Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2625414_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 20. september 2022
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1208 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 25. juli 2022.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 1208 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Hvilke muligheder ser ministeren for at stramme reglerne for at forhindre drab og tilskadekomst af
rålam ved høst af landbrugsafgrøder f.eks. med inspiration i de tyske regler, jf. »Danmarks
Jægerforbund: Tusindvis af rålamsdrab kan undgås med ny lov«, TV MIDTVEST, den 22. juli 2022?”
Svar
Der er til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Det anføres i artiklen ”Danmarks Jægerforbund: Tusindvis af rålam kan undgås med ny lov” af 22. juli
2022, at Tyskland har indført regler med mulighed for høje bødestraffe på området.
Fødevarestyrelsen har ikke nærmere kendskab til de tyske regler på området, herunder om kontrol og
håndhævelse af reglerne, men styrelsen vil søge information fra de tyske myndigheder herom.
Fødevarestyrelsen kan dog oplyse, at det ifølge den tyske dyreværnslov (§ 17)
1
er strafbart at dræbe et
hvirveldyr uden god grund eller af brutalitet at påføre et hvirveldyr betydelig smerte eller lidelse.
Danmarks Jægerforbund anfører i sit magasin Jæger (5/2022), at tolkningen af den tyske lovgivning og
praksis betyder, at høslæt uden afværgeforanstaltninger betragtes som forsætligt brud på loven, idet det
forudsættes bekendt, at en række vildtarter yngler i græsarealer i maj-juni.
Der er ikke i den danske lovgivning fastsat specifikke dyrevelfærdsmæssige regler om beskyttelse af
rålam i høsttiden, herunder krav om gennemførelse af afværgeforanstaltninger inden høst. Det følger af
dyrevelfærdslovens § 2, at dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt
mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe. Bestemmelsen gælder alle dyr, herunder
vildtlevende dyr. Bestemmelsen er rettet mod enhver. Strafansvar efter dyrevelfærdsloven forudsætter,
at der foreligger forsæt eller uagtsomhed. Selskaber m.v. (juridiske personer) kan pålægges strafansvar
efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Bestemmelsen forpligter efter Fødevarestyrelsens vurdering
1
TierSchG - Tierschutzgesetz (gesetze-im-internet.de)
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 1210: Spm., om ministeren vil tage initiativ til at ændre de danske regler mv., så færre rålam skades eller dræbes ved høst, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2625414_0002.png
enhver, der bliver opmærksom på, at vildt er alvorligt skadet i forbindelse med høstarbejde, til at sørge
for, at dyret aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt, jf. også lovens § 25, stk. 1.
Det vil bero på en konkret vurdering, om der er tale om overtrædelse af dyrevelfærdsloven. I sidste ende
er det domstolene, der afgør, om der er sket en overtrædelse af dyrevelfærdsloven, herunder hvem der
er rette ansvarssubjekt.
Råer lægger deres lam i skjul for rovdyr, f.eks. i højt græs, og efterlader dem der, mens de selv søger
føde. Lammene skjuler sig godt og bevæger sig ikke, medmindre råen ansporer dem til det. Det kan
forsøges at skræmme råer væk fra et område, der skal høstes, f.eks. med lyde, lugte eller ting, der
bevæger sig, såsom poser eller flamingostykker. Selv når der iværksættes sådanne tiltag, kan råer
alligevel have anbragt rålam, som det kan være overordentligt vanskeligt at lokalisere. Der kan således
ikke anvises en sikker metode til at undgå rålam på områder, der skal høstes.
Fødevarestyrelsen er bekendt med, at Landbrugsstyrelsen i 2018 i samarbejde med Aarhus Universitet,
Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening og SEGES har udarbejdet en pjece med
inspiration til at undgå at skade vildt ved høst. Pjecen sammenfatter kendte metoder med hensyn til at
mindske risikoen for at ramme vilde dyr ved høst og er opdateret i 2022
2
.
Det fremgår af Landbrugsstyrelsens pjece, at der, foruden den etiske problemstilling med hensyn til
dyrevelfærd og beskyttelse af vilde dyr, også er problematikker med hensyn til forgiftning af husdyrfoder
med kadaverrester samt psykologisk og mental stresspåvirkning hos maskinførere. Branchen har
således en stor interesse i at undgå vildtskader.
Strammere regler vil ikke nødvendigvis øge motivationen til at forebygge skader. Derimod er det fortsat
meget vigtigt at udbrede kendskabet til metoder, der kan forebygge skader, og som har effekt, samt at
fortsætte med at søge udvikling af redskaber til yderligere at mindske problemet.”
Jeg finder på baggrund af ovenstående ikke anledning til at indføre specifikke regler, der pålægger
landmand eller maskinfører at forsøge at skræmme råer væk fra høstområdet, inden der høstes.
./.
Der kan i øvrigt henvises til miljøministerens besvarelse af 18. september 2022 af spørgsmål nr. 1269
fra Miljø- og Fødevareudvalget.
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
2
Undgå at skade vildt ved høst - Inspiration til landbrugere 2022 (lbst.dk)
2