Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2618928_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-8850
Den 5. september 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1253 (MOF alm. del) stillet 11. august 2022 efter ønske
fra Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 1253
”Vil ministeren oplyse, om det nævnte firma er det eneste der anvender chromtrioxid til dette formål
og om andre virksomheder har substitueret med alternativer? Der henvises til grundnotat om
godkendelse af anvendelsen af chromtrioxid, jf. MOF alm. del – bilag 655”
Svar
Den tyske virksomhed Salzgitter Flachstahl GmbH, der henvises til i MOF alm. del – bilag 655, er én af
flere europæiske virksomheder, som har ansøgt om godkendelse til anvendelse af chromtrioxid til
funktionel overfladebehandling af valseruller.
Konkret er der givet godkendelse til tretten europæiske virksomheder, der anvender chromtrioxid til
samme anvendelse. Dog er én af disse virksomheder beliggende i Storbritannien og derfor ikke
længere omfattet af EU-lovgivning. De resterende tolv virksomheder er beliggende i Frankrig, Italien,
Nederlandene, Polen, Spanien og Tyskland. Ingen af disse virksomheder har identificeret teknisk
egnede alternativer og derfor ikke substitueret til alternativer.
De tidligere sager er beskrevet i tre grundnotater:
https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/EUU/bilag/911/1790284.pdf
https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/EUU/bilag/385/1855924.pdf
https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/EUU/bilag/145/2073795.pdf
Herudover er der givet godkendelse til anvendelsen ’funktionel forkromning (hårdforkromning)’ i to
brede ansøgninger, der omfatter mere end 1000 europæiske virksomheder. Bredden af denne
anvendelse vurderes at kunne omfatte yderligere europæiske virksomheder, der har samme eller
lignende anvendelse. Sagen med Salzgitter er et eksempel på en virksomhed, hvis anvendelse er
omfattet af en af de brede ansøgninger, men som har valgt at indsende en selvstændig ansøgning med
en mere præcis anvendelse, substitutionsplan og argumentation for en længere godkendelsesperiode,
end der blev givet i de brede ansøgninger.
Lea Wermelin
/
Henrik Søren Larsen
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk