Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2618905_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
5. september 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1247 (MOF alm. del) stillet 11. august 2022 efter ønske
fra Jacob Jensen (V).
Spørgsmål nr. 1247
”Vil ministeren definere betydningen af ”forbedring af mulighederne for friluftslivet”, hvilket fremgår
af Naturstyrelsens hjemmeside om forvaltningsplaner for urørt skov på Naturstyrelsens arealer:
”Naturstyrelsen skal fortsat arbejde for at give befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i
naturen, samt forbedre mulighederne for friluftslivet og varetage formidling og information om
arealernes værdier.” Der henvises til faktaboks ”Friluftsliv” på ”Offentlig høring af forslag til 22
forvaltningsplaner for urørt skov på Naturstyrelsens arealer,” Naturstyrelsen.dk,
(http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/naturprojekter/uroert-skov/hoering-af-
forvaltningsplaner/).”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Naturstyrelsen, som oplyser at:
”Naturstyrelsen forvalter de statsejede skovområder, som er udpeget til urørt skov, ud fra de
overordnede retningslinjer for urørt skov, som er politisk besluttet af Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti i forbindelse med Naturpakken fra 2016 og af
Regeringen, Det Radikale Venstre, Enhedslisten, SF og Alternativet i aftalen om mere urørt skov fra 9.
juni 2020. Hovedfokus i de urørte skove er at styrke biodiversiteten og give bedre vilkår for truede
arter, og samtidig skal der fortsat arbejdes for at give befolkningen adgang til at færdes og opholde sig
i naturen.
Naturstyrelsen vil fortsat arbejde for at forbedre mulighederne for friluftslivet. Det vil ske efter en
konkret vurdering og ved at fastholde og vedligeholde eksisterende friluftsfaciliteter, ligesom udvikling
af nye tilbud også kan komme i betragtning, som er i foreneligt med skovens integritet som vild natur
og de naturmæssige tiltag, som gennemføres i de enkelte urørte skove. Den fremtidige forvaltning og
de konkrete tiltag beskrives i forvaltningsplaner for hver enkelt urørt skov.
Der vil således fortsat i rigt omfang være tilgængelige faciliteter i form af bl.a. stier, markerede ruter,
overnatningsmuligheder, borde/bænkesæt m.v., som kan understøtte og imødekomme flest mulige
borgeres ønsker til naturoplevelser.”
Lea Wermelin
/
Signe Nepper Larsen
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk