MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 126: Spm. om oversendelse af al korrespondance mellem Danmark og Sverige om Lynetteholmprojektet siden 25. maj 2021 og til nu, til transportministeren

Sv: Notifikation om projekt til indvinding af råstof ved Kriegers Flak til etablering af Lynetteholms perimeter

(frist 20. september 2021)

E-mailtitel:

Sv: Notifikation om projekt til indvinding af råstof ved Kriegers Flak til etablering af Lynetteholms perimeter

(frist 20. september 2021) (MST Id nr.: 3514204)

15-09-2021 15:46

Sendt:

Til:

Fra:

Titel:

Hej Sif,

Hoppas allt är bra med dig!

Jag har fått en fråga från Länsstyrelsen gällande detta ärende och de undrar om det är möjligt att be om anstånd om

senare svar med 2 veckor? Alltså att de senast svarar fredagen den 1 oktober?

Ha det bra så länge!

Hälsningar,

Richard

Från:

Sif Zimmermann <[email protected]>

Skickat:

den 13 augusti 2021 14:16

Till:

Kristoffersson, Richard <[email protected]>; Enocksson, Egon

Kopia:

Trine Kvist Vogensen <[email protected]>; Christina Lea Hoff Johansen <[email protected]>

Ämne:

Notifikation om projekt til indvinding af råstof ved Kriegers Flak til etablering af Lynetteholms perimeter (frist

20. september 2021) (MST Id nr.: 3514204)

Til

Espoo Point of Contact i Sverige

Notifikation om projekt vedrørende indvinding af råstof ved Kriegers Flak til etablering af Lynetteholms

perimeter

Se gerne vedhæftede underrettelsesbrev angående et projekt om indvinding af råstof ved Kriegers Flak til

brug for etablering af perimeter omkring øen Lynetteholm ved København.

Miljøstyrelsen anmoder om svar fra Sverige på nærværende underrettelse senest den

20. september 2021

med:

- Bekræftelse for modtagelse af underretning

- Besked om Sverige vil indgå i en yderligere Espoo-proces

- Bemærkninger til den fremsendte ansøgning og miljøkonsekvensvurdering.

- Formidling af eventuelle bemærkninger fra myndigheder og offentligheden i Sverige.

Svar på denne underrettelse sendes til

med angivelse af sags nr.

2019-6413.

I tilfælde af spørgsmål, er I velkomne til at henvende jer til mig.

Vedlagt denne mail:

- Underrettelsesbrev

- Miljøkonsekvensvurdering (fil navn:

Miljøkonsekvensrapport indvinding Kriegers Flak 02)

- Miljøundersøgelser (fil navn:

Potentielt ressourceområde Kriegers Flak - Miljøundersøgelse 02)

- Ansøgning (fil navn:

Ansøgning indvindingstilladelse Kreigers Flak Nord 01)

- Paragraf 9 begrundelse (fil navn:

Udregning af tilstrækkelighed af data for indvindingstilladelse Kriegers Flak)

- GIS-filer over indvindingsområdet og påvirkningszonen (ZIP-fil)

Venlig hilsen

Sif Zimmermann

Point of Contact for Notification (Espoo) | Landskab & Skov

| +45 21 99 57 45 |

Miljøministeriet

Miljøstyrelsen

| Tolderlundsvej 5 | 5000 Odense C | Tlf. +45 72 54 40 00 |

www.mst.dk

Sådan håndterer vi dine personoplysninger

Den 02. december 2021

Aktdetaljer

Akttitel: Sv: Notifikation om projekt til indvinding af

råstof ved Kriegers Flak til etablering af

Lynetteholms perimeter (frist 20. september 2021)

Aktnummer: 4

Sagsnummer: 2021 - 47821

Akt-ID:

Dato:

Type:

Dokumenter:

3705976

16-09-2021 09:38:57

Udgående

[1] Sv Notifikation om projekt til indvinding af råstof ved Kriegers Flak

til etablering af Lynetteholms perimeter (frist 20. september 2021)

(MST Id nr. 3514204).html

== AKT 3705976 == [ Sv: Notifikation om projekt til indvinding af råstof ved Kriegers Flak til etablering af Lynettehol… ==

Sif Zimmermann ([email protected])

Sv: Notifikation om projekt til indvinding af råstof ved Kriegers Flak til etablering af Lynetteholms perimeter (frist

20. september 2021)

Sendt:

16-09-2021 09:38

Til:

Fra:

Titel:

Kære Richard

Mange tak, her er alt vel, vi nærmer os normale tilstande - håber det samme for jer?

Miljøstyrelsen har netop svaret, at de godt kan imødekomme jeres anmodning om udsættelse af svarfrist og

imødeser bemærkninger fra Sverige senest den 1. oktober.

Venlig hilsen

Sif Zimmermann

Point of Contact for Notification (Espoo) | Landskab & Skov

| +45 21 99 57 45 | [email protected]

Miljøministeriet

Miljøstyrelsen

Sådan håndterer vi dine personoplysninger

Sif Zimmermann ([email protected])

Sv: Notifikation om projekt til indvinding af råstof ved Kriegers Flak til etablering af Lynetteholms perimeter

(frist 20. september 2021)

E-mailtitel:

Sv: Notifikation om projekt til indvinding af råstof ved Kriegers Flak til etablering af Lynetteholms perimeter

(frist 20. september 2021) (MST Id nr.: 3514204)

15-09-2021 15:46

Sendt:

Til:

Fra:

Titel:

Hej Sif,

Hoppas allt är bra med dig!

Jag har fått en fråga från Länsstyrelsen gällande detta ärende och de undrar om det är möjligt att be om anstånd om

senare svar med 2 veckor? Alltså att de senast svarar fredagen den 1 oktober?

Ha det bra så länge!

Hälsningar,

Richard

Från:

Sif Zimmermann <[email protected]>

Skickat:

den 13 augusti 2021 14:16

Till:

Kristoffersson, Richard <[email protected]>; Enocksson, Egon

Kopia:

Trine Kvist Vogensen <[email protected]>; Christina Lea Hoff Johansen <[email protected]>

Ämne:

Notifikation om projekt til indvinding af råstof ved Kriegers Flak til etablering af Lynetteholms perimeter (frist

20. september 2021) (MST Id nr.: 3514204)

Til

Espoo Point of Contact i Sverige

Notifikation om projekt vedrørende indvinding af råstof ved Kriegers Flak til etablering af Lynetteholms

perimeter

Se gerne vedhæftede underrettelsesbrev angående et projekt om indvinding af råstof ved Kriegers Flak til

brug for etablering af perimeter omkring øen Lynetteholm ved København.

Miljøstyrelsen anmoder om svar fra Sverige på nærværende underrettelse senest den

20. september 2021

med:

- Bekræftelse for modtagelse af underretning

- Besked om Sverige vil indgå i en yderligere Espoo-proces

- Bemærkninger til den fremsendte ansøgning og miljøkonsekvensvurdering.

- Formidling af eventuelle bemærkninger fra myndigheder og offentligheden i Sverige.

Svar på denne underrettelse sendes til

med angivelse af sags nr.

2019-6413.

I tilfælde af spørgsmål, er I velkomne til at henvende jer til mig.

Vedlagt denne mail:

- Underrettelsesbrev

- Miljøkonsekvensvurdering (fil navn:

Miljøkonsekvensrapport indvinding Kriegers Flak 02)

- Miljøundersøgelser (fil navn:

Potentielt ressourceområde Kriegers Flak - Miljøundersøgelse 02)

- Ansøgning (fil navn:

Ansøgning indvindingstilladelse Kreigers Flak Nord 01)

- Paragraf 9 begrundelse (fil navn:

Udregning af tilstrækkelighed af data for indvindingstilladelse Kriegers Flak)

- GIS-filer over indvindingsområdet og påvirkningszonen (ZIP-fil)

Venlig hilsen

Sif Zimmermann

Point of Contact for Notification (Espoo) | Landskab & Skov

| +45 21 99 57 45 |

Miljøministeriet

Miljøstyrelsen

| Tolderlundsvej 5 | 5000 Odense C | Tlf. +45 72 54 40 00 |

www.mst.dk

Sådan håndterer vi dine personoplysninger

Den 02. december 2021

Aktdetaljer

Akttitel: Sv: Notifikation om projekt til indvinding af

råstof ved Kriegers Flak til etablering af

Lynetteholms perimeter (frist 20. september 2021)

Aktnummer: 5

Sagsnummer: 2021 - 47821

Akt-ID:

Dato:

Type:

Dokumenter:

3706631

16-09-2021 10:12:53

Indgående

[1] Sv Notifikation om projekt til indvinding af råstof ved Kriegers Flak

til etablering af Lynetteholms perimeter (frist 20. september 2021)

(MST Id nr. 3705976).eml

== AKT 3706631 == [ Sv: Notifikation om projekt til indvinding af råstof ved Kriegers Flak til etablering af Lynettehol… ==

Sif Zimmermann ([email protected])

Sv: Notifikation om projekt til indvinding af råstof ved Kriegers Flak til etablering af Lynetteholms perimeter

(frist 20. september 2021)

E-mailtitel:

Sv: Notifikation om projekt til indvinding af råstof ved Kriegers Flak til etablering af Lynetteholms perimeter

(frist 20. september 2021) (MST Id nr.: 3705976)

16-09-2021 10:11

Sendt:

Til:

Fra:

Titel:

Tack för detta Sif!

Här är allt bra också, vi hörs!

Hälsningar,

Richard

Från:

Sif Zimmermann <[email protected]>

Skickat:

den 16 september 2021 09:39

Till:

Kristoffersson, Richard <[email protected]>

Ämne:

Sv: Notifikation om projekt til indvinding af råstof ved Kriegers Flak til etablering af Lynetteholms perimeter

(frist 20. september 2021) (MST Id nr.: 3705976)

Kære Richard

Mange tak, her er alt vel, vi nærmer os normale tilstande - håber det samme for jer?

Miljøstyrelsen har netop svaret, at de godt kan imødekomme jeres anmodning om udsættelse af svarfrist og

imødeser bemærkninger fra Sverige senest den 1. oktober.

Venlig hilsen

Sif Zimmermann

Point of Contact for Notification (Espoo) | Landskab & Skov

| +45 21 99 57 45 |

Miljøministeriet

Miljøstyrelsen

| Tolderlundsvej 5 | 5000 Odense C | Tlf. +45 72 54 40 00 |

www.mst.dk

Sådan håndterer vi dine personoplysninger

Sif Zimmermann ([email protected])

([email protected])

Sv: Notifikation om projekt til indvinding af råstof ved Kriegers Flak til etablering af Lynetteholms perimeter

(frist 20. september 2021)

Sv: Notifikation om projekt til indvinding af råstof ved Kriegers Flak til etablering af Lynetteholms perimeter

E-

mailtitel:

(frist 20. september 2021) (MST Id nr.: 3514204)

Sendt:

15-09-2021 15:46

Til:

Fra:

Titel:

Hej Sif,

Hoppas allt är bra med dig!

Jag har fått en fråga från Länsstyrelsen gällande detta ärende och de undrar om det är möjligt att be om anstånd om

senare svar med 2 veckor? Alltså att de senast svarar fredagen den 1 oktober?

Ha det bra så länge!

Hälsningar,

Richard

Från:

Sif Zimmermann <[email protected]>

Skickat:

den 13 augusti 2021 14:16

Till:

Kristoffersson, Richard <[email protected]>; Enocksson, Egon

Kopia:

Trine Kvist Vogensen <[email protected]>; Christina Lea Hoff Johansen <[email protected]>

Ämne:

Notifikation om projekt til indvinding af råstof ved Kriegers Flak til etablering af Lynetteholms perimeter (frist

20. september 2021) (MST Id nr.: 3514204)

Til

Espoo Point of Contact i Sverige

Notifikation om projekt vedrørende indvinding af råstof ved Kriegers Flak til etablering af Lynetteholms

perimeter

Se gerne vedhæftede underrettelsesbrev angående et projekt om indvinding af råstof ved Kriegers Flak til

brug for etablering af perimeter omkring øen Lynetteholm ved København.

Miljøstyrelsen anmoder om svar fra Sverige på nærværende underrettelse senest den

20. september 2021

med:

- Bekræftelse for modtagelse af underretning

- Besked om Sverige vil indgå i en yderligere Espoo-proces

- Bemærkninger til den fremsendte ansøgning og miljøkonsekvensvurdering.

- Formidling af eventuelle bemærkninger fra myndigheder og offentligheden i Sverige.

Svar på denne underrettelse sendes til

med angivelse af sags nr.

2019-6413.

I tilfælde af spørgsmål, er I velkomne til at henvende jer til mig.

Vedlagt denne mail:

- Underrettelsesbrev

- Miljøkonsekvensvurdering (fil navn:

Miljøkonsekvensrapport indvinding Kriegers Flak 02)

- Miljøundersøgelser (fil navn:

Potentielt ressourceområde Kriegers Flak - Miljøundersøgelse 02)

- Ansøgning (fil navn:

Ansøgning indvindingstilladelse Kreigers Flak Nord 01)

- Paragraf 9 begrundelse (fil navn:

Udregning af tilstrækkelighed af data for indvindingstilladelse Kriegers Flak)

- GIS-filer over indvindingsområdet og påvirkningszonen (ZIP-fil)

Venlig hilsen

Sif Zimmermann

Point of Contact for Notification (Espoo) | Landskab & Skov

| +45 21 99 57 45 |

Miljøministeriet

Miljøstyrelsen

| Tolderlundsvej 5 | 5000 Odense C | Tlf. +45 72 54 40 00 |

www.mst.dk

Sådan håndterer vi dine personoplysninger

Den 02. december 2021

Aktdetaljer

Akttitel: Notifikation om projekt til indvinding af råstof ved Kriegers Flak til

etablering af Lynetteholms perimeter (frist 20. september 2021)

Aktnummer: 6

Sagsnummer: 2021 - 47821

Akt-ID:

Dato:

Type:

Dokumenter:

3514204

13-08-2021 14:16:02

Udgående

[1] Aktdokument.html

[2] Espoo - Underettelse af Sverige om råstofindvinding ved Kriegers Flak.docx

[3] Ansøgning indvindingstilladelse Kriegers Flak Nord 01.pdf

[4] Miljøkonsekvensrapport indvinding Kriegers Flak 02.pdf

[5] Potentielt ressourceområde Kriegers Flak - Miljøundersøgelse 02.pdf

[6] Udredning_af_tilstrækkelighed_af_data_for_indvindingstilladelse_Kriegers_Flak_v0.pdf

[7] GIS.zip

== AKT 3514204 == [ Notifikation om projekt til indvinding af råstof ved Kriegers Flak til etablering af Lynetteholms … ==

Trine Kvist Vogensen ([email protected]), Christina Lea Hoff Johansen ([email protected])

Cc:

Sif Zimmermann ([email protected])

Fra:

Titel:

Notifikation om projekt til indvinding af råstof ved Kriegers Flak til etablering af Lynetteholms perimeter (frist 20.

september 2021)

Sendt:

13-08-2021 14:16

Bilag:

Espoo - Underettelse af Sverige om råstofindvinding ved Kriegers Flak.docx; Ansøgning indvindingstilladelse

Kriegers Flak Nord 01.pdf; Miljøkonsekvensrapport indvinding Kriegers Flak 02.pdf; Potentielt ressourceområde

Kriegers Flak - Miljøundersøgelse 02.pdf;

Udredning_af_tilstrækkelighed_af_data_for_indvindingstilladelse_Kriegers_Flak_v0.pdf; GIS.zip;

Til:

Til

Espoo Point of Contact i Sverige

Notifikation om projekt vedrørende indvinding af råstof ved Kriegers Flak til etablering af Lynetteholms

perimeter

Se gerne vedhæftede underrettelsesbrev angående et projekt om indvinding af råstof ved Kriegers Flak til

brug for etablering af perimeter omkring øen Lynetteholm ved København.

Miljøstyrelsen anmoder om svar fra Sverige på nærværende underrettelse senest den

20. september 2021

med:

- Bekræftelse for modtagelse af underretning

- Besked om Sverige vil indgå i en yderligere Espoo-proces

- Bemærkninger til den fremsendte ansøgning og miljøkonsekvensvurdering.

- Formidling af eventuelle bemærkninger fra myndigheder og offentligheden i Sverige.

Svar på denne underrettelse sendes til

med angivelse af sags nr.

2019-6413.

I tilfælde af spørgsmål, er I velkomne til at henvende jer til mig.

Vedlagt denne mail:

- Underrettelsesbrev

- Miljøkonsekvensvurdering (fil navn:

Miljøkonsekvensrapport indvinding Kriegers Flak 02)

- Miljøundersøgelser (fil navn:

Potentielt ressourceområde Kriegers Flak - Miljøundersøgelse 02)

- Ansøgning (fil navn:

Ansøgning indvindingstilladelse Kreigers Flak Nord 01)

- Paragraf 9 begrundelse (fil navn:

Udregning af tilstrækkelighed af data for indvindingstilladelse Kriegers Flak)

- GIS-filer over indvindingsområdet og påvirkningszonen (ZIP-fil)

Venlig hilsen

Sif Zimmermann

Point of Contact for Notification (Espoo) | Landskab & Skov

| +45 21 99 57 45 | [email protected]

Miljøministeriet

Miljøstyrelsen

Sådan håndterer vi dine personoplysninger

== AKT 3514204 == [ Notifikation om projekt til indvinding af råstof ved Kriegers Flak til etablering af Lynetteholms … ==

Til

Espoo Point of Contact i Sverige

Landskab og Skov

J.nr. 2019-6413

Ref. SIZI

Den 13. august 2021

Underrettelse i overensstemmelse med konventionen om

grænseoverskridende miljøpåvirkninger (Espoo- konventionen)

angående projekt om råstofindvinding på havet til brug for

etablering af Lynetteholmens perimeter

Danmark underetter i overensstemmelse med artikel 3 i Espoo-konventionen,

hermed Sverige om planer for råstofindvinding på Kriegers Flak til opbyggelse af

Lynetteholmens perimeter.

Bygherren By & Havn har ansøgt om tilladelse til indvinding af 4,5 mio. m

fyldsand på havet i et råstof reservationsområde på Kriegers Flak. Området, hvori

der ansøges om tilladelse til råstofindvinding, er udlagt til reservationsområde og

forbeholdt råstofforsyning til bygge- og anlægsprojekter, jf. bekendtgørelse nr. 136

af 01/02/2012 om reservation af råstoffer i områder på Kriegers Flak og Rønne

Banke.

Området søges udlagt med henblik på, at indvinde råstoffer til etablering af

Lynetteholmens perimeter. Lov om anlæg af Lynetteholm i Københavns Havn er

vedtaget 4. juni 2021 (herefter anlægsloven).

By og Havn har via deres rådgiver Rambøll fremsendt en ansøgning til

Miljøstyrelsen om tilladelse til indvinding af råstoffer.

Ansøgningsområdet er 4,8 km

, hvis den 500 meter påvirkningszone inkluderes

udgør arealet 10,4 km

. Ansøgningsområdet er beliggende ca. 5,5 km fra svensk

farvand og ca. 33 km til den nærmeste svenske kyst (figur 1). Nærmeste svenske

Natura 2000-område er ” Sydvästskånes utsjövatten” (SE0430187) som er

beliggende ca. 8 km nord for indvindingsområdet.

Miljøstyrelsen • Tolderlundsvej 5 • 5000 Odense C

Tlf. 72 54 40 00 • CVR 25798376 • EAN 5798000860810 • [email protected] • www.mst.dk

Figur 1: Placering af det ansøgte indvindingsområde. Indvindingsområdet er angivet med

en rød linje, og den tilhørende 500 meters påvirkningszone er angivet med en stiplet rød

linje. Råstofreservationsområdet er markeret med en sort linje.

Sverige har udvist interesse i selve Lynetteholmprojektet og der pågår fortsat

dialog med Danmark herom. Miljøkonsekvensvurderingen af råstofindvinding på

havet, har ikke været en del af miljøkonsekvensvurderingen for selve

Lynetteholmprojektet, da råstofindvinding er en afledt aktivitet i forhold til

hovedprojektet. Råstofindvindingen er derfor miljøvurderet selvstændigt. Grundet

den selvstændige miljøkonsekvensvurdering af råstofindvindingen har Sverige

ikke haft mulighed for at kommentere herpå. På denne baggrund er det

Miljøstyrelsens vurdering, at ansøgning om råstofindvinding til Lynetteholmens

perimeter bør sendes i høring i Sverige. Derfor fremsendes hermed ansøgning,

miljøkonsekvensvurdering, afrapportering af miljøundersøgelser samt notat om

udredning for tilstrækkelighed af data for indvindingsområdet.

I forbindelse med sagsbehandlingen bliver foreninger, organisationer og

myndigheder i Danmark hørt. Høringen af Sverige og information til de øvrige

Østersølande sker samtidig med høring i Danmark.

Miljøstyrelsen er myndighed og træffer afgørelse angående råstofindvinding på

havet i Danmark. Råstofindvindingstilladelserne meddeles med hjemmel i § 20 i

Lov om råstoffer (råstofloven)

. Miljøstyrelsen skal gøre opmærksom på, at

anlægsloven for Lynetteholm projektet indeholder en hjemmel til at fravige

råstoflovens almindelige regler om adgang til at klage over

råstofindvindingstilladelser til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageadgangen

LBK nr.124 af 26/01/2017.

forventes ophævet med vedtagelse af en ny bekendtgørelse. Afskæring af

klageadgangen til Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrer ikke på de almindelige

regler om indbringelse af Miljøstyrelsens tilladelse til marin råstofindvinding for

domstolene.

Såfremt der er bemærkninger til den ansøgte indvinding af råstoffer på Kriegers

Flak, skal disse derfor tilgå Miljøstyrelsen i forbindelse med nærværende høring.

Vedlagt dette underrettelsesbrev er:

- Ansøgning om tilladelse til indvinding af råstoffer efter § 20 i råstofloven

- Miljøkonsekvensvurderingen

- Afrapportering af miljøundersøgelserne

- Begrundelse for brug af ældre data. Jf. råstofbekendtgørelsens § 9, kan en

geologisk kortlægning af råstoffer, som er lavet i anden forbindelse,

genbruges, såfremt der fremsendes en begrundelse, hvor det fremgår,

hvorfor det kan antages at undersøgelserne afspejler de aktuelle forhold.

- GIS-filer. TAB og shape-filer af selve indvindingsområdet samt af den

500-meter påvirkningszone er vedhæftet.

Høringen samt dokumenter fremgår ligeledes af Miljøstyrelsens hjemmeside:

https://mst.dk/service/annoncering/annoncearkiv/2021/aug/hoering-om-

ansoegning-fra-byhavn-om-tilladelse-til-raastofindvinding-paa-kriegers-flak-

nord-til-anlaeg-af-lynetteholmen/

Myndigheder, foreninger og organisationer i Danmark vil blive hørt i perioden fra

20. august 2021 til den 20. september 2021.

Miljøstyrelsen anmoder om svar fra Sverige på nærværende underrettelse senest

den

20. september 2021

med:

- Bekræftelse for modtagelse af underretning

- Besked om Sverige vil indgå i en yderligere Espoo-proces

- Bemærkninger til den fremsendte ansøgning og

miljøkonsekvensvurdering.

- Formidling af eventuelle bemærkninger fra myndigheder og

offentligheden i Sverige.

Svar på denne underrettelse sendes til

med angivelse af sags nr.

2019-6413.

I tilfælde af spørgsmål, er I velkomne til at henvende jer til mig.

Sif Zimmermann

Espoo Point of Contact

Tlf. 2199 5745

LBK nr. 124 af 26/01/2017

== AKT 3514204 == [ Notifikation om projekt til indvinding af råstof ved Kriegers Flak til etablering af Lynetteholms … ==

Miljø- og Fødevareministeriet

Miljøstyrelsen

Tolderlundsvej 5

5000 Odense C

Ansøgning om tilladelse til indvinding af råstoffer fra

ressourceområde Kriegers Flak Nord

På vegne af By & Havn søges hermed om tilladelse til indvinding af råstoffer, i

henhold til råstofloven § 20, stk. 2, nr. 3, i ressourceområde Kriegers Flak

Nord, beliggende i Østersøen i reservationsområde ved Kriegers Flak.

Der søges om tilladelse til indvinding af fyldsand til anlæg af Lynetteholm, som

er vedtaget ved anlægslov 4. juni 2021.

Ansøgningen er udarbejdet i henhold til råstofbekendtgørelsen, BEK nr. 1680 af

17/12/2018”, Kapitel 3, § 8 og indeholder følgende punkter:

10.

11.

12.

Oplysninger om ansøger

Ansøgningens formål

Dokumentation for indberetning af efterforskningsdata

Dokumentation for indberetning af efterforskningsrapport til relevant

museum

Det ansøgte indvindingsområde

Råstofforekomstens udstrækning, mængde, kvalitet og sammensætning

Mængden af råstoffer der søges tilladelse til

Indvindingsmetoder

Baggrunden for afgrænsning af indvindingsområdet

Miljøundersøgelser og miljøvurdering

Foranstaltninger med henblik på at undgå, nedbringe eller neutralisere

virkninger på miljøet

Anvendelse af råstofferne, markeds- og råstofmæssige forhold

Rev 30-06-2021

Dato 19-03-2021

Rambøll

Hannemanns Allé 53

DK-2300 København S

T +45 5161 1000

F +45 5161 1001

https://dk.ramboll.com

Rambøll Danmark A/S

CVR NR. 35128417

1/5

Medlem af FRI

1) Oplysninger om ansøger

By og Havn

Nordre Toldbod 7

1259 København K

CVR nr. 30823702

2) Ansøgningens formål

Der søges om tilladelse til indvinding af op til 4,5 mio. m

fyldsand. Sandet skal anvendes til

opbygning af perimeter til Lynetteholm.

Der ansøges om tilladelse henhold til råstofloven § 20, stk. 2, nr. 3.

3) Dokumentation for indberetning af efterforskningsdata

Vurdering af ressourcen bygger på tidligere undersøgelser bl.a. for Øresundsforbindelsen, Amager

Strandpark og Kriegers Flak Havmøllepark. En kortlægning af råstofressourcer ved Kriegers Flak

blev lavet af GEUS i 2012-13 og i 2017 af GEUS suppleret med boringer for at forbedre

kortlægningen af sand og grus forekomster. Resultaterne er rapporteret i en opdateret

råstofopgørelse i 2019. I 2020 fik Rambøll, på vegne af By & Havn, udført yderligere vibrocore

boringer i det ønskede indvindingsområde, til underbygning af råstofkortlægningen; boringerne blev

lavet af GEUS.

Der er i tilknytning til den aktuelle ansøgning kun lavet vibrocore boringer, udført af GEUS, som

altså er i besiddelse af samtlige efterforskningsdata. Bekræftelse fra GEUS af 23 juni 2021 på

indberetning af data er bilagt ansøgningen.

Jævnfør råstofbekendtgørelsen § 9 er de anvendte geologiske undersøgelser gennemgået

opsummeret og valideret, som rapporteret i to rapporter: Geofysisk kortlægning af råstoffer i

området ved Kriegers flak, september 2020 og Udredning af tilstrækkelighed af data for

indvindingstilladels Kriegers Flak (vurdering og validering af tidligere geofysiske data), februar

2020, begge bilag til ansøgning. Rapporterne redegør for at undersøgelserne opfylder kravene i

råstofbekendtgørelsen og at de vurderes af afspejle de aktuelle forhold.

4) Dokumentation for indberetning af efterforskningsrapport til relevant museum

Der er, jf. ovenfor, pkt. 3), ikke lavet geofysiske undersøgelse i tilknytning til den aktuelle

ansøgning.

Der er rettet kontakt til Vikingeskibsmuseet, som har meddelt at de har viden om området fra

tidligere aktiviteter, og at området er gennemset i forbindelse med Kriegers Flak Havmøllepark.

Vikingeskibsmuseet er kontaktet med anmodning om bekræftelse på modtagelse af

efterforskningsrapporter; svar er endnu ikke modtaget.

5) Det ansøgte indvindingsområde

Det potentielle ressourceområde er beliggende i Østersøen ca. 20 km øst for Møn i

reservationsområde til råstoffer ved Kriegers Flak (reservationsområde omfattet af bekendtgørelse

nr. 136 af 1 februar 2012 om reservation af råstoffer i områder ved Kriegers Flak og Rønne Banke).

Indvindingsområdet er afgrænset af koordinater angivet herunder. Områdeafgrænsning i GIS-

format er vedlagt ansøgningen.

Ø. Længde

12° 54' 25.5997"

12° 55' 07.4596"

12° 53' 17.2643"

12° 52' 14.5528"

N. Bredde

55° 03' 36.9215"

55° 02' 42.6874"

55° 01' 52.5358"

55° 02' 36.1662"

Beliggenheden af området er vist i Figur 1.

2/5

Figur 1. Oversigtskort over det ansøgte indvindingsområde.

6) Råstofforekomstens udstrækning, mængde, kvalitet og sammensætning

Indvindingsområdet har et areal på ca. 4,8 km

, med en udstrækning på ca. 2,8 km i nordøst-

sydvest retning og 1,7 km i nordvest-sydøst retning, Vanddybden i området er fra ca. 16 til 20 m.

Volumenet af ressourcen i området er vurderet til 28,5 mio. m

Den nordvestlige del indeholder sand i mængde anslået til 14,8 mio. m

; der kan forekomme tynde

indslag af grus og sten. Den sydlige del indeholder sand i mængde anslået til 8 mio. m

; området

indeholder grus, typisk i dybder 0,6-1,0 m under havbunden og i tykkelse op mod 4 m; volumenet

af grus anslås til 3,7 mio. m

. Den østlige del indeholder sand i mængde anslået til 2 mio. m

;

området har et relativt højt indeholdt af groft sand, fin- og mellemgrus.

Efterforskningsdata fra undersøgelser i 2012-2013, 2017 og 2020, jf. pkt. 3), er lagt til grund for

vurderingerne.

7) Mængden af råstoffer der søges tilladelse til

Der søges tilladelse til indvinding af 4,5 mio. m

, efter planen i perioden 2021 – 2023.

Den gennemsnitlige indvindingsrate ved indvinding over en 2 års periode vil være omkring 6.000 m

per døgn. Maksimal indvindingsrate anslås til 40.000 m

per døgn.

3/5

8) Indvindingsmetoder

Der indvindes ved slæbesugning med indvindingsfartøj med lastekapacitet op til omkring 10.000 m

svarende til dækning af den maksimale indvindingsrate med to fartøjer. Der indvindes fortrinsvis

jævnt fordelt over ressourcen, svarende til indvindingsdybde omkring 1 m. Der ansøges om

indvindingsdybde op til 2 m.

9) Baggrunden for afgrænsning af indvindingsområdet

De tidligere geologiske undersøgelser er gennemgået og anvendt til indkredsning af et passende

indvindingsområde til det aktuelle behov. Området er valgt ud fra hensyn til materialernes

beskaffenhed, altså at der fortrinsvis søges efter fyldsand, og områder med grovere materialer

undgås så vidt muligt, og at indvirken på andre interesser i området undgås i videst muligt omfang.

10) Miljøundersøgelser og miljøvurdering

Der er gennemført miljøundersøgelser i 2020. Rapport for undersøgelserne er vedlagt som bilag til

ansøgningen.

Der er lavet miljøkonsekvensvurdering i 2021. Miljøkonsekvensrapport er vedlagt som bilag til

ansøgningen.

11) Foranstaltninger med henblik på at undgå, nedbringe eller neutralisere virkninger på miljøet

Det ansøgte område er beliggende i reservationsområde for råstoffer ved Kriegers Flak, jf. pkt. 5).

Området er valgt ud fra hensyn til områdets beliggenhed og karakter, herunder dybdeforhold og

bundforhold, materialernes beskaffenhed, altså egnethed til formålet, undgåelse af områder med

grovere materialer, og at indvirken på andre interesser undgås i videst muligt. Indvindingen vil blive

planlagt med henblik på minimering af virkninger på miljøet. Den gennemførte miljøvurdering peger

ikke på betydende miljøpåvirkninger eller forhold som nødvendiggør afværgeforanstaltninger.

12) Anvendelse af råstofferne, markeds- og råstofmæssige forhold

Til Lynetteholm er behovet for fyldmaterialer ca. 6 mio. m

. Det er nødvendigt med sand til

opbygning af dæmninger i øens perimeter, hvor behovet er ca. 4,5 mio. m

. Den resterende del

dækkes ved overskudsjord.

Der er ikke indvindingsområder nær projektområdet og der er ikke kendskab til indvindingsområder

med passende volumen og kvalitet indenfor kort afstand til Københavns Havn. Området, der søges i

ved Kriegers Flak, er reservationsområde omfattet af bekendtgørelse nr. 136 af 1 februar 2012 om

reservation af råstoffer i områder ved Kriegers Flak og Rønne Banke.

Med venlig hilsen

Claus Fischer Jensen

Chefkonsulent

45 51618562

4/5

Bilag

−

Udredning af tilstrækkelighed af data for indvindingstilladels, Kriegers Flak (vurdering og

validering af tidligere geofysiske data), februar 2020

−

Geofysisk kortlægning af råstoffer i området ved Kriegers flak, september 2020

−

Bekræftelse fra GEUS af 23 juni 2021 på indberetning af data

−

Miljøundersøgelse af havbund. Potentielt ressourceområde Kriegers Flak Nord, september 2020

−

Miljøkonsekvensrapport 2021

−

Indvindingsområde i digital GIS-format (.shp, .tab)

5/5

== AKT 3514204 == [ Notifikation om projekt til indvinding af råstof ved Kriegers Flak til etablering af Lynetteholms … ==

Til

Miljøstyrelsen Erhverv

Dato

Juni 2021

LYNETTEHOLM

MILJØKONSEKVENSRAPPORT FOR

SANDINDVINDING - RESSOURCEOMRÅDE

KRIEGERS FLAK NORD

LYNETTEHOLM

MILJØKONSEKVENSRAPPORT FOR SANDINDVINDING -

RESSOURCEOMRÅDE KRIEGERS FLAK NORD

Projektnavn

Projektnr.

Version

Dato

Udarbejdet af

Kontrolleret af

Godkendt af

Lynetteholm

1100038380

30-06-2021

CMRA, JLA, MTKI, HFV, CMFA

CFJ

Rambøll

Hannemanns Allé 53

DK-2300 København S

T +45 5161 1000

F +45 5161 1001

https://dk.ramboll.com

Rambøll Danmark A/S

CVR NR. 35128417

Medlem af FRI

Rambøll - Lynetteholm

INDHOLD

4.1

4.2

4.3

5.1

5.2

5.3

7.1

7.2

7.3

7.4

7.5

7.6

7.7

7.8

7.9

Resumé

Indledning

Lovgrundlag

Metode

Metode ved beskrivelse af eksisterende forhold

Metode ved vurdering af påvirkninger

Aktiviteter som potentielt kan medføre påvirkninger

Råstofforekomst og indvinding

Indvindingsbehov

Ressourceområde

Indvindingsscenarie

Alternativer

Vurdering af virkning på miljøet

Hydrografi

Eksisterende forhold

Vurdering af virkning på hydrografi

Dybdeforhold (Bathymetri)

Eksisterende forhold

Vurdering af virkning på dybdeforhold

Overfladesediment

Eksisterende forhold

Sedimentation under indvinding

Vurdering af virkning på overfladesediment

Kystforhold

Eksisterende forhold

Vurdering af virkning på kystforhold

Vandkvalitet

Eksisterende forhold

Vurdering af virkning på vandkvalitet

Bundflora og -fauna

Eksisterende forhold

Vurdering af virkning på bundflora og -fauna

Fisk og fiskeri

Eksisterende forhold

Vurdering af virkning på fisk og fiskeri

Marine pattedyr

Eksisterende forhold

Vurdering af virkning på marine pattedyr

Fugle

Eksisterende forhold

1/91

Rambøll - Lynetteholm

7.10

7.11

7.12

7.13

7.14

7.15

7.16

7.17

7.18

7.19

7.20

10.

Vurdering af virkning på fugle

Natura 2000 og anden naturbeskyttelse

Eksisterende forhold

Væsentlighedsvurdering

Bilag IV-arter

Kulturhistoriske interesser

Eksisterende forhold

Vurdering af virkning på miljøet

Skibstrafik

Eksisterende forhold

Trafikintensitet

Karakteristika af trafikken

Vurdering af virkning på skibstrafik

Luftforurening

Eksisterende forhold

Vurdering af virkning på miljøet

Materielle goder

Eksisterende forhold

Vurdering af virkning på miljøet

Rekreative interesser

Eksisterende forhold

Vurdering af påvirkning på miljøet

Marine planforhold

Eksisterende forhold

Vurdering af virkning på miljøet

Grænseoverskridende påvirkninger

Eksisterende forhold

Vurdering af virkning på miljøet

Kumulative virkninger

Kumulative påvirkninger mellem råstofindvinding på Kriegers Flak

og det samlede lynetteholm projekt

Kumulative påvirkninger mellem råstofindvinding og andre

nærliggende projekter på Kriegers Flak.

Sammenfattende vurdering

Afværgeforanstaltninger

mangler

Referencer

2/91

Rambøll - Lynetteholm

RESUMÉ

Anlægslov om anlæg af Lynetteholm i Københavns Havn er vedtaget 4. juni 2021. Lynetteholm

har fire formål: bidrage til klimasikring, give plads til disponering af overskudsjord fra bygge- og

anlægsarbejder, areal til byudvikling og bidrage til finansiering af overordnet infrastruktur.

Lynetteholm planlægges etableret som et ca. 2,8 km2 opfyldt område øst for Trekroner Søfort

mellem Nordhavn og Refshaleøen. Til etablering af Lynetteholm er der behov for sandfyld i

størrelsesorden 4,5 mio. m3 til konstruktion af øens afgrænsning.

Kriegers Flak danner et relativt plant lavvandet flakområde, som hovedsagelig ligger i dansk

sektor på den vestlige rand af Arkona Bassinet med vanddybder på omkring 15-20 m. På flakkets

sydlige side findes flere lidt dybere indsnævringer med dybder ned til omkring 25 m. Området er

afgrænset af let skrånende sider, hvor vanddybden falder ned til omkring 30-35 m.

Det potentielle indvindingsområde har et areal omkring. 4,8 km

og dækker dybdeintervallet fra

ca. 16 til 20 meter. Hvis man inkluderer påvirkningszonen, udgør området ca. 10,4 km

Havbunden er topografisk og substratmæssigt relativt ensartet. Generelt består havbunden i

indvindingsområdet og den omkringliggende påvirkningszone næsten udelukkende af sand.

Bunden indenfor indvindingsområdet og påvirkningszonen udgøres af substrattype 1, som er

finkornet blød bund, bestående silt, dynd og/eller sand i kornstørrelse 0,06 – 2,0 mm med

varierende indslag af skaller og grus. Substrattype 1 er underinddelt i 1a som er overvejende

siltet eller dyndet bund, og 1b som er overvejende sandet bund.

Figur 1-1 Substrattyper i undersøgelsesområdet, hvor 1a har overvejende dyndet bund, 1b overvejende sandet

bund mens substrattyperne 3 og 4 udgøres af grovere bund med groft sand, grus, sten.

3/91

Rambøll - Lynetteholm

Eksempel på substrattype 1b.

Til substrattype 1 i området er overvejende knyttet naturhabitattype 3 (sandbund med

strømribber og mikroskopisk vækst samt en op til 25% dækning af mindre klumper af

blåmuslinger), ligesom der er forekomst af naturhabitattype 4 (sandbund mere eller mindre

dækket af blåmusling (>25 % belægning, biogent rev), og i påvirkningszonen naturtype 2 (lettere

strømpåvirket sandbund præget af en varieret dækning af sandorm og blåmusling).

Bundvandets karakteristika i Østersøen skyldes varierende tilførsel af vand med høj salinitet

gennem Bælthavet og ferskvandstilførsel fra Østersøen. På grund af den relativt lave vanddybde

vil Kriegers Flak ikke blive direkte berørt af indstrømninger af højsalint bundvand og relateret

kraftig lagdeling af vandsøjlen. De hydrografiske forhold på flakket er således mere stabile end for

det omkringliggende Østersøområde og iltforholdene er generelt gode. Baggrundskoncentrationen

af suspenderet sediment i vandfasen er typisk mindre end 5 mg/l i danske kystnære farvande og i

Øresund typisk mindre end 2 mg/l. På baggrund beliggenheden og bundforholdene vurderes

vandkvaliteten for området af være ubelastet. Påvirkning af vandkvaliteten kan forårsages af

sediment, metaller, miljøfremmede stoffer og næringsstoffer i vandet og iltsvind og vurderes at

være fra ingen til mindre påvirkning.

Indvinding i området vurderes at forårsage mindre til moderat påvirkning af bundflora og -fauna,

som følge af tab af havbund og spredning af sediment. Infauna vurderes at retableres indenfor

området i løbet af år. Væksten af blåmuslinger i Østersøen er generelt langsom og etablering af

nye muslingebanker kan tage mange år.

Fisk i området er overvejende arter som sild, brisling, torsk, hvilling og forskellige fladfisk. Sild og

torsk er vigtige arter for området og af kommerciel interesse. Påvirkning af fisk og fiskeri kan

forårsages af støj og forstyrrelse, spredning af sediment, iltsvind og ændret fødegrundlag.

Påvirkning vurderes at være fra ingen til mindre påvirkning.

Der findes sæler og marsvin omkring Kriegers Flak. Både sæler og marsvin er fredede. Nærmeste

sælkolonier, med spættet sæl i nærheden af Møn i afstand omkring 35 km fra flakket. På sydlige

del af Lolland og Falster, omkring 80 km fra Kriegers Flak findes bestand af både spættet sæl og

4/91

Rambøll - Lynetteholm

gråsæl. Kriegers Flak er sandsynligvis fødesøgningsområde for sælerne. Indvinding kan forårsage

forstyrrelse og undervansstøj, som kan forårsage undvigeadfærd og høreskade hos sæler og

marsvin. Støj vurderes ikke at være af en intensitet som kan forårsage høreskader og påvirkning

dyrene vurderes at være ubetydelig.

Der er flere arter havfugle i kystområderne nær Kriegers Flak, herunder især havlit som

forekommer på Kriegers Flak i højt antal, mens sortand, fløjlsand og lommer kan forekomme i

området i generelt lavt antal. Flakket kan udgøre er fødesøgnings- og rasteområde for havfugle,

der lever af blåmuslinger og fisk. Indvindingsaktiviteterne kan forårsage forstyrrelse og påvirkning

af fødegrundlag. Påvirkningen vurderes at være fra ubetydelig til mindre.

Der ligger Natura 2000 områder i afstande fra ca. 8 km til 86 km omkring indvindingsområdet.

Det nærmeste er det svenske Sydvästskånes utsjövatten, ca. 8 km nord for indvindingsområdet.

Det nærmeste område i dansk farvand er Klinteskoven og Klinteskov kalkgrund 20 km mod

sydvest ved Møns Klint. Afstanden er for stor til af indvindingsaktiviteterne vurderes at kunne

påvirken Natura 2000 områdernes udpegningsgrundlag og bevaringsstatus.

Der er ikke fundet kulturhistoriske interesser indenfor indvindingsområdet eller påvirkningszonen.

Vikingeskibsmuseet vil blive inddraget med henblik på at sikre, at råstofindvinding sker under

hensyntagen til marinarkæologiske interesser.

Skibstrafik i området følger overordnet trafiksepareringssystemer for den kommercielle trafik ud

for fyret ved Falsterbo Rev. Derudover er der færgeruter til Trelleborg forbi Kriegers Flak. Der

passerer i størrelsesorden 7.000 skibe årligt over Kriegers Flak, hvoraf godt 5.000 er

passagerskibe. Indvinding i områder vurderes ikke i større omfang at påvirke den øvrige trafik, da

vanddybden i området tillader at navigere udenom.

