Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2629443_0001.png
3. maj 2022
j.nr. 22/01220
Opdateret vurdering af risikoen for den humane
sundhed ved genoptaget minkhold fra 1. januar
2023
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1256: MFU spm. om, hvilke myndigheders anbefaling der ligger til grund for de krav, som minkavlere, der ønsker at genoptage deres erhverv, skal efterleve, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2629443_0002.png
Indhold
Opdrag, baggrund og formål ................................................................................................. 3
Afgrænsning og forbehold ..................................................................................................... 4
Sammenfatning ..................................................................................................................... 6
Vurdering af risiko for den humane sundhed ved genoptaget minkhold fra 1. januar 2023 8
4.1
4.2
4.3
5.1.
5.2.
5.3.
5.4.
5.5.
Særlig erhvervsrisiko for minkarbejdere ....................................................................... 8
Yderligere samfundssmitte relateret til mink................................................................ 9
Udvikling af nye virusvarianter i minkbesætninger ..................................................... 10
Test af ansatte ............................................................................................................. 12
Vaccination af ansatte ................................................................................................. 13
Hygiejnetiltag............................................................................................................... 13
Restriktiv adgang til minkbesætninger ........................................................................ 13
Smitteforebyggende tiltag i minkbesætninger............................................................ 14
Vurdering af smitteforebyggende foranstaltninger ............................................................ 12
2
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1256: MFU spm. om, hvilke myndigheders anbefaling der ligger til grund for de krav, som minkavlere, der ønsker at genoptage deres erhverv, skal efterleve, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2629443_0003.png
Opdrag, baggrund og formål
Sundhedsministeriet (SUM) har den 3. marts 2022 anmodet Statens Serum Institut (SSI) om en
opdateret vurdering af risikoen for den humane sundhed ved genoptaget minkhold fra 1. januar
2023. Følgende fremgår af SUM’s bestilling til SSI:
Som tidligere drøftet skal der i løbet af 2022 laves en ny risikovurdering ift. folkesundheden,
herunder med inddragelse af eventuelle relevante smitteforebyggelses-foranstaltninger.
SSI bedes udarbejde en opdateret risikovurdering for den humane sundhed ved genoptaget
minkhold fra 1. januar 2023 (notat) og koordinere dette med SST (samt STPS hvis relevant)
for så vidt angår relevante input. SSI bedes desuden inddrage DK-VETs scenarier i relevant
omfang, idet DK-VET modtager en bestilling fra Fødevarestyrelsen og derfor parallelt
vurderer mulige smitteforebyggende foranstaltninger for genoptaget minkhold, som kan
ligge til grund for SSI’s vurdering af risikoen fsva. den humane sundhed.
Fødevarestyrelsens bestilling til DK-VET eftersendes til baggrund.
SSI bidrog den 3. november 2020 med en tilsvarende vurdering af risikoen for human sundhed
ved at lade minkavl fortsætte ind i 2021-sæsonen. SSI afgav den 13. juni 2021 en opdateret
risikovurdering for evt. genoptaget minkhold fra 1. januar 2022. Risikovurderingens
konklusioner blev bekræftet af SSI den 27. september 2021.
Det er denne risikovurdering, der bedes opdateret.
Risikovurderingen vedrører den humane sundhed ved genoptaget minkhold fra 1. januar
2023. Økonomiske konsekvensbetragtninger er derfor ikke relevante.
Formålet med denne sundhedsfaglige risikovurdering er således, at vurdere risikoen for den
humane sundhed ved genoptaget minkhold fra 1. januar 2023. Som det også fremgår ovenfor,
har SSI tidligere udarbejdet tilsvarende vurderinger af risikoen for human sundhed ved minkavl
- første gang den 3. november 2020
1
og siden i juni 2021, hvor SSI udarbejdede en opdateret
risikovurdering for evt. genoptaget minkhold fra 1. januar 2022
2
.
I det nedenstående beskrives indledningsvis, hvordan SSI har valgt at afgrænse
risikovurderingen, ligesom centrale usikkerheder og forbehold for vurderingen skitseres.
Dernæst opsummeres risikovurderingens hovedkonklusioner i en sammenfattende
sundhedsfaglig vurdering i afsnit 3, hvorefter SSI’s vurdering af risikoen for den humane sundhed
samt effekt af forskellige smittereducerende tiltag er mere uddybende beskrevet i afsnit 4 og 5.
I bilagene er baggrunden for udvælgelse af scenarier samt smittereducerende tiltag beskrevet
og der redegøres nærmere for SSI’s sundhedsfaglige vurderinger.
Risikovurderingen er koordineret med DK-VET, ligesom Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for
Patientsikkerhed har haft dokumentet i kort høring.
1
2
Risikovurdering af human sundhed ved fortsat minkavl_03112020 (ssi.dk)
Sundhedsfaglig vurdering af risiko for den humane sundhed ved en evt. genoptagelse af minkhold efter 2021
(ssi.dk)
3
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1256: MFU spm. om, hvilke myndigheders anbefaling der ligger til grund for de krav, som minkavlere, der ønsker at genoptage deres erhverv, skal efterleve, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2629443_0004.png
Afgrænsning og forbehold
Nærværende risikovurdering er afgrænset til at fokusere på tre overordnede typer af risici, som
genoptaget minkhold i Danmark potentielt vil kunne medføre for mennesker:
Særlig erhvervsrisiko for minkarbejdere, herunder vurdering af hvad sandsynligheden
og konsekvensen er for smitte blandt minkarbejdere i et genetableret erhverv
Yderligere samfundssmitte, herunder vurdering af hvad sandsynligheden er for at smitte
mellem mink og mennesker giver anledning til yderligere samfundssmitte, bl.a. i form af
nye lokale humane udbrud samt vurdering af den eventuelle konsekvens ved yderligere
samfundssmitte
Udvikling af nye virusvarianter, herunder vurdering af hvad sandsynligheden er for
opståen af ny bekymringsvariant (Variant Of Concern (VOC)) i mink samt vurdering af
konsekvensen ved ny VOC opstået i mink.
Hertil vurderes effekten af forskellige smitteforebyggende foranstaltninger.
Risikovurderingen tager udgangspunkt i genoptagning af en begrænset minkproduktion i
Danmark i løbet af 2023. Det drejer sig om 15, 30 (mest realistisk i 2023) eller evt. op mod 100
besætninger over en længere periode med gennemsnitligt 8.500 mink, 2-3 medarbejdere
tilknyttet hver besætning og geografisk fordeling af besætningerne, jf. estimater i den
veterinære vurdering af risikoreducerende tiltag forbundet med SARS-CoV-2 og hold af mink.
Såfremt denne geografiske fordeling ikke opretholdes, er der øget sandsynlighed for lokale
smitteudbrud.
Desuden danner følgende tre scenarier for covid-19 pandemien i Danmark udgangspunkt for
besvarelsen:
Pandemiscenarie 1: Omikron er stadig den dominerende viruslinje, men ændringer i
virus gør at forskellige subvarianter er i omløb
Pandemiscenarie 2: Reintroduktion af en viruslinje, der minder om delta
Pandemiscenarie 3: Introduktion af en ny VOC
Scenarie 1 og 2 er udtryk for en endemisk tilstand med mindre eller større ændringer i smitte,
mens pandemiscenarie 3 er et mere uforudsigeligt scenarie, der potentielt kan få betydelige
følger for folkesundheden uafhængigt af genoptaget minkhold. De tre pandemiscenarier samt
scenarier for kommende minkhold er beskrevet mere uddybende i bilag 1.
Der er grundlæggende stor usikkerhed om, hvordan pandemien vil udvikle sig fremover alene
set i forhold til udviklingen i befolkningens immunitet og udviklingen i smitsomhed og
alvorlighed af forskellige varianter af SARS-CoV-2. Genoptagelse af minkhold i Danmark vil alt
andet lige introducere en yderligere usikkerhedsfaktor ift. risiko for en ny COVID-19
epidemiudviklingen i Danmark.
4
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1256: MFU spm. om, hvilke myndigheders anbefaling der ligger til grund for de krav, som minkavlere, der ønsker at genoptage deres erhverv, skal efterleve, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2629443_0005.png
Med henblik på at vurdere sandsynligheden i de tre pandemiscenarier for smitte mellem mink
og mennesker samt yderligere samfundssmitte, har SSI’s eksperter vurderet sandsynligheden
for spredning af SARS-CoV-2 via relevante smitteveje baseret på ny viden fra litteraturen og
erfaringer fra 2020. Disse vurderinger er som udgangspunkt angivet som et
sandsynlighedsinterval i procent. Intervallets størrelse angiver den usikkerhed, der er forbundet
med vurderingen. Hertil følger en mere kvalitativ vurdering af, hvilken konsekvens dette kan
have for folkesundheden. Den samlede risiko for folkesundheden bliver hermed en vurdering af
såvel sandsynlighed som mulige konsekvenser. På samme vis er udvalgte smitteforebyggende
foranstaltninger vurderet, og deres effekt på sandsynligheden for smitte mellem mink og
mennesker er ligeledes angivet som et sandsynlighedsinterval i procent.
Det gælder helt overordnet, at risikoen for den humane sundhed vil variere alt efter omfang og
den konkrete tilrettelæggelse af minkhold samt – ikke mindst – epidemiens udvikling, og hvor
godt den humane smittespredning er kontrolleret. Usikkerheder i såvel fremskrivninger af
epidemiens udvikling, størrelse som tilrettelæggelse af minkproduktionen samt effekten af
smittereducerende tiltag, medfører således, at risikovurderingen er behæftet med betydelig
usikkerhed, der naturligt vil være stigende over år. Det er særligt vanskeligt at estimere
udviklingen i befolkningsimmuniteten over en længere tidsperiode, da dette forudsætter viden
om, hvor meget immuniteten aftager over tid, og herunder om der er forskelle mellem
immunitet erhvervet ved vaccination, naturlig infektion eller begge dele. Der er endnu særdeles
begrænset viden om dette hvad angår beskyttelse mod den aktuelt dominerende
omikronvariant. Denne usikkerhed om immunitet vil i endnu højere grad gælde eventuelle nye
varianter.
SSI tager derfor forbehold for, at situationen fra 2023 kan blive væsentligt anderledes end de
beskrevne scenarier, som risikovurderingen er baseret på, og gør i forlængelse heraf
opmærksom på, at der kan være behov for en revideret risikovurdering, såfremt der sker
betydelige ændringer i den epidemiologiske situation eller større afvigelser ift. de beskrevne
scenarier.
5
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1256: MFU spm. om, hvilke myndigheders anbefaling der ligger til grund for de krav, som minkavlere, der ønsker at genoptage deres erhverv, skal efterleve, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2629443_0006.png
Sammenfatning
I det nedenstående sammenfattes SSI’s vurdering inden for de tre typer af risici, som beskrevet
ovenfor. Disse besvares med udgangspunkt i ovenstående tre pandemiscenarier samt scenarier
for minkhold i Danmark efter 2023. Endvidere opsummeres effekter af en række
smitteforebyggende tiltag.
Særlig erhvervsrisiko for minkarbejdere
Ved de anførte scenarier for minkhold i Danmark fra 2023 forventes antallet af personer med
direkte kontakt til mink at være lavt. Det estimeres, at mellem 30 og maksimalt 300 ansatte plus
et antal ansatte i pelserier, samt dyrlæger, konsulenter og andre, kunne blive smittet direkte fra
minkbesætninger, givet, at minkene forinden er smittet.
Uden forebyggende foranstaltninger er det er SSI’s vurdering, at sandsynligheden for, at en
smittet ansat smitter en modtagelig minkbesætning med SARS-CoV-2 er 80-100%, mens
sandsynligheden for, at en smittet minkbesætning vil kunne smitte ansatte ligger i intervaller
mellem 40-90% alt efter pandemiscenariet. Der vil således være en erhvervsrisiko forbundet
med arbejde med SARS-CoV-2 smittede mink. Risikoen for alvorlig sygdom varierer med det
relevante pandemiscenarie, men vil - med mindre der udvikles en ny VOC i den aktuelle
minkbesætning (se nedenfor), alt andet lige være den samme som for smittede i resten af
befolkningen.
Yderligere samfundssmitte relateret til mink, bl.a. i form af nye lokale humane udbrud
Det er SSI’s vurdering, at der uden forebyggende foranstaltninger, er en sandsynlighed for
yderligere samfundssmitte med SARS-CoV-2 relateret til mink i intervaller mellem 20-90% alt
efter pandemiscenariet. I praksis vil betydningen af denne samfundssmitte for folkesundheden
være begrænset. Dette skyldes, at der forventes en fortsat høj beskyttelse mod alvorlig sygdom,
opnået ved både vaccination og infektion. Den mulige smitte mellem mink og mennesker vil i
den fremtidige produktion således blive betydeligt mindre end i 2020 (forventeligt 15-30 i 2023,
evt. 100 minkbesætninger over en længere periode, mod 1.150 minkbesætninger i 2020). Dette
betyder, at langt færre ansatte har kontakt til mink med et deraf følgende mindre omfang af
spredning af minkassocieret virus i samfundet.
Dette gælder særligt i de to første pandemiscenarier, hvor der fortsat kan forventes relativ høj
befolkningsimmunitet og beskyttelse mod alvorlig sygdom.
I et pandemiscenarie 3, med en ny og ukendt variant af SARS-CoV-2, er der dog større usikkerhed
i vurderingen, idet status for krydsimmunitet til vacciner og tidligere infektion er ukendt, og det
samme vil være tilfældet for risikoen for alvorlig sygdom. Vurderingen af risikoen i
pandemiscenarie 3 vil være som beskrevet ovenfor i tilfælde, hvor beskyttelsen mod alvorlig
sygdom er god, enten ved krydsimmunitet eller lav virulens hos dominerende viruslinjer. Men i
tilfælde af manglende vaccinedækning, lav immunitet og høj risiko for alvorlig sygdom, hvor
restriktioner i samfundet igen måtte blive nødvendige for epidemikontrollen, kan smittede
minkbesætninger risikere at give anledning til en relativt større andel af de smittede i
samfundet.
6
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1256: MFU spm. om, hvilke myndigheders anbefaling der ligger til grund for de krav, som minkavlere, der ønsker at genoptage deres erhverv, skal efterleve, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2629443_0007.png
Udvikling af nye virusvarianter i minkbesætninger
Det er i alle tre pandemiscenarier sandsynligt, at der ved en eventuel begrænset minkproduktion
i Danmark vil identificeres virusvarianter i mink, hvis disse smittes, og SARS-CoV-2 infektion i
mink ikke begrænses eller bekæmpes effektivt. Det er meget vanskeligt at estimere en præcis
sandsynlighed for, at der opstår en VOC i mink. Dette skyldes, at der hidtil ikke er identificeret
nye VOC opstået i mink siden covid-19-pandemiens start, og der er en række usikkerheder
omkring, hvor mange mink, der reelt har været på verdensplan. SSI estimerer i et worst-case
scenario, at sandsynligheden for, at der kan opstå en VOC pr. år ved henholdsvis 15, 30 og 100
minkbesætninger er mindre end 0,5%, 1% og 3,5% pr år. Samlet kan sandsynligheden
karakteriseres som lav og antages at være betydeligt mindre end sandsynligheden for, at disse
vil opstå i en verdenspopulation på 7,9 milliarder mennesker i en situation med global
smittespredning og begrænsede restriktioner. Tilsvarende skal det tages i betragtning, at i de
beskrevne scenarier vil det være en mindre andel af verdens samlede antal mink, der findes i
Danmark, hvorfor sandsynligheden for at en eventuel VOC opstået i mink, netop skulle optræde
i Danmark, er lav. Herudover kan risikoen yderligere reduceres ved smitteforebyggende
foranstaltninger, som beskrevet i denne vurdering og i den veterinære risikovurdering.
Om end sandsynligheden for en VOC med udgangspunkt i en begrænset dansk minkavl vurderes
at være lav og i høj grad kan mitigeres, kan konsekvensen dog være stor, og globalt omfatte
nedsat infektions-, sygdoms- og epidemikontrol via vacciner, såfremt det sker.
Smitteforebyggende foranstaltninger
Smitteforebyggende foranstaltninger vil kunne bidrage til at begrænse, men ikke eliminere,
smitte mellem mennesker og mink, yderligere samfundssmitte samt udviklingen af nye
virusvarianter, og derved nedbringe risikoen for den humane sundhed. Konkret vurderes
vaccination af mink- og pelserimedarbejdere, regulering af antal personer, der har kontakt med
mink, korrekt og konsekvent brug af værnemidler og andre hygiejnetiltag, samt daglig test af
medarbejdere med efterfølgende isolation i tilfælde af positiv test at understøtte dette. Der skal
dog på flere af områderne foretages overvejelser om hjemmel, proportionalitet. Erfaringerne
fra 2020 var, at de smitteforebyggende foranstaltninger, der blev indført dengang, ikke kunne
bremse smittespredningen. Derfor vil den fulde effekt af tiltagene forudsætte, at der kan
gennemføres en mere effektiv implementering og efterlevelse af de smitteforebyggende
foranstaltninger.
Der henvises i øvrigt til den veterinære risikovurdering Vurdering af risikoreducerende tiltag
forbundet med SARS-CoV-2 og hold af mink, der tillige vurderer en række tiltag rettet mod
tilrettelæggelsen af minkavlen.
7
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1256: MFU spm. om, hvilke myndigheders anbefaling der ligger til grund for de krav, som minkavlere, der ønsker at genoptage deres erhverv, skal efterleve, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2629443_0008.png
Vurdering af risiko for den humane sundhed ved genoptaget
minkhold fra 1. januar 2023
I det nedenstående afsnit redegøres for SSI’s vurdering af risikoen for den humane sundhed ved
genoptaget minkhold fra 1. januar 2023. For de tre pandemiscenarier vurderes sandsynligheden
for og konsekvensen af, at hhv. 15, 30 og 100 genindsatte minkbesætninger (á 8.500 dyr) fra
2023 vil medføre hhv. en særlig erhvervsrisiko for minkarbejdere, yderligere samfundssmitte og
udvikling af nye virusvarianter i minkbesætninger.
For yderligere uddybning af det faglige grundlag og vurderingen af smitte mellem mink og
mennesker, henvises til bilag 2.
4.1
Særlig erhvervsrisiko for minkarbejdere
For de tre definerede pandemiscenarier vurderer SSI, at der uden implementerede
smitteforebyggende foranstaltninger relateret til ansatte og mink, er mellem 80 og 100 %
sandsynlighed for, at SARS-CoV-2 spredes fra en smittet ansat til en modtagelig minkbesætning.
Det vurderes, at sandsynlighed for at en smittet minkbesætning spreder SARS-CoV-2 til en
modtagelig ansat i samme minkbesætning, er mellem 40 og 80% for pandemiscenarie 1, mellem
50 og 90% for pandemiscenarie 2, og mellem 60 og 90% for pandemiscenarie 3.
Sandsynligheden for, at mink smittes fra mennesker, afhænger af incidensen af SARS-CoV-2 i
befolkningen, da incidensen hos ansatte og andre, som kommer i kontakt med mink, kan antages
at være den samme som i befolkningen som helhed, så længe der ikke er igangværende udbrud
hos mink.
Grundet det forventede lave antal minkbesætninger i 2023 (forventeligt 15-30 i 2023, evt. op
mod 100 over en længere periode, á 8.500 dyr) vil det samlede antal af personer, som kan
smittes med SARS-CoV-2 fra minkbesætninger, være lavt. Den veterinære risikovurdering
estimerer, at det påkrævede antal ansatte i en mink-besætning med 8.500 dyr, er ca. 2-3
personer. På baggrund af dette estimat vil mellem 30 og maksimalt 300 ansatte plus et antal
ansatte i pelserier, samt dyrlæger, konsulenter og andre, kunne blive smittet direkte fra
minkbesætninger, givet, at minkene forinden er smittet.
Den sundhedsmæssige konsekvens for enkelte ansatte i en minkfarm afhænger af den
cirkulerende variant og personens modtagelighed for infektion.
For pandemiscenarie 1, hvor omikronvarianten er dominerende og immuniteten i befolkningen
er høj, vurderes det, at smitte fra mink til minkansatte vil forekomme, men at de
sundhedsmæssige konsekvenser af at være smittet, er begrænsede, på grund af den lave risiko
for alvorlig sygdom.
I pandemiscenarie 2, hvor deltavarianten genintroduceres, er krydsimmuniteten ukendt, men
der forventes fortsat god effekt af de nuværende vacciner. Da vi ser vigende vaccineimmunitet
over tid, forventes dog smitte fra mink til minkansatte, som kan resultere i alvorlig sygdom.
8
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1256: MFU spm. om, hvilke myndigheders anbefaling der ligger til grund for de krav, som minkavlere, der ønsker at genoptage deres erhverv, skal efterleve, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2629443_0009.png
I pandemiscenarie 3, hvor både krydsimmunitet og vaccineimmunitet antages at være
begrænset, vil smitte fra mink til minkansatte med stor sandsynlighed forekomme.
Konsekvenserne afhænger af variantens smitsomhed og evne til at give alvorlig sygdom.
Det betyder, at der for alle scenarier er stor sandsynlighed for erhvervsmæssige infektioner i
minkproduktion og på pelserier, såfremt minkene er smittet med SARS-CoV-2. Antallet af
potentielt smittede er dog væsentligt lavere end tidligere, svarende til det lavere antal
besætninger og samlede antal ansatte i minkproduktionen.
4.2
Yderligere samfundssmitte relateret til mink
Sandsynligheden for, at virus spreder sig fra en smittet besætning, via smittede ansatte, til
befolkningen i lokalområdet, vurderes at være hhv. 20-40%, 30-80% og 60-90% for
pandemiscenarierne 1-3. SARS-CoV-2 vil spredes fra ansatte til nære kontakter på samme måde
som de virus, der i forvejen er i omløb blandt mennesker. Bidraget af smitte fra ansatte i
minkerhvervet til den samlede smitte i samfundet forventes at være langt mindre på grund af
en vedvarende endemisk smittespredning imellem mennesker.
For pandemiscenarie 1 vurderes de sundhedsmæssige konsekvenser ved spredning af virus fra
mink via ansatte på henholdsvis 15, 30 og evt. op til 100 besætninger at være begrænsede i
omfang og helbredsrisiko, givet den høje befolkningsimmunitet og den lave risiko for alvorlig
sygdom. Endvidere vil smitte i befolkningen med virus fra mink sandsynligvis kun udgøre en
meget lille andel af det samlede antal smittetilfælde i samfundet.
For pandemiscenarie 2 vil introduktion af en deltalignende variant ligeledes kunne medføre
lokale udbrud, men omfanget – og også antal tilfælde af alvorlig sygdom – vil afhænge af
vaccineimmuniteten i befolkningen. Da antallet af personer, som er ansat i minkerhvervet er
begrænset, forventes antallet af personer, som er involveret i de lokale udbrud og smittekæder
samt antallet personer med evt. alvorlig sygdom, også at være lavt.
For pandemiscenarie 3 vil konsekvenserne afhænge af variantens smitsomhed og evne til at give
alvorlig sygdom. Hvis en ny virustype i pandemiscenarie 3 medfører en høj risiko for alvorlig
sygdom, ventetid på en effektiv vaccine, og der samtidig er lav immunitet i befolkningen, kan
man risikere, at nedlukninger og restriktioner i en periode vil være eneste metode til at holde
epidemien under kontrol. I et sådant scenarie vil et indledende stigende smittetryk øge
sandsynligheden for, at minkbesætninger smittes, og der sker videre smitte fra
minkbesætninger.
Hvis det grundet smittespredning blandt mennesker findes nødvendigt at foretage nedlukninger
eller andre smittebegrænsende tiltag i samfundet, der mindsker smittetrykket, kan smittede
minkbesætninger risikere at give anledning til en relativt større andel af de smittede i
samfundet. Dette var tilfældet i 2020, hvor skønsmæssigt 3 mio. mink blev smittet i samme
tidsperiode som ca. 300.000 mennesker blev smittet. Dermed vil mink i en situation som i 2020,
kunne udgøre en mere markant risiko for smittespredning og sygdom, såfremt der ikke samtidigt
følges op med forebyggende eller bekæmpende tiltag i minkproduktionen. Situationen i 2023 vil
dog ikke kunne sammenlignes direkte med epidemien i 2020, hvor antallet af mink var omkring
10-50 gange større og befolkningsimmuniteten meget begrænset.
9
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1256: MFU spm. om, hvilke myndigheders anbefaling der ligger til grund for de krav, som minkavlere, der ønsker at genoptage deres erhverv, skal efterleve, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2629443_0010.png
I 2020 blev det anslået, at mellem 4.300 og 4.950 personer blev smittet med minkvariantlinjen,
B.1.1.298. B.1.1298 blev desuden påvist i 255 af de 290 smittede minkbesætninger. Dermed gav
hver smittet besætning anledning til mellem 16 og 20 tilfælde af SARS-CoV-2 hos mennesker i
gennemsnit, hvoraf gennemsnitligt ca. to var registreret som tilknyttet til en husstand med
minkproduktion. Nogle af de væsentligste usikkerheder var, at flere besætninger end de 290 var
smittet, at der var nedlukninger i forskellig grad i løbet af udbruddet, som antages at have
forebyggende effekt på samfundssmitten, og at virustypen var mindre smitsom end de
efterfølgende virustyper. Omvendt er der i dag en meget højere befolkningsimmunitet, hvor
især den relative risiko for alvorlig sygdom er væsentligt lavere end i 2020.
