Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
22. juni 2022
J nr.
2022 - 1609
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 21. juni 2022 stillet mig føl-
gende spørgsmål 433 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Marie Bjerre (V).
Spørgsmål 433
Hvordan ser regeringen det at spare på skovressourcen nu (forlænget omdriftstid)
harmonerer med et øget behovet for vedmassetilvækst og udnyttelse af skov efter
2030 for at skabe negative udledninger?
Svar
Skovene spiller en vigtig rolle, både i dag og frem mod vores mål om klimaneutrali-
tet i senest 2050. I et klimaperspektiv har skoven en vigtig funktion dels som kul-
stoflager, dels som et løbende kulstofdræn, men der kan være behov for at afveje
de to hensyn. Forskel i væksthastighed (og dermed CO
2
-optag) mellem unge, mel-
lemaldrende og gamle bevoksninger betyder, at forsøg på optimering af CO
2
-optag
på kort sigt ved at undlade at afvikle ældre bevoksninger (fx frem imod 2030) kan
ske på bekostning af skovens samlede CO
2
-optag på længere sigt. Omvendt kan
en forvaltning, der tilstræber at optimere det langsigtede optag ved at afvikle ældre
bevoksninger og løbende reetablere med unge træer, som naturlig konsekvens
medføre øget CO
2
-udledning på kort sigt. Dertil kommer, at brugen af træ typisk
kan medføre en fortrængning af fossilt baseret energi eller af energitunge bygge-
materialer, hvilket samlet set kan give CO
2
-gevinster. Beregning af den samlede kli-
maeffekt kompliceres af, at træstrømmene er komplekse og virkninger af op- og
nedgange i dansk produceret træ er svære at indregne.
Dette giver et dilemma mellem langsigtede og kortsigtede potentialer for klimage-
vinster i selve skoven. Der er altid svære afvejninger forbundet med at værdisætte
drivhusgasoptag og -udledninger over tid, fx i dag sammenlignet med om ti eller 50
år. Det gør sig også gældende for skov. Alt andet lige vil vi hellere have en gavnlig
klimaeffekt i dag end i morgen, og derfor kan det under bestemte omstændigheder
være fornuftigt at forlænge omdriftstiden i skove. Men vi har også brug for at maksi-
mere det langsigtede optag, så vi kan nå vores langsigtede klimamål. Regeringens
holdning er, at vi har behov for at fokusere på såvel skovenes løbende CO
2
-optag
som deres langsigtede kapacitet til kulstoflagring.
Jeg kan i øvrigt henvise til miljøministerens vedlagte svar af 24. februar 2022 på
spørgsmål 514 (MOF alm. del) om CO2-ledning fra urørt skov og produktionsskov.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
www.kefm.dk
Side 1/2