Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-8576
Den 25. august 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1225 (MOF alm. del) stillet 1. august 2022 efter ønske fra
Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 1225
”Hvad kan ministeren oplyse om badeforbuddet i Aarhus, herunder baggrunden og årsagerne til
badeforbuddet, og hvorfra evt. forureninger stammer? Kan ministeren ligeledes bekræfte, at det ikke
er landbruget, der er årsag til badeforbuddet og begrunde svaret?”
Svar
Det er kommunerne, som efter bekendtgørelse om badevand og badeområder, fører tilsyn med
badevandskvaliteten. Badevandet skal efter bekendtgørelsen bl.a. klassificeres ud fra mikrobiologiske
tællinger for Enterokokker og E. coli.
Aarhus kommune har frarådet badning på flere strande langs Aarhusbugten på grund af kraftigt
regnvejr, som har medført, at bakterier er skyllet ud i havet grundet overløb af kloakudløb. Ved kraftigt
regnvejr kan der grundet overløb komme en stigning af disse mikrobiologiske tællinger hvilket
medfører, at kommunen skal udstede badeforbud eller fraråde badning, som Aarhus kommune har
gjort.
På Aarhus kommunes hjemmeside
1
frarådes det generelt, at bade tæt ved kloakudløb ved kraftig regn,
da regnvejret kan medføre, at der udledes urenset spildevand som følge af overløb.
Da kommunen er tilsynsmyndighed for badevand og badeområder, vil jeg henvise dig til at rette
henvendelse til Aarhus kommune, hvis du ønsker yderligere informationer omkring badeforbuddet
ved Aarhusbugten.
Lea Wermelin
/
Lea Frimann Hansen
1
https://www.aarhus.dk/borger/kultur-natur-og-idraet/ud-i-naturen/vil-du-paa-stranden/
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk