Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2615022_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1217 (MOF alm. del) stillet 1. august efter ønske fra
Kristian Phil Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 1217
”Vil ministeren oplyse, om det er en bevidst politisk prioritering, at der i forbindelse med udlægning af
15 naturnationalparker sker en markant underminering af regeringens egne klimamål, idet de store
arealer i statsskovene med urørt skov vil indebære massiv forøgelse af CO2 i kraft af manglende CO2
optagelse af træer i vækst?”
Svar
Det er forkert, når spørgeren påstår, at der sker en markant underminering af regeringens egne
klimamål. Vi er godt på vej mod at nå vores ambitiøse 70 procents mål, som blev aftalt efter en
regeringsperiode, hvor Danmarks klimaambitioner gik den forkerte vej med Venstre i spidsen. Dertil
bemærkes det, at vi ikke kan løse klimakrisen ved at se stort på biodiversiteten. Naturnationalparkerne
har natur og biodiversitet som hovedformål. Regeringen arbejder samtidigt på at øge det samlede
skovareal i Danmark, også arealet med produktionsskov, bl.a. gennem tilskud til privat skovrejsning,
statslig skovrejsning og nu også via Den Danske Klimaskovfond.
Jeg kan i øvrigt henvise til min tidligere besvarelse af spm. nr. 514 (MOF alm. del), og til Klima-,
Energi- og Forsyningsministerens besvarelse af spm. nr. 433 (KEF alm. del).
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk