MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 126: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem Danmark og Sverige om Lynetteholmprojektet siden 25. maj 2021 og til nu, til transportministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt

6. december 2021

Sag

Titel:

Sagsbehandler:

Sagsnummer:

Oprettet:

Opdateret:

Sagsparter

Lynetteholmen - VVM for opfyld/jorddepot

Gert Agger, GEAG

TS6040102-00024

20-06-2019 00:00:00

10-06-2021 00:00:00

Dokumenter

Titel

Tilstand

Type

Aktnr.

5. samrådsmøde

ARK, Arkiveret

U, Udgående

1557

4. Espoo samrådsmøde

ARK, Arkiveret

U, Udgående

I, Indgående

1548

1546

DHI Notat -26-05-2021 opfolgning på ARK, Arkiveret

Esbo BH_DK

Fwd: Spørgsmål fra Sverige vedr.

formulering om godkendelse af

klappladser (MST Id nr.: 3145239)

Opfølning på espoo-samråd om

Lynetteholm maj 2021 10.0 (003)

4. Espoo samrådsmøde

Opfølning på espoo-samråd om

Lynetteholm maj 2021 10.0 (003)

ARK, Arkiveret

I, Indgående

U, Udgående

1542

From:

Mikkel Zwergius Christensen <>

Sent:

03-06-2021 15:52:28 (UTC +01)

To:

'[email protected]' <[email protected]>;

'[email protected]' <[email protected]>

Cc:

'Sif Zimmermann' <[email protected]>; Christina Lea Hoff Johansen <[email protected]>; Jan

Albrecht <[email protected]>

Subject:

5. samrådsmøde

Kære Egon og Richard

Vi ønsker at indkalde de svenske myndigheder til et 5. samrådsmøde, og jeg skal i den

forbindelse høre, om det er muligt, at mødes på et af følgende tidspunkter:

Torsdag den 10. juni klokken 9:00 – 10:30

Torsdag den 10. juni klokken 14:00 – 15:30

Mandag den 14. juni klokken 13:00 – 15:00

Vi vil samtidig høre, om I har mulighed for at afgive skriftligt respons fra de svenske

myndigheder på det materiale, der er fremsendt mandag den 31. maj inklusiv præsentationen

af rammerne for en 3. parts evaluering?

Mikkel Z. Christensen

Chefkonsulent

Trafikstyrelsen

Danish Civil Aviation and Railway Authority

Carsten Niebuhrs Gade 43

DK-1577 København V.

Tlf.: +45 4174 1205

e-mail:

[email protected]

www.trafikstyrelsen.dk

From:

Mikkel Zwergius Christensen <>

Sent:

26-05-2021 23:11:43 (UTC +01)

To:

Gert Agger <[email protected]>; [email protected]

<[email protected]>; Sif Zimmermann <[email protected]>; Nanna Vestergaard

<[email protected]>; Christina Lea Hoff Johansen <[email protected]>; Ingvar Sejr Hansen <[email protected]>;

Michael Lundgaard <[email protected]>; Jan Albrecht <[email protected]>;

[email protected] <[email protected]>; Jakob

Møldrup Petersen <[email protected]>

Cc:

Per Danielsson <[email protected]>; Malin Hemmingsson

<[email protected]>; Jorid Hammersland <[email protected]>;

Lindqvist Carl <[email protected]>; Öberg Jörgen <[email protected]>; Emma M Sjöberg

<[email protected]>; Claus Fischer Jensen <[email protected]>

Subject:

4. Espoo samrådsmøde

Kære alle

Jeg skal beklage den sene fremsendelse af det sidste materiale til brug for mødet i morgen.

Det er ikke så langt, så vi håber I har tid til at læse det.

Vedlagt finder I notat fra DHI som indeholder estimat for, hvor meget af klapmaterialet der

potentielt vil kunne spredes til de omkringliggende vandområder, som ikke er indeholdt i

modelområdet. Notatet indeholder et sedimentbudget, samt et eksempel på hvordan

spredningen til den svenske del af det nordlige Øresund kan reduceres.

Vi ser frem til at fortsætte drøftelserne med jer i morgen.

Venlig hilsen

Mikkel Zwergius Christensen

Chefkonsulent

Trafikstyrelsen

Danish Civil Aviation and Railway Authority

Carsten Niebuhrs Gade 43

DK-1577 København V

Tlf.: +45 4174 1205

Tlf.: +45 7221 8800

[email protected]

www.trafikstyrelsen.dk

Til:

Att.:

Fra:

Projekt

Dato:

Emne:

By & Havn

Michael Lundgaard, By & Havn

Bo Brahtz Christensen, DHI

11823523 Lynetteholm

26-05-2021

Sedimentspredning som følge af klapning

Der har fra svensk side været et ønsket om at få estimeret, hvor meget af klapmaterialet

der potentielt vil kunne spredes til de omkringliggende vandområder, som ikke er indeholdt

i modelområdet. Dette korte notat indeholder et sedimentbudget, samt et eksempel på

hvordan spredningen til den svenske del af det nordlige Øresund kan reduceres.