Havet omkring Kriegers Flak hører i havstrategisammenhæng under havområdet Østersøen inkl.

Bælthavet. Råstofindvinding kan påvirke de to deskriptorer biodiversitet og havbundsintegritet.

Råstofindvindingen vurderes ikke af hindre opnåelse af god økologisk tilstand i vandområdet

omkring Kriegers Flak.

Indvindingsområdet er beliggende omkring 8 km fra svensk zone og omkring 15 km fra tysk zone.

Ifølge vurderingerne vil der ikke forekomme påvirkning af vandkvalitet, havbund eller andre

forhold indenfor svensk eller tysk zone. Der vurderes på den baggrund ikke at være risiko for

grænseoverskridende påvirkninger.

Samlet er det vurderet, at indvinding af fyldmateriale kan gennemføres uden betydelige

påvirkninger.

5/91

Rambøll - Lynetteholm

INDLEDNING

Etablering af Lynetteholm i Københavns Havn er vedtaget ved anlægslov 4 juni 2021.Der er fire

formål med Lynetteholm:

−

Bidrag til klimasikring; Lynetteholm vil være et væsentligt element i klimasikringen af

København og sikrer mod stormflod fra nord.

Disponering af overskudsjord; Lynetteholm etableres med overskudsjord og giver dermed

Københavns Kommune sikkerhed for at bygge- og anlægsprojekter i Storkøbenhavn kan

komme af med såvel ren som forurenet overskudsjord til nyttiggørelse tæt på

oprindelsesstedet og i en meget lang periode.

Areal til byudvikling; Lynetteholm mindsker presset på eksisterende by i forhold til

befolkningsudvikling, prisstigninger og fortætning.

Udbygning af og bidrag til infrastruktur; Indtægterne fra byudviklingen af Lynetteholm vil

kunne bidrage til at finansiere overordnet kollektiv infrastruktur med henblik på

metrobetjening af området og etableringen af Østlig Ringvej.

−

Lynetteholm planlægges etableret som et ca. 2,8 km

opfyldt område øst for Trekroner Søfort

mellem Nordhavn og Refshaleøen, som vist i Figur 2-1.

Figur 2-1 Placering af Lynetteholm.

Anlægsarbejderne med konstruktion af øens afgrænsning (perimeteren) forventes sat i gang i

løbet af 2021 og løbe indtil 2024.

6/91

Rambøll - Lynetteholm

Til etablering af Lynetteholm er der behov for sandfyld i størrelsesorden 4,5 mio. m

til

konstruktion af øens afgrænsning (perimeter). Behovet for sandfyld søges dækket ved indvinding

af marint sand fra havbunden.

7/91

Rambøll - Lynetteholm

LOVGRUNDLAG

Efterforskning og indvinding af råstoffer på søterritoriet reguleres af Råstofloven, LBK 124/2017

/1/. Tilladelse skal erhverves fra Miljøstyrelsen, jf. lovens § 20. Bestemmelser for ansøgning om

efterforskning og indvinding, krav til efterforskning og miljøvurdering, og krav til indvinding

fremgår af Råstofbekendtgørelsen, bekendtgørelse om efterforskning og indvinding af råstoffer fra

søterritoriet og kontinentalsoklen, BEK 1680/2018 /9/.

Miljøstyrelsen har den 27. maj 2020 meddelt By & havn tilladelse med eneret til efterforskning

efter råstoffer i efterforskningsområde Kriegers Flak Nord. Tilladelsen gælder vibrocore-boringer

og undersøgelser, der verificerer overfladesedimentets sammensætning og de biologiske samfund

i området.

Indvinding af samlet mængde på over 10.000 m

årligt eller over 50.000 m

i alt er omfattet af

krav om miljøvurdering og fremlæggelse af miljøkonsekvensrapport i medfør af Råstoflovens §

23, Råstofbekendtgørelsens § 11 og Miljøvurderingsloven, LBK 1225/2018 /2/.

Miljøvurderingen skal opfylde kravene i Råstofbekendtgørelsens § 8, med miljøundersøgelser og

vurdering i henhold til bilag 3 til bekendtgørelsen, og Miljøvurderingslovens § 20, med oplysninger

jf. bilag 7 til loven, om:

−

Indvindingen

Alternativer

Den aktuelle miljøstatus

Faktorer, der kan forventes af blive berørt i væsentlig grad af projektet

Projektets forventede væsentlige påvirkninger på miljøet

Metoder anvendt i miljøvurderingen

Foranstaltningen med henblik på af undgå eller forebygge væsentlige påvirkninger

Virkninger som følge af ulykker.

Miljøstyrelsen foretager høring og offentliggørelse af ansøgning om tilladelse til indvinding og

afgørelser i henhold til Råstofbekendtgørelsens § 63-64. Ansøgning om tilladelse til indvinding

sendes i høring hos berørte myndigheder og organisationer og der foretages offentlig høring.

Afgørelse om indvindingstilladelse meddeles til berørte myndigheder og organisationer og

offentliggøres.

8/91

Rambøll - Lynetteholm

METODE

I dette afsnit beskrives principper vedrørende indsamling af data og beskrivelse af eksisterende

forhold. Endvidere redegøres for den anvendte metode i forbindelse med vurdering af

virkningerne på miljøet

4.1 Metode ved beskrivelse af eksisterende forhold

Beskrivelsen af de eksisterende forhold er baseret på eksisterende litteratur, data fra offentlige

institutioner og myndigheder, samt efterforskning og miljøundersøgelser foretaget i henhold til

efterforskningstilladelsen.

4.2 Metode ved vurdering af påvirkninger

Potentielle påvirkninger vurderes i forhold til hver enkelt parameter/receptor (fysisk-kemiske,

biologiske, socio-økonomiske parameter/receptor jf. rapportens kapitel 7), på baggrund af

påvirkningens:

•

Natur, type og reversibilitet.

Intensitet.

Geografiske udbredelse.

Varighed.

Samlet vurdering af potentiel påvirkning.

Den samlede vurdering foretages baseret på ovenstående kriterier, samt baseres på følsomheden

af hver enkelt parameter der påvirkes.

Basis for vurdering af den potentielle påvirkning er vist i Tabel 4-1 og beskrevet nedenfor.

Tabel 4-1 Basis for vurdering af potentiel påvirkning.

Intensitet

Ingen/Ubetydelig

Mindre

Mellem

Høj

Udbredelse

Lokal

Regional

National

Grænseoverskridende

Varighed

Kortvarig

Medium

Langvarig

Permanent

Samlet vurdering af potentiel

påvirkning

Ingen/Ubetydelig

Mindre

Moderat

Markant

Påvirkningens natur, type og reversibilitet

Påvirkningerne er i første omgang beskrevet og klassificeret efter deres natur (enten negativ eller

positiv), deres type og deres grad af reversibilitet. Type refererer til, om en påvirkning er direkte,

indirekte, sekundær eller kumulativ. Graden af reversibilitet refererer til evnen hos det påvirkede

miljøforhold til at vende tilbage til tilstanden før påvirkningen.

9/91

Rambøll - Lynetteholm

Tabel 4-2 Klassificering af påvirkningens natur, type og reversibilitet.

Karakter af

påvirkningen

Negativ

Positiv

Typen af

påvirkning

Direkte

Indirekte

Sekundær

Additive

Kumulerende

Beskrivelse

En påvirkning, der vurderes at udgøre en negativ ændring fra de eksisterende

forhold eller som indfører en ny, uønsket faktor.

En påvirkning, der vurderes at udgøre en forbedring i forhold til de

eksisterende forhold eller som indfører en ny, ønskelig faktor.

Beskrivelse

En påvirkning, der skyldes direkte interaktion mellem en projektaktivitet og det

berørte miljø.

En påvirkning som følge af andre aktiviteter, der vurderes at ske som

konsekvens af projektet.

En påvirkning, der opstår som følge af direkte eller indirekte påvirkninger som

følge af efterfølgende interaktioner i miljøet.

Kombinerede påvirkninger fra projektrelaterede aktiviteter.

En påvirkning, der kan forekomme i kombination med andre planer eller

projekter, der er under overvejelse, eller eventuelle eksisterende eller

foreslåede projekter og planer.

Grad af

reversibilitet

Reversibel

Irreversibel

Beskrivelse

En påvirkning på receptorer, der ophører med at evident, enten med det

samme eller efter en acceptabel tidsrum efter ophør af en projektaktivitet.

En påvirkning på receptorer, der er evident efter projektaktivitetens ophør, og

som varer ved i en forlænget periode. En påvirkning, der er irreversibel, selv

efter gennemførelse af afværgeforanstaltninger.

Påvirkningens intensitet

Ved påvirkningens intensitet forstås, hvor kraftig en miljøpåvirkning er (f.eks. i hvor stor grad

påvirkes vandkvaliteten med sedimentspild, eller i hvor stor grad påvirkes bundfaunasamfundene

for området pga indvindingen.

Tabel 4-3 Kriterier for påvirkningens intensitet.

Intensitet

Ingen/ubetydelig

Mindre

Beskrivelse

Parameter/Receptoren vil ikke eller kun ubetydeligt blive påvirket og forventes at

bevare funktion og struktur.

Parameter/Receptoren vil kun i mindre grad blive påvirket. Miljøfaktorens funktion

og struktur vil kun blive svagt ændret, men dens grundlæggende struktur/funktion

bevares.

Mellem

Høj

Parameter/Receptoren vil i nogen grad blive påvirket og ændret. Struktur/funktion

vil delvist gå tabt.

Parameter/Receptoren vil i høj grad blive påvirket. Strukturen/funktionen vil

fuldstændig gå tabt.

10/91

Rambøll - Lynetteholm

Påvirkningens geografiske udbredelse

Ved ”påvirkningens geografiske udbredelse” forstås den geografiske udstrækning en

miljøpåvirkning forventes at have på parameteren/receptoren (f.eks. hvor langt væk spredes

sediment som spildes under indvindingen.

Tabel 4-4 Kriterier for den geografiske udbredelse af påvirkningen på miljøforholdet.

Geografisk udbredelse

Lokal 1

Lokal

Regional

National

Grænseoverskridende

Lokal 2

Lokal 3

Beskrivelse

Påvirkning begrænset til indvindingsområdet

Påvirkning begrænset til indvindingsområdet og påvirkningszonen

Påvirkning begrænset ud til < 5 km fra påvirkningszonen

Påvirkningen begrænset ud til 10 – 20 km fra påvirkningszonen

Påvirkningen omfatter en større del af Danmark (både hav og kyst).

Påvirkningen vil brede sig ud over Danmarks landegrænse.

Påvirkningens varighed

Ved ”påvirkningens varighed” forstås, hvor lang tid projektets påvirkning af en

parameter/receptor strækker sig over (f.eks. vil øget turbiditet fra spild af sediment til vandfasen

kun stå på, indtil indvindingen er afsluttet, eller hvor lang tid vil der være påvirkning af

bundfauna-, fiskesamfund mv.

Tabel 4-5 Kriterier for påvirkningens varighed.

Varighed

Kortvarig

Medium

Langvarig

Permanent

Beskrivelse

Påvirkningen vil være midlertidig og foregå i kortere periode på under 1 år.

Påvirkningen vil være midlertidig med medium varighed på mere end 1 år og op til 5 år

Påvirkningen vil forekomme over en længere periode på mere end 5 år og op til 15 år.

Påvirkningen er defineret som permanent ved at vare mere end 15 år.

Samlet vurdering af potentiel påvirkning

Med udgangspunkt i parameterens/receptorernes sårbarheder og miljøpåvirkningernes karakter,

type, om påvirkningen er reversibel eller irreversibel, påvirkningens intensitet, geografiske

udbredelse og varighed konkluderes det, hvor stor en miljøpåvirkning (benævnt: ”Samlet

vurdering af potentiel påvirkning”), der er tale om, se Tabel 4-6.

Tabel 4-6 Beskrivelse af betydning af de enkelte kategorier for samlet vurdering af potentiel påvirkning.

Der vil ikke være nogen påvirkning på parameter/receptor, eller påvirkning vil

Ingen/Ubetydelig

være ubetydelig, således at der ikke vil forekomme nogen påvirkning af struktur

eller funktion i det påvirkede område

Struktur eller funktion for parameter/receptor som påvirkes indenfor det

Mindre

påvirkede område, vil blive delvist påvirket, men der vil ikke være påvirkninger

udenfor området

Moderat

Væsentlig

Struktur eller funktion af parameter/receptor som påvirkes i området vil ændres,

men der vil ikke være betydelige påvirkninger udenfor området.

Struktur eller funktion i området vil ændres, og der vil også være signifikante

påvirkninger udenfor området.

Vurderingen af påvirkningen af en parameter/receptor er hvor det giver mening foretaget for

indvindingsområdet, påvirkningsområdet, samt området udenfor disse to områder.

Den samlede vurdering af potentiel påvirkning er foretaget under forudsætning af, at de

afværgetiltag, som er beskrevet/anbefalet gennemført, også bliver indarbejdet i projektet.

11/91

Rambøll - Lynetteholm

4.3 Aktiviteter som potentielt kan medføre påvirkninger

I Tabel 4-7 er der anført hvilke overordnede aktiviteter der kan resultere i potentielle påvirkninger

på parametre/receptorer som beskrevet og vurderet i rapporten kapitel 0.

Tabel 4-7 Aktiviteter som potentielt kan medføre påvirkninger.

Aktiviteter

Indvinding af sand/grus

Potentielle påvirkninger

Fysisk forstyrrelse (opsugning af havbund)

Visuel forstyrrelse over vand (skibstrafik indvindingsfartøjer)

Sedimentspild og sedimentation

Støj under/over vand.

Miljøvurderingen er som anført tidligere foretaget for selve indvindingsområdet, og den 500 meter

brede påvirkningszone, for den øgede skibstrafik med indvindingsfartøjer til/fra

indvindingsområdet og Lynetteholm, samt på hvorvidt der er betydelige miljøpåvirkninger udenfor

påvirkningszonen og de øvrige omgivelser.

12/91

Rambøll - Lynetteholm

RÅSTOFFOREKOMST OG INDVINDING

5.1 Indvindingsbehov

Sandfyld skal anvendes til opbygning af Lynetteholms perimeter. Det samlede materialebehov til

opfyldning er ca. 4,5 mio. m

efter planen fordelt over 2021-2023.

5.2 Ressourceområde

Det potentielle ressourceområde er beliggende i Østersøen ca. 20 km øst for Møn i

reservationsområdet ved Kriegers Flak. Områdets afgrænsning fremgår af Tabel 5-1.

Tabel 5-1 Koordinater, der afgrænser det potentielle ressourceområde /91/.

Easting

(UTM32N,WGS84)

749490.9

750327.1

748459.1

747271.8

Northing

(UTM32N,WGS84)

6108474.5

6106841.1

6105182.7

6106468.5

Latitude

55° 03' 36.9215" N

55° 02' 42.6874" N

55° 01' 52.5358" N

55° 02' 36.1662" N

Longitude

12° 54' 25.5997" E

12° 55' 07.4596" E

12° 53' 17.2643" E

12° 52' 14.5528" E

Beliggenheden af området er vist i Figur 5-1. Efterforskning er gennemført i området og

påvirkningszonen ved gennemgang af tidligere geofysiske og geotekniske undersøgelser suppleret

med vibrocore boringer til tilvejebringelse af grundlag for verificering af geofysiske tolkninger

/91/.

Figur 5-1 Oversigtskort over indvindingsområdet

13/91

Rambøll - Lynetteholm

Indvindingsområdet har et areal på ca. 4,8 km

, med en udstrækning på ca. 2,8 km i nordøst-

sydvest retning og 1,7 km i nordvest-sydøst retning, Vanddybden i området er fra ca. 16 til 20 m.

Volumenet af ressourcen i området er vurderet til 28,5 mio. m

. Kortlægningen har opdelt

området efter forekomstens karakter i fire zoner vist i Figur 5-2.

Figur 5-2 Indvindingsområdet med ressourceområde med tykkelse af ressourcen opdelt i zoner efter

forekomstens karakter. Prikkerne med numre er vibrocore positioner.

Den nordvestlige del (Zone A og Zone B) indeholder sand i mængde anslået til 14,8 mio. m

. Der

kan forekomme tynde indslag af grus og sten.

Den sydlige del (zone C) indeholder sand i mængde anslået til 8 mio. m

. Området indeholder

grus, typisk i dybder 0,6-1,0 m under havbunden og i tykkelse op mod 4 m. Volumenet af grus

anslås til 3,7 mio. m

14/91

Rambøll - Lynetteholm

Den østlige del (Zone D) indeholder sand i mængde anslået til 2 mio. m

. Området har et relativt

højt indeholdt af groft sand, fin- og mellemgrus.

Oversigt over råstofvolumen i hver zone fremgår af Tabel 5-2.

Tabel 5-2 Beregnet råstofvolumen i indvindingsområdet /91/.

Råstof

GRUS (Zone C)

SAND

Zone A (sandlag tykkelse > ca. 6m)

Zone B (sandlag tykkelse < ca. 6m)

Zone C

SAND/GRUS (Zone D)

TOTAL: SAND og GRUS

Totale volumen (mio. m

)

3,7

7,5

7,3

8,0

2,0

28,5

Indenfor indvindingsområdet vil der skønsmæssigt ske en ændring (forøgelse) af dybdeforholdene

med omkring 2 meter såfremt indvindingen foretages udelukkende indenfor zone A og Zone B,

eller med omkring 1 meter såfremt indvindingen udføres indenfor hele indvindingsområdet (zone

A – D).

5.3 Indvindingsscenarie

Indvinding antages at foregå med indvinding af 4,5 mio. m

indenfor 2 år efter planen i perioden

2021 – 2023. Efter planen er sandbehovet, og dermed indvindingen, omkring 2,5 mio. m

i 2021-

22 og 2 mio. m

i 2023.

Jævnfør Råstofbekendtgørelsen skal miljøvurderingen omfatte vurdering af indvinding på et år af

den maksimale årlige mængde, og indvinding af den samlede mængde på kortest mulig tid. Der

søges om en maksimal årlig indvinding på 4,5 mio. m

, forventet maksimal indvindingsintensitet

på 40.000 m

/døgn, svarende til indvinding af den samlede mængde på 113 dage.

Omløbstiden per last for et fartøj vil være ca. 12 timer, med afstand fra Kriegers Flak til

Lynetteholm ca. 80 km, sejladshastighed 15 km/time, lastetid og lossetid hver 1 time.

Den gennemsnitlige indvindingsrate ved indvinding over en 2 års periode vil være omkring 6.000

per døgn.

Tabel 5-3 Indvindingsscenarie.

Scenarie

4,5 mio. m

Varighed

(år)

0,3

Fartøj

Slæbesuger 10.000 m

2 fartøjer

Afstand

(km)

Tid pr last

(timer)

Indvindingsrate

/døgn)

40.000

15/91

Rambøll - Lynetteholm

ALTERNATIVER

Projektet har behov for fyldmaterialer til opbygning af dæmninger i perimeterkonstruktionen. Til

opbygningen af dæmningerne anvendes ren jord hvor muligt. Der er brug for sandfyld i

dæmningernes kerne og som afslutning oven på opfyldning med jord, hvor der etableres

dæmninger med strand. Behovet for sand er i størrelsesorden 4,5 mio. m

Der er ikke indvindingsområder nær projektområdet og der er ikke kendskab til

indvindingsområder med passende volumen og kvalitet indenfor kort afstand til havnen. Området,

der søges i ved Kriegers Flak, er reservationsområde omfattet af bekendtgørelse nr. 136 af 1

februar 2012 om reservation af råstoffer i områder ved Kriegers Flak og Rønne Banke.

Alternative muligheder kunne søges blandt fællesområder eller kendte eller ukendte ressourcer.

Der er kendskab til ressourcer af anselig størrelse i Kattegat, men i stor afstand til København, og

områderne vil skulle efterforskes i henhold til råstofbekendtgørelsen som grundlag for vurdering

af egnetheden og forud for en udnyttelse. By og Havn har gennemført efterforskning i området

ved Kriegers Flak i henhold til tilladelse med eneret til efterforskning af 27 maj 2020 og har påvist

velegnede ressource i mængde væsentlig over behovet. Området ved Kriegers flak vælges på

baggrund af ressourcens størrelse, egnethed og beliggenhed.

16/91

Rambøll - Lynetteholm

VURDERING AF VIRKNING PÅ MILJØET

7.1 Hydrografi

Hydrografien udgør de grundlæggende forhold for det marine miljø. Hydrografien

omfatter vandstand, strømforhold og vandudveksling, salinitet, lagdeling og opblanding

af vandmasserne samt bølgeforhold. De hydrografiske forhold har bl.a. betydning for

vandkvaliteten, dyre- og planteliv, havbundsmorfologi og kysternes udformning.

De hydrografiske forhold er beskrevet med udgangspunkt i baggrundsrapporten om hydrografiske

forhold for Kriegers Flak Havmøllepark /3/. Det forventes at forholdene, undersøgt i

undersøgelsesområdet for Kriegers Flak havvindmøllepark, er repræsentative for

indvindingsområdet i nærværende miljøkonsekvensvurdering.

Eksisterende forhold

Vandudvekslingen imellem Nordsøen og Østersøen er central for de marine forhold omkring

Kriegers Flak. Fra Nordsøen tilføres salt og ilt, og ændringer i disse tilførsler kan på lang sigt have

konsekvenser for miljøet i Østersøen. Udvekslingen imellem det tunge, salte vand fra Bælthavene

og det lette, mere ferske vand fra Østersøen, kan resultere i lagdeling af vandsøjlen.

Lagdeling forekommer dog kun sjældent over Kriegers Flak, hvilket skyldes flakkets lavvandede

karakter (15-27 m). For at der skal ske lagdeling af vandsøjlen, skal det salte bundvand nå op til

ca. 20 m under havoverfladen, hvor det typisk ligger på omkring 25 m omkring flakket.

Saltholdigheden over flakket ligger typisk i omegnen af 7-11 psu.

Strømmen varierer hen over flakket og beregninger viste, at strømhastigheden i 98 % af tiden er

under 0,25 m/s og almindeligvis ikke overstiger 0,4 m/s. I situationer med kraftig vind kan

strømmen dog nå op 0,9 m/s i overfladen, 0,5 m/s ved bunden og gennemsnitligt

over dybden 0,66 m/s.

Den vestlige del af Kriegers Flak er domineret af en nordgående strøm. Der er en overvejende

vestlig strømretning i den nordøstlige del, hvor den sydlige del af flakket er præget af både østlige

og vestlige strømretninger.

Bølgehøjden er størstedelen af tiden mindre end 0,79 m domineret af bølger fra en sydvestlig og

derefter østlig retning. Der er kun en mindre variation i bølgehøjden på +/- 0,1 m med korte

bølgeperioder, der afspejler at bølgerne primært er vindgenererede /3/.

Vurdering af virkning på hydrografi

Efter indvindingen er foretaget, vil der ved bunden, indenfor området hvor indvinding er udført,

lokalt for indvindingsområdet, og evt. for påvirkningsområdet, kunne forekomme ændringer af de

hydrografiske forhold, herunder vandudveksling, salinitet, strømforhold. Det kan forventes at der

over tid sker en mere eller mindre udjævning af dybdeforskellene mellem omgivende terræn og

området hvor indvindingen er foretaget. Dette vil dog afhænge af om der vil blive foretaget

yderligere indvinding indenfor området senere.

Samlet vurderes påvirkningen af de hydrografiske forhold, som vil forekomme indenfor

indvindingsområdet, at være mindre, Tabel 7-2.

17/91

Rambøll - Lynetteholm

Tabel 7-1 Potentielle påvirkninger af de hydrografiske forhold.

Potentiel påvirkning

Ændring af hydrografiske

forhold

Intensitet

Mindre

Udbredelse

Lokal

Varighed

Langvarig -

Permanent

Samlet vurdering af

potentiel påvirkning

Mindre

7.2

Dybdeforhold (Bathymetri)

Eksisterende forhold

Kriegers Flak danner et relativt plant lavvandet flakområde, som hovedsagelig ligger i dansk

sektor på den vestlige rand af Arkona Bassinet med vanddybder på omkring 15-20 m. På flakkets

sydlige side findes flere lidt dybere indsnævringer med dybder ned til omkring 25 m. Området er

afgrænset af let skrånende sider, hvor vanddybden falder ned til omkring 30-35 m.

Det potentielle indvindingsområde udgør ca. 4,8 km

og dækker dybdeintervallet fra ca. 16 til 20

meter. Hvis man inkluderer påvirkningszonen, udgør området ca. 10,4 km

og dækker et

dybdeinterval fra ca. 16 til 27 meter. Figur 7-1 viser dybdeforholdene i projektområdet.

Der er ikke blevet gennemført bathymetriske undersøgelser i forbindelse med Lynetteholm

projektet i 2020. Figur 7-1 viser multibeam data indsamlet i 2012 for Energinet af GEMS Survey

Limited /91/.

Figur 7-1 Dybdekort over indvindingsområdet ved Kriegers Flak /91/.

Vurdering af virkning på dybdeforhold

Påvirkningen og ændring af eksisterende vanddybde vil primært være begrænset til området hvor

indvindingen af råstoffer foretages. Indenfor dette område vil der skønsmæssigt ske en ændring

(forøgelse) af dybdeforholdene med omkring 2 meter såfremt indvindingen foretages udelukkende

indenfor zone A og Zone B jf. kapitel 5, eller med omkring 1 meter såfremt indvindingen udføres

indenfor hele indvindingsområdet (zone A – D).

18/91

Rambøll - Lynetteholm

Udenfor selve indvindingsområdet vil der indenfor påvirkningszonen på 500 m omkring

indvindingsområdet ske ændring af dybdeforholdene i forbindelse med sedimentation af sediment

som spildes under indvindingen. Således vil der jf. /90/ være områder indenfor påvirkningszonen

hvor der vil ske sedimentation af op til omkring 100 kg sediment/m

, se Figur 7-3. Forudsættes

en densitet på 1.000 kg/m

vil dette indebære et sedimentlag på eksisterende havbund på op til

0,1 m tykkelse. Det kan forventes at der indenfor relativ kort tid, vil ske en udjævning af det

tilførte sediment indenfor påvirkningszonen, således at ændringen af dybdeforholdene i fht.

eksisterende forhold reduceres betydeligt.

Indenfor indvindingsområdet vil der samlet ske aflejringer af sediment på op til omkring 200

kg/m

, svarende til en samlet tykkelse på omkring 0,2 m, Figur 7-3.

Der vurderes ikke at forekomme ændringer af dybdeforholdene udenfor påvirkningszonen.

Samlet vurderes påvirkningen af dybdeforholdene som vil forekomme indenfor

indvindingsområdet og påvirkningszonen at være mindre, se Tabel 7-2.

Tabel 7-2 Potentielle påvirkninger af dybdeforholdene.

Potentiel påvirkning

Ændring af dybdeforhold

Intensitet

Mellem

Udbredelse

Lokal

Varighed

Langvarig -

Mindre

Permanent

1: Området er udlagt for råstofindvinding bortset fra påvirkningszonen mod nordvest jf. Figur 5-1.

Samlet vurdering af

potentiel påvirkning

7.3

Overfladesediment

Eksisterende forhold

Havbunden er både dybdemæssigt og substratmæssigt relativt ensartet med dybder mellem 15 m

til 27 m, se afsnit 7.2. Generelt består havbunden i indvindingsområdet og omkringliggende

områder næsten udelukkende af sand. På de mere lavvandede områder er de åbne sandområder

præget af langsgående strømgenererede sandribber /85/, /91/.

I VVM-undersøgelsen for sandindvinding ved Kriegers Flak for Femern Forbindelsen /86/ fremgår,

at den fine fraktion af silt og ler for sedimentet, ligesom ved den geofysiske kortlægning for

nærværende projekt /91/, var meget lav. Tilsvarende blev der registreret lavt indhold af

næringsstofferne kvælstof og fosfor, lave indhold af metaller og organiske forureninger, samt lavt

indhold af iltforbrugende stoffer (baseret på lavt indhold af organisk materiale) i sedimentet /86/

/92/. Således vurderes indholdet af ovennævnte stoffer for indvindingsområdet for nærværende

projekt, samt omkringliggende områder tilsvarende at forekomme med lavt indhold i sedimentet.

Sedimentation under indvinding

Under sandindvindingen vil en del af sedimentet blive spildt til det marine miljø. Spredning af

sedimentet og den efterfølgende aflejring af sedimentet vil afhænge af kornstørrelsesfordelingen

samt af de hydrodynamiske forhold.

Sedimentspredningen og aflejringen er blevet modelleret ved

brug af MIKE 21 PT /90/

ud fra en række antagelser:

Der indvindes 40.000 m

/døgn

Der indvindes i områderne A og B, Figur 5-2, som indeholder mest finkornede materialer

Hele mængden på 4,5 mio. m

indvindes over én sammenhængende periode på 113 døgn

Der indvindes 4 gange i døgnet á én times varighed per gang

Spildet er 5 % og finder sted 2 m under havoverfladen

2014 er brugt som modelår, da det afspejler et normal-år

19/91

Rambøll - Lynetteholm

Modelleringsperioden er 1. maj 2014 til 15. september 2014 og afspejler den mest kritiske

periode for sedimentpåvirkning af plante- og dyreliv

Indvindingen modelleres som et 2,5 km langt slæbespor og påvirkningen vurderes for

hele indvindings- og påvirkningsområdet

Sammensætningen af det afgravede materiale er bestemt ud fra boreprøver. Placeringen af

boreprøverne er vist i

Figur 7-2

Figur 7-2 Boreprøver i indvindings- og påvirkningszonen ved Kriegers Flak /91/; boringer med rød signatur

indeholder grus; øvrige kun sand og gruset sand-

80 %-fraktilen af alle boreprøverne af henholdsvis ler/silt, finsand 1 og finsand 2 i område A og B

fremgår af

Tabel 7-3

og det ses at kun en mindre andel udgøres af ler/silt og finsand 1 imens

finsand 2 udgør den største andel.

Tabel 7-3 80 %-fraktilen af fine sedimenter for alle boreprøver i område A og B /90/.

80% fraktilen (% gennemfald) af fine sedimenter for alle boreprøver i område A og B

Silt og ler

(<0.063 mm)

0.3 %

Finsand 1

(0,063≤X<0.125) mm

2.1 %

63.9 %

Finsand 2

Faldhastigheden for de forskellige partikelstørrelser er angivet i Tabel 7-4. Som det fremgår, er

det de finere partikler i silt-/ler-fraktionen, der potentielt spredes over et større område grundet

lavere faldhastigheder, hvorimod de større partikler forventes at sedimentere ud relativ hurtigt og

i umiddelbar nærhed til indvindingen.

Tabel 7-4 Sedimentfaldhastighed for henholdsvis ler/silt, finsand 1 og finsand 2 /90/.

Sediment fraktion

Ler/silt

<0,063mm

Korndiameter

(mm)

0.01

Faldhastighed

(m/s)

7,0·10

-5

20/91

Rambøll - Lynetteholm

Sediment fraktion

Finsand 1

(0,063≤X<0.125) mm

Finsand 2

(0.125≤X<0.250)mm

Korndiameter

(mm)

0.09

0.18

Faldhastighed

(m/s)

5,7·10

-3

2,3·10

-2

Resultater fra den hydrodynamiske modellering /90/ af sedimentspildet og herunder

sedimentation af sediment på havbunden efter udførelsen af indvindingen af de 4,5 mio. m

sediment er vist på Figur 7-3. Af figuren fremgår, at der ikke sker sedimentaflejringer uden for

påvirkningszonen. Aflejringer udenfor påvirkningszonen vil være <1 kg/m

(<0,001 m).

De største aflejring finder sted i slæbelinjen, hvor indvindingen finder sted, og i nærområdet

umiddelbart omkring hvor indvindingen foretages. Den største aflejring uden for

indvindingsområdet er på 50-100 kg/m

, svarende til (0,05 – 0,1) m, hvis det antages at

densiteten af sedimentet er på 1000 kg/m

. Dog udgør området med 0,05-0,01m aflejring kun et

mindre areal af påvirkningszonen, der ligger tættest på indvindingsområdet.

I ndvindings-

område

500 m zone

Figur 7-3 Samlet sedimentation. Dette plot viser materiale der er sedimenteret på havbunden efter indvindingens

ophør /90/.

Vurdering af virkning på overfladesediment

Påvirkning fra sedimentation

Sedimentation udenfor påvirkningszonen: Som beskrevet i afsnit 7.3.2 vil der ikke være

sedimentaflejringer

der er ≥1 kg/ m

(svarende til ca. 0,001 m tykkelse) uden for

påvirkningszonen på 500 m omkring indvindingsområdet. Årsagen til den yderst begrænsede

geografiske spredning af sediment omkring indvindingsområdet skyldes at sedimentet er relativt

groft, med lavt indhold af finstof (ler og silt), samt finsand <0,125 mm.

Sedimentation indenfor påvirkningszonen: Aflejringerne indenfor påvirkningszonen er

koncentreret mod nordvest hvor påvirkningszonen er beliggende udenfor det overordnede

indvindingsområde, se Figur 7-3. Aflejringen inden for påvirkningszonen ligger generelt mellem 1-

21/91

Rambøll - Lynetteholm

50 kg/m

sediment med undtagelse af de områder, der grænser op til indvindingsområdet, hvor

der kan forekomme aflejringer på 50-100 kg/m

Sammensætning af aflejret sediment, som aflejres i umiddelbar nærhed i området hvor

indvindingen finder sted, indenfor påvirkningszonen, vurderes ikke at afvige nævneværdigt fra

sammensætningen af nuværende sediment.

Sedimentation indenfor indvindingsområdet: Indvindingen vil medføre at havbund indenfor

indvindingsområdet ”sænkes” 1 – 2 meter afhængig af hvor stort et område indenfor

indvindingsområdet på 4,8 km

der indvindes fra. På baggrund af beskrivelsen i kapitel 5 vurderes

fremtidige sedimentoverflade indenfor indvindingsområdet at få følgende sammensætning:

•

Indvinding udelukkende indenfor zone A og zone B (sænkning af havbund omkring 2

meter):

Fremtidige overfladesediment vil sammen med spildt sediment som aflejres indenfor

området under indvindingen komme til at bestå af, og have samme sammensætning, som

eksisterende sediment.

•

Indvinding indenfor zone A – zone D (sænkning af havbund omkring 1 meter):

Idet der for især områderne zone C og zone D findes indslag af grovere materialer med

grus, sten, forventes den fremtidige havbund i områder at kunne variere fra den

nuværende havbundssammensætning i større eller mindre grad. Som beskrevet ovenfor

vil der ske aflejring af finkornet materiale fra spild under indvindingen.

Samlet vurderes sedimentation af sediment ikke at medføre nævneværdige ændringer af

sammensætningen af overfladesedimentet, hvorfor den samlede påvirkning vurderes ubetydelig.

Påvirkning med metaller og miljøfremmed stoffer, næringsstoffer, og iltforbrugende

stoffer

Som beskrevet i afsnit 7.3.2 er indholdet af metaller og miljøfremmede stoffer, næringsstoffer og

iltforbrugende stoffer i sedimentet lavt, og idet sediment som aflejres, vil have stort set samme

sammensætning (koncentration) som sedimentet hvor aflejring sker, vurderes samlet, at der ikke

vil forekomme påvirkninger af overfladesedimentet på havbunden for ovennævnte forhold.

Samlet påvirkning

I Tabel 7-5 er vurderingen af de potentielle påvirkninger af overfladesedimentet samlet. Således

fremgår at påvirkningen er vurderet fra ”ingen påvirkning” til at være ”ubetydelig.”

Tabel 7-5 Potentielle påvirkninger af overfladesedimentet.

Potentiel påvirkning

Påvirkning fra

sedimentation

Påvirkning med metaller

og miljøfremmede stoffer

Påvirkning med

næringsstoffer

Påvirkning med iltsvind

Intensitet

Mindre

Ingen

Udbredelse

Lokal

Varighed

Langvarig

Samlet vurdering af

potentiel påvirkning

Ubetydelig

Ingen

7.4 Kystforhold

Kystforhold beskriver indvindingens mulige påvirkning på de omliggende kyster som følge af den

ændrede bølgepåvirkning. Kysten kan påvirkes af råstofindvinding hvis dybdeforholdene i

indvindingsområdet forøges så meget, at det påvirker bølgeklimaet i indvindingsområdet og at

denne ændring forplanter sig til/på kysten.

22/91

Rambøll - Lynetteholm

Eksisterende forhold

Dybdeforholdene omkring Krigers Flak ses på Figur 7-4. Krigers Flak er et område med naturligt

lavere vanddybde end det omgivende farvand. Vanddybden over flakket er 15-20 m. Krigers Flak

er omgivet af farvand med større vanddybder på 25-40 m. Flakket har en udstrækning på ca. 24

km i øst-vestlig retning og ca. 9 km i nord-syd retning (indenfor 20 m isolinien).

Indvindings-

område

Figur 7-4 Dybdeforhold omkring indvindingsområdet og Kriegers Flak.

Det ses, at selve indvindingsområdet er beliggende umiddelbart indenfor 20 m kurven. Dybden er

16-18 m indenfor indvindingsområdet.

Indvindingsområdet har et areal på 4,8 km

og en udstrækning på 1,7 km x 2,8 km. Indvinding

forventes at foregå enten i den nordvestligste halvdel af område ca. 2,5 km², hvor de bedst

egnene ressourcer findes, eller for hele området. Der planlægges indvundet op til 4,5 mio. m

sandfyld, hvilket vil medføre en forøgelse af vanddybden på 1 – 2 m afhængig af hvor stort et

areal der indvindes fra.

Bølger i Østersøen er primært vindinducerede. Størrelsen af vindinducerede bølger afhænger af

vindhastighed/-retning samt det frie stræk ud for kysten, hvor bølgerne dannes. Det største frie

stræk forekommer udfor Stevns og Møn og strækker sig op mod 500 km mod Letland/Litauen. I

nord-/syd-gående retning er det frie stræk begrænset til 100-150 km.

23/91

Rambøll - Lynetteholm

Vurdering af virkning på kystforhold

Beliggenheden af indvindingen er vist på Figur 7-5 sammen med afstand fra indvindingsområdet

til de nærmeste kyststrækninger. Det ses af figuren, at nærmest beliggende kyststrækning er

Møn omkring 22 km fra indvindingsområdet, mens afstanden til Stevns er mere end 37 km.

Nærmeste kyststrækning i Sverige er Måkläppen/Falsterbo Rev i en afstand af mere end 33 km. I

forhold til Tyskland er den nærmeste kyststrækning på Rügen mere end 47 km borte.

Figur 7-5 Afstande fra indvindingsområdet for Lynetteholm til kysten.

Bølger der når kysterne vil for visse bølgeretninger passerer over Krigers Flak og vil undergå en

række naturlige transformationsprocesser når de passerer området. Disse processer kan lokalt

reduceres når de passerer indvindingsområdet med forøget vanddybde.

Større lavvandede områder omgivet af dybere vand vil generelt påvirke bølger, der passerer hen

over området. Påvirkningen vil dels ske i form af ”shoaling”, hvor bølgens udbredelseshastighed

reduceres og bølgen derfor rejser sig, dels ved refraktion, hvor bølgefronterne drejer og bliver

mere parallelle med bundkonturerne. Shoaling vil principielt blive reduceret når vanddybden i

områder med afgravning forøges med 1-2 m. Idet bølgerne efterfølgende passerer dybere

områder på mere end 25 m vil en evt. påvirkning ikke forplante sig ind til kysten. Det samme er

konkluderet i miljøvurderinger for vindmølleprojekter på Krigers Flak, /94/. I forbindelse med en

miljøvurdering af 200 3 MW vindmøller, er konkluderet at påvirkningen af bølgeforholdene er

ubetydelig og at projektet ikke påvirker kystmorfologien. Det kan tilføjes, at en omkring 10%

forøgelse af vanddybden udgør en langt mindre påvirkning af bølgefeltet end tilstedeværelsen af

200 vindmøller.

Samlet vurderes påvirkningen af ændringen af dybdeforholdene ikke at medføre ændringer af

bølgepåvirkningen på kysterne og dermed vil der ikke ske påvirkninger af de omkringliggende

kyster, se Tabel 7-6.

24/91

Rambøll - Lynetteholm

Tabel 7-6 Potentielle påvirkninger af kystforhold.

Potentiel påvirkning

Kystpåvirkning

Intensitet

Ingen

Udbredelse

Varighed

Samlet vurdering af

potentiel påvirkning

Ingen

7.5 Vandkvalitet

Vandkvalitet beskriver den miljømæssige kvalitet i havvandet og de betingelser som den marine

flora og fauna lever under. Vandkvaliteten vurderes blandt andet på baggrund af indholdet af

næringsstoffer og miljøfremmede stoffer samt koncentrationen af sediment i vandsøjlen og

klorofyl-a. Vandkvaliteten påvirkes af en række faktorer, herunder de hydrografiske forhold og

udveksling med havbunden og atmosfæren, men også af stoftilførsler fra de omkringliggende

farvande og afstrømningen fra land.

Beskrivelsen af de eksisterende forhold og vurderingen af indvindingens påvirkning af

vandkvaliteten er baseret på eksisterende data, herunder VVM-undersøgelser foretaget i

forbindelse med Kriegers Flak Havvindmøllepark /6/ samt råstofindvinding ved Kriegers Flak i

forbindelse med etablering af Femern Bælt-forbindelsen /92/.

Eksisterende forhold

Bundvandets karakteristika i Østersøen skyldes varierende tilførsel af vand med høj salinitet

gennem Bælthavet. Ferskvandsoverskuddet fra Østersøen passerer forbi Kriegers Flak på sin vej

nordpå gennem Bælthavet. Dette vand er karakteriseret ved lav salinitet og vil derfor typisk

transporteres som en overfladestrøm. Indstrømning af højsalint vand til Østersøen ved/langs

bunden via Kattegat og videre ind i Øresund, Storebælt (og i mindre grad Lillebælt) har tendens

til at løbe nord om Kriegers Flak, og hvis strømmen er tilstrækkelig kraftig kan den helt omslutte

flakket /92/. Flakket har en vanddybde på omkring 20 m, som mod vest er afgrænset af ca. 30 m

dybt vand og mod nord, syd og øst af ca. 40 m dybt vand. Det betyder, at hvis tykkelsen af det

højsaline bundlag ikke når op til ca. 20 m under havoverfladen, vil Kriegers Flak ikke blive direkte

berørt af indstrømninger af højsalint bundvand og relateret kraftig lagdeling af vandsøjlen. De

hydrografiske forhold på flakket er således mere stabile end for det omkringliggende

Østersøområde.

Iltforholdene er generelt gode, men i tilfælde af længevarende lagdeling af vandmassen, som for

området for Kriegers Flak forekommer på omkring 18 – 25 m dybde, er der risiko for reduceret

iltindhold i bundvandet.

Målinger af næringsstof og klorofyl-a koncentrationer på station H131 i Hjelm Bugt i 2009 -

2010, som vurderes repræsentativ for området ved Kriegers Flak, viste koncentration af totalt

kvælstof (TN) som varierede mellem 16 -

24 μmol/l og

total fosfor (TP) på mellem 0,5 -

1 μmol/l i

hele vandsøjlen, med laveste værdier i sommerperioden. Klorofyl-a koncentrationerne (et mål for

algeproduktionen) viste forårsopblomstring i marts - april med koncentrationer på op til

6-8

μg/l. En efterårsopblomstring blev observeret i 2009, men var ikke så tydelig i

2010. Den gennemsnitlige klorofyl-a

koncentration var 1,5 μg/l over de to år

/92/.

Baggrundskoncentrationen af suspenderet sediment i vandfasen er typisk mindre

end 5 mg/l i danske kystnære farvande og i Øresund typisk mindre end 2 mg/l /6/.

Der er ikke foretaget målinger af vandets indhold af metaller eller miljøfremmede stoffer. I

MiljøGIS for vandområdeplanerne for 2015 – 2021, er den kemiske tilstand for området (for

forurenende stoffer på EU´s liste over prioriterede stoffer) anført som ”Ukendt tilstand” /88/.

Vandkvaliteten for området vurderes umiddelbart, på basis af beliggenheden, relativt langt fra

25/91

Rambøll - Lynetteholm

antropogene kilder, på baggrund af bundforhold (erosionsområde), og hermed sedimentforhold

(rene sedimenter) at være ubelastet.

Vurdering af virkning på vandkvalitet

Potentielle påvirkninger af vandkvaliteten under råstofindvinding kan primært skyldes opblanding

af sediment, som spildes som følge af indvindingen, i vandsøjlen. Opblanding af sediment i

vandsøjlen kan, afhængig af sedimentsammensætning og indhold af stoffer, resultere i, at der

frigives organiske stoffer, næringsstoffer (kvælstof og fosfor), metaller og miljøfremmede

organiske forurenende stoffer, samt iltforbrugende stoffer, der for en stor del kan findes

adsorberet til det organiske materiale i sedimentet.

Påvirkning fra suspenderet sediment

Hydrodynamisk modellering af sedimentspildet /90/ viste at den gennemsnitlige koncentration af

suspenderet sediment i hele vandsøjlen ikke overstiger 5 mg/l og at de højeste koncentrationer er

centreret omkring slæbelinjen, se Figur 7-6. Udenfor selve området hvor indvindingen foretages, i

påvirkningszonen på 500 m, vil koncentrationen af suspenderet sediment være <2 mg/l, og

udenfor påvirkningszonen vil der ikke være koncentrationer der overskrider 1 mg/l.

I ndvindings-

område

500 m zone

Figur 7-6 Gennemsnits koncentration af suspenderet sediment over hele vandsøjlen under indvinding /90/.

Den andel af tiden, hvor sedimentkoncentrationen overskrider 10 mg/l, er vist i Figur 7-7. Det ses

at 10 mg/l sediment overskrides maksimalt 0,005% af tiden inden for indvindingsområdet, under

indvindingen og op til 9 dage efter indvindingen er afsluttet (modelkørsel er udført for i alt 122

døgn). Da indvindingen betragtes konservativt, er modelresultater baseret på at hele indvindingen

på 4,5 mio. m

indvindes hurtigst muligt med en maksimal rate på 40.000 m

/døgn over 113

sammenhængende døgn. Det vil sige at spildet ikke medfører overskridelse af

sedimentkoncentrationer på 10 mg/l i mere end 0,69 døgn svarende til samlet 17 timer. Uden for

påvirkningszonen overskrider koncentrationen af sediment 10 mg/l maksimalt 0,001% af tiden

svarende til 0,14 døgn og samlet ca. 3,5 timer.

26/91

Rambøll - Lynetteholm

Exceedance, 10 mg/l [-]

Above 0.005

0.004 – 0.005

0.003 – 0.004

0.002 – 0.003

0.001 – 0.002

0.000 – 0.001

I ndvindings-

område

500 m zone

Figur 7-7 Andel af tiden hvor koncentrationen 10 mg/l af suspenderet sediment overskrides. Data er vist for

bundlaget 0 til 5 m over bunden /90/.

Påvirkningen af vandkvaliteten med suspenderet sediment med koncentration ≥10 mg/l vil

således være kortvarig,

ligesom området som påvirkes med koncentrationer ≥10 mg/l stort set vil

være begrænset til selve indvindingsområdet og påvirkningsområdet.

Således vurderes den samlede påvirkning af vandkvaliteten med suspenderet sediment med

gennemsnitskoncentration over vandsøjlen på <5 mg/l, samt samlede varighed med

overskridelser af koncentration på 10 mg/l indenfor en periode på 122 dage på omkring 17 timer,

primært indenfor indvindings- og påvirkningsområdet, at være ubetydelig.

Påvirkning med næringsstoffer

Der er ikke foretaget analyser for indhold af næringsstofferne kvælstof og fosfor i sedimentet fra

indvindingsområdet for nærværende indvinding.

Analyser af sedimentprøver fra undersøgelsesområdet på Kriegers Flak i forbindelse

med miljøundersøgelser af råstofindvinding til Femernbælt-forbindelsen viste generelt

et meget lavt niveau af næringssalte, tungmetaller og andre miljøfarlige stoffer i området

svarende til den naturlige baggrundskoncentration i området /5/.

VVM for Kriegers Flak Havmøllepark angiver værdierne for iltforbrug af organisk materiale

i sedimentet på under 0,5 g O

/l/dag, og de gennemsnitlige næringsstofkoncentrationer af

kvælstof (N) og fosfor (P) til at være 0,6 g N/m3 og 0,3 g P/m3 i det afgravede materiale, hvoraf

3-4 % blev vurderet til at være biologisk tilgængeligt /6/.

For nærværende projekt er der foretaget prøvetagninger af sedimentet indenfor projektområdet

for analyse af kornstørrelsesfordeling, og heraf fremgår at sedimentet primært udgøres af sand,

med lavt indhold af finmateriale (ler, silt og finsand <0,125 mm), og således vurderet med meget

lavt indhold af organisk materiale, og herunder biologisk tilgængelige kvælstof- og fosfor

forbindelser /91/.

Samlet vurderes der således ikke at ske nogen påvirkning af vandkvaliteten fra tilførsel af

næringsstofferne kvælstof og fosfor via sedimentspild under indvindingen.

27/91

Rambøll - Lynetteholm

Påvirkning med metaller og miljøfremmede stoffer

Undersøgelser foretaget i forbindelse med råstofindvinding ved Kriegers Flak som led i Femern

Bælt-forbindelsen viste at sedimentets indhold af miljøfremmede stoffer var lavt /86/.

Miljøfremmede stoffer er stoffer, der ikke naturligt forekommer eller kun forekommer i meget lave

koncentrationer i det marine miljø. De er typisk svært nedbrydelige i naturen og giftige for

levende organismer. Miljøfremmede stoffer adsorberes til organisk stof og finkornet sediment og

indholdet af miljøfremmede stoffer er derfor positivt korreleret til det organiske indhold og

finpartikulært stof /4/. Indholdet af organisk stof på Kriegers Flak var gennemsnitligt på 0,16 %

med en middelkornstørrelse på 0,226-0,355 mm, der klassificeres som medium sand /86/.

Beregninger af tungmetal-koncentrationer i sedimentet, på baggrund af data fra en

prøvetagningsstation (Arkona W, 45 m), viste desuden at tungmetaller forekom i koncentrationer

under de danske, nedre aktionsværdier for klapning. Således vurderedes ingen risiko for

påvirkning af vandkvaliteten med metaller og miljøfremmede stoffer fra indvindingen /86//7/.

Samlet vurderes der således ikke at ske nogen påvirkning af vandkvaliteten fra tilførsel af

metaller og miljøfremmede stoffer via sedimentspild under indvindingen.

Påvirkning ved iltsvind fra iltforbrugende stoffer

Som beskrevet ovenfor har analyser vist lavt indhold af organiske stoffer i sedimentet for området

Kriegers Flak, ligesom udførte analyser af sedimentet for nærværende projekt indikerer et lavt

indhold af organiske stoffer, og hermed lavt indhold af iltforbrugende stoffer.

Således vurderes der ikke at forekomme påvirkning af vandkvaliteten (nedsat koncentration af ilt

i vandet) på grund af øget indhold af iltforbrugende stoffer i vandet mens indvindingen foregår,

ligesom der ikke vurderes risiko for egentligt iltsvind.

Efter indvindingen er udført vil havbunden hvor indvindingen er foretaget være beliggende

omkring 1 – 2 m under den omgivende havbund, ligesom der kan forventes at forekomme

render/fordybninger fra slæbesugningen af sediment, hvor der vil være en reduceret

vandudskiftning i forhold til omkringliggende arealer, ligesom der vil være risiko for at

fordybninger virker som sedimentfælder for organisk materiale. Dette vurderes at kunne medføre,

at der vil være risiko for områder indenfor den nedsænkede havbund hvor iltforholdene for

havvandet lokalt vil være påvirkede i større /mindre omfang. For disse områder vurderes

iltindholdet i vandet i perioder at være reduceret i forhold til de omgivende, og overliggende

vandmasser.

Således vurderes den samlede påvirkning af vandkvaliteten i relation til iltkoncentration at blive

”mindre”, hvilket skyldes påvirkningen af vandkvaliteten ved havbunden indenfor området hvor

slæbesugning er udført.

Samlet vurdering

I Tabel 7-7 er vurderingen af de overordnede potentielle påvirkninger af vandkvaliteten fra

suspenderet sediment, metaller og miljøfremmede stoffer, næringsstoffer og iltsvind samlet.

Således fremgår at påvirkningen af vandkvaliteten varierer fra ”ingen påvirkning” til ”mindre

påvirkning”.

Påvirkningen af vandkvaliteten vil primært være begrænset til indvindingsområdet, og udenfor

påvirkningsområdet vil der ikke forekomme påvirkning af vandkvaliteten.

28/91

Rambøll - Lynetteholm

Tabel 7-7 Potentielle påvirkninger af vandkvalitet.

Potentiel påvirkning

Påvirkning med

suspenderet sediment

Påvirkning med metaller

og miljøfremmede stoffer

Påvirkning med

næringsstoffer

Påvirkning ved iltsvind

Intensitet

Mindre

Ingen

Mindre

Udbredelse

Lokal

Varighed

Kortvarig

Medium-

langvarig

Samlet vurdering af

potentiel påvirkning

ubetydelig

Ingen

Mindre

7.6 Bundflora og -fauna

I forbindelse med indeværende miljøkonsekvensvurdering er bundforholdene blevet kortlagt med

Remotely Operated Vehicle (ROV) i september 2020 /85/. Bundforholdene er undersøgt på 29

stationer fordelt inden for indvindingsområdet og påvirkningszonen samt på en enkelt station

udenfor ressourceområdet.

Eksisterende forhold

Havbunden er topografisk og substratmæssigt relativt ensartet med dybder fra 16 m til 27 m.

Bundtypeinddelingen (substrattyperne) følger de udstukne kategoriseringer i henhold til

Råstofbekendtgørelsen /9/, hvor:

Substrattype 1 består af finkornet blød bund (silt, dynd og/eller sand i

kornstørrelsesspektret 0,06-2,0 mm) med varierende indslag af skaller og grus.

Substrattypen kan underinddeles i en overvejende siltet eller dyndet bund (1a) og i en

overvejende sandet bund (1b). Substrattype 1 kan også bestå af en fremspringende

moræne lerbund uden sten (1c).

Substrattype 2 er en grovere blødbundstype bestående af groft sand og grus

(kornstørrelse på ca. 2-20 mm) samt småsten (kornstørrelse på ca. 2–10 cm).

Substrattypen kan også indeholde enkelte større sten fra ca. 10 cm, der dækker op til 10

% af havbunden.

Substrattype 3 er områder bestående af blandede substrater med sand, grus og småsten

med en varierende indslag af større sten fra ca. 10 cm dækkende 10-25 % af havbunden.

Substrattype 4 udgøres af stenede områder og stenrev med 25-100 % dækning af større

sten (> 10 cm), fra tæt bestrøning til egentlige stenrev med eller uden huledannende

elementer. Der kan også forekomme varierende mængder af sand, grus og småsten, samt

biogene rev og/eller kalkrev i denne substrattype.

Sandområder i de mest lavvandede dele (15-20 m) af Kriegers Flak har fremtoning som en stor

sandbanke svarende til habitatnaturtype 1110 i Habitatdirektivet. De åbne sandpartier er præget

af langsgående strømgenererede ribber. Dybden her tillader en opvækst af mikroalger, der giver

de sandede bundoverflader et brunligt skær og et lidt løst udseende. På de dybere

blødbundsområder (20-30 m) er primærproduktion ubetydelig.

Saltholdigheden vil her typisk ligge mellem 7 og 11 PSU. De brakke forhold begrænser

udfaldsrummet for bunddyr til under en tiendedel af hvad man finder under tilsvarende dybde,

substrat- og strømforhold i de øvrige danske farvande. Det betyder, at marine organismer der er

tolerante over for varierende saltforhold, vil kunne optræde i store forekomster på grund af

fraværet af konkurrenter og prædatorer. Fødeforholdene vil dog ofte være tilsvarende ringe

29/91

Rambøll - Lynetteholm

hvilket i kombination med det fysiologiske stres, betinget af de skiftende saltforhold, gør disse

organismer sårbare. De har vanskeligere ved at etablere sig og vokser meget langsommere end

deres artsfælder, der lever i mere salte omgivelser.

Figur 7-8 Substrattyperne i og ved undersøgelsesområdet på Kriegers Flak, baseret på resultaterne fra ROV

undersøgelsen udført i september 2020 /85/.

Generelt består havbunden i selve det 4,8 km

store indvindingsområde og den omkringliggende

påvirkningszone næsten udelukkende af sand. Store dele af dette sandområde er dog tæt dækket

af blåmuslinger eller af ca. 10 cm hobe og fordybninger dannet af sandorm. Substrattyperne

inden for indvindingsområdet og påvirkningszonen udgøres af 1a og 1b. Der findes ligeledes en

blanding af substrattyperne 3 og 4 udenfor påvirkningszonen ved station 29, jf. Figur 7-8.

En nærmere beskrivelse af substrattyperne på de enkelte stationer gennemgås nedenfor.

30/91

Rambøll - Lynetteholm

Tabel 7-8 Billeder af havbunden og substrattyper ved udvalgte stationer ved Kriegers Flak /85/.

Substrattype 1a

Station 2 (øverst)

Dybde: 27 m

Jævn siltet sandbund med en ren

og tæt forekomst af sandorm.

Station 5 (nederst)

Dybde: 23 m

Blåmusling domineret blød bund

med lidt tilbageværende sandorm.

Landskabet vidner om en tidligere

større udbredelse af sandorm.

Substrattype 1b

Station 12 (øverst)

Dybde: 19 m

Næsten ren sandbund med

tydelige ribber. Lidt spredte

klumper af blåmusling og en del

dyndsnegle (ses som sorte prikker

på sandbunden) der vidner om en

god bentisk mikrolagevækst.

Station 24 (nederst)

Dybde: 17 m

Tæt blåmusling dækket sandbund.

Substrattype: 3/4

Station 29

Dybde: 26 m

Stenbestrøet stenbund med sten

varierende fra tennisboldstørrelse

til meterstore størrelser.

Sandpartier mellem stenene siltede

og med sandorm.

Habitattyperne tilknyttet den sandede havbund på Kriegers Flak er i høj grad bestemt af

tilstedeværelsen af blåmusling og sandorm, der begge er med til at forme bundens fysiske

udseende. Det er velkendt at blåmusling kan etablere sig på en sandbund ved at larver kan sætte

sig fast (settle) og vokse op på en tilført fast genstand, (mindre sten, muslingeskal eller anden

genstand) og derfra med tiden udvikle sig til større sammenhængende muslingebanker. Som

tidligere beskrevet er væksten relativ langsomt i Østersøen, hvorfor etableringen af et

sammenhængende dække af muslinger antagelig vil kræve adskillige årtier (>20 år).

Tilstedeværelsen af sandorm på større dybder end 20 meter er dårlig nok beskrevet i

faglitteraturen. De lever normalt på lavt vand af mikroalger som de konsumerer primært som

”deposit feeder”. På dybder over 20 meter vil mikroalgevæksten sædvanligvis være ubetydelig,

hvorfor der ikke der burde være fødegrundlag for sandorm på disse dybder. Når det alligevel er

31/91

Rambøll - Lynetteholm

tilfældet, er det formodentlig takket være den bundfældning af mikroalge-aggregater, såkaldt

marin sne, der som følge af de ringe strømmeforhold får lov til at lejre sig på bunden. Væksten vil

som beskrevet for Østersøen være langsom, hvorfor dødeligheden af sandorm pga. prædation må

være tilsvarende lav. Sandorm er normalt et eftertragtet bytte, men mange af dens prædatorer

kan ikke leve her pga. saltforholdene. Dette er formodentlig grunden til at sandorm har kunnet

etablere sig på dybt vand her i overgangszonen mellem det brakke vand inde fra Østersøen og

det mere salte vand i Bælthavet. Når sandorm tilsyneladende ikke etablerer sig på de mere

oplagte sandflader på lavere vand (<20 m), kan det skyldes at strømforholdene her ikke i samme

grad tillader en bundfældning af finere organisk materiale og at den stedbundne bentiske

mikroalge vækst er for utilstrækkelig.

Samtidig med at den ringe strøm sikrer fødeadgangen for en sandspiser som sandorm, så bliver

dens sandekskrementer ikke skyllet væk af strømmen, men vil i stedet ophobes i små tuer på

over 10 cm og tilsvarende tillade en dannelse af fordybninger ved dens hoved-ende. Dette

biologisk skabte landskab er givetvis med til at koncentrere det nedfaldene organiske materiale

omkring sandormens indsugningshul og på den måde muliggøre dens noget specielle

tilstedeværelse her i dette afgrænsede område af Østersøen.

Der blev ikke registreret makroalger for undersøgelsesområdet hvilket tilskrives dybdeforholdene.

På baggrund af ROV /85/ kan der identificeres 4 forskellige bentiske naturhabitattyper

(naturhabitattype 1 – 4) i undersøgelsesområdet ved Kriegers Flak suppleret med en

nærliggende naturhabitattype 5 jf. Tabel 7-9, beliggende udenfor undersøgelsesområdet, se Figur

7-9.

Tabel 7-9 Bentiske naturhabitattyper, Kriegers Flak (NKF) /85/.

Naturhabitattype

(NKF)

NKF 1

NKF 2

NKF 3

NKF 4

NKF 5

Definition

Dyb (>25 m) strømsvag siltet sandbund præget af 5-12 cm tuer og huller skabt

af sandorm

Mellemdyb (20-25 m) lettere strømpåvirket sandbund præget af en varieret

dækning af sandorm og blåmusling

Sandbund på lavt vand (< 20 m) med strømribber og mikrobentisk vækst samt

en op til 25 % dækning af mindre klumper af blåmuslinger

Strømpåvirket sandbund på lavt vand (< 20 m) mere eller mindre dækket af

blåmusling (> 25 % belægning, biogent rev)

Stenbund på dybt vand (>20 m) præget af blåmusling samt sandorm på

sandpartierne mellem stenene.

32/91

Rambøll - Lynetteholm

Figur 7-9 De identificerede naturhabitattyper i og ved undersøgelsesområdet på Kriegers Flak.

Vurdering af virkning på bundflora og -fauna

Mulige påvirkninger på bundfauna og –flora knytter sig til tab af havbund, hvor indvindingen

foretages, samt afledte effekter som suspenderet sediment, sedimentation og potentielt iltsvind.

Påvirkning fra tab af havbund

Indvindingsområdet udgør et areal på ca. 4,8 km

. Ved råstofindvinding vil fauna og flora gå tabt

der, hvor slæbesugefoden arbejder. Bundfauna udenfor selve påvirkningszonen vurderes ikke at

blive påvirket nævneværdigt. Den tid det tager før området bliver re-koloniseret vil afhænge af

flere faktorer, herunder: a) størrelsen af det forstyrrede område, b) afstand til populationer, der

kan producere kolonister, c) tidspunkt for forstyrrelse ift. koloniserende arters

reproduktionscyklus og d) generationstiden hos de koloniserende arter.

Ved anvendelse af slæbesugning efterlades indvindingsområdet som en mosaik af slæberender og

uberørte områder. Generelt bemærkes det, at jo mere upræcis/ekstensiv slæbesugningen er, og

jo flere uforstyrrede områder, der efterlades, desto lettere vil indvindingsområdet kunne re-

koloniseres. En undersøgelse af genindvandring i indre danske farvande efter iltsvindshændelser

viste, at bundfauna blev gradvis normaliseret i løbet af et år med hensyn til artsrigdom og

samfundsstruktur, omend artsrigdom og biomasse var ~30% af det oprindelige niveau /10/. De

første arter, der indvandrer efter en fuldstændig udslettelse på blød bund, er ofte små og

hurtigvoksende arter af børsteorme (Capitellidae og

Spionidae)

og krebsedyr, hvorimod der kan

33/91

Rambøll - Lynetteholm

gå mere end 2 år førend der sker rekruttering af muslinger /11/. Rekrutteringen af muslinger er

dog afhængig af bundforholdene og mulighederne for at muslinger kan fæstne på bundsubstratet.

Undersøgelser i forbindelse med råstofindvinding ved sandbanken ’Disken’ i Øresund viser en

genetablering af bundflora og -fauna på relativ få år (<5 år) efter påvirkningen /12/. En nyere

undersøgelse af ’Disken’ har vist at der naturligt kan være store forskelle i hastigheden af re-

kolonisering. I områder, hvor bundfaunaen naturligt er tilpasset dynamiske bundforhold med

omlejring af havbunden pga. strømforhold, vil faunaen hurtigt re-kolonisere, mens mere stabile

bundfaunasamfund har en længere koloniseringsperiode (5-10 år) /13/.

Indvindingsområdet består hovedsageligt af substrattype 1, som er kendetegnet ved finkornet

blød bund, der er overvejende dyndet (1a) eller sandet (1b). Dyresamfundet er typisk udgjort af

infauna (børsteorme, sandorm og muslinger), en sparsom epifauna (søstjerne, dyndsnegl,

strandkrabbe, blåmuslinger) og få makroalger. Naturtypen er tilpasset naturlige dynamiske

forhold, og er relativt tolerant overfor forstyrrelse, og in-faunaen retableres typisk indenfor 1-2

år. Udenfor indvindingsområdet findes substrattyper, der består af en blanding af naturtyperne 3

og 4. Da disse ligger udenfor påvirkningszonen på 500 m, vurderes det, at der ikke vil være

påvirkning af disse habitater /85/. Da substrattyperne indenfor indvindingsområdet er udgjort

udelukkende af naturtyperne 1a og 1b med arter, der forekommer i vid udstrækning i Danmark

på lignende substrat, vurderes det på baggrund af ovenstående, at området kan re-koloniseres

inden for en kortere årrække. Imidlertid vurderes retableringen af epifauna (herunder specielt

blåmuslinger) som stedvis forekommer med høj dækningsgrad, se naturhabitattype NK4 på Figur

7-9, først at danne et stabilt samfund efter en længere årrække.

Tab af havbund ved råstofindvinding vurderes derfor at udgøre en mindre – moderat påvirkning

på forekomsten af bundflora og -fauna. Påvirkning af bundfauna ved tab af havbund vil

udelukkende være begrænset til selve indvindingsområdet.

Påvirkning fra suspenderet sediment

Som beskrevet i afsnit 7.5 vurderes det, at påvirkning på vandkvalitet som følge af

råstofindvindingen primært knytter sig til suspenderet sediment. Fanen af suspenderet sediment

vil være mest koncentreret nær indvindingsområdet. De fraktioner af spildsedimenterne som

består af sand vil sedimentere omkring indvindingsfartøjet og vurderes at være uden væsentlig

betydning for bundflora og -fauna i forhold til den direkte påvirkning ved råstofindvindingen.

Bundfaunaorganismer, der filtrerer vandet for at finde føde og optage ilt, kan potentielt påvirkes

af høje koncentrationer af suspenderet sediment i vandsøjlen, der kan tilstoppe deres

gælleapparat og reducere fødeindtaget. Det er påvist, at flere bundfaunaorganismer ikke vil

påvirkes af forhøjede koncentrationer af suspenderet sediment, hvis eksponeringstiden kun er

nogle få dage /15//16//17/. Virkningerne af suspenderet sediment på 10-50 mg/l er typisk ikke-

dødelige effekter, f.eks. i form af nedsat vækst hos følsomme bundfaunaorganismer, og hvis

eksponeringen varer under en måned, er påvirkningen af bundfaunaen begrænset. Effekten i form

af nedsat vækst ved længere tids eksponering skyldes sult, idet bundfaunaen skal bruge meget

energi på at rense gællerne, der fungerer som deres filtreringsorgan /18//19//20/.

Bundflora kan påvirkes af forhøjet sedimentkoncentration i vandsøjlen ved at lysnedtrængningen

nedsættes og dermed potentielt sænker fotosynteseraten hos bundfloraen. Da der ikke er

registreret nævneværdig bundvegetation inden for indvindingsområdet eller påvirkningszonen,

vurderes der ikke at være en påvirkning heraf.

Koncentrationen af suspenderet stof udenfor indvindingsområdet vil kun være let forhøjet i en

kortere periode, mens indvindingsaktiviteterne foregår. Indvindingen vil foregå i et lokalt område

og spredningen af suspenderet stof vil være begrænset til området indenfor påvirkningszonen på

500 m. Arterne, der forekommer i området, er generelt tolerante overfor miljøstres og har et stort

34/91

Rambøll - Lynetteholm

re-koloniseringspotentiale. Da potentielle effekter af suspenderet sediment vil være begrænset i

tid og udbredelse, vurderes det derfor at påvirkningsgraden vil være mindre. Der vurderes ikke at

være en påvirkning af substrattype 3/4, eftersom denne ligger udenfor indvindings- og

påvirkningsområdet.

Således vurderes påvirkningen af bundfauna fra suspenderet stof begrænset til

indvindingsområdet, og påvirkningen på bundfaunaen vurderes mindre.

Påvirkning fra sedimentation

Infauna (børsteorme, muslinger, snegle og krebsdyr) er tolerante ift. begravelse, og kan overleve

at blive dækket med 2-26 cm sand, se Tabel 7-10. F.eks. viser undersøgelser af at muslingen

Macoma baltica

kan overleve at blive dækket med 10 cm sand, mens krebsdyret

Corophium

volutator

kun kunne overleve at blive dækket med 1-3 cm.

Epifauna er generelt mere følsom end infauna. Et studie fulgte et varieret epibentisk samfund

med bl.a. svampe, søanemoner, søpindsvin og muslinger (på sand/grus, 15 meters dybde) efter

begravelse med 3-5 cm sand. Studiet viste, at der skete en nedgang i biomassen af epibentos.

Søpindsvin og søanemone blev retableret indenfor to måneder, mens epibentos-samfundet først

kunne betragtes som retableret efter et år /14/.

Tabel 7-10 Tålegrænser ift. sedimentation for en række organismer /14/.

In- og epifauna

Infauna (børsteorme, muslinger, snegle, krebsdyr)

Infauna (muslingen

Macoma baltica)

Infauna (krebsdyret

Corophium volutator)

Epifauna (svampe, søanemoner, søpindsvin, muslinger)

Tålegrænse ved sedimentation

2-26 cm

10 cm

1-3 cm

3-5 cm

1: Infauna: Fauna nede i sedimentet. Epi-fauna: fauna på sedimentet.

Sedimentmodellering udført i forbindelse med indeværende miljøkonsekvensrapport viste en

maksimal sedimentation på 1-5 cm i dele af påvirkningszonen ved maksimal indvindingshastighed

over 100 sammenhængende dage for en indvindingsmængde på 4 mio. m

. Der kan således være

en risiko for påvirkning af især det epibentiske samfund. Jf. habitatkortlægningen foretaget i

forbindelse med nærværende miljøkonsekvensvurdering, blev der primært fundet blåmuslinger og

sandorme i området ved Kriegers Flak. Blåmuslingerne formodes at være de mest sårbare

organismer i systemet og undersøgelser har vist at de kan overleve op til 4 cm aflejring ved hjælp

af byssusproduktion og vertikal migration /74/. Forudsat at aflejringerne sker gradvist over tid,

kan blåmuslingerne således migrere til overfladen.

Et eventuelt tab af blåmuslinger indenfor påvirkningsområdet vurderes at være begrænset i

forhold til den totale population af blåmuslinger i området omkring Kriegers Flak. Desuden har

blåmuslinger et relativt højt re-koloniseringspotentiale og det forventes at rekruttering vil ske fra

de omkringliggende områder /75/. Væksten af blåmuslinger i Østersøen er dog generelt langsom i

forhold til artsfæller i områder med mere stabile salinitetsforhold, og etablering af nye

sammenhængende blåmuslingebanker kan kræve adskillige årtier /85/.

Således vurderes påvirkningen af bundfauna på grund af sedimentation at være begrænset til

indvindingsområdet, samt den nordlige del af påvirkningsområdet jf. Figur 7-3.

35/91

Rambøll - Lynetteholm

Påvirkning fra iltsvind

Det er vurderet at der kan være en mindre påvirkning i form af en forøget risiko for reducerede

iltkoncentration i render/fordybninger skabt under indvindingen. Således vurderes en eventuel

påvirkning af bundfauna pga. reducerede iltkoncentrationer at være begrænset til lokale områder

indenfor selve indvindingsområdet.

Varighed med reducerede iltforhold vil afhænge af hvorvidt der over tid vil ske en udjævning af

havbunden.

Figur 7-10 Forskellige organismers følsomhed overfor iltsvind /89/.

Der er forskel på organismers følsomhed overfor iltsvind, og mange af de arter som er observeret

i efterforskningsområdet er relativt tolerante ift. Iltsvind, se Figur 7-10. Ændringen ift. iltsvind er

ganske lokal, men med risiko for at kunne være langvarig. Således vurderes det, at påvirkning af

bundfauna og –flora forårsaget af iltsvind vil være mindre, samt være begrænset til selve

indvindingsområdet.

Samlet vurdering

I Tabel 7-11 er vurderingen af de potentiielle påvirkninger af bundflora og fauna samlet. Således

er der vurderet at påvirkningen af bundfaunaen varierer fra at være ”ubetydelig” til ”mindre”.

Tabel 7-11 Potentielle påvirkninger af bundflora- og fauna.

Potentiel påvirkning

Påvirkning fra tab af

havbund

Påvirkning fra suspenderet

sediment

Påvirkning fra

sedimentation

Påvirkning fra iltsvind

Intensitet

Stor

Medium

Mindre

Udbredelse

Lokal

Varighed

Langvarig

Medium

Kort

Samlet vurdering af

potentiel påvirkning

Moderat

Mindre

Ubetydelig

36/91

Rambøll - Lynetteholm

7.7

Fisk og fiskeri

Eksisterende forhold

Fiskesamfundene i Østersøen kan deles op i 2 kategorier efter levevis: Pelagiske fiskearter som

lever oppe i vandsøjlen og demersale fiskearter som lever på eller nær havbunden. De fleste

demersale fiskearter foretrækker en varieret havbund med sand, sten, muslingebanker og

vegetation. Fladfisk findes typisk på ren sandbund, som er vigtig for deres mulighed for at skjule

sig ved tildækning eller nedgravning. Andre fiskearter har behov for et fast bundsubstrat (sten,

planter, skaller m.v.) i yngleperioden, da de enten afsætter store mængder æg herpå (fx sild

(Clupea

harengus)),

eller fordi de har en større eller mindre grad af yngelpleje, hvor æggene

beskyttes af forældrene (nogle kutling-arter, ulke, tangspræl (Pholis

gunnellus),

hundestejler).

Der er udført fiskeundersøgelser i forbindelse med havvindmølleparken på den danske del af

Kriegers Flak i februar og maj 2013 /21/. Der blev fundet 11 arter som anført i Tabel 7-12.

Tabel 7-12 Samlede fangster i forbindelse med undersøgelserne på Kriegers Flak i henholdsvis februar og maj

2013 /21/.

Kriegers Flak

Art

Panserulk (Agonus

cataphractus)

Sild

Torsk (Gadus

morhua)

Hvilling (Merlangius

merlangus)

Alm. Ulk

(Myoxocephalus

scorpius)

Alm. skrubbe

(Platichthys

flesus)

Rødspætte

(Pleuronectes

platessa)

Sej (Pollachius

virens)

Pighvarre

(Scophthalmus

maximus)

Langtornet ulk

(Taurulus

bubalis)

Total

504

453

Antal

Februar 2013

Vægt (kg)

0,04

0,17

82,7

0,62

4,09

Antal

713

Maj 2013

Vægt (kg)

0,18

139

6,94

4,26

0,21

1,78

0,63

1,48

0,29

0,18

92,2

777

150

Torsk var i fiskeundersøgelsen fra 2013 den dominerende fiskegruppe i antal og vægt på Kriegers

Flak.

Som supplement til fiskeundersøgelserne foretaget tilbage i februar og maj 2013, er der indhentet

data fra the International Council for the Exploration of the Sea (ICES) der årligt foretager en lang

række trawlundersøgelser som er gjort tilgængelige via

the Database of Trawl Surveys

”DATRAS”.

DATRAS er udviklet til at dokumentere og sammenholde data fra fiskeundersøgelser for at sikre

37/91

Rambøll - Lynetteholm

og standardisere dataformater og udregninger. Data anvendes til vurderinger af populationer og

videnskabelig rådgivning vedrørende kvoter. Til denne vurdering er der indhentet data fra

the

Baltic International Trawl Surveys

(BITS), fra perioden 2015 til 2020. Da BITS data dækker hele

Østersøen, er der lavet en bufferzone på 10 km omkring ressourceområdet hvorfra data er

indhentet. Data består udelukkende af bundtrawl, hvilket gør at pelagiske arter må antages at

være underrepræsenteret i antal.

I perioden blev der landet 23 forskellige arter. Modsat fiskeundersøgelserne fra 2013, blev

hovedparten af de undersøgte fisk i bufferzonen udgjort af pelagiske arter som sild og brisling

(Sprattus

sprattus).

Torsk, hvilling og forskellige fladfisk udgjorde også store andele af den

samlede fangst, Tabel 7-13.

Tabel 7-13 Antal registrerede arter i en 10 km bufferzone omkring ressourceområdet. Data fra perioden 2015 til

2020 fra BITS undersøgelserne i DATRAS databasen /98/.

Art

Sild

Brisling

Torsk

Alm. skrubbe

Hvilling

Rødspætte

Ising (Limanda

limanda)

Andre arter

Antal

25794

22376

10363

7978

4217

3960

3476

733

Da den gydende biomasse for sild og torsk i den vestlige Østersø (subdivision 24) er under det

maksimalt bæredygtige udbytte (MSY) for opnåelse af bæredygtighed i EU's samlede fiskeri er

disse arter beskrevet nærmere i de følgende afsnit. Sild og torsk er desuden vigtige arter for

området og af kommerciel interesse.

Torsk

Torsk lever helt ned til 600 meters dybde, men er også almindelig helt kystnært. Torsk færdes

især nær bunden, hvor den kan fouragere og søge skjul, men lever også pelagisk. Torsk er

omnivor (altædende), og lever af muslinger, krebsdyr, orme, søpindsvin, lodde mv. Med stigende

alder bliver torsken mere ensidig, og lever især af fisk. Torsken foretrækker bundtyper med stor

fysisk ”ruhed” som for eksempel stenrev, vrag og vegetation. Vigtige gydeområder for torsk er

kortlagt i forhold til ressourceområdet, se Figur 7-11.

38/91

Rambøll - Lynetteholm

Figur 7-11 Gydeområder for torsk i Østersøen /99/.

I henhold til fiskeridata findes den relative største tæthed af torsk i Kriegers flak-området i et øst-

vestgående bånd syd for flakket, hvor der overvejende fiskes med trawl, samt i et nord-

sydgående område mellem Stevns og Møn, hvor der fiskes både med trawl og garn. Endvidere er

der forekomster af torsk i den centrale del af flakket, som næsten udelukkende fiskes med trawl.

39/91

Rambøll - Lynetteholm

Figur 7-12 Georefererede fangster af torsk pr. fiskedøgn indekseret i forhold til de redskabsspecifikke

maksimumfangster i 2015 (Natur Erhvervstyrelsens logbogsregister og VMS-database) /21/.

Fiskeundersøgelser viste en stor forekomst af små torsk med en længde på mellem 24-28 cm,

hvilket indikerer at den danske del af Kriegers Flak kan have en vigtig betydning som

opvækstområde for torsk. De største forekomster af torsk blev dog observeret uden for det

gældende indvindingsområde jf. Figur 7-12.

BITS fiskeundersøgelserne fra 2015 til 2020 indikerer at længden af torsk i området typisk er

mellem 20 og 40 cm, Figur 7-13. Det gennemsnitlige antal torsk der blev fanget per time, har

været faldende, både for 1. og 2. kvartal hvor undersøgelserne er blevet foretaget. Dette

stemmer godt overens med, at de samlede totale tilladte fangster af torsk i den vestlige Østersø i

2020 i henhold til EU's fiskeripolitik, var sat lavere end tidligere.

40/91

Rambøll - Lynetteholm

Figur 7-13 Gennemsnitlige antal torsk per time og længde (cm) i perioden 2015 til 2020 i 1. og 2. kvartal. Data er

indhentet i en 10 km bufferzone fra ressourceområdet. BITS undersøgelserne i DATRAS databasen /98/.

I forbindelse med nærværende miljøvurdering er der udført habitatkortlægning inden for og uden

for indvindingsområdet (se afsnit 7.6). Resultaterne viste at området hovedsageligt udgøres af

blødbundshabitater, der er overvejende dyndede (1a) eller sandede (1b). Udenfor

indvindingsområdet forefindes områder, der består af en blanding af substrattyperne 3 og 4 (jf.

Figur 7-8).

Af kortlægningen fremgår det, at områderne uden for reservations-/indvindingsområdet er relativt

varierede med overgange imellem blødbunds- og hårdbundssubstrater. Disse bundtyper kan

udgøre vigtige levesteder/fourageringsområder for blandt andet torsk.

Den generelle tendens hos torsk er, at de søger ud på det lidt dybere vand i vinterperioden, hvor

vandtemperaturene er højere end på det grunde vand. Dette medfører en sæsonmæssig

forskydning af torsk fra de relativt grunde områder på flakket i sommerhalvåret til de

omkringliggende, dybere områder i vinterperioden.

Sild

Sildebestandene i Østersøen indgår i et komplekst samspil med andre føde- og rovdyr, og

bestandene påvirkes af fiskeri, abiotiske forhold som saltholdighed og temperatur samt

konkurrence fra brisling. Sildestimer kan være store og har derfor en del indflydelse på

økosystemet. Silden er en vigtig fødekilde for mange rovdyr fx torsk og sej.

41/91

Rambøll - Lynetteholm

Figur 7-14 Gennemsnitlige antal sild per time og længde (cm) i perioden 2015 til 2020 i 1. og 2. kvartal. Data er

indhentet i en 10 km bufferzone fra ressourceområdet. BITS undersøgelserne i DATRAS databasen /98/.

Østersøsildene bliver sjældent mere end 20 cm, hvilket stemmer godt overens med data fra BITS-

undersøgelserne foretaget indenfor bufferzonen, se Figur 7-14. Det gennemsnitlige antal sild der

blev fanget per time, har været svingende i det undersøgte område, både for 1. og 2. kvartal hvor

undersøgelserne er blevet foretaget. I 2020 var der få registreringer både i 1. og 2. kvartal. Dette

stemmer godt overens med, at de samlede totale tilladte fangster af sild i den vestlige Østersø i

2020 i henhold til EU's fiskeripolitik, blev mindsket betragteligt.

De sild vi finder i Danmark, stammer hovedsageligt fra to store, sammensatte bestande. De

vestbaltiske forårsgydere er den ene af de to bestande, og de gyder kystnært ved de danske øer

og den tyske østersøkyst i foråret. Greifswalder Bodden er et særligt vigtigt gydeområde for

silden. Larverne udklækkes på lokale gydepladser fra marts til maj og opvækstområderne er i

umiddelbar nærhed af gydepladsen. Massegydningen foregår ved bunden, hvor æg klæber sig til

velegnet substrat fx sten, grus og ålegræs. Æg fra sild er sårbare for tildækning af silt, og det er

derfor vigtigt at der er god vandudskiftning.

42/91

Rambøll - Lynetteholm

Figur 7-15 Gydeområder og migrationsruter for sild /99/.

Sild findes ved kysten og ud til 250 meters dybde. Sild opholder sig på dybere vand om vinteren

end om sommeren. Sild er vandrefisk. Vandringen afhænger af hvilket stadie silden befinder sig i

og den følger en årlig cyklus. Vestbaltiske sild vandrer nordpå til Kattegat og Skagerrak for at

æde om sommeren når de er 1 til 2 år gamle, se Figur 7-15. I efteråret trækker de til den sydlige

del af Kattegat og Øresund hvor de overvintrer. De kan blive i Øresund helt til marts før de

vandrer tilbage til gydeområdet. Sildens fødevalg varier efter sæson, område og sildens størrelse,

men indbefatter alger, æg, vandlopper og krebsdyr. Ved at vandre opnår den vestbaltiske sild et

større fødeudvalg.

Vurdering af virkning på fisk og fiskeri

Indvindingen vil potentiel kunne påvirke fiskefaunaen og fiskeriet enten direkte som følge af

sedimentspild, støj og forstyrrelse eller indirekte ved at fødegrundlaget påvirkes. Påvirkningerne

er beskrevet og vurderet nedenfor.

Påvirkning med støj under vand

Fisk opfatter støj og vibrationer på tre måder. Gennem det indre øre, via en eventuel

svømmeblære eller via sidelinieorganer, der er en samling af flowsensorer langs sidelinien på

begge sider af fisken. Der er artsspecifik forskel på hvorledes fisk opfatter støj og vibrationer,

afhængig af om en given art har ovenstående anatomiske strukturer. Nedenstående tabel angiver

enkelte arters følsomhed over for støj, med fokus på de arter som forekommer i eller nær

reservations-/indvindingsområdet, Tabel 7-14. Hos de observerede fladfisk degenererer

svømmeblæren i larvestadiet, og de vurderes på den baggrund at have en lav følsomhed over for

støj.

43/91

Rambøll - Lynetteholm

Tabel 7-14 Forskellige fiskearters følsomhed over for støj /22//100//101//102//103//104/.

Art

Sild

Torsk

Rødspætte

Anatomisk tilpasning til opfattelse af støj og vibrationer

Svømmeblære og indre øre-forbindelse

Svømmeblære

Ingen svømmeblære

Følsomhed

Høj

Mellem

Lav

Støjen som følge af indvindingsaktivitet kan påvirke fisk i området og medføre en periodisk

nedgang af tæthed af følsomme fisk, fx sild. Modellering af støj omkring klapnings- og

sandsugefartøjer viser at støjniveauer ikke er høje nok til at kunne skade hørelsen, hverken

permanent eller midlertidig, selv hos de mest følsomme fisk, men at man må regne med at

fiskene vil undvige fartøjet /21/. Med maksimal indvindingsintensitet svarende til indvinding over

113 døgn vil støjpåvirkningen i indvindingsområdet være kortvarig og lokal. Det vurderes på

denne baggrund, at der kan være en mindre påvirkning af følsomme fisk (fx sild) i

indvindingsområdet, mens mindre følsomme fisk (fx fladfisk) ikke vil blive påvirket. Der forventes

ubetydelig påvirkning, som følge af støj udenfor indvindingsområdet.

Fiskeriet i og omkring indvindingsområdets har torsk, sild og brisling som de primære målarter.

Torsk, sild og brisling kan potentielt blive kortvarigt skræmt rundt om indvindingsfartøjet, men

kun kortvarigt og lokalt. Da fladfisk har lav følsomhed over for støj, vurderes det, at der kun vil

være en mindre påvirkning på fiskeriet forårsaget af undervandsstøj. Der forventes ubetydelig

påvirkning, som følge af støj udenfor indvindingsområdet.

Påvirkning fra fysisk forstyrrelse

Indvindingsområdet har et areal på 4,8 km

. Hvor der indvindes, vil der ske en fysisk forstyrrelse

af sedimentet. Der forventes en mindre og kortvarig påvirkning af tilknyttede fisk i

indvindingsområdet da det vurderes at fisk nær aktiviteten vil udvise flugtadfærd. Således

forventes kun ubetydelig påvirkning af fisk, som følge af fysisk forstyrrelse, udenfor

indvindingsområdet.

Der er et lille sammenfald mellem indvindingsområdet og fiskeriområder. Fiskeriet består

fortrinsvist af trawl og garnfiskeri, hvor de kommercielt vigtigste fiskearter er torsk, sild og

brisling /21/. Det vurderes, at der kan være en mindre midlertidig påvirkning på fiskeriet som

følge af fysisk forstyrrelse i indvindingsområdet hvorimod der kun forventes en ubetydelig

påvirkning af fiskeriet fra fysisk forstyrrelse udenfor indvindingsområdet.

Påvirkning fra suspenderet sediment

Hvis mængden af suspenderet sediment er forhøjet over længere tid, kan det påvirke fiskeæg,

larver og voksne /22/. Koncentrationen af suspenderet stof skal sammenholdes med

eksponeringstiden for at give et retvisende billede af den potentielle risiko ved en given

påvirkning med suspenderet stof /23/.

Påvirkningen af fiskeæg afhænger af hvorvidt der er tale om æg, der gydes i de frie vandmasser

(pelagiske æg) eller om der er tale om æg, der afsættes på havbunden (bentiske æg).

Sedimentspild påvirker bentiske æg ved at reducere ilttilførslen som følge af tildækning, samt

pelagiske æg ved at nedsætte flydeevnen. Undersøgelser har vist, at torskeæg udsat for 5 mg/l

suspenderet sediment fortsat var i stand til at flyde mens eksponering til 100 mg suspenderet stof

pr. liter øgede dødeligheden markant /24/. En undersøgelse af sildeæg /25/ har vist, at

udviklingen ikke blev påvirket af høje koncentrationer af suspenderet sediment på 300 og 500

mg/l i et døgn. På baggrund af denne undersøgelse blev det konkluderet at skader på fiskeæg ved

44/91

Rambøll - Lynetteholm

høje koncentrationer af sediment sandsynligvis er knyttet til forringede iltforhold i forbindelse med

øgede koncentrationer af suspenderet stof /25/.

Fiskelarver bruger synet til at lokalisere føde, og larver af bl.a. rødspætte, pighvarre og torsk ser

deres bytte når det er indenfor få millimeters afstand, hvilket svarer til en kropslængde/26//27/.

Jo mere uklart vandet er, jo sværere er det for larverne at lokalisere og fange deres føde.

Larverne kan leve nogle få dage uden mad.

Suspenderet sediment kan udløse undvigeadfærd hos juvenile og voksne fisk ved relativ lave

koncentrationer, og er først dødeligt når koncentrationerne er en faktor 1000 højere end ved

udløsning af undvigeadfærd /70/. Koncentrationer af silt og kalkpartikler ned til 3 mg/l udløser

undvigereaktioner hos sild /25/. Bundlevende fisk, fx fladfisk, er langt mere tolerante. Forsøg har

vist, at rødspætter kan overleve at være udsat for 3000 mg/l suspenderet ler og silt i 14 dage

/27/. I forbindelse med miljøvurderinger bruges 10 mg/l typisk som den koncentration hvorved

fisk udviser undvigeadfærd /20//26/.

Indvindingsområdet er kendetegnet ved få dominerende fiskearter, Tabel 7-13.

Indvindingsområdet er et potentielt gydeområde for brisling og den baltiske skrubbe (Platichthys

solemdali).

Områderne der grænser op til påvirkningszonen kan potentielt anvendes til gydning af

torsk og sild, men med stor sandsynlighed af den almindelig skrubbe. De potentielle gydeområder

for torsk er 800 m fra påvirkningszonen og der er med stor sandsynlighed gydning 10 km derfra.

Der er potentielle gydeområder for sild godt 30 m syd for påvirkningszonen. Den almindelige

skrubbe gyder med stor sandsynlighed 1,9 km fra påvirkningszonen. Der kan desuden forekomme

spredt gydning i området. Fladfisk anses, som beskrevet ovenfor, som relativ tolerante overfor

forhøjede koncentrationer af suspenderet stof.

Der vil ske spild af sediment imens indvindingen står på. Spredningen er blevet modelleret i

forbindelse med denne miljøkonsekvensvurdering og viste at sedimentkoncentrationer inden for

påvirkningszonen gennemsnitligt ligger på 1-2 mg/l med maks. 5 mg/l centralt omkring

indvindingen. Sedimentkoncentrationen overskrider kun 10 mg/l i 0,005 af tiden svarende til 15

timer, hvis der indvindes ved maksimal rate over 113 sammenhængende dage. På baggrund af

modelleringen, samt ovenstående antagelser vurderes det, at der vil forekomme en mindre

påvirkning på fisk i området nær indvindingen. Påvirkningen vurderes at være i form at

undvigeadfærd af voksne fisk, særligt torsk og sild. Påvirkningen vurderes at være reversibel, idet

fiskene ventes at vende tilbage til området når forstyrrelsen er overstået. Det kan ikke udelukkes

at der vil være en mindre påvirkning på fiskeæg og –larver i indvindingsområdet og

påvirkningszonen, mens påvirkning udenfor disse områder forventes at være ubetydelig.

Eventuelle negative effekter på fiskeriet knytter sig til påvirkning af målarterne torsk, sild og

brisling. Arterne udviser generelt undvigeadfærd overfor sedimentfaner ved varierende

koncentrationer. Adfærdsreaktionen afhænger tilsyneladende af kornstørrelsen på det opløste

sediment /25//29/. Der er kun et mindre sammenfald mellem fiskeri og ressourceområdet og på

den baggrund vurderes det, at påvirkningen på fiskeriet som følge af suspenderet stof vil være

mindre i indvindingsområdet samt påvirkningszonen, og ubetydelig udenfor disse områder.

Påvirkning fra sedimentation

Modelleringen viste at sedimentspildet vil sedimentere inden for påvirkningszonen (se afsnit 7.3)

med aflejringer generelt omkring 1-50 mm og maks. 100 mm nærmest indvindingen efter endt

indvinding ved maksimal indvindingshastighed. Ændrede sedimentforhold har betydning for den

fiskefauna, der lever i området. Det gælder særligt fladfisk, der lever knyttet til sedimentets

overflade. Fladfisk har vist at have en præference for bestemte kornstørrelser i sedimentet,

45/91

Rambøll - Lynetteholm

herunder tunger, der foretrækker kornstørrelser mellem 63-250 µm /87/. Sandressourcen er

relativ homogen, og sammenholdt med den lave sedimentdynamik i området vurderes det, at den

efterladte bund vil være af samme sedimenttype som den oprindelige (se afsnit 7.3).

Sedimentation kan desuden påvirke bentiske fiskeæg, som kan blive tildækket. Den baltiske

skrubbe kan potentielt være en demersal gyder inden for indvindings- og påvirkningszonen, men

de vigtigste kommercielle fiskearter omkring indvindingsområdet har pelagisk gydning. Der er dog

registreret potentielle gydeområder for sild godt 30 m uden for påvirkningszonen, Figur 7-15. Idet

spildet forventes at sedimentere inden for påvirkningszonen, forventes der ikke at være en

påvirkning uden for 500 m zonen. Det vurderes på den baggrund at sedimentation ikke vil

medføre direkte påvirkning af fisk i hverken indvindingsområdet, påvirkningszonen eller udenfor

disse områder, men at der potentielt kan være risiko for påvirkning af bentiske fiskeæg inden for

indvindingsområdet og påvirkningszonen.

Påvirkningen på fiskeriet som følge af sedimentation vil være ubetydelig i både

indvindingsområdet, påvirkningszonen og udenfor disse områder.

Påvirkning fra iltsvind

Fisk vil normalt svømme bort fra områder med lavt iltindhold, og iltsvind vil kun i alvorlige tilfælde

kunne medføre fiskedød. Det er vurderet, at der kan være en øget risiko for iltsvind i

render/fordybninger skabt ifm. indvindingen (se afsnit 7.5). Eventuelle iltsvind vil dog være

meget lokale og begrænse sig til renderne skabt i forbindelse med slæbesugningen. På den

baggrund vurderes det, at der ikke vil være en påvirkning af fisk i forbindelse med iltsvind.

Af samme årsag forventes der kun en lokal og begrænset påvirkning af erhvervsfiskeriet til

renderne skabt i forbindelse med slæbesugning i indvindingsområdet. Der forventes ingen

påvirkning af fiskeriet udenfor indvindingsområdet.

Påvirkning fra ændret fødegrundlag

Under indvinding vil der i indvindingsområdet blive fjernet sand samt bundfauna.

Indvindingsområdet udgør et begrænset område i den vestlige Østersø, og det vurderes derfor at

der vil være tilstrækkelig tilgængelig føde i nærliggende områder inden for fiskenes

fødesøgningsareal. På den baggrund vurderes det, at der ikke vil være en påvirkning på fiskenes

fødegrundlag forårsaget af råstofindvindingen udenfor indvindingsområdet. På baggrund af

påvirkningen på bundflora og -fauna jf. afsnit 7.6, indvindingsområdets begrænsede udbredelse,

samt at indvindingen af råstoffer, har en ”lastetid” hvor indvindingsfartøjer vil være indenfor

indvindingsområdet i omtrent 4 timer/døgn for en periode på 0,3 år, vurderes varigheden af

påvirkningen af fødegrundlaget for fisk at være medium og den samlede påvirkning for ubetydelig

i indvindingsområdet.

Af samme årsag forventes der en medium varighed og ubetydelig påvirkning af erhvervsfiskeriet i

indvindingsområdet. Der forventes ingen påvirkning udenfor indvindingsområdet.

Samlet vurdering

Det vurderes samlet at den potentielle påvirkning af fisk/fiskeri vil være ”mindre” indenfor

indvindingsområdet, dvs. at der ikke vil være væsentlige påvirkninger hverken indenfor eller

udenfor indvindingsområdet eller påvirkningszonen.

Tabel 7-15 Potentielle påvirkninger af fisk og fiskeri.

Potentiel påvirkning

Støj under vand

Fysisk forstyrrelse

Intensitet

Medium

Stor

Udbredelse

Lokal

Varighed

Kort

Samlet vurdering af

potentiel påvirkning

Fisk

Fiskeri

Mindre

46/91

Rambøll - Lynetteholm

Suspenderet sediment

Sedimentation

Iltsvind

Ændret fødegrundlag

Medium

Mindre

Medium

Lokal

Medium

Mindre

Ingen

Mindre

Ingen

Fiskeriloven (LBK nr. 764, 2017) § 77 siger: ”Foranstaltninger

eller indgreb, der kan forårsage

ulemper eller hindre fiskeriet i saltvandsområder, gøre bundforholdene uegnede til fiskeri eller i

øvrigt påvirke fauna og flora på fiskeriterritoriet, må kun foretages efter tilladelse”.

Fiskeriloven

giver desuden mulighed for, at der ydes erstatning til de erhvervsfiskere hvis indtjening bliver

berørt af aktiviteter i fiskeriområder.

7.8

Marine pattedyr

Eksisterende forhold

Tre arter af marine pattedyr findes i farvandet omkring Kriegers Flak; spættet sæl, gråsæl og

marsvin.

Sæler

Der er registreret både spættet sæler og gråsæler i området omkring Kriegers Flak.

De nærmeste sælkolonier forefindes ved kysten i den sydøstlige del af Sjælland i nærheden af

Møn ca. 35 km fra Kriegers Flak, hvor bestanden er udgjort af spættet sæl, se Figur 7-16. På den

sydlige del af Lolland Falster, ca. 80 km fra Kriegers Flak, er bestanden en blanding af begge

arter. Kriegers Flak indgår i sælernes fødesøgningsområde, for sæler i den vestlige Østersø.

Begge arter af sæler er fredede.

Figur 7-16 Sællokaliteter i de danske farvande. Kriegers Flak er angivet med en rød prik /48/.

47/91

Rambøll - Lynetteholm

Spættet sæl

Spættet sæl er den mest almindelige sælart i Danmark. Spættet sæl forekommer især i kystnære

farvande på uforstyrrede yngle- og hvilepladser på sandbanker, stenrev, holme og øer. Bestanden

er opdelt i fire forvaltningsområder; Vadehavet, Limfjorden, Kattegat og den vestlige Østersø og

er inddelt efter genetiske forskelle og satellitmærkning af dyrene (Olsen m.fl. 2014).

Bestandene af spættet sæl har varieret som følge af flere udbrud af virusepidemier, hvor den

seneste blev registreret i 2014 /33//34/. Over de sidste syv år har de danske bestande været

uændret i antal med undtagelse af den vestlige Østersø, hvor antallet af spættede sæler er vokset

siden 2012. I 2018 blev bestanden af spættede sæler estimeret til 1.800 individer, der er det

højeste antal til dags dato /32/.

Figur 7-17 Antal spættet sæl i Danmark delt op på Vadehavet, vestlige og centrale Limfjord, Kattegat og den

vestlige Østersø i perioden 1979-2018 – opgjort ud fra tællinger i august på landgangspladser korrigeret for

andelen af sæler i vandet (32 % i Vadehavet /36/, 43 % i øvrige farvande /35/). Den første optælling efter

epidemierne i 1988, 2002, 2007 og 2014 er markeret med cirkler /32/.

Arten bevæger sig kun i begrænset omfang fra sine hvilepladser i forbindelse med fødesøgning og

rejser typisk under 25 km /50//51/. Spættet sæl kan blive over 1,5 meter og veje over 100 kg,

hvor hannerne er større end hunnerne. Føden består primært af fisk og tilpasser sig generelt til de

fiskearter, der er tilgængelige i fødesøgningsområdet. Spættet sæl jager primært ved hjælp af

synet, men de kan også bruge deres knurhår til at søge efter føde, og er derfor i stand til at søge

føde i mørke ligesom marsvin /52/.

Gråsæl

I Danmark lever der to adskilte bestande af gråsæler, den ene i Nordsøen med hovedudbredelse

omkring Storbritannien og i det tyske og hollandske Vadehav, og den anden i Østersøen med

hovedudbredelse omkring Stockholm, Estland og det sydlige Finland /37/.

Gråsæl lever kystnært ligesom spættet sæl, men svømmer i højere grad ud på længere

fødesøgningstogter og kan dermed træffes langt til havs. Satellitsporing af gråsæl har vist, at

arten kan bevæge sig over mange hundrede kilometer i Østersøen /51/ Gråsæler kan findes i hele

48/91

Rambøll - Lynetteholm

Østersø- og Nordsøregionen og arten udnytter mange af de samme uforstyrrede yngle-

/hvilepladser som spættet sæl.

Gråsælernes unger kan ikke opholde sig i vand i længere tid, og i yngletiden er gråsælerne derfor

afhængige af landlokaliteter, der ikke overskylles. Yngleperioden i Østersøen dækker februar-

marts, mens fældningsperioden løber over maj-juni. I 2018 blev der talt 6 gråsælunger i

Østersøpopulationen, der alle sammen blev observeret på Rødsand. Det er en væsentlig nedgang

ift. perioden fra 2003-2017, hvor der årligt blev observeret op til 14 gråsælunger i den danske del

af Østersøen. Dette kan skyldes at hunnerne har flyttet deres ynglepladser uden for de danske

farvande eller ikke har ynglet i 2018. Resultaterne for de kommende års overvågninger vil

sandsynligvis kunne belyse nærmere om der er tale om en reel tilbagegang i ynglebestanden.

Der blev i 2018 talt 473 gråsæler i den vestlige Østersø, heraf 403 på Christiansø og 70 på

Rødsand. Antallet af gråsæler er faldet siden 2015, hvor der blev observeret det højeste antal til

dags dato på 850 sæler. Gråsælerne tælles kun én gang i fældeperioden i den danske del af

Østersøen, og dette bidrager sandsynligvis til en større variation i antallet af talte dyr /32/.

Figur 7-18 Antal talte gråsæler i den danske del af Østersøen i perioden 2002-2018 – opgjort ud fra flytællinger

på hvilepladserne i fældeperioden fra slutningen af maj til starten af juni (tal angiver faktiske tællinger, da man

ikke kender andelen af sæler i vandet). For Christiansø er tællingerne for perioden 2002-2010 foretaget med

teleskop fra land, mens de fra 2011 er foretaget fra fly.

Marsvin

Marsvinene i området omkring Kriegers Flak udgøres primært af Bælthavspopulationen, der

hovedsageligt opholder sig i Bælthavet, Øresund, det sydlige Kattegat og den vestlige Østersø.

Kriegers Flak er et transitionsområde, hvilket betyder at der er overlap imellem flere populationer

af marsvin, herunder Østersøpopulationen. Østersøpopulationen omfatter de marsvin, der

primært opholder sig i Østersøen øst for Bornholm, men som vandrer mod Bælthavspopulationens

kerneområde om vinteren. Østersøpopulationen vurderes som kritisk truet og blev optalt til 500

individer under SAMBAH-projektet i 2011-2013 /38/.

49/91

Rambøll - Lynetteholm

De findes sædvanligvis inden for kontinentalsokkelen og fortrinsvist i relativt lavvandede bugter,

flodmundinger og tidevandskanaler. Fordelingen af marsvin er formodentlig knyttet til

fødetilgængelighed /1/, som igen er forbundet med parametre som hydrografi og bathymetri

/40/.

Marsvin er afhængige af deres hørelse til fødesøgning. De bruger ekkolokalisering til at finde

deres bytte og er derfor følsomme overfor støj og vibrationer, der kan interferere med deres evne

til at lokalisere fødeemner og resultere i adfærdsændringer. Marsvinene er særligt følsomme over

for forstyrrelser i parringsperioden i juli-august, og når de kælver i maj-juni /41/. Der kendes ikke

til specifikke yngle- eller rasteområder for marsvin i danske farvande, men kalve er observeret i

hele deres udbredelsesområde og områder med høj tæthed af marsvin kan derfor betragtes som

vigtige yngleområder /41/.

Satellitmærkning af marsvin i perioden 1997-2016 indenfor Bælthavsområdet viste at tætheden

omkring Kriegers Flak er steget en smule og MaxEnt modelresultater viste at området er blevet

vigtigere for marsvin relativt til de seneste ca. 20 år, se Figur 7-19, og udgør især i

sommerperioderne et essentielt område, hvor sandsynligheden for høj tæthed er størst /53/.

50/91

Rambøll - Lynetteholm

Figur 7-19 Udbredelse af de satellitmærkede marsvin i Bælthavsforvaltningsområdet analyseret som Kernel-

tætheder (desto mørkere farve desto højere tæthed) fordelt på 10-års periode to sæsoner (Sommer: apr. – sep.,

vinter: okt. – mar.). Kernel-kategorierne er defineret som høj (indeholder 30% af alle positioner fra marsvin på

mindst muligt areal), middel (31-60%) og lav (61-90%). Antallet af marsvin og positioner per analyse: 1997-

2006, sommer: 39 dyr/1958 pos., 1997-2006, vinter: 18 dyr/765 pos., 2007-2016, sommer: 43 dyr/1540 pos.,

2007-2016, vinter: 33 dyr/1076 pos /53/.

51/91

Rambøll - Lynetteholm

Figur 7-20 Fordeling af egnede marsvinehabitater i Bælthavs-forvaltningsområdet modelleret vha. MaxEnt-

modeller i de to 10-årsperioder fordelt på sommer og vinter (rød angiver de mest foretrukne habitater). Det

højre panel viser ændringen mellem de to 10-årsperioder, hvor grøn viser de områder, der er blevet relativt mere

vigtige for marsvin i de seneste ti år, mens jo lysere farven er des mindre vigtig, er området blevet relativt til de

foregående 10 år. Generelt ses det, at den østlige del af området foruden Kattegat og Samsø bælt er blevet

relativt vigtigere over de seneste 10 år. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at de andre områder har mistet deres

betydning for marsvin /53/.

Marsvin er en strengt beskyttet bilag IV-art (jf. Habitatdirektivet) og arten er fredet i Danmark.

Vurdering af virkning på marine pattedyr

Indvindingsaktiviteter ved Kriegers Flak kan give anledning til undervandsstøj, der udbredes i

umiddelbar nærhed til indvindingsfartøjet. De primære kilder til støj kommer hovedsageligt fra

motorstøj fra indvindingsfartøjet og støj nær bunden og i røret under selve indvindingsprocessen.

Støjudbredelsen fra aktiviteterne afhænger af bathymetri, bundforhold samt andre fysisk-kemiske

forhold.

Støjpåvirkningen er afhængig af frekvensen (måles i Hz) samt lydstyrken (måles i decibel med

enheden dB re 1µPa). Påvirkningsgraden afhænger desuden af arternes følsomhed overfor

undervandsstøj. Effekter af støj på havpattedyr kan generelt inddeles i forskellige

påvirkningszoner: hørbarhed, adfærdsreaktioner, maskering (af andre lyde) og fysiologiske

skader (midlertidigt eller permanent høretab) og i ekstreme tilfælde andre fysiologiske skader

eller død. Grænseværdier for kontinuerlig støj og udvikling af hhv. midlertidigt (TTS) og

permanent høretab (PTS) hos sæler og marsvin er angivet i tabel 7-10. Marsvin er mere

følsomme overfor støj, hvilket fremgår af de lavere grænseværdier for TTS og PTS sammenlignet

med sæler.

52/91

Rambøll - Lynetteholm

Tabel 7-16 Tærskelværdier for temporære (TTS) og permanente (PTS) grænser for hørenedsættelse for sæler og

marsvin udsat for kontinuert undervandsstøj (dB re 1 µPa2s SEL cum) /54/.

Art

Gråsæl og spættet sæl

(PW pinnipedia)

Marsvin

(HF-hvaler)

TTS

(dB re 1 µPa

s SEL cum)

181

153

PTS

(dB re 1 µPa

s SEL cum)

201

173

Marsvin er kendetegnet ved meget høj følsomhed (lave tærskler) for høje frekvenser, der ligger

langt oppe i ultralydsområdet startende fra ca. 10 kHz til 100-160 kHz og med en meget skarp

øvre grænse for hørelsen. Marsvin har den højeste øvre grænse på omkring 160 kHz. Under 10

kHz falder følsomheden jævnt /47/.

Kildestyrken ved fartøjet blev i et studie målt til omtrent 185 dB re 1µPa for det mest støjende

fartøj, jf. Figur 7-21, tv /45/. Den modtagne lydenergi 100 meter fra støjkilden lå på under 140

dB re 1µPa

s, jf. Figur 7-21, th.

Figur 7-21 Kildestyrken af undervandsstøj fra 7 forskellige indvindingsfartøjer i drift, tv. og den modtagne

lydenergi målt 100 m fra fartøjet ”Sand Falcon” th /45/.

Der er foretaget en omregning af den målte lydenergi til den kumulativt modtagne lydenergi, for

at kunne sammenligne støjudbredelsen fra fartøjet med grænseværdierne i tabel Tabel 7-16. 140

SEL dB re 1µPa

s svarer omtrent til 175 SELcum dB re 1µPa

s henover den time, det tager at

fylde fartøjet. Den modtagne lydenergi er således tæt på grænseværdien for permanent

høreskade for marsvin med en afstand på 100 m fra indvindingsfartøjet. Taget i betragtning at

dyret skal opholde sig tæt på skibet i en time for at grænseværdien nås og at der er tale om

lavfrekvent støj under 10 kHz, så vurderes det at risikoen for permanent og midlertidig høreskade

er ubetydelig. Støjpåvirkningen vurderes at være lokal, kortvarig og af lav intensitet og det

vurderes derfor kun at kunne bortskræmme sæler og marsvin i umiddelbar nærhed af skibet og

ikke forårsage permanente eller midlertidige høreskader. Støjpåvirkningen af marine pattedyr

indenfor og udenfor påvirkningszonen vurderes på den baggrund at være ubetydelig.

Der foreligger ikke umiddelbart data på, hvordan sæler og marsvin reagerer på råstofindvinding.

Undersøgelser udført i forbindelse med andre marine anlægsaktiviteter, f.eks. nedspuling af

kabler i havbunden, viser at undervandsstøj kan medføre habitatfortrængning og undvigeadfærd

hos marine pattedyr og fisk, men at dyrene oftest vender tilbage til området når

anlægsaktiviteterne ophører /46/.

53/91

Rambøll - Lynetteholm

Tilstedeværelsen af fartøjer kan forårsage undvigeadfærd hos marsvin i en afstand på 200-400

meter /55/, hvilket dels kan skyldes undervandsstøj og dels en visuel respons. Marsvin forventes

derfor at undgå indvindingsfartøjet i denne afstand. Da påvirkningen er kortvarig og lokal,

vurderes det, at fortrængningen af enkelte individer på grund af fartøjets tilstedeværelse er

ubetydelig, og at den ikke vil have nogen væsentlig virkning på marsvin.

Da afstanden til den nærmeste sælkoloni er omkring 35 km og sæler kun forventes at opholde sig

sporadisk i området, vurderes den visuelle påvirkning at være kortvarig og lokal og uden

væsentlig betydning. Sejladsen imellem indvindingsområdet og anvendelseslokaliteten kan

potentielt forstyrre sæler og marsvin, hvor marsvin vurderes at være mest følsomme. Hvis

skibstrafikken er høj i et område, kan marsvins undvigeadfærd begrænse tiden til fødesøgning,

hvilket kan være kritisk, da marsvin har et højt stofskifte og har brug for at spise ofte /56/.

Undersøgelsen af Wisniewska et al. (2016) fandt dog ikke nogen overordnet signifikant effekt af

forstyrrelsen på dyrenes kumulative adfærdsbudget (dvs. den samlede tidsmængde brugt på

forskellige typer adfærd) /56/. Et argument mod kritisk påvirkning fra skibe er desuden det

faktum, at nogle af de mest tungt trafikerede farvande i den vestlige Østersø, som Kadetrenden,

Storebælt og den nordlige tip af Skagen også er områder, hvor den største koncentration af

marsvin findes /57/. Forstyrrelse fra fartøjer vurderes derfor at være ubetydelig for både marsvin

og sæler.

Fødegrundlaget for marsvin og sæler består hovedsageligt af fisk. Påvirkningen af de marine

pattedyrs fødegrundlag vurderes jf. afsnittet om fisk/fiskeri i afsnit 7.7 primært begrænset til

selve indvindingsområdet. På baggrund af påvirkningen på fisk/fiskeri jf. afsnit 7.7,

indvindingsområdets begrænsede udbredelse, samt at indvindingen af råstoffer, ”lastetid” hvor

indvindingsfartøjer vil være indenfor indvindingsområdet er vurderet at være omkring 4

time/døgn for periode på 0,3 år, vurderes påvirkningen af marsvin og sælers fødegrundlag at

være kortvarig og ubetydelig.

Samlet vurdering

Det vurderes samlet at den potentielle påvirkning af marine pattedyr vil være ”ubetydelig”, dvs.

at der ikke vil være væsentlige påvirkninger hverken indenfor eller udenfor indvindingsområdet,

og påvirkningszonen.

Tabel 7-17 Potentielle påvirkninger af marine pattedyr.

Potentiel påvirkning

Forstyrrelse

Intensitet

Mindre

Udbredelse

Lokal

Varighed

Kortvarig

Samlet vurdering af

potentiel påvirkning

Ubetydelig

Påvirkningen af marsvin og sæler kan reduceres yderligere ved at undgå indvindingsaktiviteter i

juni-august, der er uden for marsvinenes yngle- og parringstid og hvor Østersøpopulationen af

sæler er på land for at fælde eller pleje sine unger.

7.9

Fugle

Eksisterende forhold

I NOVANA overvågningen er der registreret flere fuglearter i kystområderne nær Kriegers Flak,

der er beskyttet igennem EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv. Det gælder flere arter af havfugle,

herunder havlit, sortand, fløjlsand og lommer. Observationerne knytter sig til kystnære lokaliteter

med undtagelse af havlit, lommer og sortænder, der er observeret tættest på Kriegers Flak under

midvinteroptællingerne i 2016, se Figur 7-22.

54/91

Rambøll - Lynetteholm

Den lavvandede sandbanke kan udgøre et fouragerings- og rasteområde for havfugle, der lever af

muslinger og fisk. Vanddybden ved Kriegers Flak er for stor til at understøtte havgræsser (15-27

m) og gør derfor området mindre attraktivt for mange trækfugle, herunder overvintrende og

rastende fugle. Der er flere ynglende fugle i kystområderne nær Kriegers Flak, hvoraf det

nærmeste yngleområde er Møn, der ligger ca. 20 km øst for flakket. Derudover vil der generelt

være arter af måger, terner samt andre havfugle på fourageringstræk, overflyvende eller

rastende.

Resultater fra DCE´s NOVANA overvågning, hvor der er foretaget midvintertællinger i 2016/2017

fra fly, er vist i Figur 7-22 for de hyppigst forekommende fugle nærmest Kriegers Flak.

55/91

Rambøll - Lynetteholm

Figur 7-22 Fordeling af 7.299 havlit (øverst), 740 rød- og sortstrubet lom (midt) og 77.517 sortænder (nederst)

optalt ved landsdækkende tællinger i midvinter 2016 /58/. Hvid-gul cirkel indikerer placering af

ressourceområdet, Kriegers Flak.

56/91

Rambøll - Lynetteholm

Ud fra midvintertællingerne er havlit den hyppigst forekommende fugl i nærheden af

efterforskningsområdet. Således udgør havlit den vigtigste havfugleforekomst for området, der

vinter og forår kan forekomme i området i et antal på over 10.000 fugle. Kriegers Flak er et af de

vigtigste overvintringsområder for havlit /58/. Vurderet ud fra de observerede tætheder anvender

en stor del af havlitterne den danske del af Kriegers Flak /92/.

Arten lever primært af muslinger, snegle og andre bunddyr men den æder også småfisk og

krebsdyr. Føden findes gerne i dybvandede havområder og arten er i stand til at dykke ned på

mere end 100 meters dybde efter føde /62/.

Også andre dykænder benytter området, om end mindre regelmæssigt og i lavere antal. Arter

som alkefugle og måger, der søger deres føde ved havoverfladen, forekommer mere

regelmæssigt, om end i ret små antal. Større forekomster af store måger er typisk forbundet med

fiskefartøjer og fiskeri i området /92/.

I 2016 blev bestanden af sort- og rødstrubede lommer estimeret til 8.388 i de indre danske

farvande, hvoraf under 10 blev registreret omkring Kriegers Flak /58/. Den sortstrubede og

rødstrubede lom lever af bundfisk og krebsdyr, som de jager på relativt lavt vand nær kysten.

Sortænder findes i lavvandede havområder, hvor de fouragerer og raster om vinteren. Ud af de

109.000-145.500 sortænder, der blev estimeret i de indre danske farvande i 2016, er der kun

observeret et par hundrede nær efterforskningsområdet. Sortænder lever fortrinsvist af muslinger

og snegle, men også af krebsdyr og orme i et mindre omfang /59//60/.

Vurdering af virkning på fugle

Påvirkning fra fysisk forstyrrelse

Havlit, rød- og sortstrubet lom, og sortand kan forekomme i indvindingsområdet og anses for de

mest følsomme fugle i forhold til forstyrrelse fra skibe, da de flygter på relativt lang afstand.

Flugtafstanden for havlit er omkring 100-500 m /69//70/, for lommer er den op til 1.000 m mens

sortanden flygter på omkring 1.200 m afstand, og en enkelt stor flok på 500 sortænder flygtede i

en afstand af 3,2 km. Undersøgelserne viser dog også, at de fleste fugle vil vende tilbage til

området, kort tid efter at de er blevet forstyrret. F.eks. viste en optælling at 10 % af sortænderne

var vendt tilbage efter to timer /67/.

Forstyrrelse fra skibet vurderes at være lokal og samlet set kortvarig, og samlet vurderes

påvirkningen af fuglene at være mindre.

Påvirkning fra ændret fødegrundlag

I forhold til tab af habitat til fouragering vil fourageringsgrundlaget helt eller delvist fjernes i

indvindingsområdet og muligheden for at udnytte området til fouragering kan være begrænset i

en længere årrække, førend der er sket en reetablering af fødegrundlaget (specielt epifauna med

blåmuslinger). Varighed for retablering vil også afhænge af hvorvidt der på senere tidspunkt vil

blive foretaget yderligere indvinding i området.

Muslingerne, som er vigtige for Havlit, findes med relativ høj dækningsgrad indenfor

indvindingsområdet, specielt for den sydlige del af området, se Tabel 7-9. Således vurderes

indvindingsområdet med forekomst af muslinger at være af betydning for især Havlit som

forekommer i højt antal på Kriegers Flak.

57/91

Rambøll - Lynetteholm

Generelt forventes fuglene i perioden under og efter indvindingen at måtte søge til

fourageringslokaliteter andre steder. I takt med at der med tid er mulighed for reetablering af

fødegrundlaget vil området kunne anvendes igen. Det skal anføres at indvindingsområdet udgør

et arealmæssigt begrænset område hvor fødegrundlaget for fugle elimineres, mens

omkringliggende arealer ikke påvirkes.

Påvirkningen af fugles fødegrundlag indenfor indvindingsområdet vurderes på den baggrund at

være moderat.

Påvirkning fra sedimentspild

Påvirkning af fugles fourageringsmuligheder på grund af sedimentspild og øget turbiditet er

vurderet at være ubetydelig, hvilket bl.a. skal ses på baggrund af at en betydende øgning i

turbiditet, som vil kunne medføre påvirkning af fugles fødesøgning, vil være begrænset til

området umiddelbart omkring indvindingsfartøjet, og dette for et kort tid/døgn

(indvindingsfartøjer vil foretage indvinding (lastetid) på samlet 4 timer/døgn) over en samlet

tidsperiode på 0,3 år, se afsnit 5.3.

Således vurderes påvirkningen af fugle pga sedimentspild (øget turbiditet) at være ubetydelig.

Samlet vurdering

Det vurderes samlet, at de potentielle påvirkninger af fugle under og efter indvindingen vil variere

fra at være ”ubetydelig” til ”mindre”, se Tabel 7-18

Tabel 7-18 Potentielle påvirkninger af fugle.

Potentiel påvirkning

Forstyrrelse

Ændret fødegrundlag

Sedimentspild

Intensitet

Medium

Lille

Udbredelse

Lokal

Varighed

Kort

Langvarig

Kort

Samlet vurdering af

potentiel påvirkning

Mindre

Moderat

Ubetydelig

7.10 Natura 2000 og anden naturbeskyttelse

Eksisterende forhold

Der er indhentet data til identifikation og beskrivelse af områderne på Naturstyrelsens

hjemmeside og Danmarks Miljøportal, samt på relevante tyske og svenske

myndigheders hjemmesider. Væsentlighedsvurderingen af Natura 2000-områderne tager

udgangspunkt i de marine habitatnaturtyper, da det vurderes at indvindingen ikke vil påvirke

landområder.

Natura 2000-områder ligger omkring efterforskningsområdet i afstande fra ca. 20 km til 86 km,

se Figur 7-23. Natura 2000-områderne består af følgende områder:

Det nærmeste, danske Natura 2000-område er N171, Klinteskoven og Klinteskov

kalkgrund, der ligger ca. 20 km sydvest for indvindingsområdet. Området udgøres af

habitatområde H207, Klinteskov kalkgrund, og fuglebeskyttelsesområde F90,

Klinteskoven.

Natura 2000-område N168, Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund, ligger ca.

34 km vest for indvindingsområdet og udgøres af habitatområde H147 af samme navn og

fuglebeskyttelsesområderne F84, Ulvsund, Grønsund og Farø Fjord, og F89 Præstø Fjord,

Ulvshale, Nyord og Jungshoved Nor.

58/91

Rambøll - Lynetteholm

Natura 2000-område N206, Stevns Rev, ligger ca. 37 km nordvest for indvindingsområdet

og udgøres af habitatområde H206 af samme navn.

Natura 2000-område N208, Bøchers Grund, ligger ca. 37 km sydvest for

indvindingsområdet og udgøres af habitatområde H208 af samme navn.

Natura 2000-område N252, Adler Grund og Rønne Banke, ligger ca. 86 km øst for

indvindingsområdet og udgøres af habitatområde H261.

Det svenske Natura 2000-område SE0430187, Sydvästskånes utsjövatten, ligger ca. 8 km

nord fra indvindingsområdet. Nord for dette område, ligger Natura 2000-området

Falsterbohalvön samt fuglebeskyttelsesområdet, Falsterbo-Foteviken med en afstand på

ca. 25 km fra indvindingsområdet.

Det nærmeste tyske Natura 2000-område DE1343401, Plantagenetgrund, der ligger ca.

39 km syd for indvindingsområdet.

Figur 7-23 Natura 2000 beskyttelsesområder omkring Kriegers Flak.

I det følgende behandles kun de nærmeste Natura 2000-områder, herunder Klinteskoven og

Klinteskov kalkgrund (N171) og det svenske Natura 2000-område Sydvästskånes utsjövatten

(SE0430187). De øvrige vurderes at ligge i for stor afstand til at der kan forekomme en potentiel

påvirkning for disse områder.

59/91

Rambøll - Lynetteholm

I Tabel 7-19 er udpegningsgrundlaget for de to Natura 2000 områder vist. Heraf fremgår at

området N171 har udpegninger af marine habitattyper, flagermus og fugle, mens

udpegningsgrundlaget for område SE0430187 omfatter marine habitattyper og marine pattedyr.

Tabel 7-19 Udpegningsgrundlag for de nærmeste Natura 2000-områder; N171, Klinteskoven og Klinteskov

kalkgrund, og SE0430187, Sydvästskånes utsjövatten. (Y) betegner ”ynglende” fugle. Markeringer i fed er

omfattet af nærværende væsentlighedsvurdering.

Udpegningsgrundlag

N171, Klinteskoven og Klinteskov kalkgrund

Marine naturhabitattyper

1110 Sandbanke

1170 Rev

Arter

Bredøret flagermus

Fugle

Hvepsevåge (Y)

Vandrefalk (Y)

Rødrygget tornskade (Y)

SE0430187, Sydvästskånes utsjövatten

Marine naturhabitattyper

1110 Sandbanke

1170 Rev

Arter

Gråsæl

Spættet sæl

Marsvin

I det følgende beskrives de væsentligste karakteristika for naturhabitattyperne, sandbanke og

rev, der findes nær indvindingsområdet og som er omfattet af nærværende

væsentlighedsvurdering.

Idet indvindingen ligger ca. 20 km fra land, er en påvirkning af de udpegede ynglende fugle, samt

flagermus ikke relevant og de behandles derfor ikke yderligere. Eventuel påvirkning af trækruter

vurderes heller ikke at være relevant når forstyrrelser fra skibstrafik i forbindelse med

indvindingsaktiviteterne sættes i relief til årlig skibstrafik i området ved/omkring Kriegers Flak.

Beskrivelse samt vurderingen af påvirkningen af Marsvin og sæler er behandlet i afsnit 7.8 hvor

påvirkningen er vurderet som værende ubetydelig.

Hovedparten af den marine del af Natura 2000-området, N171, udgøres af naturtypen 1170 rev

(1.572 ha), der til dels består af hård kalkbund. I den sydøstlige del af området er der registreret

125 ha af habitattypen 1110 sandbanke, som sandsynligvis strækker sig længere ud end

habitatområdets grænser /77/.

Sandbanker dominerer det svenske Natura 2000-område, SE0430187, med 43.813 ha, mens en

mindre andel af området på 199,4 ha. udgøres af habitattypen – 1170 rev. Den aktuelle tilstand

af de marine naturhabitattyper er ikke vurderet, da der ikke foreligger en metode til at

tilstandsvurdere de marine naturhabitattyper endnu.

1110 Sandbanke

Sandbanker er forhøjninger i havbunden, der ikke blottes ved ebbe. De danner ofte aflange

formationer og består typisk af sandede sedimenter selvom der også findes mudder og

grovkornet sediment sandbanker. Der kan oftest findes forskellige arter af havgræs på og

omkring sandbankerne, der danner leve- og opvækstområde for en række hvirvelløse dyr samt

fiskearter. Naturtypen er følsom overfor næringsberigelse, da det kan stimulere vækst af

60/91

Rambøll - Lynetteholm

opportunistiske alger, der kan forårsage skygning og kan medføre en højere omsætning og øget

iltforbrug i havbunden, potentielt med periodiske iltsvind til følge. For at bevare naturtypen og

iboende arter, er det derfor vigtigt at undgå næringsberigelse. Desuden bør sandbankens

naturlige sedimentdynamik ikke hindres og strømningsforhold og bølgeeksponering bør forblive

uændret. Øgede strømningsforhold omkring sandbanken kan resultere i en hindring af

havgræssets udbredelse ved frøsætning samt fraktionering af bedets sider som resultat af

ballistisk stres fra drivende materiale som blæretang. Øget bølgepåvirkning og strømforhold kan

desuden forårsage re-suspension af sedimentet, der forringer lysforholdene og nedsætter

produktionen /93/.

1170 Rev

Rev er områder i havet, der består af hårde, kompakte substrater på enten fast eller blød bund.

Revene rager op fra havbunden og adskiller sig på den måde topografisk fra den omgivende

havbund. Revets hårde substrat kan være enten af biologisk oprindelse – f.eks. levende eller døde

muslingeskaller - eller være af geologisk oprindelse - f.eks. sten, kridt eller andet hårdt materiale.

Revet kan eventuelt være blottet ved ebbe. Eksempler på biogene 1170 rev er muslingebanker

dannet af østers, blåmuslinger eller hestemuslinger. Variationer i bl.a. saltholdighed og dybde

giver de enkelte rev en stor variation af dyr og planter, som ofte er helt forskellig fra andre, selv

nærliggende rev. Karakteristiske arter for rev omfatter en række havalger, herunder brun- rød-

og grønalger, hvor arter indenfor slægten Fucus og arter indenfor ordenen Ceramiales er særligt

karakteristiske. Karakteristiske arter af dyr er havbørsteorme, muslinger, koldtvandskoraller,

havsvampe, søanemoner, mosdyr, polypdyr, søpunge, rurer, krebsdyr og fisk. De væsentligste

påvirkninger af naturtypen er næringsberigelse, fiskeri med slæbende redskaber, stenfiskeri og

råstofindvinding samt miljøfremmede stoffer. Indslæbte fremmede arter kan også tænkes at

påvirke naturkvaliteten negativt. Klimaeffekter og fysiske forstyrrelser fra skibstrafik kan også

være årsag til påvirkninger af naturtypen /93/.

Væsentlighedsvurdering

I det følgende vurderes påvirkninger af de nærmeste Natura 2000-områder; N171 og SE0430187.

De øvrige Natura 2000-områder vurderes at ligge så langt fra indvindingsområdet (> 20 km) at

en væsentlig påvirkning af udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områderne kan afvises.

Potentielle kilder til eventuelle påvirkninger fra råstofindvinding på Kriegers Flak, der kan have

betydning for udpegningsgrundlaget for de to nærmeste Natura 2000 områder er sedimentspild

og heraf afledte effekter, samt visuel forstyrrelse.

Sedimentspild og sedimentation kan potentielt påvirke de marine habitatnaturtyper, sandbanke

og rev, der er udpeget for både N171 og SE0430187. Sedimentmodellering foretaget i forbindelse

med nærværende miljøkonsekvensvurdering, viste at sedimentspildet begrænser sig til områder

inden for påvirkningszonen, som er en 500 m bred zone som omkranser selve indvindingsområdet

/90/. Således vil der ikke forekomme sedimentspredning eller sedimentation indenfor, eller i

nærheden af de to nærmeste Natura 2000 områder som ligger hhv. 20 km (område N171) og 8

km (område SE0430187) fra indvindingsområdet. Sammenfattende vil der ikke være risiko for

påvirkninger af de marine habitatnaturtyper.

Potentielle påvirkninger af spættet sæl og marsvin er vurderet i afsnit 7.8. I relation til disse arter

vurderes det, at afstanden fra selve indvindingsområdet til Natura 2000-området på hhv. 20 km

og 8 km, gør at den ansøgte råstofindvinding ikke vil medføre væsentlig forstyrrelse eller forringe

fourageringsforholdene for de to arter.

