er alvorligt skadet i
forbindelse med høstarbejde, til at sørge for, at dyret aflives så hurtigt og så
smertefrit som muligt, jf. også lovens § 25, stk. 1.
Ministeren for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri mener ikke, at der på nuværende
tidpunkt er grundlag for at bede Det Dyreetiske Råd om en udtalelse om dyr i
høstmaskiner.
”
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
1
https://pure.au.dk/portal/files/123349206/Besvarelse_Status_vedr_teknologier_til_vildtvenlig_h_s
2
https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Markliv/Undgaa_at_skade_vi
ldt_ved_hoest.pdf
2