Spredningsberegninger

I de her præsenterede analyser, er der udført klapningsberegninger for to perioder med

samtidig brug af klapplads Ka og Kb. Perioderne er:

1. kvartal 2018

4. kvartal 2018

Modelleringen er en gentagelse af det tidligere modellerede, men her er fokus rettet mod,

hvor det materiale som forlader modelområdet spredes til. I grundscenariet klappes der 12

gange om dagen, 5 dage om ugen. Klapningerne foretages skiftevis på de to klappladser

hver time i tidsrummet kl. 8-19. Forudsætningerne for klapning er som beskrevet i, ref. /1/.

Det er i forudsætninger antaget, at klapmaterialet har et relativt højt vandindhold og at

tørstofindholdet kun udgør 23% af klapmængden. Klapsubstansens lave densitet bevirker

at den ikke er tung nok til at sende materialet direkte ned på bunden, hvorfor det i stedet

indlejrer sig som en sedimentsky lige over bunden, hvorfra det gradvist sedimenterer eller

transporteres væk med strømmen. Er der klumper i klapmaterialet vil disse gå direkte til

bunden og aflejres, hvorved spredningen bliver mindre. Modellens beregnede spredning

er konservativ i den forstand, at klapmaterialet er antaget at være blandet jævnt op i

splitprammens magasin og uden klumper, når der klappes

I 1. kvartal 2018 er der en del afstrømning fra Østersøen. I denne periode er der derfor

tendens til en øget spredning til Øresund nord. Omvendt er der i 4. kvartal 2018 længere

perioder med saltvandsindbrud til Østersøen, så her er spredningen mindre og i højere

grad rettet mod Østersøen.

Figur 1 viser ved hjælp af de angivne pile, hvor stor en del af klapmaterialet der relativt

tabes til de omkringliggende vandområder i grundscenariet under forhold som i 1. kvartal

2018. Det ses, at 10,8% af materialet spredes til den svenske del af Øresund, 2,0% til den

danske del af det nordlige Øresund og 15,4% til Østersøen. Samlet set tabes der 28,2% til

de omkringliggende vandområder. De gulgrønne konturer inde i området har kun til formål

at vise i hvilket trace klapmaterialet typisk bevæger sig i.

dhi notat -26-05-2021 opfolgning på esbo bh_dk.docx / bbc / 2021-05-26

Figur 1

Estimeret spredning fra klapning i 1. kvartal 2018.

Figur 2 viser det tilsvarende sedimentbudget for 4. kvartal 2018. Det ses, at tabet til

Øresund er mindre i denne periode, men omvendt er spredningen til Østersøen øget. I

denne periode udgør spredningen til den svenske del af Øresund 6,3% og 0,8% til den

danske del. Spredningen til Østersøen er 23,9%. Samlet set tabes der 30% til de

omkringliggende vandområder.

Figur 2

Estimeret spredning fra klapning i 4. kvartal 2018.

Spredningen til den svenske del af Øresund er særlig udtalt på enkelt dage i perioden, hvor

der klappes. Det er derfor undersøgt, hvad der sker, hvis man undlader at klappe i 8 dage

i 1. kvartal 2018, hvor der optræder ugunstige forhold og i 7 dage i 4. kvartal 2018.

Forbuddet indebærer, at der klappes en lidt mindre mængde i perioden i forhold til

grundscenariet. Perioder med ugunstige forhold er identificeret ud fra grundscenariet, som

perioder hvor transporten til den østlige del af Øresund er stor.

dhi notat -26-05-2021 opfolgning på esbo bh_dk.docx / bbc / 2021-05-26

Figur 3 viser ved hjælp af de angivne pile, hvor stor en del af klapmaterialet der relativt

tabes til de omkringliggende vandområder med forhold som i 1. kvartal 2018 og forbud mod

klapning i 8 dage med ugunstige forhold. Det ses, at 6,8% af materialet spredes til den

svenske del af det nordlige Øresund, 3,5% til den danske del og 18,1% til Østersøen.

Samlet set tabes der 28,4% til de omkringliggende vandområder.

Figur 3

Estimeret spredning fra klapning i 1. kvartal 2018 med forbud mod klapning i

8 dage.

Figur 4 viser det tilsvarende sedimentbudget for 4. kvartal 2018 med forbud mod klapning

i 7 dage. Det ses, at tabet til Øresund er mindre i denne periode, men omvendt er

spredningen til Østersøen øget (relativt). I denne periode udgør spredningen til den

svenske del af Øresund 3,1% og 1,1% til den danske del. Spredningen til Østersøen er

25,9%. Samlet set tabes der 30,1% til de omkringliggende vandområder.

Figur 4

Estimeret spredning fra klapning 4. i kvartal 2018 med forbud mod klapning i

7 dage.

dhi notat -26-05-2021 opfolgning på esbo bh_dk.docx / bbc / 2021-05-26

I det sidste scenarie er klapningerne på de dage, hvor der er forbud mod klapning flyttet til

nærmeste efterfølgende periode, hvor der ikke er planlagt klapning (weekend).

Klapningerne er flyttet uden at det på forhånd er undersøgt, om det nye klapningstidspunkt

er mere gunstigt. Figur 5 viser ved hjælp af de angivne pile, hvor stor en del af

klapmaterialet der relativt tabes til de omkringliggende vandområder under forhold som i 1.

kvartal 2018 og flytning af klapningstidspunkt i 8 af dagene. Det ses, at 8,0% af materialet

spredes til den svenske del af Øresund, 3,5% til den danske del af det nordlige Øresund

og 16,8% til Østersøen. Samlet set tabes der 28,3% til de omkringliggende vandområder.

Figur 5

Estimeret spredning med 8 flyttede dage for klapning i 1. kvartal 2018.

Figur 6 viser det tilsvarende sedimentbudget for 4. kvartal 2018 med flytning af klapning i

7 af dagene. Tabet til den svenske del af Øresund reduceres som følge af flytningen fra

6,3% til 3,6%. Spredningen til den danske del af Øresund er 1,3%, mens spredningen til

Østersøen er 25,2%. Samlet set tabes der forsat 30,1% til de omkringliggende

vandområder.

Figur 6

Estimeret spredning med 7 flyttede dage for klapning i 4. kvartal 2018.

dhi notat -26-05-2021 opfolgning på esbo bh_dk.docx / bbc / 2021-05-26

Transporten af klapmateriale til den svenske del af Øresund er beregnet og optegnet som

en tidsserie for de tre undersøgte scenarier. Figur 7 viser transporten i 1. kvartal 2018. Den

sorte kurve angiver transporten i grundscenariet. Det ses, at det er særligt i forbindelse

med en hændelse i første del af januar og en hændelse i overgangen fra februar til marts,

at der er en stor tilførsel. I forbudsscenariet er der derfor ikke klappet d. 8-9. januar, d. 22.

januar, d. 15. februar, d. 27-28. februar, 15. marts og 28. marts. Med et egentlig forecast

system vil der kunne optimeres yderligere på klapningstidspunkterne.

Figur 7

Transport af klapmateriale til den svenske del af Øresund i 1. kvartal 2018.

Sort kurve: Grundscenarie, turkis kurve: Flytning af 8 dages klapning og rød

kurve: forbud mod klapning i 8 dage.

De tilsvarende kurver er vist i Figur 8 for 4. kvartal 2018. I forbudsscenariet er der ikke

klappet d. 11. oktober, d. 29. oktober, d. 9. november, 19-20. november, 28. november og

18. december. Det ses af kurverne, at et forecast system med fordel kan benyttes til at

sikre en mindsket spredning til de svenske vandområder i Øresund nord. Den store stigning

i den turkise kurve midt i november, viser at klapningen er flyttet til et tidspunkt, hvor der

ligeledes er ugunstige forhold. Dette vil ikke ske, såfremt der lå et egentligt forecast til grund

for valg klaptidspunktet.

Figur 8

Transport af klapmateriale til den svenske del af Øresund i 4. kvartal 2018.

Sort kurve: Grundscenarie, turkis kurve: Flytning af 8 dages klapning og rød

kurve: forbud mod klapning i 8 dage.

Cowi har i deres mængdeberegninger skønnet en bulkningsfaktor på 1,25. En

bulkningsfaktor er udtryk for, at det opgravede sediment fylder mere efter opgravning i

forhold til in situ. Et forhold som medfører, at den gennemsnitlige tørdensitet af

klapmaterialet falder fra 760 kg/m

til 608 kg/m

og at klapvolumenet vokser med 25%.

Graves der på en sådan måde, at skovlen er helt fyldt ved hver gravesekvens, bør det

kunne sikres, at bulkningsfaktoren bliver væsentlig mindre og at klapmaterialets tørdensitet

derved øges. En øget tørdensitet vil forstærke den densitetsdrevne strøm som

dhi notat -26-05-2021 opfolgning på esbo bh_dk.docx / bbc / 2021-05-26

klapmaterialet skaber på sin vej mod bunden og dermed bidrage til en reduceret spredning

og færre klapninger.

Referencer

/1/

DHI: ATR-11-klapning Køge bugt - spredningsberegninger. 16. december 2020.

dhi notat -26-05-2021 opfolgning på esbo bh_dk.docx / bbc / 2021-05-26

From:

Sent:

To:

Cc:

Subject:

Id nr.: 3145239)

Mikkel Zwergius Christensen <>

25-05-2021 18:48:02 (UTC +01)

Sif Zimmermann <[email protected]>; [email protected] <[email protected]>

Michael Lundgaard <[email protected]>; Jan Albrecht <[email protected]>

Fwd: Spørgsmål fra Sverige vedr. formulering om godkendelse af klappladser (MST

Kære Sif

Da, det er By&Havns papir vil jeg give dem chance for at supplere, men ellers kan oplyses:

“Det kan bekræftes, at den specifikke klapning ikke er tilladt på nuværende tidspunkt. Tilladelsen

vil først blive givet i forbindelse med vedtagelse af loven.

De klappladser, der indgår i miljøvurderingen, er udpeget af Miljøstyrelsen, som de relevante

klappladser for Lynetteholm-undersøgelsen, og der er tidligere tilladt specifik klapning på de

pågældende steder.

Det er dette der er baggrunden for anvendelsen af begrebet ‘godkendt’ i denne sammenhæng, og det

skal ikke forstås således, at den specifikke klapning er tilladt.”

Med mindre du hører fra By&Havn inden, vil jeg foreslå, at der svares således i morgen formiddag.

Mvh Mikkel

Start på videresendt besked:

Fra:

Sif Zimmermann <[email protected]>

Dato:

25. maj 2021 kl. 17.40.23 CEST

Til:

Mikkel Zwergius Christensen <[email protected]>

Cc:

Christina Lea Hoff Johansen <[email protected]>

Emne: Spørgsmål fra Sverige vedr. formulering om godkendelse af klappladser (MST Id

nr.: 3145239)

Kære Mikkel

De svenske myndigheder spørger ind til formuleringen på s. 3 i det vedhæftede dokument,

hvor det fremgår, at By & Havn har fået godkendelse til at klappe på klappladserne. Det er

vel ikke tilfældet, da jeg formoder, at godkendelsen/tilladelsen først kommer med

anlægsloven - kan du forklare, hvorfor sætningen er formuleret på denne måde?

Venlig hilsen

Sif Zimmermann

Point of Contact for Notification (Espoo) | Landskab & Skov

| +45 21 99 57 45 | [email protected]

Miljøministeriet

Miljøstyrelsen

https://url12.mailanyone.net/v1/?m=1llZA5-00099V-

5w&i=57e1b682&c=higOqIwxXFOGl0JtbBhGqnZgLTrQrOcTVBKUmY0MkSxFaqKRArDLHIZoBKV9VqLU-

EzwpQ12XsQrKdoHxBbtqk6djIpcK1i-

qyp9r5gJxIdfLDyRZ_GFDJixwRGecD9cvNgeIn80pQU6uq_KR0zpXQ0zuV_2lPVhGzDhxsjGWGXzEKtqwybszD

q6tN_ABzYth_I4euTQpVgS79FNkSgUAg

Sådan håndterer vi dine personoplysninger

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Sif Zimmermann ([email protected])

Emma M Sjöberg ([email protected])

VB: 4. Espoo samrådsmøde

25-05-2021 17:12

Hej!

På s 3 i dokumentet beskrivs att Miljöstyrelsen lämnat tillstånd/tillstyrkt dumpningen. Skulle du kunna

förklara lite närmare för mig vad det innebär?

Svar:

By & Havn har fra Miljøstyrelsen i Danmark fået en godkendelse til at klappe på de to klappladser,

som Miljøstyrelsen på baggrund af miljøkonsekvensrapporten har fundet egnet til klapning.

Klappladserne er før blevet anvendt til klapning.

Som nævnt under 1) er det kun rene materialer, der bliver klappet. Forurenet hav-bundsmateriale bliver

placeret i et godkendt depot for forurenet havneslam på Refshaleøen på land. De rene havbundsmaterialer,

gytje/mudder, har dårlige geo-tekniske egenskaber og kan ikke nyttiggøres på land.

Med vänlig hälsning

Emma Sjöberg

Miljödepartementet

Från:

Mikkel Zwergius Christensen <[email protected]>

Skickat:

den 25 maj 2021 12:07

Till:

Gert Agger <[email protected]>; Enocksson, Egon

<[email protected]>; Sif Zimmermann <[email protected]>; Nanna

Vestergaard <[email protected]>; Christina Lea Hoff Johansen <[email protected]>; Ingvar Sejr

Hansen <[email protected]>; Michael Lundgaard <[email protected]>; Jan Albrecht

<[email protected]>; Kristoffersson, Richard <[email protected]>;

Jakob Møldrup Petersen <[email protected]>

Kopia:

Per Danielsson <[email protected]>; Malin Hemmingsson

<[email protected]>; Jorid Hammersland

<[email protected]>; Lindqvist Carl

<[email protected]>; Öberg Jörgen <[email protected]>; Emma M

Sjöberg <[email protected]>

Ämne:

4. Espoo samrådsmøde

Kære alle

Materialet til brug for Espoo-mødet på torsdag kommer

i två delar.

Vedlagt er den først del. Den anden del følger hurtigst muligt.

Venlig hilsen

Mikkel Zwergius Christensen

Chefkonsulent

Trafikstyrelsen

Danish Civil Aviation and Railway Authority

Carsten Niebuhrs Gade 43

DK-1577 København V

Tlf.: +45 4174 1205

Tlf.: +45 7221 8800

[email protected]

www.trafikstyrelsen.dk

NOTAT

Opfølgning på Espoo-samråd om Lynetteholm, maj 2021

I forbindelse med Espoo-samråd om Lynetteholm, har flere svenske myndigheder

sendt høringssvar og bemærkninger til miljøkonsekvensvurderingerne for Lynette-

holm, senest i forbindelse med den offentlige høring af tillæg til Miljøkonsekvens-

rapport for Lynetteholm vedr. vandplanlægning, Danmarks havstrategi og uddyb-

ning af sejlrender. Der er indsendt høringssvar fra,

Naturvårdsverket

Vattenmyndigheten Södra Östersjön

Länsstyrelsen i Skåne, Vattenenheten

Havs- och Vattenmyndigheten

Statens Geotekniske Institut

SMHI

Der var senest ESPOO-samrådsmøde 18. maj 2021, hvor det blev aftalt, at By &

Havn sender et notat, som besvarer de svenske myndigheders bemærkninger.

Naturvårdsverket

Klapning i Køge Bugt

1) Der savnes oplysninger om det finkornede sediment, der spredes mod nord, og

om det har et højere indhold af forurenede stoffer, og hvordan det påvirker den

svenske kyst. Hvis de danske myndigheder godkender, at der klappes på de to

klappladser, bør svenske myndigheder deltage i et program for kontrol og overvåg-

ning.

Svar:

I miljøkonsekvensrapporten om klapning i Køge Bugt fremgår, at den finkornede

del af klapmaterialet vil spredes længere væk med strømmen, da den har en me-

get lav faldhastighed.

Der skal i alt klappes ca. 2,5 mio. tons materiale, hvoraf de ca. 2,3 mio. tons er

rene materialer, dvs. under nedre aktionsniveau, og 0,2 mio. tons er lettere forure-

net materialer under øvre aktionsniveau. Forurenet havbundsmateriale over øvre

aktionsniveau vil blive placeret i et havneslamdepot.

Det fremgår af miljøkonsekvensrapporten, at der er bundet en større mængde foru-

renede stoffer til finkornede materialer end til grovkornede materialer, da de finkor-

nede materialer har et større overflade areal. Der er taget højde for denne sam-

menhæng i beregningen af aflejring af forurenede stoffer. Da de finkornede materi-

aler spredes mest, vil aflejringen af forurenede stoffer således også blive spredt

over et stort område, men dermed også fortyndet i meget små koncentrationer.

19. maj 2021

S-20181109-1649

D-20210519-070212

Det er vurderet, at koncentrationen af forurenede stoffer uden for klapområderne,

generelt vil være under nedre aktionsniveau, og således betragtet som rene mate-

rialer. Det konkluderes i tillæg til Miljøkonsekvensrapport vedr. uddybning af sejl-

rende og klapning af havbundsmateriale, at der vil være en sedimentspredning til

de svenske Natura 2000-områder Falsterbohalvön og Faltsterbo-Foteviken med 5

mg/l i 1-2 døgn, men at det ikke vil have nogen påvirkning på udpegningsgrundla-

get.

Det er særligt ved nordøst-gående strøm, at svenske områder bliver påvirket af se-

dimentspredningen fra klapning.

By & Havns rådgiver DHI har i notat af 12.05.2021, sendt til de svenske myndighe-

der, foreslået, at interessenter kan deltage i en såkaldt Turbidity Management

Group til overvågning af klapningens påvirkning på havmiljøet. Til overvågning af

miljøpåvirkningen opsættes sedimentmålere på udvalgte steder, herunder i svensk

farvand. Endelig etableres en vejrprognosemodel, der kan advare klapfartøjerne

mod at klappe, når vejrforholdene indebærer stor sedimentspredning.

DHI vil tilvejebringe mere detaljerede oplysninger om mængden af sediment der

spredes til svensk farvand, og hvordan den bliver reduceret som følge af de afbø-

dende tiltag, hvor der ikke klappes, når der vil ske størst spredning.

2) Der savnes oplysninger om, hvorvidt der sker en re-suspension af det klappede

materiale, og om der er langvarige påvirkninger på fauna og flora, herunder fore-

komster af ålegræs og dermed påvirkningen af fiskeyngel mv.

Svar:

By & Havns rådgiver har oplyst, at re-suspension altovervejende vil være styret af

de lokale strømforhold. Stærk strøm ved bunden vil optræde ved saltvandsindbrud

der medfører sydvestgående strøm ved bunden, dvs. væk fra svensk farvand. Des-

uden er den ene klapplads et tidligere sugespidshul, hvor dybden er stor, og mate-

rialet i højere grad vil blive liggende.

3) Hvordan påvirker klapningen det nærmeste Natura 2000-område Falsterbo-

halvöns

medirektiv?

Svar:

Det er i miljøkonsekvensrapporten for klapning vurderet, at Natura 2000-området

Falsterbohalvöns havområde, vil blive påvirket med en sedimentkoncentration på 5

mg/l i 1-2 døgn, hvilket ikke vurderes at påvirke bundflora og fauna, da forøgelse af

sedimentkoncentrationen i dette omfang forekommer naturligt i områderne. Der

vurderes tilsvarende, ikke at ske sedimentation af miljøfremmede stoffer i områ-

derne. Det er således vurderet, at klapningen ikke vil have nogen påvirkning på ud-

pegningsgrundlaget.

Det er i miljøkonsekvensrapporten for klapning vurderet, at klapningen vil medfører

en forøgelse af havvandets indhold af suspenderet stof/sediment op til 5 mg/l i

nogle få dage, på et begrænset areal, hvilket vurderes at være en ubetydelig miljø-

påvirkning. Det vurderes derfor, at klapningen ikke vil påvirke Sveriges muligheder

4) Klappladserne er ikke hensigtsmæssigt placeret til dumpning af havbundsmate-

riale og der savnes en stillingtagen til alternativer til dumpning på havet, og om den

forurenede del af materialet kan håndteres på en mere sikker måde.

Side 2

Side 3

Svar:

By & Havn har fra Miljøstyrelsen i Danmark fået en godkendelse til at klappe på de

to klappladser, som Miljøstyrelsen på baggrund af miljøkonsekvensrapporten har

fundet egnet til klapning. Klappladserne er før blevet anvendt til klapning.

Som nævnt under 1) er det kun rene materialer, der bliver klappet. Forurenet hav-

bundsmateriale bliver placeret i et godkendt depot for forurenet havneslam på

Refshaleøen på land. De rene havbundsmaterialer, gytje/mudder, har dårlige geo-

tekniske egenskaber og kan ikke nyttiggøres på land.

Gennemstrømning i Øresund

5) De svenske myndigheder har udtrykt kritik af og er generelt usikker på den be-

regning og vurdering, der er udarbejdet af By & Havns rådgiver om Lynetteholms

påvirkning af gennemstrømningen i Øresund. Derfor ønskes en 3. parts vurdering

af Lynetteholms påvirkning af gennemstrømningen.

Svar:

By & Havn har anvendt DHI som rådgiver i forhold til vandmiljø og strømningsbe-

regninger, da de er et af de største og mest anerkendte rådgiverfirmaer inden for

dette felt, med særlig viden om vandområdet, der omgiver København. Hvorvidt

der skal ske en 3. parts vurdering er ikke By & Havns afgørelse.

6) Der ønskes en kumulativ vurdering med inddragelse af påvirkningen fra tidligere

og fremtidige opfyldninger, der sammen med Lynetteholm kan have påvirkning på

gennemstrømningen i Øresund.

Svar:

By & Havns rådgiver, DHI, har i deres beregningsmodel for gennemstrømningen,

indbygget allerede etablerede projekter, herunder udvidelsen af Nordhavn og etab-

lering af Øresundsbroen. By & Havn har ikke kendskab til yderligere konkretiserede

og besluttede projekter, der kan indgå i vurderingen.

Efterfølgende analyse

7) Naturvårdsverket retter opmærksomheden på Espoo-konventionens artikel 7 om

efterfølgende analyse, der kan tages i brug, hvis væsentlige miljøpåvirkninger på

svensk farvand ikke kan udelukkes.

Svar:

By & Havn har udarbejdet miljøkonsekvensvurderinger, som konkluderer, at der

ikke er væsentlige påvirkninger på svensk farvand.

Vattenmyndigheten Södra Östersjön

Vandkvalitet

8) Vattenmyndigheten Södra Östersjön tilkendegiver, at Lynetteholm ikke vil på-

stoffer, hydromorfologi og miljøfarlige stoffer. Der savnes imidlertid en redegørelse

for de kumulative påvirkninger på Øresund på lang sigt i forhold til hydromorfologi

og næringsstoffer.

Svar:

By & Havn tager tilkendegivelsen til efterretning. Vurderingen af hydromorfologi og

spredning af næringsstoffer til svensk farvand er beregnet med udgangspunkt i

kendte og besluttede projekter.

Gennemstrømning i Øresund

9) Der udtrykkes tilfredshed med, at der i samråds-processen er tilvejebragt yderli-

gere redegørelser for gennemstrømningen i Øresund mht. ekstrem-situationer,

f.eks. stærk strøm og sæson-variationer. Men der mangler prognoser for gennem-

strømningen på lang sigt, dvs. efter driftsfasen i 2072.

Svar:

By & Havn tager tilkendegivelsen til efterretning. By & Havn har fået foretaget be-

regninger gennemstrømningen i Øresund med udgangspunkt i år 2018, hvor strøm

og vejrforhold mv. forudsættes at være repræsentative. Endvidere er der for at per-

spektivere betydningen af Lynetteholms blokering af Øresund på ca. 0,25 pct. sam-

menholdt med den forventede og klimagenererede havvandsstigning.

Klapning i Køge bugt

10) Der savnes en kvantitativ vurdering af påvirkningen med sediment og forure-

nede stoffer på svensk farvand, således, at Sverige kan overholde vandrammedi-

rektivet. Vurderingerne bør uddybes med variationer der viser worst-case mht. vejr-

forhold, strømningsforhold og forskellige kornstørrelser.

Svar:

By & Havn henviser til svaret på spm. 1), der redegør for spredningen af forure-

nende stoffer til svensk farvand. Ligeledes vil DHI vil tilvejebringe mere detaljerede

oplysninger om mængden af sediment der spredes til svensk farvand, og hvordan

den bliver reduceret som følge af de afbødende tiltag, hvor der ikke klappes, når

der vil ske størst spredning.

11) Der konstateres, at Danmark ikke klassificerer vandområderne mht. hydromor-

fologisk tilstand og dets kvalitetselementer (konnektivitet, hydrografiske vilkår samt

morfologisk tilstand), og at klapningen af sediment i Køge Bugt, ikke vil påvirke den

hydromorfologiske tilstandsvurdering for svenske vandområder.

Svar:

Det er korrekt. I Danmark klassificeres vandområderne kun mht. økologisk og ke-

misk tilstand.

Länsstyrelsen Skåne

Klapning i Køge bugt

12) Länsstyrelsen kritiserer placeringen af klappladserne, og ønsker en nærmere

redegørelse for den finkornede del af sedimentet, der spredes til svensk farvand

ved nordøst gående strøm.

Svar:

Der henvises til svar på 1) og 4).

Side 4

13) Der anføres en kritik af forudsætningen om, at 1 pct. af næringsstofferne som

spredes med sedimentet er biologisk tilgængeligt. Der vil reelt være tale om en

større andel, da materialet bliver iltet i Østersøen.

Svar:

By & Havns rådgivere har i tillæg til miljøkonsekvensrapporten om vandplanlæg-

ning mv. vurderet, på baggrund af studier om andel af næringsstoffer i klapmateri-

ale, at hhv. 1 % kvælstof og 0,1 % fosfor vil være tilgængelig i vandfasen.

14) Det bemærkes, at risikoen for grumling/uklart vand inden for Natura 2000-om-

rådet ikke i sig selv er problematisk, men at der mangler en redegørelse for, hvad

den totale aflejring bliver.

Svar:

By & Havns rådgivere har vurderet, klapningen ikke vil have nogen påvirkning på

udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områderne i svensk farvand. Se også svar

til spørgsmål 3.

15) Länsstyrelsen Skåne fastholder deres kritik af, at påvirkningen af ålegræs og

marine habitater, er alvorligere end som vurderet i tillæg til miljøkonsekvensrapport

om vandplanlægning mv., hvoraf det fremgår at det kun er 0,61 pct. af ålegræsfo-

rekomsterne i vandområdet Nordlige Øresund som påvirkes. Det bemærkes, at det

går ud over konnektiviteten/sammenhængen mellem habitater og at ålegræs har

vanskeligt ved at reetableres.

Svar:

Det fremgår af tillægget til miljøkonsekvensrapport for vandplanlægning mv.:

Overordnet vurderes påvirkningen på ålegræs i anlægsfasen at blive begrænset

lokalt til området Trekroner beliggende umiddelbart vest for Lynetteholm. Påvirknin-

gen af ålegræs ved Trekroner vurderes at være reversibel, og det samlede areal

med ålegræs der påvirkes for området ved Trekroner, er vurderet at udgøre om-

kring 0,61% af den samlede udbredelse af ålegræs/bundvegetation for Øresund,

nordlige del. Tidshorisonten for genetablering af skadede ålegræsbestande er me-

get variabel og vanskelig at forudsige. Når det blot er mindre områder der skal re-

tableres, og sedimentkvaliteten ikke er forringet kan genetablering ske naturligt via

frø og rhizomer fra omgivende bestande, og formodentlig inden for få år. Tilsva-

rende vurderes ingen påvirkning af ålegræs udenfor vandområdet Øresund, nord-

16) Der savnes et reelt 0-alternativ til etablering af Lynetteholm.

Svar:

By & Havn har i miljøkonsekvensrapport for Lynetteholm angivet, at alternativet til

Lynetteholm er et dige som klimasikring. Der er ikke realistiske alternativer til mod-

tagelse af overskudsjord i samme størrelsesorden som Lynetteholm.

Gennemstrømningen i Øresund

17) Der ønskes en 3. parts vurdering, af Lynetteholms betydning for gennemstrøm-

ningen i Øresund og reduktionen af saltvandstilførslen til Østersøen.

Svar:

By & Havn henviser til svar til nr. 5).

Side 5

18) Der ønskes en redegørelse for de kumulative effekter for påvirkning af gen-

nemstrømningen i Øresund i sammenhæng med andre planlagte og fremtidige pro-

jekter.

Svar:

Der henvises til svar til nr. 6).

Havs och Vatten myndigheten

Gennemstrømning i Øresund

19) Havs och Vatten myndigheten ønsker en 3. parts vurdering, af Lynetteholms

betydning for gennemstrømningen i Øresund og reduktionen af saltvandstilførslen

til Østersøen.

Svar:

By & Havn henviser til svar til nr. 5).

Klapning i Køge Bugt

20) Det bemærkes at klapningen af materialer bør ske på et havbundsområde med

tilsvarende sammensætning som det materiale der klappes/dumpes

Svar:

Overfladesedimentet omkring klappladserne består ifølge miljøkonsekvensrappor-

ten primært af sand og grus-groft sand. Vest for klapområderne i den centrale del

af Køge Bugt findes en række områder med blød bundt bestående dynd- og dyn-

det sand. Det klappede materiale består primært af gytje og kalk. I forbindelse med

miljøvurderingen af klapning, er der ikke stillet krav fra danske myndigheder om

Side 6

21) Det bemærkes at klappladserne ikke er egnet pga. nærheden til svensk far-

vand, og at der bør undersøges alternativer.

Svar:

By & Havn henviser til svar til nr. 4).

22) Det bemærkes, at klapningen kan påvirke Natura 2000 området Falsterbo-

halvön, hvilket bør og skal undgås.

Svar:

By & Havn henviser til svar til nr. 3).

24) Det bemærkes, at der er risiko for re-suspension af det aflejrede sediment, som

på lang sigt kan påvirke Natura 2000-området

Svar:

By & Havn henviser til svar til nr. 2),

Statens Geotekniska Institut (SGI)

Klapning i Køge Bugt

Side 7

25) SGI ønsker en nærmere redegørelse for langtidseffekterne af klapningen, her-

under om påvirkningen for re-suspension.

Svar:

By & Havn henviser til svar til nr. 2).

26) SGI ønsker en nærmere redegørelse for spredningen af sediment til svensk

farvand ved nordøst-gående strøm, samt under hvilke vejrforhold klapning af mate-

riale ikke er hensigtsmæssigt.

Svar:

By & havn henviser til svar til nr. 1).

27) SGI ønsker, at de ca. 200.000 m

lettere forurenet materiale, under øvre akti-

onsniveau ikke bliver klappet.

Svar:

Det er i praksis meget vanskeligt at adskille det lettere forurenet materiale fra det

rene materiale, da de forskellige havbundslag er rodet sammen. Dermed vil mæng-

derne blive meget større, hvis man skal være helt sikker på at få al det ønskede

materiale med. By & Havn har ikke kendskab til et sted at placere dette materiale

tæt på København.

SMHI

Sveriges meteorologiska och hydrologiska institut

Gennemstrømning i Øresund

28) SMHI bemærker, at der bør redegøres for den kumulative effekt på gennem-

strømningen i Øresund med samlet påvirkning fra Lynetteholm og andre projekter

omkring Øresund, der kan forandre de hydrografiske forhold.

Svar:

By & havn henviser til svar til nr. 6).

29) SMHI bemærker, at påvirkningerne af klapning bør belyses bedre, og at det

skal sikres at forurenet sediment ikke spredes.

Svar:

By & havn henviser til svar til nr. 1).

From:

Mikkel Zwergius Christensen <>

Sent:

25-05-2021 12:06:57 (UTC +01)

To:

Gert Agger <[email protected]>; [email protected]

<[email protected]>; Sif Zimmermann <[email protected]>; Nanna Vestergaard

<[email protected]>; Christina Lea Hoff Johansen <[email protected]>; Ingvar Sejr Hansen <[email protected]>;

Michael Lundgaard <[email protected]>; Jan Albrecht <[email protected]>;

[email protected] <[email protected]>; Jakob

Møldrup Petersen <[email protected]>

Cc:

Per Danielsson <[email protected]>; Malin Hemmingsson

<[email protected]>; Jorid Hammersland <[email protected]>;

Lindqvist Carl <[email protected]>; Öberg Jörgen <[email protected]>; Emma M Sjöberg

<[email protected]>

Subject:

4. Espoo samrådsmøde

Kære alle

Materialet til brug for Espoo-mødet på torsdag kommer

i två delar.

Vedlagt er den først del. Den anden del følger hurtigst muligt.

Venlig hilsen

Mikkel Zwergius Christensen

Chefkonsulent

Trafikstyrelsen

Danish Civil Aviation and Railway Authority

Carsten Niebuhrs Gade 43

DK-1577 København V

Tlf.: +45 4174 1205

Tlf.: +45 7221 8800

[email protected]

www.trafikstyrelsen.dk

NOTAT

Opfølgning på Espoo-samråd om Lynetteholm, maj 2021

I forbindelse med Espoo-samråd om Lynetteholm, har flere svenske myndigheder

sendt høringssvar og bemærkninger til miljøkonsekvensvurderingerne for Lynette-

holm, senest i forbindelse med den offentlige høring af tillæg til Miljøkonsekvens-

rapport for Lynetteholm vedr. vandplanlægning, Danmarks havstrategi og uddyb-

ning af sejlrender. Der er indsendt høringssvar fra,

Naturvårdsverket

Vattenmyndigheten Södra Östersjön

Länsstyrelsen i Skåne, Vattenenheten

Havs- och Vattenmyndigheten

Statens Geotekniske Institut

SMHI

Der var senest ESPOO-samrådsmøde 18. maj 2021, hvor det blev aftalt, at By &

Havn sender et notat, som besvarer de svenske myndigheders bemærkninger.

Naturvårdsverket

Klapning i Køge Bugt

1) Der savnes oplysninger om det finkornede sediment, der spredes mod nord, og

om det har et højere indhold af forurenede stoffer, og hvordan det påvirker den

svenske kyst. Hvis de danske myndigheder godkender, at der klappes på de to

klappladser, bør svenske myndigheder deltage i et program for kontrol og overvåg-

ning.

Svar:

I miljøkonsekvensrapporten om klapning i Køge Bugt fremgår, at den finkornede

del af klapmaterialet vil spredes længere væk med strømmen, da den har en me-

get lav faldhastighed.

Der skal i alt klappes ca. 2,5 mio. tons materiale, hvoraf de ca. 2,3 mio. tons er

rene materialer, dvs. under nedre aktionsniveau, og 0,2 mio. tons er lettere forure-

net materialer under øvre aktionsniveau. Forurenet havbundsmateriale over øvre

aktionsniveau vil blive placeret i et havneslamdepot.

Det fremgår af miljøkonsekvensrapporten, at der er bundet en større mængde foru-

renede stoffer til finkornede materialer end til grovkornede materialer, da de finkor-

nede materialer har et større overflade areal. Der er taget højde for denne sam-

menhæng i beregningen af aflejring af forurenede stoffer. Da de finkornede materi-

aler spredes mest, vil aflejringen af forurenede stoffer således også blive spredt

over et stort område, men dermed også fortyndet i meget små koncentrationer.

19. maj 2021

S-20181109-1649

D-20210519-070212