61/91

Rambøll - Lynetteholm

Indvindingsaktiviteterne vurderes ikke at påvirke fødegrundlaget for fugle indenfor

fuglebeskyttelsesområde F90, da indvindingens fysiske forstyrrelse af havbunden begrænser sig

til lokalt omkring indvindingsområdet og sedimentspredningen er ubetydelig udenfor

påvirkningszonen. Desuden knytter fuglenes fødegrundlag sig til landområder og

indvindingsaktiviteterne vurderes derfor ikke at påvirke fugle på udpegningsgrundlaget

væsentligt.

Samlet konklusion

Det vurderes samlet set at det på forhånd kan afvises at indvindingsaktiviteterne vil medføre

risiko for væsentlige påvirkninger på Natura 2000-områdernes udpegningsgrundlag og

bevaringsstatus, idet afstanden er for stor og påvirkningerne er kortvarige og ubetydelig udenfor

påvirkningszonen.

Samlet vurderes der således ingen/ubetydelig påvirkning indenfor natura 2000 områder.

Tabel 7-20 Potentielle påvirkninger af Natura 2000 og anden naturbeskyttelse.

Potentiel påvirkning

Påvirkning af

udpegningsgrundlag og

bevaringsstatus

Intensitet

Ingen/ubetydelig

Udbredelse

Varighed

Samlet vurdering af

potentiel påvirkning

Ingen/ubetydelig

7.11 Bilag IV-arter

Marsvin vurderes at være den eneste bilag IV art, der forekommer regelmæssigt i nærheden af

efterforskningsområdet. Påvirkninger af marsvin er beskrevet i afsnit 7.8 og potentielle

påvirkninger omfatter primært undervandsstøj. Støj fra indvindingsaktiviteterne vil være

begrænset til indvindings- og påvirkningsområdet, samt sejlruten for sejlads mellem

indvindingsområdet og Lynetteholm. Støjpåvirkningen af marine pattedyr, vurderes ikke at kunne

medføre midlertidig eller permanent høreskade, og påvirkningen af marsvin vurderes at være

ubetydelig både indenfor og udenfor indvindingsområdet og påvirkningszonen, og vil ikke medføre

en væsentlig påvirkning af den økologiske funktionalitet eller bestand af arten, se afsnit 7.8.

Tabel 7-21 Potentielle påvirkninger af bilag IV arter.

Potentiel påvirkning

Påvirkning af økologisk

funktionalitet eller

bestand af arten marsvin

Intensitet

Mindre

Udbredelse

Lokal

Varighed

Kortvarig

Samlet vurdering af

potentiel påvirkning

Ubetydelig

7.12 Kulturhistoriske interesser

Eksisterende forhold

Kulturhistoriske interesser på havbunden er omfattet af fredningsbestemmelserne i

naturbeskyttelsesloven. Alle kulturhistorisk værdifulde bundfaste anlæg ligesom forhistoriske

stenalderbopladser og vrag af skibe skal beskyttes.

I Slots- og Kulturstyrelsens database Fund og Fortidsminder er registreret 2 vrag i

påvirkningszonen, begge angivet som vrag fra nyere tid, Figur 7-24.

62/91

Rambøll - Lynetteholm

Figur 7-24 Udsnit fra Slots- og Kulturstyrelsens database Fund og Fortidsminder; de to fund 94 og 95 er

registreret som vrag fra nyere tid.

Der er ikke fundet vrag eller fortidsminder i området i forbindelse med den geofysiske

kortlægning. Nærmest fundne vrag ligger ca. 1 km syd for det sydligste punkt af

påvirkningszonen. Der er fundet syv magnetiske anomalier inden for det søgte

efterforskningsområde Figur 7-25.

Der er i 2021 taget kontakt til Vikingeskibsmuseet. Museet har en del viden om Kriegers Flak fra

tidligere undersøgelser. Området er gennemset forud for Kriegers Flak havmøllepark, men data

vurderes at være forældede, da området har stor mægtighed og måske mobilitet ar det marine

sand. Under etablering af havmølleparken er dukket kulturhistoriske objekter op, som ikke var

fundet under forundersøgelserne. Museet angiver for stenalderens vedkommende, at

fremgangsmåden kan være at friholde det underliggende palæoterræn, dvs. udlade at suge

ressourcen i bund.

63/91

Rambøll - Lynetteholm

Figur 7-25 Oversigt over magnetiske anomalier fundet på det søgte efterforskningsområde. De grønne prikker

markerer magnetiske anomalier.

Vurdering af virkning på miljøet

Kulturarvsstyrelsen skal høres ved råstofindvinding i havbunden, og giver i den forbindelse sin

vurdering af, om de planlagte arbejder eller aktiviteter vil forstyrre beskyttede kulturhistoriske

interesser. Hvis det er tilfældet, kan Kulturarvsstyrelsen pålægge bygherren at betale for en

marinarkæologisk forundersøgelse.

Der er indtil nu ikke fundet vrag eller andre fortidsminder indenfor ressourceområdet. I

forbindelse med ansøgning om råstofindvinding i ressourceområderne vil Slots- og Kulturstyrelsen

blive inddraget med henblik på at sikre at råstofindvinding sker under hensyntagen til

marinarkæologiske interesser, og afgøre om yderligere undersøgelse kræves. Stenalderbopladser

undgås ved at undgå at suge ned til morænebund og der udlægges friholdelseszone omkring

eventuelle vrag eller andre objekter. I tilfælde af at indvindingsaktiviteterne finder spor af

fortidsminder eller vrag omfattet, skal fundet anmeldes til Slots- og Kulturstyrelsen, jævnfør

museumsloven, og arbejdet vil blive standset.

På baggrund af de forholdsregler, der er beskrevet ovenfor, vurderes der ikke at være påvirkning

af kulturhistoriske interesser ved indvinding.

Tabel 7-22 Potentielle påvirkninger af Kulturhistoriske interesser

Potentiel påvirkning

Påvirkning af

kulturhistoriske interesser

Intensitet

Ingen/ubetydelig

Udbredelse

Varighed

Samlet vurdering af

potentiel påvirkning

Ingen/ubetydelig

64/91

Rambøll - Lynetteholm

7.13 Skibstrafik

Eksisterende forhold

I dette afsnit præsenteres skibstrafikken, der sejler i nærheden af og gennem indvindingsområdet

ved Kriegers Flak, sammen med de nærmeste omgivelser ved sandindvindingen. I Figur 7-26 ses

et søkort med markering af Kriegers Flak, hvor dybden er mindre end det omgivende farvand. Det

ses, at der er fastlagt trafiksepareringssystemer for den kommercielle skibstrafik i nord-, syd-,

øst- og vestgående retninger ud for fyret ved Falsterbo Rev. Af Figur 7-26 ses også

trafiksepareringssystemer for skibstrafikken for ruter langs Sveriges sydkyst nord om Kriegers

Flak, samt vest og syd for i retning af Gedser og Tyskland. Derudover er der færgeruter med

passage til og fra Trelleborg forbi Kriegers Flak. På intensitet kortet i Figur 7-27 er dette illustreret

ved brug af skibsregistreringer (AIS-data) dækkende hele år 2019.

Figur 7-26 Eniro søkort for Østersøen syd for Sverige med vejledende søafmærkninger for nordiske farvande.

Trafiksepareringssystemer er illustreret ved Falsterbo Rev fyr, syd for Møn, samt mod øst nær Bornholm, ref.

/78/.

Trafikintensitet

Intensitetskortet for skibstrafikken i Figur 7-27 viser AIS-data for år 2019 for området omkring

Kriegers Flak hvor både kommerciel skibstrafik og lystsejlads er illustreret. Blå angiver en høj

intensitet, rød/gul angiver middel og hvid er en lav intensitet. Kommerciel trafik er i denne

sammenhæng alt andet end lystsejlere og inkluderer krydstogtsskibe, færger, fragtskibe,

fiskerbåde og militære fartøjer.

65/91

Rambøll - Lynetteholm

Figur 7-27 Skibstrafikintensiteten for hele år 2019 i området omkring ressourceområdet for Kriegers Flak.

Det ses, at skibstrafikken overordnet følger trafiksepareringen i de angivne retninger vist i Figur

7-26. Derudover er også øvrige ruter med moderat intensitet, som går på tværs af Østersøen i

Figur 7-27. Skibstrafikken, der passerer Kriegers Flak området, fremgår af Figur 7-27 som lige

ruter der passerer i nordvestlig/sydøstlig retning, samt den trafikerede rute mod Trelleborg, der

er forbipasserende i nordøst/sydvestlig retning. Disse skibes karakteristika er yderligere

analyseret og beskrevet i det efterfølgende afsnit, hvilke kun inkluderer de skibe der har passeret

en passagelinje, se Figur 7-28.

Karakteristika af trafikken

Til at kortlægge trafikken igennem området er der i tillæg til trafikintensitetskortene også blevet

tilføjet to passagelinjer, over hvilke trafikken af skibe på basis af AIS-data er talt og opgjort for

fordelingen på skibstype, længder og dybgang. Disse passagelinjer er vist på kortet i Figur 7-28.

66/91

Rambøll - Lynetteholm

Figur 7-28 Kort med Kriegers Flak området samt passagelinjerne og fordeling af trafikken i hver

krydsningsretning på linjen. Grøn og blå farve angiver trafik i hver retning, med en indikation af hvor der er mest

trafik.

Passagelinjerne er placeret vinkelret på de trafikerede skibsruter ud fra intensitet kortet i området

ved Kriegers Flak i Østersøen og dækker dermed trafikken, der sejler igennem området samt tæt

forbi. Bemærk, at histogrammerne langs passagelinjerne angiver antal passager fordelt langs

linjen og ikke skibenes sejlretning. Histogrammerne skaleres individuelt og mængden af trafik

over passagelinjerne kan derfor ikke sammenlignes direkte i Figur 7-28.

I det følgende præsenteres en beskrivelse af trafikken over passagelinjerne, hvor antallet af skibe

fordelt på skibstype opgøres for andelen af både, der har en AIS-sender for hver passagelinje

samt totalen. Tabel 7-23 har således opsummeret skibstrafikken målt ved passagelinjerne ved

Kriegers Flak i for AIS-data i 2019.

Tabel 7-23 Antal passager målt i begge retninger over passagelinjerne ved Kriegers Flak fordelt på skibstyper i

2019.

Skibstype

Hurtig færge

Fiskefartøj

Fragtskib

Tankskib

Andre skibe

Passagerskib

Lystbåde

Serviceskib

Passagelinje A

208

5.555

443

Passagelinje B

145

111

Total

353

205

5.558

486

Total

6.357

345

6.702

67/91

Rambøll - Lynetteholm

Da ikke alle skibe opgiver deres skibstype i deres AIS-data, så ses af Tabel 7-23 et mindre antal

passager af ”andre skibe”. Af de ”andre skibe” er en stor andel militære fartøjer samt lystsejlere.

Fra Nordisk Transportpolitisk Netværk rapporter kan skibsruter fra Trelleborg aflæses hvilket

fremgår i Tabel 7-24, hvor det ses at antallet af passager understøtter resultatet fra Tabel 7-23

for passagerskibe.

Tabel 7-24 Seneste års antal ture pr. år for færgeruter nær Kriegers Flak, ref. /80/, /81/, /82/, /83/, /84/.

Antal færgeture

Færgerute

Trelleborg-Rostock

Trelleborg-Travemünde

2014

3.720

2.408

2015

4.132

2.166

2016

3.788

2.312

2017

3.496

2.336

2019

3.496

2.336

Note: Rapport med nøgletal for færgeruterne i korridoren i 2018 er ikke tilgængelig.

For yderligere forståelse af de forbipasserende skibstyper ved Kriegers Flak i Østersøen, ses i

Tabel 7-25 skibstypernes dybgang inddelt i størrelsesklasser. Heraf ses en større andel af skibe

med ukendt dybgang, hvilket hovedsageligt relaterer sig til lystbåde samt enkelte øvrige

skibstyper.

Tabel 7-25 Skibes dybgang målt i begge retninger over begge passagelinjer ved Kriegers Flak fordelt på

skibstyper i 2019.

Skibstype

Hurtig færge

Fiskefartøj

Fragtskib

Tankskib

Andre skibe

Passagerskib

Lystbåde

Serviceskib

Ukendt

109

466

≤2m

104

>2 m – 4m

130

>4m – 6m

166

4009

>6m – 8m

1436

>8m

Total

353

205

5558

486

Total

624

155

225

4209

1489

6702

Derudover har 50% af alle skibe, der er registreret med AIS fra passagelinjerne i år 2019, en

længde på 177 m til 200 m, hvilket hovedsageligt er knyttet til den store andel af passagerskibe.

Af de fragtskibe der har passeret, er deres længder fra 77 m til 139 m, hvorimod lystsejlernes

skibene typisk er mellem 10 m og 20 m lange.

Vurdering af virkning på skibstrafik

Der forudsættes, at der indvindes med to skibe og at hvert skib kan laste 10.000 m

. Det tager en

time at henholdsvis losse og laste. Afstanden fra Kriegers Flak til Lynetten er ca. 80 km og

sejlhastigheden antages omkring 15 km/t hvilken betyder, at sejltiden én vej er ca. 5 timer. I alt

tager én lastning, én lodsning og sejltur tur/retur i alt ca. 2 timer + 2 x 5 timer = 12 timer. Det

betyder at de to skibe tilsammen kan indvinde fire laste pr. døgn, i alt 40.000 m

per døgn.

Den største indvinding på kortest tid finder ifølge ’Anlægstidsplan, Hovedforslag 2’ sted i år 2023

hvor Entreprise 001 og 003 indvinder 980.000 m

+ 1.340.000 m

på 1,5 - 3,5 måneder. Dette

68/91

Rambøll - Lynetteholm

betyder at det i store dele af perioden kan forekomme, at der indvindes med den maksimale

mulige indvindingsrate på 40.000 m

per døgn.

For at betragte indvindingsraten konservativt antages det derfor i nærværende studie at hele

indvindingsmængden på 4,5 mio. m

indvindes over én sammenhængende periode med en

indvindingsrate på 40.000 m

/døgn. Det vil sige, at der indvindes 40.000 m

/døgn hen over 113

døgn. Der indvindes 4 gange i døgnet á en times varighed per gang. Indvindingen fordeler sig

jævnt over indvindingstimen.

Sandindvindingen ved Kriegers Flak foretages med en slæbesuger (Trailing Suction Hopper

Dredger). Da der ikke er foretaget valg af fartøj, antages det at skibet vil minde om eksempelvis

”Volvox Asia”, som har en lastekapacitet på 10.834 m

, ref. /79/. Skibet har en længde på 140 m.

og en bredde på 26 m. Det antages at skibet vil sejle med en hastighed på 1 knob under

indvinding.

Når indvindingsfartøjerne er på vej til og fra Kriegers Flak området antages de at indgå i den

almindelig trafik og navigere herefter. Dette anses ikke til at påvirke den kommercielle eller

rekreative sejlads i området mellem Lynetteholmen og Kriegers Flak, da antallet af

indvindingsfartøjer vurderes at være negligeabelt i forhold til anden skibstrafik.

Indvindingsfartøjerne vil i et vist omfang skulle ligge stille ved Kriegers Flak og derved kunne

påvirke anden skibstrafik i området.

I anlægningsfasen vil den ovenstående skibstrafik fra Tabel 7-23 potentielt påvirkes af den

aktivitet indvindingsfartøjerne udgør ved sandindvinding ved Kriegers Flak. Derudover kan det ses

i Figur 7-28 at Kriegers Flak er i en afstand af mindst 2000 meter til den nærliggende

kommercielle rute til og fra Trelleborg, hvorved erhvervstrafikken ikke vil hindres af dette.

Fokuseres der udelukkende på skibstrafikken for hver passagelinje fra Tabel 7-23, så vil der med

6.357 passager på et år for ”Passagelinje A” i gennemsnit være 18 passager per dag. Disse vil

dog langt overvejende passere vest for Kriegers Flak i en afstand af mindst 2 km på en ganske

fastlagt rute. Derudover udgøres langt størstedelen af denne trafik af færger, som må forventes

at være meget rutinerede i forhold til sejladsen på ruten. For ”Passagelinje B” med 345 passager i

alt for år 2019 er der i gennemsnit én passage per dag. Derudover ses af Tabel 7-23, at der er

meget få passager fra lystbåde ved Kriegers Flak, og at aktiviteten hovedsageligt består af

fragtskibe, samt en andel af ”andre skibe” som tidligere beskrevet er militære fartøjer samt

lystsejlere.

Illustreret i Figur 7-28 ses, at indvindingsområdet er ca. 3 x 2 km stort og passagelinje B er ca. 5

km lang og over denne strækning passerer der ca. et skib om dagen. Inden for området af

Kriegers Flak er der dermed færre skibe der passerer. Ud fra intensiteterne i Figur 7-27 passerer

der ligeså skibe i den diagonalt modsatte retning langs passagelinje A. Givet indvindingsområdet

størrelse vil det langt fra være hver dag, at et passerende skib potentielt vil være på

kollisionskurs mod en sandsuger på 140 m i længden inden for området.

Geometrisk set svarer det til en passage om dagen inden for ca. 3 km. Sandsugeren fylder 140 m

ud af områdets 3.000 m svarende til ca. 4,6 % af sandindvindingsområdet ved Kriegers Flak.

Sandsugerne arbejder i fire timer hvert døgn (4/24 = 16,6 %) over 113 døgn. Sandsynligheden

for at et passerende skib umiddelbart er på kollisionskurs med sandsugeren kan på den baggrund

vurderes til 16,6 % x 4,6 % hver dag x 100 arbejdsdage = 0,76

≈

ét forbipasserende skib i

sandindvindings perioden på de 113 døgn, der har kollisionskurs mod sandsugeren i arbejde.

69/91

Rambøll - Lynetteholm

Da farvandet ved Kriegers Flak i området omkring indvindingsområdet har en dybde på mere end

15 meter jf. Figur 7-26, og da Tabel 7-25 viser at ingen af de forbipasserende skibe over hele året

har en dybgang på mere end 8 meter, så vil dette ikke begrænse skibe i deres mulighed for at

kunne navigere udenom, hvilket skibe gør til daglig i forhold til hinanden. Derfor vurderes det, at

indvindingsfartøjerne daglige aktivitet i perioden ikke i større omfang vil påvirke den

omkringliggende skibstrafik og dermed være en ubetydelig påvirkning, da skibstrafikken fortsat

kan sejle videre.

Det vurderes, at påvirkning ved Kriegers Flak i Østersøen på den almindelige skibstrafik er

ubetydelig. I Tabel 7-26 er givet en sammenfattende vurdering af de vurderede miljøpåvirkninger

for skibstrafik for anlægningsfasen.

Tabel 7-26 Potentielle påvirkninger af skibstrafik.

Potentiel påvirkning

Påvirkning af skibstrafik

Intensitet

Mindre

Udbredelse

Lokal

Varighed

Kortvarig

Samlet vurdering af

potentiel påvirkning

Ubetydelig

7.14 Luftforurening

Eksisterende forhold

De luftforureningsmæssige forhold ved Kriegers Flak er jf. afsnit 7.13 karakteriseret ved lokal og

regional påvirkning forårsaget af emissioner fra skibe. Lokalt udgøres disse primært af

passagerskibe og mindre grad fragtskibe og andre skibe.

Vurdering af virkning på miljøet

De luftforureningsmæssige konsekvenser er belyst gennem opgørelse af mængden af

luftforurenende stoffer, der udledes fra indvindingsfartøjet til atmosfæren i forbindelse med

råstofindvindingen.

Sandindvindingen ved Kriegers Flak foretages med en slæbesuger. Det antages at ”Volvox Asia”,

som har en lastekapacitet på 10.834 m

, er et passende modelfartøj /79/. Skibet har en længde

på 140 m. og en bredde på 26 m.

Emissionerne er bestemt på grundlag af forudsætninger for indvindingsscenariet som beskrevet i

kapitel 5:

•

Transportafstande: 80 km mellem Lynetteholmen og Kriegers Flak.

•

Indvindingsmængde: 4,5 mio. m

•

Fartøjslast: 10.000 m

•

Arbejdscyklus pr. last tur/retur: 12 timer.

Beregning af emissioner er baseret på følgende konservative forudsætninger for en arbejdscyklus:

•

3 timers transport til og fra Kriegers Flak: Med 95% belastning af fremdriftsmotorer.

Modelfartøjets hastighed er sat til 90% af hastighed med last, dvs. 90% af 16 knob=14,4

knob, jf. /79/.

•

1 time til henholdsvis indvinding og losning: 100% på pumper samt og 10% på fremdrift

og thrusters.

•

4 timer standby i hver cyklus: 10% på fremdrift og thrusters.

Estimat for det samlede brændstofforbrug og emissioner fra indvindingsfartøjerne i forbindelse

med indvinding af materialerne, samt transport af materialerne fra indvindingsområdet til

Lynetteholmen og indfyldning ved Lynetteholm er som vist i Tabel 7-27.

70/91

Rambøll - Lynetteholm

Tabel 7-27 Estimerede

samlede emissioner ved indvinding af 4,5 mio. m

fra Kriegers Flak.

Brændstofforbrug

(ton)

8.200

(ton)

10.800

(ton)

499

(ton)

6,8

Til sammenligning er de samlede danske udledninger inklusiv national skibstrafik i 2018 /95/,

/96/, /97/:

•

54,8 mio. tons CO

e (inkl. arealanvendelse)

•

105.730 tons NO

•

10.860 tons SO

Det vurderes, at påvirkning af luftforureningen ved Kriegers Flak og langs sejladsruten i

Østersøen og Øresund er ubetydelig, og påvirkningen af det globale klima er ubetydelig/mindre. I

Tabel 7-26 er givet en sammenfattende vurdering af de luftforurenings- og klimamæssige

påvirkninger fra indvindingsfartøjet/indvindingsfartøjerne.

Tabel 7-28 Potentielle påvirkninger af luftkvalitet.

Potentiel påvirkning

Påvirkning fra

luftforureningskomponenter

(NO

og SO

)

Påvirkning fra klimagasser

(CO

)

Intensitet

Udbredelse

Regional-

grænseoverskridende

Grænse

overskridende

Varighed

Samlet vurdering af

potentiel påvirkning

Ubetydelig

Mindre

Kortvarig

Mindre

Kortvarig

Ubetydelig/Mindre

7.15 Materielle goder

Eksisterende forhold

For området omkring Kriegers Flak er der registreret følgende forhold, se Figur 7-29:

•

Havvindmøllepark inkl. tilhørende transformerplatforme-/stationer, kabler.

Reservationsområde for råstofindvinding, indvindingsområder.

Kabler.

Områder hvor ankring, fiskeri og arbejder på havbund frarådes.

Losseplads for eksplosiver.

71/91

Rambøll - Lynetteholm

Figur 7-29 Materielle goder omkring Kriegers Flak og undersøgelsesområdet for sandindvinding /111/.

Vurdering af virkning på miljøet

Der vurderes ikke at være nogen af de forhold som er beskrevet ovenfor hvor der vil være nogen

risiko for påvirkninger/betydende påvirkninger under og efter indvinding er foretaget, se Tabel

7-29.

Tabel 7-29 Potentielle påvirkninger i forbindelse med materielle goder.

Samlet vurdering

Potentiel påvirkning

Havvindmøllepark inkl. tilhørende

transformerplatforme-/stationer,

Intensitet

Udbredelse

Varighed

af potentiel

påvirkning

Ingen/ubetydelig

kabler

Reservationsområde for

råstofindvinding,

Ingen/ubetydelig

indvindingsområder

Kabler

Ingen

Områder hvor ankring, fiskeri og

Ingen

arbejder på havbund frarådes

Losseplads for eksplosiver

Ingen

1: Der henvises til afsnit 7.19 for kumulative påvirkninger.

Ingen/ubetydelig

Ingen

72/91

Rambøll - Lynetteholm

7.16 Rekreative interesser

Eksisterende forhold

Rekreative interesser i form af skibstrafik kan forekomme (se afsnit 7.13 og Tabel 7-23), men der

er ikke lystbådehavne eller lignede i nærheden, og området passeres ikke af større

skibstrafikruter.

Der forekommer et begrænset trollingfiskeri på Kriegers Flak efter laks, og også havørred. Der

sejles bl.a. ud fra Rødvig Havn til Kriegers Flak, som i vinterhalvåret er en af de væsentligste

pladser, idet laksene jager sild, som presses op mod Kriegers Flak. Der fiskes flere steder ved

Kriegers Flak afhængig af vind og strøm. De kendte pladser ligger 20-30 sømil ude fra Rødvig

Havn på vanddybder på 30 til 40 meter /112/.

Kriegers Flak var tidligere kendt som et område, hvor store torsk samlede sig i forårs- og

sommermånederne. De store torsk er gået meget tilbage i antal, og arrangerede lystfiskerture til

området er mere eller mindre ophørt.

Området Kriegers Flak udgør ikke en væsentlig dykkerlokalitet for fritidsdykkere.

Vurdering af påvirkning på miljøet

Der er jf. afsnit 7.16.1 ingen registrering af væsentlige rekreative interesser for

indvindingsområdet og påvirkningszonen, eller for omkringliggende områder, Tabel 7-30.

Tabel 7-30 Potentielle påvirkninger af rekreative interesser.

Potentiel påvirkning

Rekreative interesser

Intensitet

Ubetydelig

Udbredelse

Varighed

Samlet vurdering af

potentiel påvirkning

Ingen/ubetydelig

7.17 Marine planforhold

I dette afsnit foretages en vurdering af hvilke konsekvenser indvindingen kan have ift. målene i

havstrategidirektivet (MSFD) og vandrammedirektivet (WFD) (som de er blevet gennemført i

national lovgivning; Danmarks Havstrategi og Vandområdeplaner 2015-2021).

Eksisterende forhold

Afsnittet beskriver de eksisterende forhold for vandområder omfattet af Danmarks Havstrategi

samt vandområder omfattet af vandplanlægning i nærheden af indvindingsområdet på Kriegers

Flak.

Vandområder omfattet af Danmarks Havstrategi

Havstrategidirektivet (MSFD, direktiv 2008/56/EF) /105/ er det første omfattende stykke EU-

lovgivning, der specifikt har til formål at beskytte havmiljøet og naturressourcer og fremme en

bæredygtig udnyttelse af havområder. Det etablerer en ramme, inden for hvilken hver af

medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at opnå eller opretholde en god

miljøtilstand (GES) af havmiljøet senest i 2020 (artikel 1).

MSFD skitserer 11 deskriptorer, der anvendes til at vurdere GES for havmiljøet og indeholder en

liste over tilknyttede menneskeskabte påvirkninger. Da disse deskriptorer dækker en bred vifte af

emner, har EU-Kommissionen udarbejdet en række detaljerede kriterier og metodiske standarder

for god miljøtilstand, for at hjælpe medlemsstaterne med at måle fremskridt ift. Tilstand /108/.

73/91

Rambøll - Lynetteholm

MSFD blev gennemført i Danmark ved lov om havstrategi (lov 522 af 26/05/2010, og

lovbekendtgørelse af 10. december 2015). I overensstemmelse med denne lovgivning har

Miljøstyrelsen, udarbejdet en detaljeret vurdering af den nuværende miljøtilstand (for hver

deskriptor) med en definition af GES på regionalt plan /106/. I Tabel 7-31 er listet

Havstrategidirektivets 11 deskriptorer, der kan blive påvirket af råstofindvindingsaktiviteterne.

Havet omkring Kriegers Flak hører i havstrategisammenhæng under havområdet Østersøen inkl.

Bælthavet.

Tabel 7-31 Havstrategidirektivets deskriptorer, der kan blive påvirket af råstofindvinding, beskrivelsen af god

miljøtilstand, kriterier, nuværende tilstand, samt belastninger /106/.

Beskrivelse af god

miljøtilstand

Biodiversiteten er

opretholdt. Kvaliteten

og forekomsten af habitater

samt udbredelsen og

tætheden af arter afspejler

de fremherskende

fysiografiske, geografiske

og klimatiske forhold.

Indførelsen af ikke

hjemmehørende arter via

menneskelige aktiviteter er

minimeret og så vidt muligt

reduceret til nul.

Invasive arter ligger på et

niveau, der ikke medfører

negative effekter på havets

arter og naturtyper.

Relevante

tilstandskriterier

•

Nuværende miljøtilstand

Relevante

belastninger

Alle

belastninger

D1 Biodiversitet

Udbredelsen af arter

Kan ikke vurderes pga.

Bestandens størrelse

manglende tærskelværdier for

Bestandens tilstand

bl.a. fugle- og fiskearter samt

Habitat udbredelse

for pelagiske habitater, se a)

Habitatomfang

nedenfor.

Habitattilstand

Økosystemets struktur.

D2 Ikke hjemmehørende arter

• Antallet af ikke

I hele Østersøområdet,

hjemmehørende arter.

inklusive Kattegat, Storebælt

• Udbredelse og tæthed af

og Bornholmerbassinet er der

ikke hjemmehørende arter.

registreret et konstant

stigende antal ikke

hjemmehørende arter i

perioden 1900 – 2016.

Data er mangelfuldt men det

vurderes umiddelbart at der

ikke er opnået GES i

Østersøen.

• Fiskeridødelighed (F)

• Gydebiomasse (SSB)

• Alders- og

størrelsesfordeling.

D3 Erhvervsmæssigt udnyttede fiskebestande

Bestande af alle kommercielt

udnyttede fisk og skaldyr er

inden for de sikre biologiske

grænser, og udviser en alders-

og størrelsesfordeling, der er

betegnende for en sund

bestand

Alle elementer i havets fødenet,

i det omfang de er kendt,

forekommer med normal

tæthed og diversitet og på

niveauer, der kan sikre den

langsigtede tæthed af arterne

og fastholde deres fulde

reproduktionsevne.

Menneskeskabt eutrofiering er

minimeret, navnlig de negative

påvirkninger heraf, såsom tab

af biodiversitet, forringelse af

økosystemet, opblomstringer af

skadelige alger og iltmangel

ved havbunden.

Samlet vurderes

miljøtilstanden, med

udgangspunkt i bestandene

for torsk (øst- vestlige

Østersø), sild (vestlige

Østersø) ikke god og GES ikke

opnået for Østersøen for D3.

D4 Fødenet

• Diversiteten indenfor de

enkelte trofiske niveauer.

• Balancen mellem de

trofiske niveauer (biomasse

eller antal individer).

Der er ikke fastsat

tærskelværdier for kriterierne

for fødenet. Om GES opnås for

fødenet afhænger af om

fødenettets enkelte

delelementer opnår GES.

Alle

belastninger

D5 Eutrofiering

•Næringsstofkoncentrationer Der er dårlig tilstand, GES

i vandsøjlen.

ikke opnået, for D5 for

• Klorofyl a koncentrationer

Østersøen inkl. Bælthavet og

i vandsøjlen.

Kattegat.

• Skadelige

algeopblomstringer i

vandsøjlen.

• Vandsøjlens fotiske zone.

74/91

Rambøll - Lynetteholm

Beskrivelse af god

miljøtilstand

Relevante

tilstandskriterier

• Opløst ilt nederst i

vandsøjlen.

• Opportunistiske

makroalger i bentiske

habitater.

• Makrofytsamfund i

bentiske habitater.

• Makrofaunasamfund i

bentiske habitater.

Nuværende miljøtilstand

Relevante

belastninger

Havbundens integritet er

på et niveau der sikrer, at

økosystemets struktur og

funktion er bevarede og

især at de bentiske

økosystemer ikke påvirkes

negativt.

Permanent ændring af de

hydrografiske tilstande påvirker

ikke økosystemerne i havet.

Der er endnu ikke fastsat

tærskelværdier for god

tilstand, men på baggrund af

at havbunden i DK er stærkt

udnyttet, og der for enkelte

habitattyper er høje

tabsandele, formodes det, at

der ikke er god tilstand for

havbunden i forhold til

forstyrrelse og for visse

habitattyper heller ikke i

forhold til tab.

D7 Hydrografisk tilstand

• Hydrografiske ændringer

Tilstand for Østersø (alle

af havbunden og vandsøjlen

danske havområder) baseret

(herunder

på skøn da data er

tidevandsområder).

mangelfuldt. Der er ikke

• Bentiske overordnde

fastsat tærskelværdier i

habitattyper eller andre

forhold til hydrografiske

habitattyper som anvendt

ændringer, og der er ikke

under deskripter 1 – 6.

tilstrækkeligt grundlag for at

vurdere, hvornår GES opnås.

D8 Forurenende stoffer

• Koncentrationer af

GES ikke opnået. MST har

forurenende stoffer.

vurderet ikke god kemisk

• Arters sundhed og

tilstand for Hg, PBDE, PFOS og

habitaters tilstand.

P(a)Pyren i kyst- eller

territorialfarvande, og antager

at dette også kan gælde i EØZ

farvand. I territorial-og EØZ -

farvand for

indvindingsområdet er den

kemiske tilstand betegnet

”ukendt” jf. MiløGIS.

• Udstrækning af fysisk tab

af den naturlige havbund.

• Udstrækning af fysisk

forstyrrelse af havbunden.

• Udstrækning af hver

habitattype, som påvirkes

negativt af fysisk

forstyrrelse.

D6 Havbundsintegritet

Koncentrationer af forurenende

stoffer ligger på niveauer, der

ikke giver anledning til

forureningseffekter.

D9 Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum

• Koncentration af

GES for forurenende stoffer i

Forurenende stoffer i fisk og

forurenende stoffer i fisk og

fisk og skaldyr til konsum er

skaldyr til konsum overstiger

skaldyr.

opnået for de fleste stoffer.

ikke niveauerne fastlagt i

Høje koncentrationer, over

fællesskabslovgivningen eller

tærskelværdier, findes dog for

andre relevante standarder.

dioxiner, PCB i specielt

makrel, laks, toskelever i

Østersøen.

Egenskaber og mængder af

affald i havet skader ikke kyst-

og havmiljøet.

D10 Marint affald

• Sammensætningen,

Der er ikke fastsat

mængden og den rumlige

tærskelværdier for marint

foreling af affald.

affald, og ikke fagligt grundlag

• Sammensætningen,

for at vurdere, hvornår GES

mængden og den rumlige

opnås. Plastik og mikroplast

fordeling af mikroaffald.

affald i det marine miljø er

vurderet som væsentligste

problem i fht D10.

75/91

Rambøll - Lynetteholm

Beskrivelse af god

miljøtilstand

Indførelsen af energi, herunder

undervandsstøj, er på et

niveau, der ikke påvirker

havmiljøet negativt.

Relevante

tilstandskriterier

Nuværende miljøtilstand

Relevante

belastninger

D11 Energi, undervandsstøj

• Menneskeskabte

Der forekommer ingen

impulslyde i vand.

tærskelværdier for impulslyd

• Menneskeskabt

og lavfrekvent vedvarende

vedvarende lavfrekvent lyd i

lyd. Således er det ikke muligt

vand.

at vurdere om/hvor GES er

opfyldt.

P1:

P2:

P3:

P4:

Relevante belastninger

Fysisk tab (footprint)

P5:

Fysiske skader (fysisk forstyrrelse)

P6:

Anden fysisk forstyrrelse

P7:

Forstyrrelse af hydrologiske processer

P8:

Forurening med farlige stoffer

Frigivelse af stoffer

Berigelse med næringsstoffer og organisk materiale

Biologisk forstyrrelse.

a) For Østersøregionen: Spættet sæl vurderes at være i gunstig bevaringsstatus, mens bevaringsstatus for

marsvin og gråsæl er ugunstig. Tærskelværdier mangler for biodiversitet for fugle og fisk.

Vandforekomster omfattet af vandplanlægning

Efterforskningsområdet ligger udenfor grænsen på 1 sømil fra kysten, og er derfor ikke omfattet

af miljømålet om opnåelse af god økologiske tilstand for kystvandområderne jf. /109/.

Den sydvestlige del af indvindingsområdet ligger indenfor 12-sømilszonen (territorialfarvand)for

Sjællands forvaltningsområde, mens hovedparten af indvindingsområdet er beliggende i Dansk

EØZ-farvand. Den kemiske tilstand for vandområdet mellem 1 - 12 sømilszonen er beskrevet for

stoffer optaget på EU’ s liste over prioriterede stoffer, og er opgjort som havende ”Ukendt kemisk

tilstand”, se Figur 7-30 /110/.

Figur 7-30 Den kemiske tilstand for stoffer optaget på EU’ s liste over prioriterede stoffer /110/.

76/91

Rambøll - Lynetteholm

Vurdering af virkning på miljøet

Vandområder omfattet af Danmarks Havstrategi

Nedenfor er der en beskrivelse og vurdering af påvirkningerne fra projektet – råstofindvinding på

Kriegers Flak-, på de 11 deskriptorer omfattet af Danmarks havstrategi.

Biodiversitet (D1)

Biodiversitet bruges i havstrategidirektivet bredt og omfatter både arter, populationer, habitater

og økosystemer. Et rigt økosystem med en stor biodiversitet er mere modstandsdygtigt overfor

ændringer i miljøet /107/. Ved påvirkning af havmiljøet vil biodiversiteten også kunne påvirkes og

biodiversiteten kan påvirkes negativt af samtlige påvirkninger, som omfattes af

havstrategidirektivet. Biodiversitet (deskriptor 1) er tæt koblet til ”havets fødenet” (deskriptor 4)

og ”havbundens integritet” (deskriptor 6).

Samlet set definerer den danske havstrategi miljøtilstanden i Østersøen inkl. Bælthavet som ikke-

god og de mest signifikante menneskeskabte belastninger relaterer sig til eutrofiering, ikke-

hjemmehørende arter og fiskeri /106/.

Som beskrevet i afsnit 7.6 - 7.9 vurderes den samlede påvirkning fra indvindingen at resultere i

”ingen – mindre” påvirkninger for bundfauna, fisk (og fiskeri), marine pattedyr, og fugle.

Indvindingen vurderes således ikke at forhindre en målopfyldelse for deskriptor 1 om god

miljøtilstand udenfor selve indvindingsområdet.

Ikke hjemmehørende arter (D2)

Påvirkning af, eller tilførsel af ikke hjemmehørende arter i fbm råstofindvindingen på Kriegers

Flak, samt sejlads mellem Lynetteholm og Kriegers Flak, vurderes ikke at resultere i påvirkninger

i relation til deskriptor D2.

Erhvervsmæssigt udnyttede fiskearter (D3)

Påvirkning af deskriptor D3 er omhandlet i rapportens afsnit 7.7, hvor det fremgår at

påvirkningen varierer fra ”ingen påvirkning” til ”mindre påvirkning”.

Fødenet (D4)

Påvirkning af deskriptor D4 fremgår af beskrivelser og vurderinger af påvirkning fra rapportens

afsnit 7.6, 7.7, 7.8, 7.9. Således fremgår at påvirkninger lokalt for indvindingsområdet er

vurderet at variere fra ”ingen påvirkning” til ”moderat påvirkning”, mens påvirkninger udenfor

indvindingsområdet og påvirkningszonn på 500 m, vurderes ubetydelige/mindre.

Eutrofiering (D5)

Påvirkning af deskriptor D5 fremgår af beskrivelse/vurderinger fra rapportens afsnit 7.3, og afsnit

7.5. Heraf fremgår, at sedimentspild ikke vil resultere i tilførsel af næringsstoffer til vandområdet,

ligesom der ikke vil ske nævneværdig frigivelse/mobilisering af næringsstoffer til vandmiljøet, idet

indhold af næringsstoffer i sediment der spildes under indvindingen, er meget lavt.

Havbundens integritet (D6)

Havbundens integritet kan blive påvirket af fysisk tab (ved befæstning eller tildækning), fysisk

skade eller andre fysiske forstyrrelser. Råstofindvinding forstyrrer havbunden, idet der ved

indvinding af råstoffer suges materialer op fra havbunden med sugespor i havbunden til følge.

Særligt i mindre dynamiske områder med naturlig sedimenttransport kan råstofindvinding betyde

en langvarig ændring af havbunden.

77/91

Rambøll - Lynetteholm

Efter indvinding vurderes substrattypen generelt at være tilsvarende som den der indvindes,

bortset fra at der, afhængigt af hvor indvindingen udføres i området, stedvis kan forventes højere

indhold af grovere materialer. Den samlede ressource for området er 28, 5 mio. m

, jf. afsnit 5,

hvoraf der skal indvindes 4,5 mio. m

. En eventuel udjævning af dybdeforhold mellem indvundne

område og omgivende terræn vurderes at kunne tage en længere årrække. Dette vil ydermere

være afhængigt af om der senere vil blive udført indvinding indenfor og/eller nær ved

indvindingsområdet.

Efter indvindingen vurderes havbundens integritet udenfor det indvundne areal at forblive intakt

og indvindingen vurderes derfor ikke at forhindre en målopfyldelse udenfor selve

indvindingsområdet.

Hydrografisk tilstand (D7)

Påvirkningen af deskriptor D7 fremgår af afsnit 7.1, hvor det fremgår, at eventuelle ændringer af

de hydrografike forhold vil være begrænset nær bunden indenfor indvindingsområdet, og vil

skyldes ændringen af dybdeforholdene når indvindingen er udført. Således kan forventes mindre

påvirkning af de hydrografiske forhold (vandudveksling, salinitet, stømforhold) nær bunden.

Forurenende stoffer (D8)

Påvirkning af deskriptor D8 fremgår af beskrivelse/vurderinger fra rapportens afsnit 7.3, og afsnit

7.5. Heraf fremgår, at sedimentspild ikke vil resultere i tilførsel af metaller og organiske

forurenende stoffer til vandområdet, ligesom der ikke vil ske frigivelse/mobilisering af

forurenende stoffer til vandmiljøet, idet indhold af metaller og organiske forurenende stoffer i

sediment der spildes under indvindingen, er lavt /92/. Således vurderes ingen påvirkning med

forurenende stoffer fra prøjektet på deskriptor D8.

Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum (D9)

Påvirkning af deskriptor D9 fremgår af beskrivelse/vurderinger fra rapportens afsnit 7.3, 7.5, og

7.7. Som beskrevet og vurderet ovenfor for deskriptor D8, og for afsnittet for fisk og fiskeri , vil

der ikke ske påvirkning af fisk og skaldyr med forurenende stoffer.

Marint affald D10)

Der vil ikke ske påvirkning af deskriptor D10 idet al affald vil blive håndteret i henhold til

gældende international /nationale standarder, lovgivning og vejledninger.

Energi, undervandsstøj (D11)

Deskripter D11 er behandlet under afsnittene 7.7, 7.8, og 7.9. Således fremgår, at støj under

lastning, og støj under sejlads, herunder undervandsstøj), hverken vil resultere i nævneværdig

påvirkning af støjniveauet under vand, eller nævneværdig påvirkning af bundfauna, fisk, marine

pattedyr og fugle.

Påvirkning af målopfyldelsen for deskriptor D1 – D11

Samlet vurderes påvirkningerne fra projektet ikke at forhindre en målopfyldelse for de 11

deskriptorer jf.ref. /106/. Tilsvarende vurderes påvirkninger for de enkelte deskriptorer ikke at

resultere i akkumulerede påvirkninger, hvilket skal ses på baggrund af, at påvirkningen for de

enkelte deskriptorer er af begrænset omfang, begrænset til lille område, er af kort varighed/døgn

(lastetid ved Kriegers Flak = 4 timer/døgn) indenfor projektets varighed på 0,3 år jf. 5.3.

Vandforekomster omfattet af vandplanlægning

I forbindelse med vandområdeplaner for de kystnære områder i Danmark er der fastlagt

indsatskrav, som skal bringe vandområderne i ”god økologisk tilstand”. Disse indsatskrav

78/91

Rambøll - Lynetteholm

omhandler bl.a. næringsstofs belastning og miljøfarlige forurenende stoffer, herunder kemiske

stoffer optaget på EU’ s liste over prioriterede stoffer.

Indvindingen af råstoffer vil ikke bidrage med tilførsel af næringsstoffer eller miljøfremmede

stoffer, da materialerne består af rent sand med et lavt indhold af organisk materiale, se også

7.3. Dermed vil indvindingen alene betyde en re-suspension af det marine sediment. Det er

vurderet, at der potentielt kun vil være en ubetydelig påvirkning af vandkvaliteten lokalt omkring

indvindingsfartøjet i form af midlertidigt forhøjet koncentration af suspenderet stof, se afsnit 7.5.

Råstofindvindingen vil påvirke bundfaunaen i indvindingsområdet, men som vurderet i afsnit 7.6

vil denne påvirkning ikke være væsentlig (”mindre – moderat”), og bundfaunaen vurderes over

tid at kunne rekolonisere området. Dermed udgør råstofindvindingen ved Kriegers Flak ikke en

hindring for opnåelse af god økologisk tilstand for bundfauna i vandområdet.

Samlet set vil råstofindvindingen ikke udgøre en hindring for opnåelse af god økologisk

tilstand/god miljøtilstand for vandet omkring Kriegers Flak.

Tabel 7-32 Potentielle påvirkninger af planmæssige forhold

Potentiel påvirkning

Marine planforhold

(Udenfor indvindingsområdet)

Intensitet

Mindre

Udbredelse

Lokal

Varighed

Kortvarig

Samlet vurdering af

potentiel påvirkning

Ubetydelig

7.18 Grænseoverskridende påvirkninger

Eksisterende forhold

Ressourceområdet er beliggende omkring 7,5 km fra grænsen mellem den Dansk/Svenske

eksklusive økonomiske zone (EØZ), og omkring 15 km fra den Dansk/Tyske EØZ-grænse.

Vurdering af virkning på miljøet

Som det fremgår af afsnit 7.3 og 7.5 vil der ikke være risiko for påvirkning af vandkvaliteten med

suspenderet sediment, eller påvirkninger af havbunden i forbindelse med sedimentation indenfor

Svensk eller Tysk EØZ-farvand. Tilsvarende vil der jf. 7.6, 7.7, 7.8, 7.9 ikke forekomme

påvirkninger af hverken bundfauna, fisk og fiskeri, marine pattedyr og fugle, eller andre forhold

indenfor Svensk/Tysk EØZ fra indvindingen af sand indenfor ressourceområdet.

På baggrund af ovenstående vurderes der ikke at være risiko for grænseoverskridende

påvirkninger fra indvindingen af råstoffer indenfor den eksklusive økonomiske zone (EØZ) for

Sverige eller Tyskland.

Tabel 7-33 Potentielle påvirkninger af grænseoverskridende påvirkninger.

Potentiel påvirkning

Grænseoverskridende

påvirkning indenfor Svensk

EØZ

-/territorialfarvand

Grænseoverskridende

påvirkning indenfor Tysk

Intensitet

Udbredelse

Varighed

Samlet vurdering af

potentiel påvirkning

Ingen

Ingen/ubetydelig

Ingen

EØZ -/territorialfarvand

Den eksklusive økonomiske zone (EØZ)

79/91

Rambøll - Lynetteholm

7.19 Kumulative virkninger

Kumulative påvirkninger mellem råstofindvinding på Kriegers Flak og det

samlede lynetteholm projekt

De kumulative påvirkninger for det samlede Lynetteholm projekt (etablering af Lynetteholm,

uddybning af sejlrende og klapning af opgravet sediment langs perimeter for Lynetteholm på

klappladser i Køge Bugt) er beskrevet og vurderet i ref. /113/.

Således er der konkluderet følgende:

”

De tre delprojekter, etablering af Lynetteholm, uddybning af sejlrenden i Kongedybet og

klapning af optaget havbundsmateriale på to klappladser i Køge Bugt (i vandplan-terminologi:

Østersøen, vandområde 211) foregår samtidig, og derfor er det undersøgt om der er kumulative

påvirkninger der evt. er større, end når de tre aktiviteter vurderes hver for sig.

Det overordnede billede er, at der ikke er væsentlige kumulerede påvirkninger, der kan ændre

resultatet af de hidtil udførte vurderinger, hverken hvad angår Havstrategi, Vandområdeplaner

eller Natura 2000 og bilag IV-arter. En god grund er selvfølgelig at belastningerne er begrænsede,

men det betyder også noget, at de to væsentligste aktiviteter, etableringen af Lynetteholm-

inddæmningen og klapning af optaget havbundsmateriale ligger med omkring 30 km afstand i to

forskellige vandområder adskilt af Drogden-tærsklen”.

Sandindvinding på Kriegers Flak til indbygning i Lynetteholms perimeter miljøvurderes som et

selvstændigt projekt i nærværende MKR. Påvirkning fra sandindvinding er jf. Kap. 7 vurderet

overvejende at være i relation til bundforhold, med direkte påvirkning i selve indvindingsområdet

og sedimentspredning indenfor og ud af området. Der forventes således ikke

væsentlige/nævneværdige kumulative virkninger mellem råstofindvinding og Lynetteholm

projektet, idet der generelt er stor afstand mellem aktiviteterne for Lynetteholm projektet, og de

heraf afledte påvirkninger, for etablering af Lynetteholm, uddybning af sejlrende, og klapning i

Køge Bugt.

Tilsvarende vurderes påvirkninger på de enkelte receptorer for råstofindvinding på Kriegers Flak

(rapportens Kap. 7)/ og påvirkningerne for de enkelte receptorer for det samlede Lynetteholm

projekt, selv for påvirkninger der er geografisk adskilte, ikke at resultere i kumulative

påvirkninger, herunder påvirkninger på f.eks. specifikke bundvegetation, - fauna-, fiske-,

pattedyr-, fugle- samfund/populationer/arter. Dette skal primært ses på baggrund af de

begrænsede arealer der påvirkes hvor aktiviteterne udføres, samt de begrænsede påvirkninger

som er vurderet for de enkelte receptorer for projekterne.

Således vurderes de potentielle kumulative påvirkninger i forbindelse med råstofindvinding på

Kriegers Flak og det samlede Lynetteholm projekt, som angivet i Tabel 7-34.

Tabel 7-34 Potentielle kumulative påvirkninger ved råstofindvinding på Kriegers Flak og det samlede

Lynetteholm projekt.

Potentiel påvirkning

Kumulative påvirkninger fra

råstofindvinding ved

Kriegers Flak og det

samlede Lynetteholm

projekt

Intensitet

Udbredelse

Varighed

Samlet vurdering af

potentiel påvirkning

Ingen/ubetydelig

80/91

Rambøll - Lynetteholm

Kumulative påvirkninger mellem råstofindvinding og andre nærliggende

projekter på Kriegers Flak.

Kriegers Flak er reserveret til bygge- og anlægsprojekter, og der er meddelt indvindingstilladelse i

området til Femern A/S i Kriegers Flak Sydvest i december 2019 til indvinding af 6 mio. m

og til

Vejdirektoratet i juli 2017 til indvinding af 2 mio. m

. Området By & Havn har efterforsket og

hvortil der forberedes ansøgning om tilladelse til indvinding er Kriegers Flak Nord, hvor havnen er

meddelt tilladelse med eneret, og hvortil der ikke hidtil er kendskab til indvindingstilladelser.

Kriegers Flak er, udover sandindvinding, udset af Energistyrelsen til vindmøller. Der opstilles 600

MW møller inklusive transformerstationer og kabler, efter planen til idriftsættelse i 2021. Der er

ligeledes vindmølleinteresser i den tyske og den svenske del af Kriegers Flak. De centrale dele af

Kriegers Flak er reserveret til sandindvinding, og der vil ikke være overlap mellem

vindmølleområdet og sandindvinding fra Kriegers Flak, se Figur 7-31.

Sandindvindingen til Lynetteholm er planlagt til at foregå fra slutningen af 2021 til 2023, og der

er således ikke udsigt til samtidige anlægsaktiviteter med Vindmølleprojektet. Der kan muligvis

være indvindingsaktiviteter til Lynetteholm samtidig med idriftsættelse eller vedligehold på

møller, som også kan være forbundet med nogen sejladsaktivitet. Der kan også være mulighed

for samtidighed med indvinding til Femern forbindelsen og til Storstrømsbro. Sejladsforholdene

forventes belyst nærmere i forbindelse med forberedelse af indvindingsaktiviteter.

Figur 7-31 Projekter i umiddelbar nærhed til indvindingsområdet for indvinding til Lynetteholm på Kriegers Flak

/111/.

Påvirkning fra sandindvinding vurderes overvejende at være i relation til bundforhold, med direkte

påvirkning i selve indvindingsområdet og sedimentspredning ud af området. Der forventes ikke

væsentlige kumulative virkninger, da der er afstand mellem interesserne ved Kriegers Flak, og

81/91

Rambøll - Lynetteholm

sedimentspredning fra sandindvinding erfaringsmæssigt overvejende er begrænset til

efterforskningsområdet, en 500 m zone udenpå indvindingsområdet, se også resultaterne fra den

hydrodynamiske modellering i afsnit 7.3 og 7.5. Således vurderes de potentielle kumulative

påvirkninger som angivet for Tabel 7-35.

Tabel 7-35 Potentielle kumulative påvirkninger mellem råstofindvinding og andre nærliggende projekter ved

Kriegers Flak.

Potentiel påvirkning

Intensitet

Udbredelse

Varighed

Samlet vurdering

af potentiel

påvirkning

Indvindingstilladelse i området

til Femern A/S til indvinding af

6 mio. m

Indvindingstilladelse i området

til Vejdirektoratet til indvinding

af 2 mio. m

Tilladelse til Energistyrelsen til

opstilling af 600 MW vindmøller

Ingen/ubetydelig

82/91

Rambøll - Lynetteholm

7.20 Sammenfattende vurdering

Sammenfattende vurdering af de potentielle påvirkninger i forbindelse med indvinding af sand ved

Kriegers Flak er anført i Tabel 7-36.

Tabel 7-36. Sammenfattende vurdering af potentielle påvirkninger ved indvinding af sand på kriegers Flak.

Afsnit

7.1

7.2

7.3

7.4

7.5

7.6

7.7

7.8

7.9

7.10

7.11

7.12

7.13

7.14

7.15

7.16

7.17

7.18

Forhold

Hydrografi

Dybdeforhold

Overfladesediment

Kystforhold

Vandkvalitet

Bundflora- og fauna

Fisk og fiskeri

Marine pattedyr

Fugle

Natura 2000 og anden naturbeskyttelse

Bilag IV arter

Kulturhistoriske forhold

Skibstrafik

Luftforurening

Materielle goder

Rekreative interesser

Marine planforhold

Grænseoverskridende påvirkninger

Kumulative påvirkninger

Samlet potentiel påvirkning:

Ingen/Ubetydelig

Mindre

Moderat

Væsentlig

Samlet vurdering af potentiel

påvirkning

Mindre

Ingen – Ubetydelig

Ingen

Ingen – Mindre

Mindre – Moderat

Mindre

Ubetydelig

Ubetydelig – Moderat

Ingen/Ubetydelig

Ubetydelig

Ingen/Ubetydelig

Ubetydelig

Ubetydelig – Mindre

Ingen/Ubetydelig

Ingen/ubetydelig

Ubetydelig

Ingen

Ingen/Ubetydelig

Hvor der indenfor det enkelte afsnit er foretaget vurderinger fra mere end én enkelt påvirkning (f.eks.

potentiel påvirkning for afsnit 7.9 ”Fugle” mht forstyrrelse, ændret fødegrundlag, sedimentspild, er

variation mht. de vurderede potentielle påvirkninger anført.

Af Tabel 7-36 fremgår at de potentielle påvirkninger ved sandindvindingen på Kriegers Flak af op

til 4,5 mio. m

vurderes at variere mellem ingen påvirkning, ubetydelig påvirkning og op til

moderat påvirkning. En nærmere beskrivelse af påvirkningernes grad, omfang findes i kapitel 4.

83/91

Rambøll - Lynetteholm

AFVÆRGEFORANSTALTNINGER

Idet der ikke er vurderet at forekomme væsentlige påvirkninger fra den planlagte indvinding på

Kriegers Flak, ligesom der ikke er vurderet moderate eller væsentlige påvirkninger udenfor

indvindingsområdet og påvirkningszonen, er der ikke vurderet behov for anvendelse af særlige

afværgeforanstaltninger.

84/91

Rambøll - Lynetteholm

MANGLER

Videns- og datagrundlaget for vurderingerne vurderes tilstrækkeligt til at foretage vurderingerne

som foretaget i kapitel 7. Miljøkonsekvensrapporten er baseret på ekspertviden, videnskabelige

referencer, samt data indsamlet i forbindelse med de udførte feltundersøgelser.

Der er således ikke identificeret væsentlige mangler for at kunne foretage en fyldestgørende

miljøvurdering i henhold til Råstofbekendtgørelsen /9/.

85/91

Rambøll - Lynetteholm

10.

REFERENCER

/1/

/2/

/3/

/4/

/5/

/6/

/7/

/8/

/9/

/10/

Bekendtgørelse af lov om råstoffer. LBK nr. 124 af 26/01/2017.

Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.

LBK nr. 1225 af 25/10/2018.

Bolding et al., 2015. Hydrografi - Teknisk baggrundsrapport, VVM-redegørelse for Kriegers

Flak Havmøllepark, Energinet 2015. 82 pp.

Herut B. and Sandler A. (2006). Normalization of methods for pollutants in marine

sediments: review and recommendations for the Mediterranean. IOLR Report H18/2006.

FEMA (2013). Fehmarnbelt Fixed Link EIA. Environmental Impact Assessment (EIA) of Sand

Extraction at Krieger’s Flak Report No. E2TR0027. 139 pp.

NIRAS, 2015. Sedimentforhold og vandkvalitet - Teknisk baggrundsrapport, VVM-

redegørelse for Kriegers Flak Havmøllepark, Energinet 2015. 84 pp.

Miljøstyrelsen. (2008). Klapvejledningen - vejl. nr. 9702 af 20/10/2008.

Waterconsult. (1993). Sandindvinding på Kriegers Flak, Vurdering af miljøkonsekvensen.

Den Faste Øresundsforbindelse.

BEK nr. 1680 af 17/12/2018. Bekendtgørelse om efterforskning og indvinding af råstoffer

fra søterritoriet og kontinentalsoklen.

Hansen, J.L.S., Josefson, A.B. & T.M. Petersen, 2004: Genindvandring af bundfauna efter

iltsvindet 2002 i de indre danske farvande. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra

DMU, nr. 506.

Danmarks Miljøundersøgelser, 1993, "Miljøpåvirkninger ved ral- og sandsugning. Et

litteraturstudie om de biologiske påvirkninger af råstofindvinding i havet. Faglig rapport fra

DMU, nr. 81".

Orbicon. (2014). Fællesområdet 554-CA Disken – Miljøvurdering. Udarbejdet for

Naturstyrelsen.

Miljøstyrelsen og Länsstyrelsen Skåne, 2018, Ny miljøundersøgelse af ”Disken”, Øresund,

udarbejdet af Rambøll.

SANDPIT 2005. A review on the effect on ecological functions. Report Z3297.10

https://repository.tudelft.nl/islandora/object/uuid:11ee2c93-2dfd-429e-acd4-

a079a0fa2552?collection=research

Essink. (1999). Ecological effects of dumping of dredged sediments; options for

management. Journal of Coastal Conservation 5: 69-80.; Dalfsen & Essink, 2001; Lisberg et

al, 2002

Dalfsen & Essink. (2001). Benthic community response to sand dredging and Shoreface

Nourishment in Dutch Coastal Waters. Senckenbergiana maritima 31 (2): pp. 329-332.

Lisberg et al. (2002). Lisbjerg D, Petersen JK, Dahl, K (2002): Biologiske effekter af

råstofindvinding på epifauna. Faglig rapport fra DMU nr. 391, 56 pp. Danmarks

Miljøundersøgelser.

Puchon R (1937): Studies on the biology of the Bristol Channel. Proceedings of the Bristol

Naturalists Society 8: 311-329.

Navarro og Widdows. (1997). Navarro JM, Widdows J (1997): Feeding physiology of

Cerastoderma edule in response to a wide range of seston concentrations. Marine Ecology

Progress Series 152: 175-186.

Velasco LA, JM Navarro (2002): Feeding physiology of infaunal (Mulinia edulis) and

epifaunal (Mytilus chilensis) bivalves under a wide range of concentration and quality of

seston. Marine Ecology progress series 240:143-155.

Klaustrup, M., Krog, C., 2015. Fisk og Fiskeri - Teknisk baggrundsrapport, VVM-redegørelse

for Kriegers Flak Havmøllepark, Energinet 2015. 192 pp.

Rambøll, 2020.

Miljøkonsekvensrapport - Kystbeskyttelse Lodbjerg Nymindegab, Hovedrapport.

Kystdirektoratet, 2020. 559 pp

86/91

/11/

/12/

/13/

/14/

/15/

/16/

/17/

/18/

/19/

/20/

/21/

/22/

Rambøll - Lynetteholm

/23/

/24/

/25/

/26/

/27/

/28/

/29/

/30/

/31/

/32/

/33/

/34/

/35/

/36/

/37/

/38/

/39/

/40/

/41/

Fiskepleje.dk, 2020, fiskebiologi, www.fiskepleje.dk

Rönbäck P & Westerberg H. (1996). Sedimenteffekter på pelagiska fiskägg och

gulesäckslarver. Fiskeriverket, Kustlaboratoriet, Frölunda, Sweden.

Kioerboe T, Frantsen E, Jensen C & Nohr, O (1981). Effects of suspended-sediment on

development and hatching of herring (Clupea harengus) eggs. Estuarine, Coastal and Shelf

Science, vol. 13, 107-111.

Groot SJ De (1980). The consequences of marine gravel extraction on the spawning of

herring, Clupea harengus Linné. Journal of Fish Biology, vol. 16, 605-611.

Westerberg H, Rönnbäck P & Frimansson H (1996). Effects of suspended sediment on cod

egg and larvae and the behaviour of adult herring and cod. ICES Marine Environmental

Quality Commitee, CM 1996/E:26.

Sund & Bælt. 2011. http://www.sundogbaelt.dk/femern/Materiale/dk/Kapitel+3_Dansk.pdf

Newton AJ (1973) Ph.D thesis, University of Leeds, U. K., 370 pp.

Humborstad O, Jørgensen T, Grotmol S. 2006, Exposure of cod Gadus morhua to

resuspended sediment: an experi-mental study of the impact of bottom trawling. Mar Ecol

Prog Ser.;309: 247–254.

Wildish, D.J., Wilson A.J. and Akagi H., 1977, Avoidance by herring of suspended sediment

from dredge spoil dump-ing, ICES, C. M. 1977/E : 11

Hansen J.W. & Høgslund S. (red.) 2019. Marine områder 2018. NOVANA. Aarhus

Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 156 s. - Videnskabelig rapport fra

DCE nr. 355

http://dce2.au.dk/pub/SR355.pdf

Bodewes, R., Bestebroer, T.M., van der Vries, E., Verhagen, J.H., Herfst, S., Koopmans,

M.P., Fouchier, R.A.M., Pfankuche, V. M., Wohlsein, P., Siebert, U., Baumgärtner, W. &

Osterhaus, A.D.M.E. 2015: Avian influenza A (H10N7) virus-associated mass deaths among

harbor seals. - Emerging Infectious Diseases 21: 4.

http://dx.doi.org/10.3201/eid2104.141675.

Krog, J.S., Hansen, M.S., Holm, E., Hjulsager, C.K., Chriél, M., Pedersen, K., Andresen,

L.O., Abildstrøm, M., Jensen, T.H. & Larsen, L.E. 2015: Influenza A (H10N7) virus in dead

harbor seals, Denmark. – Emerging Infectious Diseases 21: 4.

http://dx.doi.org/10.3201/eid2104.141484.

Härkönen, T., Hårding, K.C. & Lunneryd S.G. 1999: Age- and sex-specific behaviour in

harbour seals Phoca vitulina leads to biased estimates of vital population parameters. -

Journal of Applied Ecology 36 (5): 825-841.

Ries, E.H., Hiby, L.R. & Reijnders, P.J.H. 1998: Maximum likelihood population size

estimation of harbour seals in the Dutch Wadden Sea based on a mark-recapture

experiment. - Journal of Applied Ecology 35: 332-339.

Härkönen, T., Brasseur, S., Teilmann, J., Vincent, C., Dietz, R., Abt, K., Reijnders, P.,

Thompson, P., Harding, K. & Hall, A. 2007b: Status of grey seals along mainland Europe

from the Southwestern Baltic to France. -NAMMCO Scientific Publications 6: 57-68

SAMBAH, 2016. LIFE08 NAT/000261.

https://www.sambah.org/SAMBAH-Final-Report-

FINAL-for-website-April-2017.pdf.

Sveegaard, S., Andreasen, H., Mouritsen, K. N., Jeppesen, J. P., and Teilmann, J. , 2012,

Correlation between the seasonal distribution of harbour porpoises and their prey in the

Sound, Baltic Sea. Marine Biology 159: 1029–1037, DOI: 10.1007/s00227-012-1883-z

Gilles, A., Adler, S., Kaschner, K, Scheidat, M., Siebert, U., 2011, Modelling harbour

porpoise seasonal density as a function of the German Bight environment: implications for

management. Endangered Species Research 14: 157–169. doi: 10.3354/esr003

Sveegaard, Signe & Teilmann, Jonas & Tougaard, Jakob & Dietz, Rune & Mouritsen, Kim &

Desportes, Genevieve & Siebert, Ursula, 2011, High‐density areas for harbor porpoises

(Phocoena phocoena) identified by satellite tracking. Marine Mammal Science. 27. 230 -

246. 10.1111/j.1748-7692.2010.00379.x.

87/91

Rambøll - Lynetteholm

/42/

/43/

/44/

/45/

/46/

/47/

/48/

/49/

/50/

/51/

/52/

/53/

/54/

/55/

/56/

/57/

/58/

/59/

/60/

/61/

/62/

Marsvins udbredelse og status for de marine habitatområder i danske farvande, DCE 2018.

Phillips, S.J., Anderson, R.P. & Schapire, R.E. (2006). Maximum entropy modeling of

species geographic distributions. Ecol. Modell., 190, 231–259.

Merow, C., Smith, M.J. & Silander, J.A. (2013). A practical guide to MaxEnt for modeling

species’ distributions: What it does, and why inputs and settings matter. Ecography 36,

1058–1069.

Robinson, S.P. et al., 2011. Measurement of underwater noise arising from marine

aggregate dredging operations. MALSF Report.

Tougaard, J., 2014b. Vurdering af effekter af undervandsstøj på marine organismer. Del – 2

Påvirkninger. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 51 s. – Teknisk

rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr.45.

http://dce2.au.dk/pub/TR45.pdf

Tougaard, J., 2014. Vurdering af effekter af undervandsstøj på marine organismer. Del – 1

Målemetoder, enheder og hørelse hos marine organismer. Aarhus Universitet, DCE –

Nationalt Center for Miljø og Energi, 38 s. – Teknisk rapport fra DCE – Nationalt Center for

Miljø og Energi nr.44. http://dce2.au.dk/pub/TR44.pdf

AAU, 2018, NOVANA overvågning af spættet sæl 2016,

http://novana.au.dk/arter/pattedyr/spaettet-sael/

MiljøGIS for vandområdeplanerne 2015-2021

http://miljoegis.mim.dk/cbkort?&profile=vandrammedirektiv2-bek-2019

Galatius, A, 2017. Baggrund om spættet sæl og gråsæls biologi og levevis i Danmark. Notat

fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi.

http://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2017/Baggrund_om_spaettet_sae

l_og_graasael.pdf

Dietz et al., 2015. Marine mammals - Investigations and preparation of environmental

impact assessment for Kriegers Flak Offshore Wind Farm, Energinet.dk, 2015. 208 pp.

Carl Christian Kinze: Sælernes tilpasning til livet i vand i Naturen i Danmark, Fenchel,

Larsen, Vestergaard, Friis Møller og Sand-Jensen (red.), 2006-13, Gyldendal. Hentet 1.

december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=483403

Sveegard, S., Nabe-Nielsen, J. & Teilmann, J. 2018. Marsvins udbredelse og status for de

marine habitatområder i danske farvande. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for

Miljø og Energi, 36 s. - Videnskabelig rapport nr. 284 http://dce2.au.dk/pub/SR284.pdf.

National Marine Fisheries Service. 2018. 2018 Revisions to: Technical Guidance for

Assessing the Effects of Anthropogenic Sound on Marine Mammal Hearing (Version 2.0):

Underwater Thresholds for Onset of Permanent and Temporary Threshold Shifts. U.S. Dept.

of Commer., NOAA. NOAA Technical Memorandum NMFS-OPR-59, 167 p.

Bas A.A., Christiansen, F., Ozturk, A.A., Ozturk, B., McIntosh, C., 2017. “The effects of

marine traffic on the behaviour of Black Sea harbour porpoises (Phocoena phocoena relicta)

within the Istanbul Strait, Turkey”. Plos One 12.

Wisniewska et al. 2016. Ultra-High Foraging Rates of Harbor Porpoises Make Them

Vulnerable to Anthropogenic Disturbance.

Sveegaard, S., et al., 2011. “High-density areas for harbor porpoises (Phocoena phocoena)

identified by satellite tracking”. Mar. Mamm. Sci. 27, 230-246.

Nielsen, R.D., Holm, T.E., Clausen, P., Bregnballe. T., Clausen, K.K., Petersen, I.K., Sterup,

J., Balsby, T.J.S., Pedersen, C.L., Mikkelsen, P. & Bladt, J. 2019. Fugle 2012-2017.

NOVANA. Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 264 s. -

Videnskabelig rapport nr. 314.

DOFbasen, 2020, Sortstrubet lom, https://dofbasen.dk/ART/art.php?art=00030.

DOFbasen, 2020, Rødstrubet lom,

https://dofbasen.dk/ART/art.php?art=00020.

DOFbasen, 2020, Sortand,

https://dofbasen.dk/ART/art.php?art=02130&sorter=a.

DOFbasen, 2020, Havlit,

https://dofbasen.dk/ART/art.php?art=02120.

88/91

Rambøll - Lynetteholm

/63/

/64/

/65/

/66/

/67/

/68/

/69/

/70/

/71/

/72/

/73/

DOFbasen, 2020, Hvepsevåge,

https://dofbasen.dk/ART/art.php?art=02310&sorter=a

DOFbasen, 2020, Vandrefalk,

https://dofbasen.dk/ART/art.php?art=03200

DOFbasen, 2020, Rødrygget tornskade,

https://dofbasen.dk/ART/art.php?art=15150&sorter=a

Miljøstyrelsen, 2020, Bredøret flagermus,

https://mst.dk/natur-

vand/natur/artsleksikon/pattedyr/bredoeret-flagermus/

Møller, J. D., et al., 2013. Forvaltningsplan for flagermus Beskyttelse og forvaltning af de

17 danske flagermus-arter og deres levesteder. Naturstyrelsen, Miljøministeriet 2013. 147

pp.

Topping, C. and Petersen, I.K., 2011, “Report on a red‐throated diver agent‐based model to

assess the cumulative impact from offshore wind farms”, Report commissioned by Vattenfall

A/S. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and Energy.

Bellebaum, J., A. Diederichs, J. Kube, A. Schulz & G. Nehls (2006): Flucht-und

Meidedistanzen überwinternder Seetaucher und Meeresenten gegenüber Schiffen auf See.

Ornithologischer Rundbrief Mecklenburg-Vorpommern 45: 86–90.

Schwemmer, P., B. Mendel, N. Sonntag, V. Dierschke & S. Garthe (2011): Effects of ship

traffic on seabirds in offshore waters: implications for marine conservation and spatial

planning. Ecol. Appl. 21: 1851-1860.

Skov, H., et al., 2015. Birds and bats- Technical report, Environmental Impact Assessment,

Kriegers Flak Offshore Farm, Energinet. 196 pp.

Groot SJ De (1980). The consequences of marine gravel extraction on the spawning of

herring, Clupea harengus Linné. Journal of Fish Biology, vol. 16, 605-611.

Essink K., 1999, Ecological effects of dumping of dredged sediments;

options for management, effects of dumping of dredged sediments - 69

Journal of Coastal Conservation 5: 69-80, 1999

/74/

/75/

/76/

/77/

/78/

/79/

/80/

/81/

/82/

/83/

Dong, W., Wang, Y., Zhou, B., Yuan, M., & Tang, X. (2016). Physiological effects on the

mussel Mytilus edulis of exposure to suspended sediment. International Journal of

Simulation: Systems, Science and Technology, 17(42), 22.1-22.6.

https://doi.org/10.5013/IJSSST.a.17.42.22

Kranz PM. The anastrophic burial of bivalves and it paeleo ecological significance. J Geol.

1974;82(2):237–65

Dürr, S. and Wahl, M. (2004) Isolated and combined impacts of blue mussels (Mytilus

edulis) and barnacles (Balanus improvisus) on structure and diversity of a fouling

community. Journal of Experimental Marine Biology and Ecology 306, 181-195.

Miljøstyrelsen, 2020. Natura 2000-basisanalyse 2022-2027. Klinteskoven og Klinteskov

Kalkgrund, Natura 2000-område nr. 171, Habitatområde H150 og H207,

Fuglebeskyttelsesområde F90. https://mst.dk/media/194090/n171-basisanalyse-2022-27-

klinteskoven.pdf

Eniro søkort med vejledende sø afmærkninger for nordiske farvande,

https://kartor.eniro.se/?c=55.101552,13.242645&z=10&l=nautical

Sandsugerskibs beskrivelse, Trailing suction hopper dredger: Volvox Asia,

https://www.dredgepoint.org/dredging-database/sites/default/files/attachment-

equipment/v.asia_.pdf

Nordisk Transportpolitisk Netværk (NTN), T

ransportstatistik 2020 Vestskandinavien,

juni 2016

http://www.ntn.dk/download/rapporter_2016/ntn_transportstatistik_2016.pdf

Nordisk Transportpolitisk Netværk (NTN), T

ransportstatistik 2020 Vestskandinavien,

juni 2017

http://www.ntn.dk/download/2017_rapporter/ntn_statistik_2017_final.pdf

Nordisk Transportpolitisk Netværk (NTN), T

ransportstatistik 2020 Vestskandinavien,

juli 2018

http://www.ntn.dk/download/2018_rapporter/ntn_statistik_2018_final.pdf

Nordisk Transportpolitisk Netværk (NTN), T

ransportstatistik 2020 Vestskandinavien,

juli 2019

http://www.ntn.dk/download/2019/ntn_statistik_2019.pdf

89/91

Rambøll - Lynetteholm

/84/

/85/

/86/

/87/

/88/

/89/

/90/

/91/

/92/

/93/

/94/

/95/

/96/

/97/

/98/

/99/

/100/

/101/

/102/

Nordisk Transportpolitisk Netværk (NTN), T

ransportstatistik 2020 Vestskandinavien,

december 2020

http://www.ntn.dk/download/ntn_statistik_2020_final.pdf

Rambøll, 2020. Potentiel ressourceområde Kriegers flak nord. Miljøundersøgelse af

havbund. Rapport udarbejdet for Udviklingsselskabet By & Havn I/S. 05.10.2020. Rev.: 1.

Sund og Bælt, 2013, Sandindvinding på Kriegers flak – råstofkortlægning og vvm.

Post MHM et al., 2017, Habitat selection of juvenile sole (Solea solea L.): consequences for

shoreface nourishment. J Sea Res.

MiljøGIS for vandområdeplanerne 2015 – 2021.

https://miljoegis.mim.dk/cbkort?&profile=vandrammedirektiv2-bek-2019

P. B. Christensen, O. S. Hansen, and G. Ærtebjerg, “Iltsvind,” 2004. [Online]. Available:

http://www2.dmu.dk/1_viden/2_publikationer/3_miljobib/rapporter/mb04.pdf.

Ramboll, 2020. Lynetteholm. Modellering af sedimentspredning fra ressourceområde

Kriegers Flak. Rapport til Miljøstyrelsen Erhverv udarbejdet for Udviklingsselskabet By &

Havn I/S. 18. 11.2020. Version B.

Ramboll. 2020. Lynetteholm. Geofysisk kortlægning af råstoffer i området ved Kriegers

Flak. Rapport udarbejdet for Udviklingsselskabet By & Havn I/S. 21.09.2020. Version 0.

Orbicon, 2017. Vejdirektoratet. Ansøgning om indvindingstilladelse på Kriegers Flak.

Ansøgning, baggrundsdokumentation for geologiske undersøgelser, miljøundersøgelser og

VVM-redegørelse. 09-02-2017.

MST, 2016. Habitatbeskrivelser,

https://mst.dk/media/128611/habitatbeskrivelser-2016-

ver-105.pdf

Energistyrelsen/Naturstyrelsen, Kriegers Flak Havmøllepark, VVM-redegørelse, Del 3: Det

marine miljø, 2015, ISBN nr. elektronisk version: 978-87-7175-518-3.

Nielsen, O-K., Plejdrup, M.S., Winther, M., Mikkelsen, M.H., Nielsen, M., Gyldenkærne, S.,

Fauser, P., Albrektsen, R., Hjelgaard, K.H., Bruun, H.G. & Thomsen, M. 2020. Annual Dan-

ish Informative Inventory Report to UNECE. Emission inventories from the base year of the

protocols to year 2018. Aarhus University, DCE – Danish Centre for Environment and

Energy, 559 pp. Scientific Report No. 369

http://dce2.au.dk/pub/SR369.pdf

Nielsen, O.-K., Plejdrup, M.S., Winther, M., Nielsen, M., Gyldenkærne, S., Mikkelsen, M.H.,

Albrektsen, R., Thomsen, M., Hjelgaard, K., Fauser, P., Bruun, H.G., Johannsen, V.K., Nord-

Larsen, T., Vesterdal, L., Callesen, I., Caspersen, O.H., Scott-Bentsen, N., Rasmus-sen, E.,

Petersen, S.B., Olsen, T. M. & Hansen, M.G. 2020. Denmark's National Inventory Report

2020. Emission Inventories 1990-2018 - Submitted under the United Nations Framework

Convention on Climate Change and the Kyoto Protocol. Aarhus University, DCE – Danish

Centre for Environment and Energy, 904 pp. Scientific Report No. 372

http://dce2.au.dk/pub/SR372.pdf

Energistyrelsen, 2020 Basisfremskrivning – Klima og energifremskrivning frem til 2030

under fravær af nye tiltag, 2020,

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Basisfremskrivning/basisfremskrivning_2020-webtilg.pdf

ICES. Baltic International Trawl Survey. Available online at http://datras.ices.dk. Consulted

on 2021-02-05.

Essential fish habitat (EFH) map on Potential spawning areas for cod, Baltic flounder,

European flounder, herring and sprat was prepared in PanBalticScope project (co-founded

by the European Maritime and Fisheries Fund of the European Union)

http://www.panbalticscope.eu/

Enger, PS. 1967. Hearing in herring. Comp. Biochem. Physiol. 22, 1967, pp. 527-538.

Skaret, G., et al., 2005, "The behaviour of spawning herring in relation to a survey vessel",

ICES Journal of Marine Science, Vol. 62, pp. 1061-1064.

Chapman CJ, Hawkins AD. 1973, A field study of hearing in the cod, Gadus morhua L. J

Comp Physiol. 85: 147–167.

90/91

Rambøll - Lynetteholm

/103/

/104/

/105/

/106/

/107/

/108/

/109/

/110/

/111/

/112/

/113/

Wahlberg M, Westerberg H. 2005, Hearing in fish and their reactions to sounds from

offshore wind farms.

FeBEC, 2013, Fish Ecology in Fehmarnbelt. Environmental Impact assessment

Report.Report no. E4TR0041–Volume I

Directive 2008/56/EC of 17 June 2008 establishing a framework for community action in

the field of marine environmental policy.

Miljø og Fødevareministeriet, 2019, Danmarks Havstrategi II, Første del. God miljøtilstand.

Basisanalyse. Miljømål.

Miljøstyrelsen, 2017, Danmarks Havstrategi Indsatsprogram, 10. maj 2017

Kommissionens afgørelse af 1. september 2010 om kriterier og metodiske standarder for

god miljøtilstand i havområder

https://eur-lex.europa.eu/legal-

content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32010D0477(01)&from=DA

Miljø- og Fødevareministeriet, 2016. Vandområdeplan 2015-2021 for vandområdedistrikt

Sjælland. Juni 2016.

MiljøGIS for Vandområdeplanerne 2015-2021:

https://miljoegis.mim.dk/cbkort?&profile=vandrammedirektiv2-bek-2019.

Geodatastyrelsen, 2020. Søkort nr. 104 ”Østersøen. Femern Bælt – Sundet”.

Reproduktionstilladelse GST-320-0218.

www.visitstevns.dk,

2014.

Ramboll, 2021. Vurdering af påvirkninger fra det samlede projekt bestående af

Lynetteholm, uddybning af sejlrender og klapning af havbundsmaterialer. Udarbejdet for

Udviklingsselskabet By & Havn A/S. Dateret 30-03-2021.

91/91

== AKT 3514204 == [ Notifikation om projekt til indvinding af råstof ved Kriegers Flak til etablering af Lynetteholms … ==

Til

BY & HAVN

Dokumenttype

Miljøundersøgelsesrapport

Dato

Juni 2021

POTENTIELT

RESSOURCEOMRÅDE

KRIEGERS FLAK NORD

MILJØUNDERSØGELSE AF HAVBUND

POTENTIELT RESSOURCEOMRÅDE KRIEGERS FLAK NORD

MILJØUNDERSØGELSE AF HAVBUND

Revision

Dato

Udarbejdet af

Kontrolleret af

Godkendt af

Ref.

30/06/2021

MCO/SJN/JLA

SJN

CFJ

1100038380

Ramboll

Hannemanns Allé 53

DK-2300 Copenhagen S

Denmark

T +45 5161 1000

F +45 5161 1001

https://ramboll.com

Rambøll Danmark A/S

DK reg.no. 35128417

Member of FRI

Ramboll - Potentielt ressourceområde Kriegers Flak nord

INDHOLD

3.1

3.2

4.1

5.1

5.1.1

5.1.2

5.1.3

5.1.4

5.1.5

5.1.6

5.1.7

5.1.8

5.1.9

5.1.10

5.1.11

5.1.12

5.1.13

5.1.14

5.1.15

5.1.16

5.1.17

5.1.18

5.1.19

5.1.20

5.1.21

5.1.22

5.1.23

5.1.24

5.1.25

5.1.26

5.1.27

5.1.28

5.1.29

5.1.30

Resumé

Baggrund

Undersøgelsesområdet

Bundforhold

Leveforhold (habitatbeskrivelse)

Feltundersøgelser

Visuel verifikation

Resultater (feltundersøgelser)

ROV lokaliteter

Station 1

Station 2

Station 3

Station 4

Station 5

Station 6

Station 7

Station 8

Station 9

Station 10

Station 11

Station 12

Station 13

Station 14

Station 15

Station 16

Station 17

Station 18

Station 19

Station 20

Station 21

Station 22

Station 23

Station 24

Station 25

Station 26

Station 27

Station 28

Station 29

Sammenfattende vurdering

Substratforhold

Naturhabitattyper

Referencer

1/25

Ramboll - Potentielt ressourceområde Kriegers Flak nord

RESUMÉ

Kriegers Flak i den vestlige Østersø, er formet af store moræneknolde dannet under sidste istid,

og som siden er blevet præget af efter-istidens skiftende perioder med topografiske ændringer,

ferskvand og af mere eller mindre udprægede marine forhold. Det har givet anledning til erosion

og nye geologiske dannelser bestående af ler, sand og grus.

Dybden tillader en bentisk primærproduktion i de sandede dele på dybder lavere end 20 m, hvor

vandskifte og bundstabilitet betinger en betydelig bentisk produktivitet. Taget det potentielle

indvindingsområdes relativt ensartede præg i betragtning, vil den fysiske påvirkning fra en evt.

indvinding, ikke medføre afgørende ændringer i hverken morfologi eller substratforhold.

Derimod vil en udbredt forekomst af sandorm i den langsgående nordvestlige påvirkningszone og

et tæt dække af blåmusling i den østlige del af det potentielle indvindingsområde, være sårbar i

forbindelse med en indvinding. Således vil muslingebanker formodentlig ikke kunne reetableres

inden for adskillige dekader i tilfælde af at de blev fjernet i forbindelse med en indvinding.

Ligeledes vil et landskab dannet af sandorme i den modsatte nordvestlige side være sårbar over

for en overlejring fra sediment stammende fra spildet under indvindingen.

BAGGRUND

I forbindelse med et ønske om indvinding af sand til udbygningen af Lynetten i København til

etablering af Lynetteholm, er et område godt 100 km væk i den vestlige del af Østersøen,

Kriegers Flak blevet undersøgt (Figur 2-1). Undersøgelsen er iværksat af By & Havn. Området har

tidligere været genstand for råstofindvinding. Nærværende miljørapport beskriver de eksisterende

natur- og miljøforhold knyttet til havbunden i området ledsaget af en foreløbig vurdering af den

virkning indvindingen måtte have.

2/25

Ramboll - Potentielt ressourceområde Kriegers Flak nord

Figur 2-1. Kriegers Flak området i den vestlige Østersø.

Den miljømæssige udredning af havbunden er udført i overensstemmelse med kravene i

råstofbekendtgørelsen (BEK nr. 1680 af 17/12/2018, bilag 3, fase IIA /1/ ).

UNDERSØGELSESOMRÅDET

Undersøgelsesområdet omfatter et 10.5 km

stort område ca. 21 km øst for Møn (Figur 2-1). Det

består af et potentielt indvindingsområde omgivet af en 500 m påvirkningszone. Havbunden i

såvel selve det 4,85 km

store indvindingsområde og den omkringliggende påvirkningszone (5,65

) består næsten udelukkende af sand. Store dele af dette sandområder er dog tæt dækket af

blåmusling eller af ca. 10 cm hobe og fordybninger dannet af sandorm.

3/25

Ramboll - Potentielt ressourceområde Kriegers Flak nord

Figur 3-1 Kriegers Flak med undersøgelsesområde (afgrænset af den røde yderstreg) omfattende af

efterforskningsområde med potentielt indvindingsområde og omkringliggende 500 m påvirkningszone. Kortet er

vist med de tidligere udredte geologiske havbundformer i 2013 /2/ og /3/ samt ROV lokaliteter til den

biologiske screening udført 14-16 september 2020.

3.1 Bundforhold

Havbunden er topografisk og substratmæssigt relativt ensartet med dybder fra 15 m til 27 m.

Bundtypeinddelingen følger de udstukne kategoriseringer i Råstofbekendtgørelsen /1/, og

kategoriseringen af substrattyper jf. /4/, hvor:

•

Substrattype 1 består af finkornet blød bund (silt, dynd og/eller sand i

kornstørrelsesspektret 0,06-2,0 mm) med varierende indslag af skaller og grus.

Substrattypen kan underinddeles i en overvejende siltet eller dyndet bund (1a) og i en

overvejende sandet bund (1b). Substrattype 1 kan også bestå af en fremspringende

morænelerbund uden sten (1c).

Substrattype 2 er en grovere blødbundstype bestående af groft sand og grus

(kornstørrelse på ca. 2-20 mm) samt småsten (kornstørrelse på ca. 2–10 cm).

Substrattypen kan også indeholde enkelte større sten fra ca. 10 cm, der dækker op til 10

% af havbunden.

Substrattype 3 er områder bestående af blandede substrater med sand, grus og småsten

med en varierende indslag af større sten fra ca. 10 cm dækkende 10-25 % af havbunden.

Substrattype 4 udgøres af stenede områder og stenrev med 25-100 % dækning af større

sten (> 10 cm), fra tæt bestrøning til egentlige stenrev med eller uden huledannende

elementer. Der kan også forekomme varierende mængder af sand, grus og småsten, samt

biogene rev og/eller kalkrev i denne substrattype.

•

Sandområder i de laveste dele (15-20 m) af Kriegers Flak har fremtoning som en stor sandbanke

svarende til habitatnaturtype 1110 i Habitatdirektivet. De åbne sandpartier har er præget af lang

4/25

Ramboll - Potentielt ressourceområde Kriegers Flak nord

gående strømgenererede ribber. Dybden her tillader en opvækst af mikroalger der giver de

sandede bundoverflader et brunligt skær og et lidt løst udseende. På de dybere

blødbundsområder (20-30 m) er primærproduktionen ubetydelig.

De brakke forhold begrænser udfaldsrummet for bunddyr til under en tiendedel af hvad man

finder under tilsvarende dybde, substrat- og strømforhold i de øvrige danske farvande. Det

betyder at marine organismer der er tolerant over for varierende saltforhold, vil kunne optræde i

store forekomster pga. fraværet af konkurrenter og prædatorer. Fødeforholdene vil dog ofte være

tilsvarende ringe hvilket i kombination med det fysiologiske stres, betinget af de skiftende

saltforhold, gør disse organismer sårbare. De har vanskeligere ved at etablere sig og vokser

meget langsommere end deres artsfæller der lever i mere salte omgivelser.

3.2 Leveforhold (habitatbeskrivelse)

Som beskrevet i afsnittet om bundforholdene består den geologiske morfologi på Kriegers Flak af

overvejende bløde bundtyper. Områder med sanddække udgør langt hovedparten af arealet. Ned

til dybder på omkring 20 meter er sandbunden tydeligvis strømpåvirket med ribber.

Saltholdigheden vil her typisk ligge mellem 8 og 15 PSU hvilket sammen med de ensartede

hydrauliske og topografiske forhold skaber gode livsbetingelser for marine organismer der er

tolerante overfor varierende salinitet.

En nærmere beskrivelse af bundforholdene i undersøgelsesområdet er givet i det efterfølgende

kapitel med resultaterne fra ROV undersøgelsen.

FELTUNDERSØGELSER

En nærmere beskrivelse af de substratmæssige og biologiske forhold er udført på baggrund af

feltundersøgelser.

4.1 Visuel verifikation

Den visuelle verifikation er gennemført i henhold til godkendt efterforskningsplan og i henhold til

bekendtgørelsen (Fase IIA). Specifikt udføres de visuelle undersøgelser som ROV dyk med video i

undersøgelsesområdet, på en måde der sikrer at ROV dykkene repræsenterer de forskellige

dybdeforhold samt substrat- og naturtyper i undersøgelsesområdet.

Fremgangsmåden for verifikationerne med ROV’en er beskrevet i Bilag 1. De visuelle

undersøgelser er gennemført på 29 verifikationspunkter, Figur 3-1.

Verifikationspunkterne er udvalgt på baggrund af den forudgående geofysiske kortlægning

(Råstofbekendtgørelsen fase IB /1/ ).

Tabel 4-1 Positioner for ROV optagelser samt dybde og substrattype estimeret på baggrund af ROV

verifikationen. Bestemmelsen af substrattyperne er baseret på ROV verifikationerne, Figur 6-1.

Station

Deg. Min. E

Deg. Min. N

Longitude

Latitude

Dybde (m)

Substrat

(UTM32N, WGS84) (UTM32N, WGS84)

12° 51,66 E

12° 52,07 E

12° 51,87 E

12° 52,30 E

12° 52,86 E

12° 53,40 E

55° 02,56 N

55° 02,83 N

55° 02,53 N

55° 02,76 N

55° 03,09 N

55° 03,34 N

12.861

12.868

12.865

12.872

12.881

12.890

55.043

55.047

55.042

55.046

55.052

55.056

-26.5

-26.4

-25.3

-25.4

-23.4

-22.0

5/25

Ramboll - Potentielt ressourceområde Kriegers Flak nord

12° 51,85 E

12° 52,54 E

12° 53,42 E

12° 53,95 E

12° 54,54 E

12° 54,75 E

12° 53,92 E

12° 53,87 E

12° 53,15 E

12° 52,17 E

12° 55,10 E

12° 55,52 E

12° 54,59 E

12° 53,28 E

12° 53,14 E

12° 52,51 E

12° 52,86 E

12° 53,10 E

12° 54,47 E

12° 54,75 E

12° 53,44 E

12° 54,21 E

12° 52,42 E

55° 02,65 N

55° 03,06 N

55° 03,23 N

55° 03,57 N

55° 03,90 N

55° 03,51 N

55° 03,18 N

55° 02,84 N

55° 02,79 N

55° 02,42 N

55° 03,10 N

55° 02,71 N

55° 02,28 N

55° 01,72 N

55° 02,03 N

55° 02,07 N

55° 02,16 N

55° 01,73 N

55° 03,25 N

55° 02,61 N

55° 02,51 N

55° 02,53 N

55° 03,72 N

12.864

12.876

12.890

12.899

12.909

12.913

12.899

12.898

12.886

12.870

12.918

12.925

12.910

12.888

12.886

12.875

12.881

12.885

12.908

12.913

12.891

12.904

12.874

55.044

55.051

55.054

55.060

55.065

55.059

55.053

55.047

55.040

55.052

55.045

55.038

55.029

55.034

55.035

55.036

55.029

55.054

55.044

55.042

55.062

-26.3

-25.7

-21.0

-20.4

-20.3

-18.5

-17.4

-16.7

-17.4

-18.1

-16.8

-16.7

-17.6

-17.0

-17.4

-16.8

-17.6

-17.0

-16.4

-16.8

-25.5

3/4

RESULTATER (FELTUNDERSØGELSER)

Feltundersøgelsen til denne miljøvurderingsrapport bestod af ROV optagelser (jf. Bilag 0) på et

udvalg af stationer i undersøgelsesområdet, for herved at verificere de akustiske

substratidentifikationer og for samtidig at give en visuel beskrivelse af de substratmæssige og

biologiske havbundsforhold.

5.1 ROV lokaliteter

Herunder gennemgås de makroskopiske forhold på de 29 ROV lokaliteter på Kriegers Flak angivet

i Tabel 4-1.

5.1.1

Station 1

Dybde: 26 m

Substrattype: 1a

Blød sandet bund med en tæt forekomst af 5-12 cm store tuer og sugehuller dannet af sandorm

(Arenicola

marina),

Figur 5-1.

6/25

Ramboll - Potentielt ressourceområde Kriegers Flak nord

Figur 5-1 St.1 verifikationspunkt med eksempler på dominerende bundsubstrattyper.

5.1.2

Station 2

Dybde: 27 m

Substrattype: 1a

Jævn og siltet sandbund med en ren og tæt forekomst af sandorm, Figur 5-2.

Figur 5-2 St.2 verifikationspunkt med eksempler på dominerende bundsubstrattyper.

5.1.3

Station 3

Dybde: 20 m

Substrattype: 1a

Siltet sandbund indtaget af sandorm og mindre klumper af blåmusling (Mytilus

sp)

med lidt

mindre skalrester, Figur 5-3.

Figur 5-3 St.3 verifikationspunkt med eksempler på dominerende bundsubstrattyper.

7/25

Ramboll - Potentielt ressourceområde Kriegers Flak nord

5.1.4

Station 4

Dybde: 26 m

Substrattype: 1a

Blød siltet substrat med et varieret dække af større og mindre ansamlinger af blåmusling samt

sandorm i de åbne partier, Figur 5-4.

Figur 5-4 St.4 verifikationspunkt med eksempler på dominerende bundsubstrattyper.

5.1.5

Station 5

Dybde: 23 m

Substrattype: 1a

Blåmusling domineret blød bund med lidt tilbageværende sandorm. Landskabet vidner om en

tidligere større udbredelse af sandorm, Figur 5-5.

Figur 5-5 St.5 verifikationspunkt med eksempler på dominerende bundsubstrattyper.

5.1.6

Station 6

Dybde: 21 m

Substrattype: 1a

Som forrige station, en sandorm domineret blød bund under gradvis ændring til en blåmusling

domineret bund, Figur 5-6.

8/25

Ramboll - Potentielt ressourceområde Kriegers Flak nord

Figur 5-6 St.6 verifikationspunkt med eksempler på dominerende bundsubstrattyper.

5.1.7

Station 7

Dybde: 26 m

Substrattype: 1a

Småstensbund hvor de største nævestore sten er begroet med trådede røde og grønne enårige

alger. En del grønne søpindsvin, men ingen dødningehånd, Figur 5-7. Talrige havkarusser

(Ctenolabrus

rupestris).

Figur 5-7 St.7 verifikationspunkt med eksempler på dominerende bundsubstrattyper.

5.1.8

Station 8

Dybde: 25 m

Substrattype: 1a

Siltet sandbund præget af formationer fra sandormaktivitet, og hvor der har indfundet sig lidt

spredte klumper af blåmusling, Figur 5-8.

9/25

Ramboll - Potentielt ressourceområde Kriegers Flak nord

Figur 5-8 St.8 verifikationspunkt med eksempler på dominerende bundsubstrattype.

5.1.9

Station 9

Dybde: 20 m

Substrattype: 1b

Sandbund med bløde lidt udviskede bølgeribber, Figur 5-9. Klumper af musling og lidt

mikrobentisk vækst.

Figur 5-9 St.9 verifikationspunkt med eksempler på dominerende bundsubstrattyper.

5.1.10 Station 10

Dybde: 20 m

Substrattype: 1b

Sandbund med ca. 25% dækning af blåmusling. Bølgeribber næsten helt udvisket. Lidt

dyndsnegle (Hydrobia

sp.)

og bentiske mikroalger, Figur 5-10 .

10/25

Ramboll - Potentielt ressourceområde Kriegers Flak nord

Figur 5-10 St.10 verifikationspunkt med eksempler på dominerende bundsubstrattyper.

5.1.11 Station 11

Dybde: 19 m

Substrattype: 1b

Sandbunds med lidt udviskede strømribber og en op til 25% dækning af klumper af blåmusling,

Figur 5-11.

Figur 5-11 St.11 verifikationspunkt med eksempler på dominerende bundsubstrattyper.

5.1.12 Station 12

Dybde: 19 m

Substrattype: 1b

Næsten ren sandbund med tydelige ribber, Figur 5-12. Lidt spredte klumper af blåmusling og en

del dyndsnegle (ses som sorte prikker på sandbunden) der vidner om en god bentisk

mikrolagevækst.

11/25

Ramboll - Potentielt ressourceområde Kriegers Flak nord

Figur 5-12 St. 12 verifikationspunkt med eksempler på dominerende bundsubstrattyper.

5.1.13 Station 13

Dybde: 18 m

Substrattype: 1b

Sandbund med strømribber, Figur 5-13. Mikroalger mørkfarver sandoverfladen og giver det lidt

løse udseende. Nogen dyndsnegle og enkelte klumper af blåmusling ses.

Figur 5-13 St.13 verifikationspunkt med eksempler på dominerende bundsubstrattyper.

5.1.14 Station 14

Dybde: 17 m

Substrattype: 1b

Sandbund med markante ribber med få spredte klumper af blåmusling, Figur 5-14.

Figur 5-14 St.14 verifikationspunkt med eksempler på dominerende bundsubstrattyper.

12/25

Ramboll - Potentielt ressourceområde Kriegers Flak nord

5.1.15 Station 15

Dybde: 17 m

Substrattype: 1b

Ren sandbund med bølgeribber og små sorte snegle (Hydrobia

sp.)

og deres fine ædespor efter

mikrobentiske alger, Figur 5-15.

Figur 5-15 St.15 verifikationspunkt med eksempler på dominerende bundsubstrattyper.

5.1.16 Station 16

Dybde: 18 m

Substrattype: 1b

Næsten ren sandbund med bølgeribber, Figur 5-16. Enkelte klumper af blåmusling og en del

dyndsnegle.

Figur 5-16 St. 16 verifikationspunkt med eksempler på dominerende bundsubstrattyper.

5.1.17 Station 17

Dybde: 18 m

Substrattype: 1b

Sandbund med bølgeribber og en spredt forekomst af blåmusling i klumper, Figur 5-17.

13/25

Ramboll - Potentielt ressourceområde Kriegers Flak nord

Figur 5-17 St. 17 verifikationspunkt med eksempler på dominerende bundsubstrattyper.

5.1.18 Station 18

Dybde: 16 m

Substrattype: 1b

Sandbund med tydelige ribber og lidt spredt blåmusling, Figur 5-18.

Figur 5-18 St.18 verifikationspunkt med eksempler på dominerende bundsubstrattyper.

5.1.19 Station 19

Dybde: 16 m

Substrattype: 1b

Sandbund med strømribber og mange dyndsnegle samt spredtvis klumper af blåmusling, Figur

5-19.

Figur 5-19 St.19 verifikationspunkt med eksempler på dominerende bundsubstrattyper.

14/25

Ramboll - Potentielt ressourceområde Kriegers Flak nord

5.1.20 Station 20

Dybde: 18 m

Substrattype: 1b

Sandbund med tydelige ribber, spredte klumper af blåmusling og mange dyndsnegle, Figur 5-20 .

Figur 5-20 St. 20 verifikationspunkt med eksempler på dominerende bundsubstrattyper.

5.1.21 Station 21

Dybde: 17 m

Substrattype: 1b

Sandbund med strømribber, Figur 5-21. Mikroalger mørkfarver sandoverfladen og giver den det

lidt løse udseende. Nogle dyndsnegle og enkelte klumper af blåmusling ses.

Figur 5-21 St.21 verifikationspunkt med eksempler på dominerende bundsubstrattyper.

5.1.22 Station 22

Dybde: 18 m

Substrattype: 1b

Sandbund med markante ribber med få spredte klumper af blåmusling, Figur 5-22.

15/25

Ramboll - Potentielt ressourceområde Kriegers Flak nord

Figur 5-22 St.22 verifikationspunkt med eksempler på dominerende bundsubstrattyper.

5.1.23 Station 23

Dybde: 17 m

Substrattype: 1b

Muslingedækket sandbund, Figur 5-23.

Figur 5-23 St.23 verifikationspunkt med eksempler på dominerende bundsubstrattyper.

5.1.24 Station 24

Dybde: 17 m

Substrattype: 1b

Tæt blåmusling dækket sandbund, Figur 5-24.

Figur 5-24 St.24 verifikationspunkt med eksempler på dominerende bundsubstrattyper.

16/25

Ramboll - Potentielt ressourceområde Kriegers Flak nord

5.1.25 Station 25

Dybde: 17 m

Substrattype: 1b

Sandbund med bølgeribber og spredte klumper af blåmusling samt mange dyndklumper, Figur

5-25.

Figur 5-25 St.25 verifikationspunkt med eksempler på dominerende bundsubstrattyper.

5.1.26 Station 26

Dybde: 16 m

Substrattype: 1b

Tæt muslingebelagt sandbund, Figur 5-26 .

Figur 5-26 St.26 verifikationspunkt med eksempler på dominerende bundsubstrattyper.

5.1.27 Station 27

Dybde: 15 m

Substrattype: 1b

Sandbund med markante bølgeribber og op til en 25% dækning af blåmusling, Figur 5-27.

17/25

Ramboll - Potentielt ressourceområde Kriegers Flak nord

Figur 5-27 St.27 verifikationspunkt med eksempler på dominerende bundsubstrattyper.

5.1.28 Station 28

Dybde: 17 m

Substrattype: 1b

Sandbund med overgang mellem mere åbne områder med sandribber og få muslinger til tæt

muslingedækkede områder, Figur 5-28.

Figur 5-28 St.28 verifikationspunkt med eksempler på dominerende bundsubstrattyper.

5.1.29 Station 29

Dybde: 26 m

Substrattype: 3/4

Stenbestrøet stenbund med sten varierende fra tennisboldstørrelse til meterstore størrelser.

Sandpartier mellem stenene siltede og med sandorm, Figur 5-29.

Figur 5-29 St.29 verifikationspunkt med eksempler på dominerende bundsubstrattyper.

18/25

Ramboll - Potentielt ressourceområde Kriegers Flak nord

5.1.30 Sammenfattende vurdering

Både i de dybere sandormeområder og over de mere lavvandede muslingeområder kunne der

konstant observeres mange småfisk, både som yngel og adulte. Kutlinger var hyppige på

muslingebunden mens yngel af andre arter i højere grad holdt til på sandormebunden. Store

skrubber var desuden et almindeligt syn på muslingebunden. Af andre makroorganismer kan

nævnes strandkrabbe samt store mængder ribbegopler (Mnemiopsis

leidyi)

og vandmand. Relativt

få fugle blev iagttaget i området, herunder mindre flokke af sortand. Et enkelt dødt marsvin blev

ligeledes observeret i vandoverfladen.

19/25

Ramboll - Potentielt ressourceområde Kriegers Flak nord

SUBSTRATFORHOLD

En beskrivelse af substratforholdene i undersøgelsesområdet på baggrund af ROV - resultaterne

fra den udførte feltundersøgelse (14 – 16 september 2020), samt i overensstemmelse med

definitionerne for substrattyper jf. Bek. 1680 af 17 december 2018 /1/, samt ref. /4/, fremgår af

Figur 6-1.

Figur 6-1 Substrattyperne i og ved undersøgelsesområdet på Kriegers Flak, hvor også ROV stationerne er vist.

Sammenhængen mellem de tidligere udredte geologiske substrattyper (se Figur 3-1), og de

udredte substrattyper fra ROV-undersøgelsen i 2020 (se Figur 6-1), er anskueliggjort i Tabel 6-1.

På baggrund af resultaterne fra ROV-undersøgelsen i 2020, er nogle af de substrattyper som blev

bestemt jf. ref. /2/ og /3/, blevet om-klassificeret, se Tabel 6-1. Således er som eksempel

substrattype 2 ”Sandy gravel” (se Tabel 6-1), som er defineret som substrattype 2 (grovere

blødbundstype af groft sand og grus, samt småsten), blevet om-klassificeret til substrattype 1b.

Ved ROV-undersøgelsen blev substrattype 2 ikke registreret på nogen af de undersøgte stationer.

Således kunne substrattype 2 fra undersøgelserne jf. ref. /2/ og /3/ på ROV-station 23, 24, 26,

27, og 28 ikke verificeres, men blev bestemt at være sammenlignelig med substrattype 1b, se

også Figur 3-1.

20/25

Ramboll - Potentielt ressourceområde Kriegers Flak nord

Tabel 6-1 De tidligere beskrevne geologiske bundtyper/substrattyper jf. /2/ samt dybde, substrattyper og

naturhabitattyper (jf. Tabel 7-1) registreret ved ROV undersøgelsen 16 – 18. september 2020.

Bundforhold og substrattyper

jf. /2/ , /3/

Bundforhold

Coarse Sandy

MEDIUM SAND

Medium Sandy

COARSE SAND

Medium Sandy

FINE SAND

Fine Sandy

MEDIUM SAND

Sandy GRAVEL

Glacial Till

Ref. /4/

3/4

Dybde, substrattyper og naturhabitattyper jf. resultater

fra ROV-undersøgelse 14 – 16 september 2020

Dybde

>25

20 – 25

>25

<20

>20

Ref./4/

3/4

Naturhabitattype

NKF 1

NKF 2

NKF3

NKF4

NKF5

1: Substrattyper bestemt jf. ref. /2/ og /3/ , som er blevet om - klassificeret på baggrund af

resultaterne fra ROV-undersøgelsen i 2020.

2: Da ROV undersøgelserne ikke har været udført på bundtypen ”Medium Sandy_FINE SAND”

(Figur 3-1), er naturtypen her ukendt og derfor angivet som ’?’.

21/25

Ramboll - Potentielt ressourceområde Kriegers Flak nord

NATURHABITATTYPER

Habitattyperne tilknyttet den sandede havbund på Kriegers Flak er i høj grad bestemt af

tilstedeværelsen af blåmusling og sandorm, der begge er med til at forme bundens fysiske

udseende. Det er velkendt at blåmusling kan etablere sig på en sandbund ved oprindeligt at

bundfælde som larver og forankre sig ved deres byssus tråde til en tilført fast genstand, (mindre

sten, skaller eller noget udsmid) og derfra med tiden udvikle sig til større sammenhængende

muslingebanker. Som tidligere beskrevet er væksten relativt langsom i Østersøen. Den lange

genetableringstid for muslinger på sandbund skyldes at de i fravær af faste overflader, alene

udgør hinandens fæste. Det betyder at muslingerne udbredelse er betinget af muslingerne egne

somatiske opvækst (biomasse tilvækst) og ikke som ellers af deres kønnede reproduktion.

Tilstedeværelsen af sandorm på større dybder end 20 meter er dårlig nok beskrevet i

faglitteraturen. De lever normalt på lavt vand af mikroalger som de konsumerer primært som

bundædere. På dybder over 20 meter vil mikroalgevæksten sædvanligvis være ubetydelig,

hvorfor der ikke burde være fødegrundlag for sandorm på disse dybder. Når det alligevel er

tilfældet, er det formodentlig takket være den bundfældning af mikroalge-aggregater, såkaldt

marin sne, der som følge af de ringe strømmeforhold får lov til at lejre sig på bunden. Væksten vil

som beskrevet for Østersøen være langsom, hvorfor dødeligheden af sandorm pga. prædation må

være tilsvarende lav. Sandorm er normalt et eftertragtet bytte, men mange af dens prædatore

kan ikke leve her pga. saltforholdene. Dette er formodentlig grunden til at sandorm har kunnet

etablere sig på dybt vand her i overgangszonen mellem det brakke vand inde fra Østersøen og

det mere salt vand i Bælthavet. Når sandorm tilsyneladende ikke etablerer sig på de mere oplagte

sandflader på lavere vand (<20 m), kan det skyldes at strømforholdene her ikke i samme grad

tillader en bundfældning af partikulært organisk materiale og at den stedbundne bentiske

mikroalgevækst er for utilstrækkelig.

Samtidig med at den ringe strøm sikrer fødeadgangen for en sandspiser som sandorm, så bliver

dens sandekskrementer ikke skyllet væk af strømmen, men vil i stedet ophobes i små tuer på

over 10 cm og tilsvarende tillade en dannelse af fordybninger ved dens hoved ende. Dette

biologisk skabte landskab er givetvis med til at koncentrere det nedfaldne organiske materiale

omkring sandormens indsugningshul og på den måde muliggøre dens noget specielle

tilstedeværelse her i dette afgrænsede område af Østersøen.

På baggrund af ROV kan der identificeres 4 forskellige bentiske naturhabitattyper i

undersøgelsesområdet (NKF 1-4) suppleret med en nærliggende (NKF 5) - jf. Tabel 7-1.

Tabel 7-1 Bentiske naturhabitattyper på Kriegers Flak

NKF 1

NKF 2

NKF 3

NKF 4

NKF 5

Dyb (>25 m) strømsvag siltet sandbund præget af 5-12 cm tuer og huller skabt af

sandorm

Mellemdyb (20-25 m) lettere strømpåvirket sandbund præget af en varieret

dækning af sandorm og blåmusling

Sandbund på lavt vand (< 20 m) med strømribber og mikrobentisk vækst samt en

op til 25 % dækning af mindre klumper af blåmuslinger

Strømpåvirket sandbund på lavt vand (< 20 m) mere eller mindre dækket af

blåmusling (> 25 % belægning, biogent rev)

Stenbund på dybt vand (>20 m) præget af blåmusling samt sandorm på

sandpartierne mellem stenene.

Nedenfor er vist hvordan naturtyper fordeler sig i og omkring undersøgelsesområdet, Figur 7-1 .

22/25

Ramboll - Potentielt ressourceområde Kriegers Flak nord

Figur 7-1 De identificerede naturhabitattyper i og ved undersøgelsesområdet på Kriegers Flak.

23/25

Ramboll - Potentielt ressourceområde Kriegers Flak nord

REFERENCER

/1/

/2/

/3/

/4/

BEK nr. 1680 af 17/12/2018. Bekendtgørelse om efterforskning og indvinding af råstoffer

fra søterritoriet og kontinentalsoklen.

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse. Rapport 2013/78. Detaljeret

bearbejdning af kortlægningsresultater og ressourceopgørelse fra Kriegers Flak med speciel

fokus på tolkning af Energinet DK-data fra 2012. Jørn B. Jensen.

Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse. Rapport 2019/23. Kriegers Flak:

Revideret råstofopgørelse 2019. Opdatering af GEUS-rapport 78/2013, Jørn B. Jensen.

Kortlægning af Natura 2000-områder Marin habitatkortlægning i Skagerrak og Nordsøen.

2017-2018. GEUS/Orbicon for Miljøstyrelsen 2018.

24/25

Ramboll - Potentielt ressourceområde Kriegers Flak nord

BILAG 1

ROV

Til de visuelle verifikationer er benyttet en ROV (Remotely Operated Vehicle) af mærket Trident.

Figur 8-1. Det anvendte ROV-system ved de visuelle verifikationer og de biologiske undersøgelser: Trident fra

SOFAR.

Trident er forsynet med video og lys samt flere propeller, der muliggør bevægelse i alle retninger.

ROV og video styres og optages fra en kontroller med joystick og monitor. Under rolige vejr- og

strømforhold er det muligt at manøvrere ROV’en med stor præcision og filme meget tæt på

havbunden, hvilket giver optimale betingelser for gode optagelser til den visuelle verifikation – også

i områder med dårlig sigt.

Visuel verifikation og biologiske undersøgelser er udført fra GEUS’ fartøj ”Maritina”. Skibet kan sejle

med høj fart og kan derfor hurtigt og effektivt bevæge sig mellem positioner og fra et

undersøgelsesområde til et andet.

Når skibet er nået den angivne position, bliver tid, dato, dybde og position registreret og noteret i

surveyloggen. Ved hver position er ROV’en neddykket til havbunden, hvor visuelle observationer af

substrattyper og biologiske forhold blevet video-optaget. Ved hver position er området afsøgt og

optaget som videosekvens, med en typisk varighed af ca. 5-10 minutter.

Der er udført løbende backup af alle data og efter endt surveyperiode er data overført til Rambølls

server, som ligeledes er sikret med backup-procedurer.

De biologiske undersøgelser er udført af en marinbiolog (Michael Olesen, Rambøll) med erfaring

fra tidligere ROV-undersøgelser og marine habitatkortlægninger og med hjælp af marinbiolog

Steen Johansen fra DBL og bådfører (Thomas Sørensen, FOGA). Feltarbejdet blev udført i

perioden 14. september til og med 16. september 2020. Rækkefølgen af områder er løbende

blevet tilpasset efter vind- og vejrforhold for at optimere dataindsamlingen. Dato og ROV-pilot for

hvert dyk fremgår af logbog.

25/25

== AKT 3514204 == [ Notifikation om projekt til indvinding af råstof ved Kriegers Flak til etablering af Lynetteholms … ==

Til

By & Havn

Dokumenttype

Rapport

Dato

Februar, 2020

UDREDNING AF

TILSTRÆKKELIGHED AF DATA

FOR INDVINDINGSTILLADELSE

KRIEGERS FLAK

UDREDNING AF TILSTRÆKKELIGHED AF DATA FOR

INDVINDINGSTILLADELSE

KRIEGERS FLAK

Projektnavn

Projektnr.

Modtager

Version

Dato

Udarbejdet af

Kontrolleret af

Godkendt af

Lynetteholm

1100038380

By & Havn

05-02-2020

PPL

CFJ, RUBJ

CFJ

Rambøll

Hannemanns Allé 53

DK-2300 København S

T +45 5161 1000

F +45 5161 1001

https://dk.ramboll.com

Rambøll Danmark A/S

CVR NR. 35128417

Medlem af FRI

Rambøll - Udredning af tilstrækkelighed af data for indvindingstilladelse

INDHOLD

2.1

2.1.1

2.1.2

2.1.3

2.1.4

2.1.5

2.1.6

2.2

2.2.1

2.2.2

Indledning

Databeskrivelse

Fase I akustisk kortlægning

Sejllinjer

Bathymetri

Backscatter

Side scan sonar

Gradiometer

Seismik

Fase II miljøundersøgelser og miljøvurdering

Overfladesedimenttypekort

Vrag

Vurdering

Referencer

Rambøll - Udredning af tilstrækkelighed af data for indvindingstilladelse

INDLEDNING

By & Havn undersøger muligheden for at fremskaffe råstoffer fra reservationsområdet ved

Kriegers Flak til arbejder i forbindelse med Lynetteholm, og har søgt om tilladelse til

efterforskning i området i henhold til bekendtgørelse om efterforskning og indvinding af råstoffer

fra søterritoriet og kontinentalsoklen, Bek 1680, 2018.

Der er søgt om tilladelse til efterforskning ved boringer og visuel verifikation af bundforholdene,

som supplement til tidligere geofysiske undersøgelser og boringer. Området ved Kriegers Flak er

gennem tiden blevet undersøgt over flere gange, og geologiske modeller udviklet. Geus har i

2013 lavet en detaljeret gennemgang af data med specielt fokus på data indsamlet for Energinet i

2012 (Jensen, J. B., 2013). I 2017 har Geus lavet yderligere boringer med henblik på verifikation

af specielt grusforekomster tolket på datasæt. Dette har resulteret i en opdatering af 2013

rapporten, som er udgivet i 2019 (Jensen, J. B., 2019)

Disse rapporter og data danner grundlag for vurderingen om tilstrækkelighed af data med henblik

på senere ansøgning om indvinding.

Dette dokument har til formål at vurdere og validere at der er tilstrækkelig eksisterende geofysisk

data til at kunne opfylde krav i henhold til bekendtgørelse BEK nr. 1680 af 17/12/2018.

Herunder gennemgås punktvis allerede eksisterende data, samt supplerende undersøgelser

(Kriegers Flak OWF, 2013) for hver fase for opfyldelse af kriterier i bekendtgørelsens bilag 3.

Figur 1 viser en oversigt over det samlede undersøgelsesområde foretaget for Energinet.dk i

2012.

Figur 1 Bathymetrisk oversigt over hele Kriegers Flak området. Sort areal viser område udlagt til mulige

reservationsområder. Gult areal viser efterforskningsområde ansøgt af By & Havn med henblik på senere

indvindingssansøgning. Rød viser 500m påvirkningsområde for potentielt indvindingsområde

2/12

Rambøll - Udredning af tilstrækkelighed af data for indvindingstilladelse

DATABESKRIVELSE

2.1 Fase I akustisk kortlægning

Nedenfor gennemgås data indsamlet for Energinet.dk i 2012. Dette danner grundlag for vurdering

af om de geofysiske undersøgelser er udført således at de kan opfylde tilfredsstillende dækning af

krav sat for fase IA og Ib iht. BEK nr. 1680 af 17/12/2018, og til brug for krav sat for fase II.

2.1.1

Sejllinjer

Der er for hele det søgte område sejlet med en linjeafstand i øst-vestlig retning på 100m og i syd-

nordlig retning på 1000m, hvilket giver fuld dækning for hhv multibeam og side scan sonar

undersøgelserne (Figur 2). Denne linjeafstand opfylder kravene sat for undersøgelser i både fase

IA og IB.

Figur 2 Oversigt over sejllinjer foretaget gennem det søgte efterforskningsområde

2.1.2

Bathymetri

Multibeam undersøgelsen blev udført ved brug af en R2Sonic Multi Beam Echo Sounder med en

frekvens på 400kHz og en pingrate på 60Hz. Under survey var systemet sat op til også at optage

backscatter data. Sejllinjer er udført med en tæthed der sikrer fuld dækning, således det har

været muligt at processere et elevationskort med en opløsning på 0.5m*0.5m. Figur 3 viser

dybde til havbunden i det søgte efterforskningsområde.

3/12

Rambøll - Udredning af tilstrækkelighed af data for indvindingstilladelse

Figur 3 Oversigtskort over bathymetrien i det søgte efterforskningsområde

2.1.3

Backscatter

Backscatter blev optaget under multibeam undersøgelsen, og danner delvist grundlag for det

tolkede overfladesedimentkort (Figur 4).

Figur 4 Oversigt over Backscatter data. De lysere optagelser illustrerer områder med højere amplitude, der

indikerer mere konsoliderede og/eller grovere sedimenter, mens de mørkere områder illustrerer områder med

lavere amplitude der indikerer lavere konsolidering og/eller finere sedimenter

4/12

Rambøll - Udredning af tilstrækkelighed af data for indvindingstilladelse

2.1.4

Side scan sonar

Side scan sonar undersøgelsen blev udført med en Edgetech 4200. Systemet opererede på to

frekvenser – en lav frekvens på 300kHz og en høj frekvens på 600kHz. For at opnå 200%

dækning af området med en indbyrdes linjeafstand på 100m blev systemet sat til en range på

125m til hver side. Gennem forskellige testlinjer blev den optimale transducerhøjde over havbund

fundet til at være 12.5m, altså ca 10% af range, hvilket ligger inden for kravet (jvf BEK nr. 1680

af 17/12/2018) på en transducerhøjde på maksimalt 5-10%. Med denne opsætning har det været

muligt at generere side scan sonar mosaikker med en cellestørrelse på 0,1*0,1m (Figur 5).

Figur 5 Oversigt over side scan sonar data. De mørkere optagelser illustrerer områder med lavere amplitude, der

indikerer lavere konsolidering og/eller finere sedimenter, eller genereret af skyggeeffekter fra eksempelvis sten.

De lysere områder illustrerer områder med højere amplitude der indikerer højere konsolidering og/eller grovere

sedimenter

2.1.5

Gradiometer

Gradiometer blev indsamlet med et Geometrics G882 magnetometer array på 2 sidestillede

magnetometre med en indbyrdes afstand af 1.5m for at søge efter metalliske objekter ved

havbunden langs hver sejllinje. Systemet var sat op til at optage med en rate på 10Hz (10 gange

pr sekund) gennem hele undersøgelsen. Dette betyder dækning i hver sejllinje over hele området.

Der er fundet syv magnetiske anomalier inden for det søgte efterforskningsområde, der dog ikke

er koblet til objekter fundet på de andre undersøgelsestyper (Figur 6).

5/12

Rambøll - Udredning af tilstrækkelighed af data for indvindingstilladelse

Figur 6 Oversigt over magnetiske anomalier fundet på det søgte efterforskningsområde. De grønne prikker

markerer magnetiske anomalier

2.1.6

Seismik

Sub-bottom profiler blev indsamlet med et skrog-monteret 4x4 Massa pinger array for detaljeret

geologisk kortlægning af hele området. Systemet var sat op til at operere med en frekvens på

3.5kHz ved 70% styrke. Trigger rate var sat til en høj hastighed på 200ms (5Hz) for at få den

højest mulige dataopløsning. Optagelængden var sat til 200ms, en del under dybde til

havbundsmultipel.

Det mobiliserede sparker system bestod af en GeoResources Sparker der affyrede på 600 spidser

og opererede på 3kJ med et skudinterval på 2.5m. Data blev optaget på både single- og

multichannel streamers.

På Figur 7 ses et kort genereret fra de seismiske data, der viser tykkelse af de postglaciale

sandaflejringer.

6/12

Rambøll - Udredning af tilstrækkelighed af data for indvindingstilladelse

Figur 7 Oversigt over tykkelseskort af de postglaciale sandaflejringer i det søgte efterforskningsområde

2.2 Fase II miljøundersøgelser og miljøvurdering

Dette afsnit har til formål at redegøre for de dele af miljøvurderingen hvor data fra fase I bruges.

2.2.1

Overfladesedimenttypekort

Overfladesedimenter er tolket på side scan sonar og multibeam (backscatter) data. Tolkningen af

overfladesedimenter (Figur 8) fra Kriegers Flak OWF, 2013 er i 2013 vurderet og indarbejdet i

rapport fra GEUS (Jensen, J.B., 2013), der udbygger tolkning fra tidligere data. I 2017 udførte

GEUS 10 nye vibrocore boringer i området, som validerer de tidligere tolkninger (Jensen, J.B.,

2019). På Figur 9 ses de nyeste tolkninger fra Marta databasen.

I efterforskningsansøgningen er der søgt om tilladelse til at udføre punktdyk for den biologiske

screening, samt nye vibrocore boringer. Disse vil blandt andet bruges til at validere og eventuelt

opdatere det eksisterende overfladesedimentkort.

7/12

Rambøll - Udredning af tilstrækkelighed af data for indvindingstilladelse

Figur 8 Oversigt over overfladesedimentkort udarbejdet under tolkning af Kriegers Flak OWF, 2013

Figur 9 Oversigt over overfladesedimentkort udarbejdet af GEUS. Data tilgængelige i Marta-databasen

8/12

Rambøll - Udredning af tilstrækkelighed af data for indvindingstilladelse

2.2.2

Vrag

Der er i undersøgelserne ikke fundet vrag inden for det ansøgte område. Nærmeste fundne vrag

ligger ca. 1 km syd for det sydligste punkt af påvirkningszonen (Figur 10 og Figur 11).

Figur 10 Oversigt der viser fundne vrag i området. Kun et vrag er fundet i nærheden af det ansøgte område. Her

ses vrag ca 1 km syd for området. Vraget har ID. NR. 7351 i Kriegers Flak OWF data

9/12

Rambøll - Udredning af tilstrækkelighed af data for indvindingstilladelse

Figur 11 Oplysninger på nærmeste fundne vrag

10/12

Rambøll - Udredning af tilstrækkelighed af data for indvindingstilladelse

VURDERING

Eksisterende akustiske data indsamlet for Energinet i 2012 og processeret/tolket af Rambøll i

2013 er gennemgået og vurderet tilstrækkelige til at opfylde kravene for fase I i BEK 1680 af

17/12/2018.

Ved sammenligning af Figur 8 (2013) og Figur 9 (2019) ses at der ikke er de store ændringer af

tolkninger af overfladesedimentkort i hhv. 2013 og 2019. De samlede side scan sonar data, der

danner grundlag for den biologiske screening for de forskellige substrattyper, vil sammen med

resultaterne fra den biologiske screening danne baggrund for verificering og opdatering af

overfladesedimenttypekortet med substrattyper. Det vurderes derfor at datagrundlaget for fase II

miljøundersøgelserne er tilstrækkelige og overholder kravene i BEK nr. 1680 af 17/12/2018.

11/12

Rambøll - Udredning af tilstrækkelighed af data for indvindingstilladelse

REFERENCER

Jensen, J.B., 2013: Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport 2013/78. Detaljeret

bearbejdning af kortlægningsresultater og ressourceopgørelse fra Kriegers Flak med speciel fokus

på tolkning af Energinet DK data fra 2012.

Jensen, J.B, 2019: Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport 2019/23. Kriegers

Flak: revideret råstofopgørelse 2019. Opdatering af GEUS rapport 78/2013.

Kriegers Flak OWF, 2013, Operational Survey Report.

Kriegers Flak OWF, 2013, Geophysical Survey Results.

Kriegers Flak OWF, 2013, Interpretive Survey Report.

12/12

== AKT 3514204 == [ Notifikation om projekt til indvinding af råstof ved Kriegers Flak til etablering af Lynetteholms … ==

Kunne ikke oprette PDF-version af dokumentet 'GIS'.

Den 02. december 2021

Aktdetaljer

Akttitel: Svenska svar på underrättelse om

"råstofindvinding på Kriegers Flak", 2019-6413

Aktnummer: 10

Sagsnummer: 2021 - 47821

Akt-ID:

Dato:

Type:

Dokumenter:

3728748

20-09-2021 16:02:51

Indgående

[1] Svenska svar på underrättelse om råstofindvinding på Kriegers

Flak, 2019-6413.eml

[2] 03 - Remissvar 4.5.17-14406-2021-1.pdf

[3] 02 - 5.0-2108-0686 ESPOO, Sandutvinning, Lynetteholm,

Danmark, Sign2.pdf

[4] 02 - Remissvar Underrättelse från Danmark enligt ECE-

konventionen.pdf

[5] 02 - 2508-2021 Esbosamråd Råvaruutvinning av sand vid Kriegers

Flak DK.pdf

[6] 02 - 20210915121014357.pdf

[7] 02 - Yttrande över sandutvinning Kriegers

flak(18651547)_utskriven med adobe pdf.pdf

[8] 02 - 33_1847_2021 SGU Yttrande.pdf

== AKT 3728748 == [ Svenska svar på underrättelse om "råstofindvinding på Kriegers Flak", 2019-6413 ] == Doku… ==

ESPOO ([email protected]), Sif Zimmermann ([email protected])

[email protected] ([email protected]), Karolina.Ardesjo-

Fra:

Titel:

Svenska svar på underrättelse om "råstofindvinding på Kriegers Flak", 2019-6413

Sendt:

20-09-2021 16:02

Bilag:

03 - Remissvar 4.5.17-14406-2021-1.pdf; 02 - 5.0-2108-0686 ESPOO, Sandutvinning, Lynetteholm, Danmark,

Sign2.pdf; 02 - Remissvar Underrättelse från Danmark enligt ECE-konventionen.pdf; 02 - 2508-2021

Esbosamråd Råvaruutvinning av sand vid Kriegers Flak DK.pdf; 02 - 20210915121014357.pdf; 02 - Yttrande

över sandutvinning Kriegers flak(18651547)_utskriven med adobe pdf.pdf; 02 - 33_1847_2021 SGU

Yttrande.pdf;

Til:

Cc:

Er referens: 2019-6413.

06381-21

Hej Sif,

Dnr: NV-

Svar på underrättelse om samråd enligt artikel 3 Esbokonventionen gällande projektet ”råstofindvinding på

Kriegers Flak”.

Sverige underrättades av Danmark den 13 augusti 2021 om projektet. Naturvårdsverket har som ansvarig myndighet

för Esbokonventionen skickat samrådshandlingarna på remiss till svenska myndigheter och organisationer mellan 24

augusti och 17 september 2021. Svar har inkommit från 8 myndigheter. Länsstyrelsen har inte inkommit med svar

ännu men har beviljats anstånd till den 1 oktober.

Kustbevakningen, Jordbruksverket, Statens Geotekniska Institut (SGI), Havs- och Vattenmyndigheten (HaV),

Sveriges meteorologiska och hydrologiska institut (SMHI) samt Sveriges Geologiska Undersökningar (SGU)

meddelar samtliga att de inte har några synpunkter på projektet.

SMHI

samt

Trafikverket

ser dock behovet av fortsatt deltagande i miljöbedömningsprocessen och önskar ta del av

och ges möjlighet att kommentera kommande miljökonsekvensbeskrivning i enlighet med Esbokonventionen art. 4-

Vattenmyndigheten Södra Östersjön

meddelar att de inte ser att det föreslagna projektet kan leda till påverkan på

Sveriges åtaganden under vatten-direktivet avseende näringsämnen, prioriterade ämnen och särskilda förorenande

ämnen. Dock anser de inte att miljökonsekvensrapporten säkerställer att negativ påverkan inte kommer att ske på

hydromorfologiska kvalitetsfaktorer i svenska vatten, varför Vattenmyndigheten önskar att modelleringen utökas

och förfinas. Vidare ser de ett stort behov av långsiktig övervakning av de hydromorfologiska kvalitetsfaktorerna.

Utifrån de inkomna yttrandena önskar Sverige att delta i fortsatt samrådsprocess i enlighet med artikel 4–5

Esbokonventionen.

Eventuella kommentarer från Länsstyrelsen översänds så snart de inkommit, dock senast den 1 oktober.

Bilagor:

Yttrande från:

- Jordbruksverket

- SGU

- Trafikverket

- HaV

- SMHI

- Vattenmyndigheten Södra Östersjön

- SGU

Hälsningar, Richard

RICHARD KRISTOFFERSSON

Point of Contact, Esbokonventionen

NATURVÅRDSVERKET

Miljöskyddsenheten

BESÖK: Virkesvägen 2, Stockholm

POST: 106 48 Stockholm

TELEFON: 010-698 17 69

INTERNET: naturvardsverket.se

FACEBOOK: facebook.com/naturvardsverket

Läs om hur Naturvårdsverket behandlar

dina personuppgifter

== AKT 3728748 == [ Svenska svar på underrättelse om "råstofindvinding på Kriegers Flak", 2019-6413 ] == Doku… ==

YTTRANDE

2021-09-6

Dnr.

4.5.17-14406/2021-1

Näringsutvecklingsenheten

Johan Penner

Tfn: 036-15 50 36

E-post: [email protected]

Naturvårdsverket

Miljöskyddsenheten

106 48 Stockholm

Remiss gällande underrättelse från Danmark gällande

råvaruutvinning av sand vid Kriegers Flak för byggandet av

perimeter kring den planerade ön Lynetteholm utanför

Köpenhamn.

Naturvårdsverket inkom den 25 augusti 2021 med remiss gällande underrättelse från

Danmark gällande råvaruutvinning av sand vid Kriegers Flak för byggandet av perimeter

kring den planerade ön Lynetteholm utanför Köpenhamn.

Jordbruksverket har tagit del av underlaget och avstår att yttra sig.

I detta ärende har enhetschef Jörgen Fransson beslutat. Johan Penner har varit föredragande.

Jörgen Fransson

Johan Penner

Yttrandet har signerats digitalt och saknar därför namnunderskrifter.

Jordbruksverket | 551 82 Jönköping | 036-15 50 00

www.jordbruksverket.se | [email protected]

== AKT 3728748 == [ Svenska svar på underrättelse om "råstofindvinding på Kriegers Flak", 2019-6413 ] == Doku… ==

== AKT 3728748 == [ Svenska svar på underrättelse om "råstofindvinding på Kriegers Flak", 2019-6413 ] == Doku… ==

REMISSVAR

Ärendenummer

Dokumentdatum

1 (1)

TRV 2021/98439

Motpartens ärendenummer

2021-09-14

NV-06381-21

Naturvårdsverket

Kopia till:

Diariet

Webb-och projektstöd

Ärendeberedning Planering

Svar på remiss gällande Underrättelse från Danmark

enligt ECE-konventionen om

miljökonsekvensbeskrivningar i ett gränsöverskridande

sammanhang (Esbokonventionen) gällande utvinning av

råmaterial på Kriegers Flak för konstruktion av

Lynetteholms perimeter

Miljöministeriet i Danmark har underrättat Sverige om en planerad utvinning av råmaterial på Kriegers Flak

för konstruktion av Lynetteholms perimeter. Naturvårdsverket ber i remiss Trafikverket om synpunkter på

underrättelsen från Danmark.

Frågan berör främst Trafikverket i rollen som ansvarig för den långsiktiga planeringen av sjöfarten, och där

ser Trafikverket ingen betydande påverkan från den planerade utvinningen av fyllnadssand. Trafikverket

anser utifrån sin roll inom svensk vattenförvaltning att det är motiverat att Sverige deltar i den fortsatta

processen med miljökonsekvensbeskrivning utifrån perspektivet miljöpåverkan på vattnet och anknutna

miljövärden liksom fisket. Trafikverket har inga övriga synpunkter i ärendet.

Beslut i detta ärende har fattats av chef för avdelningen Transportkvalitet, Marie Hagberg Backlund.

Föredragande har varit Utredare John Norberg, Miljöenheten. Samråd har skett med chef för enhet Miljö,

Malin Kotake.

Marie Hagberg Backlund

Chef avdelning Transportkvalitet

TMALL 0422 Brev 3.0

Trafikverket

781 89 Borlänge

Besöksadress: Röda vägen 1

Texttelefon: 010-123 50 50

Telefon: 0771 - 921 921

www.trafikverket.se

John Norberg

Transportkvalitet

Direkt: 010-124 37 24

Mobil: 070-724 64 64

== AKT 3728748 == [ Svenska svar på underrättelse om "råstofindvinding på Kriegers Flak", 2019-6413 ] == Doku… ==

1/2

Yttrande

Datum

2021-09-13

Handläggare

Lennart Sorby

Miljöprövningsenheten

Havs- oc h v att enm y nd ig het en

Adr ess:

B ox 11 93 0, 40 4 3 9 Göt ebo rg

Besö k o ch l ever a ns :

Gullb erg s Stra ndg ata 15, 4 11 04 G ÖTEBORG

Tele fo n:

010 -69 8 60 00

Fax :

01 0-6 98 6 1 1 1

Em ail:

hav ochva tten @hav ochv atten .se

Hem sida :

www.h avoc hvatt en.se

Bank gir o:

19 9-6 669

Or gani sat io ns num m er :

2 021 00- 642 0

Dnr

02508-2021

Naturvårdsverket

Yttrande över underrättelse från Danmark gällande råvaruutvinning av

sand vid Kriegers Flak för byggandet av perimeter kring den planerade

ön Lynetteholm utanför Köpenhamn, NV-06381-21

Sammanfattning

Havs- och vattenmyndigheten (HaV) har beretts tillfälle att yttra sig över rubricerat ärende.

Myndigheten lämnar här följande yttrande.

Havs- och vattenmyndighetens inställning

HaV bedömer inte att det finns behov för Sverige att delta i processen för

miljökonsekvensbeskrivning då det planerade projektet inte antas medföra betydande

miljökonsekvenser för Sverige.

Utvinning av sand på havsbotten kan påverka havsmiljön, fisk och marina däggdjur i Östersjön

under såväl exploateringsfasen till följd av undervattensbuller och ändrade bottenförhållande,

som ändrade bottenförhållanden efter sanduttaget. HaV noterar att sedimentspridningen blir

mycket lokal på grund av materialets kornstorlek och ingen sedimentspridning till svenskt

havsområde kommer ske. Vidare anges det i underlaget att inget viktigt fisklekområde förkommer

i området, men att det kan vara uppväxtområde för torsk. Vidare förekommer flera andra fiskarter

så som sill och plattfiskar. Fisk och marina däggdjur bedöms dock endast påverkas genom att

undvika området under den tid uttaget sker. Ingen tillfällig eller permanent hörselskada bedöms

kunna uppkomma på tumlare. HaV noterar att sanduttaget inte kommer ske under juni-augusti av

hänsyn till tumlarens (Bälthavspopulationen) reproduktionsperiod i området, vilket bedöms som

positivt. Sammantaget bedömer HaV inte att någon inverkan på svenska förhållanden kommer

ske.

Beskrivning av ärendet

Miljöstyrelsen i Danmark har underrättat Sverige i enlighet med protokollet om strategiska

miljöbedömningar till konventionen om miljökonsekvensbeskrivningar i ett gränsöverskridande

sammanhang (Esbokonventionen) om att verksamhetsutövaren, By & Havn i Köpenhamn,

ansöker om tillstånd för utvinning av 4,5 miljoner m

fyllnadssand till havs i ett område på

Kriegers Flak. Det område där tillstånd för utvinning av råvaror söks anges som ett

reservationsområde och reserverat för råvarutillförsel för bygg- och byggprojekt.

Havs- och

vattenmyndigheten

Box 11 930

404 39 Göteborg

Besök och leverans

Gullbergs Strandgata 15

41104 Göteborg

Telefon 010-698 60 00

Fax 010-698 61 11

www.havochvatten.se

Bankgiro 199-6669

Organisationsnummer

202100-6420

2/2

Ansökningsområdet är 4,8 km

, med 500 meters påverkanszon inkluderat blir området ca. 10,4

. Ansökningsområdet ligger ca. 5,5 km från Svensk Ekonomisk Zon vatten och ca. 33 km till

närmaste svenska kust. Närmaste svenska Natura 2000-område är Sydvästskånes utsjövatten

(SE0430187) som ligger ca. 8 km norr om utvinningsområdet. Utvinningen är planerad att

genomföras mellan åren 2021-2023.

Beslut om detta yttrande har fattats av avdelningschefen Johan Kling efter föredragning av

verksamhetsutvecklaren Lennart Sorby. I den slutliga handläggningen av ärendet har även

enhetschefen Johan Stål, verksjuristen Martin Jansson och utredaren Malin Hemmingsson

medverkat.

Johan Kling

== AKT 3728748 == [ Svenska svar på underrättelse om "råstofindvinding på Kriegers Flak", 2019-6413 ] == Doku… ==

== AKT 3728748 == [ Svenska svar på underrättelse om "råstofindvinding på Kriegers Flak", 2019-6413 ] == Doku… ==

YTTRANDE

2021-09-17

1 (3)

Dnr 7440-2021

Vattenmyndigheten Södra Östersjön

Samordnare

Matilda Valman

010-223 86 26

Naturvårdsverket

Underrättelse enligt Esbokonventionen gällande råvaruutvinning av sand

vid Kriegers flak

Länsstyrelsen i Kalmar län, tillika Vattenmyndigheten för Södra Östersjöns vattendistrikt, har tagit emot

Naturvårdsverket begäran om yttrande enligt Esbokonventionen över råvaruutvinning av sand vid

Kriegers flak, Danmark, för byggandet av vall för den planerade ön Lynetteholm, norra Köpenhamn (NV-

06381-21).

Vattenmyndigheternas uppdrag är att genomföra EU:s vattendirektiv

. Vattenmyndigheterna i Sverige ska

förvalta kvaliteten på vattenmiljön inom respektive vattendistrikt. Det innebär bland annat att:

•

Revidera förvaltningsplan och åtgärdsprogram för vattendistriktet

Besluta om miljökvalitetsnormer

Samordna vattenförvaltningsarbetet inom distriktet

Samverka nationellt, regionalt och lokalt med berörda parter inom vattenförvaltningen

Lämna uppgifter till Havs- och vattenmyndigheten för vidare rapportering av Sveriges efterlevnad

av vattendirektivet till Europeiska kommissionen

Sedan 1 januari 2019 har vattenmyndigheterna även i uppdrag att yttra sig i prövnings- och planärenden i

frågor om tillämpning av undantag (artikel 4.7 i vattendirektivet). Det är utifrån ovanstående uppdrag som

vattenmyndigheten yttrar sig i ärendet om sandutvinning vid Kriegers flak.

Sammanfattning

Vattenmyndigheten Södra Östersjöns (nedan Vattenmyndigheten) bedömning är utifrån

Miljøkonsekvensrapporten for sandindvinding – ressourceområde Kriegers flak nord

att påverkan på svenska

vattenförekomster inte äventyrar Sveriges åtaganden under vatten-direktivet avseende näringsämnen,

prioriterade ämnen och särskilda förorenande ämnen. Gällande påverkan på hydromorfologiska

kvalitetsfaktorer i svenska vatten, säkerställer inte miljøkonsekvensrapporten att negativ påverkan inte

kommer att ske, varför Vattenmyndigheten önskar att modelleringen utökas och förfinas.

Vattenmyndigheten ser därutöver ett stort behov av långsiktig övervakning av de hydromorfologiska

kvalitetsfaktorerna, så att tillstånd och påverkan, icke-försämring, samt kumulativa effekter kan följas i ett

längre tidsperspektiv.

Europaparlamentets och rådets direktiv 2000/60/EG av den 23 oktober 2000 om upprättande av en ram för gemenskapens

åtgärder på vattenpolitikens område

YTTRANDE

2021-09-17

2 (3)

Dnr 7440-2021

Motivering

Vattenmyndighetens bedömning avseende etableringen av Lynetteholm var att det är problematiskt att

bedöma Lynetteholms totala påverkan utifrån en miljökonsekvensbeskrivning där stora delar av

förutsättningarna var avgränsade, och därmed inte utreddes. Vi uppskattar därför att delmomentet

’utvinning av sand vid Kriegers flak’ har delgivits oss.

Vattenmyndighetens bedömning är, utifrån miljøkonsekvensrapporten att påverkan på svenska

vattenförekomster inte äventyrar Sveriges åtaganden under vattendirektivet avseende näringsämnen,

prioriterade ämnen och särskilda förorenande ämnen.

Angående påverkan på de hydromorfolgiska kvalitetsfaktorerna i svenska vatten noterar vi att ett mer

detaljerat material där flödesförändringar beskrivs med höjd för extremer och säsongsvariationer hade varit

önskvärt. Vattenmyndigheten anser att påverkan på svenska vatten på de hydromorfologiska

kvalitetsfaktorerna inte har kvantifierats med sådan noggrannhet att ett äventyrande av Sveriges åtaganden

under vattendirektivet kan uteslutas. Vattenmyndigheten efterfrågade ett mer detaljerat material där

flödesförändringar beskrivs med höjd för extremer och säsongsvariationer. Modellen som använts för

sedimentation under utvinningen är baserad på data mellan 1 maj och 15 september 2014 (s. 20). Vi kan

också konstatera att de kraftigaste stormarna i Östersjön sker från senhösten och under vintern. Det

framkommer inte under vilken tid på året som utvinningen under en ”sammenhængende periode på 113

døgn” (s. 19) kommer att äga rum. Vattenmyndigheten ber därför om ett förtydligande, så att vi kan

bedöma om modellen är tillämpbar på den period utvinningen ska utföras. Vi kan först då bedöma om

försämring av de hydromorfologiska kvalitetsfaktorerna kommer att ske eller inte.

I miljøkonsekvensrapporten anges också att det ”kunne forekomme ændringer af de hydrografiske forhold,

herunder vandudveksling, salinitet, strømforhold” (s. 17). Vattenmyndigheten ber om ett förtydligande

när

och

vattenutbyte, salinitet och strömförhållanden kan komma att påverkas. Dessa hydrografiska

förhållanden har stora och långtgående påverkan inte bara på Sverige utan på hela Östersjöregionen.

Vattenmyndigheten ser därför ett stort behov av långsiktig övervakning av de hydromorfologiska

kvalitetsfaktorerna, så att tillstånd och påverkan, samt icke-försämring, kan följas i ett längre

tidsperspektiv.

Miljøkonsekvensrapporten klargör inte heller den långsiktiga påverkan bortom vattenförvaltningens

tidsram 2027. Det finns ett behov av att övervaka och följa upp kumulativ påverkan av de projekt som är

kopplade till anläggandet av Lynetteholm. Detta borde vara ett gemensamt intresse för Sverige och

Danmark.

Tillstånd och riskbedömning för svenska kustvattenförekomster

Error! Reference source not found.,

nedan, visas de svenska vattenförekomster som kan påverkas av

sandutvinningen på Kriegers flak. De fyra vattenförekomsterna är alla kustvattenförekomster belägna längs

Skånes sydkust. Tabell 1 visar också risken för att kvalitetskraven i vattenförekomsterna inte uppnås inom

den kommande förvaltningscykeln, 2021–2027. I alla vattenförekomster finns risk att inte uppnå god

kemisk status (gällande prioriterade ämnen och särskilda förorenande ämnen). Rörande god ekologisk

status skiljer sig bedömningarna åt mellan vattenförekomsterna beroende av kvalitetsfaktor (biologi,

fysikalisk-kemisk samt hydromorfologi).

Tabell 1. Svenska vattenförekomster i Öresund, vilka är berörda av sandutvinningen på Kriegers flak.

Vattenförekomstens namn

S Öresunds kustvatten

V sydkustens kustvatten

Ö sydkustens kustvatten

Ystads hamnområde

Vatten-ID

WA67667475

WA96619567

WA86165154

WA22664774

Vattenkategori

Kust

Riskbedömning

Ekologisk status

Osäker

Risk

Riskbedömning

Kemisk status

Risk

YTTRANDE

2021-09-17

3 (3)

Dnr 7440-2021

Beslut om detta yttrande har fattats av vattenvårdsdirektör för Vattenmyndigheten Södra Östersjön

Irene Bohman efter redogörelse av Matilda Valman, Vattenmyndigheten Södra Östersjön.

Irene Bohman

Matilda Valman

Denna handling har godkänts elektroniskt och saknar därför namnunderskrift.

== AKT 3728748 == [ Svenska svar på underrättelse om "råstofindvinding på Kriegers Flak", 2019-6413 ] == Doku… ==

YTTRANDE

Vårt datum:

2021-09-13

Ert datum:

2021-08-24

Vårt diarienummer:

33-1847/2021

Er beteckning:

NV-06381-21

Sid 1(1)

Handläggare

Peter Slagbrand

Yttrande över u

nderrättelse från Danmark enligt Esbo-

konventionen gällande råvaruutvinning av sand vid Kriegers

Flak för byggandet av perimeter kring den planerade ön

Lynetteholm utanför Köpenhamn.

Sveriges geologiska undersökning (SGU) har den 2021-08-24 tagit emot ovanstående ärende för

yttrande. Med anledning av detta vill SGU framföra följande.

SGU bedömer, utifrån de i ärendet tillhandahållna handlingarna, att det planerade projektet inte kommer

att medföra några gränsöverskridande miljökonsekvenser av betydelse.

Beslut i detta ärende har fattats av tf enhetschef Lijana Gottby.

Statsgeolog Peter Slagbrand har varit föredragande.

Lijana Gottby

Peter Slagbrand

Sveriges geologiska undersökning

Box 670

751 28 Uppsala

Besök: Villavägen 18

Tel: 018-17 90 00

Webb: sgu.se

E-post: [email protected]

Organisationsnr 202100-2528

Den 02. december 2021

Aktdetaljer

Akttitel: Sv: Svenska svar på underrättelse om

"råstofindvinding på Kriegers Flak", 2019-6413

Aktnummer: 11

Sagsnummer: 2021 - 47821

Akt-ID:

Dato:

Type:

Dokumenter:

3728958

20-09-2021 16:48:55

Udgående

[1] Svenska svar på underrättelse om råstofindvinding på Kriegers

Flak, 2019-6413.html

== AKT 3728958 == [ Sv: Svenska svar på underrättelse om "råstofindvinding på Kriegers Flak", 2019-6413 ] == Do… ==

Til:

Fra:

Titel:

Sendt:

Sif Zimmermann ([email protected])

Sv: Svenska svar på underrättelse om "råstofindvinding på Kriegers Flak", 2019-6413

20-09-2021 16:48

Kære Richard

Jeg bekræfter hermed modtagelse af høringssvar fra Sverige og afventer det sidste høringssvar fra

Länsstyrelsen senest den 1. oktober.

Venlig hilsen

Sif Zimmermann

Point of Contact for Notification (Espoo) | Landskab & Skov

| +45 21 99 57 45 | [email protected]

Miljøministeriet

Miljøstyrelsen

Sådan håndterer vi dine personoplysninger

ESPOO ([email protected]), Sif Zimmermann ([email protected])

[email protected] ([email protected]), Karolina.Ardesjo-

Fra:

Titel:

Svenska svar på underrättelse om "råstofindvinding på Kriegers Flak", 2019-6413

Sendt:

20-09-2021 16:02

Til:

Cc:

Er referens: 2019-6413.

Dnr: NV-06381-21

Hej Sif,

Svar på underrättelse om samråd enligt artikel 3 Esbokonventionen gällande projektet ”råstofindvinding

på Kriegers Flak”.

Sverige underrättades av Danmark den 13 augusti 2021 om projektet. Naturvårdsverket har som ansvarig

myndighet för Esbokonventionen skickat samrådshandlingarna på remiss till svenska myndigheter och

organisationer mellan 24 augusti och 17 september 2021. Svar har inkommit från 8 myndigheter.

Länsstyrelsen har inte inkommit med svar ännu men har beviljats anstånd till den 1 oktober.

Kustbevakningen, Jordbruksverket, Statens Geotekniska Institut (SGI), Havs- och Vattenmyndigheten

(HaV), Sveriges meteorologiska och hydrologiska institut (SMHI) samt Sveriges Geologiska

Undersökningar (SGU)

meddelar samtliga att de inte har några synpunkter på projektet.

SMHI

samt

Trafikverket

ser dock behovet av fortsatt deltagande i miljöbedömningsprocessen och önskar ta

del av och ges möjlighet att kommentera kommande miljökonsekvensbeskrivning i enlighet med

Esbokonventionen art. 4-5.

Vattenmyndigheten Södra Östersjön

meddelar att de inte ser att det föreslagna projektet kan leda till

påverkan på Sveriges åtaganden under vatten-direktivet avseende näringsämnen, prioriterade ämnen och

särskilda förorenande ämnen. Dock anser de inte att miljökonsekvensrapporten säkerställer att negativ

påverkan inte kommer att ske på hydromorfologiska kvalitetsfaktorer i svenska vatten, varför

Vattenmyndigheten önskar att modelleringen utökas och förfinas. Vidare ser de ett stort behov av långsiktig

övervakning av de hydromorfologiska kvalitetsfaktorerna.

Utifrån de inkomna yttrandena önskar Sverige att delta i fortsatt samrådsprocess i enlighet med artikel 4–5

Esbokonventionen.

Eventuella kommentarer från Länsstyrelsen översänds så snart de inkommit, dock senast den 1 oktober.

Bilagor:

Yttrande från:

- Jordbruksverket

- SGU

- Trafikverket

- HaV

- SMHI

- Vattenmyndigheten Södra Östersjön

- SGU

Hälsningar, Richard

RICHARD KRISTOFFERSSON

Point of Contact, Esbokonventionen

NATURVÅRDSVERKET

Miljöskyddsenheten

BESÖK: Virkesvägen 2, Stockholm

POST: 106 48 Stockholm

TELEFON: 010-698 17 69

INTERNET: naturvardsverket.se

FACEBOOK: facebook.com/naturvardsverket

Läs om hur Naturvårdsverket behandlar

dina personuppgifter

Den 02. december 2021

Aktdetaljer

Akttitel: Sv: Svenska svar på underrättelse om

"råstofindvinding på Kriegers Flak", 2019-6413

Aktnummer: 22

Sagsnummer: 2021 - 47821

Akt-ID:

Dato:

Type:

Dokumenter:

3795674

30-09-2021 16:34:42

Udgående

[1] Sv Svenska svar på underrättelse om råstofindvinding på Kriegers

Flak, 2019-6413.html

== AKT 3795674 == [ Sv: Svenska svar på underrättelse om "råstofindvinding på Kriegers Flak", 2019-6413 ] == Do… ==

[email protected] ([email protected]), Karolina.Ardesjo-

Sif Zimmermann ([email protected])

Fra:

Titel:

Sv: Svenska svar på underrättelse om "råstofindvinding på Kriegers Flak", 2019-6413

Sendt:

30-09-2021 16:34

Til:

Cc:

Kære Richard

Tak for tilsendte bemærkninger fra Länsstyrelsen Skåne. Jeg har noteret at de også ønsker at deltage i

processen og videresender deres bemærkninger til Miljøstyrelsen, som er ansvarlig

miljøvurderingsmyndighed.

Venlig hilsen

Sif Zimmermann

Point of Contact for Notification (Espoo) | Landskab & Skov

| +45 21 99 57 45 | [email protected]

Miljøministeriet

Miljøstyrelsen

Sådan håndterer vi dine personoplysninger

ESPOO ([email protected]), Sif Zimmermann ([email protected])

[email protected] ([email protected]), Karolina.Ardesjo-

Fra:

Titel:

Sv: Svenska svar på underrättelse om "råstofindvinding på Kriegers Flak", 2019-6413

Sendt:

30-09-2021 15:46

Til:

Cc:

Er referens: 2019-6413.

Dnr: NV-06381-21

Hej Sif,

Länsstyrelsen Skåne fick anstånd att inkomma med yttrande på underrättelsen senast den 1 oktober. De har

nu inkommit med yttrandet vilket ligger bilagt. Länsstyrelsen meddelar att det finns behov för Sverige att

fortsatt delta i processen och ges möjlighet att kommentera på kommande miljökonsekvensbeskrivning i

enlighet med Esbokonventionen art. 4-5.

Med detta har samtliga yttranden från svenska instanser i samrådet översänts.

Hälsningar, Richard

RICHARD KRISTOFFERSSON

Point of Contact, Esbokonventionen

NATURVÅRDSVERKET

Miljöskyddsenheten

BESÖK: Virkesvägen 2, Stockholm

POST: 106 48 Stockholm

TELEFON: 010-698 17 69

INTERNET: naturvardsverket.se

FACEBOOK: facebook.com/naturvardsverket

Läs om hur Naturvårdsverket behandlar

dina personuppgifter

Från:

Kristoffersson, Richard

Skickat:

den 20 september 2021 16:03

Till:

'[email protected]' <[email protected]>; 'Sif Zimmermann' <[email protected]>

Kopia:

Emma M Sjöberg <[email protected]>; Ardesjö Lundén, Karolina

<[email protected]>; Enocksson, Egon

Ämne:

Svenska svar på underrättelse om "råstofindvinding på Kriegers Flak", 2019-6413

Er referens: 2019-6413.

Dnr: NV-06381-21

Hej Sif,

Svar på underrättelse om samråd enligt artikel 3 Esbokonventionen gällande projektet ”råstofindvinding

på Kriegers Flak”.

Sverige underrättades av Danmark den 13 augusti 2021 om projektet. Naturvårdsverket har som ansvarig

myndighet för Esbokonventionen skickat samrådshandlingarna på remiss till svenska myndigheter och

organisationer mellan 24 augusti och 17 september 2021. Svar har inkommit från 8 myndigheter.

Länsstyrelsen har inte inkommit med svar ännu men har beviljats anstånd till den 1 oktober.

Kustbevakningen, Jordbruksverket, Statens Geotekniska Institut (SGI), Havs- och Vattenmyndigheten

(HaV), Sveriges meteorologiska och hydrologiska institut (SMHI) samt Sveriges Geologiska

Undersökningar (SGU)

meddelar samtliga att de inte har några synpunkter på projektet.

SMHI

samt

Trafikverket

ser dock behovet av fortsatt deltagande i miljöbedömningsprocessen och önskar ta

del av och ges möjlighet att kommentera kommande miljökonsekvensbeskrivning i enlighet med

Esbokonventionen art. 4-5.

Vattenmyndigheten Södra Östersjön

meddelar att de inte ser att det föreslagna projektet kan leda till

påverkan på Sveriges åtaganden under vatten-direktivet avseende näringsämnen, prioriterade ämnen och

särskilda förorenande ämnen. Dock anser de inte att miljökonsekvensrapporten säkerställer att negativ

påverkan inte kommer att ske på hydromorfologiska kvalitetsfaktorer i svenska vatten, varför

Vattenmyndigheten önskar att modelleringen utökas och förfinas. Vidare ser de ett stort behov av långsiktig

övervakning av de hydromorfologiska kvalitetsfaktorerna.

Utifrån de inkomna yttrandena önskar Sverige att delta i fortsatt samrådsprocess i enlighet med artikel 4–5

Esbokonventionen.

Eventuella kommentarer från Länsstyrelsen översänds så snart de inkommit, dock senast den 1 oktober.

Bilagor:

Yttrande från:

- Jordbruksverket

- SGU

- Trafikverket

- HaV

- SMHI

- Vattenmyndigheten Södra Östersjön

- SGU

Hälsningar, Richard

RICHARD KRISTOFFERSSON

Point of Contact, Esbokonventionen

NATURVÅRDSVERKET

Miljöskyddsenheten

BESÖK: Virkesvägen 2, Stockholm

POST: 106 48 Stockholm

TELEFON: 010-698 17 69

INTERNET: naturvardsverket.se

FACEBOOK: facebook.com/naturvardsverket

Läs om hur Naturvårdsverket behandlar

dina personuppgifter

Den 02. december 2021

Aktdetaljer

Akttitel: Sv: Svenska svar på underrättelse om

"råstofindvinding på Kriegers Flak", 2019-6413

Aktnummer: 24

Sagsnummer: 2021 - 47821

Akt-ID:

Dato:

Type:

Dokumenter:

3795348

30-09-2021 15:46:22

Indgående

[1] Sv Svenska svar på underrättelse om råstofindvinding på Kriegers

Flak, 2019-6413.eml

[2] NV-06381-21_Lst_Skånes_yttrande.pdf

== AKT 3795348 == [ Sv: Svenska svar på underrättelse om "råstofindvinding på Kriegers Flak", 2019-6413 ] == Do… ==

ESPOO ([email protected]), Sif Zimmermann ([email protected])

[email protected] ([email protected]), Karolina.Ardesjo-

Fra:

Titel:

Sv: Svenska svar på underrättelse om "råstofindvinding på Kriegers Flak", 2019-6413

Sendt:

30-09-2021 15:46

Bilag:

NV-06381-21_Lst_Skånes_yttrande.pdf;

Til:

Cc:

Er referens: 2019-6413.

06381-21

Hej Sif,

Dnr: NV-

Länsstyrelsen Skåne fick anstånd att inkomma med yttrande på underrättelsen senast den 1 oktober. De har nu

inkommit med yttrandet vilket ligger bilagt. Länsstyrelsen meddelar att det finns behov för Sverige att fortsatt delta i

processen och ges möjlighet att kommentera på kommande miljökonsekvensbeskrivning i enlighet med

Esbokonventionen art. 4-5.

Med detta har samtliga yttranden från svenska instanser i samrådet översänts.

Hälsningar, Richard

RICHARD KRISTOFFERSSON

Point of Contact, Esbokonventionen

NATURVÅRDSVERKET

Miljöskyddsenheten

BESÖK: Virkesvägen 2, Stockholm

POST: 106 48 Stockholm

TELEFON: 010-698 17 69

INTERNET: naturvardsverket.se

FACEBOOK: facebook.com/naturvardsverket

Läs om hur Naturvårdsverket behandlar

dina personuppgifter

Från:

Kristoffersson, Richard

Skickat:

den 20 september 2021 16:03

Till:

'[email protected]' <[email protected]>; 'Sif Zimmermann' <[email protected]>

Kopia:

Emma M Sjöberg <[email protected]>; Ardesjö Lundén, Karolina <Karolina.Ardesjo-

[email protected]>; Enocksson, Egon <[email protected]>

Ämne:

Svenska svar på underrättelse om "råstofindvinding på Kriegers Flak", 2019-6413

Er referens: 2019-6413.

06381-21

Hej Sif,

Svar på underrättelse om samråd enligt artikel 3 Esbokonventionen gällande projektet ”råstofindvinding på

Kriegers Flak”.

Sverige underrättades av Danmark den 13 augusti 2021 om projektet. Naturvårdsverket har som ansvarig myndighet

för Esbokonventionen skickat samrådshandlingarna på remiss till svenska myndigheter och organisationer mellan 24

Dnr: NV-

augusti och 17 september 2021. Svar har inkommit från 8 myndigheter. Länsstyrelsen har inte inkommit med svar

ännu men har beviljats anstånd till den 1 oktober.

Kustbevakningen, Jordbruksverket, Statens Geotekniska Institut (SGI), Havs- och Vattenmyndigheten (HaV),

Sveriges meteorologiska och hydrologiska institut (SMHI) samt Sveriges Geologiska Undersökningar (SGU)

meddelar samtliga att de inte har några synpunkter på projektet.

SMHI

samt

Trafikverket

ser dock behovet av fortsatt deltagande i miljöbedömningsprocessen och önskar ta del av

och ges möjlighet att kommentera kommande miljökonsekvensbeskrivning i enlighet med Esbokonventionen art. 4-

Vattenmyndigheten Södra Östersjön

meddelar att de inte ser att det föreslagna projektet kan leda till påverkan på

Sveriges åtaganden under vatten-direktivet avseende näringsämnen, prioriterade ämnen och särskilda förorenande

ämnen. Dock anser de inte att miljökonsekvensrapporten säkerställer att negativ påverkan inte kommer att ske på

hydromorfologiska kvalitetsfaktorer i svenska vatten, varför Vattenmyndigheten önskar att modelleringen utökas

och förfinas. Vidare ser de ett stort behov av långsiktig övervakning av de hydromorfologiska kvalitetsfaktorerna.

Utifrån de inkomna yttrandena önskar Sverige att delta i fortsatt samrådsprocess i enlighet med artikel 4–5

Esbokonventionen.

Eventuella kommentarer från Länsstyrelsen översänds så snart de inkommit, dock senast den 1 oktober.

Bilagor:

Yttrande från:

- Jordbruksverket

- SGU

- Trafikverket

- HaV

- SMHI

- Vattenmyndigheten Södra Östersjön

- SGU

Hälsningar, Richard

RICHARD KRISTOFFERSSON

Point of Contact, Esbokonventionen

NATURVÅRDSVERKET

Miljöskyddsenheten

BESÖK: Virkesvägen 2, Stockholm

POST: 106 48 Stockholm

TELEFON: 010-698 17 69

INTERNET: naturvardsverket.se

FACEBOOK: facebook.com/naturvardsverket

Läs om hur Naturvårdsverket behandlar

dina personuppgifter

== AKT 3795348 == [ Sv: Svenska svar på underrättelse om "råstofindvinding på Kriegers Flak", 2019-6413 ] == D… ==

YTTRANDE

2021-09-30

1 (5)

500-34287-2021

Ert ärendenummer NV-06381-21

Kontaktperson

Sökande

Miljöavdelningen

Mats Lindén

010-224 1463

Naturvårdsverket

Angående planerad sandtäkt vid Kriegers Flak för

utfyllnad vid Lynetteholm vid Köpenhamn

Länsstyrelsen i Skåne län har av Naturvårdsverket beretts möjlighet att lämna

synpunkter över rubricerad verksamhet. Naturvårdsverket har särskilt bett om

kommentarer på följande:

1. om det finns behov för Sverige att delta i processen för miljökonsekvens-

beskrivning,

2. synpunkter kring det planerade projektets potentiella gränsöverskridande

miljökonsekvenser, samt om vad som bör ingå i en miljökonsekvens-

beskrivning.

Länsstyrelsens synpunkter

Förutom kommentarer nedan angående punkterna 1 och 2 vill Länsstyrelsen

Skåne först lyfta frågan om sandtäkten verkligen ska prövas separat. Om täkten är

avgörande för etableringen av Lynetteholm anser länsstyrelsen att prövningen bör

ingå i prövningen av denna. Hålls prövningarna separata riskeras att den samlade

påverkan från Lynetteholm underskattas. Det kan vara oförenligt med EU-lag att

dela upp ärenden på detta sätt, se uttalanden i Berlinske tidningar(*) av E M Basse

och P Pagh, professorer i miljörätt vid respektive Aarhus och Köpenhamns

universitet. Frågan är central då den kan medföra att prövningen för sandtäkten på

Kriegers Flak bör avslutas och istället införlivas i Lynetteholmsärendet.

(*) Se:

https://www.berlingske.dk/metropol/eksperter-langer-haardt-ud-efter-

prestigebyggeri-i-oeresund-man-har-brugt

Länsstyrelsen Skåne vill även lyfta frågan om prioriteringar vid hushållningen

med marin sand. Sanden är efterfrågad för en mängd olika tillämpningar

(anläggningar, exploatering etc). Då marin sand – åtminstone med rimligt

tidsperspektiv – är en ändlig resurs bör noggrann prioriteringen av verksamheter

göras för att minimera uttag och negativ inverkan av uttag. Länsstyrelsen Skåne

ifrågasätter att verksamheten och behovet (skapandet av Lynetteholm) kan sägas

Postadress

Besöksadress

Telefon

Telefax

Bankgiro

E-post

www

205 15 Malmö

291 86 Kristianstad

Södergatan 5

Ö Boulevarden 62 A

010-224 10 00

010-224 11 10 102-2847

102-2912

www.lansstyrelsen.se/skane

YTTRANDE

2021-09-30

2 (5)

500-34287-2021

Ert ärendenummer NV-06381-21

vara hållbar materialförsörjning med marin sand. Har man utrett återvinning av

material i tillräcklig omfattning?

1. Finns behov för Sverige att delta i processen för miljökonsekvens-

beskrivning?

Ja, Sverige bör medverka i miljökonsekvensvärderingen. Både potentiella effekter

i området samt indirekta effekter i närområdena är av tillräcklig dignitet för att

Sverige bör vara en del i arbetet. Konsekvenserna för området är förändring,

eventuellt förlust av marint habitat för lång eller mycket lång tid vilket kommer

att påverka arter inom området och kan påverka arter och ekosystemtjänster inom

ett större område.

2. Synpunkter kring det planerade projektets potentiella gränsöver-

skridande miljökonsekvenser och vad som fall bör ingå i en miljö-

konsekvensbeskrivning

Ekosystemtjänster, kumulativa effekter

Det påverkade området är stort och konsekvenserna är förändring eller förlust av

marint habitat för lång tid. Detta medför en utarmning av södra Öresunds förmåga

att producera ekosystemtjänster vilket kan missgynna arter som lever och/eller rör

sig såväl inom svensk ekonomisk zon, inom Natura 2000-området, kanske t o m

inom svenskt territorialvatten.

Dessutom är de kumulativa effekterna av sandtäkten och andra aktiviteter i

närområdet (t ex vindkraftparker, läggning av kabel och ledningar, marina

geofysiska och geotekniska undersökningar kopplade till dessa aktiviteter, samt

sjöfart och fiske) är svåröverskådliga, men kan potentiellt påverka arter och

ekosystemtjänster i ett större område.

Sandtäkter har visats ha stor och långsiktig effekt på det havsområde som drabbas,

med negativ påverkan på primär- och sekundärproducenter och produktionen av

fisk och skaldjur. Mest värdefulla ur produktionssynpunkt och för leverans av

viktiga ekosystemtjänster är grundare sandbottnar. Till exempel anger SLU att

sandtäkt i svenska delen av Kriegers Flak av den anledningen sannolikt inte är

möjlig på själva banken men kanske på djup ned till ca 25–30 m (se

Förutsättningar för utvinning av marin sand och grus i Sverige,

dnr: 21-

2973/2015). Den nu aktuella täkten planeras ske på 16-20 meters djup där

påverkan på ekosystemtjänster således kan förväntas blir hög.

YTTRANDE

2021-09-30

3 (5)

500-34287-2021

Ert ärendenummer NV-06381-21

Påverkan i näringskedjan

Mobila arter kan påverkas utanför området. Om bottenfaunan i och nära området

försämras så försämras också förutsättningarna för de arter som direkt nyttjar

denna bottenfauna och för arter längre upp i näringskedjan. Vissa djurgrupper kan

också påverkas t ex av buller och grumling/resuspension. Aktuella arter skulle

kunna vara dykande fåglar, rörliga fiskarter som torsk och marina däggdjur. Dessa

djurgrupper bör rimligen sägas vara internationella, i den bemärkelsen att de

troligtvis även rör sig över svenskt och tyskt territorium.

Grumling och undervattensbuller

Det är möjligt att resuspensionen kan spridas så långt som in på svenskt

territorium och där den eventuellt kan påverka känsliga arter (t ex vissa

bottenlevande organismer) eller livsstadier (t ex fiskars ägg, larver och yngel).

Att särskilt beakta vore att inte negativt påverka torsken vars situation är usel

även i västra delen av Östersjön.

Grumling och undervattensbuller kan med stor sannolikhet leda till att säl och

tumlare (men också fisk och fågel) undviker området. Av MKB:n framgår att

arbetstiden beräknas till 113 dagar under åren 2021-2023. Det är återigen viktigt

att bedömningen görs av kumulativ påverkan tillsammans med annan verksamhet

i ett större område i södra Östersjön och inte enbart inom projektet Lynetteholm.

Tumlare

I det aktuella området rör sig tumlare både från Bälthavs- och Östersjö-

populationen, där den senare räknas som akut hotad av HELCOM. För bedömning

av kumulativ påverkan bör olika slag av samtliga befintliga och planerade

verksamheter och anläggningar som har en påverkan inom berörda populationers

utbredningsområde analyseras och redovisas. Med antalet anläggningar av olika

slag som under senare år tillkommit och planeras i Östersjön, Bälthaven och

Öresund, är flerårsstudier extra viktiga då arters vandringsvägar hela tiden kan

antas förändras som anpassning till var det fortsatt är framkomligt och var

födoresurser finns. Även födoresursers utbredning och vandringsvägar får antas

ändras av samma anledningar.

Fiske

Underlaget tonar ned riskerna av en påtaglig störning av fisk och fisket. Det är

dock inte otänkbart att åtgärden kan medföra kumulativa effekter på flera av våra

svenska intressen. När 1-2 meter av bottenmaterialet tas bort kommer det att ta tid

för återkolonisering. Om området ens någonsin återhämtar sig. Vilken kumulativ

effekt får detta på för den marina faunan? Stora ytor födosöks- och uppväxt-

YTTRANDE

2021-09-30

4 (5)

500-34287-2021

Ert ärendenummer NV-06381-21

områden kommer att försvinna under en tid (kanske för alltid) vilket kan leda till

undvikande av området och ökad konkurrens om föda på andra platser. Hur

påverkar detta fiskbestånden utanför täktområdet?

Östersjöns västra bestånd av torsk har visat tecken på nedgång vilket lett till

kraftiga neddragningar av fiskekvoterna. Områdena i och omkring planerat

täktområde är viktiga för torsk som uppväxt- och födosöksområde. Att äventyra

detta område går inte i linje med de åtgärder som införs för att rädda/bevara

bestånden. Området är även viktig för det västliga sillbeståndet. Även om sillen

främst lever pelagisk kan den påverkas av sandsugning och grumling genom

störning av leken i närliggande områden och av rom och larver.

Dokumentation av infauna

MKB:n redogör för filmningar med ROV och fotografier och beskrivning av

epifauna redovisas. Dock saknas bottenhugg som dokumenterar infaunan i

täktområdet, vilket får ses som en brist. Den återkolonisering som på sikt kommer

att ske får inledningsvis antas utgöras av opportunistiska arter och en återgång till

dagens artsammansättning kan ta flera år, om den ens sker. Eftersom

undersökning av infauna saknas, går det inte att följa upp i ett kontrollprogram att

förhållandena verkligen har återgått till de ursprungliga. Om därigenom tillgången

på fiskföda förändras och påverkar fisk på ett gränsöverskridande sätt är svårt att

avgöra. Med de relativt grunda djup som finns på platsen och de därtill stora

ansamlingarna av blåmusslor på bottenytan, vilket framgår av fotografier som

redovisas i MKB:n, borde området vara intressant för födosökande sjöfågel, av

särskilt intresse är klargöranden om områdets värde som övervintringsområde för

sjöfågel.

Natura 2000

Natura 2000-området Sydvästskånes utsjövatten (SE0430187) ligger på ett

avstånd av cirka 8 km från täktområdet. Natura 2000-området är utpekat enligt

art-och habitatdirektivet till skydd för naturtyperna sandbankar (1110) och rev

(1170) samt för de marina däggdjuren tumlare, knubb- och gråsäl. Av MKB:n

framgår att påverkansområdet är inom en radie på 500 meter från täktverksam-

heten. Det är dock inte omöjligt att täktverksamheten skulle kunna påverka

sandbudgeten i ett större område. Om den därigenom skulle komma att påverka

naturtypen sandbankar inom Natura 2000-området skulle detta utgöra gränsöver-

skridande påverkan på en av områdets utpekade naturtyper.

Yttrandet har fattats av avdelningschef Annelie Johansson. Vattenhandläggare

Mats Lindén har varit föredragande. Lena Svensson, Carl Lindqvist, Jonas

YTTRANDE

2021-09-30

5 (5)

500-34287-2021

Ert ärendenummer NV-06381-21

Gustafsson, Charlotte Carlsson och Linus Larliander, vattenenheten har

medverkat i handläggningen utan att delta i avgörandet.

Annelie Johansson

Mats Lindén

Denna handling har bekräftats digitalt och saknar därför namnunderskrifter.

Den 02. december 2021

Aktdetaljer

Akttitel: Besvarelse på Sveriges Espoo-høringssvar

til råstofindvinding på Kriegers Flak i Danmark

Aktnummer: 28

Sagsnummer: 2021 - 47821

Akt-ID:

Dato:

Type:

Dokumenter:

4030558

17-11-2021 11:58:25

Udgående

[1] Aktdokument.html

[2] Miljøstyrelsens besvarelse på Sveriges høringssvar til i forbindelse

med Espoo-høring af råstofindvinding ved Kriegers Flak.docx

[3] Kriegers Flak - By & Havns bemærkninger til høringssvar -

svenske myndigheder.docx

== AKT 4030558 == [ Besvarelse på Sveriges Espoo-høringssvar til råstofindvinding på Kriegers Flak i Danmark ] =… ==

Til:

Cc:

Fra:

Titel:

Sendt:

Bilag: