Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 31. august 2022
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1239 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 10. august 2022. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Torsten Schack Petersen (V).
Spørgsmål nr. 1239 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
” Vil ministeren redegøre for, hvorfor Landbrugsstyrelsens tilskudsordning til miljø- og klimateknologi
er blevet udskudt med over et år til bureaukratisk og potentiel stor økonomisk gene for landmænd, som
har påtænkt at søge puljen, og som bl.a. derfor helt må opgive eller sætte byggeri af mere miljø- og kli-
mavenlige landbrugsbygninger på hold?”
Svar
Det er rigtigt, at tilskudsordningen til miljø- og klimateknologi, som skulle åbne i 2021, er blevet udskudt
til oktober 2022. Det er beklageligt, hvis det har medført, at enkelte projekter er blevet udskudt eller
ligefrem opgivet på grund af den forsinkelse.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Landbrugsstyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Udskydelsen af tilskudsordningen for miljø- og klimateknologi er sket som led af en prioritering af res-
sourcerne i styrelsen herunder en prioritering af, at ansøgere på andre støtteordninger kunne få mulig-
hed for at ændre deres projekter eller søge om udbetaling. Derudover blev ordningen yderligere udskudt
på grund af Rigsrevisionens kritik af Landbrugsstyrelsens kontrol for omgåelse, da kritikken gav anled-
ning til en juridisk kvalitetssikring af lovgrundlaget.
Tilskudsordningen åbner forventeligt for ansøgninger i oktober 2022 og lukker i januar 2023. Sagsbe-
handling af ansøgninger igangsættes efter, at ansøgningsrunden er lukket og forventes at forløbe som
planlagt. Projektperioden er fastsat til to år efter modtagelse af tilsagn, og ansøgere vil efter planen
kunne søge om udbetaling fra maj 2023. Ansøgere vil også kunne søge om eventuel overdragelse af pro-
jekter til en ny projektejer fra august 2023.”
Rasmus Prehn
/
Helle Agerdal Olsen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K