Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-5066
Den 20. september 2022
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1233 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødeva-
reudvalg har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 9. august 2022. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 1233 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Med
henvisning til henvendelse fra Peder Frølund Buch, jf. MOF alm. del
–
bilag 661 bedes ministeren
kommentere henvendelsen med de to nævnte eksempler og ministeren bedes oplyse, hvad der foretages
for at meget uheldige kontrolbesøg ikke gentager sig som beskrevet i ostebutikken, og hvilke initiativer
ministeren har iværksat eller vil iværksætte til en fornuftig løsning i sagen om fiskekasserne på fiskeriauk-
tionen, da det er vanskeligt at forstå, at der stilles særlige krav et sted uden, at der tilsyneladende er kon-
stateret problemer?”
Svar
Henvendelsen der ønskes kommenteret, handler om tilliden til fødevarekontrollen på baggrund af to
konkrete sager hos henholdsvis St. Brøndum Ostebutik og Danske Fiskeauktioner.
Når Fødevarestyrelsen udfører kontrolbesøg, er det et grundlæggende princip, at kontrollen i videst mu-
ligt omfang vejleder virksomhederne, og at kontrollen tager udgangspunkt i dialog, ansvar og tillid. Det
er vigtigt at den tilsynsførende giver sig tid til at forklare formålet med reglerne, sammenhængen i reg-
lerne og nødvendigheden af, at reglerne overholdes.
Der er til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har op-
lyst følgende:
”Som
led i arbejdet med den fællesministerielle kontrolstrategi fra 2017 har Fødevarestyrelsen iværksat
procedurer i forbindelse med onboarding og efteruddannelse af medarbejdere. Tilsynsførende uddan-
nes i den professionelle myndighedsrolle med særligt fokus på kommunikation, adfærd og jura.
Fødevarestyrelsen udfører desuden løbende kvalitetssupervision, hvor en leder eller en ledelsesrepræ-
sentant er med på kontrol. Formålet er at skabe en dialog mellem leder og tilsynsførende om den kon-
krete opgaveløsning og kontrollere, at den enkelte tilsynsførende i praksis lever op til kvalitetskravene
for kontrolbesøget.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 10 60 00
• CVR
41956011
• EAN
5798000880016
•
•
www.fvm.dk