Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2619989_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 8. september 2022
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1230 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og miljøministeren den 4. august 2022.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 1230 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Ministrene bedes kommentere videoer og billeder fra Øxenholt Foto Aps om forholdene i
Molslaboratoriet, herunder for de indhegnede kreaturer, hvor en ko bl.a. bliver jagtet af seks tyre, og
ministrene bedes redegøre for, hvilke initiativer ministrene vil tage i sagen, og om det giver ministrene
anledning til at ændre i konceptet for naturnationalparkerne og i bekræftende fald hvilke ændringer?”
Svar
Indledningsvis bemærkes, at spørgsmålet tillige besvares på vegne af miljøministeren.
De omhandlede videoer og billeder viser en ko, der bliver jagtet af en flok unge tyre og forsøgt bedækket.
Episoden fandt sted i begyndelsen af august 2022 på Molslaboratoriet, som er en selvejende
museumsinstitution. Billederne og videoerne kan forekomme voldsomme, for det er ubehageligt at se
en ko blive jagtet på den måde af artsfæller.
Der er til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Fødevarestyrelsen kan oplyse, at en episode som den omhandlede på Molslaboratoriet, hvor en flok
unge tyre jagter og forsøger at bedække en ko, ikke i sig selv betyder, at der er tale om en overtrædelse
af dyrevelfærdsloven. Når reproduktive dyr går sammen, vil den slags kunne forekomme. Efter
dyrevelfærdsloven er det en forudsætning, at der føres tilstrækkeligt tilsyn med dyrene, og at der
reageres, når der er behov herfor. Ifølge Molslaboratoriet blev dyrene efterfølgende skilt ad, og fire af
tyrene er blevet slagtet for at undgå gentagelser. Ifølge politiet har en dyrlæge efter episoden tilset koen
og vurderet, at den ikke havde skader. Fødevarestyrelsen har været i kontakt med Molslaboratoriet om
situationen, og sagen giver ikke anledning til yderligere opfølgning fra Fødevarestyrelsens side.”
For så vidt angår naturnationalparkerne kan det oplyses, at naturnationalparkerne bliver åbne døgnet
rundt. Alle vil derfor kunne følge med i, hvordan dyrene har det, og hvordan dyrevelfærden sikres.
Engang imellem vil der kunne opstå situationer, hvor der skal gribes ind i dyrenes liv. Er der udsigt til
en hård vinter, skal nogle dyr måske tages ud, så man sikrer, der er føde nok. Der skal naturligvis føres
tilsyn med dyrene og være dyrlæger tilknyttet, så det kan sikres, at dyrene trives. Og så kan der trækkes
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1230: Spm. om kommentarer til videoer og billeder fra Øxenholt Foto Aps om forholdene i Molslaboratoriet, til miljøministeren og fødevareministeren
på gode erfaringer fra de mange eksisterende naturprojekter rundt omkring i landet. Når dyr sættes bag
hegn, har man et ansvar for, at de har det godt. Det er ikke til diskussion.
Den omtalte episode har ikke sammenhæng til naturnationalparkerne, som ikke er etableret endnu.
Naturnationalparker vil gennem etablering af større, sammenhængende naturområder give mulighed
for, at naturen kan udvikle sig på egne præmisser, og hvor store græssende dyr kan hjælpe med at udføre
en vigtig økosystemfunktion. Dyrene skal holdes så ekstensivt som muligt, men det skal i
naturnationalparkerne ligesom alle andre steder naturligvis sikres, at dyrene behandles forsvarligt og
bliver beskyttet bedst muligt mod smerte og lidelse mv., som dyrevelfærdslovens § 2 fastslår.
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
2