Hvis man antager, at op til 20 personer kan blive smittet af hver smittet minkfarm, vil der
maksimalt blive tale om 2.000 smittede i samfundet i løbet af den tid, det tager for SARS-CoV-2
at spredes til de maksimale 100 minkbesætninger. Det svarer nogenlunde til det antal personer,
der registreres som PCR-positive i løbet af 2-3 dage i Danmark i foråret 2022
3
. Dermed er det
SSI’s vurdering, at smittede mink vil have meget begrænset betydning for antallet af smittede i
det samlede aktuelle smittebillede.
Det maksimale antal smittede personer med virus fra mink ude i samfundet vurderes således at
blive væsentligt lavere i 2023 end i 2020, og de relativt få ansatte i minkproduktionen vil gøre
det lettere at indføre særlige tiltag, som kan bidrage til at forebygge spredning fra mink til det
omgivende samfund, via de ansatte.
4.3
Udvikling af nye virusvarianter i minkbesætninger
ECDC kategoriserer virusvarianter i tre kategorier; Variants of Concern (VOC), Variants of
Interest (VOI) og Variants under Monitoring (VUM). En VOC er defineret som en variant, hvor
der er evidens der antyder en betydelig indvirkning på smitsomhed, alvorlighed og/eller
immunitet, som sandsynligvis vil have en indvirkning på den epidemiologiske situation. En VOI
er defineret, som en variant for hvilken, der foreligger foreløbig evidens eller evidens behæftet
med stor usikkerhed, der kan antyde en betydelig indvirkning på smitsomhed, alvorlighed
og/eller immunitet, hvilket kan have indvirkning på den epidemiologiske situation. En VUM er
en variant, der kan have egenskaber svarende til en VOC, men hvor evidensen er svag eller
endnu ikke blevet vurderet af ECDC
4
. Det er væsentligt at bemærke, at antallet af VOI’s og VUM’s
er stort i forhold til antallet af VOC’s. Der er således en lang række varianter der holdes øje med
internationalt uden, at disse ender med at få betydning for epidemiudviklingen samlet set.
Ligesom der kan opstå mutationer ved smittespredning imellem mennesker, kan dette ske ved
smittespredning mellem mennesker og dyrepopulationer, herunder mink, da der kontinuerligt
over tid sker mutationer, når virus repliceres. Når SARS-CoV-2 virus ændrer sig i en ny vært, sker
mutationer ofte i centrale områder af spikeproteinet, som det sås med mink i 2020
5, 6
, se også
bilag 2.
Gældende for alle tre pandemiscenarier og under forudsætning af, at mink smittes med SARS-
CoV-2, vurderer SSI, at der er ca. 66-90% sandsynlighed for, at der opstår en VOI eller VUM i
3
4
(ForsideDB
(arcgis.com)
https://www.ecdc.europa.eu/en/covid-19/variants-concern
5
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC7853580/
6
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC8267889/pdf/fmicb-12-698944.pdf
10
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1256: MFU spm. om, hvilke myndigheders anbefaling der ligger til grund for de krav, som minkavlere, der ønsker at genoptage deres erhverv, skal efterleve, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2629443_0011.png
mink, som vil skulle følges tæt. Denne vil blive undersøgt og fulgt, og hvis det viser sig, at den er
mere smitsom, mere immunresistent og mere sygdomsfremkaldende, kan den evt. blive ophøjet
til en VOC.
Det er meget vanskeligt at estimere en præcis sandsynlighed for, at der opstår en VOC i mink.
Dette bygger blandt andet på det faktum, at der hidtil ikke er identificeret nogle nye VOC i mink
siden covid-19 pandemiens start, og der er en række usikkerheder omkring, hvor mange mink,
der reelt har været på verdensplan. Under en antagelse om, at der siden starten af 2020
skønsmæssigt har været 70 millioner mink år, kan en øvre 95%-sikkerheds grænse for et estimat
på 0 VOC over perioden estimeres fx på websitet statskingdom.com. Dette giver en øvre 95%-
sikkerhedsgrænse omkring estimatet af 0 (ingen) VOC for sandsynligheden af udvikling af en
VOC i den danske minkproduktion over et år givet forskellige scenarier:
15 besætninger, 127.500 mink og 96.000 minkår: mindre end 0,5%
30 besætninger og 255.000 mink og 192.000 minkår: mindre end 1%
100 besætninger og 850.000 mink og 638.000 minkår: mindre end 3,5%
Det bemærkes, at anvendelsen af det øverste sikkerhedsinterval er et absolut worst case
scenarie, og det er derfor SSI’s vurdering, at sandsynligheden kan karakteriseres som værende
lav. Sandsynligheden for en VOC i danske mink vurderes også at være betydeligt mindre end
sandsynligheden for, at disse vil opstå i en verdenspopulation på 7,9 milliarder mennesker i en
situation med global smittespredning og begrænsede restriktioner og risikoen kan yderligere
reduceres ved smitteforebyggende foranstaltninger, som beskrevet i denne vurdering og i den
veterinære risikovurdering.
Det er sandsynligt, at virus i et skift fra en vært til en anden vil tilpasse sig den nye vært. Under
forudsætning af en talmæssigt stærk reduceret dansk minkavl er der lav sandsynlighed for , at
dette skift vil give anledning til fremkomsten af en VOC, der udfordrer den humane sundhed lav,
idet 1) empirien fortæller os, at en VOC er en usædvanlig hændelse set i forhold til den
omfattende smitte, der globalt er set er med SARS-CoV-2 blandt mennesker og 2) et virus, der
adapterer sig til mink og eventuelt videre til andre animalske værter kun med lav sandsynlighed
vil være konkurrencedygtig med de humant tilpassede varianter.
Et muligt, hypotetisk scenarie er, at en eventuel tilpasning til mink kan give en tilpasning til
yderligere værter i dyreriget, og der dermed kan der eventuelt ske et spill-over fra mink til andre
dyr, og at dette på sigt kan give yderligere mulighed for zoonotisk spredning. Disse hypotetiske
scenarier er vanskelige at kvantificere. Det vurderes dog samlet set, at en genindførelse af mink
i Danmark kun vil have en marginal effekt på den globale risiko for en sådan ændring i SARS-
CoV-2.
Til trods for at der i de beskrevne scenarier vurderes at være en lav sandsynlighed for, at der kan
opstå en VOC i mink, kan konsekvenserne heraf være store, og omfatte nedsat infektions-,
sygdoms- og epidemikontrol via vacciner, såfremt det sker.
11
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1256: MFU spm. om, hvilke myndigheders anbefaling der ligger til grund for de krav, som minkavlere, der ønsker at genoptage deres erhverv, skal efterleve, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2629443_0012.png
Vurdering af smitteforebyggende foranstaltninger
Overordnet set vil det være muligt at reducere, men ikke eliminere, sandsynligheden for smitte
mellem mennesker og mink. I juni 2020 blev den første minkbesætning smittet under et historisk
lavt smittetryk i Nordjylland. Sandsynligheden for smitte mellem mink og mennesker øges ved
vigende immunitet, høj incidens i samfundet, og høj smitsomhed hos virus. Det bemærkes
endvidere, at det i 2020 ikke lykkedes at bremse smitten mellem minkfarme på trods af et stort
fokus på og intensive forsøg med smitteforebyggende tiltag.
Implementering af effektive forebyggende tiltag i relation til ansatte og mink vil kunne reducere
antallet af ansatte, der kan smitte mink og dermed også antallet af minkbesætninger, der kan
smitte tilbage til ansatte og videre til befolkningen. Samtidig vil sandsynligheden for opståen af
bekymringsvarianter nedsættes yderligere, når smitte af mink med SARS-CoV-2 begrænses
væsentligt. Jævnlige PCR-test af mink og ansatte, kombineret med sekventering af positive
prøver og etablering af variant-PCR mod eventuelle minkassocierede viruslinjer/mutationer på
relevante tidspunkter samt i relevante dele af befolkningen), vil bidrage med overvågning af nye
virusvarianter og deres udbredelse.
I det nedenstående redegøres for SSI’s vurdering af, hvordan en række relevante
smitteforebyggende foranstaltninger for ansatte i minkerhvervet og i minkbesætningerne– vil
kunne bidrage til at nedbringe risikoen for den humane sundhed, som er beskrevet ovenfor.
Med baggrund i erfaringerne fra 2020 om, at de smitteforebyggende foranstaltninger ikke kunne
bremse smittespredningen, er det dog helt afgørende, at tiltagene implementeres og
overholdes fuldt ud for at have den tilsigtede effekt.
5.1. Test af ansatte
Daglig PCR-test af ansatte: Det er SSI’s vurdering, at daglige PCR-test efter arbejdstid,
med svar næste morgen inden arbejdstids begyndelse, efterfulgt af isolation ved positivt
svar, vil være særdeles effektiv til at minimere sandsynligheden for spredning af SARS-
CoV-2 mellem ansatte og mink (fra ca. 80-100% til ca. 4-8%) og mellem ansatte og
befolkningen (fra ca. 20-90% til ca. 1-3%) for alle pandemiscenarier, ved fuld
efterlevelse. Testmetoden vil give mulighed for at overvåge minkassocierede
virusvarianter hos ansatte, såfremt registerbaseret overvågning etableres.
Daglig antigentest af ansatte: Det er SSI’s vurdering, at daglige antigentest af ansatte
inden arbejdstids begyndelse, efterfulgt af isolation ved positivt svar, vil kunne reducere
sandsynligheden for spredning af SARS-CoV-2 mellem ansatte og mink fra ca. 80-100%
til ca. 24-50%, og mellem ansatte og befolkningen fra ca. 20-90% til ca. 6-20% for alle
scenarier ved fuld tilslutning. Testmetoden vil kun kunne give mulighed for overvågning
af minkassocierede virusvarianter hos ansatte, hvis det kombineres med konfirmatorisk
PCR-test og WGS. Dermed vil spørgsmål om, hvorvidt minkassocierede virus smitter til
mennesker (ansatte og lokalsamfund) ikke kunne besvares.
Daglig antigentest kombineret med to ugentlige PCR-test: Det er SSI’s vurdering, at
daglige antigentest af ansatte, kombineret med to ugentlige PCR-test, efterfulgt af
isolation ved positivt svar, vurderes at have en effekt, som ligger mellem de to
12
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1256: MFU spm. om, hvilke myndigheders anbefaling der ligger til grund for de krav, som minkavlere, der ønsker at genoptage deres erhverv, skal efterleve, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2629443_0013.png
ovenstående. Testmetoden vil muliggøre overvågning af minkassocierede virusvarianter
og smittekæder ved rutine full-genom sekventering, såfremt registerbaseret
overvågning etableres. Metoden vurderes at være lettere at etablere og gennemføre
end daglig PCR-test og vil bidrage til at sikre en effektiv afdækning af smittekæder.
Disse og andre testregimer skal overvejes i forhold til praktisk gennemførbarhed og i med
inddragelse af andre myndigheder, herunder Arbejdstilsynet, samt i hvilket omfang, der i praksis
kan forventes tilslutning til et givent testregime. Erfaringen fra sundheds- og ældreområdet,
hvor der gennem en stor del af pandemien har været opfordringer til hyppig test, viser, at det i
praksis er vanskeligt at opnå en fyldestgørende hyppighed, tilslutning og kvalitetssikring af både
test og selvisolation.
Krav om test og etablering af registerbaseret overvågning vil kræve afklaring vedr. etablering af
lovhjemmel og i øvrigt overvejelser om proportionalitet af tiltaget.
5.2. Vaccination af ansatte
Vaccination af ansatte: Det er SSI’s vurdering, at vaccination af ansatte for
pandemiscenarierne 1 og 2 vil kunne reducere sandsynligheden for spredning af SARS-
CoV-2 mellem ansatte og mink fra 80-100% til 40-60% og mellem mink og ansatte fra
40-90% til 30-70%. Samtidig vil vaccination nedsætte risikoen for alvorlig
arbejdsbetinget sygdom. For pandemiscenarie 3 er det SSI’s vurdering, at der vil
værebegrænset effekt af vaccination i forhold til infektion, da det i dette scenarie med
en ny variant er forudsat, at der ikke er en tilgængelig, variantopdateret vaccine. Krav
om vaccination vil kræve afklaring vedrørende lovhjemmel og overvejelser om
proportionalitet, herunder om vaccination med mål om opretholdelse af minkhold er
inden for godkendelsesgrundlaget for vaccination
5.3. Hygiejnetiltag
Adfærdsregulerende hygiejnetiltag: Det er SSI’s vurdering, at hygiejnetiltag forstået som
adfærdsregulerende tiltag, som mindsker sandsynligheden for smitte, fx brug af
ansigtsværnemidler og håndhygiejne, vil have betydelig effekt på sandsynligheden for
spredning af SARS-CoV-2 mellem ansatte og mink og mellem mink og ansatte, for alle
pandemiscenarier. Dette forudsætter, at værnemidlerne er til rådighed, og der
etableres forudgående træning og supervision, og der reelt kan sikres fuld efterlevelse.
Sandsynligheden for spredning fra ansatte til mink og fra mink til ansatte ændrer sig fra
hhv. ca. 80-100% og 40-80% til hhv. ca. 5-25% og 5-10% ved implementering af
adfærdsregulerende hygiejnetiltag med fuld efterlevelse i scenarie 1, og tilsvarende
betydelige reduktioner ses i de øvrige scenarier (tabel B2). Brug af værnemidler uden
træning og supervision har derimod stort set ikke effekt på sandsynligheden for
spredning af SARS-CoV-2 mellem mink og mennesker.
5.4. Restriktiv adgang til minkbesætninger
Restriktiv adgang til minkbesætninger: Det er SSI’s vurdering, at en restriktiv adgang til
minkbesætninger, således, at det kun er et fåtal af personer, der færdes i besætningen,
13
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1256: MFU spm. om, hvilke myndigheders anbefaling der ligger til grund for de krav, som minkavlere, der ønsker at genoptage deres erhverv, skal efterleve, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2629443_0014.png
vil være et effektivt tiltag, hvis det kan implementeres effektivt. Særligt, hvis det sikres,
at ansatte ikke arbejder i minkbesætninger på forskellige adresser. Jo færre personer,
der har adgang til en minkbesætning, jo mindre er sandsynligheden for, at der sker
spredning af SARS-CoV-2 mellem mink og mennesker. Sandsynligheden for spredning
med SARS-CoV-2 til mink vil afhænge af det antal personer, der færdes i besætningerne,
og sandsynligheden for, at de er smittet, svarende til smittetrykket i befolkningen.
5.5. Smitteforebyggende tiltag i minkbesætninger
Smitteforebyggende tiltag i minkbesætninger: Disse er vurderet i den veterinære
risikovurdering. Heri er redegjort for en række forskellige smitteforebyggende
foranstaltninger relateret til mink. Det er blandt andet vurderet, at vaccination af mink
vil reducere sandsynligheden for smitte til den enkelte mink fra mennesker, samt
reducere spredningen af SARS-CoV-2 mellem mink på en besætning. Endvidere vil tidlig
påvisning af SARS-CoV-2 i minkbesætninger efterfulgt af håndtering af smittede
besætninger, kunne reducere smitten fra mink til mennesker. For yderligere information
om effekter af smitteforebyggende tiltag, henvises til den veterinære risikovurdering.
14